Søg et parti?

Monthly Archives: November 2020

Covid 19-kælderen v/ Bent Jørgensen, Møn

Ja, man gyser ved ordet, men det er den begrundelse Vordingborg Kommune sender til Ankestyrelsen, når den ikke rettidigt har besvaret borgernes henvendelser om aktindsigt. Det kan man læse om  i dagbladet “Sjællandske”, onsdag d. 18. november, hvor bladet som eksempel nævner Uffe Thorndal fra Østmøn, der ikke har fået svar på sine anmodninger om aktindsigt, siden d.30.marts i år, hvor reglerne i offentlighedsloven siger, at der højst må gå 7 arbejdsdage, inden kommunen svarer.

Kommunens svar til Ankestyrelsen, der har bedt om en forklaring, lyder: “Der har været corona smitte i forvaltningen, og grundet smitterisiko ønsker ledelsen ikke, at medarbejderne går ned i arkivet, som er et lille lokale i en kælder. Uffe Thorndahls anmodninger er ressourcekrævende og kræver flere dages søgen ved 4 – 6 medarbejdere”.

Herefter spørger Ankestyrelsen ind til hvorfor: ” Covid 19 situationen kræver mellem to og seks medarbejdere til at gennemgå kommunens fysiske arkiver og herunder beskrive, på hvilken måde en gennemgang af de fysiske arkiver vil indebære overtrædelse af Sundhedsstyrelsens retningslinjer”. Og endelig, i brev af 6. november, skriver Ankestyrelsen, at den hurtigst muligt vil tage stilling til, om der skal rejses en tilsynssag mod kommunen.

Så takket været en enkelt borgers insisteren, får vi her blotlagt hvad der kan foregå, hvis man i kommunen synes, at borgerne bliver for besværlige. I Byrådssalen, ovenpå kælderen, sidder politikerne og leger demokrati med fine ord og referater, selvfølgelig velvidende om, at sager som disse finder sted med deres accept, for det er jo gamle nyheder, om manglende svar kommunen, der her dukker op igen. Så jeg spørger: Kan man blive flov over sin kommune? Ja, det kan man faktisk.

Bent Jørgensen, Møn

“Borgerservice tilbage til Storegade” v/ Bent Jørgensen, Møn

Vi er sikkert en del der kan huske dette opmuntrende opråb fra sidste kommunal-valgkamp. Og nu viser det sig minsandten, at borgmester Mikael Smed vil indtage Rådhuset i Stege hver tredje uge, startende med denne uge, og så fortsat i hele 2021, for som Mikael Smed skriver: “Det er vigtigt for mig at komme ud og mærke efter, hvad der der sker i købstæderne – og det gør jeg bedst ved at være der. Derfor synes jeg det giver rigtig god mening, at jeg ugentlig skifter arbejdsplads”.

Som det lød efter sidste kommunalvalg, så vil der altid være kaffe på kanden og tid til en snak på borgmesterkontoret, så det kan man da kalde borgerservice på topplan. Måske ovenikøbet fra Møns sidste borgmester, Knud Larsens gamle borgmesterkontor i stueetagen, længst henne til venstre, med en hurtig snak ud af vinduet hvis noget haster.

I sin tid, før storkommunen, besøgte jeg Knud Larsen på hans kontor, med mine argumenter imod Møns indlemmelse i en storkommune. Men fristelsen for både politikere og administration, til at sætte ordet, Storkommune-, foran deres titler, ryddede alle deres betænkeligheder af vejen, men resultatet blev skidt for både overblik og nærhed, blandt andet. På mit møde med Knud Larsen udtrykte han, at hvis han havde stillet sig i spidsen for en folkeafstemning på Møn om, at den fortsat skulle være en selvstændig kommune, så ville 70% af beboerne have fulgt ham. Selvstændighed er lykkedes for andre øer i Danmark, og det har vist sig, at være en styrke.

Bent Jørgensen, Møn

Langt ude! v/ Bent Jørgensen, Møn

Ifølge dagbladet “Sjællandske”, d. 29 oktober, så var den største diskussion på byrådsmødet aftenen før, om der skulle være både koldt og varmt vand i hanerne på toiletterne i det planlagte nye rådhus, til 125 millioner, i Vordingborg.

Andre ting havde dog haft mere krav på politikernes opmærksomhed, for deres hovsa-nedskæringer  i kommunens udkanter, kan selvfølgelig ikke undgå borgernes opmærksomhed og protester.

Sidste “blomst” i tidselbuketen fra kommunalbestyrelsen, er at sløjfe det årlige tilskud, på samlet een million, til de to små, lokale museer,Køng Museum og Museumsgården på Møn. Dette uagtet, at den endelige besparelse ved transaktionen kun bliver 200 tusinde kr. årligt. De to museer har hidtil været en del af og under Museum Sydøstsjællands paraply, som da også har stået for modtagelsen af det kommunale tilskud, men til gengæld stået for ud- og indvendig vedligeholdelse, incl. de grønne områder, samt rengøring og personaleforhold, som herefter tænkes varetaget af de frivillige Dette bortfald af tilskud er sket, med en “langt ude” forklaring fra politikerne, om de to små museers usikre situation i Museum Sydøstsjællands regi, hvilket dog tilbagevises af dette museums direktør, Keld Møller Hansen, der bl.a. udtaler: “Hvis vi havde set det som et problem, havde vi jo selv udskilt Museumsgården og Køng Museum”.

Men skaden er sket, og den samlede bestyrelse for Museumsgårdens Venneforening melder nu ud, at de trækker sig ved en ekstraordinær generalforsamling, d.15. november, og at man vil blive overrasket, hvis der bliver valgt en ny bestyrelse, der som frivillige vil stå for de nye ekstra opgaver. Sådan kan det desværre gå, når man ikke som kommunalbestyrelse har føling med livet i udkanterne, politikerne har intet hjerteblod involveret, i modsætning til de frivillige, der som her på Museumsgården, skaber det lokale liv og sammenhæng.

Med kommunalbestyrelsens tidligere nedlæggelse af lokalrådene, mistede vi samtidig, de for politikerne ubehagelige, årlige dialogmøder med borgerne, hvor politikerne kom ud i en virkelighed og fik den jordforbindelse, der kan forhindre sager som disse, i at opstå. Men for politikerne er det måske mere spændende, om de får varmt vand til deres håndvask.

Bent Jørgensen, Møn

Hvorfor bliver I ved? v/ Bent Jørgensen, Møn

Således lød spørgsmålet til politikerne og embedsmændene, på mødet om Langelinie-grunden, ifølge omtalen af mødet i dagbladet, “Sjællandske”,  fredag d. 18. september. For kommunalbestyrelsen fremturer med, at den vil have et byggeri på grunden, der nu efterhånden er skåret ned til rækkehuse på 2 1/2 etage, i en højde af 10 meter, men bygges skal der, hvad enten borgerne piber eller synger. For ingen af de 42 fremmødte borgere udtalte sig positivt om planerne, tværtimod, men undrede sig i stedet over politikernes utrolige stædighed, når man ved hvor meget denne grund, der danner afslutning på det fredede voldterræn, betyder for Stege by.

Men da kommunen har købt denne grund for 2 millioner, så skal den åbenbart med vold og magt have disse penge hjem igen, uanset hvad det betyder for Stege i al fremtid. Denne kradsen penge hjem, hænger måske sammen med politikernes ønske om et nyt rådhus i Vordingborg til 30 millioner, desværre samtidig med, at der er dukket et underskud op i det nye budget på 30 millioner. Det sidste nye er, at politikerne nu også vil sælge 8 legepladser til byggegrunde, for alle kneb gælder åbenbart, når der skal kradses penge hjem til et fejlslagent budget og borgermøder for børn har man da heldigvis aldrig hørt om.

Bent Jørgensen, Møn

Et nordsjællandsk feriehelvede v/ Bent Jørgensen, Møn

Ja, det kunne vi opleve en forsmag på i sommerens bilkaos i Stege, så en del valgte at køre til Vordingborg, hvor vi kunne handle i fred og ro. Men det var jo kun en forsmag på hvad der venter os hver sommer, hvis politikernes højtflyvende planer om en 500 huse stor feriehus ghetto ved Hjelm bliver til virkelighed.

I den anledning kan det anbefales, at læse 2 glimrende indlæg, i “Ugebladet for Møn”, d.2. september, næstsidste side, nemlig: “Vordingborg Kommune i gang med at sælge Møn” samt “Ny pengemaskine”, en side der bør hænges op på dit køleskab som en vigtig husker!

Egentlig skulle man tro, at politikerne fra Møn, ville have så stort kendskab til øen, at planer der kan ødelægge den ville blive afvist ved fordøren. I stedet tonser borgmester Mikael Smed og udvalgsformand Michael Larsen derudaf, i deres slet skjulte glæde over ferie ghetto projektet, sidstnævnte med udtalelser der kan læses i dagbladet Sjællandske”, d. 5.september, nemlig: “Han lægger ikke skjul på, at feriehus projektet er vand på kommunens mølle–derfor mener han også, det er naturligt nok, at man fra kommunens side, umiddelbart er indstillet  at imødekomme de 500 boliger”, såvidt udvalgsformand Michael Larsen. Og borgmester Mikael Smed halser bagefter i “Ugebladet for Møn”, d. 9. september, hvor han bl.a. udtaler: “Det er et rigtigt spændende projekt, som også vil medføre en del arbejdspladser-“. Så det ligger klart, at det ikke bliver fra de to politikere, der vil blive lagt hindringer i vejen, tværtimod!

I samme blad gør Mikael Smed endnu en gang opmærksom på, at vores kommunes kystlinje er på 385 kilometer, så med så meget kyst ville det da være oplagt at lægge nogle meget, mindre feriebyer langs med den, gerne i oplandet til Vordingborg, som så kunne nyde gavn af dem.

Bent Jørgensen, Møn

Magtens bolig v/ Bent Jørgensen, Møn

Der er mange eksempler på, at kommunens borgere ikke har den fornødne respekt for politikernes og administrationens beslutninger, simpelthen fordi beslutningerne for ofte savner en basis af sund fornuft. Således ideen med at bygge et nyt rådhus i Vordingborg til over 30 millioner, et prestigebyggeri hvis vigtigste formål må være at understøtte politikernes betydning, når de ikke selv kan skabe den.

Det valgte vinderforslag er et skræmmende eksempel på arkitekturretningen “Brutalisme”, nemlig et sjældent grimt betonbyggeri, i glas og stål, der med højde og drøjde skal indgyde borgerne respekt, både udvendig og indvendigt, og lukke munden på kommunalstyrets kritikere, med en arkitektonisk pragt i indretningen som entydigt skal berette, hvem der her sidder med magten.

Man kan glimrende forestille sig, at administrationen har smurt politikernes forfængelighed, med disse visioner af storhed, der ingen sammenhæng har med en kommune med 45 tusinde indbyggere og alle dens direktører bosat i København.

For at få den bitre pille til at glide ned hos borgerne, har man godt været klar over, at der skulle ekstra tiltag til, så nu kaldes det nye rådhus for “Borgernes Hus”, men alene at det skal understreges fortæller jo om dilemmaet, så nu indkaldes der ideer for at gøre projektet spiseligt, selv om symbolikken i byggeriet kun taler om magt.

Det mere hyggelige og jordnære “gamle” rådhus, som der op til dato er udført mange forbedringer på, bl.a. ny kantine til flere millioner, ja det er nu erklæret komplet ubrugeligt til andet end rydning til en parkeringsplads, men det kunne i virkeligheden være den bygning, der til fulde kunne opfylde borgernes ønsker om et “Borgernes Hus”, hvor man kunne føle sig hjemme.

Hvis man i dag spørger, hvilke af de politiske partier, der havde et nyt rådhus i deres valgprogram, ved sidste kommunalvalg, lyder svaret: Ingen. For partierne var godt klar over, at et nyt rådhus var der ingen stemmer i, tværtimod!

Bent Jørgensen, Møn

Fra Møn til Ærø v/Bent Jørgensen, Møn

Selv om man bor på perlen Møn, så ved man jo godt, at der findes mange perler i det danske ørige og da vi skulle udstille i Marstal på Ærø, så var banen åbnet for et nyt bekendtskab. Hvis alt flasker sig, skulle turen kunne gøres på 4 timer, incl. 2 færger. Men med kun et kvarter mellem ankomst og afgang for de to færger, forvandles Langeland til en racerbane, for de uansvarlige, men det kunne færgeselskaberne jo rette i deres næste køreplaner, så Langeland bliver fri for den plage.

Med sine 6000 indbyggere, det halve af Møns indbyggere, har Ærø alligevel formået at bevare sin selvstændighed, og det uden armod skriger en imøde. Tværtimod har styret  på Ærø netop åbnet op for gratis billetter for alt gående og kørende på de tre færgeruter, i August og September, så øen bevarer sommerens friske pust af turister. Dertil er der gratis busser på Ærø hele året, og de små, hyggelige plakatsøjler over hele øen, glæder alle erhverv, og især de kreative der har små annoncebudgetter, og turisterne får et hurtigt overblik over, hvad der rører sig på øen lige nu. Og turistforeningen laminerer gerne ens plakater, selvfølgelig. De rummelige og velholdte toiletter på havnen i Marstal, fylder en Mønbo med respekt og enhver turist med glæde.

Landskabet på Ærø er som på Høje Møn, og det på hele paletten øen rundt, et “Tour de Ærø” af en vis sværhedsgrad for cyklister, og med svimlende udsigter i alle verdenshjørner. I Marstal overraskes man af det store, nyindrettede Søfartsmuseum, som nærmest til det perfektionistiske, gennemgår blandingen af idyl og helvede, på den lille plads som et skibsdæk repræsenterer, og dertil en righoldig samling af kunst. Og i den åbne gård, midt i museet, ligger skibslegepladsen hvor man både kan stå til rors og gå til tops! Blot een ting savnede vi på museet, nemlig en henvisning til det gedigne, åbne, 1700 tals skipperhjem i Teglgade, nemlig Minors Hjem, med et fuldstændigt interiør fra tiden, som blot savnede nogle maritime effekter og en henvisning til Søfartsmuseet! Og bag dette minimuseum, på den store plæne, fjernt fra al trafik, kunne ligge et “Madpakkehjørne”, især til glæde for børnefamilier. Minors Hjem rummer også 3 udstillingslokaler, et udstillingssted selvfølgelig med gratis entrè, og lige nu med os 3 udstillere fra Svendborg og Møn, med mosaik, billedtæpper og keramik, der slutter d.14 august, som sidste dag. Det var så grunden til vores besøg, inviteret af den farverige iværksætter, Ulla de Frey, som styrer dette herlige sted sammen med sine hjælpere, selvfølgelig også med museumsbutik, fyldt ud af øens kunstnere.

Og sidst, men langtfra mindst, så var “Den Syriske Vogn” på havnen i Marstal, også kaldet Kebab-Vognen, et overraskende, velsmagende tilbud, både for veganere og alle os syndere. Og så, nå ja, en dejlig variant af de mønske klejner her ved sommertid, nemlig Ærø-pandekager med stikkelsbærsyltetøj, som vi fik på Femmasteren i Marstal, men den må du selv finde! Vi kommer igen med glæde!

Bent Jørgensen, Møn