Søg et parti?

Monthly Archives: October 2014

Varme kilder i Vordingborg? v/ Marie Hjort, Stege

Det er helt utroligt som vi alle bliver lynhurtig helbredt i Vordingborg.

Ret-hammerIsær har lynhelbredelsen ramt børnene med behov for særlig hjælp i skolen. På kun halvandet år har vi næsten afskaffet halvdelen af de børn som havde brug for særlig hjælp i skolen. De er blevet omformuleret, hjælpen taget fra dem og nu er vi så i den markedsføringsmæssige og økonomisk fantastiske situation i kommunen, at de er pist væk og ingen i systemet behøver længere bekymre sig om hvordan de har det.

Skulle der være en politiker derude som tør gå ind i at afdække dette område så kan de starte med at læse her:

http://www.handicap.dk/lokalt/vordingborg/netverk/born-unge-undervisning-og-uddannelse/boern-unge-2013/antal-elever-fra-specialklasseraekker-og-specialskoler-1

Med venlig hilsen

Marie Hjort, Stege

Hvidbog Om kloakering og påligning af tilslutningsbidrag i Magleby, Vordingborg Kommune v/ Uffe Thorndahl, Møn

Uffe-ThorndahlHvidbog Om kloakering og påligning af tilslutningsbidrag i Magleby, Vordingborg Kommune, drager nedenstående konklusion.

Efter konklusionen kan du hente hele hvidbogen i pdf format samt samt hele den meget omfattende bilagssamling.

 

 

Konklusion

  1. Ejendommene i Magleby var før d. 1.januar 2010 tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, og kan derfor i henhold til § 2 stk.1. i lovbekendtgørelse nr.633 af 7.6.2010 ikke pålignes tilslutningsbidrag ved ændring af det eksisterende spildevandsanlæg.
     
  2. D.8.3.1977 fremsendte Møn kommune sit forslag til spildevandsplan til godkendelse i Storstrøms amtskommune. Af spildevandsplanen fremgår, at Magleby er fælleskloakeret, og at Møn kommune er ejer af kloakanlæggene. D. 14.11.1978 altså efter mere end 1½ år godkender Storstrøms amtsråd spildevandsplanen og fastsætter følgende vilkår for den fremtidige status for spildevandsanlæggene: " Alle øvrige fælles spildevandsanlæg er offentlige eller optages som offentlige anlæg og skal dermed i h.t. miljøloven tilses og passes af Møn kommune." Så senest d. 14.11. 1978 er de eksisterende spildevandsledninger i Magleby, således som de fremtræder på spildevandsplanen tegning nr. 6, Magleby offentlige ledningsanlæg. Det fremgår endvidere af den pågældende tegning, at hovedparten af Magleby er " Område hvor detailkloak udskiftes."  Det fremgår endvidere af tegning nr 6, at et mindre opland, Toftevænget bevarer den netop etablerede detailkloak.
     
  3. Følgende definitioner fremgår af bekendtgørelse nr. 1448 af 11.12.2007, om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. " § 4 stk.1. Ved spildevand forstås alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse samt befæstede arealer." Og "§ 4 stk. 9. Ved offentlige spildevandsanlæg forstås spildevandsanlæg, hvor en eller flere kommunalbestyrelser har ansvaret for anlæggets drift eller vedligeholdelse." Vordingborg kommunalbestyrelse har den 12.9.2013 sendt en redegørelse til tilsynet. Heraf fremgår:" Det er således fastholdt fra kommunens side, at Magleby ikke før har været offentligt kloakeret. At ejendomme har afledt deres spildevand fra bundfældningstankene til en offentlig ledning i vejen (vedligeholdt af kommunen som lodsejer), er ikke ensbetydende med, at de er offentligt kloakeret." Af spildevandsdefinitionen fremgår, at de etablerede ledningsanlæg har været etableret til transport af spildevand, altså et spildevandsanlæg.  Af definitionen af offentlige spildevandsanlæg fremgår, at forudsætningen for at det drejer sig om et offentligt spildevandsanlæg alene er, at en kommune har ansvaret for driften eller vedligeholdelsen. I det konkrete tilfælde har Vordingborg kommune klart erkendt, at kommunen har ansvaret både for driften og vedligeholdelsen af det etablerede spildevandsanlæg. Efter bekendtgørelse nr. 1448 kan det derfor fastslås, at ejendommene i Magleby er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg.
     
  4. Indtil slutningen af 1996 indeholdt BBR registrene for langt hovedparten af ejendommene i Magleby oplysning om, at den enkelte ejendom havde " Afløb til offentligt spildevandsanlæg." Dette gjaldt også samtlige 8 kommunalt ejede ejendomme. I slutningen af 1996 fjerner kommunen denne information fra ejendommenes BBR-registre. Dette sker uden behandling i kommunens politiske organer, og uden nogen form for information af de pågældende borgere. Ændringerne er i direkte strid med det gældende retsgrundlag i den gældende spildevandplan fra 1987, som blev endeligt vedtaget i 1989.  Det fastslås i denne spildevandsplan, at Magleby er fælleskloakeret, og at det er Møn kommune, der ejer kloakanlægget. Kommunens skjulte sletning af oplysninger i BBR registrene forekommer derfor at være en meget klar overtrædelse af straffelovens kapitel 19. Forbrydelser vedrørende bevismidler.
     
  5. Samtlige oplysninger i kommunens arkiv understreger, at borgerne har ret i, at deres ejendomme var tilsluttet offentlig kloak. Der er ikke fundet et eneste dokument, der blot er i nærheden af, at underbygge kommunens argumentation. Alt arkivmateriale bekræfter fuldt ud, borgernes opfattelse af, at deres ejendomme var tilsluttet den kommunale kloakledning, således som det jo også tydeligt fremgår af Møn kommunes spildevandsplaner fra 1977 og 1987.
     
  6. Forestiller man sig et øjeblik, at Vordingborg kommune har ret i sin fremstilling f.eks. som det fremgår af kommunens brev til tilsynet af 12.9.2013, så har kommunen et særdeles alvorligt forklaringsproblem, fordi det af den dagældende vejlovs § 102 stk.3 var forbudt at tilslutte spildevand til et vejafvandingsanlæg uden en konkret tilladelse fra den pågældende vejbestyrelse, som i dette tilfælde er amtsrådet. Vordingborg kommune har ikke været i stand til at fremlægge en eneste af disse tilladelser. Så enten har Møn kommune massivt overtrådt dagældende lov, eller også er Vordingborg kommunes generelle argumentation urigtig. Hvidbogen understreger med stor tydelighed, at det er det sidste, der er tilfældet.
     

Hent hvidbogen med bilag her:

Hvidbog ekskl blag 22. oktober 2014 – Separering af husspildevand og påligning Bilagsamling til Uffes Hvidbog Del 1 Bilagsamling til Uffes Hvidbog Del 2 Bilagsamling til Uffes Hvidbog Del 3

Bilagsamling til Uffes Hvidbog Del 4Bilagsamling til Uffes Hvidbog Del 5

Bilagsamling til Uffes Hvidbog Del 6

Mønbroen – en ommer v/ Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

joachim-brix-hansenDet er meget prisværdigt, at et hold bygningsarbejdere har arbejdet i 2 år i alt slags vejr for at renovere den nu 71-årige Dronning Alexandrines Bro – bedre kendt som Mønbroen.

Desværre er vi mange brugere af broen, som ikke er glade for resultatet: Det statslige Vejdirektoratet har nemlig besluttet at spare belysningen væk til gene for både bilisterne, cyklisterne m.fl., og vejbanen på selve broen er desværre blevet meget ujævn. Faktisk så ujævn, at det nærmest føles som at sidde i kraftig turbulens i et fly, når man kører over broen i en ellers velaffjedret bil – især i nordgående retning fra Møn mod Sjælland.

Det må kunne gøres meget bedre, og jeg håber, at Vordingborg Kommune kan lægge lidt pres på Vejdirektoratet for at få et bedre resultat.

Mønbroen fra 1943, som dagligt passeres af tusindvis af biler, busser mv., er jo trods alt et nationalt symbol og blandt landets smukkeste broer, som bl.a. er vist på vores nationale 500 kr. seddel, på frimærker mv.

Venlig hilsen

Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

Billeder siger mere end 1000 ord v/ Formand for Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn

Karen-Margrethe-OlsenDet har Bevaringsforeningen gjort opmærksom på i vores høringssvar til kommunen. 

Hele høringsvaret kan læses på Bevaringsforeningens hjemmeside: www.bevaring-præstø-og-omegn.dk

Byggeri på Sejlklubbens Plads.

I forlængelse af Dambæks have mod øst, Sejlklubbens Plads, foreslår lokalplanen en tilladt byggehøjde på 6 m.

Lygtepælene ved Dambæks have og Sejlklubbens Plads, langs asfaltvejen, er 4,5 m. høje. Der vil således blive tale om byggeri, som er 1,5 m. HØJERE end lygtepælene. Et byggeri af en sådan størrelse vil virke meget dominerende, fra såvel vandsiden som Fjordstien. Havnen vil fuldstændig miste sit udtryk af fredfyldt oase og vi vil, som spadserende på Fjordstien, miste kigget til vandet og fra vandsiden vil vi miste det helt enestående kig til trærækken og lysthusene. Det er et smukt og sårbart område, der fortjener et tilpasset og nænsomt byggeri, i såvel højde som drøjde.

Bygges der i en højde af 6 meter, skal man helt ud på det yderste af broerne for at ane tagene af lysthusene. Går man tur på havneområdet, vil lysthusene være fuldstændig væk bag byggeriet. Det synes vi, vil være rigtig synd. Trærækken og lysthusene langs fjordstien er et kendetegn ved Præstø, der bør værnes om.

Bevaringsforeningen har derfor foreslået, at den maksimale byggehøjde i området bliver 4 m. Har Sejlklubben brug for større højde, foreslår vi, at der bygges ned i jorden i stedet for at over jorden.

Byggehøjder ved stranden.

Ved roklubben ved Præstø strand foreslår lokalplanen et byggeri med en højde på 7m.

Roklubbens nuværende klubhus er kun ca. 4 m højt.

Det er et meget smukt og sårbart område, hvor byggeriets højde og drøjde skal tilpasses såvel den lille strand, den lille park ved Frederiksminde samt købstaden.  En tilladelse til at bygge i 7 m højden, svarende til næsten dobbelt så højt som den nuværende roklub, vil medføre et alt for dominerende byggeri.  Fra den høje Fjordsti vil et byggeri af denne højde blokkere udsigten over mod den smukke Hollænderskov, Fjordkroen og kapellet på den på den modsatte side af vandet.

Et byggeri af en sådan størrelse vil ikke kun dominere i den umiddelbare nærhed. Det vil dominere kystlinjen ved såvel indsejlingen til Præstø og ved indkørslen ad Nysøvej.

Bevaringsforeningen foreslår derfor en byggehøjde ved roklubben, på max. 5m.

Så voldsomme byggerier vil ligeledes sløre, at øen rejser sig fra vest mod øst, hvor Klosternakken ved Frederiksminde er det absolut højeste punkt på øen. Dette topografske særkende ses mest fra Hestehaven, broerne og indsejlingen til Præstø. Det er et topografisk kendetegn, der bør understreges og ikke gemmes bag alt for højt byggeri. Et byggeri i dette område vil lukke af for det smukke syn til Fjordstien med de fine lysthuse og haverne bag husene på Torvet.

Karen Margrethe Olsen

Formand for Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn
Torvet 13
4720 Præstø

23110984

byg-6 byg-7