Søg et parti?

Monthly Archives: August 2019

Riv det ned! v/ Bent Jørgensen, Møn

Det er nemlig et sprog, som vore politikere forstår, for nedrivninger får dem til at virke handlekraftige og fremsynede og så er nedrivning det mindst besværlige, for skal man bevare skal man til at tænke sig om.

Så derfor ser vi snart den mønske Katrinedal, en klassicistisk bygning fra 1808, beliggende ved Stege Nor, blive forvandlet til murbrokker, på trods af et dygtigt redningsarbejde, ikke fra politikere men fra kommunens forvaltning, for at redde bygningen fra nedrivning, ved at nedlægge et §14 forbud, der så afløses af en lokalplan. For øvrigt den samme fremgangsmåde, som kunne have reddet det hedengangne Marienborg på Vestmøn.

Men i dagbladet “Sjællandske”, fredag d.16 august, kan man læse om et flertal i kommunens Plan- og Teknikudvalg, 3 socialdemokrater og en radikal, der går imod deres forvaltning og stemmer for nedrivningen, mens et mindretal på 2 venstrefolk stemmer imod.

Men sager som disse, om vores bygningsarv, skal selvfølgelig op til endelig afgørelse i byrådssalen, så alle politikere bliver stillet til ansvar for deres beslutning og deres vælgere herefter ved hvor de står, for det er ethvert mindretals ret, at få en sag bragt fra udvalget, til en endelig afgørelse i byrådssalen. Det ved mindretallet på de to venstrefolk jo udmærket, så derfor er det kun spil for galleriet de har foretaget, når de ikke går videre med sagen, og hvem ved, måske får ændret resultatet.

Bent Jørgensen, Møn

Der flages i byen og på havnen v/ Bent Jørgensen, Møn

– og på brugsens parkeringsplads i Stege, kan man tilføje. Og for hvem, mon? Såmænd for forfatteren Elsa Gress, på hundredåret for hendes fødsel. Og hvem var hun mon, spørges der blandt de travle handlende i byens butikker? Jamen hun var en forfatter, der takket været Peter Moltke på Marienborg på Vestmøn i 1970 fik fribolig i Skyttehuset i parken og hvor der de næste årtier foldede sig et kunstmiljø ud, som faldt lokalbefolkningen ganske aparte. Se om det, på den store udstilling på Sukkerfabrikken i Stege.

Dette miljø fik da også sit grundskud, efter Peter Moltkes død, da greven på Bregentved blev landskendt i februar 1984, da han lod Marienborg nedrive, for at spare arveafgiften, og hvor befolkningen en råkold vinterdag vågnede op til buldozernes larm, da de åd sig ind på bygningens fundament.

Det kulturløse byråd, var lykkedes med at holde disse nedrivningsplaner hemmelige, i deres underdanighed overfor adelens ønsker og vilje. I et orgie af støv, murbrokker og knust inventar forsvandt Marienborg langsomt i den følgende måned, trods mange protester der nåede helt op til forespørgsler i Folketinget.

Bygningen stod jo som en milepæl i den mønske historie, en håndværksmæssig bedrift med udsøgte materialer, men også som et vidne om udbytning, siden bønderne i 1769, for 250 år siden, forgæves forsøgte at købe godset, på den auktion der blev afholdt over Kongens ejendomme på Møn og hvor det kun lykkedes bønderne at blive selvejere på 3 godser, nemlig Bogø, Fanefjord og De søndre Byer. På de øvrige godser, ventede der en tilværelse som hovbønder under rige købmænd som ejere.

Men det kulturløse Møn Byråd, affødte en lex Marienborg, hvor der i et tillæg til Museumsloven blev indført, at når der er risiko for nedrivninger af historiske værdier, så skal de kommunale myndigheder i forvejen underrette, deres lokale museum, for Møns Museum var lige så uvidende om nedrivningen af Marienborg, som resten af befolkningen på Møn.

Bent Jørgensen, Møn

Nyeste kommentarer