Byggeri på Antonihøjen luskes igennem v/ John Kreiner, Præstø

Print Friendly, PDF & Email

John-Kreiner-PrastoJeg fik desværre ret, da jeg i et læserindlæg i Sjælandske sidste forår forudså, at politikerne i Vordingborg kommune ville luske en bebyggelse af Antonihøjen igennem bag ryggen på Præstøs borgere.

I forbindelse med udformningen af den nye Kommuneplan 2013 havde man lagt de hidtidige to lokalområder, der omfattede Antonihøjen (ét, B.16.06, med selve højen og nordsiden, og ét, B.16.15, med højens sydvendte side), sammen så HELE højen blev et ét lokalområde, B.16.15. Lokalområde B.16.06 blev ganske enkelt fjernet fra arealet.

Kommunens embedsværk forklarede, at det var for at reducere antallet af lokalområder i kommunen.

Alle-fireEfter massive indsigelser og protester fra borgere i Præstø, Lokalråd etc. blev Kommuneplanen for det nye lokalområde formuleret således: "Den nordlige del af området samt selve højen friholdes for bebyggelse." (Se side 492/624 i Kommuneplanen – klik på billedet for at se lokalplanen).

Som borger så det mere ud, som om man allerede sidste år regnede med nemt at kunne få godkendt byggerier på sydsiden, for derefter – som en gøge-unge – at gnave sig ind på det område, der egentlig skulle friholdes, og bygge på HELE Antonihøjen.

Jeg fik desværre ret..!

Byggeriet skulle luskes igennem.

Nu er formanden for kommunens Teknik- og Miljøudvalg, Thomas Christfort (C), klar til at bryde alle løfter, der blev givet til Præstø-borgerne, og ødelægge den smukke indkørsel til byen fra Rødeled.

Kommuneplanens høringsperiode og indsigelsesfrist var bare en demokratisk narresut, der skulle give plads for et politisk fupnummer.

Nu er Thomas Christfort jo fra Møn, og størsteparten af de øvrige politikere i byrådet er fra Vordingborg, så de er da ligeglade med borgerne i Præstø…

Og forklaringen fra embedsværket om at ville reducere antallet af lokalområder, skal nok kategoriseres under overskriften: Nødløgne.

Men det er jo så populært – og nu lovligt – blandt embedsmænd i politiske organer.

John Kreiner, Præstø

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *