Søg et parti?

Monthly Archives: September 2018

Ak, intet forandret v/ Bent Jørgensen, Møn

Til at fastholde ordet "udkant" i dets dårlige betydning, er det evige bagstræb der møder og bremser mange ideer og initiativer, inden de får en chance. Men det er heldigvis ikke lykkedes at bremse det økologiske bofællesskab, Vindhøj, i Stensby, takket været kommunen og deltagernes  vilje til at gennemføre projektet, trods naboklager, så tillykke med det. Planerne om at opføre ialt 8 boliger i bofællesskabet, ville true naturen, jage de vilde dyr væk og medføre en masse larm, gik klagerne ud på.

For snart mange år siden, blev et tilsvarende projekt forsøgt på Bogø af arkitekten Carsten Hoff samt undertegnede, med ca 15 huse samt fælleshus og fællesgrund. Men nej, det brød naboerne sig ikke om, så det kom aldrig længere. Boligløsninger udover kernefamilien i det traditionelle parcelhus, vækker en næsten moralsk indignation over,hvad der kan gå i svang her, udover ukrudtsfrø over hegnet og høj musik.

Men hvis politikerne stadig er i det velvillige hjørne, så kunne de jo kigge på de mange grunde, som kommunen beholdt efter nedrivningen af huse på Østmøn. De kunne jo sælges billigt til de mange jordhungrende unge fra byerne udenom bankernes cencur med lån, men nej, det roder jo, ville protesterne sikkert lyde. Så i stedet har man afsat 50.000 kr. årligt fra det kommunale budget, til vedligeholdelse af de tomme grunde. Udkant med udkant på! Men til trøst for nogle, så er vi snart oppe på 40 økologiske bofællesskaber, på Sjælland og Fejø.

Bent Jørgensen, Møn

Nyeste kommentarer