Søg et parti?

Monthly Archives: April 2014

Vindmøller er ikke klima-vigtige v/ Tone Brix-Hansen, Konst. Formand, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Tone-Brix-HansenHvilket Jan Hylleberg, adm.dir. i Vindmølleindustrien, ellers påstår i et indlæg her på siden (Sjællandske, red) den 8. april.

At vi bliver ved med at stille vindmøller op i Danmark gør ingen som helst forskel for vores klima.  Når vi reducerer vores CO2 udslip sælger vi CO2-kvoter, der købes af andre lande, der så kan bruge mere kul, og det til en meget lav pris.  Vindindustrien er klar over dette, og er gået over til at argumentere med, at vindmøllerne reducerer vores partikel-forurening.  Nu skønnes den menneskeskabte partikelforurening at udgøre kun 10% af den samlede partikelforurening i verden – vegetation, skovbrande, vulkanudbrud mv. forurener langt mere.  En stor del af partikelforureningen i Danmark kommer i øvrigt fra biltrafik, togdrift, flytrafik og brændeovne og ”importeres” luftbårent fra andre lande.  Den reduktion af partikelforurening som opstillingen af vindmøller på land i Danmark medfører, er helt mikroskopisk, hvis den overhovedet er til at få øje på.

Hylleberg påstår videre, at vindmøllerne giver os en større forsyningssikkerhed. Om noget, bidrager vindmøllerne til det modsatte – nemlig en usikker energiforsyning. Vindmøller producerer el som vinden blæser. Når det blæser, producerer vindmøllerne for meget el, og vi må sælge den til udlandet til en lav pris for at komme af med al strømmen – som vi danskere i øvrigt betaler fuld pris og PSO-afgift for, at vindmøllerne skal producere.  Vi betaler altså verdens højeste el-pris for at vindmøllerne skal producere strøm, som vi så dumper eller sågar betaler udlandet for at aftage!  Når vinden ikke blæser, må vi importere strøm fra udlandet, og så importerer vi både kulkraft og atomkraft.  På grund af vindmøllerne, udgør atomkraft nu 14% af den strøm vi får leveret i vores stikkontakter, og det er en stigning fra 1-3% for tre år siden

Hylleberg påstår, at vindmøllerne skaber jobs i Danmark. Sandheden er også i dette tilfælde den modsatte.  Vindmøllerne forringer den danske konkurrenceevne og dermed antallet af arbejdspladser i Danmark.  I 2014 vil danskerne og de danske virksomheder betale 7,6 milliarder kroner i PSO-afgift (44% mere end i 2012!).  Det svarer til en tredjedel Storebæltsbro, hvert år.  Denne galopperende PSO-udgift vil stige for hver eneste vindmølle, der bliver stillet op! Vores økonomiske vismænd har længe advaret om omkostningerne ved den danske energipolitik, og Dansk Industri har været ude med advarsler, fordi danske industrivirksomheder vitterlig er i fuld gang med at udvandre fra Danmark pga. det høje afgiftsniveau.  Som noget helt nyt er Dansk Erhverv kommet på banen og udtaler, at den danske PSO-afgift nu også koster jobs i serviceerhverv, såsom handel og turisme.

Vores politikere begrunder det danske sats på vindmøller med, at Danmark skal gå foran og vise alle andre lande i verden vejen til en grøn fremtid. Men hvilke andre lande vil underminere deres økonomi og følge det danske skrækeksempel og implementere en ekstremt dyr, ineffektiv og usikker energiform, som kræver back-up produktion, og som forurener deres landskaber og er til stor gene for de mennesker, der bor tæt på?

Tone Brix-Hansen
Konst. Formand, Landsforeningen Naboer til  Kæmpevindmøller

Godsejervælde v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenEn række godser i kommunen, stiller sig på bagbenene overfor kommunens plan, om at lukke deres vandværker og har fundet en trofast allieret i formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Thomas Christfort,(K).

Ja, man tror ikke sine egne øjne, når man i Sydsjællands Tidende fra d.26 marts, side 2, læser om det mønske gods, Marienborg, der fra eget vandværk har leveret forurenet vand til sine lejere, siden 2011, i hvilket år embedslægen indførte en “koge-anbefaling” af vandet, der har været fastholdt lige siden. Hvorfor embedslægen blot har forlænget denne anbefaling, stiller da spørgsmålstegn ved, om han dermed har overholdt gældende lovgivning.

Godsets vandværksbygning beskrives efter et tilsynsbesøg i 2012, som værende: “-i dårlig stand, ikke rengjort og ikke hygiejnisk”. Dertil ligger den nær: ” en benzintank,en vaskeplads, pesticidoplag og tidligere olieoplag”. Kommunens Miljøsekretariat skriver at: “Forureningen af vandet er i en grad, der er sjældent set i kommunen” og de vurderer: ” – at der er nærliggende fare for, at vandet bliver sundhedsfarligt”.

Sagen skulle således ligge klar til en lukning, hvis det ikke var for godsets allierede i Thomas Christfort, der som større jordbruger har forvalter fælles med Marienborg. Hans udtalelser til avisen, sætter alvorlig tvivl ved hans dømmekraft, når han bl.a. erklærer sig uenig med sin forvaltning, der mener at godsets skal tilsluttes Damsholte Vandværk.

Denne sag er så alvorlig og dybt uretfærdig overfor lejerne på Marienborg, at man må appelere til de øvrige politikere i kommunalbestyrelsen om at tage affære, også for deres egen skyld, inden de samlet risikerer at blive draget til ansvar for helbredsskader, som er set opstå andre steder i landet, som følge af vandforurening. Det skulle nødig gå så vidt, for det er vel ikke herremændene og deres allierede, der længere bestemmer over vores liv og helbred? Men man får sin tvivl!

Bent Jørgensen, Møn

Fra vision til praksis,tak! v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenPå kommunalbestyrelsens netop afholdt visionsseminar på Hotel Præstekilde ved Stege, har borgmester Knud Larsen, efter sigende, gjort sig morsom på min bekostning, gående ud på, at Bent Jørgensen vist havde problemer med at finde rundt på den kommunale hjemmeside.

Morskaben var åbenbart foranlediget af et læserbrev jeg havde skrevet til Knud Larsen, hvori jeg stillede spørgsmål til kørselsordninger til hospital for pensionister. Men her bliver jeg da nødt til at understrege, at når jeg stiller den slags spørgsmål, behøver det ikke at være fordi jeg, til eksempel, ikke kan finde rundt på kommunens hjemmeside, men fordi jeg sætter mig i borgerens sted, og derefter stiller de nødvendige “dumme” spørgsmål, som desværre ikke altid er så dumme.

Men indtil den kommunale hjemmeside fungerer nogenlunde tydeligt vil jeg, og forhåbentlig andre, blive ved med at kommentere den. Dertil kommer, hvad forhåbentlig er borgmesteren bekendt, at et betragteligt antal borgere ikke blot kan henvises til hjemmesiden: vordingborg.dk, som en selvfølge, al den stund, at de hverken ejer en computer eller aner hvordan den skal betjenes, og sandsynligvis heller ikke vil få råd til at anskaffe sig en. Men hvad har politikerne mon tænkt sig at gøre ved det, i stedet for at more sig ved hotellets veldækkede bord? Det at sørge for, at alle borgere uden computer bliver oplyst, ved hjælp af trykte materialer, det burde helst være mere end en vision, det er nemlig et ansvar!

Bent Jørgensen, Møn

Fem spørgsmål til borgmesteren v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenUnder den tidligere borgmester, Henrik Holmer, Socialdemokratiet, stillede jeg ham to gange i pressen, de fem spørgsmål nedenfor, som desværre aldrig blev besvaret, selv om svar selvfølgelig burde gives af en folkevalgt politiker i kommunen.

Derfor vil jeg da gerne gentage mine fem spørgsmål overfor den nuværende borgmester, Knud Larsen, Venstre, da hans parti jo var med hele vejen, i alle væsentlige afgørelser, i den forrige valgperiode og dermed selvfølgelig medansvarlig i den førte politik, selv om der foregik megen håndvask fra Venstres side, op til sidste kommunalvalg. Så her kommer spørgsmålene:

 

  • Hvor meget har Vordingborg kommune brugt på konsulenthjælp og konsulentrapporter i valgperioden 2010 til og med 2013?

 

  • Hvor meget er der i samme periode brugt og afsat til byrenovering i Vordingborg By?

 

  • Hvor mange busruter havde vi ved storkommunens start og hvor mange har vi i dag og hvor mange er blevet indskrænket i deres ruter, inklusive skolebusserne der før kunne benyttes af alle, mod betaling?

 

  • Hvor meget har Danmarks Borgcenter i Vordingborg By kostet kommunekassen indtil idag, og hvor meget i gældsætning som kommunen skal udrede, og hvor meget er afsat årligt til drift og anlæg i fremtiden?

 

  • Hvor stor en besparelse er der opnået årligt ved indførelse af den nye skolestruktur,og hvor mange fyringer har den medført?

 

Bent Jørgensen, Møn

Kostervigmøllernes endeligt v/ Margareta Dahlström, Borre

Margareta-DahlstroemDet vil nu vise sig, om borgmester Knud Larsen og teknikudvalgets formand Thomas Christfort har det minimum af selvstændig handlekraft, som skal til for at lukke Kostervigsagen.

Eller er berøringsangsten (over for hvem? investorerne? vindmølleselskaberne? klimaministeren?

bare for en sikkerheds skyld?) så stor, at man vil lade sagen trække yderligere i diffust langdrag i forsøget på at afhænde sig ansvaret steder det ikke hører hjemme?

I kommunalvalgkampen lød der ellers et mere og mere tydeligt og eftertrykkeligt nej fra Knud Larsen, og spørgsmålet om kæmpevindmøller var højst sandsynligt med til sikre både borgmesterkæden og afgøre valget til den borgerlige bloks klare fordel – godt hjulpet af S, SF’s og R’s ude-af-trit “ja” til Kostervigmøller.

Med Naturstyrelsens fornyede veto er det nemt at følge op på valgløfterne. Det kræver bare politisk vilje. Processen kalder på gennemsigtighed fra nu af – gemmer der sig noget, som vi ikke må vide?

Planloven giver mulighed for korrekt og ligetil lukning af sagen.

Hvidbogen fra høringsfasen i 2012 skal blot færdiggøres. Hvorpå et nyt tillæg til kommuneplanen kan vedtages, som ophæver Kostervig som vindmølleområde. Man må formode, at der er politisk flertal for det.

Naturstyrelsen kan ikke – som TC er inde på – afgøre sagen. Hvorimod pingpong med Naturstyrelsen principielt kan fortsætte i al evighed, hvis kommunen ikke træder i karakter.

Det er vigtigt at forstå, at projektet ikke falder på én juridisk spidsfindighed, én enkelt lille hypotetisk flagermus. Der er tværtimod en overvældende bredside af naturfaglige argumenter, som umuliggør projektet. Kostervigområdet er en kernelokalitet for et mylder af beskyttede fugle- og flagermusarter. Natur, som kommunen sælger sig selv på, og som skaffer brød på bordet bl.a. via turisme.

Man skal lede længe efter et mere tåbeligt og juridisk umuligt sted at projektere kæmpevindmøller!

Margareta Dahlström, Borre

Waddenzee dommens rolle i Kostervigsagen v/ Marie Hjort, Stege

kostervig-mollerDe vigtigste regler for fuglebeskyttelsen og flagermusbeskyttelsen i Kostervig findes i henholdsvis Fugledirektivet og Habitatdirektivet.

For udfordre os alle har man for fuglenes vedkommende krydset de to og siger om fuglene, at de er beskyttet efter habitatdirektivet også.

Der er især to artikler (paragraffer) fra Habitatdirektivet som Kostervigsagen drejer sig særligt om. Det ene er artikel 6.2 om hvordan dyrene skal beskyttes – de regler gælder for ”VVM dyrene” og ”Miljøvurderings dyrene”. Den anden er artikel 6.3 om hvordan og hvornår man kan vedtage et projekt som vedrører ”Natura2000 dyrene”.

Konsekvensvurderingen er lavet efter artikel 6.3 og behøver ikke at behandle reglerne fra 6.2 samtidigt, man forudsætter at det blev klaret allerede i VVM og Miljøvurderingen. Hvis møllerne bliver stillet op skal projektet dog stadig leve op til reglerne i 6.2 og ellers har myndighederne pligt til at gribe ind. Ideelt set har man lavet konsekvensvurderingen så godt, at man har udelukket at man senere kan komme til at overtræde reglerne i 6.2 og dermed få standset projektet af myndighederne. En standsning kunne ske hvis dyrene blev forstyrret eller levestederne forringet eller f.eks. hvis dyrenes bevaringsstatus blev nedklassificeret ved revision af Naturaplanerne, samtidigt med at der var konstateret lejlighedsvise kollisioner mellen fuglene og vindmøllerne.

Det er derfor ekstremt vigtigt at konsekvensvurderingen er af god kvalitet – allermest af hensyn til opstiller selv som helst ikke skal miste sin investering ved at projektet efterfølgende vil blive standset af myndighederne. Det er derfor vigtig at forstå at en godkendelse af projektet i forhold til 6.3 ikke er fritagelse for løbende overholdelse af reglerne i 6.2.

Konsekvensvurderingen som nu er lavet for de dyrearter som tilhører EU (altså er udpeget til at være beskyttet i Natura 2000 området ved siden af vindmølleområdet) altså er lavet efter reglerne i 6.3, men skal også efter en eventuel tilladelse leve op til regler i 6.2. Dermed er det i ansøgers interesse at også VVM og Miljøvurdering er at solid kvalitet.

Efter reglerne i 6.3 så må projektet ikke skade bevaringsmålsætningen for dyrene i Natura 2000 området – det er 26 fuglearter, flagermusene og nogle få andre ikke aktuelle dyrearter.Og projektet må heller ikke skade bevaringsmålsætningen selvom dyrene kommer noget til uden for området.

Når man læser hvad det indebærer i vejledningen til Habitatdirektivet så fremgår det ikke klart (og slet ikke klart hvis man læser den danske sammenblanding af det hele nemlig den danske habitatbekendtgørelse). Der skal man ind og se på retspraksis – hvordan fortolkes reglerne af dem som bestemmer, det kan være Kommissionen og allerhelst EU Domstolen. Med hensyn til Kostervig problematikken så findes der gode svar i bl.a.Waddenzee dommen (google C-127/02). Præmis 84, 85 og 86:

  • 84. Imidlertid bør Kommissionen gives medhold, for så vidt den tager udgangspunkt i bevaringsmålsætningerne for et område. Disse målsætninger definerer et områdes betydning inden for rammerne af Natura 2000. Hver enkel målsætning er derfor relevant for netværket. Hvis man accepterer, at planer eller projekter påvirker området, fordi de vanskeliggør gennemførelsen af disse målsætninger, men ikke gør dem umulige eller usandsynlige at nå, ville bestanden af arter og levesteder i Natura 2000 kunne eroderes som følge af disse planer eller projekter. Omfanget af en sådan erosion ville ikke skulle bedømmes med nøjagtighed, eftersom der ikke ville være gennemført en vurdering. Disse tab ville ikke kunne afhjælpes, eftersom habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, ikke ville finde anvendelse.
  •  

  • 85. Således må enhver negativ virkning på bevaringsmålsætningerne i princippet antages at kunne påvirke hele området væsentligt. Kun virkninger, der ikke berører en bevaringsmålsætning, er inden for rammerne af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, uvæsentlige.
  •  

  • 86. Denne del af det tredje spørgsmål bør derfor besvares med, at enhver negativ indvirkning på bevaringsmålsætningerne udgør en væsentlig negativ indvirkning på det berørte område.

Der står altså her, at det er væsentligt (og dermed må projektet ikke vedtages) hvis der sker enhver negativ virkning på bevaringsmålsætningen. Derfor skriver man også i konsekvensvurderingen, at ”Bestandene skal være stabile eller stigende på lokalt niveau”.  Og det er jo også klart nok, man kan ikke udelukke en skade på bevaringsmålsætningen hvis man skader en fugl hvis status er ukendt eller faldende. Hvorimod man godt kan forsvare at tage toppen af en bestand som har gunstig status – helt ligesom man har det med jagtreguleringen hvor fugle som kan reproducere sig godt, løbende får taget toppen af bestanden.

MEN når man så senere i  vurderiingen skriver, for nogle af fuglene, at bevaringsstatus er ukendt eller faldende så  glemmer man helt at tage konsekvensen af det. Så burde konklusionen efter reglerne være, at projektet vil have en negativ effekt på bevaringsmålsætningerne (må ikke vedtages). At man istedet konkluderer, at projektet ikke vil have en negativ effekt på bevaringsmålsætningen (må vedtages) er sådan lidt går den så går den. Og det ser jo så også ud til at den kan gøre det en rum tid endnu, forvaltningen har ikke tænkt sig at stille krav til opstillers rapporter,  Naturstyrelsen gennemgår det ikke,  opstiller afløser et arkitektfirma med et ingeniørfirma og er lige langt,  og de forskellige modstandsgrupper som véd det her, bliver ikke spurgt. Fint nok, vi tager den bare senere….. (det ændrer dog ikke på at jeg synes sagen er pinlig. Aldrig har jeg set så mange kræfter sat ind på at få lov til at slå fredede dyr ihjel).

Marie Hjort, Stege

Naturstyrelsens rolle i Kostervigsagen v/ Marie Hjort, Stege

kostervig-mollerKommunen venter forgæves hvis den venter på at Naturstyrelsen skal sige nej til vindmølleprojektet for dem. Naturstyrelsen har kun een rolle i forhold til planlægning ude i kommunen og det er at varetage statens rolle. Den skal påse, at de tiltag man vil lave, ikke er i konflikt med statens interesser. 

Der kan være hundredvis af problemer med et plangrundlag som Naturstyrelsen ikke blander sig i, ikke reagerer på og ikke laver indsigelse imod. Det skyldes, at det ene og alene er kommunens ansvar at leve op til VVM reglerne og derigennem at overholde de love som inddrages som led i det arbejde.

Naturstyrelsen reagerer kun hvis tingene er en ”statslig interesse” og tillige er ”mangelfulde eller åbenlyst fejlbehæftede” for nu at citere deres standardsætning hvis man spørger dem.

I konsekvensvurderingen (som opfattes af kommunen og Naturstyrelsen som et supplement til VVM, men faktisk har en selvstændig juridisk status) så er der dyr som er udpeget til at leve i de nærliggende Natura2000 områder. De dyr som har relation til Natura2000 området står på en liste og de dyr har en ”statslig interesse” fordi vi har en statslig plan for dem og fordi den danske stat har en forpligtelse overfor EU. Kommunen skal, ud over arbejdet med ”konsekvensvurderings for dyrene”, vurdere skader  på alle de andre dyr som kan være beskyttet i  Fugledirektivet, Habitatdirektivet, Naturbeskyttelsesloven og alle mulige andre love. Disse dyr kan have en ”statslig interesse” hvis f.eks. dyrene er fredede eller hvis man f.eks. overtræder internationale regler ude i kommunerne. Og endelig kan diverse dyr have en ”statslig interesse” hvis man vil gøre noget ved dem som overtræder nogle regler hvor Naturstyrelsen har tilsynet med kommunerne.

Der er med andre ord flere kategorier af dyr i spil med hver sine juridiske beskyttelser og hvor nogle af dem er med i konsekvensvurderingen fordi de er udpeget i forhold til de mange regler for Natura 2000.

Først til Naturstyrelsens rolle mht. dyrene som er udpeget og som konsekvensvurderingen handler om.

Kan man sige, at hvis man arbejder videre med den og Naturstyrelsen ophæver sin indsigelse, så har man en lovlig konsekvensvurdering?

  1. Først og fremmest er der de dyr som Naturstyrelsen finder ikke er undersøgt godt nok, i konsekvensvurderingen, hvor konklusionen ikke holder vand. Der er vi nu mht. to præcise arter; Bredøret flagermus og fuglen Hjejlen. Vurderingen af Bredøret er både ”åbenlys fejlbehæftet” (man må ikke, som man foreslår, satse på at samle ihjelslåede eksemplarer af een af verdens mest sjældne flagermus op med hunde og så bagefter finde ud af hvad man skal gøre ved det) og den er også ”mangelfuld” (fordi man ikke har bevist at området ikke bruges til at yngle og raste i).

    Vurderingen  af Hjejlen er ”mangelfuld” (konsekvenser er ikke vurderet før end man så blot konkluderer at den ikke vil komme til skade). De to arter skal derfor undersøges noget mere.  Kan det opfattes som en bagdør til succes for opstiller sådan at hvis det bliver undersøgt så er konsekvensvurderingen god nok? Nej, Naturstyrelsen går ikke ind og siger at hvis I undersøger det så kan vi godkende det og så er planen lovlig. Det er kommunens ansvar at sørge for at det hele er lovligt. De kan allerhøjest gå ind og sige, at nu er det godt nok til ikke at overtræde de af statens interesser som Naturstyrelsen skal holde øje med, men det betyder ikke at reglerne så er overholdt i øvrigt.

  2. Så er der de dyr som er med i konsekvenvurderingen hvor Naturstyrelsen ikke finder åbenlyse fejl. Det betyder slet slet ikke at der ikke er fejl. F.eks er omfanget af drab på ørnene ude i området dokumenteret med en kilde som opgør omfanget af ørnedrab ved en bestemt vindmøllerpark, men vindmølleparken består af vindmøller som kun er 25,5 meter høje og dermed ikke har termiske opvinde som er det der tiltrækker rovfuglene til vindmøller. Og det er jo en fejl som slet ikke kan godkendes i klagenævnet. Men det er ikke en fejl som Naturstyrelsen skal reagere på, for Naturstyrelsen skal ikke gå ind og kontrollere de faglige argumenter bag vurderingen.

    Naturstyrelsen skal ikke se om det der står passer eller har en vis kvalitet eller om det man har tænkt sig at gøre er lovligt.

  3. Og så er der endelig de dyr hvor biologien i kombination med seriøse kilder, observationer må nå frem til et helt andet resultat end det studentermedhjælperne hos Niras er nået frem til. Det er heller ikke noget Naturstyrelsen skal reagere på, for Naturstyrelsen skal i princippet slet ikke ind og nærstudere VVM arbejdet og der kan ske alt muligt ulovligt og siges alt mulig vrøvl som ikke er underlagt Naturstyrelsens interesse,  det er alene kommunens ansvar at opdage.

    Det har kommunen så til gengæld også pligt til iflg. VVM reglerne, men det kræver at man starter med at få oversendt data og baggrundsmateriale fra opstillers konsulenter. Det er ikke sket endnu i Kostervigsagen.  Det véd jeg fordi jeg ikke kan få aktindsigt i materialet med den begrundelse, at det ikke er i kommunens besiddelse.

    (Nu har jeg så bedt om aktindsigt i forhold til miljøoplysningsloven, men det er nu også ment som en service til forvaltningen så de selv har det materiale som det hele drejer sig om. Mit håb er, at de dermed vil opdage hvor galt det står til og orientere politikerne).

Man skal med andre ord ikke opfatte dét, at Naturstyrelsen vil have flere undersøgelser og mere dokumentation, som at den nye konsekvensvurdering er ved at være lovlig. Naturstyrelsen går slet ikke ind og siger at sagen er lovlig hvis man gør som de siger. Naturstyrelsen siger, at disse fejl er så ”mangelfulde eller åbenlyst fejlbehæftede” at Naturstyrelsen rent lovgivningsmæssigt ikke kan slippe for at være blandet ind i missæren og Naturstyrelsen siger også, at hvad kommunen så gør ved det, må de selv om. Naturstyrelsen kan så rådgive kommunen og måske endda mundtligt give et vink med en vognstang, men om det er sket ved jeg ikke.

Det var så dyrene som er udpeget og derfor indeholdt i konsekvensvurderingen. Så er der alle de andre dyr. Kan man sige at hvis Naturstyrelsen en dag ophæver sit veto så er VVM og miljørapporten også lovlig mht. til at der ikke sker skade på de andre dyr?

  1. Først og fremmest er der de andre arter af flagermus, som der alle er regler for. Reglerne er bare en smule anderledes end for den udpegede Bredøret flagermus. Man må ikke dræbe dem, man må ikke forstyrre dem, man må ikke ødelægge deres hvileområder, man må ikke ødelægge deres yngleområder, man må ikke ødelægge deres overvintringsområder, man må ikke stille noget op som kan gøre at de ikke længere kan bruge området som levested og diverse andre regler.

    Når man så skal i gang med at bevise, at man ikke gør noget af ovenstående så skal man huske at der er over 10 forskellige flagermusarter derude. Hver art er forskellig fra den anden, nogle kan lide at flyve op i en vindmølle og tage insekterne som samles ved turbinen, andre følger pænt et hegn eller bliver tæt ved jorden. De yngler forskellige steder, flyver forskellige steder, de jager forskellige insekter og derfor befinder de sig også forskellige steder på de forskellige dage afhængigt af vejret. De er ligeså forskellige som fuglearterne. Hver enkelt art skal ifølge reglerne vurderes mht. om den på noget tidspunkt, i alle de her kombination af opførsel, kan skades af projektet. Eller om noget andet, den skal bruge for at overleve, kan skades af projektet.

    Det er med andre ord ikke ligesom f.eks. et landskab som kan opgraderes til at være et herregårdslandskab og hvor kommunen, via skønsbeføjelser, kan gå ud og sige at vindmølllerne vil se pæne ud og landskabet pga. storskala kan tåle det. Det er virkelig gennemregulerede regler helt uden skønsmuligheder eller fortolkninger som kan fremme projektet. Heller ikke hvor der bruges skøn, men skulle være brugt videnskab, går Naturstyrelsen ind hvis ikke der er klare overtrædelse i form af, at man selv skriver noget klart ulovligt og nærmest understreger det med gult.

    Vurderingen kan med andre ord være ren Anders And uden at Naturstyrelsen kan, eller skal, reagere.

    Disse fejl skal i stedet oplistes til Natur- og Miljøklagenævnet, som så i form af en afgørelse, gør kommunen opmærksom på ulovlighederne.

  2. Dernæst er der de fugle eller andre dyr som ikke er udpeget, men som har en tilknytning til området for at spise, hvile sig, parre sig, yngle eller trække hen over. De er ligesom ikke rigtig behandlet seriøst i VVM og miljøvurderingen endnu, så det kan man spændt vente på. Men sagen har jo frembragt utrolig meget dokumentation som er vældig svært at løbe fra nu. Heller ikke her er det op til Naturstyrelsen at finde fejlene andet end hvad der må være af stærkt synlige og åbenlyse fejl eller mangler i forhold til statens interesser. Det skal være ”vi skriver selv fejlen og understreger den med gult” åbenlyst for at Naturstyrelsen går ind og peger på det som en slags hjælpelærer for kommunen.  Det er muligt at pege på de første 50 fejl i plangrundlaget som kan give en ophævelse i Natur- og Miljøklagenævnet af en evt. vedtagelse, men som ikke har Naturstyrelsens interesse. Jeg véd det, jeg har talt med dem om det. På et tidspunkt sendte jeg dem en enkelt side fra konsekvensvurderingen med 12 graverende fejl –  det gav ikke anledning til tilføjelser i indsigelsen. Fair nok, de skal ikke lave hverken opstillers eller kommunens arbejde.

Der tales så om et evt. erstatnings ansvar hvis sagen stoppes nu, før end opstiller har opbrugt alle sine muligheder – altså det må skyldes manglende viden om lovgivningen eller det rent naturvidenskabelige.

Denne sag døde den dag de konstaterede Bredøret flagermus under 200 meter fra hvor de vil opstille møllerne. Fra den dag var der ikke flere muligheder, resten har bare været tidsspilde. Det er jo nok derfor man i planer skriver en disclaimer, at der kan vise sig at være konkrete forhold i et konkret planområde, som gør at projektet ikke kan lade sig gøre. Der var så det som ramte denne plan. Problemet er bare at opstiller ikke har sat sig ind i de regler han skulle overholde, og hans konsulenter har hellere villet lave rapporter end at fortælle ham det. Højst sandsynligt har alle parter bare ikke ville acceptere at naturen skulle bestemme over een når man er vant til at kunne bestemme over naturen. Det problem må man så gå til rette behandler med – det kan umuligt være kommunens ansvar.

Nåh, det blev lidt langt. Leder man efter et mere enkelt dødstød, så kan man jo spørge til den kumulative effekt, som kommer hvis området sættes under vand. Væsentlige kumulative effekter skal med i vurderingen, også fremtidige man kender til, og det er ikke med i plangrundlaget endnu. Området er jo udlagt til vindmøller med den klausul, at det skal kunne sættes under vand. Og man antyder selv, at så vil det se helt helt anderledes ud med dyrene og konsekvenserne for dem.  Det skal jo med i beslutningen om man kan kombinere vådlægning med vindmøller for hver af de forskellige dyrearter uden at de kommer til skade.

Konsekvensvurderes det ikke, har man muligvis tilsidesat kravet om at området skal kunne sættes under vand. For opstiller er det meget enkelt, det er cirka al det arbejde man har lavet een gang, bare forfra med noget vand blandet ind i det.

Marie Hjort, Stege

Udenomssnak og brudte valgløfter v/ Bo Brebøl, Langebæk

Bo-BreboelSjællandske oplyser i dag i sin digitale udgave, at Naturstyrelsen opretholder sit veto mod den konsekvensvurdering, der ligger til grund for vindmølleplanerne ved Kostervig.

Læs hele artiklen her…

Borgmester Knud Larsen & Co. gør sig skyldige i både udenomssnak og brudte valgløfter. Det er ikke rigtigt, når proprietær Thomas Christfort siger, at kommunalbestyrelsen ikke kan eller må gribe ind i planprocessen. Tværtimod er det kommunalbestyrelsens pligt at gribe ind, når flertallet mener, der ikke bør placeres kæmpevindmøller på land. Alt andet er udenomssnak og brudte valgløfter fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

Valgløfterne var baseret på en frygt for menneskers helbred. Denne frygt eksisterer stadig. Andre kommuner har på dette grundlag standset opstilling af kæmpevindmøller. Det bør flertallet i Vordingborgs kommunalbestyrelse også gøre. Den rigtige og varige løsning er at slette de udpegede vindmølleområder fra kommuneplanen. Det er ikke nødvendigt at afvente en undersøgelse vedrørende flagermus.

Flagermusene kan Knud Larsen & Co. helt gratis redde, samtidig med at de lever op til deres valgløfter og redder borgerne fra kæmpevindmøllernes ødelæggelser.

Bo Brebøl, Langebæk

Det bynære!-ja tak! v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenPå økonomiudvalgets sidste møde, blev tre købstilbud på Stege Nor Campingplads afvist, selv om udspillet fra kommunen var, at der kunne bydes fra een krone og opefter.

Udvalget overvejer nu, om arealet skal udstykkes til byggegrunde, men det er jo ikke lige det, som Møn mangler. Det vi mangler er selvfølgelig, at imødegå det stadigt faldende antal turister og det gør vi ikke ved at lukke de steder de kommer. Især ældre turister, foretrækker ofte en campingplads med beliggenhed i nærheden af en by, med de muligheder den kan byde på.

Et andet godt trækplaster for Stege, var da foreningen Kridthuset i den gamle Stege Skole, var i fuld aktivitet med mange arrangementer, som også de mange pensionister i byen skønnede på. Men siden kommunen for flere år siden, besluttede at sælge Kridthuset, er aktiviteterne her selvfølgelig faldet drastisk, takket været denne dødsdom, som man stadig har hængende over hovedet. Dette på trods af, at det har vist sig umuligt at sælge huset.

Hvorfor skal Møn og Stege hele tiden trække det korteste strå, når man sammenligner med, hvad der til stadighed diskes op med i Vordingborg, sidst med planerne om et stort oplevelsescenter på Solbakken? Især da vi nu har en borgmester bosat på Møn, må man undre sig over, at der ikke er mere focus på de udfordringer,som vi står overfor her.

Bent Jørgensen, Møn

Dokumentation for at kommunen har haft ejerskab til og ansvar for driften af spildvandsanlægget i Magleby v/ Uffe Thorndahl, Møn

Uffe-ThorndahlKære alle,

I fortsættelse af min tidligere korrespondance sender jeg et eksempel, hvor kommunen giver tilladelse til tilslutning af husspildevand til gadekloakken i Magleby. Denne tilslutningstilladelse kan kommunen kun give, såfremt det er kommunen, der ejer ledningen. Så heraf fremgår med al tydelighed, at kommunen har haft ejerskab til og ansvar for driften af spildvandsanlægget i Magleby, Med den konsekvens, at kommunen i medfør af lovgivningen fra 1997, herefter ikke lovligt kan påligne tilslutningsbidrag på ejendomme, der har været/er tilsluttet det oprindelige ledningsanlæg, der således efter kommunens egen vurdering er et spildevandsledningsanlæg i Magleby.

Med venlig hilsen

og god weekend

Se dokumentationen her:

CCE04042014_00000

Nyeste kommentarer