Søg et parti?

jeberg

Ringe føling med udsatte borgere v/ Bent Jørgensen, Møn

Af og til bliver man i tvivl om, hvorvidt vore kommunalpolitikere er klar over at de har med levende mennesker at gøre.

Socialdemokrat og formand for Udvalget for Social og Psykiatri, Jesper Berring-Poulsen, er i hvert fald et kedeligt eksempel, i sin håndtering af det skattefri, sociale frikort på 20.000kr., der kan udstedes til alle hjemløse, misbrugere og psykisk syge, så de kan tjene lidt ekstra, uden at blive trukket i andre ydelser. Denne socialdemokrat, i sit velpolstrede, politiske fritidsjob, til ca. 300.000 kr. årligt, mener at dette frikort, indført i 2018 af Socialstyrelsen, er noget makværk, og af samme grund har Vordingborg Kommune kun udstedt 6 frikort til dato.

Af sammenlignelige kommuner, kan nævnes Thisted og Jammerbugt kommune med 54 udstedte frikort hver, Tønder Kommune har 62, mens Kolding har udstedt 59 frikort. Mon ikke de fleste foretrækker at bo i en kommune med et godt ry, også hvad gælder behandlingen af deres udsatte borgere, men hvad angår godt ry og det at lytte, har vores politikere en del at indhente, eksemplerne står i kø.

Bent Jørgensen, Møn

Hvem siger stop? v/ Bent Jørgensen, Møn

Borgmester Mikael Smed står nu frimodigt frem og vil bruge 125 millioner på et nyt rådhus i Vordingborg. Det skal knytte sig til den allerede nyopførte bygning, over for det gamle rådhus. Men udover et pengespild af dimensioner, på et tidspunkt hvor kommunen er udsat for sparekrav, som vil ramme borgerne alle steder hvor de færdes, så er den allerede opførte nybygning, det bedste argument for ikke at bygge videre på den, for sjældent har Vordingborg fået en ringere gave, end denne udartede version af arkitekturretningen Brutalisme, en bygning der kun kan ses som et koldt magtsymbol, den blinde magt, udøvet af en kommunalbestyrelse der får et stort nyt rådhus, til at spejle deres storhed i, slet ikke til at sige nej til. Men hvem siger stop når politikerne går over gevind?

“Det gider jeg ikke diskutere. Er der flere spørgsmål?” svarer borgmester Mikael Smed, da redaktøren fra Sydsjællands Tidende , spørger ind til, at afskaffelse af kommunal information i aviserne nu afløses af internettet,.

Men idet hele taget er buketten af besparelser, som kommunalbestyrelsen netop har vedtaget, en latterlig buket, set i forhold til de sparede beløb, men hver især ting der alligevel rammer, for nu er det slut med juletræer på torvene, blomster i gaderne, bogbussen ryger, det eneste vi ser til kommunen herude, samlingspunkt i landsbyerne, hvoraf flere landsbyer allerede har mistet den, så udlånstallet selvfølgelig er faldet, for sådan arbejder en “klog” administration, der hele tiden skal finde spareforslag der ikke rammer indendørs, men desværre mister skolerne også bogbussen, her er antallet af brugere ellers højt.

Internet i stedet for kommunal information i aviserne bør nævnes igen, mere brugerbetaling på plejehjemmene og i skoleklubber, og så skal der selvfølgelig lukkes et par toiletter, så der må stadig være nogle tilbage.

Det hele kunne have været klaret, med en direktørløn mindre i administrationen, men sådan spiller klaveret ikke i Vordingborg, hvor man i stedet hæver vindebroen og hygger sig i Byrådssalen, fjernt fra alt generende larm.

Bent Jørgensen, Møn

Snart murbrokker v/ Bent Jørgensen, Møn

Katrinedal udenfor Stege fra 1808, den ældste, større hovedbygning på Møn, og efter sigende Liselunds lillebror, med samme arkitekt, Anders Kirkerup, er snart revet ned og endnu et eksempel på, hvor lidt vi formår, når det gælder om at beskytte vores gamle bygninger på Møn, med desværre mange fortilfælde, grundet kommunalpolitikere der ikke kendte deres besøgelsestid.

Den tidligere ejer, Jens Ravn, fraflyttede hovedbygningen d. 1. maj i år og siden 2018 har de nye ejere, Birgitte og Frans Langkilde, søgt støtte til renovering hvilket ikke er lykkedes, så de nu river ned og bygger et nyt stuehus på stedet.

Ifølge udsendelsen i TV-MØN om Katrinedal, som nu kan ses på You Tube, er gæster, som i den tidligere ejers tid, velkomne i parken, ligesom ejerne er åbne for, at Camønoen kan lægge sin vandrerute forbi gården.

Bent Jørgensen, Møn

STARS v/ Bent Jørgensen, Møn

Det er sikkert mineret område at skrive om spillestedet STARS i Vordingborg, men en ekstra kommunal bevilling på 800 tusinde kroner, oven i den årlige kommunale bevilling på 1,6 million og en tilsvarende statslig bevilling hvert år, gør selvfølgelig indtryk.

For ifølge avisomtalen d.4. oktober, så er STARS forpligtet til at præsentere ukendte talenter og smalle musikgenrer, til gengæld for bevillingerne. Nu bor jeg på Møn, og uden at have den store forstand på musik, så er der her på øen et levende, spændende og kreativt musikliv, som man godt kunne unde Vordingborg at blive præsenteret for. Men jeg kan ikke mindes, at vi på STARS har hørt nogle af vores musikere fra Møn, der ellers rask væk kan opleves på spillestederne rundt i landet.

Omvendt har vi heller ikke set noget til koncerterne fra STARS i kommunens udkanter, til eksempel Præstø og Stege, for det var vist ellers hensigten, at de mange kulturkroner til STARS skulle smøres lidt tyndere ud, i form af koncerter i de to byer.

Bent Jørgensen, Møn

Tag ble på! v/ Bent Jørgensen, Møn

“Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave” Sådan lyder indledningen til kommunalbestyrelsens vision for kommunen og den efterfølges af en gennemgang af alt det kommunen endnu ikke er, men i et højtstemt toneleje, efter sigende skrevet af cheferne i administrationen, der måske har længtes hjem.

Når man ankommer til Vordingborg med toget kan man, som før i tiden, lugte når man skal af, og det er ikke af gylle, men DSB og busselskabet Movia kunne ikke blive enige om udgiften til et toilet, til den mange millioner dyre station. Af den grund blev vi ringet op af en 78 årig veninde, som fortalte, at hun havde måttet bruge et nærliggende buskads til toilet, og hun mente derfor, at især ældre nu burde foreslås, at tage ble på før rejsen.

Men det kan jo ikke løse hele problemet, med  folks nødtørft rundt om stationen, for der er mange kroge der kan benyttes til toilet, især når det er mørkt. Så her på Vordingborg Station og ellers i kommunen, bør der strammes op med offentlige toiletter, det ser man gode eksempler på i nabokommunerne, så det er vores lokalpolitikere forhåbentlig ikke blinde for, mens det åbenbart kniber med lugtesansen.

Bent Jørgensen, Møn

På gal kurs! v/ Bent Jørgensen, Møn

I Sjællandske, tirsdag d.10/9, kan man læse at et flertal af vore politikere stædigt fastholder et byggeri ud til Langelinje i Stege, på det gamle voldterræn, hvor Ellens Cabaret lå i sin tid. Men det at der har ligget et hus på grunden før, er jo ikke noget argument for andet, end at politikerne en gang før har dummet sig da de i sin tid gav tilladelse til det byggeri, som måske også har kostet en del af volden.

Volden  foreslog jeg jo, at man genetablerede i stedet for at bygge, til Kommunalbestyrelsens møde på Thorsvang, hvilket fik borgmesteren til at påstå, at jeg ville lægge volden tværs over Langelinje, med deraf følgende trafikale problemer! Ja, hvad gør man ikke, for at få latteren på sin side men seriøst?, nej! I voldens anden ende, bliver Mølleporten nu restaureret for 10 millioner, takket været fondsmidler,  men så kunne man jo godt kvittere og takke, med en stump vold, der levede op til gaven.

På samme møde på Thorsvang, blev det fremhævet af modstanderne af byggeriet på Langelinje, at hvad manglende grunde angik, til boligbyggeri, så lå der 5 ha i udkanten af Stege som kommunen ejede, men som den desværre var begyndt at fylde op med et bakkelandskab af forurenet jord, som så skulle bruges rekreativt! Når jeg står i Algade i Vordingborg og kigger gennem hullet i husrækken på den nye bygning, som ikke må hedde Rådhus, så ser jeg stævnen af et skib, men navnet på kommunens skib er op til folk at bestemme, men også til at få på ret kurs, i rette tid forhåbentlig, så politikerne kan lære det.

Bent Jørgensen, Møn

Enormt besøgstal! v/ Bent Jørgensen, Møn

129.251, så mange besøgende havde Danmarks Borgcenter i Vordingborg i 2018, ifølge sin egen opgørelse til organisationen VisitDenmark, der hvert år opgør antallet af besøgende på Danmarks turistorganisationer, og som man kunne læse om i dagbladet “Sjællandske”, d.13 juli, i år. Og dermed ligger Borgcentret på en bekvem 7`plads ud af 39 steder på Sjælland, der kæmper om turisternes opmærksomhed.

Hvis man fraregner de 29.251, som gratis adgang for børn m.m., så kan man anslå en entrèindtægt på 10 millioner, hvilket i så fald ville fritage Borgcentret for alle tilskud, heriblandt det ekstraordinære Holmer-tilskud på 2 millioner, som Borgcentret har modtaget siden 2007, direkte fra dengang Økonomiudvalgets kasse og siden uden at have været udsat for politiske overvejelser.

De to millioner svarer nogenlunde til driftsudgifterne for to skoler, heriblandt den katastrofalt frasparede Kalvehave Skole. Samtidig har oprettelse af Borgcentret betydet næsten udslettelse af de kulturhistoriske museer i Vordingborg og på Møn, og hvis samlinger nu kan findes i depot på Holmegård og dermed usynliggjort. Oven i det, har der hersket en kraftig destruktionspolitik overfor samlingerne, som eksempel, 9000 genstande destrueret i 2015 alene, fortrinsvis fra “Nyere tid, Bondestand”.

Den fremfærd, har selvfølgelig sat spørgsmålstegn ved folks vilje og lyst til at aflevere ting til museerne, hvis samlinger jo ellers har bevist befolkningens evne til selv, at passe på tingene gennem tiden. Så det burde de gøre for fremtiden, så noget stadig er synligt, rundt omkring, i stedet for at ligge i depot.

Men tilbage til Borgcentret, som sikkert gerne vil oplyse antal gæster og dermed følgende entreindtægt for 2018.

Bent Jørgensen, Møn

Riv det ned! v/ Bent Jørgensen, Møn

Det er nemlig et sprog, som vore politikere forstår, for nedrivninger får dem til at virke handlekraftige og fremsynede og så er nedrivning det mindst besværlige, for skal man bevare skal man til at tænke sig om.

Så derfor ser vi snart den mønske Katrinedal, en klassicistisk bygning fra 1808, beliggende ved Stege Nor, blive forvandlet til murbrokker, på trods af et dygtigt redningsarbejde, ikke fra politikere men fra kommunens forvaltning, for at redde bygningen fra nedrivning, ved at nedlægge et §14 forbud, der så afløses af en lokalplan. For øvrigt den samme fremgangsmåde, som kunne have reddet det hedengangne Marienborg på Vestmøn.

Men i dagbladet “Sjællandske”, fredag d.16 august, kan man læse om et flertal i kommunens Plan- og Teknikudvalg, 3 socialdemokrater og en radikal, der går imod deres forvaltning og stemmer for nedrivningen, mens et mindretal på 2 venstrefolk stemmer imod.

Men sager som disse, om vores bygningsarv, skal selvfølgelig op til endelig afgørelse i byrådssalen, så alle politikere bliver stillet til ansvar for deres beslutning og deres vælgere herefter ved hvor de står, for det er ethvert mindretals ret, at få en sag bragt fra udvalget, til en endelig afgørelse i byrådssalen. Det ved mindretallet på de to venstrefolk jo udmærket, så derfor er det kun spil for galleriet de har foretaget, når de ikke går videre med sagen, og hvem ved, måske får ændret resultatet.

Bent Jørgensen, Møn

Der flages i byen og på havnen v/ Bent Jørgensen, Møn

– og på brugsens parkeringsplads i Stege, kan man tilføje. Og for hvem, mon? Såmænd for forfatteren Elsa Gress, på hundredåret for hendes fødsel. Og hvem var hun mon, spørges der blandt de travle handlende i byens butikker? Jamen hun var en forfatter, der takket været Peter Moltke på Marienborg på Vestmøn i 1970 fik fribolig i Skyttehuset i parken og hvor der de næste årtier foldede sig et kunstmiljø ud, som faldt lokalbefolkningen ganske aparte. Se om det, på den store udstilling på Sukkerfabrikken i Stege.

Dette miljø fik da også sit grundskud, efter Peter Moltkes død, da greven på Bregentved blev landskendt i februar 1984, da han lod Marienborg nedrive, for at spare arveafgiften, og hvor befolkningen en råkold vinterdag vågnede op til buldozernes larm, da de åd sig ind på bygningens fundament.

Det kulturløse byråd, var lykkedes med at holde disse nedrivningsplaner hemmelige, i deres underdanighed overfor adelens ønsker og vilje. I et orgie af støv, murbrokker og knust inventar forsvandt Marienborg langsomt i den følgende måned, trods mange protester der nåede helt op til forespørgsler i Folketinget.

Bygningen stod jo som en milepæl i den mønske historie, en håndværksmæssig bedrift med udsøgte materialer, men også som et vidne om udbytning, siden bønderne i 1769, for 250 år siden, forgæves forsøgte at købe godset, på den auktion der blev afholdt over Kongens ejendomme på Møn og hvor det kun lykkedes bønderne at blive selvejere på 3 godser, nemlig Bogø, Fanefjord og De søndre Byer. På de øvrige godser, ventede der en tilværelse som hovbønder under rige købmænd som ejere.

Men det kulturløse Møn Byråd, affødte en lex Marienborg, hvor der i et tillæg til Museumsloven blev indført, at når der er risiko for nedrivninger af historiske værdier, så skal de kommunale myndigheder i forvejen underrette, deres lokale museum, for Møns Museum var lige så uvidende om nedrivningen af Marienborg, som resten af befolkningen på Møn.

Bent Jørgensen, Møn

Godt og billigt alternativ til Lindholm v/ Joachim Brix-Hansen, Alliancen mod udrejsecenter Lindholm

Både regeringspartierne og Socialdemokratiet har oplyst, at de ønsker at skille de udviste kriminelle udlændinge fra de ikke-kriminelle udviste udlændinge. Og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har under valgkampen efterlyst alternativer til et nyt udrejsecenter på Lindholm i Stege Bugt (som ligger cirka 400 kilometer fra hendes vælgerbase i Nordjylland). Vi har siden 30. november fremsat flere gode og meget billigere alternativer. Her er et alternativ:

Eftersom der næppe findes noget mere “øde sted” i Danmark end det tidligere statsfængsel, Kærshovedgård, 6-7 km fra nærmeste by, Bording, så er her et forslag til en alternativ nem, god og billig løsning: Behold de relativ få udviste kriminelle udlændinge og visse personer på tålt ophold i det tidligere statsfængsel Kærshovedgård cirka 6-7 kilometer fra nærmeste by, Bording, hvor personalet har nogenlunde styr på dem. Indsæt evt. et par ekstra politibetjente på Kærshovedgård eller i lokalområdet og skærp meldepligten for de udviste, evt. kombineret med en elektronisk fodlænke, hvis det er lovligt. Fordel de ikke-kriminelle udviste til et eller flere af de nedlagte asylcentre andre steder i landet således, at der maksimalt er cirka 200 udviste udlændinge på Kærshovedgård. Besparelse: Op mod 759 millioner gode skattekroner de første to-tre år, og anslået op mod cirka 225 millioner skattekroner årligt efterfølgende. Signalværdi: Stor – ingen vil ønske at komme til Kærshovedgård!

NB! Hvis jyderne ønsker en ø, så lav evt. en bred voldgrav rundt om Kærshovedgård og spar mindst 700 millioner gode skattekroner.

Joachim Brix-Hansen, Alliancen mod udrejsecenter Lindholm

Lindholm og de sjællandske politikere v/ Joachim Brix-Hansen, Alliancen mod udrejsecenter Lindholm

Vi er rigtig mange borgere, foreninger, Vordingborg kommune med flere, som er helt uforstående over for, at de sjællandske/ øst-danske folketingspolitikere fra regeringspartierne og DF stiltiende og uden protester accepterer Inger Støjbergs/ regeringens tåbelige og vanvittig dyre ø-idé. Er det ikke gået op for de sjællandske/ øst-danske politikere endnu, at Inger Støjberg, som er valgt i Skive-området, grundlæggende ønsker at flytte problemet med de udviste kriminelle udlændinge fra Jylland til Sjælland/ Øst-Danmark, UDEN at løse problemet? Og at regningen til skatteyderne lyder på mindst 759 millioner gode skattekroner de første par år – og anslået ca. 225 millioner skattekroner årligt efterfølgende. Det er ufattelig mange penge, som efter vores mening kan bruges meget bedre på sundhed, ældrepleje, skoler med videre. 

Som nævnt tidligere – Lindholm-færgen vil sejle de udviste kriminelle udlændinge til et relativt tæt befolket turistområde hver eneste dag fra tidlig morgen til sen aften, så man løser ikke problemet. Tværtimod. 6 politibetjente i Kalvehave kan umuligt holde styr på 125 dømte kriminelle, når de kommer i land i meget store grupper. Og de 94 daglige busafgange fra Kalvehave mod de nærliggende byer Stege, Præstø og stationsbyen Vordingborg vil gøre det meget nemt for de udviste kriminelle at sprede sig til hele Sjælland inkl. København og Lolland-Falster på meget kort tid. Og hvem siger, at de udviste når sidste færge retur til Lindholm om aftenen? Hvad vil myndighederne så gøre? 

Det giver INGEN mening at placere nogen som helst på en meget lille ø på kun 4 hektar, når de sejles i land hver dag fra tidlig morgen til sen aften. Det er usmagelig symbolpolitik og spild af mindst 759 millioner gode skattekroner. Der må findes en anden, bedre, billigere og mere sikker løsning, som IKKE involverer Lindholm-Kalvehave. 

Joachim Brix-Hansen
Alliancen mod udrejsecenter Lindholm

NEJ til meningsløs symbolpolitik v/ Joachim Brix-Hansen, Alliancen mod udrejsecenter Lindholm

DF og regeringens idé om at placere op til 125 udviste kriminelle udlændinge på den meget lille ø, Lindholm, løser ingen problemer, og man får IKKE bedre styr på de udviste kriminelle udlændinge. Punktum.

Et udrejsecenter på Lindholm vil uden tvivl medføre store udfordringer mht. sikkerheden for personalet, som skal holde opsyn med beboerne. Samtidig vil der være store udfordringer mht. brandsikkerheden på øen og på færgen.

Der vil være lang responstid i forbindelse med assistance/ hjælp. Især hvis færgen er sat ud af drift, og helikopteren ikke kan lande. Hurtiggående politi-motorbåde fra Kalvehave/ Sjælland kan muligvis afkorte responstiden for politiet, hvis der er optøjer eller gidseltagning på Lindholm. Det forudsætter dog, at der ikke er is på vandet i Stege Bugt, hvilket der kan være i visse perioder om vinteren. Senest var vandet tilfrosset flere uger i marts 2018.

Den meget lille og lave ø, Lindholm, er i øvrigt i fare for at blive oversvømmet ifm. stormflod. Senest havde vi stormflod i januar. Store dele af havnene i Kalvehave og Stege samt kysterne omkring Stege Bugt var oversvømmede med skader til følge. Og det meste af Lindholm var oversvømmet. Den slags oversvømmelser bliver formentlig værre og hyppigere i fremtiden pga. de generelt stigende vandstande, kraftigere storme mv.

Det giver INGEN mening at placere nogen som helst på en meget lille ø på kun 4 hektar, når de sejles i land hver dag til en velbesøgt, idyllisk turistby med ca. 2.200 borgere i nærområdet – og med 94 daglige busafgange til de nærliggende byer Stege, Præstø og stationsbyen Vordingborg – kun 50 minutter fra København. Det er usmagelig symbolpolitik og spild af mindst 759 millioner gode skattekroner, som kan bruges meget bedre på sundhed, ældrepleje og skoler med videre. Der må findes en anden, bedre, billigere og mere sikker løsning, som IKKE involverer Lindholm-Kalvehave.

Joachim Brix-Hansen, Alliancen mod udrejsecenter Lindholm

Drop Lindholm ø-idéen v/ Joachim Brix-Hansen, Alliancen mod udrejsecenter Lindholm

En kendt politiker (Morten Østergaard fra Radikale Venstre, 42 år) fik d. 30. marts vist, at det var en smal sag for ham (og sikkert mange andre) at svømme fra Lindholm til Kalvehave i det kolde vand. Men hvorfor svømme eller vade i land? Færgen vil jo sejle de op til 125 udviste kriminelle udlændinge fra Lindholm til Kalvehave/ Sjælland hver eneste dag fra tidlig morgen til sen aften, og disse personer vil komme i land i meget store grupper. De 94 daglige busafgange fra Kalvehave mod de nærliggende byer Stege, Præstø og stationsbyen Vordingborg vil gøre det meget nemt for de udviste kriminelle udlændinge at sprede sig til hele Sjælland inkl. København og Lolland-Falster på meget kort tid. Og hvad vil myndighederne gøre med alle dem, som ikke når sidste færge tilbage til Lindholm om aftenen?

Vi Kalvehave-Møn-Vordingborg-borgere m.fl. føler os fortsat meget utrygge. Det kan 6 politibetjente på havnen i Kalvehave ikke ændre ved. Man får IKKE bedre styr på de udviste kriminelle udlændinge i Lindholm-Kalvehave. Tværtimod – af mange indlysende årsager.

Eftersom det nu er tydeligt for de fleste i hele landet, at man IKKE løser, men flytter problemet med de udviste kriminelle udlændinge fra Jylland til Øst-Danmark og ovenikøbet til et relativt tæt befolket, idyllisk turistområde midt i en af landets største turistkommuner, Møn-Vordingborg, så opfordrer vi regeringen og DF til én gang for alle at droppe den for samfundet ufattelig dyre og ugennemtænkte Lindholm ø-idé.

Det giver INGEN mening at placere nogen som helst på en meget lille ø på kun 4 hektar, når de sejles i land hver dag fra tidlig morgen til sen aften. Det er usmagelig symbolpolitik og spild af mindst 759 millioner gode skattekroner. Der må findes en anden, bedre, billigere og mere sikker løsning, som IKKE involverer Lindholm-Kalvehave.

Joachim Brix-Hansen
Alliancen mod udrejsecenter Lindholm

Lindholm og de jyske politikere v/ Joachim Brix-Hansen, Alliancen mod udrejsecenter Lindholm

Det er efterhånden tydeligt for de fleste, at de toneangivende jyske politikere Inger Støjberg, Kristian Jensen og Kristian Thulesen Dahl m.fl. grundlæggende vil have de udviste kriminelle udlændinge og visse personer på tålt ophold væk fra deres eget jyske politiske bagland/ vælgerbase, uanset de vanvittige omkostninger.

Dansk Folkeparti vil have en “øde ø”, som jo ikke er spor øde, men derimod ligger lige midt i en af landets største turistkommuner, Møn/ Vordingborg – formentlig et forsøg på at holde Nye Borgerlige ude ifm. det kommende valg. Og DF og regeringen – med statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen – bruger helt forrykt mindst 759 millioner gode skattekroner på ø-tåbelighederne de første par år – og anslået ca. 225 millioner skattekroner årligt efterfølgende.

Det er ufattelig mange penge, som kan bruges meget bedre på sundhed, ældrepleje, skoler med videre. Og eftersom Lindholm-færgen vil sejle de udviste kriminelle udlændinge til et relativt tæt befolket turistområde hver eneste dag fra tidlig morgen til sen aften, så løser man ikke problemet. Tværtimod. 6 politibetjente i Kalvehave kan umuligt holde styr på 125 dømte kriminelle, når de kommer i land i meget store grupper.  

I modsætning til Kærshovedgård, som ligger 6-7 km fra nærmeste by, Bording, så er det meget nemt at komme fra Kalvehave med offentlig transport. Der er faktisk 94 busafgange dagligt mod Stege, Præstø og Vordingborg – ud over skolebusserne. Mange af disse store busser mellem især Stege og Vordingborg kører med mange børn og unge på vej til og fra skole, handelsskole og gymnasiet med videre. Det ville være et oplagt terrormål for en desperat, udvist kriminel, og der kan desuden nemt opstå mange ubehagelige situationer i busserne. Det kan vi IKKE risikere. 

Det giver INGEN mening at placere nogen som helst på en meget lille ø på kun 4 hektar, når de sejles i land hver dag fra tidlig morgen til sen aften. Det er usmagelig symbolpolitik og spild af mindst 759 millioner gode skattekroner. Der må findes en anden, bedre, billigere og mere sikker løsning, som IKKE involverer Lindholm-Kalvehave. 

Joachim Brix-Hansen, Alliancen mod udrejsecenter Lindholm

 

SFO-Pavillonen på Fanefjordskolen 2015 v/ Bent Jørgensen, Møn

Vestmøn Lokalråd holdt som bekendt dialogmøde med politikerne torsdag d.28 februar, hvortil jeg havde stillet en del spørgsmål, besvaret med vekslende held, i hvert fald set fra borgernes side.

Men på et af spørgsmålene kom der i hvert fald et præcist svar, og det var på, hvad udgiften havde været på at nedrive SFO-pavillonen, som skolen ellers gerne havde beholdt og også gerne ville betale driften af.

Denne fuldstændig unødvendige udgift blev presset igennem, af et lille flertal i det daværende Teknik- og Miljøudvalg, med Kirsten Overgaard,(V), som formand, og beløb sig til 400.000 kr., penge, som kunne have gjort god gavn andre steder i kommunen.

Bent Jørgensen, Møn

Tak for kaffe! v/ Bent Jørgensen, Møn

For dem der er i tvivl, så er alle bosat på Vestmøn også en del og medlem af Vestmøn Lokalråd, bl.a. med ret til at deltage i dets generalforsamling, en ret, både til at stemme, men også til at blive valgt til bestyrelsen, som jo blot er en del af Vestmøn Lokalråd, og som i den egenskab havde inviteret til det årlige dialogmøde med kommunalpolitikerne på Damme Kro, torsdag d.28 februar.

Mødet var lagt an i den politikervenlige udgave, med deltagerne placeret ved 5 borde, med en politiker ved hvert bord, som så blev skiftet ud hvert kvarter. På den måde vil kontroversielle ting der dukker op, ikke nå længere end til pågældende bord og blive udsat for åben debat i salen, med spørgsmål til det samlede politikerpanel, som man sidst så det, da Østmøn Lokalråd holdt deres møde. Mit forslag om en åben debat i salen i stedet, blev afvist af formanden Jørn Svenstrup.

Lokalrådet havde foreslået 5 dagsordenpunkter, som alle vil føre for vidt at komme ind på her, men som eksempel fik vi politikeren Ann Busch fra Alternativet til bords, da vi nåede til punktet om skolerne. Her tillod jeg mig, at efterlyse et svar på et af de spørgsmål jeg havde sendt til pressen og til politikerne nemlig, om udgiften ved at nedrive Fanefjordskolens SFO pavillon, som skolen gerne havde beholdt. Men svaret jeg fik fra Ann Busch var, at det var en utilladelig frækhed af mig, at henvende mig direkte til politikerne, i stedet for at lade mine spørgsmål gå via lokalrådets bestyrelse. Dybest set, havde det forhåbentlig ikke ændret på spørgsmålene, men jeg indvendte, at jeg som menigt medlem af lokalrådet også var berettiget til at stille direkte spørgsmål, når vi nu var inviteret til debat.

Efterfølgende ville jeg så vide, hvorfor Fanefjordskolen ikke kunne få lov til at beholde sit navn, i stedet for nu at hedde: “Møn Skole, Afdeling Fanefjord”.

Men det mente Ann Busch, var et helt overflødigt og latterligt spørgsmål, som hun i hvert fald ikke ville spilde tid på at diskutere, for det var ret ligegyldigt med de navne skolerne fik. Her kunne jeg så have indskudt, at det handlede om idenditet, ret så vigtigt, og ikke som i Østblokken, en eller anden skole nr.57, men nu var Ann Busch involveret i en indforstået samtale med bisidderen fra bestyrelsen, som resten af bordet så måbende kunne være tilskuer til.

Afslutningsvis fik salen nådigt 10 minutter til at stille spørgsmål i en åben debat og her bad jeg om svar på mine tidligere, omtalte spørgsmål til politikerne. Og her blev Brit Skovgård fra Socialdemokratiet aftenens redning, ved at tage sin politikerrolle alvorligt og punkt for punkt besvarede mine spørgsmål, selvfølgelig ikke til udbredt tilfredshed, for man kunne høre administrationens diktat og snørklede bortforklaringer, som baggrund for besvarelsen, men nu kom der en åben debat i gang, de 10 minutters spørgetid blev langt overskredet, så tak for det! Og tak til Damme Kro, for det opulente smørrebrød, husk det til næste år, når vi skal snakke demokrati igen, så glider det lettere ned!

Og husk mødet i Mønhallerne mandag d.4 marts, kl.19.00, hvor Kommunen inviterer til debat om lokalrådenes fremtid, et møde der hidtil har været dårligt omtalt og annonceret, så jeg håber mit indlæg her, når frem inden mødet.

Bent Jørgensen, Møn

Lindholm-idéen og de økonomiske aspekter v/ Joachim Brix-Hansen, Alliancen mod udrejsecenter Lindholm, Kalvehave

Det er slået fast af regeringen, at Lindholm-ideen vil koste skatteyderne mindst 759 millioner gode skattekroner de første 2-3 år og derefter estimeret ca. 225 millioner skattekroner årligt de følgende år. Det bliver til op mod 2,6 milliarder eller 2.600 millioner skattekroner de næste 10 år – for kun ca. 125 udviste kriminelle udlændinge. Disse vanvittige beløb kommer i tillæg til de ca. 500 millioner skattekroner, som det koster at centralisere/ indflytte de nuværende mange gode virus-vidensarbejdspladser på Lindholm.

Vi er rigtig mange borgere, foreninger, Vordingborg kommune m.fl. som synes, at det er dybt uansvarligt af regeringen og DF, eftersom et nyt udrejsecenter i Lindholm-Kalvehave flytter problemet med de udviste kriminelle udlændinge, UDEN at løse problemet.

Det giver jo INGEN mening at placere nogen som helst på en meget lille ø på kun 4 hektar, når de sejles i land hver dag fra tidlig morgen til sen aften – lige ind midt i en livlig turistby, Kalvehave.

Det er ren symbolpolitik og spild af ufattelige summer – samtidig med at det med stor sandsynlighed vil smadre det idylliske og velbesøgte Kalvehave-turistområde med ca. 2.200 borgere. Allerede nu ligger hussalget helt stille, og ejendomspriserne er i frit fald.

Her er et forslag til folketingspolitikerne til en alternativ nem, god og billig løsning:

Behold de relativ få udviste kriminelle udlændinge og visse personer på tålt ophold i det tidligere statsfængsel Kærshovedgård 6-7 kilometer fra nærmeste by, Bording, hvor personalet har nogenlunde styr på dem; indsæt evt. et par ekstra politibetjente på Kærshovedgård/ lokalområdet; og skærp meldepligten for de udviste; og fordel de ikke-kriminelle udviste til et eller flere af de nedlagte asylcentre andre steder i landet, således der maksimalt er ca. 200 udviste udlændinge på Kærshovedgård.

Besparelse: Op mod 759 millioner gode skattekroner de første 2-3 år, og anslået op mod ca. 225 millioner skattekroner årligt efterfølgende. Signalværdi: Stor – ingen vil ønske at komme til Kærshovedgård!

Joachim Brix-Hansen, Alliancen mod udrejsecenter Lindholm, Kalvehave

Demokratiets festdage, igen! v/ Bent Jørgensen, Møn

Som en del forhåbentlig husker, skrev jeg i januar om det næste møde  på Vestmøn, hvor Dialogudvalget af politikere og Vestmøn Lokalråd mødes på Damme Kro, nemlig torsdag d. 28 februar, kl.19, ingen tilmelding!–Jeg har nu gentaget mine spørgsmål i en mail til politikerne i Dialogudvalget, så de kan forberede sig lidt og nævner dem her i stikordsform. I Ugebladet for Møn d.26/1 står den fulde tekst, ligesom man også kan finde den på hjemmesiden: vordingborgpolitikernes-vogter.dk-

Det jeg spøger om er:

  • Prisen på nedrivningen af SFO-pavillonen ved Fanefjord Skolen, som skolen gerne havde beholdt. Derfra til
  • “Hvorfor må andre end skoleelever ikke køre med skolebusserne?” og
  • “Hvorfor skal hjemmeplejens personale møde på arbejde på Klintholm Centret på Østmøn, selv om deres arbejdsopgaver ligger på Vestmøn?”.

Så spørger jeg om,

  • hvorfor de 16 siders kommunale oplysninger ikke længere kan findes i Mønbogen? Og endelig spørger jeg
  • til de manglende svar fra kommunen, når folk søger godkendelse af bygningsændringer, efter de fik frit lejde i 2013, det er trods alt, et stykke tid siden.

Men kom og hør svarene fra politikerne og den altid gode og spændende debat, helst i hele salen og ikke den lyssky ved de små borde, hvor der puttes med det der brænder på.

Bent Jørgensen, Møn

Alliancen siger NEJ til Lindholm v/ Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

Borgerne i Kalvehave og Møn/ Vordingborg kommune er stadig chokerede, vrede og helt uforstående over for DF og regeringens ønske om at placere op til 125 udviste kriminelle udlændinge i Lindholm-Kalvehave. Man får IKKE bedre styr på de udviste i Lindholm-Kalvehave.  Tværtimod. 6 politibetjente i Kalvehave kan umuligt holde styr på 125 dømte kriminelle, når de kommer i land i store grupper på måske op til 125 personer fra tidlig morgen til sen aften.

I modsætning til Kærshovedgård 6-7 kilometer fra Bording og mange andre steder er Kalvehave en livlig turistby med en stor lystbådehavn, et feriecenter med mange lejligheder og et stort sommerhusområde med ca. 120 sommerhuse, og der er også en stor, velbesøgt campingplads lige ovre på den anden side af Mønbroen. I tillæg er der flere kommunale børneinstitutioner i Kalvehave med mange børn: Dvs. et familiecenter, en specialskole og en børnehave. Der er desuden en dagligvarebutik ”Brugsen” og mange andre erhvervsdrivende i Kalvehave – i tillæg til alle de ca. 2.200 borgere, som bor her i nærområdet. Og Kalvehave ligger lige midt i et af landets største turistområder, Møn/ Sydsjælland.

Man kunne næsten fristes til at tro, at politikerne med Lindholm-idéerne er ude på at gøre tilværelsen meget bedre og meget sjovere for de udvisningsdømte ift. Bording området – især i sommerhalvåret. 

Formanden for turistforeningen for Sydsjælland/ Møn, Niels Natorp, har udtalt: ”Der er alene på Møn nær Kalvehave ca. 800 fuldtidsjobs inden for den meget vigtige og følsomme turisme, og vi risikerer nemt at miste de fleste af disse mange gode arbejdspladser, hvis der sker noget alvorligt pga. udrejsecentret.” Det kan vi IKKE risikere.

I modsætning til Kærshovedgård er det meget nemt at komme fra Kalvehave med offentlig transport. Der er faktisk 94 busafgange dagligt mod Stege, Præstø og Vordingborg – ud over skolebusserne og den nye borgerfinansierede Kalvehave-København bus til de udviste kriminelle udlændinge. Mange af disse store busser mellem især Stege og Vordingborg kører med mange børn og unge på vej til og fra skole, handelsskole og gymnasiet med videre. Det ville være et oplagt terrormål for en desperat, udvist kriminel, og der kan desuden nemt opstå mange ubehagelige situationer i busserne. Det kan vi IKKE risikere.

Det giver INGEN mening at placere nogen som helst på en meget lille ø på kun ca. 4 hektar, når de sejles i land hver dag fra tidlig morgen til sen aften. Det er ren symbolpolitik og spild af mindst 759 millioner gode skattekroner. Der må findes en anden, bedre, billigere og mere sikker løsning, som IKKE involverer Lindholm-Kalvehave.

Joachim Brix-Hansen
Alliancen mod udrejsecenter Lindholm
4771 Kalvehave

Bravo Nykøbing v/ Bent Jørgensen, Møn

I Langgade 9 i Nykøbing Falster, har man løst problemet med toiletter, simpelthen ved at overtage en tom butik og indrette den med 5 toiletter, så dette er blot givet videre til de ansvarlige politikere til inspiration.

Den samme løsning i Stege, ville selvfølgelig glæde de mange, både lokale og turister,der så bliver fri for den sædvanlige jagt på et toilet, rundt i byen.

Bent Jørgensen, Møn

Kære kommune – kast Lindholm over på EUs banehalvdel v/ Marie Hjort, Stege

Allerede dette forår bliver det enormt vigtigt at doférne og kommunen samarbejder om hurtigt at få planlagt de massive fugletællinger og optegnelser af strandeng som er nødvendig dokumentation på Lindholm. Der kommer et slagsmål om der er fugle derude, hvilke fugle, om der er strandeng, hvor meget strandeng osv.

Vi må og skal selv kunne dokumentere, at der er konsekvenser for natura området hvis man laver udrejsecenter Lindholm. Staten vil gøre hvad de kan for at nedtone havterne og strandeng, klyde og de andre fugle. Staten vil gøre hvad den kan for at undgå at komme i den situation at der skal laves en konsekvensvurdering efter Habitatdirektivet. I en konsekvensvurdering er der omvendt bevisbyrde, så staten skal dokumentere at Lindholm projektet ikke påvirker (det som vi juridisk skal opfatte som et stykke EU land med EU´s fugle og EU natur og 100% underlagt EU´s regelsæt).

Og det gradbøjes ikke let hos EU og det skal vi være glade for. Vi skal derfor dels arbejde målrettet for at få en konsekvensvurdering og får vi den skal vi være rustet til slagsmålet hvor staten vil forsøge at bruge undtagelsesreglerne.

Lige kort om reglerne:

(- dét som DOF manden sagde på mødet den 24.1.2019 at han ville vende tilbage om…..)

Der er ynglende Havterner på Lindholm og der er fredet strandeng. Havternen og strandengen er på ”udpegningsgrundlaget”. Det område, hvor Lindholm ligger, er beskyttet af EU fordi området skal beskytte dyrene/naturtyperne som er nævnt på udpegningsgrundlaget. Det er udpegningsgrundlaget som er det vigtige, ikke området i sig selv.

Ud for Havternen står et Y i parentes fordi den er ynglefugl i området/områderne. Dof manden nævnte lige at den var jordrugende. Det er vigtigt fordi ræve kan tage dens æg, øer og holme (Lind-holm) er nævnt som noget man skal beskytte ekstra mht. havternens muligheder for at yngle. Ræve med videre vil typisk være nævnt som prædatorer, altså alt som i princippet kan ødelægge reder eller forstyrre yngleforholdene. Det kan være os som er prædatorer hvis vi går en tur eller sejler hvor vi ikke må mv.

Er der chance for at man laver et projekt som kan påvirke noget fra udpegningsgrundlaget er der pligt til i første omgang at vurdere om det er væsentligt.

Det vil højst sandsynligt vise sig objektivt umuligt at sige at 100 mennesker som går rundt på 4 hektar dag ud og dag ind og med tilhørende en masse bygninger som skal opføres, vedligeholdes, driftes mv. ikke vil være væsentligt for fugle som i dag ser en forsker inde i en bygning en gang i mellem. Miljøministeren ha allerede været ude med ”at Lindholm ikke er en øde ø” og at DTU allerede er der. Det gør han på bagkant af én af to miljøprofessorer vi har i DK med forstand på det her nemlig miljøprofessor Ellen Magrethe Basse (den anden som kan reglerne er Peter Pagh og ham bør kommunen efter min mening skynde sig at hyre før staten gør det) som udtalte sig i Berlingske om at det var en vurderingssag om Lindholm ville blive ændret anvendelse fra DTU til Udrejsecenter. Det ved vi så i dag at Lindholm bliver. Hvis man ikke kategorisk kan afvise at projektet har en betydning for udpegningsgrundlageti væsentlighedsvurderingen, så skal man lave en konsekvensvurdering. Og det er en rimelig skrapsak med en del regler, krav og fælder. Det var det som nedlagde Kostervigmøllerne.

En konsekvensvurdering skal afvise at der vil ske skade på udpegningsgrundlaget på det/de berørte naturaområder. I vores sag vil det sige ynglende havterner på Lindholm og den særlige type natur som Strandeng. Hvis man kan finde andre arter af fugle som befinder sig på Lindholm og som er på udpegningsgrundlaget og hvor man ikke kan afvise de kan påvirkes, så skal konsekvenserne også undersøges for dem. Bevisbyrden for om fugle og strandeng komme til skade ved udrejsecenterplanerne er statens. Det er en omvendt bevisbyrde i forhold til f.eks. VVM og miljøvurderingsrapporter. Ved tvivl om udfaldet for naturaområdet så skal forsigtighedsprincippet gælde. Altså at projektet ikke kan lade sig gøre.

Så på bedste tilgængelige videnskabelige måde og med bedste viden overhovedet og med en metode (fugletælling med objektive krav til hvad som tælles og hvornår mv.) og uden den mindste tvivl skal konsekvensvurderingen dokumentere at der ikke sker skade. Det skal den gøre for hver enkelt dyreart på udpegningsgrundlaget hvis der måske kan være en påvirkning.

Konsekvensvurderingen skal bevise, at målet med naturområdet (om at komme frem til gunstig bevaringsstatus for dyrearterne på udpegningsgrundlaget) ikke hindres. Det er her at natura 2000 handleplanen kommer ind i billedet. I den kan for eksempel stå at et yngleområder for en eller anden fugleart skal sikres og være stigende i areal for at man kan nå frem til gunstig bevaringsstatus.

Står der i natura2000 handleplanen, at det er en forudsætning for den gunstige bevaringsstatus at uforstyrrede yngleområder ikke forstyrres, så er projektplanen skadelig hvis den modsiger dette. Konsekvensvurderingen skal afvise skade for hver af de beskyttede dyrearter på lokalt niveau. Man kan heller ikke bare skrive at arten er i fremgang i Danmark eller Europa og så forvente at vi godt må slå nogle ihjel i det lokale område. Dette er der fine domme på og det europæiske argument er, at man ikke kan bevilge sig selv en vis drabsmængde og så blot håbe på at de andre regioner ikke gør det samme. Hvert projekt er ansvarlig for hver sin bid (lokalt natura2000 område) af vores fælles dyreliv. Man ser ret tit henvisning til at dyrene nok overlever i et andet område eller at bestanden er i fremgang i et andet område, men det må de altså ikke.

Beskyttelsen kan kun helt undtagelsesvist fraviges, hvis der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, og hvor der ikke findes alternativer (som f.eks. kunne være de 80 tomme asylcentre eller manglende begrundelse for brug af Lindholm eller af mere hegn der andre steder mv.). Projekter og planer, der vil forsøge at bruge undtagelsesbestemmelsen, skal i udgangspunktet være af national karakter – som Lindholm så også er.

Fugletællinger bør kommunen derfor stå for, både for at kende resultatet men som det ses af reglerne, så vil staten være interesseret i at der ikke er et en sammenhæng mellem udpegningsgrundlaget og Lindholm byggeplanerne. Kommunen bør lave tællinger af fugle mv. allerede nu dette forår, fordi der er krav til validiteten fra EU reglernes side. Kommer vi om et år eller to med kun een sæson hvor f.eks. havternen har ynglet på øen er det måske ikke nok og staten vil sige de allerede har deres egen observationer på det tidspunkt. Som vi hørte på mødet er der huller i suppen i årene hvor man ved havternen har ynglet på Lindholm og det skal der helst ikke være. Det giver desværre muligheder for en perlerække af modargumenter og bagdøre.

Og endelig vil jeg foreslå at kommunen afsætter midler til at hyre flagermus ekspert Hans Baagøe som kan observere og dokumentere Bredøret flagermus på øen. Flagermusen er natura beskyttet, den er ekstrem sjælden, den er dansk ansvarsart og på de rigtigste af de rigtigste bilag i lovene, flagermus har en anden og skrappere lovgivning end fuglene og ikke eet eneste eksemplar må komme til skade. Det som også taler ofr at inddrage den i krigen er at den er territorial og derfor kan man ikke havne i den suppe af sætninger som hedder: ”jow der er tab, men bestanden overlever og den økologiske funktionalitet er opretholdt”. Det som er med Bredøret flagermus er også, at kommunen har ”valgt” ikke at opføre et vindmølleprojekt til 82 millioner, lige overfor Lindholm, alene for at respektere at området er et af flagermusen sidste levesteder i Danmark.

Marie Hjort, Stege

 

Til Folketingets formand vedr Klage vedrørende høring om udkast til Lov om ændring af udlændingeloven… v/ Marie Hjort, Stege

Kopi af klage fremsat af Marie Hjort, Stege

………………………………………………………………………

 

 

 

Til Folketingets formand
23.01.2019

Klage vedrørende høring om udkast til Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love.

Det fremgår af udkastet, som har været sendt i høring, at temmelig mange organisationer, frikommuner, private organisationer og lobbyvirksomheder er blevet tilbudt at give høring, Foreningen af Biblioteker er hørt og det samme er Bedstemødre for asyl.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan ikke være i tvivl om, at Vordingborg Kommune har en stærk interesse i lovændringen, da der mellem ministeren og kommunen har været afholdt adskillige møder om ændringen, som blandt andet medfører placering af et asylcenter for kriminelle udviste centralt i kommunen. Ministeren og andre folketingspolitikere har også holdt møde med lokalbefolkningen, et møde hvor ca. 600 borgere mødte op og var utrolig vrede, frustrerede og skuffede over projektideen og den arrogance, og i øvrigt fejlinformation, som blev lagt for dagen.

Guldgåsen for Vordingborg Kommune er turisme og dynamik som sker især på grund af Kalvehave-Stege med Lindholm som centrum.

Repræsentanter fra ministeriet har planlagt endnu et møde i Kalvehave med repræsentanter fra kommune og fra befolkningen i starten af februar og har også haft besøg nogle gange i sit ministerium af Vordingborg Kommunes borgmester og viceborgmester m.fl

Det er dermed tydeligt for alle, at Vordingborg Kommune ønsker at udnytte sin parlamentarisk mulighed for at øve indflydelse på lovgivningsændringen. Alligevel er Vordingborg Kommune ikke på høringslisten og er ikke blevet hørt. Andre kommuner er blevet hørt.

Som det også fremgår af Folketingets hjemmeside, går offentlighedsdelen af lovgivningsprocessen ud på, at organisationer og myndigheder m.fl. får mulighed for at kommentere nye lovforslag og sende deres bemærkninger til ministeren som høringssvar. 

Det fremgår endvidere, at ministeren som regel sender høringssvarene til Folketinget sammen med et høringsnotat, når lovforslaget fremsættes. Høringsnotatet er ministerens resumé af hørings svarerne, og her kan man også læse ministerens kommentarer til høringssvarene.

Det fremgår også, at man skal forsøge kun helt undtagelsesvis, at afvige fra den procedure.

I Vejledning om Lovkvalitet står:

”Det er vigtigt at have klarhed over, hvilken indstilling de myndigheder og organisationer mv., som vil blive berørt af en lovregulering, har til det påtænkte lovforslag.

Dette er bl.a. væsentligt for det pågældende fagministeriums vurdering af, om lovudkastet ud fra tekniske og indholdsmæssige synspunkter kan anses for egnet og herunder forventes at »holde« i praksis, og for Folketingets bedømmelse af, om lovforslaget kan anses for rimeligt og hensigtsmæssigt.

Det er også et selvstændigt mål at sikre, at de berørte parter inddrages i udarbejdelsen af lovgivning, som vedrører deres forhold.”

Ved henvendelse telefonisk til ministeriet den 21.01.2019 og ved opkald fra ministeriet telefonisk i dag, oplyses at Vordingborg Kommune ikke er glemt på høringslisten, men ikke skal være på høringslisten da Kommunernes Landsforening (KL) er dem som kontakter Vordingborg Kommune. Adspurgt hvorfor der er andre 8 kommuner på høringslisten er svaret, at det er frikommuner og at frikommuner har en særstilling i forhold til udlændingeloven. De 8 kommuner fra høringslisten er jævnfør Lov om frikommunenetværk, ikke enslydende med kommunerne i det frikommunenetværk på integrationsområdet som blev godkendt i 2017. Der er 44 frikommuner i Danmark.

Ved efterfølgende telefonisk kontakt med KL den 22.1.2019 oplyses, at KL ikke repræsenterer enkelte kommuner, men har en sparingsgruppe af udvalgte kommuner på ca. 15 og Vordingborg Kommune ikke er en af de ca. 15.

Da KL, som de siger, ikke repræsenterer enkelt-kommuner, har KL derfor heller ikke taget kontakt til Vordingborg Kommune da de selv fik mulighed for at give høringssvar. Da ministeriet begrunder loven med at man vil aflaste én kommune, ved at flytte størstedelen af problemet til en anden kommune, ved man på forhånd at den private paraplyorganisation ikke vil repræsentere Vordingborg Kommune frem for Ikast-Bording Kommune. Pligten til at høre relevante parter om et vigtigt lovforslag – et paradigmeskift – kan heller ikke implicit forventes varetaget af andre så som for eksempel den private paraplyorganisation KL.

Uanset at ministeriet allerede er klar over Vordingborg Kommunes overordnede holdning, burde det ikke fratage min kommune mulighed for at give en kvalificeret vurdering af lovforslaget ud fra det faktiske udkast og på lige fod med andre på høringslisten. Vordingborg Kommune mister også derved muligheden for at få sit bidrag knyttet til lovteksten, kommenteret og formidlet til folketingets politikere. 

Jeg mener dermed at høringen har en lovformelig fejl og skal gå om.

Som borger i Danmark er jeg for øvrigt forarget over taktikken med at høre de forkerte, lave høringer i ferietiden, negligere høringsfrister samt fremsætte forslag før udløb af høringsfrister. Det er udansk, uetisk og uforenelig både med grundloven, med Folketingets forretningsorden og med reglerne om lovkvalitet. Folketinget fremstår også herved, som et rigtig dårligt eksempel for kommunerne, hvilket er bekymrende og kan føre til et demokratiske skred.

Med venlig hilsen

Marie Hjort

 

Demokratiets festdage v/ Bent Jørgensen, Møn

Der er ikke så mange af dem, disse festdage og de behøver ikke at være omgivet af pomp og pragt. En af dem har vi eén gang om året, og det er når politikerne forlader Byrådssalens trygge glaskuppel og bevæger sig ud til borgerne til de såkaldte dialogmøder og så opdager, at de taler som embedsmænd. Disse møder kan opleves så chokerende for dem, et en politiker på et tidspunkt omtalte et møde på Bogø, som at gå til spanking, selv om det bare er virkeligheden.

På Vestmøn har vi årets dialogmøde, d.28 februar, men som det desværre ofte går er politikerne ikke i stand til at svare på stillede spørgsmål og undskylder sig med, at det må de tilbage til embedsværket på Rådhuset, for at søge svar på. Den ide, at en embedsmand kunne følges med politikerne ud til dialogmøderne, og takket været egen viden og en medbragt computer, kunne svare på spørgsmål, ja den ide er hermed til rådighed.

Men da det er som det er, så vil jeg her, i god tid inden mødet med dialogudvalget, stille spørgsmål til politikerne, som de så kan søge svar på i mellemtiden.

Som en del sikkert erindrer, vakte det stor undren på Vestmøn, da politikerne besluttede at rive SFO-pavillonen på Fanefjordskolen ned, selv om skolen gerne ville beholde den og betale dens drift. Men et flertal i Teknik-udvalget og især formanden, var stålsatte så ned kom pavillonen, til en dengang anslået udgift på 600 tusinde kr. Så mit spørgsmål lyder:

“Hvad blev den endelige udgift for nedrivningen af SFO-pavillonen?”

Mit næste spørgsmål lyder:

“Hvorfor må andre end skoleelever ikke køre med skolebusserne?”

Og derefter:

“Hvorfor skal Hjemmeplejens personale møde på arbejde på Klintholm Centret på Østmøn, selv om deres arbejdsopgaver ligger på Vestmøn?”

I Mønbogen, den lokale telefonbog der udkommer hvert år, har man indtil sidste år kunnet finde oplysninger om alle kommunens forvaltninger, 16 nyttige og udførlige sider til borgerne og dertil gratis for kommunen at få optaget. Meget er basisoplysninger, men navne og numre kan ændre sig, og disse detailer har Sekretariatet på Rådhuset desværre ikke haft tid til at ændre og Mønbogens redaktion mener ikke det er deres opgave, at finde disse rettelser, når andre ved bedre.

Mener politikerne, at denne gode service er vigtig nok til at ofre en times kontorarbejde på, for Sekretariatet, eller skal borgerne overlades til Nettets tidsrøveri, i stedet for at nøjes med et enkelt opslag i Mønbogen?

I 2013, gav man dengang 2-3000 husstande frit lejde, med hensyn til uanmeldte boligforbedringer samt udvidelser med værelser og tilbygninger, men her 5 år efter, kan man stadig finde borgere der ikke har fået svar på deres anmeldelser, og dermed risiko for problemer med Skat og forsikring.

Har man et tal på, hvor mange borgere, der stadig ikke har fået svar?

Jeg glæder mig til svar på mine spørgsmål og til et, som sædvanligt, spændende dialogmøde og slutter med venlig hilsen.

Bent Jørgensen, Møn

Skolebusserne v/ Bent Jørgensen, Møn

De findes i hele kommunen, skolebusserne. De kører rundt på de mindste veje og sørger også for god kontakt med de regionale busruter, som står for videre transport til de skoler der ligger længere væk.

Men skolebusserne er kun for skoleeleverne, ikke fordi de er overfyldt, for det er voldsomt store busser der kører rundt, men kommunalbestyrelsen har i sin visdom bestemt, at skolebusserne ikke må medtage andre passagerer.

Før i tiden kunne vi godt køre med skolebusserne, både gratis en overgang, men også mod betaling, det sidste gav dog underskud, at administrere. Denne ubrugte transportmulighed for andre end skoleelever, er selvfølgelig et paradoks, når en af de store udfordringer i landdistrikterne netop er muligheden for transport og dermed interessen for bosætning.

Så nu er vi i stedet henviste til flextrafikken, der ifølge sidste regnskab gav et underskud på over 2 millioner, svarende til 108 kr. pr. passagertur, et underskud der ville blive reduceret, hvis der i stedet kunne køres med skolebusserne og dertil en gevinst for klimaet.

Bent Jørgensen, Møn

Lindholm modarbejder sig selv v/ Marie Hjort, Stege

Lindholm kan kun godkendes, hvis Kalvehave beboerne er der til at gøre livet bedre for de kriminelle udviste på tålt ophold. Det fremgår af et nyt notat fra Folketingets Retsudvalg til Inger Støjberg.

By og beboere skal være i umiddelbar nærhed for at opveje de andre ø besværligheder, så det samlet set skal være ok at bo på Lindholm eller i området. Den nære kontakt til by og lokalmiljø er en forudsætning for projektet. Ikke medtaget i rapporten er at 100 fuldtidsstillinger af politifolk skal forsøge at holde de 100 kriminelle udviste, om ikke væk fra netop by og lokalmiljø, så utåleligt reguleret. Projektet er jo at de for enhver pris ikke skal være en del af det danske samfund.

Hele planen ved at bruge Lindholm er, at vandet rundt Lindholm er så utåleligt og begrænsede for ens livsførelse, at man i stedet vil rejse ud af Danmark. Men samtidigt skal færgedriften være så hyppig at den helt opvejer at der er vand rundt Lindholm. Det fremgår også af notatet. Historien til danskerne er ellers, at færgedriften væk fra øen bliver stort set ikke eksisterende. Skal færgen sejle, skal den være så dyr at de kriminelle udviste ikke har råd til at tage med den.  En historie, som overfor udlandet krakelerede efter en uge, men som overfor danskerne nu må være endegyldigt slut pr. den 7. januar 2019. Her måtte Støjberg rundsende notatet som hun har lumret med, og sikkert redigeret så meget hun kunne, siden 17. december. Nu hænger historien i form af notatet og flager og gør nas som et tibetflag gør ved et statsbesøg fra Kina.  Færgen skal uden begrænsning gå tilbage til fastlandet hvis beboerne har været ude og melde sig på øen. Den skal være tilpas billig og det skal klares ved tilskud til billetten om ikke andet. Den må ikke på nogen måde begrænse. De kriminelle udviste på tålt ophold må også bruge andre transportmidler, et spørgsmål som i øvrigt blev stillet til Støjberg af Mattias Tesfaye i starten af december hvor hun henviste til at det ville der først ville blive tage stilling til når centret var klar.  For dem som ikke af sig selv ønsker at sove på øen vil der i praksis nok hurtigt blive etableret en meldestation, måske sovemulighed, i Kalvehave Havn, hvis man skal undgå en molbohistorie om rundsejling med kriminelle udviste i de udenlandske nyhedsmedier. Passende ejendomme på havnen var da også fint medtaget i redegørelsen til regeringen om hvilke duelige ejendomme man egentlig rådede over til projektet.

Notatets tilblivelse må have lydt: – hvor mange indrømmelser skal jeg give for at notats konklusion partout og entydigt skal være at Lindholm ikke overtræder menneskerettighederne? – Hvor få menneskerettigheds paragraffer kan I nøjes med at vurdere på, for at notatet stadig fremstår troværdigt? Og til det sidste har man taget hele bevægelsesfrihedsspørgsmålet og spørgsmålet om retten til at vælge opholdssted ud af notatet ved at henvise til at de rettigheder planlægges afskaffet ved dansk lov i foråret. En temmelig arrogant tilgang i lyset af at flere, også kriminelle udviste, allerede har fået medhold i at have disse internationale rettigheder. Det kan derfor også meget vel vise sig, at de kriminelle udviste på tålt ophold kan fravælge Lindholm som opholdssted.

Det mest sandsynlige er at Lindholm ikke er tiltænkt kriminelle udviste på tålt ophold som vi får at vide. Det har været hensigtsmæssigt at finde den værst tænkelige gruppe så vi alle kunne forstå at her ville det være godt at bruge en lille milliard skattekroner. Hellere end at få 400 sygeplejersker eller noget andet brugbart og nødvendigt. Grunden til at det virker usandsynligt at dem på tålt ophold er målgruppen, er at de nyder særlig frihedsrettigheder da de jo netop ikke står til mulig udsendelse.  Hvis en kriminelle udvist på tålt ophold udsættes for utålelige forhold falder det nemt, kumulativt set, ind under frihedsberøvelse som igen, hvis det prøves og det gør det som regel, kan ophæve de utålelige forhold for bestandigt. Domme som er meget uønskede at få for mange af fordi de gang på gang sætter barren for hvordan alle andre tålte så også skal have forbedret deres forhold. Planen om utålelighed modarbejder mulighederne for at bruge øen til det, som skal udløse finansieringen. Når finansieringen er på plads vil utåleligheden så sikkert som amen i kirken falde bort. Og så står tilbage kun tilbage at merværdien af at lave et udrejsecenter ude i vandet er væk og projektet bare er en fejldisposition med kort levetid. Ligesom staten synes det er alt for dyrt og besværligt at drive forsøgsstation på øen vil det være for dyrt og besværligt at drive udrejsecenter på øen. Det triste er ikke længere at vi har udygtige politikere. Det triste er, at I den mellemliggende tid, de få år Lindholm er udrejsecenter, vil 10 års intensivt arbejde med at markedsføre et stort turistområde udført ihærdigt af tusindvis af aktører og frivillige i området, sponsoreret af områdets erhvervsliv og fonde hele vejen rundt om Lindholm være spildt og skulle startes helt forfra.

Marie Hjort, Stege

 

Notatet ”Danmarks internationale forpligtigelser i forhold til etablering af Udrejsecenter Lindholm” ====> findes her…

Gods nr.2 tillykke! v/ Bent Jørgensen, Møn

I år for 250 år siden, lykkedes det bønderne i Fanefjord Sogn at blive selvstændige, hvor de hidtil havde været hovbønder på godset Kongens Ø, som Møn også blev kaldt.

Men Kronen manglede penge og udstykkede Møn og Bogø i 7 godser, som blev sat på auktion i 1769. Imod alle odds lykkedes det bønderne , at købe Gods nr.2, Fanefjord Sogn. Desværre lykkedes det samme ikke for bønderne i Damsholte Sogn, der blev fusket med auktionsvilkårene og dagen efter købte to storkøbmænd det der senere er kendt som Marienborg Gods, til en ovenikøbet lavere pris og herefter måtte bønderne døje med hoveri og brutalitet i mange år efter.

Om det er selvejet og opdelingen der er skyld i, at Fanefjord senere blev det rødeste sogn på Møn, som man kan se ved valgene, eller om det skyldes invasionen af hipier og lærde godtfolk i 1970`erne, så er det nok et sammenfald, for delingen af sognet i mange gårde og bosteder, har jo betydet et stort udvalg af bomuligheder, i modsætning til resten af godserne østpå, der blev præget af de store herregårdsmarker og et stort folkehold på gårdene. Dog lykkedes det også den folkerige Bogø at frikøbe sig, simpelthen ved at skaffe til udbetalingen, ved at fælde Vesterskov, som man dog er begyndt at genplante, så man i dag kan tage på skovtur igen.

Det er jo spændende at forstille sig en landsby som Hårbølle dengang, alle gårde og huse selvfølgelig med stråtag og vandpumpe udenfor, om vinteren forsynet med en halmvisk mod frosten. Masser af liv i gaden med hestekøretøjer og køer på vej til og fra græsning, og så et mylder af børn, så der måtte to skoler til, dertil forretningerne der kunne dække det daglige behov.

Først så sent som i 1920`erne kom der elektricitet til byen og asfalt på vejene langt senere, til gengæld havde man snevintre, hvad glemte kaner, til både fest og arbejde, rundt om på gårdene vidner om.
Men også i Hårbølle gentager historien om sammenhold sig, for i starten af nullerne lykkedes det en gruppe borgere at købe den over hundredårige brugsbygning, så Hårbølle og Omegns Beboerforening kunne komme under tag med alle sine aktiviteter, som der siden har været en tiltagende interesse for, bl.a. med indflytning af flere familier fra Nørrebro i København, der har fået hele lokalsamfundet til at snurre lidt hurtigere, og sendt politikernes prognoser til papiraffald.

Til gengæld kan man begynde at snakke om boligmangel i forhold til efterspørgslen, dette samtidig med mange tomme grunde rundt i byen, så til glæde for en mere blandet beboersammensætning, kunne et Hårbølle Boligselskab jo passende stå for at skabe lejeboliger, selvbygger muligheder, og værkstedsfællesskaber.

Bent Jørgensen, Møn

Regeringens Ø-kuller v/ Bent Jørgensen, Møn

Lindholm som fængselsø er det mest tåbelige jeg længe har hørt fra regeringen, en provokation simpelthen, både mod de berørte mennesker der skal anbringes der, men også overfor en landkommune der nu skal forbindes med noget der minder om Guantanemo-basen. Denne ide bør absolut stoppes, med tusinder af protester og underskrifter og selvfølgelig med politikerne fra vores kommunalbestyrelse i spidsen, som forhåbentlig vil det bedste for vores kommune.

Bent Jørgensen, Møn

NEJ til Lindholm-planer! v/ Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

Jeg bor i et hus ved stranden i Kalvehave ”down-town” med udsigt over Ulvsund til Lindholm ca. 200 meter fra, hvor Lindholm-færgen lægger til kaj hver dag året rundt. I Kalvehave-området på Sjællandsiden, som er et meget idyllisk og fredeligt område, bor der ca. 2.200 gode borgere, og hele området summer af liv i sommerhalvåret. Ikke mindst fordi der er en stor lystbådehavn/ marina tæt på Lindholm-færgen, Brugsen, ”Iskutteren”, ”Den Gule Stald” mv. og desuden er der mange sommerhuse i Kalvehave i tillæg til de mange helårsboliger.

Vi gode Kalvehave-borgere, som i forvejen har været udsat for en meningsløs skolelukning i 2012, ønsker IKKE under nogen omstændigheder, at man flytter problemet med udviste kriminelle, utrygskabende asylansøgere og udlandskrigere m.fl. fra Jylland og her til vores skønne område. Og endda helt uden nogen form for offentlig høring/ mulighed for indsigelser. Tværtimod synes vi, at DTU/ staten skal beholde de mange gode vidensarbejdspladser (dyrlæger, forskere m.fl.) på Lindholm i stedet for hovedløst at centralisere/ indflytte dem til København. Det er en politisk og utilgivelig SKANDALE efter min mening. Vi her i Kalvehave/ Vordingborg kommune har hårdt brug for disse vidensarbejdspladser! For få år siden ombyggede man forskningsfaciliteterne på Lindholm for ca. 100 mio. skattekroner, og det blev for ca. 10 år siden estimeret af eksperter, at en flytning af disse faciliteter fra Lindholm ville koste mindst 300 mio. skattekroner. Det er derfor unødig omkostningskrævende og helt meningsløst at flytte faciliteterne fra Lindholm og ombygge bygningerne igen – i tillæg til forventede store løbende driftsudgifter, som også skal betales af skatteyderne.

I øvrigt går hovedvej 59 gennem Kalvehave by, og der er store Movia-busser flere gange i timen dagligt til både Stege, Vordingborg, Præstø/ Lundby og andre mindre byer i området. Dvs. de uønskede kriminelle asylansøgere kunne derfor nemt komme fra Kalvehave til bl.a. Vordingborg, Stege og Præstø og skabe utryghed disse ellers hyggelige steder ud over Kalvehave-området.

Jeg (49 år) ville i øvrigt nemt kunne svømme til og fra Lindholm fra Kalvehave – både i dagslys og mørke – og stort set hver vinter er der til tider gangbar is på vandet hele vejen mellem Lindholm, Sjælland og Møn/ Nyord.

Folketingspolitikerne må finde en bedre og meget billigere løsning, som IKKE involverer Lindholm og Kalvehave/Vordingborg-området. Det er symbolpolitik af værste skuffe og spild af skattekroner. En politisk SKANDALE efter min mening !

Venlig hilsen

Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

Gadeland, haps! v/ Bent Jørgensen, Møn

I den glimrende ide med at etablere små, rekreative oaser rundt om Stege Nor, er kommunen desværre kommet på kant med Svensmarke By. For netop her ligger et velegnet lille naturområde, som egner sig glimrende til formålet. Men her vågnede indbyggerne op til dåd, for netop dette område er ejet af landsbyen som fælleseje, det såkaldte Gadeland. Dette kunne bevises med en udskrift fra Tingbogen, så nu er kommune og landsby gået i tænkeboks om områdets fremtid.

I mange landsbyer ligger et tilsvarende, ofte upåagtet område, som et fælleseje for landsbyen, der ofte går over 100 år tilbage i tiden. Disse områder ligger som regel.. i tilknytning til et gadekær, og tjente før i tiden flere formål i landsbyens aktiviteter, som idag er gået i glemmebogen.

Et eksempel på Gadejord, kan man finde i Damme, på hjørnet af Fanefjord Kirkevej og Vollerupgade, lige overfor det nye Møn Retreat. I sin tid, indgik den daværende Fanefjord Sogns beboer- og grundejerforening, en aftale om vedligeholdelse af dette naturområde, hvor kommunen tegnede sig for at klippe hækken rundt om. Som nærmest boende, har Møn Retreat erklæret sig villig til at passe området, hvis ikke andre træder til, men naturligvis med fælles brugsret, med resten af indbyggerne.

Denne brugsret ser ud til at være gået i glemmebogen i årenes løb, for udover beboerforeningens Skt.Hans fester, har brugen været beskeden, de de fleste sikkert ikke aner, at området er fælleseje. Her kunne man ellers tilbyde overnattende gæster en teltplads, børn kunne få en naturlegeplads, som allerede er der, frokoster, fester, møder, børnefødselsdage, mulighederne er mange, så en Gadelands Forening af særligt interesserede, vil sikkert være en god ide.

Bent Jørgensen, Møn

Åbent brev, svar gerne her! v/ Bent Jørgensen, Møn

Til "Trafik, Park, Havne", Vordingborg Kommune.

Jeg læste lige om jeres kommende beskæring af Fævejens allètræer.

Men kan I svare mig på, hvorfor der aldrig er foretaget genplantning af de mange træer der er faldet her i tidens løb? Det vil jo ende med, at allèen er væk, ikke i vores tid, men alligevel!. Hvordan er ejerforholdet til træerne?

Oprindeligt er de vel plantet og ejet af Marienborg Gods, de står vel på deres jord?

Venlig hilsen, Bent Jørgensen, Møn

Farvel udstilling v/ Bent Jørgensen, Møn

120.000 genstande fra museernes magasiner i Køge, Vordingborg og Møn, skal flyttes til Museum SydøstDanmarks, nye magasiner, Tørvehallerne, der ligger på Holmegaard Glasværk.

Det var netop under et praktikophold på Museum Sydøstdanmark, at en kandidatstipendiat fra Københavns Universitet, blev bekendt med den store kassation af museumsgenstande der finder sted her, og som så dannede basis for hans speciale. Til eksempel skrev han, at alene i 2015 destruerede de danske museer 9000 genstande, hovedsagelig fra "Nyere Tid", Bondestand. Praksis i museumsverdenen er jo, at når en ting ar dømt til kassation, skal det tages bogstaveligt, for ingensinde vil tingene vende tilbage til den befolkning, der ellers har passet så godt på dem gennem tiderne, så de kunne komme på museum.

Museet på Møn er det næste der står for tur, til at få tømt magasinerne, og dermed forlader en stor del af den mønske historie os for evigt, må man gå ud fra.

Men i forbindelse med denne tømning af magasinerne, kunne man jo foreslå en farvel-udstilling i Mønshallen, så man fik en sidste chance for at se dem, og måske høre fortællinger om dem fra giverne og andre der har været i berøring med dem.

Bent Jørgensen, Møn

Aktier før legepladser v/ Bent Jørgensen, Møn

Man aner regnedrengene i administrationen på Rådhuset, når vores kommune nu skal købe aktier for 150 millioner for at få et godt afkast af den åbenbart ledige formue.

Samtidig kan man ane regnedrengene, når vores kommune nu vil nedlægge 8 legepladser, heraf 4 på Møn, for selvfølgelig giver legepladser ikke overskud på kontoen. En god og sund opvækst for vores børn kan jo ikke ses på et regneark, men det kan derimod det modsatte, når skoler og sundhedsvæsen melder sig med deres regninger.

Det burde vore folkevalgte politikere i det mindste kunne indse, men alt for ofte har man indtrykket af, at de blot er marionetter for administrationens sidste nye påfund.

Bent Jørgensen, Møn

Ak, intet forandret v/ Bent Jørgensen, Møn

Til at fastholde ordet "udkant" i dets dårlige betydning, er det evige bagstræb der møder og bremser mange ideer og initiativer, inden de får en chance. Men det er heldigvis ikke lykkedes at bremse det økologiske bofællesskab, Vindhøj, i Stensby, takket været kommunen og deltagernes  vilje til at gennemføre projektet, trods naboklager, så tillykke med det. Planerne om at opføre ialt 8 boliger i bofællesskabet, ville true naturen, jage de vilde dyr væk og medføre en masse larm, gik klagerne ud på.

For snart mange år siden, blev et tilsvarende projekt forsøgt på Bogø af arkitekten Carsten Hoff samt undertegnede, med ca 15 huse samt fælleshus og fællesgrund. Men nej, det brød naboerne sig ikke om, så det kom aldrig længere. Boligløsninger udover kernefamilien i det traditionelle parcelhus, vækker en næsten moralsk indignation over,hvad der kan gå i svang her, udover ukrudtsfrø over hegnet og høj musik.

Men hvis politikerne stadig er i det velvillige hjørne, så kunne de jo kigge på de mange grunde, som kommunen beholdt efter nedrivningen af huse på Østmøn. De kunne jo sælges billigt til de mange jordhungrende unge fra byerne udenom bankernes cencur med lån, men nej, det roder jo, ville protesterne sikkert lyde. Så i stedet har man afsat 50.000 kr. årligt fra det kommunale budget, til vedligeholdelse af de tomme grunde. Udkant med udkant på! Men til trøst for nogle, så er vi snart oppe på 40 økologiske bofællesskaber, på Sjælland og Fejø.

Bent Jørgensen, Møn

Kommune på retur v/ Bent Jørgensen, Møn

Det er ikke svært at finde eksempler på en kommune på retur, hvad angår det den er til for, nemlig dens borgere. Det seneste eksempel fik vi, da Mønbogen 2018/19 udkom, for heri har der hidtil været 22 sider med informationer om de kommunale forvaltninger, fra Teknik og Miljø til Sundhed, med en god og grundig information, til hjælp for borgerne i hverdagen. Men disse siders bortfald skyldes, at kommunen har afslået at redigere indholdet som hidtil og har henvist Mønbogens redaktion til at gå på nettet, og finde de ændringer der er sket siden sidst, på de 22 siders kommunal information.

En arbejdsmæssigt urimelig opgave, men også urimeligt at forlange, hvis kommunen stadig ønsker de 22 siders, vel at mærke gratis information til borgerne. Her slår nettet ikke til, for en lynhurtig, samlet information om alt fra telefonnumre til ansøgningsskemaer. Og så regnes de ca. 20% uden netadgang åbenbart for irrelevante,men er dog stadig borgere.

Så gem din Mønbogen 2017/18, som en praktisk opslagsbog og som et minde om en kommune der var engang, og hvor man ovenikøbet tidligere kunne finde navnene på de politikere, som sad i de udvalg, som var ansvarlige for hver enkelt forvaltning, men det er længe siden.

Bent Jørgensen, Møn

I morgen er forsent v/ Bent Jørgensen, Møn

Ved Fanefjord Brugsforenings generalforsamling, blev der oplyst om de dårlige regnskabstal for 2017. Det er derfor op til medlemmerne nu, at gøre en indsats hvis man ønsker at bevare vores sidste butik på Vestmøn. Og en indsats kan både være ved at handle så meget som muligt i butikken, men også ved at opfordre andre til at gøre det. Desværre har brugsen været udsat for hændelser, der har ramt omsætningen. Teaterskolen Fanefjord

 er lukket, da kommunerne ville spare ved at tage eleverne hjem til egne tilbud, hvilket betød en omsætningsnedgang for brugsen på ca. 1 million. Vores egen kommune køber ikke ind til køkkenet på Fanefjordhjemmet da den, efter sigende, skal bruge en central indkøber til instutionerne. Og endelig er Folkemøde Møn flyttet fra Damme til Stege, hvilket selvfølgelig også rammer omsætningen. Det sidste kunne der dog rådes bod på, hvis Folkemødets bestyrelse besluttede at købe, blot en enkelt varegruppe, øl til eksempel, i Fanefjord Brugs, og så siger vi tak til!

Bent Jørgensen, Møn

Tillykke! v/ Bent Jørgensen, Møn

I Ugebladet for Møn, d.28 juni, kunne man på side 15, læse en 4 spalter, stærkt rosende artikel, i anledning af, at Vordingborg Kommune var gået een plads frem, i den årlige erhvervsundersøgelse blandt de 98 kommuner, så vi nu står som nummer 65 i erhvervsvenlighed.

Kommunerne bliver målt på ialt 31 områder, hvor medlemmer af Dansk Byggeri så afgiver deres point, der tælles sammen til det endelige resultat. Ifølge artiklen er det især en bedre byggesagsbehandling, der har bevirket springet til nr. 65, Som indsender af en byggesag i starten af 2014 hvor  vi stadig venter på svar, så er det jo ærgeligt, at private ikke bliver inddraget i tilsvarende undersøgelser, for at vise hvor effektive kommunerne er, til at hjælpe borgerne.

Den nævnte artikel er ikke underskrevet, men man har jo lov til at gætte, på en nyansat PR-medarbejder i kommunen, som dog gerne må stå frem.

Bent Jørgensen, Hårbøllevej 60, 4792, Askeby

Fortabt på Bogø v/ Bent Jørgensen, Møn

Man behøver ikke bevæge sig langt væk fra sit sogns grænser, før man opfattes som anderledes og en lidt mistænkelig person. Således skulle jeg blot et smut på Bogø, nærmere bestemt til Gammelbystræde, og kørte hele vejen op ad den smukke hovedgade, uden der dukkede noget vejskilt op med dette navn. 

Så forsøgte jeg mig med en annonym vej der førte mod vest, hvor jeg halvvejs nede, spurgte en kvinde på havearbejde om vejens navn, som viste sig at være Vestergade. Jeg sagde, at det kunne man ikke se når man kom fra hovedgaden, fordi der manglede et vejskilt. 

Det nægtede hun dog og sagde: "Det er fordi du kommer fra Møn". Nu ved jeg godt, at der for nogle hundrede år siden har været en strid mellem Møn og Bogø, noget med nogle svenskere, men alligevel! 

På tilbagevejen til hovedgaden, kiggede jeg en ekstra gang, men intet Vestergade-skilt. Det var der heller ikke ved Gammelbystræde, når man kom fra hovedgaden, så det kan være at de ansvarlige i kommunen, skulle kigge lidt på problemet med manglende vejskilte rundt omkring, beboerne og deres gæster vil sikkert gerne have dem op.

Bent Jørgensen, Møn

Lægevagt leger skjul v/ Bent Jørgensen, Møn

"Kør ikke forbi, når du kører forbi Sankelmarksvej 10", skrev jeg som overskrift på et læserbrev, for nogle år siden.

Men ved et nyligt besøg hos Lægevagten i Vordingborg, opdagede vi, at der stadig er risiko for at køre forbi, da der ikke er placeret noget husnummer 10 ud til Sankelmarksvej på det sted, hvor en sidevej fører ind til bygningen med Lægevagten.

Ankommet i dagslys har første gangs besøgende forhåbentlig god tid, til at køre op og ned af Sankelmarksvej, for at lede efter nr 10, inden man finder ud af den skjulte beliggenhed på sidevejen.

Men al den stund, at det handler om Lægevagten, så vil en del ankomme i hast, måske i panik, og er det dertil aften eller nat, så virker denne udelukkelse af et husnummer uforsvarligt. Det er kommunen der er ansvarlig for nøjagtige adresser bl.a. på de lokale institutioner, ifølge vejledningen på netsiden "Danmarks Adresser", hvor man kan læse følgende til indledning:

" I det daglige er gode adresser bare praktiske, i en ulykkessituation kan en præcis og synlig adresse derimod være helt afgørende for om hjælpen når frem hurtigt nok".

Bent Jørgensen, Møn

Borgerservice i Storegade v/ Bent Jørgensen, Møn

Sådan lød overskriften på et læserbrev af borgmesterkandidat, Mikael Smed, i Ugebladet for Møn, 5 dage før kommunalvalget og hvori man videre, bl.a. kunne læse: "Borgerservice i Stege skal tilbage til Rådhuset i Storegade for at sikre liv i gaden".

Det kostede Venstre 1000 stemmer i Stege, at Socialdemokratiet åbenbart kunne se, at den var helt gal, med borgerservice ved skranken og politistation i lokalsamlingen, på biblioteket i Stege.

Så langt så godt.

Men nu blæser der allerede andre vinde, for nu kan man se en overskrift i dagbladet Sjællandske d.1. februar hvor overskriften lyder: "Efter møde: Borgerservice bliver på Møn Bibliotek".

Denne beslutning forsvarer Mikael Smed med noget politikersnak, sådan lidt sort tale som: "-en tilbageflytning af økonomiske hensyn ville medføre en servicereduktion", hvis nogen lige vil oversætte det, og så at: " -bibliotekets besøgstal er steget kraftigt, som følge af introduktionen af borgerservice", men hvem kan blive forbavset over det, når folk er tvunget til at komme der?

Desværre formåede de fremmødte repræsentanter fra "Møn Nu" og Handelsstandforeningen ikke at sætte hælene i, men lod sig åbenbart spise af med løfter fra Mikael Smed om at sætte mere liv i Storegade, som om det var der problemet lå.

Uden for mange påbud, klarer Storegade sig fint, især med borgerservice tilbage til Rådhuset, som lovet før valget, hvor borgmesteren åbenbart har skrævet mere end bukserne kunne holde.

Bent Jørgensen, Møn

120 millioner til Danmarks Borgmuseum v/ Bent Jørgensen, Møn

I dagbladet Sjællandske, mandag d. 22. januar, kunne man læse, at Museum Sydøstdanmark, hvorunder Møns Museum hører i al beskedenhed, har hentet mere end 250 millioner hjem til området, heraf 120 millioner til Danmarks Borgmuseum. Det er Museum Sydøstdanmarks nye direktør, Keld Møller Hansen, der startede som direktør for Danmarks Borgmuseum, der her tilskrives æren for samtlige beløb fra fonde m.m., der er givet til museerne i Næstved, Køge og Vordingborg, plus til Vikingeborgen Borgringen, samt Camønoen og Ny Holmegaard, godt klaret!

Men der er måske en og anden borger i Vordingborg Kommune, som har svært ved at få øje på gevinsten i vores område, medmindre man er mere til konge- og adelsdyrkelse på Danmarks Borgmuseum, eller som synes at Møns Museum er blevet mere vedkommende, som B&B for Camønoen. For begge disse museer har jo oplevet, enten en total fjernelse af det kulturhistoriske museum som i Vordingborg, eller en delvis fjernelse, som på Møn. En PHD-studerende, David Spurlin-Roe, fra Københavns Universitet, blev under sin praktik på Museum Sydøstdanmark opmærksom på den destruktion af museumsgenstande der foregik og som så gav ham ideen til sit speciale, og hvori man bl.a. kan læse, at alene i 2015 destruerede Danmarks museer 9000 genstande, hovedsagelig fra nyere tid, Bondekultur.

Siden 2007, har Danmarks Borgmuseum ekstraordinært modtaget 2 milloner årligt, fra Økonomiudvalgets budget, uden det har medført særlig debat eller offentlighed, selv om beløbet vel retteligt har hørt under Kulturudvalgets afgørelser. 2 millioner på den årlige drift, var hvad politikerne sparede, ved at nedlægge Klosternakke Skolen i Præstø og Kalvehave Skole, som resultat af kommunens nye skolestruktur, der blev ledsaget af over 300 siders indsigelser og høringssvar, men alligevel vedtaget med Socialdemokratiet i spidsen i 2013.

Bent Jørgensen, Møn

Red ventesalen på Stege Havn v/ Bent Jørgensen, Møn

I dagbladet Sjællandske, kunne man tirsdag d.18. januar læse, at Coffee Connectionpå Stege Havn ophører d. 1. februar og flytter op i Rådhusgade, som nabo til Lene Evers chokoladebutik.

Først og fremmest skal den hollandske familie, Ton, Lies og Kim, der har drevet stedet på havnen i 6 år, have en stor tak for deres indsats. Coffee Connection har jo spillet en vigtig rolle, som ventesal uden købetvang og med toilet, som den hollandske familie reddede i den elvte time, da politikerne ville rive stedet ned og erstatte det med et busskur og henvisning til toilettet henne ved den store havn. For skolebørn har ventesalen også været en fin ting ovenikøbet med lektiehjælp, mens de ventede.

Nu bliver der forhåbentlig ikke  en tilbagevenden til lukket ventesal fra 1. februar, for stedet kan simpelthen ikke undværes. Ifølge Sjællandske, er ventesalen nu overtaget af turistinformationen ved siden af, House of Møn, og her udtaler bestyrelsesformand for Lendemarke Brugs, Michael Larsen,R, der også er formand for kommunens Teknik- og Miljøudvalg, at: "Der godt kan komme til at gå lidt tid før vi kan sige mere, for vi har forskellge løsninger, vi først skal have talt igennem".

Men det bliver forhåbentlig ikke med en lukket ventesal, at den snak skal foregå, for så bliver det en meget kold vinter, for buspassagerne og mere travlhed for lægerne.

Bent Jørgensen, Møn

Folkestyrets rebeller v/ Bent Jørgensen, Møn

I Weekendavisen, d. 24 november, havde Jørgen Grønnegård Christensen en artikel med overskriften: "Folkestyrets fodfolk", en artikel som i pagt med overskriften fastsatte de menige medlemmers rolle i kommunalbestyrelserne, nærmest som stemmekvæg, der ikke kunne stille stort op, imod den i første række normalt forekommende alliance, mellem borgmester og kommunaldirektør.

For som han skriver: "De nyvalgte vil opdage, at indflydelse der kommer dem til del, er til at overse". For de politikere, der er mest optaget af prestige og penge, er udsagn som dette jo en bekvem sovepude, og der bliver da også slumret blidt i mange kommunalbestyrelser, imens vederlagene tikker ind på bankkontoen.

Men et problem i mange kommunalbestyrelser, er ofte de enligt stående mandater, der ikke er underlagt en gruppes diciplin, skulle folk indenfor grupperne skeje ud, er en trusel om eksklusion af partiet et virksomt våben, som til gengæld nok er forklaring på en del afhopninger og løsgængere.

Ved dette kommunalvalg, har vi igen set en hel del enkeltstående mandater, heraf mange fra Enhedslisten, men nu også en del fra Alternativet, hvoraf de fleste vil nok være at finde blandt de mest rebelske i de nye kommunalbestyrelser, og som sagtens kan forstyrre en borgmesters nattesøvn. Selv om disse mandater ofte er stillet uden for indflydelse, enten som del af et flertal eller den deraf opståede opposition, så er alene deres tilstedeværelse indenfor rådhusets mure, noget man ikke kan negligere, og som selv de højt skattede, men også bekvemme "brede samarbejder", helst vil holde uden for betydning.

Men blot i kraft af de kommunale styrelsesregler så kan de, læst og forstået, sagtens bruges til at forsvare et enkelt mandats rettigheder. Som blot en enkelt eksempel, så skriver Jørgen Grønnegård Christensen at:

" -det er svært for den enkelte og nye at komme til orde",

og det gælder også i udvalgene, skriver han, hvor det er svært for den enkelte, at sætte sig igennem. Men også i udvalgene, er der glimrende mulighed for at få kedelige sager frem, simpelthen ved at forlange en vedtagelse i udvalget, sat på kommunalbestyrelsens næste dagsorden, og dermed frem i det klare lys for øvrige politikere, tilhørere og presse. Desværre har man vist endnu ikke set udvalgsmøder der er åbne for tilhørere, selv om forslaget af og til kan ses i valgkampen.

Men mulighederne er legio, for at sætte sine fingeraftryk, så længe tålmodigheden og kreativiteten rækker, både for det enkeltstående mandat, men også for den enkelte i gruppen. Se til eksempel blot til §3 i forretningsordenen for kommunalbestyrelser: "Dersom et medlem senest 8 dage forud for et ordinært møde har indgivet skriftlig anmodning om behandling af en sag, sætter borgmesteren denne sag på dagsordenen for førstkommende møde".

Bent Jørgensen,  Møn

Blikket fra udkanten v/ Bent Jørgensen, Møn

I lørdagens Information, d. 18. november, kan man læse bekymrende nyt. Nemlig om besparelsen på bladet, svarende til 8 fuldtidsstillinger. Det fik mig til at gennemse, både fredag d. 17 november, samt lørdagens, ialt 5 blade og magasiner fra Information.

Og vel at mærke, gennemse med udkantsblikket, for som annoncen fra SF, på lørdagens forside fortalte: "Lokalpolitik er storpolitik for dig og din hverdag", så ville jeg undersøge om der var noget "storpolitik" for mig i bladet, især her 3 dage før kommunalvalget.

Men bortset fra et dobbeltopslag, der handlede om kommunernes kulturpolitik, så fandt jeg intet om Danmarks 70-80 landkommuner, men derimod mange sider fra Peter Aalbæks verden og mange sider om bykommuner, Ålborg, Gentofte, Lyngby, til eksempel, og mange sider om klimakampen i USA, ligesom dobbeltopslag om Saudi Arabien og Australien.

Men stadigvæk, intet om danske landkommuner i uge 46, på kanten af kommunalvalget.

Dette blot for at gøre opmærksom på, at ønsker man at hæve oplaget, så er nichen plukkemoden ud af Venstre-pressens dominans og Politikens udkantsfobi.

Så på med gummistøvlerne!

Og lige, mere generelt, sæt dog læsernes indlæg på side 3, som i gamle dage, istedet for i skraldebøtten på næstsidste side, bedre ridderslag kan de ikke få.

Bent Jørgensen, Møn

Åbent brev til kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune v/ Joachim Brix-Hansen, civiløkonom (og virksomhedsejer/ arbejdsgiver)

Kalvehave-området trænger til et løft

Jeg bor i Kalvehave, hvor jeg har boet det meste af mit liv, og hvor vi grundlagde vores virksomhed, Brix Design A/S, i 1992. Jeg er grundlæggende glad for at bo i Kalvehave, fordi Kalvehave-området (med byerne Kalvehave, Gl. Kalvehave, Viemose/ Balle, Langebæk) med over 2.000 borgere fortsat har meget at byde på: Mange relativ billige og gode boliger, skov, strand og vand, en stor lystbådehavn/ marina, en LokalBrugsen, gode vej- og busforbindelser mod Vordingborg, Stege og Præstø, kun 10 minutter i bil til motorvejen mod nord og syd, kun 35 minutter i bil til Næstved og Nykøbing F. og kun en time i bil til København.

MEN den meningsløse og meget usolidariske lukning af Kalvehaves velfungerende folkeskole med 123 børn fra 0-6. klasse i 2012 har desværre og helt forudsigeligt haft en meget negativ indvirkning for lokalområdet. Efter skolelukningen lukkede Lollands Bank som bekendt deres filial i Kalvehave, OK tankkiosken over for banken er lukket, tandlægeklinikken er lukket, Skipperstuen og Restaurant Færgegården er lukket, toiletbygningen ved de grønne picnic-arealer for enden af Strandvej er helt meningsløst revet ned, huspriserne i området er som for 30 år siden – vel at mærke uden at de kommunale ejendomsskatter og andre skatter/ afgifter er reduceret med så meget som én krone. Der er desværre kun få lyspunkter. I tillæg har kommunen brugt mange millioner skatteyder-kroner på alle mulige projekter i Vordingborg by, udbygning af Stensved skole og på ekstra udgifter til bustransport af alle børnene fra Kalvehave-området.

Uanset hvem der kommer til magten i den nye kommunalbestyrelse, så håber jeg meget, at I kommunalpolitikerne vil tilgodese Kalvehave-området fremover efter de sidste 5-6 års kraftige nedprioritering. Vi kunne godt bruge "kommunal decentralisering" – primært i form af en ny folkeskole for de mindste med mulighed for senere udbygning – og dertil knyttede lærerarbejdspladser mv. , et nyt ældrecenter/ plejehjem a la Damme på Vestmøn og Klintholm på Østmøn, en ny, lille sportshal/ fritidshus, en ny strandpark ved havnen, og ikke mindst en ny, meget tiltrængt legeplads på Kalvehave havn – lokalområdets centrum og det geografiske centrum i hele Vordingborg kommune.

Her i Kalvehave-området vil der også bo mange gode borgere om både 50 og 100 år, og det er meget ærgerligt, hvis Kalvehave-området udvikler sig til at være et sted, hvor der næsten udelukkende bor ældre borgere. Det vil i hvert fald ikke øge sammenhængskraften i samfundet/ kommunen.

Venlig hilsen

Joachim Brix-Hansen, civiløkonom (og virksomhedsejer/ arbejdsgiver)

Kære Vordingborg v/ Bent Jørgensen, Møn

Jeg så selvfølgelig godt din helsides annonce i Ugebladet for Møn, i sidste uge, hvor du skrev:

"Kære Stege. Jeg synes du er sød. Vil du komme sammen? Ja – Nej – Ved ikke.  Kærlig hilsen Vordingborg".

Nu troede jeg sådan set, at vi allerede var anbragt i et arrangeret ægteskab, som jo godt kan ende lykkeligt, men din annonce tyder på, at det ikke er gået sådan, og det kan jeg da godt fortælle dig hvorfor. Jeg synes simpelthen, at du er alt for flot med vores fælles penge, samtidig med, at du sparer på husholdningspengene her i Stege. De vaner må du simpelthen ophøre med, hvis vores forhold skal være mere end et tvangsægteskab, og så nytter søde ord ikke, selv om det er op til et valg, for din annonce var jo underskrevet af , Venstre, som uden at spørge, har taget Vordingborg som gidsel i valgkampen, og den slags kneb, får ikke mit hjerte til at banke hurtigere.

Men prøv da engang, at se hvordan du har flottet dig i Vordingborg, jeg nævner bare:

-det meget dyre Borgmuseum, Panteren med svømme- og idrætshal, nyt rådhus, selv om det ikke må hedde rådhus, med dertil hørende kæmpe nedrivnings- og byggeudgifter i bymidten, Stars, Cityforening med kommunalt tilskud, Cantabile 2, ,

Ja listen er nærmest uendelig for hvordan borgernes penge ender i Vordingborg, andre kan føje mere til.

Men alle disse ting er dig velundt, hvis det så ikke samtidig betød, at Stege må holde for når sparekniven rammer, sidst med den elendige nødløsning med indførelse af borgerservice og politistation  på vores elskede bibliotek, nedlæggelsen af Turistkontoret ved indkørslen til Stege, selv om hovedparten af turistindtægterne på 500 millioner omsættes her, en indtægt som politikerne drømmer om at fordoble, uden at få hænderne op af lommen, istedet for, først af alt, at løse de fuldstændig middelalderlige toiletforhold i byen, og så se at få Stege gjort til en grøn by, istedet for de lyssky træfældninger rundt i byen, som vi dog sidst fik afværget på Langelinje.

Så mit svar på dit frieri, Vordingborg, er selvfølgelig et stort ja til byen, men et lige så stort nej til de politikere, der enøjet skævvrider kommunen med deres håbløse og dyre ambitioner, om en funklende hovedstad, så resten udsultes.

Bent Jørgensen, Møn

Kun plads til 29 politikere! v/ Bent Jørgensen, Møn

111 kandidater stiller op til valget i Vordingborg Kommune. Men dagen efter valget, er der så 82 af dem der må konstatere at alle pladser er optaget. Det er selvfølgelig ærgeligt, når de nu har vist deres vilje til at gøre en indsats, til gavn for kommunen. Men for dem, der alligevel stadig vil gøre en indsats,, ganske vist nu uden løn og prestige, så vil der jo i kommunens mange foreninger og råd være nok at tage fat på.

For lidt for tit, hører vi om den pinlige tavshed, der kan melde sig, når vi når til generalforsamlingerne i foråret, når man er nået frem til punktet "Bestyrelsesvalg". Her er ihvertfald et sted, hvor de forsmåede kandidater kan bruge deres energi og tid, og ovenikøbet, måske, høste mere mærkbare resultater, end de ville have fået i kommunalbestyrelsen. Blot som eksempel, så vil Fanefjord Beboerforening med glæde tage imod emner til bestyrelsen, til vores kommende generalforsamling og hele Vestmøn har jo taget hul på en spændende udvikling med tilflytning, så her er nok af opgaver.

Når der i øjeblikket spørges, hvilket parti man mon skal stemme på, så kan et godt udgangspunkt være, at man stemmer på et af de partier, der uden diskusion, vil beskytte grundvandet i vores kommune, for rent drikkevand er en forudsætning, for alt det andet, vi ønsker at foretage os i fremtiden.

Bent Jørgensen, Møn

Vælt RoundUp flertallet! v/ Bent Jørgensen, Møn

Ved den netop afsluttede budgetbehandling, lykkedes det ikke at skabe enighed i kommunalbestyrelsen, om budgettet for næste år, som derfor blev vedtaget, med de borgerliges 15 stemmer, overfor mindretallets 14 stemmer. 3 punkter skilte parterne, heraf mindretallets krav om, at kommunen skulle stoppe med at sprøjte med RoundUp, i gader og på torve.

Men Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative stod stejlt på, at sprøjtningen skulle fortsætte, efter 20 års pause, selv om de advarende røster, om kræftrisiko ved brug af RoundUp, stedse har tiltaget. Men de borgerlige politikere ved skam bedre, så det bedste vi kan gøre er, at stemme på de partier der klart melder deres modstand ud, så brug af RoundUp, bliver afskaffet i Vordingborg Kommune, efter valget tirsdag d. 21 november.

Bent Jørgensen, Møn

Ikke helt brødløst! v/ Bent Jørgensen, Møn

I disse dage, hører vi meget om kommunalpolitikernes lange arbejdsdage, så man næsten får ondt af dem. Heino Hahn, DF, forsvarer til eksempel sit vederlag som politiker, på 450 tusinde årligt med, at hans arbejdsuge er over 80 timer, og da en arbejdsuge opfattes som mandag til fredag, så giver det en arbejdsdag på 16 timer, inclusive hans job ved siden af, så manglende søvn, kan måske være forklaringen på Heino Hahns ageren som formand for Socialudvalget, især hvad angår ældreområdet.

Men trods de mange klager over arbejdspresset, så fortæller Kommunernes Landsforening, at 84% af Danmarks kommunalpolitikere alligevel genopstiller i år, noget som de pæne vederlag naturligvis ikke har indflydelse på, for de over 300 tusinde, som 8 af vores politikere får i vederlag, er i virkeligheden for lidt, lyder det. En enkelt af kandidaterne i år, har dog foreslået, at en del af vederlaget skulle gå til velgørende foremål, til eksempel hjemløse i Vordingborg, men har kun modtaget undvigende svar fra de øvrige kandidater. De 20 øvrige politikere i kommunalbestyrelsen får et vederlag der spænder fra 241 tusinde kr. til 118 tusinde kr., afhængigt af hvor mange udvalgsposter de har..Alle disse tal kan findes på kommunens hjemmeside, under "vederlag", hvor borgmesteren er topscoreren med 985 tusinde kr. i 2017, det er dog ikke lykkedes mig at finde tallene fra borgmesterens repræsentations konto i år, men dem kan han jo så selv gøre rede for, helst inden valget!-

Bent Jørgensen, Møn

Valgmøde langt ude i skoven v/ Bent Jørgensen, Møn

Indtil kommunalvalget iår har de politiske partier i fællesskab arrangeret 3 store valgmøder i Præstø, Stege og Vordingborg, meget praktisk, så dem uden bil også havde mulighed for at komme frem. Men de store møder har partierne desværre slapt opgivet iår, så kun takket det private initiativ fra Fanefjord Skovpavillon, blev der afholdt eet stort valgmøde på Møn,onsdag aften, d.18 oktober, ovenikøbet med stegt flæsk på menùen, for dem der havde lyst og råd til det, og det havde en fyldt sal sal, kunne de konstatere, der først mødte op til valgmødets start, men valgflæsk blev de ikke snydt for.

I panelet sad 11 partiers kandidater, heraf kun 4 der sidder i den nuværende kommunalbestyrelse, så 7 kandidater kunne melde hus forbi, når fortidens synder blev rullet op, så der i virkeligheden kun var Heino Hahn, DF, der forsøgte at stå til regnskab for 4 års borgerligt regime, for ansvarlige politikere ude i salen var forbavsende tavse. På mødet fyldte cykelstier traditionen tro, en del, for så går tiden med det, og cykelstier bør fremmes er der enighed om og her få dage efter et borgerligt budgetforlig, der includerede fortsat brug af Round-Up i kommunen, meldte den konservative kandidat Lis Due Rasmussen ud, at det var ikke en del af deres politik i fremtiden, der er simpelthen ikke stemmer i giftsprøjtning, men det vil Venstre og DF også erfare på den hårde måde.

Selv for Venstre er en borgerrådgiver langt om længe blevet en god ide, hvilket borgmesterkandidaten Michael S. Larsen gjorde rede for, dog ikke primært for borgernes skyld, men for at beskytte og aflede borgernes angreb på embedsværket, som for politikerne er vigtigere end borgerne, så kunne en borgerrådgiver passende agere stopklods mod det.

Heino Hahn, har fået en tung opgave med at forsvare Dansk Folkepartis modstand, mod at genindføre køkkener på plejehjemmene og lød da også medgørlig overfor et pilotforsøg, foreløbig på Fanefjordcentret, men deres valgprogram er trykt, og her står der: "Nogle siger vi skal lave forsøg. Vi siger nej til forsøg". Hans lidt naive filosofi er, at når borgere i eget hjem får frysemad, så skal andre ikke være bedre stillet. Desværre blev han ikke stillet til regnskab, for det borgerlige flertals nye praksis med, at selv hjemmeboende ældre i rullestol, nu selv skal betale for at få købmandsvarer bragt ud. 

Aftenens største overaskelse stod endnu en borgmesterkandidat for, nemlig Socialdemokratiets Mikael Smed, med sin åbenhed for, at genoprette en folkeskole i Kalvehave efter, at blandt andet Kalvehave Skole helt urimeligt blev nedlagt, "takket" været hans partis majoriseren, da man indførte den nye skolestruktur i 2012, samtidig med 300 siders høringssvar og protester fra borgerne, en "Hvidbog" der kan lånes, hvis man ønsker at skrive en bog om, hvor galt det kan gå i en storkommune.

Bent Jørgensen, Møn

Alle stemmer tæller! v/ Bent Jørgensen, Møn

Det er desværre ikke løgn, at en del af dem som et borgerligt styre går mest ud over, ældre, syge, unge og fattige, ofte ikke stemmer, hverken til folketingsvalg eller kommunalvalg, og selv om nogle af dem ville stemme borgerligt, så ville hovedparten stemme til venstre for midten, og dermed gavne deres egen sag, og dermed også, både landet og deres kommune.

Oven på 4 års borgerligt regime i Vordingborg Kommune, tør man næsten ikke tænke på, at det skulle fortsætte efter kommunalvalget d. 21 november, dertil er for meget gået i stå, eller rent ud sagt, mislykkedes. Dette er derfor skrevet i håbet om et godt valg i vores kommune, med en høj stemmeprocent, samt en fremtid, nu med gode overskrifter om dens fremgang.

Bent Jørgensen, Møn

Store ord og fedt flæsk v/ Bent Jørgensen, Møn

Blot et par måneder efter, at det borgerlige flertal med Heino Hahn, DF, i spidsen, har afvist at genindføre køkkener på plejehjemmene, i modsætning til hvad et flertal af landets kommuner nu har besluttet, så dukker der minsandten en valgannonce op, hvor Venstres Karina Foss storsmilende udtaler: "Køkkenerne tilbage til plejehjemmene".

Det kan man selvfølgelig kun være enig i, men spørgsmålet er jo, om Karina Foss pludselig har fået sit parti med sig, i håb om, at vinde nogle ældre vælgere tilbage?.

Men for et par måneder siden, var der ingen vaklen i geledderne hos de borgerlige, for selv et forslag om, idet mindste forsøgsvis, at lade et par plejehjem genstarte de køkkener de allerede har, blev afvist af Heino Hahn, med de vise ord, at man ikke kunne gøre forskel på plejehjemmene. Men nu bliver det da interesant, at se de borgerliges kommende valgannoncer, for efter deres 4 års regime i Vordingborg Kommune, er der rigeligt af deres udførte politik, at tage afstand fra. Men så er det da heldigt, at folks hukommelse er bedre, end man åbenbart tror.

Bent Jørgensen, Møn

Politistation på Stege Bibliotek v/ Bent Jørgensen, Møn

Folk med ofte højest private ærinder til politi og borgerservice, må nu finde sig i, at løbe spidsrod på biblioteket i Stege, efter at disse to institutioner er flyttet hertil, fra Rådhuset i Stege. Hvor borgerservice nu skal svæve rundt på biblioteket, er jeg ikke bekendt med, men Lokalsamlingen er nu blevet politikontor og hele samlingen er flyttet ind i den før så velindrettede Kunstafdeling, der så er skubbet ud i ledige hjørner, rundt på biblioteket. Det fortæller om det borgerlige flertals totalt manglende respekt for biblioteker og deres brugere, og en ydmygende behandling af personalet, så man med god grund kan frygte, for vore bibliotekers fremtid i Vordingborg Kommune.

Samtidig kan man møde de ansvarlige politikere på gaden, hvor de står og deler karameller ud med snik-snak, for at redde deres pæne hyre de næste 4 år for fritidsjobbet, fra godt 400 tusinde til den flittigste bengnaver, Heino Hahn DF, og så nedefter, men ingen under 100 tusinde, plus de frie abbonnementer, der koster os andre dyrt. Andre tænker det men jeg siger det! 

Men det skal blive løgn, skal det, når man ikke engang har mod og mandshjerte, til at stille op til et regulært vælgermøde, og stå ved sine handlinger, hvis det overhovedet er muligt, men spiser folk af med gadetelte med gennemtræk, så de hurtigt går videre. Til vælgermøder kommer kun partisoldater, siger de som undskyldning, men der kommer som regel også folk der har noget på hjerte, man helst ikke hører, og det værste, så kommer pressen og refererer, så helst så man dette valg lusket lige så stille igennem, ihvertfald hvis man sidder på flæsket og flertallet.

Bent Jørgensen, Møn

Kalvehave-området har brug for et løft v/ Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

Efter et meget snævert flertal i den forrige kommunalbestyrelse i Vordingborg kommune (rød blok med daværende borgmester Henrik Holmer i spidsen, bistået af de konservative) helt meningsløst lukkede Kalvehaves velfungerende folkeskole med 123 elever fra 0-6. klasse i 2012 med millionstore ekstraudgifter til bl.a. udbygning af Stensved skole, ekstra bustransport af skoleelever – og affolkning af især børnefamilier til følge, så kan Kalvehave-områdets ca. gode 2.000 borgere nu se måbende til.

Der har nærmest ikke været nogen grænser for store, offentlige, skatteyderbetalte investeringer i Vordingborg by og omegn (Panteren, ny svømmehal, nyt borgercenter/ rådhus, nyt slotstorv, ny banegårdsplads, omlægning af veje/ broer, nye p-pladser osv.). Det er ikke hverken solidarisk, retfærdigt eller rimeligt.

Eftersom Kalvehave-området også har mange gode borgere og økonomisk vigtige skatteydere, ville det så ikke være rimeligt, hvis anslået 5% af kommunens budget til nye tiltag, pladser, offentlige bygninger mv. gik til Kalvehave-området? Ca. 5% af kommunens borgere bor jo i Kalvehave-området.

Vi kunne godt tænke os bl.a. en ny folkeskole for de mindste (0-4. klasse), et nyt ældrecenter/ plejehjem, et nyt ”fritidshus”/ sportshal, en ny strandpark ved havnen, og ikke mindst en ny, meget tiltrængt legeplads på Kalvehave havn – lokalområdets centrum og det geografiske centrum i hele Vordingborg kommune.

Uanset om de røde eller blå kommer til magten i den nye kommunalbestyrelse, så håber jeg meget, at alle kommunalpolitikerne på solidarisk og retfærdig vis vil tilgodese Kalvehave-området fremover. Her vil også bo mange gode borgere om både 50 og 100 år.

Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

 

Udrykning fra Venstre v/ Bent Jørgensen, Møn

Hele to Venstrefolk, Bent Maigaard og Kirsten Overgaard, har i dagbladet Sjællandske, d. 20 september, svaret på mit læserbrev "Borgerlig fiaskoer", dagen før i samme avis. Bent Maigaard lægger ud med, at jeg fejlagtigt har givet Venstre skylden for lukningen af to skoler, nemlig Klosternakke Skole i Præstø og Kalvehave Skole, noget der i virkeligheden skete under et Socialdemokratisk ledet flertal, i den forrige valgperiode, som han skriver.

Det beklager jeg, men fejlen skyldes nok, at jeg i Vordingborg Kommune har svært ved at se forskel på de to partiers styreform. Men efter det, orkede BM ikke at læse videre, hvilken arrogance, for det er jo netop det der er problemet, at politikerne ikke læser deres tekster til ende, men ukritisk sender administrationens gode ideer videre, såsom til eks. det nu landskendte forslag om, at de ældre kun skal op af deres seng een gang om dagen.

BM mener også, at det har skortet på forslag fra Enhedslisten om, hvor pengene skal komme fra, men hvad det angår, så fremsatte vi til eks. i perioden 2007 til 2009, så mange forslag til budget og deres financering, at de blev sat ind i et bilag, hvor de andre partiers forslag stod i dagsordenen så jeg, af hensyn til tilhørene til budgetmødet, der jo kun fik dagsordenen og ikke bilagene, blev nødt til at læse samtlige forslag op på  mødet, men financeringen har selvfølgelig ikke været Venstres kop te. 

Også Kirsten Overgaard nævner skolerne og vasker hænder på Venstres vegne, men at Klosternakke skolen skulle mangle elever lyder mærkeligt, for den er mig bekendt fuldt besat idag, men nu som friskole.

Hvad angår SFO-Pavillonen på Fanefjordskolen, som KO påstår var i elendig stand, så er det da mærkeligt, at skolen nærmest tiggede om at overtage pavillonen til deres lærerarbejdspladser og emneuger og dertil tilbød at betale driftsudgifterne. Denne nedrivningssag handler nok mere om KO`s stædighed som udvalgsformand, godt nok til den nette nedrivningspris på mindst 700 tusinde kr, plus spild af resurser. På borgermødet på Fanefjordskolen d. 14 september, blev der efterlyst et mødested for unge i Damme-Askeby, som pavillonen også kunne være brugt til.

Bent Jørgensen, Møn

Borgerlige fiaskoer v/ Bent Jørgensen, Møn

Hvis man i stikordsform, andet bliver for langt, skal beskrive det borgerlige flertals fiasko-regime i Vordingborg Kommune, så vil det alligevel blive for langt, men hermed nogle eksempler:

  • Salget af Klosternakkeskolen i Præstø,
  • nedlæggelse af Kalvehave Skole,
  • genindførelse, efter 20 års pause, af Round-Up på kommunens veje og pladser,
  • udvalgsformand Thomas Christforts (K), der hælder råddent korn i Ulfsund, hvorefter han ikke genopstiller,
  • udvalgsformand Heino Hahns (DF), ulovlige brug af fiskeredskaber ved Tærø,
  • udvalgsformand Kirsten Overgaards (V),
  • spild af kommunens penge og resurser ved nedrivningen af SFO-Pavillonen ved Fanefjordskolen,
  • afvisning af, at genindføre køkkener på plejehjemmene med statslig støtte, som et flertal af landets kommuner nu har indført til glæde for beboerne,
  • salg af Turistkontoret på Stege Havn midt i kommunens største turistspot Møn,
  • ingen politik for offentlige toiletter der fungerer for alle, uanset mobil,
  • lukning af Ungdomshuset Birdhouse i Vordingborg,
  • flytning af Borgerservice til bibliotekerne i Stege og Præstø og ydermere politistation på Stege Bibliotek, hvorefter Stege Rådhus nu er i farezonen,
  • bundplacering blandt kommuner der tilkender førtidspension, med en årlig gevinst for kommunen på 67.000 kr. pr afvist ansøger,
  • osv osv,

men fortsæt selv, gerne i form af et læserbrev.

Bent Jørgensen, Møn

Lavtryk over Møn v/ Bent Jørgensen, Møn

På Møn er vi heldigvis forskånet for de ødelæggende vejrfænomener, vi hører om fra resten af verden. Men så har vi da et borgerligt flertal i vores kommune, med et lavtryk som både kan lave ravage og sætte ting istå, men listen over deres "bedrifter" de sidste fire år, bliver for lang til dette indlæg, men andre er da velkomne til, at komme med eksempler, det bliver ikke svært.

Flertallets sidste skud på stammen, ret uforfærdet så tæt på kommunalvalget, kunne man læse om i Sydsjællands Tidende  d.25 august, med overskriften: "Biblioteker overtager Borgerservice", det gælder både Stege og Præstø Bibliotek,  men man da frygte, at det omvendte bliver tilfældet. Som om det ikke er nok, flytter den lokale politistation også ind på Biblioteket i Stege, så det kulturhelle, som bibliotekerne har været hidtil, er åbenbart et overstået kapitel. Dertil lukker den betjente åbningstid om lørdagen, noget der især vil gå ud over den yngre generation, der med de lange skoledage, har gjort brug af lørdagen.

I den anledning, skrev en mor da nyheden kom frem: "At have lært min dreng om konceptet bibliotekar, er en stor del af hans dannelse. At gå hen til en person og bede om hjælp. At formulere hvad man godt kan lide at læse. Jeg havde selv et virkeligt nært bånd til min lokale bibliotekar, som barn og ung. Hun fulgte jo min dannelse hele livet. Kendte mig."

Og politiet? De er sat ind i bibliotekets lokalsamling.

Bent Jørgensen, Møn

Når børnene fester v/ Allan Huglstad, Vordingborg

De store børn på gymnasiet og ZBC holdt fest i Rådhusparken i Vordingborg den anden weekend i august for at fejre det nye skoleår. Eller var det blot en markering af, at det var deres park, som de havde lov til at ødelægge og svine til? Resultatet var i hvert fald svineri og hærværk.

Kommunens arkitekt, der har været med til at indrette parken efter de unges ønsker, har en vis forståelse for hærværket – solsejlene var jo ikke stærke nok, når de blev brugt som hængekøjer, og hærværk udøves kun af de få. Hun mener, at byens offentlige rum skal indrettes til det, borgerne vil bruge dem til. OK – det har de unge så gjort: Losseplads og svinesti!

Formanden for Teknik og Miljø, Thomas Christfort, der ellers ikke plejer at holde sig tilbage med uoverlagte bemærkninger, er nu mundlam. Vi finder en holdbar løsning på længere sigt, siger han.

Men det, der er brug for nu – og på længere sigt – er en kraftig reaktion fra de to skoler, der trods alt har almendannelse på skemaet. De to rektorer burde have afbrudt undervisningen mandag og med de nødvendige remedier afmarcheret med elever og lærere i samlet trop til Rådhusparken. Og når der var ryddet op, burde de foranstalte en indsamling blandt de unge til at reparere borde/stole, købe nye solsejl og plante nye blomster.

Tidligere kunne drengene nå at få en samfundsopdragelse, når de aftjente deres værnepligt. Men da det kun er en minoritet i dag, er det skolernes og forældrenes ansvar at opdrage dem som gode samfundsborgere.

Derfor: Næste gang, der skal festes, stiller hver klasse med en lærer og en forældrerepræsentant! Og det bliver man ved med, indtil de unge har lært ”at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden” – som der står i gymnasiets formålsparagraf.

 Allan Huglstad, Vordingborg

Endnu en mislykket kommunal ansættelse v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Efter ét år har kommunens havnechef trukket sig – eller er blevet bedt om det – på grund af nogle ”hadske angreb” fra østmønske borgere. ”En helt uacceptabel behandling” ifølge formand Christfort, T- og M-udvalget, der ikke kan lide, at ”der skydes på enkeltpersoner” – hvilket er forståeligt, når man hedder Christfort.

Jeg genkender dog ikke det billede, der tegnes, og som røber, at kritik af sarte chefer er tabu. Måske har tonen været hård på facebook, men her kan alle få en ublid behandling. Men i Sjællandske har der kun været sober kritik vedrørende de begåede fejl og konsekvenserne for Klintholm Havn og turisterhvervet.

Havnechefens bortgang er desværre kun et nummer i rækken af pinlige fratrædelser de sidste 10 år. Den første kommunaldirektør havde samarbejdsproblemer og fik sparket efter at have truet sekretæren med kniv. Den næste gik med et gyldent håndtryk efter at have kørt i kommunens biler med kørselsgodtgørelse (!), men uden kørekort – det havde politiet taget. Det startede, da han var kommunaldirektør på Møn, hvor politikere og kolleger angiveligt holdt hånden over ham.

En erhvervschef holdt ét år uden at sætte aftryk, og en citymanager forsvandt uden at efterlade sig andet end julepynt. En kulturdirektør, fyret i Slagelse, skabte kaos i folkeskolen og misinformerede politikerne og er netop blevet afskediget. Den tidligere skolechef blev ansat på mystisk vis efter ”flugten” fra Rebild, hvor hans chefer blev fyret efter nogle grimme børnesager. Hertil kommer Maglebyskandalens kloakingeniør og land- og miljøchefen med arkiv- og byggesagsrod, Præstegårdsgrøft og Vrinskebæk.

Blot for at nævne de værste eksempler på en ansættelsespolitik, der minder om nepotisme og vennetjenester.

Inkompetente chefers kortvarige ophold påvirker vores hverdag og økonomi – ikke mindst, når der gives gyldne håndtryk. Det er på tide, at borgmester og kommunalbestyrelse interesserer sig for denne del af personalepolitikken, så gennemtrækket stoppes.

Allan Huglstad, Vordingborg

Samfundssind, tak! v/ Bent Jørgensen, Møn

Forleden talte vi med et ægtepar, der er folkepensionister, om et brev de havde fået fra deres mangeårige og eneste bankforbindelse, nemlig Møns Bank, som opfordrede dem til at købe 50 aktier i banken, for i alt 10.000 kr., hvis de fortsat ville bevare en gebyrfri konto. I forvejen koster det 40 kr., pr gang, hvis man mere end to gange på en måned, bruger sin konto. Hvis ægteparret ikke har de 10.000 kr., skal de betale 700 kr. årligt, for at bevare deres konto i banken.

Møns Bank forsvarer sig i dagbladet "Sjællandske", d.19/8 med, at de taber penge på at have alle disse småsparere, som kunder, som dog er nødt til at have en konto for indbetaling af pension m.m. Samtidig beretter banken frejdigt, om de store milliontab de såkaldte nedskrivninger, som de har på mere spekulative kunder og som banken hellere skulle rette opmærksomheden mod. Nu er et samfund som det mønske, jo en mere kompliceret størrelse, end hvad en konto i en bank udtrykker. For disse mange kontohavere, er jo i hele deres færden som beboere på Møn, det daglige bindemiddel, som er med til at holde øen velfungerende og en forudsætning for hvad vi har af butikker, service- og håndværksvirksomheder, samt alt der fungerer på det sociale område. Så uden disse beboere på Møn, var der heller ikke så meget Møns Bank tilbage.

Så det er jo lige her, at man som bank skulle anlægge et lidt større syn på sin rolle på øen, og simpelthen vise noget samfundssind, også i egen interesse.

Bent Jørgensen, Møn

For åbent tæppe v/ Bent Jørgensen, Møn

Så lykkedes det for Heino Hahn, DF, og resten af Socialudvalget, at få sat Vordingborg Kommune på landkortet. Statsminister-kandidaten Mette Frederiksen rejser nemlig rundt i landet med sin kommunalvalg-kampagne og bl.a. med historien om en kommunes spareforslag, ifølge hvilket de ældre kun må komme op af deres seng een gang om dagen, uden hun dog nævner kommunens navn, Men det sørger TV`s Detektorhold selvfølgelig for at opklare, så torsdag d. 24 august, på DR1, blev dette idiotiske paradeforslag, som det i virkeligheden er, vendt og drejet og Vordingborg Kommunes navn nævnt så tit, så alle blev klar over, at det nok ikke lige var i den kommune, man skulle nyde sit otium.

Så nu skal der trykkes containerfulde af smarte glittede pjecer om Vordingborg Kommunes lyksagligheder, for at viske indtrykket af en kommune, med en umenneskelig ældrepolitik, væk. Omvendt kunne man bede vore politikere, om at opføre sig lidt mere velovervejet, for eksempel ved at tie stille.

Bent Jørgensen, Møn

Fra ”Den onde Pless” til Vordingborg Kommune v/ Allan Huglstad, Vordingborg

På Vestmøn ligger Damsholte. Bynavnet består af dam og holt (skov) og røber, at egnen er rig på vand og skov. Det var her ”Den onde Pless”, chefen for Hestgarden, i 1685-97 udkommanderede hovbønderne for at grave grøfter, så han midt i moradset kunne anlægge sin sommerresidens, det senere Marienborg. Mange bønder døde eller blev kvæstede som følge af arbejdet og afstraffelserne. Men den onde oberst var en god vandingeniør!

Senere afvandinger fra Maglemose til Røddinge har vist, at man skal kende mere end sit fadervor, hvis man vil arbejde med vand uden at lave ulykker.

I 2009 åbnede Vordingborg Kommune den rørlagte Præstegårdsgrøft øst for Damsholte. Pris: 1.1 mill. kr. Formål: En bedre vandafledning. Resultat: En tør og fremragende pansergrav og oversvømmede marker. Årsag: Bunden af grøften lå højere end den gamle rørledning!

Hvad gik galt?

Kommunen, der førte tilsyn med arbejdet, indrømmer, at der blev lavet en projekteringsfejl, men melder hus forbi. Aben er derfor hos det rådgivende ingeniørfirma NIRAS. NIRAS har en forsikring, men kommunen har ikke krævet erstatning!

Vordingborg Kommune lavede så et nyt forslag, der igen skulle rørlægge Præstegårdsgrøften i den rigtige dybde ved siden af pansergraven! Men denne molboløsning ville lodsejerne ikke være med til.

I stedet foreslår kommunen nu at grave pansergraven – altså Præstegårdgrøften – dybere og omlægge alle overkørsler. Pris 1.5 mill. Hertil kommer erstatningskrav fra lodsejerne for ubrugelige marker. Penge, som NIRAS tørrer af på skatteyderne.

Og kommunen anvender stadig NIRAS. Hvorfor? Lidt for tætte forbindelser mellem enkelte embedsmænd og kollegerne i NIRAS?

Præstegårdsgrøften er ikke noget enestående eksempel på pengespild. I virkeligheden er vi en rig kommune, der bare ikke kan styre aktiviteterne. Så vi klatter pengene væk, hvilket bl.a. går ud over ældreplejen og skolerne. Hverken kommunalbestyrelse eller embedsværk har overblik. Og uden overblik ingen ledelse!

Det vil Borgerlisten ændre!

Allan Huglstad, Vordingborg

En anstændig kommune! v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Det er træls arbejde at lære venstremænd noget nyt, men ikke desto mindre glædeligt, at en hædersmand som Bo Manderup (Venstre) tør gå mod strømmen (Sjællandske 1/8).

Sagen drejer sig om et nybyggeri i den gamle landsby Roneklint, som i 2013 fik en bevarende lokalplan. Teknik- og Miljøudvalget har givet en dispensation, som Bo Manderup har stemt imod, da den er udtryk for manglende respekt for lokalplanen og for beboerne, der i høj grad har været involveret i udarbejdelsen. Tilmed gælder dispensationen en flexbolig, der er en omgåelse af sommerhusloven og på alle områder strider mod lokalplanen.

Nu er det efterhånden blevet en uvane at give dispensation til lokalplaner, så de ikke er det papir værd, de er skrevet på. Mange i lokalområdet husker stadig Jungshoved Præstegård, hvor der midt i landsbyen blev givet dispensation til et hotel med støj-, lys- og parkeringsproblemer.

Det er også en kedelig uvane med nedrivningstilladelser til bevaringsværdige bygninger. F.eks. blev et hus i Algade, Vordingborg, nedrevet for at skabe plads til ”ikke rådhuset”.

Resultatet er, at vores kulturarv forsvinder, og i stedet får vi bygninger, der er helt utilpassede de lokale forhold. Man får det indtryk, at visse lokalpolitikere er totalt blottet for æstetisk sans og respekt for lokalbefolkningen.

Brud på lokalplaner er blot et eksempel på den disrespekt, visse politikere – og kommunale chefer – har for den lov og ret, der skal beskytte borgerne. I denne byrådsperiode har vi bl.a. set overtrædelser af arkivloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven, miljøbeskyttelsesloven, vandløbsloven og beredskabsloven. Samtidig er der eksempler på ”lovliggørelse” af ulovligt byggeri, og på socialområdet ser vi et stigende antal sager, der returneres af Ankestyrelsen, fordi afgørelserne er ulovlige.
Det lugter af vennetjenester, magtmisbrug og skjulte besparelser.

Borgerlisten går på valg for at få en anstændig kommune – også når det gælder overholdelse af lokalplaner.

Allan Huglstad, Vordingborg

Mange sukker! v/ Bent Jørgensen, Møn

Mange sukker efter, at Sukkerfabrikken i Lendemarke får oprettet toiletter til de mange kunder der efterhånden besøger både butikker og de andre erhvervslejemål, der er oprettet på hele fabriksområdet. Det går nemlig ikke i længden, at man kører på frihjul i forhold til Superbrugsen i Lendemarke, der som det eneste sted i området, stiller offentlige toiletter til rådighed. Det så man sidst til Tirsdagmarkedet i Stege d.1.August, med en lang kø ved Superbrugsens toilet, og dermed risiko for nødløsninger omkring den nærliggende parkeringsplads.

I forvejen optræder Stege by ikke prangende, med de toiletforhold der er i byen, som især i sommertiden står i misforhold, til det store rykind af turister, der må jage rundt i byen for at finde et tilgængeligt toilet. Hvis man gerne vil have folks penge, må man også sørge for at basale behov bliver løst, istedet for at de bliver et problem, der tilmed giver dårligt omdømme.

Bent Jørgensen, Møn

Ældre som gidsler v/ Bent Jørgensen, Møn

Der er åbenbart ikke grænser for politikernes tosserier, når kommunalvalget nærmer sig. Således kunne man i dagbladet "Sjællandske", fredag d.21 juli, læse følgende overskrift: "Pressede politikere vil lade ældre blive i sengen". Det er Heino Hahn, fra DF, igen – igen, der som formand for Socialudvalget i Vordingborg, ruller et spareforslag ud, som udvalget forresten ikke støtter, og selvfølgelig ikke har gang på jorden, men som nok skal skaffe ham den nødvendige opmærksomhed, når han derefter sender forslaget videre til kommunalbestyrelsen og et forudsigeligt afslag.

Det umiddelbart tossede i spareforslaget fremstår nå man læser følgende i bladet: "Såfremt de ældre beboere kun skal flyttes fra seng til bord og retur en gang i døgnet, sparer det 8,3 millioner, men det øger samtidig plejebehovet på andre områder, og indebærer ekstra udgifter til bl.a. bleer, så den reelle besparelse går ned på 1,2 million". Selv som presset politiker, må der være grænser for hvad man byder borgerne af idiotiske paradeforslag. Bl.a. fordi, at der altid vil være ældre, der tager den slags for pålydende og både føler sig skræmte og skammet ud, fordi de ikke har deres fulde bevægelsesfrihed og dermed, som der ikke lægges skjul på, er en ærgelig udgift for kommunen.

Hertil kan man jo passende svare igen, med et desværre reelt skræmmebillede, nemlig om Heino Hahn, der i øjeblikket er viceborgmester med et pænt årligt vederlag for sine fritidsjob i kommunalbestyrelsen, måske vil være at træffe på borgmesterkontoret efter valget, nu med den dobbelte hyre og som leder af endnu et borgerligt flertal, med deraf følgende stilstand for en kommune, der har fortjent bedre.

Bent Jørgensen, Møn

Tåbelige besparelser! v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Vordingborg Kommune vil spare på ældreplejen i 2018. Det kreative socialudvalg foreslår besparelser på rengøringen, vikarforbruget og ”forflytninger”.

Problemet er bare, at der allerede er sparet i budget 2017, hvilket betyder, at vi har overskredet grænsen for mulige besparelser. Siden 2016 er udgifterne pr. person over 80 år faldet med 3,7 %, medens antallet af personer over 80 er steget med 3,0 %. Det hænger simpelthen ikke sammen. Vi er nu nr. 83 ud af 98 kommuner!

Samtidig er hjemmehjælpstimer ikke fulgt med stigningen i antallet af ældre siden 2009. Det betyder, at alle, der visiteres til hjemmepleje, blot får en rehabiliterende ydelse, der skal gøre dem selvhjulpne. Vi er allerede i en situation, hvor der er risiko for den ældres sundhed med nedsat funktionsniveau og risiko for følgeomkostninger, hvilket Seniorrådet også har påpeget.

De nye forslag til besparelser på rengøringen vil for en plejebolig betyde 20 minutter hver 14. dag svarende til en reduktion på 1/3 af den i forvejen minimale rengøring. Vikarbesparelserne kræver reduktion af sygefraværet fra 6,2 % i 2016 til 5,9 % i 2018. Urealistisk – alene af den grund, at sygefraværet i årets 4 første måneder var helt oppe på 7 %!

Det værste er dog forslaget om kun én ”forflytning” i døgnet. Det dækker over at blive hjulpet op af sengen og over i en stol og tilbage igen. Det sparer 8,3 mill. kr. og 24 årsværk. Men da det forværrer sundhedstilstanden, skal der genansættes 19 og købes nye senge og flere bleer, så besparelsen kun bliver 1,3 mill. At nogen vil dø før tiden, har man ikke regnet på!

Hvilken syg hjerne har udtænkt dette? Og hvilke syge hjerner vil vedtage dette i kommunalbestyrelsen?

Socialudvalgsformand Heino Hahn brokker sig, men har ikke nosser til at sige NEJ. Forhåbentlig vil vælgerne ”forflytte” ham til november.

Allan Huglstad, Vordingborg

Hahn slår til igen!v/ Bent Jørgensen, Møn

Efter at have afvist Statens tilskud til genindførelse af køkkener på plejehjemmene, som 70 kommuner har sagt ja til, har Heino Hahn, viceborgmester, udvalgsformand, m.m, i sin uudgrundelige visdom fundet et nyt spareobjekt blandt de ældre, nemlig deres mulighed for, efter visitering, at få varer bragt ud fra den lokale butik, en udbringning som kommunen hidtil har betalt, men det skal stoppes nu, mener Heino Hahn.

For som han udtaler: "Hvis jeg skal vælge mellem om fru Olsen skal have skiftet ble, eller om vi skal betale for, at nogle borgere får bragt varer ud, så vil jeg til enhver tid sætte den personlige pleje højst".Nu kan det forhåbentlig aldrig blive et valg, om fru Olsen skal have skiftet ble, og slet ikke at det er et valg Heino Hahn, trods sin høje stilling, kan træffe. Den helt absurde begrundelse for at stoppe betalt udbringning lyder, at kan man selv ringe og bestille varer, så er man også i stand til, selv at sørge for udbringningen.

Så resultatet bliver nu, at de allerældste, de 80 til 90 årige borgere, får pålagt denne ekstra udgift, til en i forvejen beskeden folkepension.

Bent Jørgensen, Møn

Vor nabo mod øst v/ Bent Jørgensen, Møn

Det er jo tilladt at lade sig inspirere, så efter et besøg hos en bornholmer, udvandret til Kalvehave, vendte jeg hjem med et eksemplar af "Bornholms Tidende", fra fredag d.30. juni, 2017. Med et indbyggertal som Vordingborg Kommune, er Bornholm nærliggende til sammenligning, men sandelig også til inspiration. For ifølge dette ene eksemplar af "Bornholms Tidende", har man åbenbart valgt et noget højere gear end her, for kommunens udvikling.

Det første man støder på er en overskrift: "Kommunens landbrugsjord bliver fremover økologisk", hvilket betyder, at de ialt 230 ha som man bortforpagter, i fremtiden bliver med det klasul, at de skal dyrkes økologisk. Desuden har kommunen vedtaget en hensigtserklæring om, at en femtedel af Bornholms landbrugsjord i løbet af otte år, helst skal dyrkes økologisk.

Blandt mindre nyheder, kan man læse om bevillinger til kommunens tilflytterservice, med en særlig indsats for at få folk til at flytte til Bornholm, nu bliver forlænget to år, med to ansatte guider. Herunder kan man læse, at man også vil oprette ca. 10 boliger, der skal udlånes et halvt år, til folk der vil prøve Bornholm af, inden de beslutter sig for at flytte.

I modsætning til Vordingborg Kommune, der netop har afvist køkkener på plejehjemmene, har man på Bornholm vedtaget at sige ja tak, til Statens bevilling til dette formål, og opretter ialt 11 køkkener på kommunens plejehjem, så nu vil der igen dufte af varm middagsmad, for det hører jo også til et hjem.

Det var blot et udpluk af een dags avis, så måske skulle Rådhuset i Vordingborg, tegne et abonnement på "Bornholms Tidende", til daglig inspiration for politikerne.

Bent Jørgensen, Møn

 

Hahn mod køkkener v/ Bent Jørgensen, Møn

Ældreministeriet har afsat 425 millioner til kommunerne, penge som de kan søge til at genoprette plejehjemmenes køkkener, Det har 70 af landets 98 kommuner benyttet sig af, så 18 tusind ældre nu kan glæde sig over varm mad, direkte fra deres eget køkken.

Men desværre har Vordingborg Kommune, ikke overraskende, sagt nej til at søge disse midler fra Ældreministeriet, hvilket blev forsvaret af udvalgsformand Heino Hahn i Regionalradioen, onsdag d.28 juli. Ifølge Heino Hahn, kan man ikke trække de 11 millioner ud af budgettet, som skulle være kommunens andel af financeringen. Det skal ses på baggrund af, at kommunen netop har afsat det dobbelte beløb, 22 millioner, til nye skraldespande i kommunen, bare som eksempel på, hvordan vore kommunalpolitikere prioriterer. Udover de 425 millioner, kan kommunerne også hæve til driften af plejehjemmenes køkkener af den såkaldte, årlige værdighedsmilliard, hvilket har fået flere kommuner, til at ansætte kokke.

Selv et forslag om, at lave en forsøgsordning på et par af plejehjemmene, gik Heino Hahn imod, for som han sagde, så kunne man jo ikke gøre forskel på plejehjemmene. Jeg ved ikke hvorfor vi i Vordingborg Kommune hele tiden skal gøre os uheldigt bemærket, Jeg vil skåne for eksempler, men der kan ikke herske tvivl om, at en kraftig udskiftning på byrådspladserne, vil være til gavn for os alle.

Bent Jørgensen, Møn

Til lommerne, borgere v/ Bent Jørgensen, Møn

Vore politikere i udvalget for Teknik og Miljø har igen vist handlekraft og bruger 21 millioner på 45.000 nye affaldsbeholdere, efter råd fra forvaltningens embedsmænd, da de gamle affaldsbeholdere er ved at være udslidte, siges der. Denne udgift er efter "hvile i sig selv princippet", hvilket oversat betyder, at det er borgerne der gennem årene, betaler ekstra for beholderne, selvom de nuværende, ihvertfald her på adressen, er i fin stand.

En bedre sortering er målet, så de nye beholdere, 2 til hver husstand, er indrettet med 2 rum hver, til henholdsvis glas, metal,papir og plastik, hvilket selvfølgelig er udemærket, selv om det nok er begrænset, hvad en almindelig husholdning har af glas- og metalaffald, Det har man åbenbart indset i Lyngby-Tårbæk Kommune, hvor man nøjes med een affaldsbeholder, dog med fire rum, så man sparer en ekstra, stor beholder, og beboerne i den kommune, har sikkert lige så meget affald, som beboerne i Vordingborg Kommune. Ved siden af, har begge kommuner, en sæk til almindeligt husholdningsaffald.

Så derfor, hvis man kunne spare ca. halvdelen af udgiften på de 21 millioner, ved at købe det halve antal affaldsbeholdere, men med fire rum og dertil sælge vores nuværende, udmærkede beholdere til en sparsommelig kommune, der kunne indrette den grønne papirbøtte med fire rum, så ville borgerne slippe for en unødvendig udgift, hvis man vel at mærke, tænker så langt.

Bent Jørgensen, Møn

Så taler vi op! v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Visse politikere ønsker, at vi taler Vordingborg Kommune op, så vi kan få flere tilflyttere og flere virksomheder. At tale op betyder: Overdriv det positive – glem det negative.

Så her er et forsøg:

Vordingborg Kommunes grundskoler ligger ikke nederst i 2016, når det gælder undervisningseffekt (UE). Det gør Lolland – vi ligger kun næstnederst, dvs. som nr. 97. Til gengæld er minusset foran vores UE blevet større for hvert år. Her er Svend Gønge og Kulsbjerg-skolerne stærkt førende med henholdsvis -1,1 og -0,9. Vi har da også en skole med et plus foran (Friskolen Øster Egesborg), selvom alle de andre er negative. Denne udvikling skyldes kommunens dygtigt planlagte skolereform i 2012, hvor det med færre, men mere effektive skoler, lykkedes at inkludere stort set alle på et tilpas lavt niveau.

Undervisningseffekten – med basis i afgangskaraktererne – viser, hvordan eleverne på en skole eller i en kommune klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund. Jo højere tallet er over 0, jo bedre er skolen eller kommunen til at udvikle eleverne fagligt. Er tallet mindre end 0, har eleverne ikke levet op til den forventede udvikling.

I Vordingborg har vi en dygtig kommunalbestyrelse, der sætter sig grundigt ind i tingene. De har opdaget, at der ikke er nogen sammenhæng mellem niveauet for skoleudgifter og evnen til at løfte elevernes afgangskarakterer. Derfor kan vi tillade os at bruge 10 % mindre på folkeskolen end en kommune med samme befolkningssammensætning og geografi.

Tilflyttere og til dels virksomheder ser på skatteprocenter, grundskyld og huspriser, men børnefamilier ser især på daginstitutioner og skoler. Hvis man derfor ønsker ens børn skal være ufaglærte og kontanthjælpsmodtagere, skal man flytte til Vordingborg eller Lolland. Firmaer, der har stort behov for ufaglært arbejdskraft, anbefales at etablere sig i de samme kommuner.

Allan Huglstad, Vordingborg

Pisk og gulerod v/ Margareta Dahlström, Borre

Vedrørende tvisten om Maglebys tilslutningsafgifter har jeg i den forgangne uge haft fat i formand for Vordingborg Forsyning Thomas Christfort, direktør for samme Søren Mikkelsen, og deres advokat Pia Nielsen fra Molt Wengel. Egentlig kun for at finde ud af hvordan og hvornår jeg får den bebudede stævning. Jeg er jo jomfru i denne forbindelse, så jeg skal lære spillets regler.

De tre nævntes snakkelyst har været påfaldende, og jeg har ikke kunnet stå for fristelsen at snakke lidt med. 12 min., 14 min. og 34 minutter.

Jeg står tilbage med det klare indtryk, at Forsyningen helst ville være denne retssag foruden. Det ville jeg også. Maglebysagen var – med rettidig og kompetent saglighed fra kommunens side – aldrig blevet til en sag.

Nu er det blevet til en sag, som er med til at sætte standarder for hvor ringe en kommune og de kommunalt ejede selskaber kan behandle deres skatteborgere og kunder. Derfor er den vigtig.

Der sker i disse år et voldsomt skred i det offentliges ordentlighed.

Skal vi se passivt til? Retssamfundet er opbygget gennem mange generationer, med store opofringer.

Konkret finder jeg det totalt ude af trit med god adfærd for en kommunalt ejet virksomhed, at Forsyningen få dage før Jul truede de 16 resterende, der ikke ville indgå afdragsordninger, med Kongens Foged.

Det står sort på hvidt i en pressemeddelelse. Forsyningen må have vidst, at fogedretten er en umulighed, når der er begrundet usikkerhed om kravets eksistens. Det ved de i hvert fald nu, tre måneder senere.

Thomas og Pia siger nu, at Kongens Foged er noget man kan bruge mod dem, der har indgået afdragsordning, men ikke betaler! Sikke en fordrejning.

Men som trussel yderst effektiv.

Tre måneder senere er vi nu kun 6-7 tilbage, som Forsyningen hellere end gerne vil indgå generøse afdragsordninger med. Thomas fortalte, at nogle har fået ordninger på helt ned til 1000 kr om året. Hvis alle var blevet tilbudt så generøse aftaler fra start, så havde Magleby måske kunnet undgå nogle af de tvangsauktioner, som blev udløst af kloakeringen.

Margareta Dahlström, Borre

Her går det godt? v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Borgmester og kommunaldirektør har været ude og berolige borgerne med budskabet om, at vi har en sund økonomi, der bliver bedre dag for dag. Mærkeligt nok sker det lige før borgmesterskiftet.

Nu er det jo blevet ny liberal kutyme at ”tale tingene op”, dvs. ikke nævne noget negativt, men gerne overdrive det positive, evt. lyve, for at trænge igennem med budskabet: Her går det godt! Men måske passer det ikke, og det er måske derfor, borgmesteren forlader den synkende skude?

Kendsgerningerne er ikke så rosenrøde. Lige nu konkurrerer vi med Lolland om at have den dårligste økonomi blandt alle landets 98 kommuner! Andre kommuner med røven i vandskorpen, f.eks. Guldborgsund og Næstved, har en likviditet pr. indbygger, der er 3 gange bedre end Vordingborgs. Selv Faxe og Stevns har 4-5 gange bedre likviditet.

Vordingborg har i årene 2014-2016 haft en negativ likviditet pr. indbygger og en stigende langfristet gæld, hvilket ikke er almindeligt og slet ikke med et borgerligt flertal. Den dårlige økonomi kan bl.a. aflæses i folkeskolen, hvor kommunen bruger 10 % mindre end en kommune med samme befolkningssammensætning og geografi (analyseinstituttet Kora).

Når vi beroliges med et overskud på 70 mill. i kassebeholdningen i 2016, er det et forsøg på ligsminkning. Beløbet svarer stort set til de udgifter og anlægsinvesteringer, der er skubbet til 2017! Når det hævdes, at kassebeholdningen er på vej op, er det midlertidigt og skyldes primært indbetaling af ejendomsskatter (grundskyld), der de næste måneder bliver omsat til lønudbetalinger.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har advaret kommunen om, at den risikerer at komme under administration inden for de næste 3 år. Forhåbentlig bliver vi reddet af de bedre tider, men inden da vil vi stå over for store udfordringer ved budget 2018, ligesom den nye kommunalbestyrelse ikke vil have meget at rutte med de næste par år.

Allan Huglstad, Vordingborg

 

Kaptajnen forlader skibetv/ Allan Huglstad, Vordingborg

Borgmester Knud Larsen afgår som borgmester 1. april og overlader posten til Venstres borgmesterkandidat Michael Seiding Larsen. Til lykke og velkommen!

Det er en klog beslutning. På landsplan står Venstre svagt, og i Vordingborg Kommune vil Venstre – trods mange gode fremskridt, især på erhvervsområdet – få svært ved at fastholde den valgsejr, partiet fik ved kommunalvalget i 2013. Bristede forventninger og valgløfter samt møgsager, der burde have været løst i denne byrådsperiode, vil næppe give en ny valgsejr. Derfor er Knud Larsens afgang ikke utidig, men rettidig omhu.

Nu er ansvarets byrde lagt på den unge Larsen. Bliver det manden bag et godt Venstrevalg eller syndebukken for et dårligt valg?
Den nye Larsen, der kun fik 497 stemmer ved sidste valg – primært i Vordingborg – har nu en fantastisk mulighed for at demonstrere sin samarbejdsvilje og lederevner, så vi ved, om det er ham, vi skal pege på ved det kommende kommunalvalg.

Jeg vil ikke undlade at give ham nogle gode råd med på vejen:

  • Samarbejd hen over midten – også ved budgetlægning.
  • Vær borgmester for alle – også for Møn og Præstø.
  • Gå i dialog med kritikere – også når det gælder ”en borger på Østmøn”.
  • Vis åbenhed og demokratisk forståelse – også når det gælder aktindsigt.
  • Vær social – undgå nyliberalisme og godsejer-højre.
  • Lyt til borgerne – ikke blot til embedsværket.
  • Vær ikke en lallende jubelidiot – det er lige så farligt som at være sortseer.
  • Udvis realistisk optimisme og brug ærlig og sanddru kommunikation. Sig tingene som de er – uden omsvøb.
  • Få ryddet op i møgsagerne – f.eks. kloaksager og Vrinskebækken.

Og frem for alt: Vær dig selv – ikke en klon af Knud Larsen!

Allan Huglstad, Vordingborg

Passiv kommune eller passiv godsejer? v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Vordingborg Kommune har besluttet at betale for godsejer Peter Scavenius’s tilsvining af Vrinskebækken. Prisen er 150.000 kr., hvilket er meget lavt sat – sikkert for ikke at provokere skatteyderne.

Princippet er ellers, at forureneren betaler. Men her mener embedsværket og Thomas Christfort, formand T- og M-udvalget, at Møn og Vordingborg kommuner har udvist passivitet ved ikke at gribe ind overfor lovovertrædelserne. Derfor gælder princippet ikke, da miljøsvineren jo ikke kan forstå, at han har gjort noget forkert.

Selvfølgelig har Scavenius ikke kunnet undgå gennem 40 år at lugte lort og se skidt hobe sig op i bækken. Aktindsigt røber da også, at han vidste, at renseanlægget ikke virkede. Tilmed har han haft flere campister på campingpladsen end tilladt, hvilket giver mere forurening. Men penge lugter ikke, og Scavenius har tjent en formue for ikke at investere i rensning. Scavenius har været lige så passiv som kommunen, men belønnes nu for sine lovovertrædelser, fordi han tilhører Christforts og borgmesterens loge- og vennekreds. Samme borgmester, der i Møn kommune svigtede tilsynet med Scavenius.

Desuden har Scavenius fået positiv særbehandling, idet han må opføre et større renseanlæg på fredet område i stedet for en kommunal rensning af spildevandet. Denne valgmulighed får borgerne ikke – spørg bare i Magleby!
Nu er det ikke kommunens lommeprokuratorer, der skal afgøre denne sag. Derfor skal der foretages en kompetent juridisk analyse af, hvem der skal betale. Hvis der skal afviges fra princippet om, at forurener betaler, må kommunalbestyrelsen på banen. Dette er en politisk beslutning.

Vi skatteborgere vil ikke betale regningen, mens en godsejer scorer kassen. Udgiften må opdeles i rensning og forbedring af vandløbet – det første betaler Scavenius, det sidste kommunen. Vi vil heller ikke acceptere den forskelsbehandling, der tillader godsejere selv at bestemme hvor og hvordan, de vil rense deres spildevand, når andre borgere bliver tvangskloakeret.

Allan Huglstad, Vordingborg

Politiske lejetropper v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Tidligere var det et kald at bliver præst, officer eller politiker. Derfor vækker det bekymring og politikerlede, når visse politikere ændrer et politisk kald til et lukrativt levebrød.

Både borgmesteren og formanden for Havneudvalget, Per Stig Sørensen, får nu klækkelige lønstigninger, og snart vil det dryppe på øvrige udvalgsformænd. Ikke just det rigtige signal at sende i sparetider. Kun én i kommunalbestyrelsen protesterede, nemlig løsgængeren Helle Mandrup Tønnesen, der udtalte: ”Jeg husker godt ved konstitueringen, hvordan nogen kæmpede for de poster, der gav penge”.

Hvem mon Helle sigtede til? Næppe andre end Per Stig Sørensen, der udover sin kommunale gartnerløn får 350.000 kr. ekstra for sine mange ben. Den højestlønnede er dog Heino Hahn, også offentlig ansat, der er ”begavet” med mindst 400.000, skarpt forfulgt af Thomas Christfort med små 400.000. Ingen andre kan konkurrere med disse topscorere. Lidt længere nede på listen kommer John Pawlik med knap 300.000.

Disse personer repræsenterer Dansk Folkeparti og Konservative. Det var netop deres mandater – næppe deres kvalifikationer – der ved sidste valg blev ”købt” for at støtte Venstres borgmesterkandidat. Gennem flere byrådsperioder havde Konservative ellers støttet Socialdemokratiets kandidat, så der måtte hele to formandsposter til for at flytte Christforts sympati.

Det demokratiske problem er, at vi nu har nogle begærlige politikere med tvivlsomme kompetencer og høje vederlag, som ikke kan undværes. Disse politiske lejetropper er altså til fals for den højestbydende. Ved næste kommunalvalg skal man næppe blive overrasket, hvis disse partier igen kaster partiprogrammet over bord og støtter den borgmesterkandidat, der er mest gavmild.

Men gudskelov er hovedparten af vore kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke så grådige. De ”menige” ligger generelt langt under 200.000 med Tage Vestergaard (Ø) som den ”billigste”. Det er også positivt at se, at Venstres og Socialdemokratiets borgmesterkandidater ikke er blandt bengnaverne, men holder sig pænt på måtten blandt de lavtlønnede.

Allan Huglstad, Vordingborg

Mens vi venter v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Vordingborg Forsyning ved Thomas Christfort har udsendt rykkere til de 16 i Magleby, der nægter at betale kloaktilslutningsbidrag. Den forvirrede Christfort truer skiftevis med SKAT og Kongens Foged, selv om ingen af dem kan, må eller vil inddrive den ulovlige opkrævning. I Forsyningen har forvirringen medført, at henvendelser og aktindsigter ikke besvares.

Hvad bliver det næste? Kan Forsyningen mande sig op til at få afprøvet lovligheden af kloakbidraget ved en retssag? Eller nøler man, fordi det er en tabersag? Eller hyrer man en rockerbande til at inddrive kloakpengene? Hverken kommune eller Christfort er jo ukendte med ulovligheder.

Nu er Maglebysagen ikke enestående. Der er lignende sager i Busemarke, Mandemarke og Øster Egesborg. I de næste år skal der findes spildevandsløsninger på landet, og der skal laves kloakseparering. Der vil være rigeligt at tale om under valgkampen og de næste 4 år. Alene af den grund bør Maglebysagen afsluttes!

Hvis Forsyningen er handlingslammet, kunne kommunalbestyrelsen vågne op til dåd. Flertalsgruppen lovede trods alt en ”uvildig undersøgelse” for 3 år siden. Den mangler vi stadig. Bortset fra Borgerlisten har ingen politikere forsøgt at sætte sig ind i sagen og markere deres holdning. Borgmesteren og Christfort har selvfølgelig en holdning, men intet tyder på, at den er baseret på viden og indsigt. De lader sig forføre af kommunens DJØF’er og et advokatfirma, hvis spidskompetence er tabte kloaksager.

Nu findes der også intelligente mennesker i kommunalbestyrelsen. Kunne man forestille sig, at kommunalbestyrelsen lukkede sig inde en uges tid med kompetente eksperter i spildevand? Kunne man forestille sig, at man konkluderede, at kommunen havde lavet fejl? Og at kommunalbestyrelsen pålagde Forsyningen at tilbagebetale tilslutningsbidragene – med renter?

Kunne man forestille sig, at kommunalbestyrelsen ville gøre denne indsats for fred og fordragelighed på spildevandsområdet de næste år?

Er jeg naiv? Eller stoler jeg for meget på retfærdigheden?

Allan Huglstad, Vordingborg

Embedsmænd på valg v/ Bent Jørgensen, Møn

Planen om fældning af vejtræerne langs Langelinie i Stege har afsløret, hvordan selv større beslutninger bliver taget af embedsmænd, uden politikernes medvirken. Så bliver man da nødt til at spørge, hvormange af de undertiden ejendommelige beslutninger vi oplever i kommunen, der i virkeligheden er blevet truffet af embedsmændene på Rådhuset i Vordingborg, med politikerne som passive tilskuere?

For der må da være grænser et sted, for politikernes magelighed og manglende ansvarsfølelse. Men skal det endelig være, så må de opstillede politikere til det kommende kommunalvalg til efteråret, gøre rede for, hvilke embedsmænd de agter at støtte og overlade beslutninger til, gerne med en kort præsentation af vedkommendes kvalifikationer og visioner, så borgerne på den måde kan sammensætte det bedste hold af embedsmænd, uden de dog har været på direkte valg, men ingen ved jo hvad fremtiden vil bringe.

Bent Jørgensen, Møn

Fire gange frustrationer v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Borgmester Knud Larsen har overværet brandmændenes nytårsparole i Vordingborg. Her blev oplæst en tale fra beredskabsdirektøren, der er chef for beredskaberne i Vordingborg, Ringsted, Faxe og Næstved kommuner.

Knud Larsen blev angiveligt irriteret over, at ordet frustrationer optrådte hele 4 gange i talen. Dette afstedkom, at han for 117. gang måtte fremhæve de store projekter, kommunen har sat i gang. Denne taktik med at tale om noget andet under anvendelse af ”Lars Løkke newspeak” – også kaldet sproglig manipulation – har dog næppe imponeret de gæve brandmænd.

Når brandmændene er frustrerede – ikke bare her, men på landsplan – er det ikke kun, fordi der sker forandringer og måske fyringer. Men brandmændene har en faglig stolthed og en erfaring, der gør, at de må råbe vagt i gevær. Og det er det, beredskabsdirektøren, der er loyal overfor sine folk, bringer videre, og som borgmesteren ikke kan lide at høre.

Sandheden er jo, at landets kommunale beredskaber siden 2014 har måtte spare 175 millioner, og under den sidste stormflod blev alle ressourcer indsat uden reserve. Elastikken var spændt til det yderste. Fortsætter spareøvelsen, vil det betyde mindre materiel, færre folk på udrykningshold, mindre udholdenhed og længere responstider. Ikke bare ved katastrofer, men også ved samtidig ildebrand, f.eks. i hver sin ende af kommunen.

Klimaeksperterne har spået, at stormfloder og monsterregn gradvis vil blive hyppigere. 100-års hændelser vil blive til 10-års hændelser og i værste fald til årligt tilbagevendende begivenheder. Hertil skal lægges, at vor kommune har en meget lang og sårbar kyststrækning og lange indsatsafstande. Inden længe har vi også to af landets farligste virksomheder på Masnedø, gødningslageret Yara og olieraffinaderiet Biofuels.

Der er i sandhed opbygget en trussel, der ikke maner til besparelser i beredskabet – snarere tværtimod.

Men det rører åbenbart ikke sognekongen, der bor langt fra stormfloder og farlige virksomheder.

Allan Huglstad, Vordingborg

Round-Up Kommunen v/ Bent Jørgensen, Møn

Torsdag d. 26 januar, kl.18, mødes kommunalbestyrelsen på Vordingborg Rådhus, bl.a. for at behandle pkt.15: "Evaluering af brug af spotsprøjtning til bekæmpelse af ukrudt". Som bekendt indførte Teknik- og Miljøudvalget i 2016, med udvalgsformand Thomas Christfort som fortaler, at genindføre brugen af Round-Up i kommunen, efter det havde været afskaffet siden 1996. Til mødet torsdag aften, er der på forhånd flertal for at fortsætte med giftsprøjtningen, med en besparelse i 2016, på 96 tusinde kroner, som eneste argument.

Det er desværre symptomatisk, for kommunens behandling af sager der lugter langt væk, at selve ordet Round-Up, ikke er nævnt en eneste gang, i den positive, halvanden side lange sagsbeskrivelse, der taler varmt for udvidelse af giftsprøjtningen. Der nævnes dog fra mindretallet, en stærk bekymring over, at der ikke er evalueret for miljøbelastningen. Men ikke desto mindre indstilles det, at sprøjtningen med Round-Up udvides til større arealer og samtidig gøres permanent. I 2016, er der sprøjtet med Round-Up på gader og torve, i alle 3 købstæder i kommunen.

Bent Jørgensen, Møn

Det såkaldte demokrati v/ Bent Jørgensen, Møn

Lovsangene over vores demokrati er mange, for det at vi har det, står som regel uden for diskusion.

Et eksempel fra det sidste kommunalvalg i Vordingborg Kommune viser dog, at når de etablerede partiers interesser skal fremmes, bliver demokratiet sat uden for døren. Det skete, da partierne skulle have den afsluttende paneldebat i en valgudsendelse på TV-ØST, og hvor den nyopstillede, Borgerlisten, blev nægtet adgang. Ifølge udtalelser til pressen, af direktøren på TV-ØST skete det, fordi Borgerlisten hverken var repræsenteret i Kommunalbestyrelsen eller i Folketinget, og så havde man forøvrigt ikke så god plads i studiet. Det viste sig senere, at Borgerlisten kun manglede en håndfuld stemmer i at blive valgt, stemmer som de sandsynligvis havde kunnet hente, hvis TV-ØST havde givet dem plads og synlighed i paneldebatten.,

Senere har Vordingborg Kommune gjort deres, for at skrive Borgerlisten ud af historien, for på den kommunale side i den lokale telefonbog, Mønbogen, viser "Fordelingen af gyldige stemmer", som der står, at Borgerlisten ikke er nævnt blandt de opstillede partier, selv om deres stemmer selvfølgelig var gyldige, dog uden repræsentation. Der blev, som der står, afgivet 27.509 stemmer ved valget, men tæller man partierne sammen der står der, bliver tallet kun 25.464 ialt, så de resterende, afgivne 2045 stemmer, finder kommunen det ikke værd at gøre rede for, helst skal de puttes af vejen, så her er man enige med TV-ØST.

Bent Jørgensen, medlem af Enhedslisten, Møn

Passer Vordingborg Kommune på vores børn og pædagoger?

DR omtalte den 6. januar, at de Radikale nu går ind for indførelse af minimumsnormeringer, og at socialdemokraterne overraskende siger nej. Se omtalen her…

Havde jeg for få år siden hørt om dette, ville jeg have sagt nej til sådant et forslag, men i dag er jeg blevet meget klogere på forholdene i vores børnehaver og børnehavernes betydning for samfundsudviklingen. Jeg har gennem de sidste 4 år interesseret mig meget for arbejdet i vores dagsinstitutioner, herunder som næstformand for en børnehave gennem knap et år.

Mine iagttagelser kan kort sammenfattes således:

  1. Langt hovedparten af de børn, der møder op i børnehaverne er et produkt af curlingsforældre, der ikke er i stand til at opdrage deres børn. Børnene repræsenterer en MIG-MIG-MIG-KULTUR og bærer tydeligt præg af, at forældrene ikke sætter grænser for deres børn. Børnenes sociale kompetencer er ikke udviklet hjemmefra, hvilket giver sig til kende i en børnehave med kaotiske konflikter, hvor alle børn på en gang vil have voksenopmærksomhed konstant.

 

  1. Pædagogerne er total overbelastet med stress til følge – der er stort set ikke tid til pauser og udarbejdelse af den efterhånden anseelige administrative arbejdsmængde, dagsinstitutionerne pålægges. Der er ganske enkelt for få pædagoger til for mange børn på en gang.

 

  1. Børn opholder sig de første 5 år i vuggestuen og børnehaven. Men det er ikke rigtigt gået op for samfundet, at pædagogerne i disse år er mere sammen med børnene end børnenes forældre. Og disse første 5 år er de år, der har aller størst betydning for børnenes formning og udvikling. Det er i disse år, hvor børnenes hjerner formes gennem børnenes spejling i de voksnes adfærd, det er her børnene udvikler sig ved at efterligne de voksens måde at opføre sig på i forskellige situationer.

 

  1. Den digitale udvikling har forført vores politikere, som i visse tilfælde er begyndt at tvinge tablets ind i børnehaverne, og det på trods af, at der er forskning, der viser, at det hæmmer børnenes sociale udvikling. Forskning viser, at menneskets evne til at forstå følelser og stemninger og aflæse andre i daglige relationer udvikles i barnets først 4 til 5 leveår, ved at barnets ansigtsmuskler spejler de voksnes ansigtsudtryk, og at det er her barnets hjerne formes til at forstå sig selv i forhold til andre.
     
  2. Når man tillige kan konstatere, at mange forældre hjemme giver børnene en tablet for at få fred til voksensamvær uden børnenes forstyrrelser, er det en skræmmende udvikling, der tegnes for fremtidens samfund.

 

Min konklusion er:

Dette burde få politikerne og forældrene til at blive bevidste om, at det de facto er pædagogerne, der i praksis har fået ansvaret for vores børns opdragelse – om de vil det eller ej. Og hvordan kan man så forsvare, at underprioritere dagsinstitutionernes pædagogiske normeringer?

Vort samfunds sammenhængskraft hviler i fremtiden på de børn, der i dag udvikles (opdrages) af pædagogerne i vores dagsinstitutioner. Det er en løgn og selvbedrag, hvis der er nogen, der tror, at det er forældrene, der udvikler deres børn, for forældrene er på arbejde i de fleste af børnenes vågne timer, og jeg kan konstatere, at deres børn møder op i børnehaverne med et tab af sociale kompetencer.

Og det er børnenes sociale kompetencer, der er forudsætningen for vores samfunds sammenhængskraft. Det er udviklingen af børnenes sociale kompetencer, der er vores kulturbærer. Det er gennem opdragelsen, at vores børn lærer at se sig selv i sammenhænge med andre, at det er vigtigt at samarbejde frem for MIG-MIG-MIG og at udvikling af empati og sociale kompetencer er væsentlige værdier.

Hvis ikke forældre og ansvarlige politikere bliver bevidste om tingens tilstand, og erkender at der skal reageres på det, så forudser jeg, at det ikke blive muligt at vende udviklingen og at det vil være slut med det samfund, vi kender til i dag.

 

Og hvordan ser så normeringerne ud i Vordingborg Kommune?

I følge KORAs kortlægning af kommunernes personaleforbrug i dagtilbud i perioden fra 2007 til 2012 ser det således ud:

 

Vordingborg Kommune

Normering (barn pr voksen)

0-2-årige

Normering (barn pr voksen)

3-5-årige

4

7

BUPL anbefaler

2,5

5

 

Jeg kender ikke tallene for 2016, men er ikke optimistisk mht, at de skulle have udviklet sig i en positiv retning, snarere tværtom.

Politikerne har som arbejdsgivere desværre ofte den automatreaktion, at BUPL jo er en fagforening, der bare vil have flest mulige medlemmer i arbejde. Men BUPL repræsenterer altså fagkundskaben og selvom, at BUPL varetager deres medlemmers interesser, så ændrer det ikke på det faktum, at der er en stigende udvikling af stress blandt pædagogerne med et stigende antal sygedage til følge, og at taberne i dette spil, er vores børn og i sidste ende vores samfunds sammenhængskraft.

Tænk lige lidt over det.

Leif Jeberg

Kværulant eller borgerrettighedsforkæmper? v/ Bo Brebøl, Nakskov

PortratfotoBoBrebolDet er trist, at vi i dagens Danmark behøver en Borgerrettighedsbevægelse og en mand som Uffe Thorndahl. Nu har borgmestrene i Guldborgsund og Vordingborg kommune så nærmest valgt at lyse den besværlige mand i band. Det får ikke problemet til at forsvinde.

Jeg vil holde mig til begivenhederne i disse to kommuner og ikke forplumre billedet med andre uheldige begivenheder fra det ganske danske land. Jeg vil yderligere begrænse mig til kloaksagen i Klodskov, som Guldborgsund kommune for nylig har tabt med piber og trommer, og til kloaksagerne i Vordingborg kommune, der forekommer lige så håbløse.

Det er trist, at ingen af borgmestrene eller de ledende embedsmænd vil lytte til borgernes fornuftige udsagn, men i stedet vælger at lytte til falske profeter (læs: Advokatfirmaet Horten), hvor de for borgernes penge køber forkerte "ekspertudsagn".

Det mindste man kunne ønske sig af borgmestrene og deres forvaltning var, at de holdt orden i eget hus og egne arkiver. Så ville de lynhurtigt kunne besvare ethvert kritisk spørgsmål.

Den korte historie er, at en række borgere har fastholdt, at der ikke må opkræves tilslutningsbidrag for nye kloakanlæg på ejendomme, som i forvejen er tilsluttet en kommunal kloak. Det har fået de kommunale forvaltninger i Guldborgsund og Vordingborg til at udfolde store anstrengelser for at tilsløre og benægte eksistensen af gamle kloaker. Man kunne forvente, at kommunerne loyalt ville følge loven; men det er desværre ikke sket. Tværtimod har ledende politikere og embedsmænd søgt at fordreje kendsgerningerne og bortskaffet nogle beviser samt benægtet eksistensen af andre beviser. Det kræver nærmest overmenneskelige kræfter at arbejde imod en sådan magtfordrejning. Uffe Thorndahl, der som civilingeniør er ekspert inden for netop kloakering, fortjener ros for sit vedholdende arbejde.

Jeg har for år tilbage deltaget i de indledende møder om den nye kloakering i Magleby. Jeg fremlagde tinglyste dokumenter om den tidligere gennemførte kommunale kloakering. Borgmester Knud Larsen, udvalgsformand Thomas Christfort og kommunaldirektør Lau Svendsen Tune valgte at benægte fakta. Den politik har de stædigt fastholdt, og det kulminerer nu med inkassosager imod en stribe sagesløse borgere i Magleby. Inkassosagerne er ulovlige både fordi selve kravet på tilslutningsbidrag strider imod lovens bestemmelser og fordi Vordingborg Forsyning som 100% kommunalt ejet forsyningsselskab alene må inddrive sine fordringer igennem Skat og ikke selv anlægge fogedsag. Inden direktøren for Vordingborg Forsyning indleder selvstændig inkasso, burde han overveje, om bukserne nu også kan holde til det.

Den fornyede kloakering af Magleby er ikke den første ulovlighed på Østmøn. Allerede før kommunesammenlægningen kloakerede man en sydligere linjeføring fra det nye Geocenter. Det finansierede Knud Larsen & Co. ved at pålægge Geocentret en tilslutningsafgift på en halv million kroner og vælte den resterende byrde på over 20 millioner kroner over på en række sagesløse ejendomsbesiddere. Jeg var en af disse og opnåede i den anledning at blive kaldt i fogedretten. Fogedretten henviste sagen til ordinær ret, fordi den var for kompliceret til en umiddelbar afgørelse. Den ordinære retssag endte med, at kommunen hævede sagen, men "glemte" at betale mine sagsomkostninger, hvilket ellers er et ufravigeligt princip, når en sagsøger hæver en sag.

Når borgmester Knud Larsen med hele det kommunale magtapparat i ryggen fordrejer oplysningerne i visse arkiver (BBR) og gør andre vanskeligt tilgængelige, må det nødvendigvis slå gnister, når ihærdige borgere kræver, at loven sker fyldest.

Som næstformand i Borgerlisten i Vordingborg Kommune hylder jeg princippet: "Lyt til Borgerne!" Jeg kan kun opfordre Knud Larsen & Co. til også at hylde dette princip, fremfor at forsøge at svine en ihærdig mand til. Både rettens dom og vælgernes dom kan blive særdeles hård, hvis man fortsat vælger at fremture.

Med venlig hilsen

Bo Brebøl, Nakskov

Stort tillykke! v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenI ugens løb, kunne man læse i pressen, at Vordingborg Kommune og Statens årlige tilskud til spillestedet Stars i Vordingborg, vil fortsætte de næste 4 år, med 1,7 million fra Staten og 1,57 million fra kommunen, eller sammenlagt 3,27 millioner årligt. Denne såkaldte krone til krone ordning fra Statens side, er en rigtig god ide, for så bliver kommunen helt automatisk belønnet for sine kulturaktiviteter, jo mere jo bedre.

På samme vis, er billedkunstnerne i Vordingborg Kommune, dvs malere, billedhuggere, grafikere og kunsthåndværkere, også blevet begunstiget af krone til krone ordningen, idet man har oprettet et Billedkunstråd og givet 50.000 kr. årligt til formålet, som så automatisk er blevet fulgt af 50.000 kr. fra Statens side, så dermed 100.000 kr. ialt, til billedkunsten, hvert år.

Efter en del bump på vejen, er det lykkedes at komme igang, så kunstnerne fra nu, kan sende ansøgninger om at komme i betragtning til uddelingerne, disse uddelinger, kan jo samtidig ses som et plaster på såret, efter at kommunen trak sin støtte, til Sommerudstillingen på Madsnedø.

Bent Jørgensen, Møn

Inhabilitet og forgældede godsejere v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-Huglstad

Vordingborg Kommune nægtede at undersøge, om Thomas Christfort var inhabil i sager vedr. Marienborg og godsejeren fru Natorp. Man skønnede blot, at han var habil, og det samme gjorde Statsforvaltningen: Nu har ministeriet returneret sagen til Statsforvaltningen.

Marienborg har en ejendomsværdi på 103 mill., men er belånt for 124.585.000. Af gårde under Marienborg er Egeløkke belånt for 155 mill., selv om ejendomsværdien kun er 42.5 mill. Det giver en belåningsprocent på minus 265!! Frøhave, der er 23.2 mill. værd, er belånt for 30 mill. Alle ejendomme tilhørende fru Natorp er belånt til langt over skorstenen. Som almindelig parcelhusejer er det uforståeligt, at det kan lade sig gøre.

Med røven i vandskorpen forstår man bedre, at der ikke er råd til rent vand på godset, at næsten alle ansatte er lavtlønnede østeuropæere, at godsets udlejningsejendomme er dårligt vedligeholdte, og at kommunen må betale for nye tag. Man forstår også, at fruen er afhængig af driftsfællesskabet med Nybøllegård, ejet af udvalgsformand Thomas Christfort. Deres fælles firma er et interessentselskab, hvor de begge hæfter for gælden.

Men Christforts økonomi er heller ikke sund. Nybøllegård er overbelånt med 7.530.000 kr., og hans firma gav et lavt afkast i 2015, hvor bruttofortjenesten kun var 171.000. Til gengæld har han sørget for nogle gode kommunale vederlag, så han kan overleve.
Christfort har en klar interesse i, at den gældsplagede fru Natorp ikke går fallit og river ham med i faldet. Derfor opfylder han Forvaltningslovens krav om inhabilitet, idet denne i § 3 omtaler ”omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed”.

I forvejen optræder Christfort med 2 kasketter som teknik og miljø-formand og formand for Forsyningen A/S, og her har Statsforvaltningen tidligere gjort opmærksom på, at der kan være habilitetsproblemer – men det rører åbenbart hverken kommunalbestyrelsen eller forvaltningen.

Allan Huglstad, Vordingborg

Knud Larsen mopper v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadEndnu en gang skal vi være vidne til borgmesterens mobning af personer, han ikke kan lide. Denne gang er det hans yndlingsoffer: Uffe Thorndahl. Det sker i Sjællandske 19/11 ved de sædvanlige usandheder og med borgmesterens yndlingsskældsord ”infam”.

Først omtaler Knud Larsen en sag, Thorndahl har rejst, og ”hvor Statsforvaltningen giver kommunen medhold”. Denne sag er med på det kommende byrådsmøde, men her fremgår det, at Statsforvaltningen ikke har kompetence til at udtale sig om sagen, der omhandler lovgivning, der ligger uden for Statsforvaltningens tilsyn. Unægtelig en anden udlægning end borgmesterens.

Jeg vil derfor bede borgmesteren om at dementere sin udtalelse.

Dernæst nævner Knud Larsen, at Thorndahls støtter ”er begyndt at bede om aktindsigt i, hvilke sager Uffe Thorndahl beder om aktindsigt i”, hvilket ”gør belastningen på kommunen tungere”. Hvem i alverden skulle have denne særegne interesse – bortset fra pressen måske? Og skulle der evt. være nogle, der vil læse med, kan det i hvert fald ikke generere det store arbejde at trykke på send-knappen en ekstra gang.

Jeg vil derfor bede borgmesteren om at dokumentere sin påstand.

Knud Larsen lyder som en sur, gammel og træt mand, der for længst burde være pensioneret. Det er derfor tilgiveligt, at hans overblik og hukommelse svigter. Men hvis Knud Larsen ikke kan dementere eller dokumentere sine oplysninger, må konklusionen være, at han lyver, og det vil i så fald blive hans eftermæle.

Allan Huglstad, Vordingborg

Tagvinduer i Præstø v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadI den skønne stad Præstø har de et pakhus med en høj bevaringsværdi på Svend Gønges Torv 4A. Ombygningen dvs. byggetilladelsen – herunder 3 tagvinduer – blev i 2007 godkendt af kommunen. Resultatet var dog 15 vinduer, men det valgte kommunen ikke at gøre noget ved – på trods af den høje bevaringsværdi.

I 2008 bliver Adelgade 71A renoveret. Bygningen har en lav bevaringsværdi, men alligevel har kommunen nægtet at godkende de 16 tagvinduer, idet man kræver de 10 fjernet. I stedet forfølges ejeren – en driftig erhvervsmand – med bål og brand – herunder dagbøder.
For menigmand er denne forskelsbehandling både fagligt og sagligt uforståelig. Også for mig, der er bestyrelsesmedlem i Vordingborg Bevaringsforening. Vinduerne er ikke just kønne, men ud fra en lighedsbetragtning siger almindelig sund fornuft, at når 12 ”ulovlige” vinduer i det gamle pakhus med den høje bevaringsværdi kan tillades, så kan 10 ”ulovlige” vinduer i det lidet bevaringsværdige Algade 71A også tillades.

Kommunen – og her tænker jeg på både forvaltningen og teknik-og miljøformanden Thomas Christfort – har ikke kunnet forklare denne forskelsbehandling. Eller har ikke været interesseret i at forklare den – måske fordi man ikke vil tabe ansigt og indrømme fejl i sagsbehandlingen.

Resultatet er, at rygterne kan få frit løb. Hvilket er forståeligt, når man ihukommer de mange kommunale lovovertrædelser. Har politikerne mistet styringen af embedsværket? Er der tale om vennetjenester? Hvilke gode forbindelser har udvalgsformanden til det ene byggeri – og hvilke dårlige forbindelser har han til det andet? Skal retfærdigheden vente til næste kommunalvalg og Christforts afgang?
Derfor Christfort: Hvis du ikke på et forståeligt og jævnt dansk kan fortælle og dokumentere, hvorfor der er så stor forskel på de to sager, så afslut denne idiotiske sag og godkend de vinduer!

Allan Huglstad, Vordingborg

Syndebukke i rette tid v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenSøren Espersen, Dansk Folkeparti, bedyrer, at han skam kun er den formelle næstformand for A/S Meld&Feld, et mindre selskab under EU`s paraply, sat til verden som bekvem malkeko for ligesindede partier, der gerne vil smykke sig med lidt glamour, men det koster jo, og så må man se stort på EU`reglerne. Men dette illegale hul i EU`s kasse, har desværre medført en del, for ikke at sige megen omtale i pressen, så man forstår da godt, at SE synes at folk folk skal tænke på noget andet. Så hvad er mere bekvemt, end at kaste sig over Dansk Folkepartis sædvanlige syndebukke, nemlig muslimerne.

Ifølge hans læserbrev, i Dagbladet Sjællandske, d. 1. november, så har selvsamme muslimer ufine planer om, at etablere ikke mindre end en moskè på Gåsetorvet, midt i Vordingborgs bymidte, og med selveste Valdemar Atterdags hjem, det historiske Gåsetårn, som nærmeste nabo, som han skriver. Det var nyt for mig, og sikkert for en del historikere, med Gåsetårnet som kongebolig, men sigtet er klart nok, man hører allerede høtyven og leen blive fundet frem i udhusene, for er der noget der er helligt og ukrænkeligt, så er det da de kongelige.

Således opgejlet, kan befolkningen videre underholde sig med, hvad hvad SE kan fremmane af skræmmebilleder, når muslimerne står tæt på Gåsetorvet, hvorefter han slår hovedet på sømmet og rammer danskernes ømmeste punkt, for som han antyder, kan også parkeringsforholdene blive truet. Så nu må borgmester Knud Larsen tage affærre, så der forhåbentlig kan stikkes en administrativ pind i projektet.

I modsat fald vil Søren Espersen tage sagen op i Folketinget, forudsat,  formoder man, at hans såkaldt formelle post i A/S Meld&Feld, ikke i mellemtiden har dømt ham uværdig til at sidde i det høje ting.

Bent Jørgensen, Møn

Kommunens hadeobjekt nr. 1 v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadSå er vi kommet til den årlige kommunale udhængning af ”en borger fra Østmøn”, der i retfærdighedens tjeneste hver dag hjælper borgere, der trynes af kommunen.

Flertalsgruppen har endnu en gang ansat en medarbejder for angiveligt at behandle Uffe Thorndahls ønsker om aktindsigt.

Det ansvarsfulde hverv bestrides af en jurist til 510.000 kr. Det er påskønnelsesværdigt, at kommunen vil reducere arbejdsløsheden, men hvor finder man en vinkelskriver, der vil nøjes med så lidt? Til sammenligning tjener den HK-uddannede sekretariatschef ca. 750.000!

Jeg har selv arbejdet med kommunens arkivrod med Rigsarkivarens velsignelse og har fået lov at se alt – også social- og personalesager – og uden juristhjælp. Det job kan bestrides af en deltidsansat pensioneret medarbejder, der er i stand til at hente papir i kælderen, scanne/kopiere og sende det videre til ansøgeren. Eller endnu bedre: At lade ansøgeren selv stå for arbejdet, hvilket Uffe Thorndahl har gjort i utallige tilfælde. Det er lodret løgn, at det kræver en jurist på fuldtid. Snarere er det et forsøg på at ansætte en ekstra medarbejder til andre gøremål og bagefter skyde skylden på ”en borger fra Østmøn”. Når kommunen ikke kan overholde lovens tidsfrister eller producerer svar af lav kvalitet, skyldes det formentlig, at denne prokurator har andet at lave.

I stedet ansætter man en overkvalificeret paragrafrytter. Siden 2015 har det borgerlige flertal spildt 1.375.000 skattekroner – selv om der var billigere løsninger.

Jeg har selv søgt stillingen og har tilbudt at arbejde gratis, dvs. som frivillig, bare jeg kunne deltage i julefrokosten. Men nej tak – den slags borgerhjælp er man ikke interesseret i – det kunne give pinlige afsløringer af mangler i forvaltningen. Og duer ikke, hvis man ønsker at skjule noget. Jeg har også foreslået at give Thorndahl en forskningstilladelse efter arkivloven – som jeg bl.a. har fået – men nej, det tør man ikke!

Allan Huglstad, Vordingborg

Hundeskov eller unge 2. v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenI oktober, havde jeg et indlæg i Sydsjællands Tidende og Ugebladet for Møn, der handlede om kommunens mange nedrivninger af huse på Østmøn, efterladende tomme grunde som naboerne så kunne bruge som bålplads eller anden aktivitet, ifølge udmeldinger fra kommunen, en hundskov er allerede etableret på en 10.000 m2 stor grund, efter et nedrevet hus.

Min indvending var, at disse grunde kunne kommunen istedet sælge billigt til de unge mennesker, for hvem det nærmest er umuligt at komme ind på ejendomsmarkedet, med den førte kreditpolitik. Den løsning kunne i bedste fald give endnu mere dynamik til Østmøn, som vi, til eksempel, så i 70`erne på Vestmøn, hvor unge studerende, lærlinge og kunstnere købte faldefærdige huse, da der dengang ikke var statsstøtte til nedrivninger, og det vil jeg da påstå har været en fordel for Møn, for de unge fra dengang bor her endnu, og husene fra dengang kan man ikke genkende idag.

Men i et indlæg i ovennævnte blade,sidst d. 4. november i Ugebladet for Møn, har Keld Nielsen, Liselundvej, skrevet, at han er sikker på, at kommunen ville elske at mødes med de unge mennesker jeg skriver om, og derefter sælge dem de tomme grunde. Det ville da være dejligt, men jeg har blot ikke set noget forsøg fra kommunens side på, at sælge disse grunde. Og i bedste fald stadig med huset på, for nedrivningspengene må gerne istedet bruges til restaurering, men det har man vist glemt i kommunen. Adskillige af de huse vi så inden nedrivningen på Østmøn, var i noget bedre stand, end de huse der blev flyttet ind i, i 70`erne.

Men de træge politikere ser straks problemer hvis man sælger til folk, der ikke betaler en fed skat fra start, og det var vel også derfor, at man havde så travlt med at rive husene ned, så man ikke risikerede noget. Men tak til Keld Nielsen, for at holde liv i debatten, for er der noget vi trænger til i kommunen, så er det da, at få vores politikere ud af deres fastlagte spor, der ikke rigtig fører nogle vegne.

Og tilslut. Jeg ved hvad det betyder for en byfamilie, at komme ud og få en plet jord, med grønt græs og en blå himmel hele vejen rundt. Men jeg ved også, at det for mange er en umulig drøm.

Bent Jørgensen, Møn

Vores dejlige strande v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenVores kommune praler med rette, af  vores lange kystlinje, som et særligt aktiv. Der kan dog være steder, der ikke er helt så pralende. Billederne her viser rester fra arbejdshavnen på Farø, der er blevet parkeret på stranden ved Madses Klint på Vestmøn, længere fremme ligger betonelementer i så stor en bunke, så man ikke kan komme videre langs stranden.

Forhistorien er, at Møn Kommune fik tilbudt arbejdshavnen for een krone, efter at havnen havde sluttet sin mission, under bygningen af Farø-broerne, hvor forsyningsskibene udgik herfra. Men da kommunen ikke ville købe havnen, skulle den fjernes, normalt et dyrt projekt, men nu fik lodsejerne tilbudt betonaffaldet, som kystsikring, og det må kommunen være gået med til, for nu begyndte lastbilerne at rulle ud hvor de bedst kunne komme til og hælde affaldet ud over klinterne, hovedsageligt i området ved Fanefjord Skov og Slotshaven.

Værdien af denne tilfældige kystsikring kan nok anfægtes, men især, at det drejede sig om armeret beton, hvis lange jernender stak ud alle vegne, så badegæsterne skulle virkeligt passe på, ikke at blive spiddet, både på land og ude i vandet. Det medførte en kort overgang, at en smed blev hyret, til at svejse disse jernspyd af, men det sluttede inden alt var fjernet. Så problemet ligger der stadig, så gad vide om kommunen føler sig ansvarlig for tidligere politikeres synder, og vil sørge for, som det første, at affaldet ikke udgør nogen fare for badegæsterne men også, at dette betonaffald bliver anbragt på en måde, så det beskytter kysten og samtidig ikke spærer for den frie færdsel langs stranden.

Bent Jørgensen, Møn

be-2bent-1

Hundeskov eller unge? v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenNærmest brutalt, har Vordingborg Kommunes politikere ført sig frem på Østmøn, først med deres borgerfjendske kloakering af Magleby, uden hensyn til at få deres egen fremfærd prøvet ved en retssag, men også ved deres nedrivning af 30 huse, systematisk opkøbt på tvangsauktioner, hvor lejere blev sat på gaden, uden at skele til lejeloven. Det sidste, har denne uges fødselar, tillykke!, nemlig Uffe Thorndal, Klintholm, så effektivt gjort opmærksom på, gennem sin optrevling af kommunens fremfærd i sine skrivelser, i lighed med andre sager han har behandlet, med den sædvanlige veloplagte, stædige grundighed, som politikerne har god grund til at frygte.

Men med hensyn til de 30 nedrevne huse, så ligger jo tilbage ligeså mange grunde, som til en rimelig pris kunne være et trækplaster, for lige så mange unge familier, der ville skabe sig en fremtid på Møn. Men det sker selvfølgelig ikke, for de grunde kan naboerne da bare bruge til grillplads, eller hvad de nu har lyst til, og på Nørrebyvej i Borre, er en 10.000 m2 stor grund, svarende til 10 villagrunde, efter et nedrevet hus, blevet overladt til naboerne til hundeskov.

Bent Jørgensen, Møn

Christfort er inhabil v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadDa Birgitte Natorp overtog Marienborg på Vestmøn, var godset i økonomisk uføre. Ved en ihærdig indsats og låntagning blev det bedre, men tiderne er ikke gunstige for gældsplagede landbrug.

Når fru Natorp ikke vil tilsluttes Gammelsø Vandværk, men hellere vil lappe på godsets egen vandforsyning – dvs. fortsætte med at levere forurenet vand til sine lejere – er det ikke ond vilje, men et spørgsmål om økonomi. Dette afspejles også i den mangelfulde vedligeholdelse af de ca. 40 lejemål, hvilket bl.a. har medført skimmelsvamp i flere af husene.

Men gudskelov har hun Thomas Christfort, ejer af Nybøllegaard og formand for Teknik- og Miljøudvalget, der kan hjælpe hende på rådhuset og i landbruget. De er nemlig begge ejere af maskinfællesskabet MN I/S, der driver begge godsers landbrug, og de har fælles driftsleder, der også er direktør for MN I/S.

De har med andre ord en sammenflettet økonomi. Hvis Marienborg mangler penge, har det også indflydelse på Nybøllegård og på Christforts økonomiske forhold.

I Forvaltningslovens § 3 findes regler om habilitet ved udøvelsen af offentligt hverv. Heraf fremgår bl.a., at den, der virker inden for den offentlige  forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis ”vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald”, eller ”sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed,”, eller ”der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed”. Disse regler sikrer, at der træffes objektive og saglige beslutninger uafhængige af personlige og økonomiske interesser.

Kommunalbestyrelsen må derfor sætte Christfort uden for døren, når Marienborg er på dagsordenen – både når det gælder forurenet vand, nedrivning af bevaringsværdige bygninger, tilskudsordninger eller vedligeholdelse af lejemål.

Allan Huglstad, Vordingborg

Thomas Christfort stiller ikke op ved næste kommunalvalg v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadDen officielle forklaring er for meget arbejde. Det vidste han fra sin første valgperiode, men alligevel overtog han begærligt både formandsjobbet for Teknik og Miljø og for Vordingborg Forsyning. Men han kan jo fraskrive sig de vellønnede jobs og blive menigt byrådsmedlem. Hvis han er hårdt presset, kan han også udtræde af byrådet. Det ville glæde mange.

Som årsag kunne han undskylde sig med, at han psykisk ikke kan tåle den ”svinske og hadske tone”, han åbenbart møder på facebook. Det kan i hvert fald ikke være de lokale medier, hvor redaktørerne vogter nidkært over, at der ikke anvendes utilbørligt og injurierende sprog.

Christfort er især plaget af en person, han kalder ”vores egen Donald Trump”, der ”notorisk siger noget, der er forkert”. Hvis dette er rigtigt, burde Christfort gå i dialog med denne person og fortælle sin version af sandheden. Det sker bare ikke, og Christfort vil da heller ikke sætte navn på denne person, som formentlig er en fantasifigur?

En anden forklaring kunne være, at den konservative bestyrelse har bedt ham om at fordufte. Christfort har ikke vælgertække og slet ikke på den mønske hjemegn. Værre er, at ingen ved, hvad der er konservativ politik, og hvad der er Christforts politik, der mest minder om Liberal Alliance eller det gamle Højre. Sidste valg halverede de konservative stemmer, og mandattallet faldt fra 3 til 1. Skrækscenariet er: Ingen konservative i byrådet.

Derfor handlede bestyrelsen. I stedet har de kørt en – uden for Lundby – ukendt spidskandidat i stilling. Navnet er Daniel Irvold, og han har med sine fornuftige synspunkter på bl.a. kæmpevindmøller og skolestruktur været i opposition til Christfort. Det bliver op af bakke at reparere det konservative image, men jeg håber, han klarer det, og vil ønske ham al mulig held.

Allan Huglstad, Vordingborg

Godsejerhykleri af værste skuffe v/Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadThomas Christfort, formand for Teknik- og Miljøudvalget, har lukket aktindsigten vedr. Marienborgs forurenede vandforsyning grundet godsejerfruens ”private forhold”. Hermed har Christfort mulighed for at manipulere med sandheden, og lejerne er blevet gidsler. Men for godsejere, der lever i et andet århundrede, har det næppe betydning, at (underbetalte?) østarbejdere skal forgiftes med plantegifte, gødningsrester og colibakterier.

Her er nogle fakta – på trods af manglende aktindsigt:

  • Marienborgs vandværk fra ca. 1950 har ikke en tidsvarende vandrensningsteknologi.
  • Siden 1995 har Møn Kommune konstateret forureningen.
  • 2010 afslår Vordingborg Kommune en boretilladelse, fordi det ikke vil forbedre det nedslidte vandværks vandkvalitet, og en tilslutning til Gammelsø Vandværk er billigere og i overensstemmelse med Møns vandforsyningsplan.
  • 2012 giver en klage kommunen medhold fra Natur- og Miljøklagenævnet.
  • 2013 udsteder kommunen påbud om at forbedre vandkvaliteten.
  • 2014 anbefaler Klagenævnet et påbud om tilslutning til alment vandforsyningsanlæg.
  • 2014 har forvaltningen lavet en ny vandforsyningsplan, hvor godsernes vandværker skal lukkes og i stedet tilsluttes de almene vandværker. Christfort får udsat planen og laver en alliance med kommunens godsejere og Venstrebønderne (med egne boringer/brønde), og med Dansk Folkepartis accept. Aftalen giver godserne valgfrihed, dvs. at godsernes gamle vandværker kan fortsætte.
  • 2015 får Marienborg 9 måneder (!) til at forbedre vandkvaliteten samt tilladelse til en undersøgelsesboring – vel vidende, at en klage vil have opsættende virkning – hvilket sker, da Gammelsø Vandværk klager over boretilladelsen.
  • Ved påbuddets udløb 1/3 2016 er vandkvaliteten uændret, og embedslægen er vred. Derfor kræver kommunen tilslutning til Gammelsø inden 3/6, hvilket ikke sker. Derfor politianmeldelse.
  • Christfort udtaler 11/8, at han er helt sikker på, at Klagenævnet giver boringstilladelse, hvilket er ønsketænkning, da Klagenævnet tidligere har sagt nej og anbefalet tilslutning.

Konklusion: Christfort har med sin kyniske godsejeralliance og forhalingstaktik bragt lejerne i denne ulykkelige situation. Nu kan der igen gå måneder med beskidt vand.

Allan Huglstad, Vordingborg

Bolighajen Vordingborg kommune v/ Uffe Thorndahl, Ambassadør for Borgerretsbevægelsen

Uffe-ThorndahlDet vakte opsigt blandt beboerne i Magleby, at Vordingborg kommune på en tvangsauktion overtog ejendommen Klintholm Havnevej 6, som var beboet ( lejet )  af en enlig mor med to børn.

Tvangsauktionen var bl.a. udløst af manglende betaling af et kloaktilslutningsbidrag. Et bidrag der i øvrigt var pålignet ulovligt, da ejendommen allerede var tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg. D. 11.12.2013 skriver den enlige mor til borgmester Knud Larsen bl.a. :

"Jeg har boet her i 9 år og er nu opsagt med 5 måneders varsel pga. at Vordingborg kommune vil rive det ned. Synes du det er okay, de har ikke engang været ude og se om det overhovedet er nedrivningsværdigt. Jeg står nu med 2 børn og alle vores dyr og skal til at finde noget nyt at bo i."

Vordringborg kommune foretog opsigelsen af lejemålet med henvisning til lejelovens § 83 stk.1. Denne bestemmelse fratager lejeren stort set al den beskyttelse, der er i lejeloven, men bestemmelsen kan først lovligt anvendes, såfremt kommunen forinden har besluttet, at ejendommen skal nedrives. Det gjorde kommunen imidlertid først 8 måneder efter, at lejemålet var opsagt. Opsigelsen er derfor alene af denne grund klart ulovlig.

En nedrivningsbeslutning kan endvidere først foretages af kommunen, såfremt kommunalbestyrelsen efter boligreguleringslovens § 46 har besluttet at nedlægge boligen. En sådan beslutning har kommunalbestyrelsen imidlertid aldrig truffet. Det betyder, at lejeopsigelsen er dobbelt ulovlig. Hertil kommer, at ejendommen samtidig med var vurderet som bevaringsværdig, idet der blot skulle anvendes lidt midler til at istandsatte facaden med fornyelse af vinduer etc.

Kommunen har således overhovedet ikke vurderet ejendommens kvaliteter før kommunen misbruger skatteydernes penge til en komplet uforslåelig og usaglig nedrivning.

I den første sætning i grundlovens § 72 er bestemt :

" Boligen er ukrænkelig."

Denne grundlovsbeskyttelse har Borgmester Knud Larsen og Vordingborg kommune således groft overtrådt i forbindelse med den ulovlige uddrivelse af en enlig mor med to børn.

Uffe Thorndahl, Ambassadør for Borgerretsbevægelsen

Kampen om det giftige vand v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadKommunalt kammerateri og magtmisbrug har kronede dage med Thomas Christfort som dobbeltformand for Teknik- og Miljøudvalget og Vordingborg Forsyning. Det gavner de store landbrug og især ”godsejermafiaen” på Møn. Her gør man, som man plejer, og Christfort er et værdigt medlem med sin kæmpebøde for miljøsvineri. Samtidig har han en engleblid tålmodighed over for sandtyven Scavenius, Klintholm, der i årevis har forurenet Vrinskebækken.

Nu er den gal på Marienborg hos Birgitte Natorp, der leverer forurenet vand til sine 9 husstande/lejere. Også her har Christfort flere kasketter, idet han deler forvalter og maskiner med godsejerfruen.

Marienborgs vandværk ligger tæt på stald, benzintank, vaskeplads og plantegifte og har i årevis været nedslidt, snavset og uhygiejnisk. Her er der fundet 9 forskellige plantegifte og for meget chlorid, fluorid, ammonium og nitrit, og siden 2011 har embedslægen givet kogeanbefaling pga. bakterier.

I 2013 udstedte kommunen påbud om at forbedre vandkvaliteten, og i 2014 anbefalede Natur- og Miljøklagenævnet en tilslutning til offentligt vandværk. Her kastede Christfort masken, da han standsede sin egen forvaltnings vandforsyningsplan, der bl.a. ville lukke Marienborgs vandværk. Med til historien hører, at Christfort selv har været politianmeldt for at levere beskidt vand til sine lejere.

Selv om Sundhedsstyrelsen i 2012 anbefalede et kommunalt påbud om en ny vandforsyning, skete der intet før maj 2015, hvor Marienborg fik hele 9 måneder til at forbedre vandkvaliteten. Ved deadline 1. marts 2016 var intet sket, hvilket gjorde embedslægen vred: ”Forløbet er ganske usædvanligt, idet den tidsfrist for forbedring, som kommunen undervejs har accepteret, har strakt sig helt ekstraordinært langt.” 14. april påbød kommunen, at Marienborg skulle tilsluttes Gammelsø Vandværk inden 3. juni, hvilket ikke er sket.

Først nu har kommunen meldt fru Natorp til politiet. Samtidig har man nægtet aktindsigt grundet fruens ”private forhold”, hvorimod hensynet til lejerne er uvedkommende. Man aner Christfort i baggrunden…

Allan Huglstad, Vordingborg

Brøl fra en Venstreløve v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadI læserbreve i Sjællandske og Sydsjællands Tidende forsøger Venstres unge løve, borgmesterkandidaten Michael Seiding Larsen (MSL), at imødegå min kritik af Venstres økonomiske rod og brugen af hurraord.

Hvis jeg havde tilhørt oppositionen, havde MSL næppe svaret. Men når en person, der i snart 50 år har stemt borgerligt, påstår, at de borgerlige tømmer kommunekassen, må MSL gå til modangreb.

MSL har åbenbart været på kursus med Lars Løkke og lært, hvordan man skal skjule ubehagelige oplysninger og omskrive virkeligheden – og hvis det ikke virker, hvordan man kan miskreditere en vanskelig samarbejdspartner.

Borgerlisten så gerne, at etik blev et fast islæt i lokalpolitikken – og her kniber det for det borgerlige flertal med både en piratfisker og en miljøsviner. Hertil kommer dagens politik og til dels forvaltning med vennetjenester og ulovligheder, der kan give et dårligt kommunalvalg – medmindre kritikken kvæles.

Hvis MSL kunne frigøre sig fra Venstreretorikken, ville et nuanceret svar på den slunkne kommunekasse være: ”Vi har investeret meget for at udvikle kommunen. Det er ikke borgerlig politik at tømme kassen, og vi burde nok have tænkt os om. F.eks. kunne erhvervsparken være udbygget i mindre etaper”. Dette svar ville tage brodden af enhver kritik.

I øvrigt bør en borgmesterkandidat vel være imødekommende over for et parti, der har en del tankegods til fælles, f.eks. nej til kæmpevindmøller? Det er måske Borgerlisten, der skal sikre ham borgmesterposten?

Hvis MSL bevægede sig uden for Vordingborgmiljøet i Stars og Panteren, ville han vide, at hverken jeg eller Borgerlisten er sortseere, negative eller imod udvikling og fremdrift – tværtimod. Men det er selvfølgelig nemmere at putte folk i kasser i stedet for at debattere politik.

MSL glæder sig til valgkampens debatter – men hvis han ikke kan frigøre sig fra de indoktrinerede jubelord, bliver der næppe meget at glæde sig til. Man kommer trods alt længst med ærlighed.

Allan Huglstad, Vordingborg

Heldigt vi har befolkningen v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenNogle gange orker man næsten ikke, at kommentere på vore lokalpolitikeres gøren og laden. I egen selvforståelse, er de jo nærmest suveræne i deres arbejde for kommunens ve og vel. Det kan man jo se, på deres skriverier og PR-omtaler i lokalpressen, som fylder godt op. Det er dog noget der vil tage til, for de er skam opmærksomme på dommens dag, nemlig kommunalvalget til næste efterår, hvor håbet de klynger sig til, er vælgernes dårlige hukommelse, så vi må trækkes med flertallets solformørkelser, i fire lange år mere.

Men hvor skal man ende og hvor begynde, i en opremsning af disse politikeres genistreger, en opremsning,som ovenikøbet kun kan blive en kradsen på overfladen?

Man kunne jo starte, med den langsomme kvælning af Bogbussen, der som det eneste repræsenterer kommunen i de mindre landsbyer, de ældre og børnefamiliernes kulturelle mødested. Så er der nedlæggelsen at Turistkontoret, i den gamle Toldbygning, ved indkørslen til Stege, der var så let at få øje på, her midt i kommunens vigtigste turistspot, nemlig Møn. Slagtningen af foreningen "Kridthuset", blev langvarig og grim, men tilsidst lykkedes det. En klub for tidligere alkoholikere, blev smidt ud af deres lokaler i Stege, inden pressen kunne nå at blinke.

En værdsat pavillon på Fanefjordskolen skal rives ned, formedelst en udgift på 600 tusinde kr., for at spare driftudgifter, hedder det sig, selv om skolen har tilbudt at betale dem af eget budget, for at beholde den. I kommunens nærmest komiske fremtidsvison, fremstår den bl.a. som: "-storbyens sundeste og smukkeste forhave-", men det med det sunde bliver svært at indhente, når formanden for miljøudvalget har været ude med sin RoundUp-sprøjte og dermed understreget kommunens miljøsyn. 30-40 huse på Møn, blev købt op af kommunen på tvangsauktioner og nedrevet og grundene står herefter ubenyttede, disse huse kunne istedet være solgt billigt til unge familier og de mange penge der er brugt, kunne istedet være brugt, som tilskud til istandsættelse af husene, ovenikøbet med statsstøtte.

 Så har vi set et nyt, såkaldt "Ikke-Rådhus", på vej i Vordingborg, hvor endnu en kostbar nedrivning i Algade, skal sikre uhindret syn for folket, til denne magtens bolig, vist det højeste hus i byen. Dertil kommer en svømmehal, desværre med visse mangler for handicappede, et lidt for stort og dyrt erhvervsområde ved motorvejen, og så har kulturen med de store kommunale bevillinger, klumpet sig sammen i Vordingborg med Borgcenter, Cantabile, Stars, Panteren og som flødeskum på toppen, Festugen med en flot kommunal bevilling og et omdiskuteret regnskab øverst.

Bent Jørgensen, Møn

HURRA-ord fra Venstre v/Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadVenstres borgmesterkandidat, Michael Seiding Larsen (MSL), brugte sin Grundlovstale til en peptalk med en masse hurra-ord om alle de gode ting, Venstre har gjort og vil gøre.

F.eks. skal vi glæde os til det nye vandhus, men ikke et ord om de mange handicappede borgere, der har svært ved at glæde sig.
”Vi river bygninger ned, så der kommer en ny central passage til gågaden” – hvilket ”har til formål at styrke handlen omkring Algade”. Hvem andre end Venstre tror på, at et hul i Algade giver mere handel?

”Der er brug for en sund og forsvarlig økonomisk politik”. Enig! Er det derfor, Venstre har reduceret kommunekassen fra 169 til 55 millioner?
Ifølge MSL har kommunen aldrig været mere demokratisk, fordi ”aktindsigt i sager har aldrig været mere omfattende”. Mange aktindsigter er vel snarere symptom på, at noget er galt? F.eks. dårlig sagsbehandling, vennetjenester eller andet udemokratisk.

”Det gælder om at finde håret i suppen”. Tænker MSL på en godsejers 40 års miljøsvineri på Østmøn? Eller ulovligt opkrævede tilslutningsbidrag for millioner af kroner? Eller overdreven inklusion i skolerne, hvor elever med svære diagnoser tabes på gulvet? Eller ødelæggelse af folks livskvalitet, turisme og tilflytning ved opstilling af kæmpevindmøller? Eller brug af Round Up?

MSL kan ikke lide ”personlige angreb”. Men hvad er det? Hvis borgmesteren mener, hans underskrift ikke betyder noget, skal han vel belæres om, at en underskrift for almindeligt dødelige er juridisk gældende? Hvis en miljøformand smider affald i Stege Bugt, er det vel ikke et ”personligt angreb” at fortælle manden, at han som miljøforurener er uværdig til at bestride et offentligt tillidsjob? Er det demokratisk at lade som ingenting?

”Stoler vi ikke på demokratiet”, spørger MSL retorisk. Joda, men det er en historisk erfaring, at uden vågne borgere eroderes demokratiet. Tillid er godt – blind tillid er farligt.

Allan Huglstad, Vordingborg

Nyeste kommentarer