Søg et parti?

Monthly Archives: May 2014

Et weekendkursus på Cayman Islands v/ Uffe Thorndahl, Borre

Uffe-ThorndahlVi er mange her på Møn, der undrede os over, at Vordingborg kommune tillod sig at sende en regning på 15.000 kr. for at udsprede lidt kattegrus på en olieplet i Askeby.

Oliepletten var forårsaget af et færdselsuheld. Den berørte borger bad mig se på sagen, og borgmester Knud Larsen sendte mig et brev d. 1.5. Knud Larsen henviste til vejlovens § 102 stk.2:

Såfremt nogen uden tilladelse anbringer genstande mv., der er nævnt i stk.1, og den pågældende ikke efterkommer et påbud om at fjerne disse, er vejbestyrelsens berrettiget til for den pågældendes regning at fjerne det anbragte.”   Borgmesteren henviste så til en redegørelse fra Vordingborg redningsberedeskab, der oplyser: ” valgte jeg at ringe til vore jurister i kommunen og vendte problematikken, juristerne meddelte míg, at vi fortsat skal opretholde vores krav om oprydningen.”

Nu er jeg ikke jurist, og det er mange år siden, jeg havde beskæftiget mig med vejlovgivningen, så jeg gik på nettet og læste vejlovens § 102 stk.1 og stk.2 samt vejdirektoratets fortolkninger af bestemmelserne, og som ikke jurist kunne jeg indenfor 10 minutter konstatere, at Vordingborg kommune havde overtrådt lovgivningen ikke mindre end 3 gange. Kommunen frafaldt også efterfølgende kravet, på trods af kommunens “jurister”. Når juristerne kan tage så meget fejl i en så simpel sag, hvor mange fejl begår de så dagligt ? Disse jurister koster os skatteydere 600-700.000 kr. om året med det hele. Jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at de pågældende kommunale jurister må have taget deres uddannelse på et weekendkursus på Cayman Islands.

Borgmesteren siger, at man vil fortsætte med at sende regninger i denne forbindelse. Læser man imidlertid vejlovens § 102 stk.1 kan man se, at det vil være hamrende ulovligt, hvis borgmesteren vil fortsætte med at sende regninger for oprydning efter trafikuheld.

Med venlig hilsen

Uffe Thorndahl
Klintholm Havnevej 74
4791 Borre.

Erhvervsmesse fra sidelinien v/ Jørn Rasmussen, Vordingborg

joern-rasmussenFormanden for erhvervsforeningen, Christian Brix-Hansen, sagde meget fornuftigt på netop afholdte erhvervsmesse den 21. maj 2014, at kommunen skulle sørge for nogle ordentlige rammevilkår for erhvervslivet og ellers ikke blande sig.

En nedsættelse af vandafledningsbidraget til 40 kr./m3 fik også et plus med på vejen. Erhvervsudvalgsformanden lagde op til at Vordingborg Kommune skulle være en af de mest erhvervsvenlige i landet indenfor en kortere årrække.

I så fald skal der helt andre ”boller på suppen” end at importere akademikere, lave arbejdsgrupper og ”netværke”.

Start med de lavthængende frugter.

Ved at give, den næst vigtigste erhvervsgruppe, nemlig landbruget, samme rammevilkår som vore nabolande, så det bliver tilladt at gøde efter ligevægtsprincippet (25-35 pct. mere gødning), vil det samlet give min. 70 mio. ekstra på bundlinien og den afledte stigende ejendomsværdi vil gavne både den enkelte landmands – og pengeinstitutternes egenkapital. Et tiltrængt løft til de hårdt prøvede landdistrikter. Fjernelse af de tåbelige randzoner vil trække i samme retning.
Helt grotesk er det også at lefle for akademikerne. Således var der nogle eksemplarer til stede fra landets måske mest overflødige universitet, RUC. De er sammen med andre intellektuelle snarere årsagen end løsningen på vores problemer.
Med mange år på skolebænken, bliver skrivebordet foran skærmen mere attraktiv og magtfuld, end at starte egen virksomhed. For 5 år siden nåede de i deres visdom frem til at kommunen skulle kloakeres for næsten 1 mia. kr. over en 11-årig periode. De penge der bliver bundet her eller til de årlige vandafledningsafgifter, kan ikke samtidig bruges på at forbedre sit hus eller gå på indkøb vores butikker.

Siden 1991 med artiklen ”Historiens største bedrageri” af civ. ing. John Schmidt er kommunen blevet advaret om kloakvanviddet. Ved at se muligheder i spildevand som et gødningsmedie, kan man måske ikke få penge for det, men en vandafledningsafgift på nær 0 kr., er ikke urealistisk.
Kan ikke lige se formålet med en erhvervschef. Men hvis jeg kunne få lov til at sætte ham ind i tingenes rette sammenhæng kunne han måske, som en udefrakommende, bedre løse op for den gordiske knude. Både forvaltning og politikere har snavsede fingre på det her område, og undertegnede er i ”bad standing” med upassende brug af stinkbomber mv.

Mvh.
Medlem af erhvervsforeningen
Jørn Rasmussen
Pilealle 5, 4760

Proleføde” til danskerne v/ Tone Brix-Hansen, Formand for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Tone-Brix-HansenGeorge Orwell introducerede i sin berømte roman ”1984” ordet ”proleføde”.

Ordet betegner den tarvelige underholdning og de propagandaløgne, som ”Ministeriet for Sandhed” producerer for at pacificere proletariatet.

Miljøministeriet har netop udsendt en pressemeddelelse og udgivet en folder om, hvordan man planlægger store vindmøller, uden at der opstår for meget modstand blandt de kommende vindmøllenaboer. I arbejdet for at finde en metode til at undgå modstand har man inddraget en gruppe antropologer, og deres anbefalinger er også inkluderede i folderen, som skal inspirere alle landets kommuner i deres planlægning.

Der skåles og hilses på

Her anbefales bl.a. at invitere naboer og andre parter til middag på det lokale gods, hvis ejer som regel er involveret i vindmølleplanerne.

Det anbefales, at der serveres en gratis middag med en genstand samt kaffe og kage bagefter og gerne ”festlege” både før og efter maden. Der skal skåles og hilses på, med nik, ord og øjne, og passes på, at der hele tiden skænkes vand i glassene.

Opfordring til magtmisbrug

Råvarerne anbefales at være lokale. Arrangementet bør være præget af fest mere end workshop. På den måde mener Miljøministeriet, at kommunerne skal møde de kommende vindmøllenaboer med ”respekt” tidligt i planlægningsprocessen, så modstand mod projektet forhåbentlig kan undgås.

Jeg vælger at tro, at de involverede antropologer ikke har sat sig ind i, hvordan deres bidrag bliver misbrugt i en større sammenhæng. For Miljøministeriets folder er i virkeligheden en grim opfordring til magtmisbrug og manipulation af de danske borgere.

Naboernes modstand mod store vindmøller er kompleks. En af de største bekymringer er omkring de store vindmøllers virkning på ens helbred over tid. Naboerne rammes personligt og sætter sig godt ind i tingene. De stiller spørgsmål, som de oplever, at deres folkevalgte ikke kan besvare.

Helt grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt store vindmøller kan påvirke ens helbred negativt, er der ingen, som kan give et reelt svar på. Det er nemlig aldrig blevet undersøgt.

Ingen politisk vilje

Der er afsat sølle 1,6 mio. kr. til en national registerundersøgelse om, hvorvidt vindmøller øger risikoen for hjertekarsygdomme. Forskningen foregår dog på grundlag af historiske data om mindre møller og vil ikke kunne give svar på risikoen forbundet ved at leve som nabo til de moderne, store møller.

Projektlederen fra Kræftens Bekæmpelse har sagt dette højt og tydeligt, men fra politisk hold gradbøjer og omformulerer man. Dasam (Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin) og akustikerne ved Aalborg Universitet har for længst skrevet en anbefaling om, hvordan en helbredsundersøgelse bør gennemføres, men der er ingen politisk vilje til at finde de nødvendige ressourcer til en sådan undersøgelse og ej heller til at vente på svaret.

Vindmøllerne skal op

Vindmøllerne skal jo op uanset hvad, mener politikerne, og politisk har man jo vedtaget, at vindmøller ikke er skadelige. I skærende kontrast er der således bevilget ca. 20 mio. kr. til at forske i, hvordan man bedst navigerer udenom naboernes bekymringer og bringer dem til tavshed. Middage på godset er tilsyneladende en af anbefalingerne fra denne ”forskning”. Det er grotesk, det er komisk, det er arrogant, og det er tragisk.

Vores politikere og embedsmænd er helt ude af trit med borgerne, når de i fuldt alvor anbefaler kommunerne at møde kommende vindmøllenaboers meget reelle bekymringer med en god middag hos godsejeren i stedet for med svar på deres velberettigede spørgsmål. Almindelige danskere har sat sig godt ind i problemstillingerne, og deres kundskabsniveau overgår langt miljøministerens, embedsmændenes og de lokale politikeres.

Propaganda på amatørniveau

På den måde kommer Miljøministeriets propagandaløgne på amatørniveau til at stå i skrigende kontrast til borgernes viden.

Danskerne ønsker ikke ”proleføde” fra ministeriet for en politisk vedtaget sandhed. Vi ønsker at bevare vores demokratiske ret til at tænke selv og til at kræve svar på vores velbegrundede spørgsmål. Vi vil ikke have middage og selskabslege. Vi vil have faglig ærlighed og viden.

Tone Brix-Hansen
Formand for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Pressemeddelelse v/ Landsforeningen for Bedre Miljø

Pressemeddelelse

 

Tonedøv miljøminister genåbner forlig om vindmøllestøj

 

Landsforeningen for Bedre Miljø (LBM) – der med udgangspunkt i sagen om etableringen af vindmølletestcenteret ved Østerild og som i årevis har kæmpet for, at der skal gennemføres mere restriktive regler for støj fra de store vindmøller, udtaler følgende :

Foreningen har med glæde noteret sig, at miljøminister Kirsten Brosbøl (S) i et offentligt samråd i Folketingets Miljøudvalg onsdag d. 30. april nu har genåbnet forhandlingerne om støj fra vindmøller. Ministeren udtalte under det langvarige samråd gentagne gange, at hun nu vil indkalde alle forligspartierne til drøftelse af støjgrænser og så frem til at høre, hvilke ønsker forligspartierne måtte have til ændrede regler for opstilling af vindmøller i Danmark. Dette kunne ifølge ministeren også indebære en mulig ændring af Energiforliget.

Landsforeningen for Bedre Miljø hilser dette velkomment og ser frem til, at der blandt forligspartierne fremsættes klare krav om, at der gennemføres en lavere støjgrænse for vindmøller på land, som anbefalet af anerkendte forskere. En anbefalet støjgrænse på 35 dB samt en større afstand mellem vindmøller over 2 MW og nærliggende huse er blandt de krav, som bør indgå i de fremtidige forhandlinger. Ligeledes bør støjgrænse for den dybe og lavfrekvente støj fra vindmøller sænkes markant.

Det kom under mødet i Folketinget frem, at forligspartierne bag Østerild-forliget ikke er blevet orienteret om et vigtigt notat fra Miljøstyrelsen fra d. 5. maj 2011, hvori det er dokumenteret, at støjgrænser for lavfrekvent støj kan blive overskredet markant for vindmøller, der er større end 2 MW, hvorfor de fleste nye vindmøller således ikke kan holde sig indenfor de grænseværdier, som daværende miljøminister Ida Auken (S) vedtog imod de uafhængige lydforskeres anbefalinger. Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) forsøgte at bagatellisere dette, men tidligere miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) fik under samrådet dokumenteret sammenhængen og han glæder sig nu til sammen med de øvrige forligspartier til de kommende forhandlinger, der ifølge Kirsten Brosbøl skal gennemføres i maj måned.

Det blev under samrådet dokumenteret, at Kræftens Bekæmpelse, der skal forestå sin egen undersøgelse af vindmøllers sundhedsmæssige påvirkning af naboer til vindmøllerne har oplyst, at der bør deltage flere relevante faggrupper i undersøgelserne, hvilket miljøministeren ikke mente var nødvendigt.

På forespørgsel fra Hans Chr. Schmidt om ministeren kunne bekræfte, om der havde været tilknyttet lægefaglig ekspertise ved tilblivelsen af regelsættet for lavfrekvent støj, kunne ministeren oplyse, at dette ikke havde været tilfældet. Og ministeren ville heller ikke stille krav om, at der deltog læger eller sundhedsfaglige forskere i forbindelse med de kommende undersøgelser om vindmøllernes påvirkning på naboer til disse.

Formanden for Miljøudvalget Anni Matthiesen (V) påpegede, at det var ønskeligt at politikerne kunne træffe beslutninger på et fagligt korrekt grundlag. Hun opfordrede derfor ministeren til, at undersøgelsen allerede nu kunne blive udvidet, så man ikke om et par år sidder med en rapport fra Kræftens bekæmpelse, hvis konklusioner kan betvivles som følge af et markant fravær af læger og sundhedsfagligt personale.

Landsforeningen for Bedre Miljø skal bemærke, at undersøgelsen ikke skal afdække de gener fra de store vindmøller, der er opstillet i de seneste år, og udtaler derfor sin kritik heraf.

Der foreligger allerede to meget omfattende lægefaglige studier af tilsammen over 700.000 patienter, der klart dokumenterer, at forstyrret søvn øger forekomsten af bland andet diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Landsforeningen for Bedre Miljø har med miljøminister Kirsten Brosbøls invitation til genåbning af forliget om vindmøllestøjgrænserne fået et håb om, at de øvrige forligspartier støtter Venstres tidligere miljøminister Hans Chr. Schmidts grundige undersøgelser og afdækning af, at reglerne for vindmøllestøj skal strammes gevaldigt op.

Miljøministeren opfordrede under samrådet til, at ”svesken skal på disken”, hvorfor der med denne tilkendegivelse nu er åbnet op for vigtige forhandlinger om lavere støjgrænser til glæde for de mange støjplagede og stadigt flere syge naboer til vindmøller.

Landsforeningen for Bedre Miljø anbefaler følgende :

En generel afstand mellem møller og naboer bør være på 10 x møllehøjden

En maksimal støjgrænse for vindmøller på 35 dB.

En tilsvarende maksimal lavfrekvent støjgrænse på 18 dB.

Grænseværdierne skal være effektivt kontrollerbare og være faste og uden tillæg af yderligere sikkerhedsmarginer.

En ændring af Energiforliget, der medfører et stop for opførelse af flere vindmøller på land under hensyntagen til, at der allerede er gennemført en kapacitetsforøgelse på 500 MW som forudsat i Energiforliget.

Naboer til vindmøller bør tilkendes reelle og langt større erstatninger for gener i forhold til gældende praksis, der ikke kompenserer naboerne tilstrækkeligt økonomisk.

 

Landsforeningen for Bedre Miljø, Lejre, onsdag d. 30. april 2014 kl. 16.15  

For yderligere info kan henvendelse rettes til landsformand Henrik Svanholm – tlf. 20729333 eller via mail henrik.svanholm@mail.dk

Thomas Christfort fortjener ros v/ Margareta Dahlström, Borre

Margareta-DahlstroemTeknikudvalgets formand Thomas Christfort (K) skal have ros, fordi han ikke bevidstløst implementerer spildevandsplanen, men udsætter den indtil indholdet af den statslige vandplan er kendt.

Hvilket kan trække ud et år eller mere. Sådan! Det giver de 2.000 berørte husstande respit og håb om justeringer i kommunens spildevandsplan, som jo skal følge vandplanen; som jo blev erklæret ugyldig, og derfor hænger i luften, dvs vi afventer den endelige udformning.

Tankegangen at kommunens borgere er politikernes kunder, som Christfort er citeret for i Sydsjællands Tidende 30. april – er virkelig noget der kan gøre en positiv forskel i kommunen, og i øvrigt helt i tråd med hvad Christfort gik til valg på.

Det næste vil forhåbentlig være et opgør med den skematiske tilgang til kravene til spildevandshåndtering, til fordel for individuelle og pragmatiske løsninger. Det, det handler om, er jo at opnå / sikre vandløbenes m.fl. gode biologiske tilstand, dvs fokus skal være på målet. Metoderne er op til den enkelte kommune, så længe de er effektive.

Miljøjuraekspert Peter Pagh siger, at visse steder kan septictank eller nedsivning sagtens være den mest hensigtsmæssige løsning. En forudgående miljøvurdering i henhold til miljøvurderingsloven (hvilket mangler i kommunens nuværende spildevandsplan) er et lovkrav og ikke til at komme uden om. Man er selvfølgelig nødt til at have indsigter i forureningsgraden og forureningskilden, for at vide hvordan der skal sættes ind – og for at kunne følge op på om det virker. Smæk i blinde i 100.000 kr klassen til husejere er meningsløst.

Margareta Dahlström, Borre

Nyeste kommentarer