Bolighajen Vordingborg kommune v/ Uffe Thorndahl, Ambassadør for Borgerretsbevægelsen

Print Friendly, PDF & Email

Uffe-ThorndahlDet vakte opsigt blandt beboerne i Magleby, at Vordingborg kommune på en tvangsauktion overtog ejendommen Klintholm Havnevej 6, som var beboet ( lejet )  af en enlig mor med to børn.

Tvangsauktionen var bl.a. udløst af manglende betaling af et kloaktilslutningsbidrag. Et bidrag der i øvrigt var pålignet ulovligt, da ejendommen allerede var tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg. D. 11.12.2013 skriver den enlige mor til borgmester Knud Larsen bl.a. :

"Jeg har boet her i 9 år og er nu opsagt med 5 måneders varsel pga. at Vordingborg kommune vil rive det ned. Synes du det er okay, de har ikke engang været ude og se om det overhovedet er nedrivningsværdigt. Jeg står nu med 2 børn og alle vores dyr og skal til at finde noget nyt at bo i."

Vordringborg kommune foretog opsigelsen af lejemålet med henvisning til lejelovens § 83 stk.1. Denne bestemmelse fratager lejeren stort set al den beskyttelse, der er i lejeloven, men bestemmelsen kan først lovligt anvendes, såfremt kommunen forinden har besluttet, at ejendommen skal nedrives. Det gjorde kommunen imidlertid først 8 måneder efter, at lejemålet var opsagt. Opsigelsen er derfor alene af denne grund klart ulovlig.

En nedrivningsbeslutning kan endvidere først foretages af kommunen, såfremt kommunalbestyrelsen efter boligreguleringslovens § 46 har besluttet at nedlægge boligen. En sådan beslutning har kommunalbestyrelsen imidlertid aldrig truffet. Det betyder, at lejeopsigelsen er dobbelt ulovlig. Hertil kommer, at ejendommen samtidig med var vurderet som bevaringsværdig, idet der blot skulle anvendes lidt midler til at istandsatte facaden med fornyelse af vinduer etc.

Kommunen har således overhovedet ikke vurderet ejendommens kvaliteter før kommunen misbruger skatteydernes penge til en komplet uforslåelig og usaglig nedrivning.

I den første sætning i grundlovens § 72 er bestemt :

" Boligen er ukrænkelig."

Denne grundlovsbeskyttelse har Borgmester Knud Larsen og Vordingborg kommune således groft overtrådt i forbindelse med den ulovlige uddrivelse af en enlig mor med to børn.

Uffe Thorndahl, Ambassadør for Borgerretsbevægelsen

4 Responses to Bolighajen Vordingborg kommune v/ Uffe Thorndahl, Ambassadør for Borgerretsbevægelsen

  • Marie Hjort says:

    OK, så hvor søger jeg penge til renovering af mit private tag – bor i bevaringsværdig bolig kategori 2?

  • Marie Hjort says:

    Hej Jane

    Det kunne jeg godt tænke mig at høre mere om. Hvad er begrundelsen for at kommunen går ind og yder tilskud til nye tage på private boliger?

    Mvh

  • Jane Søegaard Christensen says:

    Noget godt gør de da!

    Marienborgalle 1 og Marienborgalle 2 er erklæret bevaringsværdige af Vordingborg kommune, dertil har kommunen ydet tilskud til nye tage i 2015.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *