Aktier før legepladser v/ Bent Jørgensen, Møn

Print Friendly, PDF & Email

Man aner regnedrengene i administrationen på Rådhuset, når vores kommune nu skal købe aktier for 150 millioner for at få et godt afkast af den åbenbart ledige formue.

Samtidig kan man ane regnedrengene, når vores kommune nu vil nedlægge 8 legepladser, heraf 4 på Møn, for selvfølgelig giver legepladser ikke overskud på kontoen. En god og sund opvækst for vores børn kan jo ikke ses på et regneark, men det kan derimod det modsatte, når skoler og sundhedsvæsen melder sig med deres regninger.

Det burde vore folkevalgte politikere i det mindste kunne indse, men alt for ofte har man indtrykket af, at de blot er marionetter for administrationens sidste nye påfund.

Bent Jørgensen, Møn

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *