Søg et parti?

Monthly Archives: January 2019

Kære kommune – kast Lindholm over på EUs banehalvdel v/ Marie Hjort, Stege

Allerede dette forår bliver det enormt vigtigt at doférne og kommunen samarbejder om hurtigt at få planlagt de massive fugletællinger og optegnelser af strandeng som er nødvendig dokumentation på Lindholm. Der kommer et slagsmål om der er fugle derude, hvilke fugle, om der er strandeng, hvor meget strandeng osv.

Vi må og skal selv kunne dokumentere, at der er konsekvenser for natura området hvis man laver udrejsecenter Lindholm. Staten vil gøre hvad de kan for at nedtone havterne og strandeng, klyde og de andre fugle. Staten vil gøre hvad den kan for at undgå at komme i den situation at der skal laves en konsekvensvurdering efter Habitatdirektivet. I en konsekvensvurdering er der omvendt bevisbyrde, så staten skal dokumentere at Lindholm projektet ikke påvirker (det som vi juridisk skal opfatte som et stykke EU land med EU´s fugle og EU natur og 100% underlagt EU´s regelsæt).

Og det gradbøjes ikke let hos EU og det skal vi være glade for. Vi skal derfor dels arbejde målrettet for at få en konsekvensvurdering og får vi den skal vi være rustet til slagsmålet hvor staten vil forsøge at bruge undtagelsesreglerne.

Lige kort om reglerne:

(- dét som DOF manden sagde på mødet den 24.1.2019 at han ville vende tilbage om…..)

Der er ynglende Havterner på Lindholm og der er fredet strandeng. Havternen og strandengen er på ”udpegningsgrundlaget”. Det område, hvor Lindholm ligger, er beskyttet af EU fordi området skal beskytte dyrene/naturtyperne som er nævnt på udpegningsgrundlaget. Det er udpegningsgrundlaget som er det vigtige, ikke området i sig selv.

Ud for Havternen står et Y i parentes fordi den er ynglefugl i området/områderne. Dof manden nævnte lige at den var jordrugende. Det er vigtigt fordi ræve kan tage dens æg, øer og holme (Lind-holm) er nævnt som noget man skal beskytte ekstra mht. havternens muligheder for at yngle. Ræve med videre vil typisk være nævnt som prædatorer, altså alt som i princippet kan ødelægge reder eller forstyrre yngleforholdene. Det kan være os som er prædatorer hvis vi går en tur eller sejler hvor vi ikke må mv.

Er der chance for at man laver et projekt som kan påvirke noget fra udpegningsgrundlaget er der pligt til i første omgang at vurdere om det er væsentligt.

Det vil højst sandsynligt vise sig objektivt umuligt at sige at 100 mennesker som går rundt på 4 hektar dag ud og dag ind og med tilhørende en masse bygninger som skal opføres, vedligeholdes, driftes mv. ikke vil være væsentligt for fugle som i dag ser en forsker inde i en bygning en gang i mellem. Miljøministeren ha allerede været ude med ”at Lindholm ikke er en øde ø” og at DTU allerede er der. Det gør han på bagkant af én af to miljøprofessorer vi har i DK med forstand på det her nemlig miljøprofessor Ellen Magrethe Basse (den anden som kan reglerne er Peter Pagh og ham bør kommunen efter min mening skynde sig at hyre før staten gør det) som udtalte sig i Berlingske om at det var en vurderingssag om Lindholm ville blive ændret anvendelse fra DTU til Udrejsecenter. Det ved vi så i dag at Lindholm bliver. Hvis man ikke kategorisk kan afvise at projektet har en betydning for udpegningsgrundlageti væsentlighedsvurderingen, så skal man lave en konsekvensvurdering. Og det er en rimelig skrapsak med en del regler, krav og fælder. Det var det som nedlagde Kostervigmøllerne.

En konsekvensvurdering skal afvise at der vil ske skade på udpegningsgrundlaget på det/de berørte naturaområder. I vores sag vil det sige ynglende havterner på Lindholm og den særlige type natur som Strandeng. Hvis man kan finde andre arter af fugle som befinder sig på Lindholm og som er på udpegningsgrundlaget og hvor man ikke kan afvise de kan påvirkes, så skal konsekvenserne også undersøges for dem. Bevisbyrden for om fugle og strandeng komme til skade ved udrejsecenterplanerne er statens. Det er en omvendt bevisbyrde i forhold til f.eks. VVM og miljøvurderingsrapporter. Ved tvivl om udfaldet for naturaområdet så skal forsigtighedsprincippet gælde. Altså at projektet ikke kan lade sig gøre.

Så på bedste tilgængelige videnskabelige måde og med bedste viden overhovedet og med en metode (fugletælling med objektive krav til hvad som tælles og hvornår mv.) og uden den mindste tvivl skal konsekvensvurderingen dokumentere at der ikke sker skade. Det skal den gøre for hver enkelt dyreart på udpegningsgrundlaget hvis der måske kan være en påvirkning.

Konsekvensvurderingen skal bevise, at målet med naturområdet (om at komme frem til gunstig bevaringsstatus for dyrearterne på udpegningsgrundlaget) ikke hindres. Det er her at natura 2000 handleplanen kommer ind i billedet. I den kan for eksempel stå at et yngleområder for en eller anden fugleart skal sikres og være stigende i areal for at man kan nå frem til gunstig bevaringsstatus.

Står der i natura2000 handleplanen, at det er en forudsætning for den gunstige bevaringsstatus at uforstyrrede yngleområder ikke forstyrres, så er projektplanen skadelig hvis den modsiger dette. Konsekvensvurderingen skal afvise skade for hver af de beskyttede dyrearter på lokalt niveau. Man kan heller ikke bare skrive at arten er i fremgang i Danmark eller Europa og så forvente at vi godt må slå nogle ihjel i det lokale område. Dette er der fine domme på og det europæiske argument er, at man ikke kan bevilge sig selv en vis drabsmængde og så blot håbe på at de andre regioner ikke gør det samme. Hvert projekt er ansvarlig for hver sin bid (lokalt natura2000 område) af vores fælles dyreliv. Man ser ret tit henvisning til at dyrene nok overlever i et andet område eller at bestanden er i fremgang i et andet område, men det må de altså ikke.

Beskyttelsen kan kun helt undtagelsesvist fraviges, hvis der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, og hvor der ikke findes alternativer (som f.eks. kunne være de 80 tomme asylcentre eller manglende begrundelse for brug af Lindholm eller af mere hegn der andre steder mv.). Projekter og planer, der vil forsøge at bruge undtagelsesbestemmelsen, skal i udgangspunktet være af national karakter – som Lindholm så også er.

Fugletællinger bør kommunen derfor stå for, både for at kende resultatet men som det ses af reglerne, så vil staten være interesseret i at der ikke er et en sammenhæng mellem udpegningsgrundlaget og Lindholm byggeplanerne. Kommunen bør lave tællinger af fugle mv. allerede nu dette forår, fordi der er krav til validiteten fra EU reglernes side. Kommer vi om et år eller to med kun een sæson hvor f.eks. havternen har ynglet på øen er det måske ikke nok og staten vil sige de allerede har deres egen observationer på det tidspunkt. Som vi hørte på mødet er der huller i suppen i årene hvor man ved havternen har ynglet på Lindholm og det skal der helst ikke være. Det giver desværre muligheder for en perlerække af modargumenter og bagdøre.

Og endelig vil jeg foreslå at kommunen afsætter midler til at hyre flagermus ekspert Hans Baagøe som kan observere og dokumentere Bredøret flagermus på øen. Flagermusen er natura beskyttet, den er ekstrem sjælden, den er dansk ansvarsart og på de rigtigste af de rigtigste bilag i lovene, flagermus har en anden og skrappere lovgivning end fuglene og ikke eet eneste eksemplar må komme til skade. Det som også taler ofr at inddrage den i krigen er at den er territorial og derfor kan man ikke havne i den suppe af sætninger som hedder: ”jow der er tab, men bestanden overlever og den økologiske funktionalitet er opretholdt”. Det som er med Bredøret flagermus er også, at kommunen har ”valgt” ikke at opføre et vindmølleprojekt til 82 millioner, lige overfor Lindholm, alene for at respektere at området er et af flagermusen sidste levesteder i Danmark.

Marie Hjort, Stege

 

Til Folketingets formand vedr Klage vedrørende høring om udkast til Lov om ændring af udlændingeloven… v/ Marie Hjort, Stege

Kopi af klage fremsat af Marie Hjort, Stege

………………………………………………………………………

 

 

 

Til Folketingets formand
23.01.2019

Klage vedrørende høring om udkast til Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love.

Det fremgår af udkastet, som har været sendt i høring, at temmelig mange organisationer, frikommuner, private organisationer og lobbyvirksomheder er blevet tilbudt at give høring, Foreningen af Biblioteker er hørt og det samme er Bedstemødre for asyl.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan ikke være i tvivl om, at Vordingborg Kommune har en stærk interesse i lovændringen, da der mellem ministeren og kommunen har været afholdt adskillige møder om ændringen, som blandt andet medfører placering af et asylcenter for kriminelle udviste centralt i kommunen. Ministeren og andre folketingspolitikere har også holdt møde med lokalbefolkningen, et møde hvor ca. 600 borgere mødte op og var utrolig vrede, frustrerede og skuffede over projektideen og den arrogance, og i øvrigt fejlinformation, som blev lagt for dagen.

Guldgåsen for Vordingborg Kommune er turisme og dynamik som sker især på grund af Kalvehave-Stege med Lindholm som centrum.

Repræsentanter fra ministeriet har planlagt endnu et møde i Kalvehave med repræsentanter fra kommune og fra befolkningen i starten af februar og har også haft besøg nogle gange i sit ministerium af Vordingborg Kommunes borgmester og viceborgmester m.fl

Det er dermed tydeligt for alle, at Vordingborg Kommune ønsker at udnytte sin parlamentarisk mulighed for at øve indflydelse på lovgivningsændringen. Alligevel er Vordingborg Kommune ikke på høringslisten og er ikke blevet hørt. Andre kommuner er blevet hørt.

Som det også fremgår af Folketingets hjemmeside, går offentlighedsdelen af lovgivningsprocessen ud på, at organisationer og myndigheder m.fl. får mulighed for at kommentere nye lovforslag og sende deres bemærkninger til ministeren som høringssvar. 

Det fremgår endvidere, at ministeren som regel sender høringssvarene til Folketinget sammen med et høringsnotat, når lovforslaget fremsættes. Høringsnotatet er ministerens resumé af hørings svarerne, og her kan man også læse ministerens kommentarer til høringssvarene.

Det fremgår også, at man skal forsøge kun helt undtagelsesvis, at afvige fra den procedure.

I Vejledning om Lovkvalitet står:

”Det er vigtigt at have klarhed over, hvilken indstilling de myndigheder og organisationer mv., som vil blive berørt af en lovregulering, har til det påtænkte lovforslag.

Dette er bl.a. væsentligt for det pågældende fagministeriums vurdering af, om lovudkastet ud fra tekniske og indholdsmæssige synspunkter kan anses for egnet og herunder forventes at »holde« i praksis, og for Folketingets bedømmelse af, om lovforslaget kan anses for rimeligt og hensigtsmæssigt.

Det er også et selvstændigt mål at sikre, at de berørte parter inddrages i udarbejdelsen af lovgivning, som vedrører deres forhold.”

Ved henvendelse telefonisk til ministeriet den 21.01.2019 og ved opkald fra ministeriet telefonisk i dag, oplyses at Vordingborg Kommune ikke er glemt på høringslisten, men ikke skal være på høringslisten da Kommunernes Landsforening (KL) er dem som kontakter Vordingborg Kommune. Adspurgt hvorfor der er andre 8 kommuner på høringslisten er svaret, at det er frikommuner og at frikommuner har en særstilling i forhold til udlændingeloven. De 8 kommuner fra høringslisten er jævnfør Lov om frikommunenetværk, ikke enslydende med kommunerne i det frikommunenetværk på integrationsområdet som blev godkendt i 2017. Der er 44 frikommuner i Danmark.

Ved efterfølgende telefonisk kontakt med KL den 22.1.2019 oplyses, at KL ikke repræsenterer enkelte kommuner, men har en sparingsgruppe af udvalgte kommuner på ca. 15 og Vordingborg Kommune ikke er en af de ca. 15.

Da KL, som de siger, ikke repræsenterer enkelt-kommuner, har KL derfor heller ikke taget kontakt til Vordingborg Kommune da de selv fik mulighed for at give høringssvar. Da ministeriet begrunder loven med at man vil aflaste én kommune, ved at flytte størstedelen af problemet til en anden kommune, ved man på forhånd at den private paraplyorganisation ikke vil repræsentere Vordingborg Kommune frem for Ikast-Bording Kommune. Pligten til at høre relevante parter om et vigtigt lovforslag – et paradigmeskift – kan heller ikke implicit forventes varetaget af andre så som for eksempel den private paraplyorganisation KL.

Uanset at ministeriet allerede er klar over Vordingborg Kommunes overordnede holdning, burde det ikke fratage min kommune mulighed for at give en kvalificeret vurdering af lovforslaget ud fra det faktiske udkast og på lige fod med andre på høringslisten. Vordingborg Kommune mister også derved muligheden for at få sit bidrag knyttet til lovteksten, kommenteret og formidlet til folketingets politikere. 

Jeg mener dermed at høringen har en lovformelig fejl og skal gå om.

Som borger i Danmark er jeg for øvrigt forarget over taktikken med at høre de forkerte, lave høringer i ferietiden, negligere høringsfrister samt fremsætte forslag før udløb af høringsfrister. Det er udansk, uetisk og uforenelig både med grundloven, med Folketingets forretningsorden og med reglerne om lovkvalitet. Folketinget fremstår også herved, som et rigtig dårligt eksempel for kommunerne, hvilket er bekymrende og kan føre til et demokratiske skred.

Med venlig hilsen

Marie Hjort

 

Demokratiets festdage v/ Bent Jørgensen, Møn

Der er ikke så mange af dem, disse festdage og de behøver ikke at være omgivet af pomp og pragt. En af dem har vi eén gang om året, og det er når politikerne forlader Byrådssalens trygge glaskuppel og bevæger sig ud til borgerne til de såkaldte dialogmøder og så opdager, at de taler som embedsmænd. Disse møder kan opleves så chokerende for dem, et en politiker på et tidspunkt omtalte et møde på Bogø, som at gå til spanking, selv om det bare er virkeligheden.

På Vestmøn har vi årets dialogmøde, d.28 februar, men som det desværre ofte går er politikerne ikke i stand til at svare på stillede spørgsmål og undskylder sig med, at det må de tilbage til embedsværket på Rådhuset, for at søge svar på. Den ide, at en embedsmand kunne følges med politikerne ud til dialogmøderne, og takket været egen viden og en medbragt computer, kunne svare på spørgsmål, ja den ide er hermed til rådighed.

Men da det er som det er, så vil jeg her, i god tid inden mødet med dialogudvalget, stille spørgsmål til politikerne, som de så kan søge svar på i mellemtiden.

Som en del sikkert erindrer, vakte det stor undren på Vestmøn, da politikerne besluttede at rive SFO-pavillonen på Fanefjordskolen ned, selv om skolen gerne ville beholde den og betale dens drift. Men et flertal i Teknik-udvalget og især formanden, var stålsatte så ned kom pavillonen, til en dengang anslået udgift på 600 tusinde kr. Så mit spørgsmål lyder:

“Hvad blev den endelige udgift for nedrivningen af SFO-pavillonen?”

Mit næste spørgsmål lyder:

“Hvorfor må andre end skoleelever ikke køre med skolebusserne?”

Og derefter:

“Hvorfor skal Hjemmeplejens personale møde på arbejde på Klintholm Centret på Østmøn, selv om deres arbejdsopgaver ligger på Vestmøn?”

I Mønbogen, den lokale telefonbog der udkommer hvert år, har man indtil sidste år kunnet finde oplysninger om alle kommunens forvaltninger, 16 nyttige og udførlige sider til borgerne og dertil gratis for kommunen at få optaget. Meget er basisoplysninger, men navne og numre kan ændre sig, og disse detailer har Sekretariatet på Rådhuset desværre ikke haft tid til at ændre og Mønbogens redaktion mener ikke det er deres opgave, at finde disse rettelser, når andre ved bedre.

Mener politikerne, at denne gode service er vigtig nok til at ofre en times kontorarbejde på, for Sekretariatet, eller skal borgerne overlades til Nettets tidsrøveri, i stedet for at nøjes med et enkelt opslag i Mønbogen?

I 2013, gav man dengang 2-3000 husstande frit lejde, med hensyn til uanmeldte boligforbedringer samt udvidelser med værelser og tilbygninger, men her 5 år efter, kan man stadig finde borgere der ikke har fået svar på deres anmeldelser, og dermed risiko for problemer med Skat og forsikring.

Har man et tal på, hvor mange borgere, der stadig ikke har fået svar?

Jeg glæder mig til svar på mine spørgsmål og til et, som sædvanligt, spændende dialogmøde og slutter med venlig hilsen.

Bent Jørgensen, Møn

Skolebusserne v/ Bent Jørgensen, Møn

De findes i hele kommunen, skolebusserne. De kører rundt på de mindste veje og sørger også for god kontakt med de regionale busruter, som står for videre transport til de skoler der ligger længere væk.

Men skolebusserne er kun for skoleeleverne, ikke fordi de er overfyldt, for det er voldsomt store busser der kører rundt, men kommunalbestyrelsen har i sin visdom bestemt, at skolebusserne ikke må medtage andre passagerer.

Før i tiden kunne vi godt køre med skolebusserne, både gratis en overgang, men også mod betaling, det sidste gav dog underskud, at administrere. Denne ubrugte transportmulighed for andre end skoleelever, er selvfølgelig et paradoks, når en af de store udfordringer i landdistrikterne netop er muligheden for transport og dermed interessen for bosætning.

Så nu er vi i stedet henviste til flextrafikken, der ifølge sidste regnskab gav et underskud på over 2 millioner, svarende til 108 kr. pr. passagertur, et underskud der ville blive reduceret, hvis der i stedet kunne køres med skolebusserne og dertil en gevinst for klimaet.

Bent Jørgensen, Møn

Lindholm modarbejder sig selv v/ Marie Hjort, Stege

Lindholm kan kun godkendes, hvis Kalvehave beboerne er der til at gøre livet bedre for de kriminelle udviste på tålt ophold. Det fremgår af et nyt notat fra Folketingets Retsudvalg til Inger Støjberg.

By og beboere skal være i umiddelbar nærhed for at opveje de andre ø besværligheder, så det samlet set skal være ok at bo på Lindholm eller i området. Den nære kontakt til by og lokalmiljø er en forudsætning for projektet. Ikke medtaget i rapporten er at 100 fuldtidsstillinger af politifolk skal forsøge at holde de 100 kriminelle udviste, om ikke væk fra netop by og lokalmiljø, så utåleligt reguleret. Projektet er jo at de for enhver pris ikke skal være en del af det danske samfund.

Hele planen ved at bruge Lindholm er, at vandet rundt Lindholm er så utåleligt og begrænsede for ens livsførelse, at man i stedet vil rejse ud af Danmark. Men samtidigt skal færgedriften være så hyppig at den helt opvejer at der er vand rundt Lindholm. Det fremgår også af notatet. Historien til danskerne er ellers, at færgedriften væk fra øen bliver stort set ikke eksisterende. Skal færgen sejle, skal den være så dyr at de kriminelle udviste ikke har råd til at tage med den.  En historie, som overfor udlandet krakelerede efter en uge, men som overfor danskerne nu må være endegyldigt slut pr. den 7. januar 2019. Her måtte Støjberg rundsende notatet som hun har lumret med, og sikkert redigeret så meget hun kunne, siden 17. december. Nu hænger historien i form af notatet og flager og gør nas som et tibetflag gør ved et statsbesøg fra Kina.  Færgen skal uden begrænsning gå tilbage til fastlandet hvis beboerne har været ude og melde sig på øen. Den skal være tilpas billig og det skal klares ved tilskud til billetten om ikke andet. Den må ikke på nogen måde begrænse. De kriminelle udviste på tålt ophold må også bruge andre transportmidler, et spørgsmål som i øvrigt blev stillet til Støjberg af Mattias Tesfaye i starten af december hvor hun henviste til at det ville der først ville blive tage stilling til når centret var klar.  For dem som ikke af sig selv ønsker at sove på øen vil der i praksis nok hurtigt blive etableret en meldestation, måske sovemulighed, i Kalvehave Havn, hvis man skal undgå en molbohistorie om rundsejling med kriminelle udviste i de udenlandske nyhedsmedier. Passende ejendomme på havnen var da også fint medtaget i redegørelsen til regeringen om hvilke duelige ejendomme man egentlig rådede over til projektet.

Notatets tilblivelse må have lydt: – hvor mange indrømmelser skal jeg give for at notats konklusion partout og entydigt skal være at Lindholm ikke overtræder menneskerettighederne? – Hvor få menneskerettigheds paragraffer kan I nøjes med at vurdere på, for at notatet stadig fremstår troværdigt? Og til det sidste har man taget hele bevægelsesfrihedsspørgsmålet og spørgsmålet om retten til at vælge opholdssted ud af notatet ved at henvise til at de rettigheder planlægges afskaffet ved dansk lov i foråret. En temmelig arrogant tilgang i lyset af at flere, også kriminelle udviste, allerede har fået medhold i at have disse internationale rettigheder. Det kan derfor også meget vel vise sig, at de kriminelle udviste på tålt ophold kan fravælge Lindholm som opholdssted.

Det mest sandsynlige er at Lindholm ikke er tiltænkt kriminelle udviste på tålt ophold som vi får at vide. Det har været hensigtsmæssigt at finde den værst tænkelige gruppe så vi alle kunne forstå at her ville det være godt at bruge en lille milliard skattekroner. Hellere end at få 400 sygeplejersker eller noget andet brugbart og nødvendigt. Grunden til at det virker usandsynligt at dem på tålt ophold er målgruppen, er at de nyder særlig frihedsrettigheder da de jo netop ikke står til mulig udsendelse.  Hvis en kriminelle udvist på tålt ophold udsættes for utålelige forhold falder det nemt, kumulativt set, ind under frihedsberøvelse som igen, hvis det prøves og det gør det som regel, kan ophæve de utålelige forhold for bestandigt. Domme som er meget uønskede at få for mange af fordi de gang på gang sætter barren for hvordan alle andre tålte så også skal have forbedret deres forhold. Planen om utålelighed modarbejder mulighederne for at bruge øen til det, som skal udløse finansieringen. Når finansieringen er på plads vil utåleligheden så sikkert som amen i kirken falde bort. Og så står tilbage kun tilbage at merværdien af at lave et udrejsecenter ude i vandet er væk og projektet bare er en fejldisposition med kort levetid. Ligesom staten synes det er alt for dyrt og besværligt at drive forsøgsstation på øen vil det være for dyrt og besværligt at drive udrejsecenter på øen. Det triste er ikke længere at vi har udygtige politikere. Det triste er, at I den mellemliggende tid, de få år Lindholm er udrejsecenter, vil 10 års intensivt arbejde med at markedsføre et stort turistområde udført ihærdigt af tusindvis af aktører og frivillige i området, sponsoreret af områdets erhvervsliv og fonde hele vejen rundt om Lindholm være spildt og skulle startes helt forfra.

Marie Hjort, Stege

 

Notatet ”Danmarks internationale forpligtigelser i forhold til etablering af Udrejsecenter Lindholm” ====> findes her…

Gods nr.2 tillykke! v/ Bent Jørgensen, Møn

I år for 250 år siden, lykkedes det bønderne i Fanefjord Sogn at blive selvstændige, hvor de hidtil havde været hovbønder på godset Kongens Ø, som Møn også blev kaldt.

Men Kronen manglede penge og udstykkede Møn og Bogø i 7 godser, som blev sat på auktion i 1769. Imod alle odds lykkedes det bønderne , at købe Gods nr.2, Fanefjord Sogn. Desværre lykkedes det samme ikke for bønderne i Damsholte Sogn, der blev fusket med auktionsvilkårene og dagen efter købte to storkøbmænd det der senere er kendt som Marienborg Gods, til en ovenikøbet lavere pris og herefter måtte bønderne døje med hoveri og brutalitet i mange år efter.

Om det er selvejet og opdelingen der er skyld i, at Fanefjord senere blev det rødeste sogn på Møn, som man kan se ved valgene, eller om det skyldes invasionen af hipier og lærde godtfolk i 1970`erne, så er det nok et sammenfald, for delingen af sognet i mange gårde og bosteder, har jo betydet et stort udvalg af bomuligheder, i modsætning til resten af godserne østpå, der blev præget af de store herregårdsmarker og et stort folkehold på gårdene. Dog lykkedes det også den folkerige Bogø at frikøbe sig, simpelthen ved at skaffe til udbetalingen, ved at fælde Vesterskov, som man dog er begyndt at genplante, så man i dag kan tage på skovtur igen.

Det er jo spændende at forstille sig en landsby som Hårbølle dengang, alle gårde og huse selvfølgelig med stråtag og vandpumpe udenfor, om vinteren forsynet med en halmvisk mod frosten. Masser af liv i gaden med hestekøretøjer og køer på vej til og fra græsning, og så et mylder af børn, så der måtte to skoler til, dertil forretningerne der kunne dække det daglige behov.

Først så sent som i 1920`erne kom der elektricitet til byen og asfalt på vejene langt senere, til gengæld havde man snevintre, hvad glemte kaner, til både fest og arbejde, rundt om på gårdene vidner om.
Men også i Hårbølle gentager historien om sammenhold sig, for i starten af nullerne lykkedes det en gruppe borgere at købe den over hundredårige brugsbygning, så Hårbølle og Omegns Beboerforening kunne komme under tag med alle sine aktiviteter, som der siden har været en tiltagende interesse for, bl.a. med indflytning af flere familier fra Nørrebro i København, der har fået hele lokalsamfundet til at snurre lidt hurtigere, og sendt politikernes prognoser til papiraffald.

Til gengæld kan man begynde at snakke om boligmangel i forhold til efterspørgslen, dette samtidig med mange tomme grunde rundt i byen, så til glæde for en mere blandet beboersammensætning, kunne et Hårbølle Boligselskab jo passende stå for at skabe lejeboliger, selvbygger muligheder, og værkstedsfællesskaber.

Bent Jørgensen, Møn

Nyeste kommentarer