Kommunen generelt

Ringe føling med udsatte borgere v/ Bent Jørgensen, Møn

Af og til bliver man i tvivl om, hvorvidt vore kommunalpolitikere er klar over at de har med levende mennesker at gøre.

Socialdemokrat og formand for Udvalget for Social og Psykiatri, Jesper Berring-Poulsen, er i hvert fald et kedeligt eksempel, i sin håndtering af det skattefri, sociale frikort på 20.000kr., der kan udstedes til alle hjemløse, misbrugere og psykisk syge, så de kan tjene lidt ekstra, uden at blive trukket i andre ydelser. Denne socialdemokrat, i sit velpolstrede, politiske fritidsjob, til ca. 300.000 kr. årligt, mener at dette frikort, indført i 2018 af Socialstyrelsen, er noget makværk, og af samme grund har Vordingborg Kommune kun udstedt 6 frikort til dato.

Af sammenlignelige kommuner, kan nævnes Thisted og Jammerbugt kommune med 54 udstedte frikort hver, Tønder Kommune har 62, mens Kolding har udstedt 59 frikort. Mon ikke de fleste foretrækker at bo i en kommune med et godt ry, også hvad gælder behandlingen af deres udsatte borgere, men hvad angår godt ry og det at lytte, har vores politikere en del at indhente, eksemplerne står i kø.

Bent Jørgensen, Møn

Hvem siger stop? v/ Bent Jørgensen, Møn

Borgmester Mikael Smed står nu frimodigt frem og vil bruge 125 millioner på et nyt rådhus i Vordingborg. Det skal knytte sig til den allerede nyopførte bygning, over for det gamle rådhus. Men udover et pengespild af dimensioner, på et tidspunkt hvor kommunen er udsat for sparekrav, som vil ramme borgerne alle steder hvor de færdes, så er den allerede opførte nybygning, det bedste argument for ikke at bygge videre på den, for sjældent har Vordingborg fået en ringere gave, end denne udartede version af arkitekturretningen Brutalisme, en bygning der kun kan ses som et koldt magtsymbol, den blinde magt, udøvet af en kommunalbestyrelse der får et stort nyt rådhus, til at spejle deres storhed i, slet ikke til at sige nej til. Men hvem siger stop når politikerne går over gevind?

“Det gider jeg ikke diskutere. Er der flere spørgsmål?” svarer borgmester Mikael Smed, da redaktøren fra Sydsjællands Tidende , spørger ind til, at afskaffelse af kommunal information i aviserne nu afløses af internettet,.

Men idet hele taget er buketten af besparelser, som kommunalbestyrelsen netop har vedtaget, en latterlig buket, set i forhold til de sparede beløb, men hver især ting der alligevel rammer, for nu er det slut med juletræer på torvene, blomster i gaderne, bogbussen ryger, det eneste vi ser til kommunen herude, samlingspunkt i landsbyerne, hvoraf flere landsbyer allerede har mistet den, så udlånstallet selvfølgelig er faldet, for sådan arbejder en “klog” administration, der hele tiden skal finde spareforslag der ikke rammer indendørs, men desværre mister skolerne også bogbussen, her er antallet af brugere ellers højt.

Internet i stedet for kommunal information i aviserne bør nævnes igen, mere brugerbetaling på plejehjemmene og i skoleklubber, og så skal der selvfølgelig lukkes et par toiletter, så der må stadig være nogle tilbage.

Det hele kunne have været klaret, med en direktørløn mindre i administrationen, men sådan spiller klaveret ikke i Vordingborg, hvor man i stedet hæver vindebroen og hygger sig i Byrådssalen, fjernt fra alt generende larm.

Bent Jørgensen, Møn

Snart murbrokker v/ Bent Jørgensen, Møn

Katrinedal udenfor Stege fra 1808, den ældste, større hovedbygning på Møn, og efter sigende Liselunds lillebror, med samme arkitekt, Anders Kirkerup, er snart revet ned og endnu et eksempel på, hvor lidt vi formår, når det gælder om at beskytte vores gamle bygninger på Møn, med desværre mange fortilfælde, grundet kommunalpolitikere der ikke kendte deres besøgelsestid.

Den tidligere ejer, Jens Ravn, fraflyttede hovedbygningen d. 1. maj i år og siden 2018 har de nye ejere, Birgitte og Frans Langkilde, søgt støtte til renovering hvilket ikke er lykkedes, så de nu river ned og bygger et nyt stuehus på stedet.

Ifølge udsendelsen i TV-MØN om Katrinedal, som nu kan ses på You Tube, er gæster, som i den tidligere ejers tid, velkomne i parken, ligesom ejerne er åbne for, at Camønoen kan lægge sin vandrerute forbi gården.

Bent Jørgensen, Møn

STARS v/ Bent Jørgensen, Møn

Det er sikkert mineret område at skrive om spillestedet STARS i Vordingborg, men en ekstra kommunal bevilling på 800 tusinde kroner, oven i den årlige kommunale bevilling på 1,6 million og en tilsvarende statslig bevilling hvert år, gør selvfølgelig indtryk.

For ifølge avisomtalen d.4. oktober, så er STARS forpligtet til at præsentere ukendte talenter og smalle musikgenrer, til gengæld for bevillingerne. Nu bor jeg på Møn, og uden at have den store forstand på musik, så er der her på øen et levende, spændende og kreativt musikliv, som man godt kunne unde Vordingborg at blive præsenteret for. Men jeg kan ikke mindes, at vi på STARS har hørt nogle af vores musikere fra Møn, der ellers rask væk kan opleves på spillestederne rundt i landet.

Omvendt har vi heller ikke set noget til koncerterne fra STARS i kommunens udkanter, til eksempel Præstø og Stege, for det var vist ellers hensigten, at de mange kulturkroner til STARS skulle smøres lidt tyndere ud, i form af koncerter i de to byer.

Bent Jørgensen, Møn

Tag ble på! v/ Bent Jørgensen, Møn

“Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave” Sådan lyder indledningen til kommunalbestyrelsens vision for kommunen og den efterfølges af en gennemgang af alt det kommunen endnu ikke er, men i et højtstemt toneleje, efter sigende skrevet af cheferne i administrationen, der måske har længtes hjem.

Når man ankommer til Vordingborg med toget kan man, som før i tiden, lugte når man skal af, og det er ikke af gylle, men DSB og busselskabet Movia kunne ikke blive enige om udgiften til et toilet, til den mange millioner dyre station. Af den grund blev vi ringet op af en 78 årig veninde, som fortalte, at hun havde måttet bruge et nærliggende buskads til toilet, og hun mente derfor, at især ældre nu burde foreslås, at tage ble på før rejsen.

Men det kan jo ikke løse hele problemet, med  folks nødtørft rundt om stationen, for der er mange kroge der kan benyttes til toilet, især når det er mørkt. Så her på Vordingborg Station og ellers i kommunen, bør der strammes op med offentlige toiletter, det ser man gode eksempler på i nabokommunerne, så det er vores lokalpolitikere forhåbentlig ikke blinde for, mens det åbenbart kniber med lugtesansen.

Bent Jørgensen, Møn

Enormt besøgstal! v/ Bent Jørgensen, Møn

129.251, så mange besøgende havde Danmarks Borgcenter i Vordingborg i 2018, ifølge sin egen opgørelse til organisationen VisitDenmark, der hvert år opgør antallet af besøgende på Danmarks turistorganisationer, og som man kunne læse om i dagbladet “Sjællandske”, d.13 juli, i år. Og dermed ligger Borgcentret på en bekvem 7`plads ud af 39 steder på Sjælland, der kæmper om turisternes opmærksomhed.

Hvis man fraregner de 29.251, som gratis adgang for børn m.m., så kan man anslå en entrèindtægt på 10 millioner, hvilket i så fald ville fritage Borgcentret for alle tilskud, heriblandt det ekstraordinære Holmer-tilskud på 2 millioner, som Borgcentret har modtaget siden 2007, direkte fra dengang Økonomiudvalgets kasse og siden uden at have været udsat for politiske overvejelser.

De to millioner svarer nogenlunde til driftsudgifterne for to skoler, heriblandt den katastrofalt frasparede Kalvehave Skole. Samtidig har oprettelse af Borgcentret betydet næsten udslettelse af de kulturhistoriske museer i Vordingborg og på Møn, og hvis samlinger nu kan findes i depot på Holmegård og dermed usynliggjort. Oven i det, har der hersket en kraftig destruktionspolitik overfor samlingerne, som eksempel, 9000 genstande destrueret i 2015 alene, fortrinsvis fra “Nyere tid, Bondestand”.

Den fremfærd, har selvfølgelig sat spørgsmålstegn ved folks vilje og lyst til at aflevere ting til museerne, hvis samlinger jo ellers har bevist befolkningens evne til selv, at passe på tingene gennem tiden. Så det burde de gøre for fremtiden, så noget stadig er synligt, rundt omkring, i stedet for at ligge i depot.

Men tilbage til Borgcentret, som sikkert gerne vil oplyse antal gæster og dermed følgende entreindtægt for 2018.

Bent Jørgensen, Møn

Der flages i byen og på havnen v/ Bent Jørgensen, Møn

– og på brugsens parkeringsplads i Stege, kan man tilføje. Og for hvem, mon? Såmænd for forfatteren Elsa Gress, på hundredåret for hendes fødsel. Og hvem var hun mon, spørges der blandt de travle handlende i byens butikker? Jamen hun var en forfatter, der takket været Peter Moltke på Marienborg på Vestmøn i 1970 fik fribolig i Skyttehuset i parken og hvor der de næste årtier foldede sig et kunstmiljø ud, som faldt lokalbefolkningen ganske aparte. Se om det, på den store udstilling på Sukkerfabrikken i Stege.

Dette miljø fik da også sit grundskud, efter Peter Moltkes død, da greven på Bregentved blev landskendt i februar 1984, da han lod Marienborg nedrive, for at spare arveafgiften, og hvor befolkningen en råkold vinterdag vågnede op til buldozernes larm, da de åd sig ind på bygningens fundament.

Det kulturløse byråd, var lykkedes med at holde disse nedrivningsplaner hemmelige, i deres underdanighed overfor adelens ønsker og vilje. I et orgie af støv, murbrokker og knust inventar forsvandt Marienborg langsomt i den følgende måned, trods mange protester der nåede helt op til forespørgsler i Folketinget.

Bygningen stod jo som en milepæl i den mønske historie, en håndværksmæssig bedrift med udsøgte materialer, men også som et vidne om udbytning, siden bønderne i 1769, for 250 år siden, forgæves forsøgte at købe godset, på den auktion der blev afholdt over Kongens ejendomme på Møn og hvor det kun lykkedes bønderne at blive selvejere på 3 godser, nemlig Bogø, Fanefjord og De søndre Byer. På de øvrige godser, ventede der en tilværelse som hovbønder under rige købmænd som ejere.

Men det kulturløse Møn Byråd, affødte en lex Marienborg, hvor der i et tillæg til Museumsloven blev indført, at når der er risiko for nedrivninger af historiske værdier, så skal de kommunale myndigheder i forvejen underrette, deres lokale museum, for Møns Museum var lige så uvidende om nedrivningen af Marienborg, som resten af befolkningen på Møn.

Bent Jørgensen, Møn

Godt og billigt alternativ til Lindholm v/ Joachim Brix-Hansen, Alliancen mod udrejsecenter Lindholm

Både regeringspartierne og Socialdemokratiet har oplyst, at de ønsker at skille de udviste kriminelle udlændinge fra de ikke-kriminelle udviste udlændinge. Og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har under valgkampen efterlyst alternativer til et nyt udrejsecenter på Lindholm i Stege Bugt (som ligger cirka 400 kilometer fra hendes vælgerbase i Nordjylland). Vi har siden 30. november fremsat flere gode og meget billigere alternativer. Her er et alternativ:

Eftersom der næppe findes noget mere “øde sted” i Danmark end det tidligere statsfængsel, Kærshovedgård, 6-7 km fra nærmeste by, Bording, så er her et forslag til en alternativ nem, god og billig løsning: Behold de relativ få udviste kriminelle udlændinge og visse personer på tålt ophold i det tidligere statsfængsel Kærshovedgård cirka 6-7 kilometer fra nærmeste by, Bording, hvor personalet har nogenlunde styr på dem. Indsæt evt. et par ekstra politibetjente på Kærshovedgård eller i lokalområdet og skærp meldepligten for de udviste, evt. kombineret med en elektronisk fodlænke, hvis det er lovligt. Fordel de ikke-kriminelle udviste til et eller flere af de nedlagte asylcentre andre steder i landet således, at der maksimalt er cirka 200 udviste udlændinge på Kærshovedgård. Besparelse: Op mod 759 millioner gode skattekroner de første to-tre år, og anslået op mod cirka 225 millioner skattekroner årligt efterfølgende. Signalværdi: Stor – ingen vil ønske at komme til Kærshovedgård!

NB! Hvis jyderne ønsker en ø, så lav evt. en bred voldgrav rundt om Kærshovedgård og spar mindst 700 millioner gode skattekroner.

Joachim Brix-Hansen, Alliancen mod udrejsecenter Lindholm

Lindholm og de sjællandske politikere v/ Joachim Brix-Hansen, Alliancen mod udrejsecenter Lindholm

Vi er rigtig mange borgere, foreninger, Vordingborg kommune med flere, som er helt uforstående over for, at de sjællandske/ øst-danske folketingspolitikere fra regeringspartierne og DF stiltiende og uden protester accepterer Inger Støjbergs/ regeringens tåbelige og vanvittig dyre ø-idé. Er det ikke gået op for de sjællandske/ øst-danske politikere endnu, at Inger Støjberg, som er valgt i Skive-området, grundlæggende ønsker at flytte problemet med de udviste kriminelle udlændinge fra Jylland til Sjælland/ Øst-Danmark, UDEN at løse problemet? Og at regningen til skatteyderne lyder på mindst 759 millioner gode skattekroner de første par år – og anslået ca. 225 millioner skattekroner årligt efterfølgende. Det er ufattelig mange penge, som efter vores mening kan bruges meget bedre på sundhed, ældrepleje, skoler med videre. 

Som nævnt tidligere – Lindholm-færgen vil sejle de udviste kriminelle udlændinge til et relativt tæt befolket turistområde hver eneste dag fra tidlig morgen til sen aften, så man løser ikke problemet. Tværtimod. 6 politibetjente i Kalvehave kan umuligt holde styr på 125 dømte kriminelle, når de kommer i land i meget store grupper. Og de 94 daglige busafgange fra Kalvehave mod de nærliggende byer Stege, Præstø og stationsbyen Vordingborg vil gøre det meget nemt for de udviste kriminelle at sprede sig til hele Sjælland inkl. København og Lolland-Falster på meget kort tid. Og hvem siger, at de udviste når sidste færge retur til Lindholm om aftenen? Hvad vil myndighederne så gøre? 

Det giver INGEN mening at placere nogen som helst på en meget lille ø på kun 4 hektar, når de sejles i land hver dag fra tidlig morgen til sen aften. Det er usmagelig symbolpolitik og spild af mindst 759 millioner gode skattekroner. Der må findes en anden, bedre, billigere og mere sikker løsning, som IKKE involverer Lindholm-Kalvehave. 

Joachim Brix-Hansen
Alliancen mod udrejsecenter Lindholm

NEJ til meningsløs symbolpolitik v/ Joachim Brix-Hansen, Alliancen mod udrejsecenter Lindholm

DF og regeringens idé om at placere op til 125 udviste kriminelle udlændinge på den meget lille ø, Lindholm, løser ingen problemer, og man får IKKE bedre styr på de udviste kriminelle udlændinge. Punktum.

Et udrejsecenter på Lindholm vil uden tvivl medføre store udfordringer mht. sikkerheden for personalet, som skal holde opsyn med beboerne. Samtidig vil der være store udfordringer mht. brandsikkerheden på øen og på færgen.

Der vil være lang responstid i forbindelse med assistance/ hjælp. Især hvis færgen er sat ud af drift, og helikopteren ikke kan lande. Hurtiggående politi-motorbåde fra Kalvehave/ Sjælland kan muligvis afkorte responstiden for politiet, hvis der er optøjer eller gidseltagning på Lindholm. Det forudsætter dog, at der ikke er is på vandet i Stege Bugt, hvilket der kan være i visse perioder om vinteren. Senest var vandet tilfrosset flere uger i marts 2018.

Den meget lille og lave ø, Lindholm, er i øvrigt i fare for at blive oversvømmet ifm. stormflod. Senest havde vi stormflod i januar. Store dele af havnene i Kalvehave og Stege samt kysterne omkring Stege Bugt var oversvømmede med skader til følge. Og det meste af Lindholm var oversvømmet. Den slags oversvømmelser bliver formentlig værre og hyppigere i fremtiden pga. de generelt stigende vandstande, kraftigere storme mv.

Det giver INGEN mening at placere nogen som helst på en meget lille ø på kun 4 hektar, når de sejles i land hver dag til en velbesøgt, idyllisk turistby med ca. 2.200 borgere i nærområdet – og med 94 daglige busafgange til de nærliggende byer Stege, Præstø og stationsbyen Vordingborg – kun 50 minutter fra København. Det er usmagelig symbolpolitik og spild af mindst 759 millioner gode skattekroner, som kan bruges meget bedre på sundhed, ældrepleje og skoler med videre. Der må findes en anden, bedre, billigere og mere sikker løsning, som IKKE involverer Lindholm-Kalvehave.

Joachim Brix-Hansen, Alliancen mod udrejsecenter Lindholm

Drop Lindholm ø-idéen v/ Joachim Brix-Hansen, Alliancen mod udrejsecenter Lindholm

En kendt politiker (Morten Østergaard fra Radikale Venstre, 42 år) fik d. 30. marts vist, at det var en smal sag for ham (og sikkert mange andre) at svømme fra Lindholm til Kalvehave i det kolde vand. Men hvorfor svømme eller vade i land? Færgen vil jo sejle de op til 125 udviste kriminelle udlændinge fra Lindholm til Kalvehave/ Sjælland hver eneste dag fra tidlig morgen til sen aften, og disse personer vil komme i land i meget store grupper. De 94 daglige busafgange fra Kalvehave mod de nærliggende byer Stege, Præstø og stationsbyen Vordingborg vil gøre det meget nemt for de udviste kriminelle udlændinge at sprede sig til hele Sjælland inkl. København og Lolland-Falster på meget kort tid. Og hvad vil myndighederne gøre med alle dem, som ikke når sidste færge tilbage til Lindholm om aftenen?

Vi Kalvehave-Møn-Vordingborg-borgere m.fl. føler os fortsat meget utrygge. Det kan 6 politibetjente på havnen i Kalvehave ikke ændre ved. Man får IKKE bedre styr på de udviste kriminelle udlændinge i Lindholm-Kalvehave. Tværtimod – af mange indlysende årsager.

Eftersom det nu er tydeligt for de fleste i hele landet, at man IKKE løser, men flytter problemet med de udviste kriminelle udlændinge fra Jylland til Øst-Danmark og ovenikøbet til et relativt tæt befolket, idyllisk turistområde midt i en af landets største turistkommuner, Møn-Vordingborg, så opfordrer vi regeringen og DF til én gang for alle at droppe den for samfundet ufattelig dyre og ugennemtænkte Lindholm ø-idé.

Det giver INGEN mening at placere nogen som helst på en meget lille ø på kun 4 hektar, når de sejles i land hver dag fra tidlig morgen til sen aften. Det er usmagelig symbolpolitik og spild af mindst 759 millioner gode skattekroner. Der må findes en anden, bedre, billigere og mere sikker løsning, som IKKE involverer Lindholm-Kalvehave.

Joachim Brix-Hansen
Alliancen mod udrejsecenter Lindholm

Lindholm og de jyske politikere v/ Joachim Brix-Hansen, Alliancen mod udrejsecenter Lindholm

Det er efterhånden tydeligt for de fleste, at de toneangivende jyske politikere Inger Støjberg, Kristian Jensen og Kristian Thulesen Dahl m.fl. grundlæggende vil have de udviste kriminelle udlændinge og visse personer på tålt ophold væk fra deres eget jyske politiske bagland/ vælgerbase, uanset de vanvittige omkostninger.

Dansk Folkeparti vil have en “øde ø”, som jo ikke er spor øde, men derimod ligger lige midt i en af landets største turistkommuner, Møn/ Vordingborg – formentlig et forsøg på at holde Nye Borgerlige ude ifm. det kommende valg. Og DF og regeringen – med statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen – bruger helt forrykt mindst 759 millioner gode skattekroner på ø-tåbelighederne de første par år – og anslået ca. 225 millioner skattekroner årligt efterfølgende.

Det er ufattelig mange penge, som kan bruges meget bedre på sundhed, ældrepleje, skoler med videre. Og eftersom Lindholm-færgen vil sejle de udviste kriminelle udlændinge til et relativt tæt befolket turistområde hver eneste dag fra tidlig morgen til sen aften, så løser man ikke problemet. Tværtimod. 6 politibetjente i Kalvehave kan umuligt holde styr på 125 dømte kriminelle, når de kommer i land i meget store grupper.  

I modsætning til Kærshovedgård, som ligger 6-7 km fra nærmeste by, Bording, så er det meget nemt at komme fra Kalvehave med offentlig transport. Der er faktisk 94 busafgange dagligt mod Stege, Præstø og Vordingborg – ud over skolebusserne. Mange af disse store busser mellem især Stege og Vordingborg kører med mange børn og unge på vej til og fra skole, handelsskole og gymnasiet med videre. Det ville være et oplagt terrormål for en desperat, udvist kriminel, og der kan desuden nemt opstå mange ubehagelige situationer i busserne. Det kan vi IKKE risikere. 

Det giver INGEN mening at placere nogen som helst på en meget lille ø på kun 4 hektar, når de sejles i land hver dag fra tidlig morgen til sen aften. Det er usmagelig symbolpolitik og spild af mindst 759 millioner gode skattekroner. Der må findes en anden, bedre, billigere og mere sikker løsning, som IKKE involverer Lindholm-Kalvehave. 

Joachim Brix-Hansen, Alliancen mod udrejsecenter Lindholm

 

Lindholm-idéen og de økonomiske aspekter v/ Joachim Brix-Hansen, Alliancen mod udrejsecenter Lindholm, Kalvehave

Det er slået fast af regeringen, at Lindholm-ideen vil koste skatteyderne mindst 759 millioner gode skattekroner de første 2-3 år og derefter estimeret ca. 225 millioner skattekroner årligt de følgende år. Det bliver til op mod 2,6 milliarder eller 2.600 millioner skattekroner de næste 10 år – for kun ca. 125 udviste kriminelle udlændinge. Disse vanvittige beløb kommer i tillæg til de ca. 500 millioner skattekroner, som det koster at centralisere/ indflytte de nuværende mange gode virus-vidensarbejdspladser på Lindholm.

Vi er rigtig mange borgere, foreninger, Vordingborg kommune m.fl. som synes, at det er dybt uansvarligt af regeringen og DF, eftersom et nyt udrejsecenter i Lindholm-Kalvehave flytter problemet med de udviste kriminelle udlændinge, UDEN at løse problemet.

Det giver jo INGEN mening at placere nogen som helst på en meget lille ø på kun 4 hektar, når de sejles i land hver dag fra tidlig morgen til sen aften – lige ind midt i en livlig turistby, Kalvehave.

Det er ren symbolpolitik og spild af ufattelige summer – samtidig med at det med stor sandsynlighed vil smadre det idylliske og velbesøgte Kalvehave-turistområde med ca. 2.200 borgere. Allerede nu ligger hussalget helt stille, og ejendomspriserne er i frit fald.

Her er et forslag til folketingspolitikerne til en alternativ nem, god og billig løsning:

Behold de relativ få udviste kriminelle udlændinge og visse personer på tålt ophold i det tidligere statsfængsel Kærshovedgård 6-7 kilometer fra nærmeste by, Bording, hvor personalet har nogenlunde styr på dem; indsæt evt. et par ekstra politibetjente på Kærshovedgård/ lokalområdet; og skærp meldepligten for de udviste; og fordel de ikke-kriminelle udviste til et eller flere af de nedlagte asylcentre andre steder i landet, således der maksimalt er ca. 200 udviste udlændinge på Kærshovedgård.

Besparelse: Op mod 759 millioner gode skattekroner de første 2-3 år, og anslået op mod ca. 225 millioner skattekroner årligt efterfølgende. Signalværdi: Stor – ingen vil ønske at komme til Kærshovedgård!

Joachim Brix-Hansen, Alliancen mod udrejsecenter Lindholm, Kalvehave

Alliancen siger NEJ til Lindholm v/ Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

Borgerne i Kalvehave og Møn/ Vordingborg kommune er stadig chokerede, vrede og helt uforstående over for DF og regeringens ønske om at placere op til 125 udviste kriminelle udlændinge i Lindholm-Kalvehave. Man får IKKE bedre styr på de udviste i Lindholm-Kalvehave.  Tværtimod. 6 politibetjente i Kalvehave kan umuligt holde styr på 125 dømte kriminelle, når de kommer i land i store grupper på måske op til 125 personer fra tidlig morgen til sen aften.

I modsætning til Kærshovedgård 6-7 kilometer fra Bording og mange andre steder er Kalvehave en livlig turistby med en stor lystbådehavn, et feriecenter med mange lejligheder og et stort sommerhusområde med ca. 120 sommerhuse, og der er også en stor, velbesøgt campingplads lige ovre på den anden side af Mønbroen. I tillæg er der flere kommunale børneinstitutioner i Kalvehave med mange børn: Dvs. et familiecenter, en specialskole og en børnehave. Der er desuden en dagligvarebutik ”Brugsen” og mange andre erhvervsdrivende i Kalvehave – i tillæg til alle de ca. 2.200 borgere, som bor her i nærområdet. Og Kalvehave ligger lige midt i et af landets største turistområder, Møn/ Sydsjælland.

Man kunne næsten fristes til at tro, at politikerne med Lindholm-idéerne er ude på at gøre tilværelsen meget bedre og meget sjovere for de udvisningsdømte ift. Bording området – især i sommerhalvåret. 

Formanden for turistforeningen for Sydsjælland/ Møn, Niels Natorp, har udtalt: ”Der er alene på Møn nær Kalvehave ca. 800 fuldtidsjobs inden for den meget vigtige og følsomme turisme, og vi risikerer nemt at miste de fleste af disse mange gode arbejdspladser, hvis der sker noget alvorligt pga. udrejsecentret.” Det kan vi IKKE risikere.

I modsætning til Kærshovedgård er det meget nemt at komme fra Kalvehave med offentlig transport. Der er faktisk 94 busafgange dagligt mod Stege, Præstø og Vordingborg – ud over skolebusserne og den nye borgerfinansierede Kalvehave-København bus til de udviste kriminelle udlændinge. Mange af disse store busser mellem især Stege og Vordingborg kører med mange børn og unge på vej til og fra skole, handelsskole og gymnasiet med videre. Det ville være et oplagt terrormål for en desperat, udvist kriminel, og der kan desuden nemt opstå mange ubehagelige situationer i busserne. Det kan vi IKKE risikere.

Det giver INGEN mening at placere nogen som helst på en meget lille ø på kun ca. 4 hektar, når de sejles i land hver dag fra tidlig morgen til sen aften. Det er ren symbolpolitik og spild af mindst 759 millioner gode skattekroner. Der må findes en anden, bedre, billigere og mere sikker løsning, som IKKE involverer Lindholm-Kalvehave.

Joachim Brix-Hansen
Alliancen mod udrejsecenter Lindholm
4771 Kalvehave

Bravo Nykøbing v/ Bent Jørgensen, Møn

I Langgade 9 i Nykøbing Falster, har man løst problemet med toiletter, simpelthen ved at overtage en tom butik og indrette den med 5 toiletter, så dette er blot givet videre til de ansvarlige politikere til inspiration.

Den samme løsning i Stege, ville selvfølgelig glæde de mange, både lokale og turister,der så bliver fri for den sædvanlige jagt på et toilet, rundt i byen.

Bent Jørgensen, Møn

Kære kommune – kast Lindholm over på EUs banehalvdel v/ Marie Hjort, Stege

Allerede dette forår bliver det enormt vigtigt at doférne og kommunen samarbejder om hurtigt at få planlagt de massive fugletællinger og optegnelser af strandeng som er nødvendig dokumentation på Lindholm. Der kommer et slagsmål om der er fugle derude, hvilke fugle, om der er strandeng, hvor meget strandeng osv.

Vi må og skal selv kunne dokumentere, at der er konsekvenser for natura området hvis man laver udrejsecenter Lindholm. Staten vil gøre hvad de kan for at nedtone havterne og strandeng, klyde og de andre fugle. Staten vil gøre hvad den kan for at undgå at komme i den situation at der skal laves en konsekvensvurdering efter Habitatdirektivet. I en konsekvensvurdering er der omvendt bevisbyrde, så staten skal dokumentere at Lindholm projektet ikke påvirker (det som vi juridisk skal opfatte som et stykke EU land med EU´s fugle og EU natur og 100% underlagt EU´s regelsæt).

Og det gradbøjes ikke let hos EU og det skal vi være glade for. Vi skal derfor dels arbejde målrettet for at få en konsekvensvurdering og får vi den skal vi være rustet til slagsmålet hvor staten vil forsøge at bruge undtagelsesreglerne.

Lige kort om reglerne:

(- dét som DOF manden sagde på mødet den 24.1.2019 at han ville vende tilbage om…..)

Der er ynglende Havterner på Lindholm og der er fredet strandeng. Havternen og strandengen er på ”udpegningsgrundlaget”. Det område, hvor Lindholm ligger, er beskyttet af EU fordi området skal beskytte dyrene/naturtyperne som er nævnt på udpegningsgrundlaget. Det er udpegningsgrundlaget som er det vigtige, ikke området i sig selv.

Ud for Havternen står et Y i parentes fordi den er ynglefugl i området/områderne. Dof manden nævnte lige at den var jordrugende. Det er vigtigt fordi ræve kan tage dens æg, øer og holme (Lind-holm) er nævnt som noget man skal beskytte ekstra mht. havternens muligheder for at yngle. Ræve med videre vil typisk være nævnt som prædatorer, altså alt som i princippet kan ødelægge reder eller forstyrre yngleforholdene. Det kan være os som er prædatorer hvis vi går en tur eller sejler hvor vi ikke må mv.

Er der chance for at man laver et projekt som kan påvirke noget fra udpegningsgrundlaget er der pligt til i første omgang at vurdere om det er væsentligt.

Det vil højst sandsynligt vise sig objektivt umuligt at sige at 100 mennesker som går rundt på 4 hektar dag ud og dag ind og med tilhørende en masse bygninger som skal opføres, vedligeholdes, driftes mv. ikke vil være væsentligt for fugle som i dag ser en forsker inde i en bygning en gang i mellem. Miljøministeren ha allerede været ude med ”at Lindholm ikke er en øde ø” og at DTU allerede er der. Det gør han på bagkant af én af to miljøprofessorer vi har i DK med forstand på det her nemlig miljøprofessor Ellen Magrethe Basse (den anden som kan reglerne er Peter Pagh og ham bør kommunen efter min mening skynde sig at hyre før staten gør det) som udtalte sig i Berlingske om at det var en vurderingssag om Lindholm ville blive ændret anvendelse fra DTU til Udrejsecenter. Det ved vi så i dag at Lindholm bliver. Hvis man ikke kategorisk kan afvise at projektet har en betydning for udpegningsgrundlageti væsentlighedsvurderingen, så skal man lave en konsekvensvurdering. Og det er en rimelig skrapsak med en del regler, krav og fælder. Det var det som nedlagde Kostervigmøllerne.

En konsekvensvurdering skal afvise at der vil ske skade på udpegningsgrundlaget på det/de berørte naturaområder. I vores sag vil det sige ynglende havterner på Lindholm og den særlige type natur som Strandeng. Hvis man kan finde andre arter af fugle som befinder sig på Lindholm og som er på udpegningsgrundlaget og hvor man ikke kan afvise de kan påvirkes, så skal konsekvenserne også undersøges for dem. Bevisbyrden for om fugle og strandeng komme til skade ved udrejsecenterplanerne er statens. Det er en omvendt bevisbyrde i forhold til f.eks. VVM og miljøvurderingsrapporter. Ved tvivl om udfaldet for naturaområdet så skal forsigtighedsprincippet gælde. Altså at projektet ikke kan lade sig gøre.

Så på bedste tilgængelige videnskabelige måde og med bedste viden overhovedet og med en metode (fugletælling med objektive krav til hvad som tælles og hvornår mv.) og uden den mindste tvivl skal konsekvensvurderingen dokumentere at der ikke sker skade. Det skal den gøre for hver enkelt dyreart på udpegningsgrundlaget hvis der måske kan være en påvirkning.

Konsekvensvurderingen skal bevise, at målet med naturområdet (om at komme frem til gunstig bevaringsstatus for dyrearterne på udpegningsgrundlaget) ikke hindres. Det er her at natura 2000 handleplanen kommer ind i billedet. I den kan for eksempel stå at et yngleområder for en eller anden fugleart skal sikres og være stigende i areal for at man kan nå frem til gunstig bevaringsstatus.

Står der i natura2000 handleplanen, at det er en forudsætning for den gunstige bevaringsstatus at uforstyrrede yngleområder ikke forstyrres, så er projektplanen skadelig hvis den modsiger dette. Konsekvensvurderingen skal afvise skade for hver af de beskyttede dyrearter på lokalt niveau. Man kan heller ikke bare skrive at arten er i fremgang i Danmark eller Europa og så forvente at vi godt må slå nogle ihjel i det lokale område. Dette er der fine domme på og det europæiske argument er, at man ikke kan bevilge sig selv en vis drabsmængde og så blot håbe på at de andre regioner ikke gør det samme. Hvert projekt er ansvarlig for hver sin bid (lokalt natura2000 område) af vores fælles dyreliv. Man ser ret tit henvisning til at dyrene nok overlever i et andet område eller at bestanden er i fremgang i et andet område, men det må de altså ikke.

Beskyttelsen kan kun helt undtagelsesvist fraviges, hvis der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, og hvor der ikke findes alternativer (som f.eks. kunne være de 80 tomme asylcentre eller manglende begrundelse for brug af Lindholm eller af mere hegn der andre steder mv.). Projekter og planer, der vil forsøge at bruge undtagelsesbestemmelsen, skal i udgangspunktet være af national karakter – som Lindholm så også er.

Fugletællinger bør kommunen derfor stå for, både for at kende resultatet men som det ses af reglerne, så vil staten være interesseret i at der ikke er et en sammenhæng mellem udpegningsgrundlaget og Lindholm byggeplanerne. Kommunen bør lave tællinger af fugle mv. allerede nu dette forår, fordi der er krav til validiteten fra EU reglernes side. Kommer vi om et år eller to med kun een sæson hvor f.eks. havternen har ynglet på øen er det måske ikke nok og staten vil sige de allerede har deres egen observationer på det tidspunkt. Som vi hørte på mødet er der huller i suppen i årene hvor man ved havternen har ynglet på Lindholm og det skal der helst ikke være. Det giver desværre muligheder for en perlerække af modargumenter og bagdøre.

Og endelig vil jeg foreslå at kommunen afsætter midler til at hyre flagermus ekspert Hans Baagøe som kan observere og dokumentere Bredøret flagermus på øen. Flagermusen er natura beskyttet, den er ekstrem sjælden, den er dansk ansvarsart og på de rigtigste af de rigtigste bilag i lovene, flagermus har en anden og skrappere lovgivning end fuglene og ikke eet eneste eksemplar må komme til skade. Det som også taler ofr at inddrage den i krigen er at den er territorial og derfor kan man ikke havne i den suppe af sætninger som hedder: ”jow der er tab, men bestanden overlever og den økologiske funktionalitet er opretholdt”. Det som er med Bredøret flagermus er også, at kommunen har ”valgt” ikke at opføre et vindmølleprojekt til 82 millioner, lige overfor Lindholm, alene for at respektere at området er et af flagermusen sidste levesteder i Danmark.

Marie Hjort, Stege

 

Til Folketingets formand vedr Klage vedrørende høring om udkast til Lov om ændring af udlændingeloven… v/ Marie Hjort, Stege

Kopi af klage fremsat af Marie Hjort, Stege

………………………………………………………………………

 

 

 

Til Folketingets formand
23.01.2019

Klage vedrørende høring om udkast til Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love.

Det fremgår af udkastet, som har været sendt i høring, at temmelig mange organisationer, frikommuner, private organisationer og lobbyvirksomheder er blevet tilbudt at give høring, Foreningen af Biblioteker er hørt og det samme er Bedstemødre for asyl.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan ikke være i tvivl om, at Vordingborg Kommune har en stærk interesse i lovændringen, da der mellem ministeren og kommunen har været afholdt adskillige møder om ændringen, som blandt andet medfører placering af et asylcenter for kriminelle udviste centralt i kommunen. Ministeren og andre folketingspolitikere har også holdt møde med lokalbefolkningen, et møde hvor ca. 600 borgere mødte op og var utrolig vrede, frustrerede og skuffede over projektideen og den arrogance, og i øvrigt fejlinformation, som blev lagt for dagen.

Guldgåsen for Vordingborg Kommune er turisme og dynamik som sker især på grund af Kalvehave-Stege med Lindholm som centrum.

Repræsentanter fra ministeriet har planlagt endnu et møde i Kalvehave med repræsentanter fra kommune og fra befolkningen i starten af februar og har også haft besøg nogle gange i sit ministerium af Vordingborg Kommunes borgmester og viceborgmester m.fl

Det er dermed tydeligt for alle, at Vordingborg Kommune ønsker at udnytte sin parlamentarisk mulighed for at øve indflydelse på lovgivningsændringen. Alligevel er Vordingborg Kommune ikke på høringslisten og er ikke blevet hørt. Andre kommuner er blevet hørt.

Som det også fremgår af Folketingets hjemmeside, går offentlighedsdelen af lovgivningsprocessen ud på, at organisationer og myndigheder m.fl. får mulighed for at kommentere nye lovforslag og sende deres bemærkninger til ministeren som høringssvar. 

Det fremgår endvidere, at ministeren som regel sender høringssvarene til Folketinget sammen med et høringsnotat, når lovforslaget fremsættes. Høringsnotatet er ministerens resumé af hørings svarerne, og her kan man også læse ministerens kommentarer til høringssvarene.

Det fremgår også, at man skal forsøge kun helt undtagelsesvis, at afvige fra den procedure.

I Vejledning om Lovkvalitet står:

”Det er vigtigt at have klarhed over, hvilken indstilling de myndigheder og organisationer mv., som vil blive berørt af en lovregulering, har til det påtænkte lovforslag.

Dette er bl.a. væsentligt for det pågældende fagministeriums vurdering af, om lovudkastet ud fra tekniske og indholdsmæssige synspunkter kan anses for egnet og herunder forventes at »holde« i praksis, og for Folketingets bedømmelse af, om lovforslaget kan anses for rimeligt og hensigtsmæssigt.

Det er også et selvstændigt mål at sikre, at de berørte parter inddrages i udarbejdelsen af lovgivning, som vedrører deres forhold.”

Ved henvendelse telefonisk til ministeriet den 21.01.2019 og ved opkald fra ministeriet telefonisk i dag, oplyses at Vordingborg Kommune ikke er glemt på høringslisten, men ikke skal være på høringslisten da Kommunernes Landsforening (KL) er dem som kontakter Vordingborg Kommune. Adspurgt hvorfor der er andre 8 kommuner på høringslisten er svaret, at det er frikommuner og at frikommuner har en særstilling i forhold til udlændingeloven. De 8 kommuner fra høringslisten er jævnfør Lov om frikommunenetværk, ikke enslydende med kommunerne i det frikommunenetværk på integrationsområdet som blev godkendt i 2017. Der er 44 frikommuner i Danmark.

Ved efterfølgende telefonisk kontakt med KL den 22.1.2019 oplyses, at KL ikke repræsenterer enkelte kommuner, men har en sparingsgruppe af udvalgte kommuner på ca. 15 og Vordingborg Kommune ikke er en af de ca. 15.

Da KL, som de siger, ikke repræsenterer enkelt-kommuner, har KL derfor heller ikke taget kontakt til Vordingborg Kommune da de selv fik mulighed for at give høringssvar. Da ministeriet begrunder loven med at man vil aflaste én kommune, ved at flytte størstedelen af problemet til en anden kommune, ved man på forhånd at den private paraplyorganisation ikke vil repræsentere Vordingborg Kommune frem for Ikast-Bording Kommune. Pligten til at høre relevante parter om et vigtigt lovforslag – et paradigmeskift – kan heller ikke implicit forventes varetaget af andre så som for eksempel den private paraplyorganisation KL.

Uanset at ministeriet allerede er klar over Vordingborg Kommunes overordnede holdning, burde det ikke fratage min kommune mulighed for at give en kvalificeret vurdering af lovforslaget ud fra det faktiske udkast og på lige fod med andre på høringslisten. Vordingborg Kommune mister også derved muligheden for at få sit bidrag knyttet til lovteksten, kommenteret og formidlet til folketingets politikere. 

Jeg mener dermed at høringen har en lovformelig fejl og skal gå om.

Som borger i Danmark er jeg for øvrigt forarget over taktikken med at høre de forkerte, lave høringer i ferietiden, negligere høringsfrister samt fremsætte forslag før udløb af høringsfrister. Det er udansk, uetisk og uforenelig både med grundloven, med Folketingets forretningsorden og med reglerne om lovkvalitet. Folketinget fremstår også herved, som et rigtig dårligt eksempel for kommunerne, hvilket er bekymrende og kan føre til et demokratiske skred.

Med venlig hilsen

Marie Hjort

 

Demokratiets festdage v/ Bent Jørgensen, Møn

Der er ikke så mange af dem, disse festdage og de behøver ikke at være omgivet af pomp og pragt. En af dem har vi eén gang om året, og det er når politikerne forlader Byrådssalens trygge glaskuppel og bevæger sig ud til borgerne til de såkaldte dialogmøder og så opdager, at de taler som embedsmænd. Disse møder kan opleves så chokerende for dem, et en politiker på et tidspunkt omtalte et møde på Bogø, som at gå til spanking, selv om det bare er virkeligheden.

På Vestmøn har vi årets dialogmøde, d.28 februar, men som det desværre ofte går er politikerne ikke i stand til at svare på stillede spørgsmål og undskylder sig med, at det må de tilbage til embedsværket på Rådhuset, for at søge svar på. Den ide, at en embedsmand kunne følges med politikerne ud til dialogmøderne, og takket været egen viden og en medbragt computer, kunne svare på spørgsmål, ja den ide er hermed til rådighed.

Men da det er som det er, så vil jeg her, i god tid inden mødet med dialogudvalget, stille spørgsmål til politikerne, som de så kan søge svar på i mellemtiden.

Som en del sikkert erindrer, vakte det stor undren på Vestmøn, da politikerne besluttede at rive SFO-pavillonen på Fanefjordskolen ned, selv om skolen gerne ville beholde den og betale dens drift. Men et flertal i Teknik-udvalget og især formanden, var stålsatte så ned kom pavillonen, til en dengang anslået udgift på 600 tusinde kr. Så mit spørgsmål lyder:

“Hvad blev den endelige udgift for nedrivningen af SFO-pavillonen?”

Mit næste spørgsmål lyder:

“Hvorfor må andre end skoleelever ikke køre med skolebusserne?”

Og derefter:

“Hvorfor skal Hjemmeplejens personale møde på arbejde på Klintholm Centret på Østmøn, selv om deres arbejdsopgaver ligger på Vestmøn?”

I Mønbogen, den lokale telefonbog der udkommer hvert år, har man indtil sidste år kunnet finde oplysninger om alle kommunens forvaltninger, 16 nyttige og udførlige sider til borgerne og dertil gratis for kommunen at få optaget. Meget er basisoplysninger, men navne og numre kan ændre sig, og disse detailer har Sekretariatet på Rådhuset desværre ikke haft tid til at ændre og Mønbogens redaktion mener ikke det er deres opgave, at finde disse rettelser, når andre ved bedre.

Mener politikerne, at denne gode service er vigtig nok til at ofre en times kontorarbejde på, for Sekretariatet, eller skal borgerne overlades til Nettets tidsrøveri, i stedet for at nøjes med et enkelt opslag i Mønbogen?

I 2013, gav man dengang 2-3000 husstande frit lejde, med hensyn til uanmeldte boligforbedringer samt udvidelser med værelser og tilbygninger, men her 5 år efter, kan man stadig finde borgere der ikke har fået svar på deres anmeldelser, og dermed risiko for problemer med Skat og forsikring.

Har man et tal på, hvor mange borgere, der stadig ikke har fået svar?

Jeg glæder mig til svar på mine spørgsmål og til et, som sædvanligt, spændende dialogmøde og slutter med venlig hilsen.

Bent Jørgensen, Møn

Skolebusserne v/ Bent Jørgensen, Møn

De findes i hele kommunen, skolebusserne. De kører rundt på de mindste veje og sørger også for god kontakt med de regionale busruter, som står for videre transport til de skoler der ligger længere væk.

Men skolebusserne er kun for skoleeleverne, ikke fordi de er overfyldt, for det er voldsomt store busser der kører rundt, men kommunalbestyrelsen har i sin visdom bestemt, at skolebusserne ikke må medtage andre passagerer.

Før i tiden kunne vi godt køre med skolebusserne, både gratis en overgang, men også mod betaling, det sidste gav dog underskud, at administrere. Denne ubrugte transportmulighed for andre end skoleelever, er selvfølgelig et paradoks, når en af de store udfordringer i landdistrikterne netop er muligheden for transport og dermed interessen for bosætning.

Så nu er vi i stedet henviste til flextrafikken, der ifølge sidste regnskab gav et underskud på over 2 millioner, svarende til 108 kr. pr. passagertur, et underskud der ville blive reduceret, hvis der i stedet kunne køres med skolebusserne og dertil en gevinst for klimaet.

Bent Jørgensen, Møn

Lindholm modarbejder sig selv v/ Marie Hjort, Stege

Lindholm kan kun godkendes, hvis Kalvehave beboerne er der til at gøre livet bedre for de kriminelle udviste på tålt ophold. Det fremgår af et nyt notat fra Folketingets Retsudvalg til Inger Støjberg.

By og beboere skal være i umiddelbar nærhed for at opveje de andre ø besværligheder, så det samlet set skal være ok at bo på Lindholm eller i området. Den nære kontakt til by og lokalmiljø er en forudsætning for projektet. Ikke medtaget i rapporten er at 100 fuldtidsstillinger af politifolk skal forsøge at holde de 100 kriminelle udviste, om ikke væk fra netop by og lokalmiljø, så utåleligt reguleret. Projektet er jo at de for enhver pris ikke skal være en del af det danske samfund.

Hele planen ved at bruge Lindholm er, at vandet rundt Lindholm er så utåleligt og begrænsede for ens livsførelse, at man i stedet vil rejse ud af Danmark. Men samtidigt skal færgedriften være så hyppig at den helt opvejer at der er vand rundt Lindholm. Det fremgår også af notatet. Historien til danskerne er ellers, at færgedriften væk fra øen bliver stort set ikke eksisterende. Skal færgen sejle, skal den være så dyr at de kriminelle udviste ikke har råd til at tage med den.  En historie, som overfor udlandet krakelerede efter en uge, men som overfor danskerne nu må være endegyldigt slut pr. den 7. januar 2019. Her måtte Støjberg rundsende notatet som hun har lumret med, og sikkert redigeret så meget hun kunne, siden 17. december. Nu hænger historien i form af notatet og flager og gør nas som et tibetflag gør ved et statsbesøg fra Kina.  Færgen skal uden begrænsning gå tilbage til fastlandet hvis beboerne har været ude og melde sig på øen. Den skal være tilpas billig og det skal klares ved tilskud til billetten om ikke andet. Den må ikke på nogen måde begrænse. De kriminelle udviste på tålt ophold må også bruge andre transportmidler, et spørgsmål som i øvrigt blev stillet til Støjberg af Mattias Tesfaye i starten af december hvor hun henviste til at det ville der først ville blive tage stilling til når centret var klar.  For dem som ikke af sig selv ønsker at sove på øen vil der i praksis nok hurtigt blive etableret en meldestation, måske sovemulighed, i Kalvehave Havn, hvis man skal undgå en molbohistorie om rundsejling med kriminelle udviste i de udenlandske nyhedsmedier. Passende ejendomme på havnen var da også fint medtaget i redegørelsen til regeringen om hvilke duelige ejendomme man egentlig rådede over til projektet.

Notatets tilblivelse må have lydt: – hvor mange indrømmelser skal jeg give for at notats konklusion partout og entydigt skal være at Lindholm ikke overtræder menneskerettighederne? – Hvor få menneskerettigheds paragraffer kan I nøjes med at vurdere på, for at notatet stadig fremstår troværdigt? Og til det sidste har man taget hele bevægelsesfrihedsspørgsmålet og spørgsmålet om retten til at vælge opholdssted ud af notatet ved at henvise til at de rettigheder planlægges afskaffet ved dansk lov i foråret. En temmelig arrogant tilgang i lyset af at flere, også kriminelle udviste, allerede har fået medhold i at have disse internationale rettigheder. Det kan derfor også meget vel vise sig, at de kriminelle udviste på tålt ophold kan fravælge Lindholm som opholdssted.

Det mest sandsynlige er at Lindholm ikke er tiltænkt kriminelle udviste på tålt ophold som vi får at vide. Det har været hensigtsmæssigt at finde den værst tænkelige gruppe så vi alle kunne forstå at her ville det være godt at bruge en lille milliard skattekroner. Hellere end at få 400 sygeplejersker eller noget andet brugbart og nødvendigt. Grunden til at det virker usandsynligt at dem på tålt ophold er målgruppen, er at de nyder særlig frihedsrettigheder da de jo netop ikke står til mulig udsendelse.  Hvis en kriminelle udvist på tålt ophold udsættes for utålelige forhold falder det nemt, kumulativt set, ind under frihedsberøvelse som igen, hvis det prøves og det gør det som regel, kan ophæve de utålelige forhold for bestandigt. Domme som er meget uønskede at få for mange af fordi de gang på gang sætter barren for hvordan alle andre tålte så også skal have forbedret deres forhold. Planen om utålelighed modarbejder mulighederne for at bruge øen til det, som skal udløse finansieringen. Når finansieringen er på plads vil utåleligheden så sikkert som amen i kirken falde bort. Og så står tilbage kun tilbage at merværdien af at lave et udrejsecenter ude i vandet er væk og projektet bare er en fejldisposition med kort levetid. Ligesom staten synes det er alt for dyrt og besværligt at drive forsøgsstation på øen vil det være for dyrt og besværligt at drive udrejsecenter på øen. Det triste er ikke længere at vi har udygtige politikere. Det triste er, at I den mellemliggende tid, de få år Lindholm er udrejsecenter, vil 10 års intensivt arbejde med at markedsføre et stort turistområde udført ihærdigt af tusindvis af aktører og frivillige i området, sponsoreret af områdets erhvervsliv og fonde hele vejen rundt om Lindholm være spildt og skulle startes helt forfra.

Marie Hjort, Stege

 

Notatet ”Danmarks internationale forpligtigelser i forhold til etablering af Udrejsecenter Lindholm” ====> findes her…

Regeringens Ø-kuller v/ Bent Jørgensen, Møn

Lindholm som fængselsø er det mest tåbelige jeg længe har hørt fra regeringen, en provokation simpelthen, både mod de berørte mennesker der skal anbringes der, men også overfor en landkommune der nu skal forbindes med noget der minder om Guantanemo-basen. Denne ide bør absolut stoppes, med tusinder af protester og underskrifter og selvfølgelig med politikerne fra vores kommunalbestyrelse i spidsen, som forhåbentlig vil det bedste for vores kommune.

Bent Jørgensen, Møn

NEJ til Lindholm-planer! v/ Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

Jeg bor i et hus ved stranden i Kalvehave ”down-town” med udsigt over Ulvsund til Lindholm ca. 200 meter fra, hvor Lindholm-færgen lægger til kaj hver dag året rundt. I Kalvehave-området på Sjællandsiden, som er et meget idyllisk og fredeligt område, bor der ca. 2.200 gode borgere, og hele området summer af liv i sommerhalvåret. Ikke mindst fordi der er en stor lystbådehavn/ marina tæt på Lindholm-færgen, Brugsen, ”Iskutteren”, ”Den Gule Stald” mv. og desuden er der mange sommerhuse i Kalvehave i tillæg til de mange helårsboliger.

Vi gode Kalvehave-borgere, som i forvejen har været udsat for en meningsløs skolelukning i 2012, ønsker IKKE under nogen omstændigheder, at man flytter problemet med udviste kriminelle, utrygskabende asylansøgere og udlandskrigere m.fl. fra Jylland og her til vores skønne område. Og endda helt uden nogen form for offentlig høring/ mulighed for indsigelser. Tværtimod synes vi, at DTU/ staten skal beholde de mange gode vidensarbejdspladser (dyrlæger, forskere m.fl.) på Lindholm i stedet for hovedløst at centralisere/ indflytte dem til København. Det er en politisk og utilgivelig SKANDALE efter min mening. Vi her i Kalvehave/ Vordingborg kommune har hårdt brug for disse vidensarbejdspladser! For få år siden ombyggede man forskningsfaciliteterne på Lindholm for ca. 100 mio. skattekroner, og det blev for ca. 10 år siden estimeret af eksperter, at en flytning af disse faciliteter fra Lindholm ville koste mindst 300 mio. skattekroner. Det er derfor unødig omkostningskrævende og helt meningsløst at flytte faciliteterne fra Lindholm og ombygge bygningerne igen – i tillæg til forventede store løbende driftsudgifter, som også skal betales af skatteyderne.

I øvrigt går hovedvej 59 gennem Kalvehave by, og der er store Movia-busser flere gange i timen dagligt til både Stege, Vordingborg, Præstø/ Lundby og andre mindre byer i området. Dvs. de uønskede kriminelle asylansøgere kunne derfor nemt komme fra Kalvehave til bl.a. Vordingborg, Stege og Præstø og skabe utryghed disse ellers hyggelige steder ud over Kalvehave-området.

Jeg (49 år) ville i øvrigt nemt kunne svømme til og fra Lindholm fra Kalvehave – både i dagslys og mørke – og stort set hver vinter er der til tider gangbar is på vandet hele vejen mellem Lindholm, Sjælland og Møn/ Nyord.

Folketingspolitikerne må finde en bedre og meget billigere løsning, som IKKE involverer Lindholm og Kalvehave/Vordingborg-området. Det er symbolpolitik af værste skuffe og spild af skattekroner. En politisk SKANDALE efter min mening !

Venlig hilsen

Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

Gadeland, haps! v/ Bent Jørgensen, Møn

I den glimrende ide med at etablere små, rekreative oaser rundt om Stege Nor, er kommunen desværre kommet på kant med Svensmarke By. For netop her ligger et velegnet lille naturområde, som egner sig glimrende til formålet. Men her vågnede indbyggerne op til dåd, for netop dette område er ejet af landsbyen som fælleseje, det såkaldte Gadeland. Dette kunne bevises med en udskrift fra Tingbogen, så nu er kommune og landsby gået i tænkeboks om områdets fremtid.

I mange landsbyer ligger et tilsvarende, ofte upåagtet område, som et fælleseje for landsbyen, der ofte går over 100 år tilbage i tiden. Disse områder ligger som regel.. i tilknytning til et gadekær, og tjente før i tiden flere formål i landsbyens aktiviteter, som idag er gået i glemmebogen.

Et eksempel på Gadejord, kan man finde i Damme, på hjørnet af Fanefjord Kirkevej og Vollerupgade, lige overfor det nye Møn Retreat. I sin tid, indgik den daværende Fanefjord Sogns beboer- og grundejerforening, en aftale om vedligeholdelse af dette naturområde, hvor kommunen tegnede sig for at klippe hækken rundt om. Som nærmest boende, har Møn Retreat erklæret sig villig til at passe området, hvis ikke andre træder til, men naturligvis med fælles brugsret, med resten af indbyggerne.

Denne brugsret ser ud til at være gået i glemmebogen i årenes løb, for udover beboerforeningens Skt.Hans fester, har brugen været beskeden, de de fleste sikkert ikke aner, at området er fælleseje. Her kunne man ellers tilbyde overnattende gæster en teltplads, børn kunne få en naturlegeplads, som allerede er der, frokoster, fester, møder, børnefødselsdage, mulighederne er mange, så en Gadelands Forening af særligt interesserede, vil sikkert være en god ide.

Bent Jørgensen, Møn

Aktier før legepladser v/ Bent Jørgensen, Møn

Man aner regnedrengene i administrationen på Rådhuset, når vores kommune nu skal købe aktier for 150 millioner for at få et godt afkast af den åbenbart ledige formue.

Samtidig kan man ane regnedrengene, når vores kommune nu vil nedlægge 8 legepladser, heraf 4 på Møn, for selvfølgelig giver legepladser ikke overskud på kontoen. En god og sund opvækst for vores børn kan jo ikke ses på et regneark, men det kan derimod det modsatte, når skoler og sundhedsvæsen melder sig med deres regninger.

Det burde vore folkevalgte politikere i det mindste kunne indse, men alt for ofte har man indtrykket af, at de blot er marionetter for administrationens sidste nye påfund.

Bent Jørgensen, Møn

Ak, intet forandret v/ Bent Jørgensen, Møn

Til at fastholde ordet "udkant" i dets dårlige betydning, er det evige bagstræb der møder og bremser mange ideer og initiativer, inden de får en chance. Men det er heldigvis ikke lykkedes at bremse det økologiske bofællesskab, Vindhøj, i Stensby, takket været kommunen og deltagernes  vilje til at gennemføre projektet, trods naboklager, så tillykke med det. Planerne om at opføre ialt 8 boliger i bofællesskabet, ville true naturen, jage de vilde dyr væk og medføre en masse larm, gik klagerne ud på.

For snart mange år siden, blev et tilsvarende projekt forsøgt på Bogø af arkitekten Carsten Hoff samt undertegnede, med ca 15 huse samt fælleshus og fællesgrund. Men nej, det brød naboerne sig ikke om, så det kom aldrig længere. Boligløsninger udover kernefamilien i det traditionelle parcelhus, vækker en næsten moralsk indignation over,hvad der kan gå i svang her, udover ukrudtsfrø over hegnet og høj musik.

Men hvis politikerne stadig er i det velvillige hjørne, så kunne de jo kigge på de mange grunde, som kommunen beholdt efter nedrivningen af huse på Østmøn. De kunne jo sælges billigt til de mange jordhungrende unge fra byerne udenom bankernes cencur med lån, men nej, det roder jo, ville protesterne sikkert lyde. Så i stedet har man afsat 50.000 kr. årligt fra det kommunale budget, til vedligeholdelse af de tomme grunde. Udkant med udkant på! Men til trøst for nogle, så er vi snart oppe på 40 økologiske bofællesskaber, på Sjælland og Fejø.

Bent Jørgensen, Møn

Tillykke! v/ Bent Jørgensen, Møn

I Ugebladet for Møn, d.28 juni, kunne man på side 15, læse en 4 spalter, stærkt rosende artikel, i anledning af, at Vordingborg Kommune var gået een plads frem, i den årlige erhvervsundersøgelse blandt de 98 kommuner, så vi nu står som nummer 65 i erhvervsvenlighed.

Kommunerne bliver målt på ialt 31 områder, hvor medlemmer af Dansk Byggeri så afgiver deres point, der tælles sammen til det endelige resultat. Ifølge artiklen er det især en bedre byggesagsbehandling, der har bevirket springet til nr. 65, Som indsender af en byggesag i starten af 2014 hvor  vi stadig venter på svar, så er det jo ærgeligt, at private ikke bliver inddraget i tilsvarende undersøgelser, for at vise hvor effektive kommunerne er, til at hjælpe borgerne.

Den nævnte artikel er ikke underskrevet, men man har jo lov til at gætte, på en nyansat PR-medarbejder i kommunen, som dog gerne må stå frem.

Bent Jørgensen, Hårbøllevej 60, 4792, Askeby

120 millioner til Danmarks Borgmuseum v/ Bent Jørgensen, Møn

I dagbladet Sjællandske, mandag d. 22. januar, kunne man læse, at Museum Sydøstdanmark, hvorunder Møns Museum hører i al beskedenhed, har hentet mere end 250 millioner hjem til området, heraf 120 millioner til Danmarks Borgmuseum. Det er Museum Sydøstdanmarks nye direktør, Keld Møller Hansen, der startede som direktør for Danmarks Borgmuseum, der her tilskrives æren for samtlige beløb fra fonde m.m., der er givet til museerne i Næstved, Køge og Vordingborg, plus til Vikingeborgen Borgringen, samt Camønoen og Ny Holmegaard, godt klaret!

Men der er måske en og anden borger i Vordingborg Kommune, som har svært ved at få øje på gevinsten i vores område, medmindre man er mere til konge- og adelsdyrkelse på Danmarks Borgmuseum, eller som synes at Møns Museum er blevet mere vedkommende, som B&B for Camønoen. For begge disse museer har jo oplevet, enten en total fjernelse af det kulturhistoriske museum som i Vordingborg, eller en delvis fjernelse, som på Møn. En PHD-studerende, David Spurlin-Roe, fra Københavns Universitet, blev under sin praktik på Museum Sydøstdanmark opmærksom på den destruktion af museumsgenstande der foregik og som så gav ham ideen til sit speciale, og hvori man bl.a. kan læse, at alene i 2015 destruerede Danmarks museer 9000 genstande, hovedsagelig fra nyere tid, Bondekultur.

Siden 2007, har Danmarks Borgmuseum ekstraordinært modtaget 2 milloner årligt, fra Økonomiudvalgets budget, uden det har medført særlig debat eller offentlighed, selv om beløbet vel retteligt har hørt under Kulturudvalgets afgørelser. 2 millioner på den årlige drift, var hvad politikerne sparede, ved at nedlægge Klosternakke Skolen i Præstø og Kalvehave Skole, som resultat af kommunens nye skolestruktur, der blev ledsaget af over 300 siders indsigelser og høringssvar, men alligevel vedtaget med Socialdemokratiet i spidsen i 2013.

Bent Jørgensen, Møn

Kalvehave-området har brug for et løft v/ Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

Efter et meget snævert flertal i den forrige kommunalbestyrelse i Vordingborg kommune (rød blok med daværende borgmester Henrik Holmer i spidsen, bistået af de konservative) helt meningsløst lukkede Kalvehaves velfungerende folkeskole med 123 elever fra 0-6. klasse i 2012 med millionstore ekstraudgifter til bl.a. udbygning af Stensved skole, ekstra bustransport af skoleelever – og affolkning af især børnefamilier til følge, så kan Kalvehave-områdets ca. gode 2.000 borgere nu se måbende til.

Der har nærmest ikke været nogen grænser for store, offentlige, skatteyderbetalte investeringer i Vordingborg by og omegn (Panteren, ny svømmehal, nyt borgercenter/ rådhus, nyt slotstorv, ny banegårdsplads, omlægning af veje/ broer, nye p-pladser osv.). Det er ikke hverken solidarisk, retfærdigt eller rimeligt.

Eftersom Kalvehave-området også har mange gode borgere og økonomisk vigtige skatteydere, ville det så ikke være rimeligt, hvis anslået 5% af kommunens budget til nye tiltag, pladser, offentlige bygninger mv. gik til Kalvehave-området? Ca. 5% af kommunens borgere bor jo i Kalvehave-området.

Vi kunne godt tænke os bl.a. en ny folkeskole for de mindste (0-4. klasse), et nyt ældrecenter/ plejehjem, et nyt ”fritidshus”/ sportshal, en ny strandpark ved havnen, og ikke mindst en ny, meget tiltrængt legeplads på Kalvehave havn – lokalområdets centrum og det geografiske centrum i hele Vordingborg kommune.

Uanset om de røde eller blå kommer til magten i den nye kommunalbestyrelse, så håber jeg meget, at alle kommunalpolitikerne på solidarisk og retfærdig vis vil tilgodese Kalvehave-området fremover. Her vil også bo mange gode borgere om både 50 og 100 år.

Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

 

Udrykning fra Venstre v/ Bent Jørgensen, Møn

Hele to Venstrefolk, Bent Maigaard og Kirsten Overgaard, har i dagbladet Sjællandske, d. 20 september, svaret på mit læserbrev "Borgerlig fiaskoer", dagen før i samme avis. Bent Maigaard lægger ud med, at jeg fejlagtigt har givet Venstre skylden for lukningen af to skoler, nemlig Klosternakke Skole i Præstø og Kalvehave Skole, noget der i virkeligheden skete under et Socialdemokratisk ledet flertal, i den forrige valgperiode, som han skriver.

Det beklager jeg, men fejlen skyldes nok, at jeg i Vordingborg Kommune har svært ved at se forskel på de to partiers styreform. Men efter det, orkede BM ikke at læse videre, hvilken arrogance, for det er jo netop det der er problemet, at politikerne ikke læser deres tekster til ende, men ukritisk sender administrationens gode ideer videre, såsom til eks. det nu landskendte forslag om, at de ældre kun skal op af deres seng een gang om dagen.

BM mener også, at det har skortet på forslag fra Enhedslisten om, hvor pengene skal komme fra, men hvad det angår, så fremsatte vi til eks. i perioden 2007 til 2009, så mange forslag til budget og deres financering, at de blev sat ind i et bilag, hvor de andre partiers forslag stod i dagsordenen så jeg, af hensyn til tilhørene til budgetmødet, der jo kun fik dagsordenen og ikke bilagene, blev nødt til at læse samtlige forslag op på  mødet, men financeringen har selvfølgelig ikke været Venstres kop te. 

Også Kirsten Overgaard nævner skolerne og vasker hænder på Venstres vegne, men at Klosternakke skolen skulle mangle elever lyder mærkeligt, for den er mig bekendt fuldt besat idag, men nu som friskole.

Hvad angår SFO-Pavillonen på Fanefjordskolen, som KO påstår var i elendig stand, så er det da mærkeligt, at skolen nærmest tiggede om at overtage pavillonen til deres lærerarbejdspladser og emneuger og dertil tilbød at betale driftsudgifterne. Denne nedrivningssag handler nok mere om KO`s stædighed som udvalgsformand, godt nok til den nette nedrivningspris på mindst 700 tusinde kr, plus spild af resurser. På borgermødet på Fanefjordskolen d. 14 september, blev der efterlyst et mødested for unge i Damme-Askeby, som pavillonen også kunne være brugt til.

Bent Jørgensen, Møn

Borgerlige fiaskoer v/ Bent Jørgensen, Møn

Hvis man i stikordsform, andet bliver for langt, skal beskrive det borgerlige flertals fiasko-regime i Vordingborg Kommune, så vil det alligevel blive for langt, men hermed nogle eksempler:

  • Salget af Klosternakkeskolen i Præstø,
  • nedlæggelse af Kalvehave Skole,
  • genindførelse, efter 20 års pause, af Round-Up på kommunens veje og pladser,
  • udvalgsformand Thomas Christforts (K), der hælder råddent korn i Ulfsund, hvorefter han ikke genopstiller,
  • udvalgsformand Heino Hahns (DF), ulovlige brug af fiskeredskaber ved Tærø,
  • udvalgsformand Kirsten Overgaards (V),
  • spild af kommunens penge og resurser ved nedrivningen af SFO-Pavillonen ved Fanefjordskolen,
  • afvisning af, at genindføre køkkener på plejehjemmene med statslig støtte, som et flertal af landets kommuner nu har indført til glæde for beboerne,
  • salg af Turistkontoret på Stege Havn midt i kommunens største turistspot Møn,
  • ingen politik for offentlige toiletter der fungerer for alle, uanset mobil,
  • lukning af Ungdomshuset Birdhouse i Vordingborg,
  • flytning af Borgerservice til bibliotekerne i Stege og Præstø og ydermere politistation på Stege Bibliotek, hvorefter Stege Rådhus nu er i farezonen,
  • bundplacering blandt kommuner der tilkender førtidspension, med en årlig gevinst for kommunen på 67.000 kr. pr afvist ansøger,
  • osv osv,

men fortsæt selv, gerne i form af et læserbrev.

Bent Jørgensen, Møn

Lavtryk over Møn v/ Bent Jørgensen, Møn

På Møn er vi heldigvis forskånet for de ødelæggende vejrfænomener, vi hører om fra resten af verden. Men så har vi da et borgerligt flertal i vores kommune, med et lavtryk som både kan lave ravage og sætte ting istå, men listen over deres "bedrifter" de sidste fire år, bliver for lang til dette indlæg, men andre er da velkomne til, at komme med eksempler, det bliver ikke svært.

Flertallets sidste skud på stammen, ret uforfærdet så tæt på kommunalvalget, kunne man læse om i Sydsjællands Tidende  d.25 august, med overskriften: "Biblioteker overtager Borgerservice", det gælder både Stege og Præstø Bibliotek,  men man da frygte, at det omvendte bliver tilfældet. Som om det ikke er nok, flytter den lokale politistation også ind på Biblioteket i Stege, så det kulturhelle, som bibliotekerne har været hidtil, er åbenbart et overstået kapitel. Dertil lukker den betjente åbningstid om lørdagen, noget der især vil gå ud over den yngre generation, der med de lange skoledage, har gjort brug af lørdagen.

I den anledning, skrev en mor da nyheden kom frem: "At have lært min dreng om konceptet bibliotekar, er en stor del af hans dannelse. At gå hen til en person og bede om hjælp. At formulere hvad man godt kan lide at læse. Jeg havde selv et virkeligt nært bånd til min lokale bibliotekar, som barn og ung. Hun fulgte jo min dannelse hele livet. Kendte mig."

Og politiet? De er sat ind i bibliotekets lokalsamling.

Bent Jørgensen, Møn

Når børnene fester v/ Allan Huglstad, Vordingborg

De store børn på gymnasiet og ZBC holdt fest i Rådhusparken i Vordingborg den anden weekend i august for at fejre det nye skoleår. Eller var det blot en markering af, at det var deres park, som de havde lov til at ødelægge og svine til? Resultatet var i hvert fald svineri og hærværk.

Kommunens arkitekt, der har været med til at indrette parken efter de unges ønsker, har en vis forståelse for hærværket – solsejlene var jo ikke stærke nok, når de blev brugt som hængekøjer, og hærværk udøves kun af de få. Hun mener, at byens offentlige rum skal indrettes til det, borgerne vil bruge dem til. OK – det har de unge så gjort: Losseplads og svinesti!

Formanden for Teknik og Miljø, Thomas Christfort, der ellers ikke plejer at holde sig tilbage med uoverlagte bemærkninger, er nu mundlam. Vi finder en holdbar løsning på længere sigt, siger han.

Men det, der er brug for nu – og på længere sigt – er en kraftig reaktion fra de to skoler, der trods alt har almendannelse på skemaet. De to rektorer burde have afbrudt undervisningen mandag og med de nødvendige remedier afmarcheret med elever og lærere i samlet trop til Rådhusparken. Og når der var ryddet op, burde de foranstalte en indsamling blandt de unge til at reparere borde/stole, købe nye solsejl og plante nye blomster.

Tidligere kunne drengene nå at få en samfundsopdragelse, når de aftjente deres værnepligt. Men da det kun er en minoritet i dag, er det skolernes og forældrenes ansvar at opdrage dem som gode samfundsborgere.

Derfor: Næste gang, der skal festes, stiller hver klasse med en lærer og en forældrerepræsentant! Og det bliver man ved med, indtil de unge har lært ”at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden” – som der står i gymnasiets formålsparagraf.

 Allan Huglstad, Vordingborg

Endnu en mislykket kommunal ansættelse v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Efter ét år har kommunens havnechef trukket sig – eller er blevet bedt om det – på grund af nogle ”hadske angreb” fra østmønske borgere. ”En helt uacceptabel behandling” ifølge formand Christfort, T- og M-udvalget, der ikke kan lide, at ”der skydes på enkeltpersoner” – hvilket er forståeligt, når man hedder Christfort.

Jeg genkender dog ikke det billede, der tegnes, og som røber, at kritik af sarte chefer er tabu. Måske har tonen været hård på facebook, men her kan alle få en ublid behandling. Men i Sjællandske har der kun været sober kritik vedrørende de begåede fejl og konsekvenserne for Klintholm Havn og turisterhvervet.

Havnechefens bortgang er desværre kun et nummer i rækken af pinlige fratrædelser de sidste 10 år. Den første kommunaldirektør havde samarbejdsproblemer og fik sparket efter at have truet sekretæren med kniv. Den næste gik med et gyldent håndtryk efter at have kørt i kommunens biler med kørselsgodtgørelse (!), men uden kørekort – det havde politiet taget. Det startede, da han var kommunaldirektør på Møn, hvor politikere og kolleger angiveligt holdt hånden over ham.

En erhvervschef holdt ét år uden at sætte aftryk, og en citymanager forsvandt uden at efterlade sig andet end julepynt. En kulturdirektør, fyret i Slagelse, skabte kaos i folkeskolen og misinformerede politikerne og er netop blevet afskediget. Den tidligere skolechef blev ansat på mystisk vis efter ”flugten” fra Rebild, hvor hans chefer blev fyret efter nogle grimme børnesager. Hertil kommer Maglebyskandalens kloakingeniør og land- og miljøchefen med arkiv- og byggesagsrod, Præstegårdsgrøft og Vrinskebæk.

Blot for at nævne de værste eksempler på en ansættelsespolitik, der minder om nepotisme og vennetjenester.

Inkompetente chefers kortvarige ophold påvirker vores hverdag og økonomi – ikke mindst, når der gives gyldne håndtryk. Det er på tide, at borgmester og kommunalbestyrelse interesserer sig for denne del af personalepolitikken, så gennemtrækket stoppes.

Allan Huglstad, Vordingborg

For åbent tæppe v/ Bent Jørgensen, Møn

Så lykkedes det for Heino Hahn, DF, og resten af Socialudvalget, at få sat Vordingborg Kommune på landkortet. Statsminister-kandidaten Mette Frederiksen rejser nemlig rundt i landet med sin kommunalvalg-kampagne og bl.a. med historien om en kommunes spareforslag, ifølge hvilket de ældre kun må komme op af deres seng een gang om dagen, uden hun dog nævner kommunens navn, Men det sørger TV`s Detektorhold selvfølgelig for at opklare, så torsdag d. 24 august, på DR1, blev dette idiotiske paradeforslag, som det i virkeligheden er, vendt og drejet og Vordingborg Kommunes navn nævnt så tit, så alle blev klar over, at det nok ikke lige var i den kommune, man skulle nyde sit otium.

Så nu skal der trykkes containerfulde af smarte glittede pjecer om Vordingborg Kommunes lyksagligheder, for at viske indtrykket af en kommune, med en umenneskelig ældrepolitik, væk. Omvendt kunne man bede vore politikere, om at opføre sig lidt mere velovervejet, for eksempel ved at tie stille.

Bent Jørgensen, Møn

Fra ”Den onde Pless” til Vordingborg Kommune v/ Allan Huglstad, Vordingborg

På Vestmøn ligger Damsholte. Bynavnet består af dam og holt (skov) og røber, at egnen er rig på vand og skov. Det var her ”Den onde Pless”, chefen for Hestgarden, i 1685-97 udkommanderede hovbønderne for at grave grøfter, så han midt i moradset kunne anlægge sin sommerresidens, det senere Marienborg. Mange bønder døde eller blev kvæstede som følge af arbejdet og afstraffelserne. Men den onde oberst var en god vandingeniør!

Senere afvandinger fra Maglemose til Røddinge har vist, at man skal kende mere end sit fadervor, hvis man vil arbejde med vand uden at lave ulykker.

I 2009 åbnede Vordingborg Kommune den rørlagte Præstegårdsgrøft øst for Damsholte. Pris: 1.1 mill. kr. Formål: En bedre vandafledning. Resultat: En tør og fremragende pansergrav og oversvømmede marker. Årsag: Bunden af grøften lå højere end den gamle rørledning!

Hvad gik galt?

Kommunen, der førte tilsyn med arbejdet, indrømmer, at der blev lavet en projekteringsfejl, men melder hus forbi. Aben er derfor hos det rådgivende ingeniørfirma NIRAS. NIRAS har en forsikring, men kommunen har ikke krævet erstatning!

Vordingborg Kommune lavede så et nyt forslag, der igen skulle rørlægge Præstegårdsgrøften i den rigtige dybde ved siden af pansergraven! Men denne molboløsning ville lodsejerne ikke være med til.

I stedet foreslår kommunen nu at grave pansergraven – altså Præstegårdgrøften – dybere og omlægge alle overkørsler. Pris 1.5 mill. Hertil kommer erstatningskrav fra lodsejerne for ubrugelige marker. Penge, som NIRAS tørrer af på skatteyderne.

Og kommunen anvender stadig NIRAS. Hvorfor? Lidt for tætte forbindelser mellem enkelte embedsmænd og kollegerne i NIRAS?

Præstegårdsgrøften er ikke noget enestående eksempel på pengespild. I virkeligheden er vi en rig kommune, der bare ikke kan styre aktiviteterne. Så vi klatter pengene væk, hvilket bl.a. går ud over ældreplejen og skolerne. Hverken kommunalbestyrelse eller embedsværk har overblik. Og uden overblik ingen ledelse!

Det vil Borgerlisten ændre!

Allan Huglstad, Vordingborg

En anstændig kommune! v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Det er træls arbejde at lære venstremænd noget nyt, men ikke desto mindre glædeligt, at en hædersmand som Bo Manderup (Venstre) tør gå mod strømmen (Sjællandske 1/8).

Sagen drejer sig om et nybyggeri i den gamle landsby Roneklint, som i 2013 fik en bevarende lokalplan. Teknik- og Miljøudvalget har givet en dispensation, som Bo Manderup har stemt imod, da den er udtryk for manglende respekt for lokalplanen og for beboerne, der i høj grad har været involveret i udarbejdelsen. Tilmed gælder dispensationen en flexbolig, der er en omgåelse af sommerhusloven og på alle områder strider mod lokalplanen.

Nu er det efterhånden blevet en uvane at give dispensation til lokalplaner, så de ikke er det papir værd, de er skrevet på. Mange i lokalområdet husker stadig Jungshoved Præstegård, hvor der midt i landsbyen blev givet dispensation til et hotel med støj-, lys- og parkeringsproblemer.

Det er også en kedelig uvane med nedrivningstilladelser til bevaringsværdige bygninger. F.eks. blev et hus i Algade, Vordingborg, nedrevet for at skabe plads til ”ikke rådhuset”.

Resultatet er, at vores kulturarv forsvinder, og i stedet får vi bygninger, der er helt utilpassede de lokale forhold. Man får det indtryk, at visse lokalpolitikere er totalt blottet for æstetisk sans og respekt for lokalbefolkningen.

Brud på lokalplaner er blot et eksempel på den disrespekt, visse politikere – og kommunale chefer – har for den lov og ret, der skal beskytte borgerne. I denne byrådsperiode har vi bl.a. set overtrædelser af arkivloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven, miljøbeskyttelsesloven, vandløbsloven og beredskabsloven. Samtidig er der eksempler på ”lovliggørelse” af ulovligt byggeri, og på socialområdet ser vi et stigende antal sager, der returneres af Ankestyrelsen, fordi afgørelserne er ulovlige.
Det lugter af vennetjenester, magtmisbrug og skjulte besparelser.

Borgerlisten går på valg for at få en anstændig kommune – også når det gælder overholdelse af lokalplaner.

Allan Huglstad, Vordingborg

Mange sukker! v/ Bent Jørgensen, Møn

Mange sukker efter, at Sukkerfabrikken i Lendemarke får oprettet toiletter til de mange kunder der efterhånden besøger både butikker og de andre erhvervslejemål, der er oprettet på hele fabriksområdet. Det går nemlig ikke i længden, at man kører på frihjul i forhold til Superbrugsen i Lendemarke, der som det eneste sted i området, stiller offentlige toiletter til rådighed. Det så man sidst til Tirsdagmarkedet i Stege d.1.August, med en lang kø ved Superbrugsens toilet, og dermed risiko for nødløsninger omkring den nærliggende parkeringsplads.

I forvejen optræder Stege by ikke prangende, med de toiletforhold der er i byen, som især i sommertiden står i misforhold, til det store rykind af turister, der må jage rundt i byen for at finde et tilgængeligt toilet. Hvis man gerne vil have folks penge, må man også sørge for at basale behov bliver løst, istedet for at de bliver et problem, der tilmed giver dårligt omdømme.

Bent Jørgensen, Møn

Tåbelige besparelser! v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Vordingborg Kommune vil spare på ældreplejen i 2018. Det kreative socialudvalg foreslår besparelser på rengøringen, vikarforbruget og ”forflytninger”.

Problemet er bare, at der allerede er sparet i budget 2017, hvilket betyder, at vi har overskredet grænsen for mulige besparelser. Siden 2016 er udgifterne pr. person over 80 år faldet med 3,7 %, medens antallet af personer over 80 er steget med 3,0 %. Det hænger simpelthen ikke sammen. Vi er nu nr. 83 ud af 98 kommuner!

Samtidig er hjemmehjælpstimer ikke fulgt med stigningen i antallet af ældre siden 2009. Det betyder, at alle, der visiteres til hjemmepleje, blot får en rehabiliterende ydelse, der skal gøre dem selvhjulpne. Vi er allerede i en situation, hvor der er risiko for den ældres sundhed med nedsat funktionsniveau og risiko for følgeomkostninger, hvilket Seniorrådet også har påpeget.

De nye forslag til besparelser på rengøringen vil for en plejebolig betyde 20 minutter hver 14. dag svarende til en reduktion på 1/3 af den i forvejen minimale rengøring. Vikarbesparelserne kræver reduktion af sygefraværet fra 6,2 % i 2016 til 5,9 % i 2018. Urealistisk – alene af den grund, at sygefraværet i årets 4 første måneder var helt oppe på 7 %!

Det værste er dog forslaget om kun én ”forflytning” i døgnet. Det dækker over at blive hjulpet op af sengen og over i en stol og tilbage igen. Det sparer 8,3 mill. kr. og 24 årsværk. Men da det forværrer sundhedstilstanden, skal der genansættes 19 og købes nye senge og flere bleer, så besparelsen kun bliver 1,3 mill. At nogen vil dø før tiden, har man ikke regnet på!

Hvilken syg hjerne har udtænkt dette? Og hvilke syge hjerner vil vedtage dette i kommunalbestyrelsen?

Socialudvalgsformand Heino Hahn brokker sig, men har ikke nosser til at sige NEJ. Forhåbentlig vil vælgerne ”forflytte” ham til november.

Allan Huglstad, Vordingborg

Hahn slår til igen!v/ Bent Jørgensen, Møn

Efter at have afvist Statens tilskud til genindførelse af køkkener på plejehjemmene, som 70 kommuner har sagt ja til, har Heino Hahn, viceborgmester, udvalgsformand, m.m, i sin uudgrundelige visdom fundet et nyt spareobjekt blandt de ældre, nemlig deres mulighed for, efter visitering, at få varer bragt ud fra den lokale butik, en udbringning som kommunen hidtil har betalt, men det skal stoppes nu, mener Heino Hahn.

For som han udtaler: "Hvis jeg skal vælge mellem om fru Olsen skal have skiftet ble, eller om vi skal betale for, at nogle borgere får bragt varer ud, så vil jeg til enhver tid sætte den personlige pleje højst".Nu kan det forhåbentlig aldrig blive et valg, om fru Olsen skal have skiftet ble, og slet ikke at det er et valg Heino Hahn, trods sin høje stilling, kan træffe. Den helt absurde begrundelse for at stoppe betalt udbringning lyder, at kan man selv ringe og bestille varer, så er man også i stand til, selv at sørge for udbringningen.

Så resultatet bliver nu, at de allerældste, de 80 til 90 årige borgere, får pålagt denne ekstra udgift, til en i forvejen beskeden folkepension.

Bent Jørgensen, Møn

Vor nabo mod øst v/ Bent Jørgensen, Møn

Det er jo tilladt at lade sig inspirere, så efter et besøg hos en bornholmer, udvandret til Kalvehave, vendte jeg hjem med et eksemplar af "Bornholms Tidende", fra fredag d.30. juni, 2017. Med et indbyggertal som Vordingborg Kommune, er Bornholm nærliggende til sammenligning, men sandelig også til inspiration. For ifølge dette ene eksemplar af "Bornholms Tidende", har man åbenbart valgt et noget højere gear end her, for kommunens udvikling.

Det første man støder på er en overskrift: "Kommunens landbrugsjord bliver fremover økologisk", hvilket betyder, at de ialt 230 ha som man bortforpagter, i fremtiden bliver med det klasul, at de skal dyrkes økologisk. Desuden har kommunen vedtaget en hensigtserklæring om, at en femtedel af Bornholms landbrugsjord i løbet af otte år, helst skal dyrkes økologisk.

Blandt mindre nyheder, kan man læse om bevillinger til kommunens tilflytterservice, med en særlig indsats for at få folk til at flytte til Bornholm, nu bliver forlænget to år, med to ansatte guider. Herunder kan man læse, at man også vil oprette ca. 10 boliger, der skal udlånes et halvt år, til folk der vil prøve Bornholm af, inden de beslutter sig for at flytte.

I modsætning til Vordingborg Kommune, der netop har afvist køkkener på plejehjemmene, har man på Bornholm vedtaget at sige ja tak, til Statens bevilling til dette formål, og opretter ialt 11 køkkener på kommunens plejehjem, så nu vil der igen dufte af varm middagsmad, for det hører jo også til et hjem.

Det var blot et udpluk af een dags avis, så måske skulle Rådhuset i Vordingborg, tegne et abonnement på "Bornholms Tidende", til daglig inspiration for politikerne.

Bent Jørgensen, Møn

 

Hahn mod køkkener v/ Bent Jørgensen, Møn

Ældreministeriet har afsat 425 millioner til kommunerne, penge som de kan søge til at genoprette plejehjemmenes køkkener, Det har 70 af landets 98 kommuner benyttet sig af, så 18 tusind ældre nu kan glæde sig over varm mad, direkte fra deres eget køkken.

Men desværre har Vordingborg Kommune, ikke overraskende, sagt nej til at søge disse midler fra Ældreministeriet, hvilket blev forsvaret af udvalgsformand Heino Hahn i Regionalradioen, onsdag d.28 juli. Ifølge Heino Hahn, kan man ikke trække de 11 millioner ud af budgettet, som skulle være kommunens andel af financeringen. Det skal ses på baggrund af, at kommunen netop har afsat det dobbelte beløb, 22 millioner, til nye skraldespande i kommunen, bare som eksempel på, hvordan vore kommunalpolitikere prioriterer. Udover de 425 millioner, kan kommunerne også hæve til driften af plejehjemmenes køkkener af den såkaldte, årlige værdighedsmilliard, hvilket har fået flere kommuner, til at ansætte kokke.

Selv et forslag om, at lave en forsøgsordning på et par af plejehjemmene, gik Heino Hahn imod, for som han sagde, så kunne man jo ikke gøre forskel på plejehjemmene. Jeg ved ikke hvorfor vi i Vordingborg Kommune hele tiden skal gøre os uheldigt bemærket, Jeg vil skåne for eksempler, men der kan ikke herske tvivl om, at en kraftig udskiftning på byrådspladserne, vil være til gavn for os alle.

Bent Jørgensen, Møn

Til lommerne, borgere v/ Bent Jørgensen, Møn

Vore politikere i udvalget for Teknik og Miljø har igen vist handlekraft og bruger 21 millioner på 45.000 nye affaldsbeholdere, efter råd fra forvaltningens embedsmænd, da de gamle affaldsbeholdere er ved at være udslidte, siges der. Denne udgift er efter "hvile i sig selv princippet", hvilket oversat betyder, at det er borgerne der gennem årene, betaler ekstra for beholderne, selvom de nuværende, ihvertfald her på adressen, er i fin stand.

En bedre sortering er målet, så de nye beholdere, 2 til hver husstand, er indrettet med 2 rum hver, til henholdsvis glas, metal,papir og plastik, hvilket selvfølgelig er udemærket, selv om det nok er begrænset, hvad en almindelig husholdning har af glas- og metalaffald, Det har man åbenbart indset i Lyngby-Tårbæk Kommune, hvor man nøjes med een affaldsbeholder, dog med fire rum, så man sparer en ekstra, stor beholder, og beboerne i den kommune, har sikkert lige så meget affald, som beboerne i Vordingborg Kommune. Ved siden af, har begge kommuner, en sæk til almindeligt husholdningsaffald.

Så derfor, hvis man kunne spare ca. halvdelen af udgiften på de 21 millioner, ved at købe det halve antal affaldsbeholdere, men med fire rum og dertil sælge vores nuværende, udmærkede beholdere til en sparsommelig kommune, der kunne indrette den grønne papirbøtte med fire rum, så ville borgerne slippe for en unødvendig udgift, hvis man vel at mærke, tænker så langt.

Bent Jørgensen, Møn

Så taler vi op! v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Visse politikere ønsker, at vi taler Vordingborg Kommune op, så vi kan få flere tilflyttere og flere virksomheder. At tale op betyder: Overdriv det positive – glem det negative.

Så her er et forsøg:

Vordingborg Kommunes grundskoler ligger ikke nederst i 2016, når det gælder undervisningseffekt (UE). Det gør Lolland – vi ligger kun næstnederst, dvs. som nr. 97. Til gengæld er minusset foran vores UE blevet større for hvert år. Her er Svend Gønge og Kulsbjerg-skolerne stærkt førende med henholdsvis -1,1 og -0,9. Vi har da også en skole med et plus foran (Friskolen Øster Egesborg), selvom alle de andre er negative. Denne udvikling skyldes kommunens dygtigt planlagte skolereform i 2012, hvor det med færre, men mere effektive skoler, lykkedes at inkludere stort set alle på et tilpas lavt niveau.

Undervisningseffekten – med basis i afgangskaraktererne – viser, hvordan eleverne på en skole eller i en kommune klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund. Jo højere tallet er over 0, jo bedre er skolen eller kommunen til at udvikle eleverne fagligt. Er tallet mindre end 0, har eleverne ikke levet op til den forventede udvikling.

I Vordingborg har vi en dygtig kommunalbestyrelse, der sætter sig grundigt ind i tingene. De har opdaget, at der ikke er nogen sammenhæng mellem niveauet for skoleudgifter og evnen til at løfte elevernes afgangskarakterer. Derfor kan vi tillade os at bruge 10 % mindre på folkeskolen end en kommune med samme befolkningssammensætning og geografi.

Tilflyttere og til dels virksomheder ser på skatteprocenter, grundskyld og huspriser, men børnefamilier ser især på daginstitutioner og skoler. Hvis man derfor ønsker ens børn skal være ufaglærte og kontanthjælpsmodtagere, skal man flytte til Vordingborg eller Lolland. Firmaer, der har stort behov for ufaglært arbejdskraft, anbefales at etablere sig i de samme kommuner.

Allan Huglstad, Vordingborg

Pisk og gulerod v/ Margareta Dahlström, Borre

Vedrørende tvisten om Maglebys tilslutningsafgifter har jeg i den forgangne uge haft fat i formand for Vordingborg Forsyning Thomas Christfort, direktør for samme Søren Mikkelsen, og deres advokat Pia Nielsen fra Molt Wengel. Egentlig kun for at finde ud af hvordan og hvornår jeg får den bebudede stævning. Jeg er jo jomfru i denne forbindelse, så jeg skal lære spillets regler.

De tre nævntes snakkelyst har været påfaldende, og jeg har ikke kunnet stå for fristelsen at snakke lidt med. 12 min., 14 min. og 34 minutter.

Jeg står tilbage med det klare indtryk, at Forsyningen helst ville være denne retssag foruden. Det ville jeg også. Maglebysagen var – med rettidig og kompetent saglighed fra kommunens side – aldrig blevet til en sag.

Nu er det blevet til en sag, som er med til at sætte standarder for hvor ringe en kommune og de kommunalt ejede selskaber kan behandle deres skatteborgere og kunder. Derfor er den vigtig.

Der sker i disse år et voldsomt skred i det offentliges ordentlighed.

Skal vi se passivt til? Retssamfundet er opbygget gennem mange generationer, med store opofringer.

Konkret finder jeg det totalt ude af trit med god adfærd for en kommunalt ejet virksomhed, at Forsyningen få dage før Jul truede de 16 resterende, der ikke ville indgå afdragsordninger, med Kongens Foged.

Det står sort på hvidt i en pressemeddelelse. Forsyningen må have vidst, at fogedretten er en umulighed, når der er begrundet usikkerhed om kravets eksistens. Det ved de i hvert fald nu, tre måneder senere.

Thomas og Pia siger nu, at Kongens Foged er noget man kan bruge mod dem, der har indgået afdragsordning, men ikke betaler! Sikke en fordrejning.

Men som trussel yderst effektiv.

Tre måneder senere er vi nu kun 6-7 tilbage, som Forsyningen hellere end gerne vil indgå generøse afdragsordninger med. Thomas fortalte, at nogle har fået ordninger på helt ned til 1000 kr om året. Hvis alle var blevet tilbudt så generøse aftaler fra start, så havde Magleby måske kunnet undgå nogle af de tvangsauktioner, som blev udløst af kloakeringen.

Margareta Dahlström, Borre

Her går det godt? v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Borgmester og kommunaldirektør har været ude og berolige borgerne med budskabet om, at vi har en sund økonomi, der bliver bedre dag for dag. Mærkeligt nok sker det lige før borgmesterskiftet.

Nu er det jo blevet ny liberal kutyme at ”tale tingene op”, dvs. ikke nævne noget negativt, men gerne overdrive det positive, evt. lyve, for at trænge igennem med budskabet: Her går det godt! Men måske passer det ikke, og det er måske derfor, borgmesteren forlader den synkende skude?

Kendsgerningerne er ikke så rosenrøde. Lige nu konkurrerer vi med Lolland om at have den dårligste økonomi blandt alle landets 98 kommuner! Andre kommuner med røven i vandskorpen, f.eks. Guldborgsund og Næstved, har en likviditet pr. indbygger, der er 3 gange bedre end Vordingborgs. Selv Faxe og Stevns har 4-5 gange bedre likviditet.

Vordingborg har i årene 2014-2016 haft en negativ likviditet pr. indbygger og en stigende langfristet gæld, hvilket ikke er almindeligt og slet ikke med et borgerligt flertal. Den dårlige økonomi kan bl.a. aflæses i folkeskolen, hvor kommunen bruger 10 % mindre end en kommune med samme befolkningssammensætning og geografi (analyseinstituttet Kora).

Når vi beroliges med et overskud på 70 mill. i kassebeholdningen i 2016, er det et forsøg på ligsminkning. Beløbet svarer stort set til de udgifter og anlægsinvesteringer, der er skubbet til 2017! Når det hævdes, at kassebeholdningen er på vej op, er det midlertidigt og skyldes primært indbetaling af ejendomsskatter (grundskyld), der de næste måneder bliver omsat til lønudbetalinger.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har advaret kommunen om, at den risikerer at komme under administration inden for de næste 3 år. Forhåbentlig bliver vi reddet af de bedre tider, men inden da vil vi stå over for store udfordringer ved budget 2018, ligesom den nye kommunalbestyrelse ikke vil have meget at rutte med de næste par år.

Allan Huglstad, Vordingborg

 

Kaptajnen forlader skibetv/ Allan Huglstad, Vordingborg

Borgmester Knud Larsen afgår som borgmester 1. april og overlader posten til Venstres borgmesterkandidat Michael Seiding Larsen. Til lykke og velkommen!

Det er en klog beslutning. På landsplan står Venstre svagt, og i Vordingborg Kommune vil Venstre – trods mange gode fremskridt, især på erhvervsområdet – få svært ved at fastholde den valgsejr, partiet fik ved kommunalvalget i 2013. Bristede forventninger og valgløfter samt møgsager, der burde have været løst i denne byrådsperiode, vil næppe give en ny valgsejr. Derfor er Knud Larsens afgang ikke utidig, men rettidig omhu.

Nu er ansvarets byrde lagt på den unge Larsen. Bliver det manden bag et godt Venstrevalg eller syndebukken for et dårligt valg?
Den nye Larsen, der kun fik 497 stemmer ved sidste valg – primært i Vordingborg – har nu en fantastisk mulighed for at demonstrere sin samarbejdsvilje og lederevner, så vi ved, om det er ham, vi skal pege på ved det kommende kommunalvalg.

Jeg vil ikke undlade at give ham nogle gode råd med på vejen:

  • Samarbejd hen over midten – også ved budgetlægning.
  • Vær borgmester for alle – også for Møn og Præstø.
  • Gå i dialog med kritikere – også når det gælder ”en borger på Østmøn”.
  • Vis åbenhed og demokratisk forståelse – også når det gælder aktindsigt.
  • Vær social – undgå nyliberalisme og godsejer-højre.
  • Lyt til borgerne – ikke blot til embedsværket.
  • Vær ikke en lallende jubelidiot – det er lige så farligt som at være sortseer.
  • Udvis realistisk optimisme og brug ærlig og sanddru kommunikation. Sig tingene som de er – uden omsvøb.
  • Få ryddet op i møgsagerne – f.eks. kloaksager og Vrinskebækken.

Og frem for alt: Vær dig selv – ikke en klon af Knud Larsen!

Allan Huglstad, Vordingborg

Passiv kommune eller passiv godsejer? v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Vordingborg Kommune har besluttet at betale for godsejer Peter Scavenius’s tilsvining af Vrinskebækken. Prisen er 150.000 kr., hvilket er meget lavt sat – sikkert for ikke at provokere skatteyderne.

Princippet er ellers, at forureneren betaler. Men her mener embedsværket og Thomas Christfort, formand T- og M-udvalget, at Møn og Vordingborg kommuner har udvist passivitet ved ikke at gribe ind overfor lovovertrædelserne. Derfor gælder princippet ikke, da miljøsvineren jo ikke kan forstå, at han har gjort noget forkert.

Selvfølgelig har Scavenius ikke kunnet undgå gennem 40 år at lugte lort og se skidt hobe sig op i bækken. Aktindsigt røber da også, at han vidste, at renseanlægget ikke virkede. Tilmed har han haft flere campister på campingpladsen end tilladt, hvilket giver mere forurening. Men penge lugter ikke, og Scavenius har tjent en formue for ikke at investere i rensning. Scavenius har været lige så passiv som kommunen, men belønnes nu for sine lovovertrædelser, fordi han tilhører Christforts og borgmesterens loge- og vennekreds. Samme borgmester, der i Møn kommune svigtede tilsynet med Scavenius.

Desuden har Scavenius fået positiv særbehandling, idet han må opføre et større renseanlæg på fredet område i stedet for en kommunal rensning af spildevandet. Denne valgmulighed får borgerne ikke – spørg bare i Magleby!
Nu er det ikke kommunens lommeprokuratorer, der skal afgøre denne sag. Derfor skal der foretages en kompetent juridisk analyse af, hvem der skal betale. Hvis der skal afviges fra princippet om, at forurener betaler, må kommunalbestyrelsen på banen. Dette er en politisk beslutning.

Vi skatteborgere vil ikke betale regningen, mens en godsejer scorer kassen. Udgiften må opdeles i rensning og forbedring af vandløbet – det første betaler Scavenius, det sidste kommunen. Vi vil heller ikke acceptere den forskelsbehandling, der tillader godsejere selv at bestemme hvor og hvordan, de vil rense deres spildevand, når andre borgere bliver tvangskloakeret.

Allan Huglstad, Vordingborg

Politiske lejetropper v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Tidligere var det et kald at bliver præst, officer eller politiker. Derfor vækker det bekymring og politikerlede, når visse politikere ændrer et politisk kald til et lukrativt levebrød.

Både borgmesteren og formanden for Havneudvalget, Per Stig Sørensen, får nu klækkelige lønstigninger, og snart vil det dryppe på øvrige udvalgsformænd. Ikke just det rigtige signal at sende i sparetider. Kun én i kommunalbestyrelsen protesterede, nemlig løsgængeren Helle Mandrup Tønnesen, der udtalte: ”Jeg husker godt ved konstitueringen, hvordan nogen kæmpede for de poster, der gav penge”.

Hvem mon Helle sigtede til? Næppe andre end Per Stig Sørensen, der udover sin kommunale gartnerløn får 350.000 kr. ekstra for sine mange ben. Den højestlønnede er dog Heino Hahn, også offentlig ansat, der er ”begavet” med mindst 400.000, skarpt forfulgt af Thomas Christfort med små 400.000. Ingen andre kan konkurrere med disse topscorere. Lidt længere nede på listen kommer John Pawlik med knap 300.000.

Disse personer repræsenterer Dansk Folkeparti og Konservative. Det var netop deres mandater – næppe deres kvalifikationer – der ved sidste valg blev ”købt” for at støtte Venstres borgmesterkandidat. Gennem flere byrådsperioder havde Konservative ellers støttet Socialdemokratiets kandidat, så der måtte hele to formandsposter til for at flytte Christforts sympati.

Det demokratiske problem er, at vi nu har nogle begærlige politikere med tvivlsomme kompetencer og høje vederlag, som ikke kan undværes. Disse politiske lejetropper er altså til fals for den højestbydende. Ved næste kommunalvalg skal man næppe blive overrasket, hvis disse partier igen kaster partiprogrammet over bord og støtter den borgmesterkandidat, der er mest gavmild.

Men gudskelov er hovedparten af vore kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke så grådige. De ”menige” ligger generelt langt under 200.000 med Tage Vestergaard (Ø) som den ”billigste”. Det er også positivt at se, at Venstres og Socialdemokratiets borgmesterkandidater ikke er blandt bengnaverne, men holder sig pænt på måtten blandt de lavtlønnede.

Allan Huglstad, Vordingborg

Mens vi venter v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Vordingborg Forsyning ved Thomas Christfort har udsendt rykkere til de 16 i Magleby, der nægter at betale kloaktilslutningsbidrag. Den forvirrede Christfort truer skiftevis med SKAT og Kongens Foged, selv om ingen af dem kan, må eller vil inddrive den ulovlige opkrævning. I Forsyningen har forvirringen medført, at henvendelser og aktindsigter ikke besvares.

Hvad bliver det næste? Kan Forsyningen mande sig op til at få afprøvet lovligheden af kloakbidraget ved en retssag? Eller nøler man, fordi det er en tabersag? Eller hyrer man en rockerbande til at inddrive kloakpengene? Hverken kommune eller Christfort er jo ukendte med ulovligheder.

Nu er Maglebysagen ikke enestående. Der er lignende sager i Busemarke, Mandemarke og Øster Egesborg. I de næste år skal der findes spildevandsløsninger på landet, og der skal laves kloakseparering. Der vil være rigeligt at tale om under valgkampen og de næste 4 år. Alene af den grund bør Maglebysagen afsluttes!

Hvis Forsyningen er handlingslammet, kunne kommunalbestyrelsen vågne op til dåd. Flertalsgruppen lovede trods alt en ”uvildig undersøgelse” for 3 år siden. Den mangler vi stadig. Bortset fra Borgerlisten har ingen politikere forsøgt at sætte sig ind i sagen og markere deres holdning. Borgmesteren og Christfort har selvfølgelig en holdning, men intet tyder på, at den er baseret på viden og indsigt. De lader sig forføre af kommunens DJØF’er og et advokatfirma, hvis spidskompetence er tabte kloaksager.

Nu findes der også intelligente mennesker i kommunalbestyrelsen. Kunne man forestille sig, at kommunalbestyrelsen lukkede sig inde en uges tid med kompetente eksperter i spildevand? Kunne man forestille sig, at man konkluderede, at kommunen havde lavet fejl? Og at kommunalbestyrelsen pålagde Forsyningen at tilbagebetale tilslutningsbidragene – med renter?

Kunne man forestille sig, at kommunalbestyrelsen ville gøre denne indsats for fred og fordragelighed på spildevandsområdet de næste år?

Er jeg naiv? Eller stoler jeg for meget på retfærdigheden?

Allan Huglstad, Vordingborg

Embedsmænd på valg v/ Bent Jørgensen, Møn

Planen om fældning af vejtræerne langs Langelinie i Stege har afsløret, hvordan selv større beslutninger bliver taget af embedsmænd, uden politikernes medvirken. Så bliver man da nødt til at spørge, hvormange af de undertiden ejendommelige beslutninger vi oplever i kommunen, der i virkeligheden er blevet truffet af embedsmændene på Rådhuset i Vordingborg, med politikerne som passive tilskuere?

For der må da være grænser et sted, for politikernes magelighed og manglende ansvarsfølelse. Men skal det endelig være, så må de opstillede politikere til det kommende kommunalvalg til efteråret, gøre rede for, hvilke embedsmænd de agter at støtte og overlade beslutninger til, gerne med en kort præsentation af vedkommendes kvalifikationer og visioner, så borgerne på den måde kan sammensætte det bedste hold af embedsmænd, uden de dog har været på direkte valg, men ingen ved jo hvad fremtiden vil bringe.

Bent Jørgensen, Møn

Fire gange frustrationer v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Borgmester Knud Larsen har overværet brandmændenes nytårsparole i Vordingborg. Her blev oplæst en tale fra beredskabsdirektøren, der er chef for beredskaberne i Vordingborg, Ringsted, Faxe og Næstved kommuner.

Knud Larsen blev angiveligt irriteret over, at ordet frustrationer optrådte hele 4 gange i talen. Dette afstedkom, at han for 117. gang måtte fremhæve de store projekter, kommunen har sat i gang. Denne taktik med at tale om noget andet under anvendelse af ”Lars Løkke newspeak” – også kaldet sproglig manipulation – har dog næppe imponeret de gæve brandmænd.

Når brandmændene er frustrerede – ikke bare her, men på landsplan – er det ikke kun, fordi der sker forandringer og måske fyringer. Men brandmændene har en faglig stolthed og en erfaring, der gør, at de må råbe vagt i gevær. Og det er det, beredskabsdirektøren, der er loyal overfor sine folk, bringer videre, og som borgmesteren ikke kan lide at høre.

Sandheden er jo, at landets kommunale beredskaber siden 2014 har måtte spare 175 millioner, og under den sidste stormflod blev alle ressourcer indsat uden reserve. Elastikken var spændt til det yderste. Fortsætter spareøvelsen, vil det betyde mindre materiel, færre folk på udrykningshold, mindre udholdenhed og længere responstider. Ikke bare ved katastrofer, men også ved samtidig ildebrand, f.eks. i hver sin ende af kommunen.

Klimaeksperterne har spået, at stormfloder og monsterregn gradvis vil blive hyppigere. 100-års hændelser vil blive til 10-års hændelser og i værste fald til årligt tilbagevendende begivenheder. Hertil skal lægges, at vor kommune har en meget lang og sårbar kyststrækning og lange indsatsafstande. Inden længe har vi også to af landets farligste virksomheder på Masnedø, gødningslageret Yara og olieraffinaderiet Biofuels.

Der er i sandhed opbygget en trussel, der ikke maner til besparelser i beredskabet – snarere tværtimod.

Men det rører åbenbart ikke sognekongen, der bor langt fra stormfloder og farlige virksomheder.

Allan Huglstad, Vordingborg

Round-Up Kommunen v/ Bent Jørgensen, Møn

Torsdag d. 26 januar, kl.18, mødes kommunalbestyrelsen på Vordingborg Rådhus, bl.a. for at behandle pkt.15: "Evaluering af brug af spotsprøjtning til bekæmpelse af ukrudt". Som bekendt indførte Teknik- og Miljøudvalget i 2016, med udvalgsformand Thomas Christfort som fortaler, at genindføre brugen af Round-Up i kommunen, efter det havde været afskaffet siden 1996. Til mødet torsdag aften, er der på forhånd flertal for at fortsætte med giftsprøjtningen, med en besparelse i 2016, på 96 tusinde kroner, som eneste argument.

Det er desværre symptomatisk, for kommunens behandling af sager der lugter langt væk, at selve ordet Round-Up, ikke er nævnt en eneste gang, i den positive, halvanden side lange sagsbeskrivelse, der taler varmt for udvidelse af giftsprøjtningen. Der nævnes dog fra mindretallet, en stærk bekymring over, at der ikke er evalueret for miljøbelastningen. Men ikke desto mindre indstilles det, at sprøjtningen med Round-Up udvides til større arealer og samtidig gøres permanent. I 2016, er der sprøjtet med Round-Up på gader og torve, i alle 3 købstæder i kommunen.

Bent Jørgensen, Møn

Det såkaldte demokrati v/ Bent Jørgensen, Møn

Lovsangene over vores demokrati er mange, for det at vi har det, står som regel uden for diskusion.

Et eksempel fra det sidste kommunalvalg i Vordingborg Kommune viser dog, at når de etablerede partiers interesser skal fremmes, bliver demokratiet sat uden for døren. Det skete, da partierne skulle have den afsluttende paneldebat i en valgudsendelse på TV-ØST, og hvor den nyopstillede, Borgerlisten, blev nægtet adgang. Ifølge udtalelser til pressen, af direktøren på TV-ØST skete det, fordi Borgerlisten hverken var repræsenteret i Kommunalbestyrelsen eller i Folketinget, og så havde man forøvrigt ikke så god plads i studiet. Det viste sig senere, at Borgerlisten kun manglede en håndfuld stemmer i at blive valgt, stemmer som de sandsynligvis havde kunnet hente, hvis TV-ØST havde givet dem plads og synlighed i paneldebatten.,

Senere har Vordingborg Kommune gjort deres, for at skrive Borgerlisten ud af historien, for på den kommunale side i den lokale telefonbog, Mønbogen, viser "Fordelingen af gyldige stemmer", som der står, at Borgerlisten ikke er nævnt blandt de opstillede partier, selv om deres stemmer selvfølgelig var gyldige, dog uden repræsentation. Der blev, som der står, afgivet 27.509 stemmer ved valget, men tæller man partierne sammen der står der, bliver tallet kun 25.464 ialt, så de resterende, afgivne 2045 stemmer, finder kommunen det ikke værd at gøre rede for, helst skal de puttes af vejen, så her er man enige med TV-ØST.

Bent Jørgensen, medlem af Enhedslisten, Møn

Passer Vordingborg Kommune på vores børn og pædagoger?

DR omtalte den 6. januar, at de Radikale nu går ind for indførelse af minimumsnormeringer, og at socialdemokraterne overraskende siger nej. Se omtalen her…

Havde jeg for få år siden hørt om dette, ville jeg have sagt nej til sådant et forslag, men i dag er jeg blevet meget klogere på forholdene i vores børnehaver og børnehavernes betydning for samfundsudviklingen. Jeg har gennem de sidste 4 år interesseret mig meget for arbejdet i vores dagsinstitutioner, herunder som næstformand for en børnehave gennem knap et år.

Mine iagttagelser kan kort sammenfattes således:

  1. Langt hovedparten af de børn, der møder op i børnehaverne er et produkt af curlingsforældre, der ikke er i stand til at opdrage deres børn. Børnene repræsenterer en MIG-MIG-MIG-KULTUR og bærer tydeligt præg af, at forældrene ikke sætter grænser for deres børn. Børnenes sociale kompetencer er ikke udviklet hjemmefra, hvilket giver sig til kende i en børnehave med kaotiske konflikter, hvor alle børn på en gang vil have voksenopmærksomhed konstant.

 

  1. Pædagogerne er total overbelastet med stress til følge – der er stort set ikke tid til pauser og udarbejdelse af den efterhånden anseelige administrative arbejdsmængde, dagsinstitutionerne pålægges. Der er ganske enkelt for få pædagoger til for mange børn på en gang.

 

  1. Børn opholder sig de første 5 år i vuggestuen og børnehaven. Men det er ikke rigtigt gået op for samfundet, at pædagogerne i disse år er mere sammen med børnene end børnenes forældre. Og disse første 5 år er de år, der har aller størst betydning for børnenes formning og udvikling. Det er i disse år, hvor børnenes hjerner formes gennem børnenes spejling i de voksnes adfærd, det er her børnene udvikler sig ved at efterligne de voksens måde at opføre sig på i forskellige situationer.

 

  1. Den digitale udvikling har forført vores politikere, som i visse tilfælde er begyndt at tvinge tablets ind i børnehaverne, og det på trods af, at der er forskning, der viser, at det hæmmer børnenes sociale udvikling. Forskning viser, at menneskets evne til at forstå følelser og stemninger og aflæse andre i daglige relationer udvikles i barnets først 4 til 5 leveår, ved at barnets ansigtsmuskler spejler de voksnes ansigtsudtryk, og at det er her barnets hjerne formes til at forstå sig selv i forhold til andre.
     
  2. Når man tillige kan konstatere, at mange forældre hjemme giver børnene en tablet for at få fred til voksensamvær uden børnenes forstyrrelser, er det en skræmmende udvikling, der tegnes for fremtidens samfund.

 

Min konklusion er:

Dette burde få politikerne og forældrene til at blive bevidste om, at det de facto er pædagogerne, der i praksis har fået ansvaret for vores børns opdragelse – om de vil det eller ej. Og hvordan kan man så forsvare, at underprioritere dagsinstitutionernes pædagogiske normeringer?

Vort samfunds sammenhængskraft hviler i fremtiden på de børn, der i dag udvikles (opdrages) af pædagogerne i vores dagsinstitutioner. Det er en løgn og selvbedrag, hvis der er nogen, der tror, at det er forældrene, der udvikler deres børn, for forældrene er på arbejde i de fleste af børnenes vågne timer, og jeg kan konstatere, at deres børn møder op i børnehaverne med et tab af sociale kompetencer.

Og det er børnenes sociale kompetencer, der er forudsætningen for vores samfunds sammenhængskraft. Det er udviklingen af børnenes sociale kompetencer, der er vores kulturbærer. Det er gennem opdragelsen, at vores børn lærer at se sig selv i sammenhænge med andre, at det er vigtigt at samarbejde frem for MIG-MIG-MIG og at udvikling af empati og sociale kompetencer er væsentlige værdier.

Hvis ikke forældre og ansvarlige politikere bliver bevidste om tingens tilstand, og erkender at der skal reageres på det, så forudser jeg, at det ikke blive muligt at vende udviklingen og at det vil være slut med det samfund, vi kender til i dag.

 

Og hvordan ser så normeringerne ud i Vordingborg Kommune?

I følge KORAs kortlægning af kommunernes personaleforbrug i dagtilbud i perioden fra 2007 til 2012 ser det således ud:

 

Vordingborg Kommune

Normering (barn pr voksen)

0-2-årige

Normering (barn pr voksen)

3-5-årige

4

7

BUPL anbefaler

2,5

5

 

Jeg kender ikke tallene for 2016, men er ikke optimistisk mht, at de skulle have udviklet sig i en positiv retning, snarere tværtom.

Politikerne har som arbejdsgivere desværre ofte den automatreaktion, at BUPL jo er en fagforening, der bare vil have flest mulige medlemmer i arbejde. Men BUPL repræsenterer altså fagkundskaben og selvom, at BUPL varetager deres medlemmers interesser, så ændrer det ikke på det faktum, at der er en stigende udvikling af stress blandt pædagogerne med et stigende antal sygedage til følge, og at taberne i dette spil, er vores børn og i sidste ende vores samfunds sammenhængskraft.

Tænk lige lidt over det.

Leif Jeberg

Kværulant eller borgerrettighedsforkæmper? v/ Bo Brebøl, Nakskov

PortratfotoBoBrebolDet er trist, at vi i dagens Danmark behøver en Borgerrettighedsbevægelse og en mand som Uffe Thorndahl. Nu har borgmestrene i Guldborgsund og Vordingborg kommune så nærmest valgt at lyse den besværlige mand i band. Det får ikke problemet til at forsvinde.

Jeg vil holde mig til begivenhederne i disse to kommuner og ikke forplumre billedet med andre uheldige begivenheder fra det ganske danske land. Jeg vil yderligere begrænse mig til kloaksagen i Klodskov, som Guldborgsund kommune for nylig har tabt med piber og trommer, og til kloaksagerne i Vordingborg kommune, der forekommer lige så håbløse.

Det er trist, at ingen af borgmestrene eller de ledende embedsmænd vil lytte til borgernes fornuftige udsagn, men i stedet vælger at lytte til falske profeter (læs: Advokatfirmaet Horten), hvor de for borgernes penge køber forkerte "ekspertudsagn".

Det mindste man kunne ønske sig af borgmestrene og deres forvaltning var, at de holdt orden i eget hus og egne arkiver. Så ville de lynhurtigt kunne besvare ethvert kritisk spørgsmål.

Den korte historie er, at en række borgere har fastholdt, at der ikke må opkræves tilslutningsbidrag for nye kloakanlæg på ejendomme, som i forvejen er tilsluttet en kommunal kloak. Det har fået de kommunale forvaltninger i Guldborgsund og Vordingborg til at udfolde store anstrengelser for at tilsløre og benægte eksistensen af gamle kloaker. Man kunne forvente, at kommunerne loyalt ville følge loven; men det er desværre ikke sket. Tværtimod har ledende politikere og embedsmænd søgt at fordreje kendsgerningerne og bortskaffet nogle beviser samt benægtet eksistensen af andre beviser. Det kræver nærmest overmenneskelige kræfter at arbejde imod en sådan magtfordrejning. Uffe Thorndahl, der som civilingeniør er ekspert inden for netop kloakering, fortjener ros for sit vedholdende arbejde.

Jeg har for år tilbage deltaget i de indledende møder om den nye kloakering i Magleby. Jeg fremlagde tinglyste dokumenter om den tidligere gennemførte kommunale kloakering. Borgmester Knud Larsen, udvalgsformand Thomas Christfort og kommunaldirektør Lau Svendsen Tune valgte at benægte fakta. Den politik har de stædigt fastholdt, og det kulminerer nu med inkassosager imod en stribe sagesløse borgere i Magleby. Inkassosagerne er ulovlige både fordi selve kravet på tilslutningsbidrag strider imod lovens bestemmelser og fordi Vordingborg Forsyning som 100% kommunalt ejet forsyningsselskab alene må inddrive sine fordringer igennem Skat og ikke selv anlægge fogedsag. Inden direktøren for Vordingborg Forsyning indleder selvstændig inkasso, burde han overveje, om bukserne nu også kan holde til det.

Den fornyede kloakering af Magleby er ikke den første ulovlighed på Østmøn. Allerede før kommunesammenlægningen kloakerede man en sydligere linjeføring fra det nye Geocenter. Det finansierede Knud Larsen & Co. ved at pålægge Geocentret en tilslutningsafgift på en halv million kroner og vælte den resterende byrde på over 20 millioner kroner over på en række sagesløse ejendomsbesiddere. Jeg var en af disse og opnåede i den anledning at blive kaldt i fogedretten. Fogedretten henviste sagen til ordinær ret, fordi den var for kompliceret til en umiddelbar afgørelse. Den ordinære retssag endte med, at kommunen hævede sagen, men "glemte" at betale mine sagsomkostninger, hvilket ellers er et ufravigeligt princip, når en sagsøger hæver en sag.

Når borgmester Knud Larsen med hele det kommunale magtapparat i ryggen fordrejer oplysningerne i visse arkiver (BBR) og gør andre vanskeligt tilgængelige, må det nødvendigvis slå gnister, når ihærdige borgere kræver, at loven sker fyldest.

Som næstformand i Borgerlisten i Vordingborg Kommune hylder jeg princippet: "Lyt til Borgerne!" Jeg kan kun opfordre Knud Larsen & Co. til også at hylde dette princip, fremfor at forsøge at svine en ihærdig mand til. Både rettens dom og vælgernes dom kan blive særdeles hård, hvis man fortsat vælger at fremture.

Med venlig hilsen

Bo Brebøl, Nakskov

Stort tillykke! v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenI ugens løb, kunne man læse i pressen, at Vordingborg Kommune og Statens årlige tilskud til spillestedet Stars i Vordingborg, vil fortsætte de næste 4 år, med 1,7 million fra Staten og 1,57 million fra kommunen, eller sammenlagt 3,27 millioner årligt. Denne såkaldte krone til krone ordning fra Statens side, er en rigtig god ide, for så bliver kommunen helt automatisk belønnet for sine kulturaktiviteter, jo mere jo bedre.

På samme vis, er billedkunstnerne i Vordingborg Kommune, dvs malere, billedhuggere, grafikere og kunsthåndværkere, også blevet begunstiget af krone til krone ordningen, idet man har oprettet et Billedkunstråd og givet 50.000 kr. årligt til formålet, som så automatisk er blevet fulgt af 50.000 kr. fra Statens side, så dermed 100.000 kr. ialt, til billedkunsten, hvert år.

Efter en del bump på vejen, er det lykkedes at komme igang, så kunstnerne fra nu, kan sende ansøgninger om at komme i betragtning til uddelingerne, disse uddelinger, kan jo samtidig ses som et plaster på såret, efter at kommunen trak sin støtte, til Sommerudstillingen på Madsnedø.

Bent Jørgensen, Møn

Inhabilitet og forgældede godsejere v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-Huglstad

Vordingborg Kommune nægtede at undersøge, om Thomas Christfort var inhabil i sager vedr. Marienborg og godsejeren fru Natorp. Man skønnede blot, at han var habil, og det samme gjorde Statsforvaltningen: Nu har ministeriet returneret sagen til Statsforvaltningen.

Marienborg har en ejendomsværdi på 103 mill., men er belånt for 124.585.000. Af gårde under Marienborg er Egeløkke belånt for 155 mill., selv om ejendomsværdien kun er 42.5 mill. Det giver en belåningsprocent på minus 265!! Frøhave, der er 23.2 mill. værd, er belånt for 30 mill. Alle ejendomme tilhørende fru Natorp er belånt til langt over skorstenen. Som almindelig parcelhusejer er det uforståeligt, at det kan lade sig gøre.

Med røven i vandskorpen forstår man bedre, at der ikke er råd til rent vand på godset, at næsten alle ansatte er lavtlønnede østeuropæere, at godsets udlejningsejendomme er dårligt vedligeholdte, og at kommunen må betale for nye tag. Man forstår også, at fruen er afhængig af driftsfællesskabet med Nybøllegård, ejet af udvalgsformand Thomas Christfort. Deres fælles firma er et interessentselskab, hvor de begge hæfter for gælden.

Men Christforts økonomi er heller ikke sund. Nybøllegård er overbelånt med 7.530.000 kr., og hans firma gav et lavt afkast i 2015, hvor bruttofortjenesten kun var 171.000. Til gengæld har han sørget for nogle gode kommunale vederlag, så han kan overleve.
Christfort har en klar interesse i, at den gældsplagede fru Natorp ikke går fallit og river ham med i faldet. Derfor opfylder han Forvaltningslovens krav om inhabilitet, idet denne i § 3 omtaler ”omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed”.

I forvejen optræder Christfort med 2 kasketter som teknik og miljø-formand og formand for Forsyningen A/S, og her har Statsforvaltningen tidligere gjort opmærksom på, at der kan være habilitetsproblemer – men det rører åbenbart hverken kommunalbestyrelsen eller forvaltningen.

Allan Huglstad, Vordingborg

Knud Larsen mopper v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadEndnu en gang skal vi være vidne til borgmesterens mobning af personer, han ikke kan lide. Denne gang er det hans yndlingsoffer: Uffe Thorndahl. Det sker i Sjællandske 19/11 ved de sædvanlige usandheder og med borgmesterens yndlingsskældsord ”infam”.

Først omtaler Knud Larsen en sag, Thorndahl har rejst, og ”hvor Statsforvaltningen giver kommunen medhold”. Denne sag er med på det kommende byrådsmøde, men her fremgår det, at Statsforvaltningen ikke har kompetence til at udtale sig om sagen, der omhandler lovgivning, der ligger uden for Statsforvaltningens tilsyn. Unægtelig en anden udlægning end borgmesterens.

Jeg vil derfor bede borgmesteren om at dementere sin udtalelse.

Dernæst nævner Knud Larsen, at Thorndahls støtter ”er begyndt at bede om aktindsigt i, hvilke sager Uffe Thorndahl beder om aktindsigt i”, hvilket ”gør belastningen på kommunen tungere”. Hvem i alverden skulle have denne særegne interesse – bortset fra pressen måske? Og skulle der evt. være nogle, der vil læse med, kan det i hvert fald ikke generere det store arbejde at trykke på send-knappen en ekstra gang.

Jeg vil derfor bede borgmesteren om at dokumentere sin påstand.

Knud Larsen lyder som en sur, gammel og træt mand, der for længst burde være pensioneret. Det er derfor tilgiveligt, at hans overblik og hukommelse svigter. Men hvis Knud Larsen ikke kan dementere eller dokumentere sine oplysninger, må konklusionen være, at han lyver, og det vil i så fald blive hans eftermæle.

Allan Huglstad, Vordingborg

Syndebukke i rette tid v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenSøren Espersen, Dansk Folkeparti, bedyrer, at han skam kun er den formelle næstformand for A/S Meld&Feld, et mindre selskab under EU`s paraply, sat til verden som bekvem malkeko for ligesindede partier, der gerne vil smykke sig med lidt glamour, men det koster jo, og så må man se stort på EU`reglerne. Men dette illegale hul i EU`s kasse, har desværre medført en del, for ikke at sige megen omtale i pressen, så man forstår da godt, at SE synes at folk folk skal tænke på noget andet. Så hvad er mere bekvemt, end at kaste sig over Dansk Folkepartis sædvanlige syndebukke, nemlig muslimerne.

Ifølge hans læserbrev, i Dagbladet Sjællandske, d. 1. november, så har selvsamme muslimer ufine planer om, at etablere ikke mindre end en moskè på Gåsetorvet, midt i Vordingborgs bymidte, og med selveste Valdemar Atterdags hjem, det historiske Gåsetårn, som nærmeste nabo, som han skriver. Det var nyt for mig, og sikkert for en del historikere, med Gåsetårnet som kongebolig, men sigtet er klart nok, man hører allerede høtyven og leen blive fundet frem i udhusene, for er der noget der er helligt og ukrænkeligt, så er det da de kongelige.

Således opgejlet, kan befolkningen videre underholde sig med, hvad hvad SE kan fremmane af skræmmebilleder, når muslimerne står tæt på Gåsetorvet, hvorefter han slår hovedet på sømmet og rammer danskernes ømmeste punkt, for som han antyder, kan også parkeringsforholdene blive truet. Så nu må borgmester Knud Larsen tage affærre, så der forhåbentlig kan stikkes en administrativ pind i projektet.

I modsat fald vil Søren Espersen tage sagen op i Folketinget, forudsat,  formoder man, at hans såkaldt formelle post i A/S Meld&Feld, ikke i mellemtiden har dømt ham uværdig til at sidde i det høje ting.

Bent Jørgensen, Møn

Kommunens hadeobjekt nr. 1 v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadSå er vi kommet til den årlige kommunale udhængning af ”en borger fra Østmøn”, der i retfærdighedens tjeneste hver dag hjælper borgere, der trynes af kommunen.

Flertalsgruppen har endnu en gang ansat en medarbejder for angiveligt at behandle Uffe Thorndahls ønsker om aktindsigt.

Det ansvarsfulde hverv bestrides af en jurist til 510.000 kr. Det er påskønnelsesværdigt, at kommunen vil reducere arbejdsløsheden, men hvor finder man en vinkelskriver, der vil nøjes med så lidt? Til sammenligning tjener den HK-uddannede sekretariatschef ca. 750.000!

Jeg har selv arbejdet med kommunens arkivrod med Rigsarkivarens velsignelse og har fået lov at se alt – også social- og personalesager – og uden juristhjælp. Det job kan bestrides af en deltidsansat pensioneret medarbejder, der er i stand til at hente papir i kælderen, scanne/kopiere og sende det videre til ansøgeren. Eller endnu bedre: At lade ansøgeren selv stå for arbejdet, hvilket Uffe Thorndahl har gjort i utallige tilfælde. Det er lodret løgn, at det kræver en jurist på fuldtid. Snarere er det et forsøg på at ansætte en ekstra medarbejder til andre gøremål og bagefter skyde skylden på ”en borger fra Østmøn”. Når kommunen ikke kan overholde lovens tidsfrister eller producerer svar af lav kvalitet, skyldes det formentlig, at denne prokurator har andet at lave.

I stedet ansætter man en overkvalificeret paragrafrytter. Siden 2015 har det borgerlige flertal spildt 1.375.000 skattekroner – selv om der var billigere løsninger.

Jeg har selv søgt stillingen og har tilbudt at arbejde gratis, dvs. som frivillig, bare jeg kunne deltage i julefrokosten. Men nej tak – den slags borgerhjælp er man ikke interesseret i – det kunne give pinlige afsløringer af mangler i forvaltningen. Og duer ikke, hvis man ønsker at skjule noget. Jeg har også foreslået at give Thorndahl en forskningstilladelse efter arkivloven – som jeg bl.a. har fået – men nej, det tør man ikke!

Allan Huglstad, Vordingborg

Hundeskov eller unge? v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenNærmest brutalt, har Vordingborg Kommunes politikere ført sig frem på Østmøn, først med deres borgerfjendske kloakering af Magleby, uden hensyn til at få deres egen fremfærd prøvet ved en retssag, men også ved deres nedrivning af 30 huse, systematisk opkøbt på tvangsauktioner, hvor lejere blev sat på gaden, uden at skele til lejeloven. Det sidste, har denne uges fødselar, tillykke!, nemlig Uffe Thorndal, Klintholm, så effektivt gjort opmærksom på, gennem sin optrevling af kommunens fremfærd i sine skrivelser, i lighed med andre sager han har behandlet, med den sædvanlige veloplagte, stædige grundighed, som politikerne har god grund til at frygte.

Men med hensyn til de 30 nedrevne huse, så ligger jo tilbage ligeså mange grunde, som til en rimelig pris kunne være et trækplaster, for lige så mange unge familier, der ville skabe sig en fremtid på Møn. Men det sker selvfølgelig ikke, for de grunde kan naboerne da bare bruge til grillplads, eller hvad de nu har lyst til, og på Nørrebyvej i Borre, er en 10.000 m2 stor grund, svarende til 10 villagrunde, efter et nedrevet hus, blevet overladt til naboerne til hundeskov.

Bent Jørgensen, Møn

Christfort er inhabil v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadDa Birgitte Natorp overtog Marienborg på Vestmøn, var godset i økonomisk uføre. Ved en ihærdig indsats og låntagning blev det bedre, men tiderne er ikke gunstige for gældsplagede landbrug.

Når fru Natorp ikke vil tilsluttes Gammelsø Vandværk, men hellere vil lappe på godsets egen vandforsyning – dvs. fortsætte med at levere forurenet vand til sine lejere – er det ikke ond vilje, men et spørgsmål om økonomi. Dette afspejles også i den mangelfulde vedligeholdelse af de ca. 40 lejemål, hvilket bl.a. har medført skimmelsvamp i flere af husene.

Men gudskelov har hun Thomas Christfort, ejer af Nybøllegaard og formand for Teknik- og Miljøudvalget, der kan hjælpe hende på rådhuset og i landbruget. De er nemlig begge ejere af maskinfællesskabet MN I/S, der driver begge godsers landbrug, og de har fælles driftsleder, der også er direktør for MN I/S.

De har med andre ord en sammenflettet økonomi. Hvis Marienborg mangler penge, har det også indflydelse på Nybøllegård og på Christforts økonomiske forhold.

I Forvaltningslovens § 3 findes regler om habilitet ved udøvelsen af offentligt hverv. Heraf fremgår bl.a., at den, der virker inden for den offentlige  forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis ”vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald”, eller ”sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed,”, eller ”der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed”. Disse regler sikrer, at der træffes objektive og saglige beslutninger uafhængige af personlige og økonomiske interesser.

Kommunalbestyrelsen må derfor sætte Christfort uden for døren, når Marienborg er på dagsordenen – både når det gælder forurenet vand, nedrivning af bevaringsværdige bygninger, tilskudsordninger eller vedligeholdelse af lejemål.

Allan Huglstad, Vordingborg

Thomas Christfort stiller ikke op ved næste kommunalvalg v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadDen officielle forklaring er for meget arbejde. Det vidste han fra sin første valgperiode, men alligevel overtog han begærligt både formandsjobbet for Teknik og Miljø og for Vordingborg Forsyning. Men han kan jo fraskrive sig de vellønnede jobs og blive menigt byrådsmedlem. Hvis han er hårdt presset, kan han også udtræde af byrådet. Det ville glæde mange.

Som årsag kunne han undskylde sig med, at han psykisk ikke kan tåle den ”svinske og hadske tone”, han åbenbart møder på facebook. Det kan i hvert fald ikke være de lokale medier, hvor redaktørerne vogter nidkært over, at der ikke anvendes utilbørligt og injurierende sprog.

Christfort er især plaget af en person, han kalder ”vores egen Donald Trump”, der ”notorisk siger noget, der er forkert”. Hvis dette er rigtigt, burde Christfort gå i dialog med denne person og fortælle sin version af sandheden. Det sker bare ikke, og Christfort vil da heller ikke sætte navn på denne person, som formentlig er en fantasifigur?

En anden forklaring kunne være, at den konservative bestyrelse har bedt ham om at fordufte. Christfort har ikke vælgertække og slet ikke på den mønske hjemegn. Værre er, at ingen ved, hvad der er konservativ politik, og hvad der er Christforts politik, der mest minder om Liberal Alliance eller det gamle Højre. Sidste valg halverede de konservative stemmer, og mandattallet faldt fra 3 til 1. Skrækscenariet er: Ingen konservative i byrådet.

Derfor handlede bestyrelsen. I stedet har de kørt en – uden for Lundby – ukendt spidskandidat i stilling. Navnet er Daniel Irvold, og han har med sine fornuftige synspunkter på bl.a. kæmpevindmøller og skolestruktur været i opposition til Christfort. Det bliver op af bakke at reparere det konservative image, men jeg håber, han klarer det, og vil ønske ham al mulig held.

Allan Huglstad, Vordingborg

Bolighajen Vordingborg kommune v/ Uffe Thorndahl, Ambassadør for Borgerretsbevægelsen

Uffe-ThorndahlDet vakte opsigt blandt beboerne i Magleby, at Vordingborg kommune på en tvangsauktion overtog ejendommen Klintholm Havnevej 6, som var beboet ( lejet )  af en enlig mor med to børn.

Tvangsauktionen var bl.a. udløst af manglende betaling af et kloaktilslutningsbidrag. Et bidrag der i øvrigt var pålignet ulovligt, da ejendommen allerede var tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg. D. 11.12.2013 skriver den enlige mor til borgmester Knud Larsen bl.a. :

"Jeg har boet her i 9 år og er nu opsagt med 5 måneders varsel pga. at Vordingborg kommune vil rive det ned. Synes du det er okay, de har ikke engang været ude og se om det overhovedet er nedrivningsværdigt. Jeg står nu med 2 børn og alle vores dyr og skal til at finde noget nyt at bo i."

Vordringborg kommune foretog opsigelsen af lejemålet med henvisning til lejelovens § 83 stk.1. Denne bestemmelse fratager lejeren stort set al den beskyttelse, der er i lejeloven, men bestemmelsen kan først lovligt anvendes, såfremt kommunen forinden har besluttet, at ejendommen skal nedrives. Det gjorde kommunen imidlertid først 8 måneder efter, at lejemålet var opsagt. Opsigelsen er derfor alene af denne grund klart ulovlig.

En nedrivningsbeslutning kan endvidere først foretages af kommunen, såfremt kommunalbestyrelsen efter boligreguleringslovens § 46 har besluttet at nedlægge boligen. En sådan beslutning har kommunalbestyrelsen imidlertid aldrig truffet. Det betyder, at lejeopsigelsen er dobbelt ulovlig. Hertil kommer, at ejendommen samtidig med var vurderet som bevaringsværdig, idet der blot skulle anvendes lidt midler til at istandsatte facaden med fornyelse af vinduer etc.

Kommunen har således overhovedet ikke vurderet ejendommens kvaliteter før kommunen misbruger skatteydernes penge til en komplet uforslåelig og usaglig nedrivning.

I den første sætning i grundlovens § 72 er bestemt :

" Boligen er ukrænkelig."

Denne grundlovsbeskyttelse har Borgmester Knud Larsen og Vordingborg kommune således groft overtrådt i forbindelse med den ulovlige uddrivelse af en enlig mor med to børn.

Uffe Thorndahl, Ambassadør for Borgerretsbevægelsen

Brøl fra en Venstreløve v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadI læserbreve i Sjællandske og Sydsjællands Tidende forsøger Venstres unge løve, borgmesterkandidaten Michael Seiding Larsen (MSL), at imødegå min kritik af Venstres økonomiske rod og brugen af hurraord.

Hvis jeg havde tilhørt oppositionen, havde MSL næppe svaret. Men når en person, der i snart 50 år har stemt borgerligt, påstår, at de borgerlige tømmer kommunekassen, må MSL gå til modangreb.

MSL har åbenbart været på kursus med Lars Løkke og lært, hvordan man skal skjule ubehagelige oplysninger og omskrive virkeligheden – og hvis det ikke virker, hvordan man kan miskreditere en vanskelig samarbejdspartner.

Borgerlisten så gerne, at etik blev et fast islæt i lokalpolitikken – og her kniber det for det borgerlige flertal med både en piratfisker og en miljøsviner. Hertil kommer dagens politik og til dels forvaltning med vennetjenester og ulovligheder, der kan give et dårligt kommunalvalg – medmindre kritikken kvæles.

Hvis MSL kunne frigøre sig fra Venstreretorikken, ville et nuanceret svar på den slunkne kommunekasse være: ”Vi har investeret meget for at udvikle kommunen. Det er ikke borgerlig politik at tømme kassen, og vi burde nok have tænkt os om. F.eks. kunne erhvervsparken være udbygget i mindre etaper”. Dette svar ville tage brodden af enhver kritik.

I øvrigt bør en borgmesterkandidat vel være imødekommende over for et parti, der har en del tankegods til fælles, f.eks. nej til kæmpevindmøller? Det er måske Borgerlisten, der skal sikre ham borgmesterposten?

Hvis MSL bevægede sig uden for Vordingborgmiljøet i Stars og Panteren, ville han vide, at hverken jeg eller Borgerlisten er sortseere, negative eller imod udvikling og fremdrift – tværtimod. Men det er selvfølgelig nemmere at putte folk i kasser i stedet for at debattere politik.

MSL glæder sig til valgkampens debatter – men hvis han ikke kan frigøre sig fra de indoktrinerede jubelord, bliver der næppe meget at glæde sig til. Man kommer trods alt længst med ærlighed.

Allan Huglstad, Vordingborg

Heldigt vi har befolkningen v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenNogle gange orker man næsten ikke, at kommentere på vore lokalpolitikeres gøren og laden. I egen selvforståelse, er de jo nærmest suveræne i deres arbejde for kommunens ve og vel. Det kan man jo se, på deres skriverier og PR-omtaler i lokalpressen, som fylder godt op. Det er dog noget der vil tage til, for de er skam opmærksomme på dommens dag, nemlig kommunalvalget til næste efterår, hvor håbet de klynger sig til, er vælgernes dårlige hukommelse, så vi må trækkes med flertallets solformørkelser, i fire lange år mere.

Men hvor skal man ende og hvor begynde, i en opremsning af disse politikeres genistreger, en opremsning,som ovenikøbet kun kan blive en kradsen på overfladen?

Man kunne jo starte, med den langsomme kvælning af Bogbussen, der som det eneste repræsenterer kommunen i de mindre landsbyer, de ældre og børnefamiliernes kulturelle mødested. Så er der nedlæggelsen at Turistkontoret, i den gamle Toldbygning, ved indkørslen til Stege, der var så let at få øje på, her midt i kommunens vigtigste turistspot, nemlig Møn. Slagtningen af foreningen "Kridthuset", blev langvarig og grim, men tilsidst lykkedes det. En klub for tidligere alkoholikere, blev smidt ud af deres lokaler i Stege, inden pressen kunne nå at blinke.

En værdsat pavillon på Fanefjordskolen skal rives ned, formedelst en udgift på 600 tusinde kr., for at spare driftudgifter, hedder det sig, selv om skolen har tilbudt at betale dem af eget budget, for at beholde den. I kommunens nærmest komiske fremtidsvison, fremstår den bl.a. som: "-storbyens sundeste og smukkeste forhave-", men det med det sunde bliver svært at indhente, når formanden for miljøudvalget har været ude med sin RoundUp-sprøjte og dermed understreget kommunens miljøsyn. 30-40 huse på Møn, blev købt op af kommunen på tvangsauktioner og nedrevet og grundene står herefter ubenyttede, disse huse kunne istedet være solgt billigt til unge familier og de mange penge der er brugt, kunne istedet være brugt, som tilskud til istandsættelse af husene, ovenikøbet med statsstøtte.

 Så har vi set et nyt, såkaldt "Ikke-Rådhus", på vej i Vordingborg, hvor endnu en kostbar nedrivning i Algade, skal sikre uhindret syn for folket, til denne magtens bolig, vist det højeste hus i byen. Dertil kommer en svømmehal, desværre med visse mangler for handicappede, et lidt for stort og dyrt erhvervsområde ved motorvejen, og så har kulturen med de store kommunale bevillinger, klumpet sig sammen i Vordingborg med Borgcenter, Cantabile, Stars, Panteren og som flødeskum på toppen, Festugen med en flot kommunal bevilling og et omdiskuteret regnskab øverst.

Bent Jørgensen, Møn

HURRA-ord fra Venstre v/Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadVenstres borgmesterkandidat, Michael Seiding Larsen (MSL), brugte sin Grundlovstale til en peptalk med en masse hurra-ord om alle de gode ting, Venstre har gjort og vil gøre.

F.eks. skal vi glæde os til det nye vandhus, men ikke et ord om de mange handicappede borgere, der har svært ved at glæde sig.
”Vi river bygninger ned, så der kommer en ny central passage til gågaden” – hvilket ”har til formål at styrke handlen omkring Algade”. Hvem andre end Venstre tror på, at et hul i Algade giver mere handel?

”Der er brug for en sund og forsvarlig økonomisk politik”. Enig! Er det derfor, Venstre har reduceret kommunekassen fra 169 til 55 millioner?
Ifølge MSL har kommunen aldrig været mere demokratisk, fordi ”aktindsigt i sager har aldrig været mere omfattende”. Mange aktindsigter er vel snarere symptom på, at noget er galt? F.eks. dårlig sagsbehandling, vennetjenester eller andet udemokratisk.

”Det gælder om at finde håret i suppen”. Tænker MSL på en godsejers 40 års miljøsvineri på Østmøn? Eller ulovligt opkrævede tilslutningsbidrag for millioner af kroner? Eller overdreven inklusion i skolerne, hvor elever med svære diagnoser tabes på gulvet? Eller ødelæggelse af folks livskvalitet, turisme og tilflytning ved opstilling af kæmpevindmøller? Eller brug af Round Up?

MSL kan ikke lide ”personlige angreb”. Men hvad er det? Hvis borgmesteren mener, hans underskrift ikke betyder noget, skal han vel belæres om, at en underskrift for almindeligt dødelige er juridisk gældende? Hvis en miljøformand smider affald i Stege Bugt, er det vel ikke et ”personligt angreb” at fortælle manden, at han som miljøforurener er uværdig til at bestride et offentligt tillidsjob? Er det demokratisk at lade som ingenting?

”Stoler vi ikke på demokratiet”, spørger MSL retorisk. Joda, men det er en historisk erfaring, at uden vågne borgere eroderes demokratiet. Tillid er godt – blind tillid er farligt.

Allan Huglstad, Vordingborg

Borgerligt flertal ødelægger økonomien v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Det utænkelige er sket!

Allan-HuglstadEt borgerligt flertal, der normalt står for en forsvarlig økonomisk politik, har reduceret kassebeholdningen fra 169 til 55 millioner. Oveni kommer deponeringen på 25 millioner på grund af et handicapfjendtligt badeland. Dette vil kræve store besparelser fra 2017 og ind i næste byrådsperiode.

Da Venstre var i opposition, kritiserede partiet altid det røde flertals overforbrug. Hvad er der dog sket? Sover borgmesteren? Har den rådgivende kommunaldirektør også taget en morfar?

Der er investeret i anlæg, der kunne have ventet, eller som burde være undgået. F.eks. nyt rådhus og et grimt hul i Algade. Køb af Skydevænget i Stege var ikke en kommunal opgave. En ny vej gennem posthuset og Valdemarsgade med ekspropriationer var begrundet i et droppet indkøbscenter, men vejen lever videre. Investeringen i erhvervsparken Afkørsel 41 kunne være opdelt i etaper i takt med behovet. Den nyåbnede Præstegårdsgrøft ved Damsholte er tør på grund af en regnefejl fra NIRAS, lodsejere kræver erstatning, og der skal nu etableres en ny rørledning. Hvorfor kræver kommunen ikke en millionerstatning fra NIRAS? Flere investeringer med mangel på rettidig omhu kunne nævnes.

Også driften indeholder unødvendige udgifter. Der bruges fortsat for meget på konsulenter og rejser. Se bl.a. kommunaldirektørens rådighedskonto og hans sprogkursus i Berlin. Eller Økonomiudvalgets skovtur med pårørende eller kommunens deltagelse i Folkemødet på Bornholm.

Værst er dog arbejdsmarkedsområdets faste underskud – 10 millioner i 2015 – og hvad bliver det i 2016? Da Niels Fog var formand for Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget, hørte vi kun succeshistorier. Siden John Pawlik blev formand, har vi kun hørt jammer. Andre kommuner har sparet på kontanthjælpen ved bl.a. at benytte kontanthjælpsreformens nyttejobs – men ikke Vordingborg.

Den manglende økonomiske styring vil blive et emne i næste års kommunalvalg. Meget tyder på, at et rød flertal vil afløse de blå-sorte – og få den utaknemlige oprydningsopgave.

Allan Huglstad, Vordingborg

Jeg undrer mig… v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadDer er som sædvanlig mange interessante aktiviteter i Vordingborg Kommune de kommende uger.

Én af dem er Vordingborg Festuge, der i juli afholdes for 37. gang.

Festugen sætter Vordingborg på landkortet som en spændende by at besøge, handle og bosætte sig i. Derfor støtter kommunen med store beløb. Det er et påskønnelsesværdigt arbejde, den 6 mand store festugekomité og en hærskare af frivillige præsterer – og det aftvinger ros og beundring.

Men nu er der rejst tvivl om festugens regnskab, og om komitéen er en skattefritaget fond.

Fonde forstår jeg mig ikke på, men jeg har kigget på regnskaberne tilbage til 2010. For enhver er det iøjnefaldende, hvor lille fortjenesten er på øl, vand, pølsebrød mv., når man sammenligner vareindkøb med varesalg og inddrager de høje salgspriser f.eks. på øl.

Her er noget, der ikke passer!

De overfladiske regnskaber kan dog bygge på fejlagtige oplysninger, og måske bliver nogle af de indkøbte varer konsumeret af de frivillige? Men regnskaberne kan også dække over, at der fjernes beløb fra salget, f.eks. et par millioner – men hvor bliver de så af?

Jeg undrer mig også over, at der hvert år indkøbes ”små anskaffelser” – f.eks. IT-udstyr – for titusindvis af kroner. Hvor bliver de af?

Men jeg undrer mig især over forvaltningen og kommunalbestyrelsen, der hvert år bevilger ny støtte uden at stille spørgsmål. Sidste år meddelte forvaltningen, at man aldrig havde gennemgået regnskaberne og heller ikke agtede det i fremtiden!

Det undrer mig også, at festugekomitéen ikke vil besvare Uffe Thorndahls enkle spørgsmål om den lave fortjeneste og den ikke registrerede fond.

Hvorfor?

Det undrer mig derimod ikke, at SKAT har taget sagen op, og at lokalpolitiet har videresendt den til Afdelingen for Økonomisk Kriminalitet.

Mon ikke kommunalbestyrelsen skulle vente med at udbetale støtten, til disse myndigheder har udtalt sig?

Forhåbentlig overlever festugen!

Allan Huglstad, Vordingborg

Kør bare forbi, Sankelmarksvej 10 v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenI den store storkommune, hvor alt skulle blive bedre, var lægevagten på Møn en af de ting der også forsvandt.

Nu kan du finde den i Vordingborg, så her kørte jeg over en lørdag eftermiddag, til den opgivne adresse, Sankelmarksvej 10, nærmere bestemt til det gamle Vordingborg Hospital, et stort kompleks med flere bygninger og tilkørsler.

Her fik jeg da også forvildet mig ind og spildte min og lægens tid med et kvarter, da noget så enkelt som et husnummer ud til vejen ikke findes på Sankelmarksvej 10, eller måske endnu bedre, et skilt ud til vejen, hvor der stod "Til Lægevagt", for nogen gange haster det.

Begge dele finder man først, når man kommer helt ind til indgangsdøren, til lægevagten, hvor det sidder på siden af døren.

Jeg protesterer her, fordi jeg selvfølgelig ikke er den eneste, der har været ude for dette.

Men er vi nået dertil, at folk resignerer og tænker:

"Nå ja, det er jo Vordingborg Kommune"?

Så er det da på tide, at flere griber pennen og forsøger at vække politikerne, når noget er for tåbeligt.

Bent Jørgensen, Møn

Roundup kommunen v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenDen bekendte formand, bl.a. for kommunens Miljøudvalg, Thomas Christfort, der sidst gjorde sig bemærket i sin miljørolle, ved at modtage en bøde, for at smide sit affaldskorn ud i Stege Bugt, er nu på banen igen.

Denne gang vil han genindføre plantegiften Roundup, til bekæmpelse af ukrudt på alle kommunale arealer, hvilket han har flertal for i sit udvalg.

I den gamle Vordingborg Kommune, har det ellers været forbudt siden 1996, og siden da været et godt eksempel for kommunens borgere.

Blæse værd med vores sundhed og drikkevand, men pas på med at fortælle vore tyske turister den nyhed, især turisterne på Møn, der foretrækker kommuner, der tager økologi alvorligt, for den turisme kan vi ikke undvære.

Kom til mødet i kommunalbestyrelsen d.28 april, hvor vores politikere skal afgøre, om Thomas Christfort skal have sin vilje.

Bent Jørgensen, Møn

Komiske Christfort-citater v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadJeg samler på Christfort-citater. Dels er de komiske, dels afslørende.

Tag f.eks. dette om Yara: ”Jeg ved ikke en dyt om det” (SYDTID 9/3). Sagt af Teknik- og Miljø-formanden, der gerne skulle være bedre orienteret end os andre.

Ved borgermødet fik Christfort mulighed for at blive klogere, men det affødte blot en ny afslørende udtalelse: ”At det nu er slået fast, at der ikke er nogen personrisiko uden for virksomhedens hegn” (Sjællandske 16/3).

Måske har Christfort solgt sin sjæl til Yara, eller også har han ikke fattet ”en dyt” på grund af de mange fagudtryk, der føg gennem luften. Derfor vil jeg anbefale Christfort at gennemse powerpoint-materialet fra mødet og besøge YouTube, hvor mødereferatet ligger som video.
Lad mig resumere – for prins Knud og Christfort: Ved brand, vil ophold indenfor de første 158 m fra gødningen være livsfarlig, medmindre man anlægger gasmaske (9 sekunder) eller spurter afsted. Denne grænse kaldes AEGL 3 (Acute Exposure Guideline Level) og er beregnet og godkendt af Miljøstyrelsen. Allerede nu har vi passeret hegnet til naboerne!

Næste farezone hedder AEGL 2. Her er der virkning på længere sigt med dårlige lunger, der kan medføre dødsfald og/eller invaliditet. Denne zone rækker 230 m og omfatter altså Yaras naboer udenfor hegnet! Også her bliver der brug for gasmasker eller 100-meterløb.

Disse 2 zoner blev bekræftet af repræsentanten fra Miljøstyrelsen. Hun ville dog ikke oplyse grænsen for den sidste zone, AEGL 1, men sagde, at der ikke ville være ”irreversible skader”, dvs. uoprettelige/uhelbredelige skader. Når denne grænse ikke kunne oplyses, er det måske, fordi den når ud til beboelsesområder? Her vil koncentrationen af nitrøse gasser være så lav, at der ifølge definitionen kun vil være øjen- og hudirritation, der kan klares med lægebesøg og uarbejdsdygtighed i nogle uger.

Der er altså stadig personrisiko udenfor hegnet, herr Christfort!

Allan Huglstad, Vordingborg

Vend gødningslager til noget positivt /v Jørn Rasmussen, Vordingborg

joern-rasmussen

På informationsmødet omkring miljøgodkendelsen af et stort gødningslager på Masnedø blev en del bekymringer tilkendegivet. Angående terrortruslen er det korrekt at gødning kan bruges til fremstilling af bomber. Vi kender det fra norske Breivik. 

Men det var ikke sådan, at kan klippede hul i hegnet til et gødningslager og der syslede med fremstillingen. Han fik som enhver anden bonde leveret gødning til sin ejendom hvor forsøg og sammensætning foregik. Så fokus skal nok mere sættes på slutbruger end på gødningslageret på Masnedø i terrortrussel-sammenhæng. 

Det skulle ikke undre mig om det ikke er den megen ilt, der er i nitratgødning (NO3) der er forklaringen til en eksplosiv forbrænding. 
Det underbygger i øvrigt mit udsagn om at nitratgødning er et iltningsmiddel. Så hvis der bliver udledt for meget fosfor fra rensningsanlægget, skal der blot suppleres med noget axangødning. Det vil medføre, at vi får den rette balance imellem kvælstof og fosfor N/P på mindst 7:1 der giver sunde alger, som igen giver mange fisk via fødekæden. N (sammen med P) æder algerne og O3 delen får vandmiljøet.

Men hvad så med den øgede skibstrafik, kan den genere. Det er nok et temperamentspørgsmål. Selv kan jeg engang imellem savne den aktivitet der var i den tidligere sydhavn øst for Masnedøbroen, bortset fra når en skibs-generator kørte hele natten. 
Man kan selvfølgelig godt være negativ overfor mere skibstrafik, men omvendt kan man også vende det til noget positivt når man ser et gødningsskib sejle forbi. Gødningen skal bruges til landbrugsafgrøder, der giver sunde afgrøder med mere protein i kornet, som senere er hovedingrediensen til et sundere og mere luftigt morgenbrød. 

Kornet kan også bruges til dyrefoder (og afledte gode bøffer) med mindre tilskud af sojabønner, som vi ofte henter i Sydamerika. Ved nærmere eftertanke burde ikke mindst Danmarks Naturfredningsforening derfor helt anderledes være positiv overfor gødningslageret.

Jeg ved godt at DN slet ikke kan overbevises om ovenstående, da de har bekymringer som en formålsparagraf. Men det undre mig, at der er så mange andre der nu vil gøre dem rangen stridig. 

Håber at det lovede møde med politi og beredskab kan berolige gemytterne.

Jørn Rasmussen, Vordingborg

Hvad man dog må høre… v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadSjællandske bragte 19/2 en side om sikkerheden – eller usikkerheden – ved en gødningsterminal på Masnedø.

Udvalgsformand Christfort, der tidligere har meddelt, at han ikke ved noget om miljø, har deponeret sin holdning ved Miljøstyrelsen. En foreløbig aktindsigt røber da også, at risikoen ikke har forvaltningens store interesse – her udtaler man sig kun om en spildevandsløsning.

Chefen for den forebyggende afdeling i Midt- og Sydsjællands Brand og Redning vil ikke tage stilling til, at Axan-gødning udvikler giftgas ved brand og kan nære en brand i fravær af ilt. Dette fremgår dog af flere dokumenter på internettet.

I VVM-redegørelsen for Masnedø-terminalen nævnes risikoen flere steder, f.eks.: ”Axan NS 27-4 kan afgive giftige nitrøse gasser bl.a. i form af NO2, hvis den påvirkes af kraftig varme fra en brand. Indånding af gasserne skal undgås, da de er giftige. Indåndes gasserne, kan der opstå skader på lungerne, såkaldt lungeødem.” I VVM-redegørelsen for Randers-terminalen nævnes et fareområde på 500 m, men på Masnedø skal der opbevares betydelige større mængder end i Randers!

I sikkerhedsdatabladet for Axan opereres med masser af forbehold, der skyldes manglende eller utilgængelige oplysninger, men at ”lortet” er farligt, fremgår flere steder. F.eks. må der ikke anvendes kemisk brandslukning eller kvælning med sand, men kun vand, området skal evakueres ved brand, og der skal anlægges gasmaske. Desuden: ”Kan forstærke brand, brandnærende” og ”brandfarlig ved kontakt med brandbare stoffer.” Sidste sætninger i konklusionen: ”Alle stoffer kan have ukendte risici (…) Ansvaret for den endelige bedømmelse (…) påhviler udelukkende brugeren.”

Medens den forebyggende chef ikke vil udtale sig om forebyggelse (!), vil han gerne se på konsekvenserne af en brand (!), og igen er det gummigeden, der betragtes som worst case – og det er ikke alvorligt for Vordingborg – siger han. På ”Scandinavian Star” var worst case brand i en frituregryde – pyromanbranden kostede 159 døde…

Hvis det ikke er farligt, foreslår jeg, at Christfort og jeg afbrænder hans lager af Axan på Nybøllegård i overværelse af pressen, forvaltningen og kommunalbestyrelsen. Sidstnævnte kan stå forrest, da der er rigeligt med suppleanter…

Allan Huglstad, Vordingborg

Gødning, giftgas og luskeri v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadDen flittige læser vil huske sidste uges indlæg om gødningsterminalen på Masnedø. Det kan nu oplyses, at det bliver den største oplagring af farlig gødning i Danmark: 2 en halv gang mere end terminalen ved Randers. Dette gælder især Axan NS-27-4 med 22.200 tons på Masnedø, men kun 14.000 tons i Jylland. Axan udvikler giftgas ved brand, og kan nære en brand i fravær af luft.

Derfor bad jeg om et borgermøde, hvor risikoen for de nærmeste boligområder og for Vordingborg kunne belyses.

Hvad mente kommunalpolitikerne om det?

Alliancen af bønder og gødningsspredere bestående af udvalgsformand og proprietær Thomas Christfort og borgmester og fritidslandmand Knud Larsen var afvisende. Borgmesteren nægtede at sige noget, og Christfort kom med sit sædvanlige arrogante nej.

Fra partiordførerne var der almindelig opbakning til et borgermøde. Det gjaldt den kommende borgmester, Mikael Smed (A) eller Michael Seiding Larsen (V), der kvitterede med ”fin ide!”, medens Else-Marie Langballe (SF) imponerede med “en rigtig god ide”. Radikale Birgitte Steen Jørgensen hviskede “udmærket”, og selv DF og EL var enige! Flertallet var hjemme.

Men den konservative outsider Christfort sagde nej, og borgmesteren var tavs.

Og alligevel ikke. Pludselig er Knud Larsen i røret – ikke hos mig, men hos formanden for Vordingborg Lokalråd. Med sit hyggelige telefondiplomati forsøger han at manipulere formanden til at vente med borgermødet. Dette følges op med en mail fra udviklingsdirektøren, der meddeler, at ”behovet for et borgermøde drøftes, når miljøgodkendelsen foreligger” Nu er et borgermøde altså blot en fjern mulighed!

Arbejdspladser – for enhver pris – er vigtigt for Christfort og Knud Larsen – og det er fuldt legitimt. Men de skal ikke skabes ved at luske noget igennem, ved at misinformere borgerne og slet ikke ved at manipulere.

Det er nu, vi kan få indflydelse på sikkerheden! Lad os derfor få det borgermøde nu!

Allan Huglstad, Vordingborg

Dialogudvalgsmøde i Stege om bl.a. vindmøller v/ Margareta Dahlström, Borre

Margareta-DahlstromPå dialogudvalget i Stege i går 11/2 var det store emne uden for dagsorden under eventuelt: Vindmøller.

Thomas Christfort skal roses for at han gentagne gange gav udtryk for, at der lyttes til borgerne, at høringssvarene vil blive grundigt læst, og at hvis modstanden er massiv så vil det ikke undre ham hvis vi slet ikke får møllerne. Og at hvis det modstanderne af store vindmøller på land kan påvise, at CO2-målene kan nås uden store vindmøller, så vil det være “super” og ingen vil have noget imod det.

Det er fint med en “flertallet afgør” – indstilling. Men i et ægte demokrati handler er det også om at sætte sig ind i argumenterne, så beslutningerne træffes på et oplyst grundlag – så vi alle sammen (og ikke mindst dem der træffer beslutningerne!) kan blive klogere og få en mere nuanceret forståelse af interessekonflikter osv.

Desværre gav vores teknikudvalgsformand ikke udtryk for den store forståelse for bekymringer fra de fremmødte om store landvindmøllers skadelige effekt på bosætning, turisme og natur. Men fremførte flere gange de oversvømningstruede stillehavsøer som begrundelse for hvorfor han selv er tilhænger af at møllerne kommer op. Det er en meget forenklet diskurs, som appellerer til følelser og dårlig samvittighed. Men det er umuligt at påvise, at 13 store landvindmøller kan gøre noget som helst for atollerne. Man kan lige så godt – og måske endnu bedre – argumentere for det modsatte, på grund af den dokumenterede handel og svindel med CO2 kvoter og overkapaciteten af vindenergi, som gør at yderligere møller p.t. snarere er en belastning end en gevinst for miljøet. Men rørende var det at høre på.

Jeg tror det er tilladt at optage en politiker på et offentligt møde, så derfor optog jeg Christforts svar på Susanne Rosenilds spørgsmål om Strategisk Energiplan, fra ca 1:30 i klippet falder ordene omtrent således: (beklager svag lyd, den skal skrues helt op)

“Hvis I kommer og siger, at hvis vi tager de her ting med, så når vi målene [dvs når borgmesterpagtens mål om C02 reduktion uden vindmøller] , ja så vil det da være super. Det er der ikke nogen der har noget imod. Men jeg kan love dig at vi læser det her grundigt [høringssvarene]. Der er ikke nogen der er i tvivl om at det her bliver et kæmpe slagsmål. Og det næste er så bare at så har vi ingen vindmøller, og det kan også være at det er det vi ender med at gøre. Men derfor er jeg helt sikker på, at der ikke er nogen der ikke læser de her høringssvar rimelig grundigt. Det eneste hvor jeg måske vil sige at jeg ikke lytter, er at jeg egentlig synes at I er alt for langt fremme. Jeg ! vil ikke står og diskutere om der skal være vindmøller endnu, eller vindmøller i Barmosen. Det er slet ikke det vi diskuterer endnu. Vi prøver at se om vi kunne få et ja til nogen kriterier hvis man skal have vindmøller: Under den forudsætning at man skal have vindmøller, hvad skal så kriterierne være. Og her har I min forståelse for at hvis man ikke vil have vindmøller, så er det bare med at komme på med protester med detsamme. Det ville jeg nok også selv gøre, hvis jeg ikke ville have vindmøller…….Der kom også protester da vi ville rejse en telemast i Vordingborg…. Jeg har i teknisk udvalg ikke oplevet andet end at der er kommet protester hver gang der har været noget med ny infrastruktur. Det er som en refleksreaktion”

Margareta Dahlström, Borre

Nej til store vindmøller i Vordingborg Kommune v/ Margareta Dahlström, Borre

Margareta-DahlstromUNDERSKRIFTSINDSAMLING mod store vindmøller i Vordingborg Kommune.

Klik her, hvis du er imod kæmpe vindmøller i kommunen…

Det er vigtigt at vi i kommunen står sammen om dette, og ikke kun bekymrer om de møller der vil ramme os selv.

Den indstilling ender alligevel let til sidst med at ramme os selv, da kommunens planer rent faktisk åbner opfor et uanet antal vindmøller, da planerne udover et 2020-mål også indeholder et 2035 mål – og da investorer allerede nu taler om at frasælge møllerne til Københavns Kommune.

Det er skruen uden ende.

Skriv under, like og del helt uden hæmninger, man kan også skrive under anonymt.

Det er nu der skal trækkes i nødbremsen.

OBS at kampagnen, som er udformet som en henvendelse til borgmester Knud Larsen, tager ikke stilling for eller imod vindmøller som sådan. Men vi opfordrer bl.a. kommunen til at lægge pres på for at staten kan udarbejde en støjbekendtgørelse som ikke spiller hasard med naboernes helbred.

Og vi opfordrer kommunen til at vurdere og vedtage, at der ikke er egnede opstillingssteder til store vindmøller her i kommunen – og derved lægge pres på staten, at eventuelle vindmøller opstilles til havs, f.eks. i den gigantiske planlagte Kriegers Flak.

Margareta Dahlström, Borre

Livsfarligt firma på Masnedø v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadYara Gødning ønsker en gødningsterminal i Vesthavnen på Masnedø. Terminalen skal håndtere 120.000 tons gødning om året og oplagre max. 22.200 tons Axan NS-27-4. Denne er dødsensfarlig, da den ved ophedning afgiver ”nitrøse gasser” – bedre kendt som giftgasser. Derfor er terminalen en såkaldt ”kolonne 3 virksomhed”, dvs. en af de farligste i Danmark.

Der er lavet VVM-redegørelse, men miljøgodkendelsen er endnu ikke på plads. Med min planlægningserfaring fra den kolde krig, hvor den slags virksomheder i et operationsområde udgjorde en kolossal risiko for masseskader, synes jeg, at VVM-redegørelsen skøjter let over risikoen.

Firmaets ”worst case” scenario er brand i en gummiged – et problem, der kan klares med en pulverslukker!

Dette er ikke ”worst case” i mine ører. Når uheldet er ude, er det ofte flere ting, der går galt, så vi havner i et ukontrolleret hændelsesforløb med brand, eksplosion og udslip af giftgas, der kan ramme Masnedø, Ore, Masnedsund og måske hele Vordingborg.

Det er da også derfor, at myndighederne udover en intern beredskabsplan også kræver en ekstern beredskabsplan af hensyn til skader i omgivelserne og indsættelse af det sjællandske katastrofeberedskab.

Det er muligt, jeg maler fanden på væggen (det håber jeg), men da der ikke er offentliggjort ret meget om risikoen, og da der kun omtales ”uheld”, men ikke terror, hærværk eller tyveri af gødningsstoffer (til sprængstof), er jeg meget betænkelig. Desuden savner jeg farekalker, der viser en giftgasskys udbredelse ved forskellige vindretninger og -hastigheder.

Det forekommer mig, at Vordingborg Kommune forsøger at luske denne virksomhed på plads uden småborgerlige protester.

Derfor er kun udvalgte personer orienteret, og der har ikke været et egentlig borgermøde – hverken for de mest udsatte på Masnedø, Ore og Masnedsund eller i Vordingborg.

Det er derfor vigtigt – ja et krav – at kommunen indkalder til et borgermøde, der kan berolige mig og andre sarte sjæle!

Allan Huglstad, Vordingborg

Vindmøller ved Ore? v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadSå slap det ud, at lokale folk ønsker at anbringe 6 havvindmøller mellem Oreby Skov og Ore samt 9 møller i Barmosen.

Initiativtagerne er de sædvanlige, når der skal opstilles vindmøller: En fattig godsejer, der mangler penge til generationsskiftet, og et par grådige investorer for hvem natur og mennesker kommer i anden række.

Derfor bor de heller ikke i området.

At godsejeren også er forvirret, fremgår af SYDTID 6/1, hvor Peter Tillisch, Rosenfeldt, siger, ”han ikke forsøger at påvirke processen”, og at han ”afventer, hvad kommunen beslutter”.

14 dage efter er begge udsagn overtrådt!

Personligt er jeg ked af, at Steffen Steffensen, der har gjort meget for Møn, nu optræder som kynisk pengemand, der angiveligt vil videresælge møllerne til København.

Og hvem er ofrene?

Ja, ser vi blot på Ore-møllerne, vil stranden være inden for 600 m. støjfareområdet og reelt være ubrugelig. Men da erfaringerne viser, at støjen når helt ud til 1500 m, vil den østlige bydel Ore blive påvirket. Dette vil især ramme sommerhusene ved Klinteparken, der vil blive usælgelige. Hertil kommer udsigten til møllerne og sygdomsrisikoen ved den lavfrekvente støj.

Også Neder Vindinge vil blive hårdt ramt, da den ligger midt imellem to store vindmølleområder. Det samme kan ske med Ore-Masnedsund, hvis Vordingborg Forsyning opstiller 4 møller på Masnedø. En lokalplan, der tillader 26 m. højt byggeri, samt en gødningsfabrik, der udover støj og forurening er en risiko ved brand, eksplosion, hærværk og terror, vil især gå ud over Ore, hvilket vil kunne aflæses i huspriserne.

At man netop vælger Oregård til vindmøller er helt uforståeligt, da det ligger tæt på et Natura 2000 område – nøjagtigt som Kostervig-møllerne på Møn. Her brugte alle parter i løbet af 4 år masser af penge og energi på trods af 3 gange nej fra Naturstyrelsen. Skal denne farce nu gentages?

Allan Huglstad, Vordingborg

Hvor tumpet kan man være? v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadBorgmester Knud Larsen har i 2003 underskrevet et skøde, hvor det fremgår, at huset i Magleby har ”afløb til offentligt spildevandsanlæg”. I dag påstår han, at Magleby aldrig har været tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg. Begge dele kan naturligvis ikke være rigtigt, så den hurtige konklusion må være, at enten løj han i 2003, eller også lyver han i dag.

Trods det kommunale arkivkaos og forsøg på at sabotere arkivadgangen er det lykkedes Uffe Thorndahl at finde spildevandsplaner, der fastslår, at ikke blot Magleby, men også Busemarke, Mandemarke og Øster Egesborg før 1992 var tilsluttet offentligt spildevandsanlæg, der blev vedligeholdt af kommunen. Derfor er der ulovligt opkrævet tilslutningsbidrag.

Når kommunaldirektør Svendsen-Tune må drage til undsætning for borgmesteren og i et politisk indlæg forsvarer denne (Sjællandske 29/1), tyder det på, at Knud Larsen er presset. I stedet for dialog må vi endnu en gang høre om advokatfirmaet Hortens korte standardnotat, der postulerer, at Magleby ikke var kloakeret – selv om firmaet aldrig har været i rådhusarkivet eller besøgt Magleby! Hvis borgmesteren spurgte Horten, om hans underskrift havde betydning, ville de – mod det sædvanlige konsulenthonorar på 200.000 skattekroner – sandsynligvis svare, at den ikke havde betydning. Den, der betaler, befaler…

Og så er vi tilbage til Knud Larsens underskrift, hvor han påstår, at den ikke gælder detaljer som f.eks. kloakering – detaljer, der har stor betydning for de husejere, det går ud over. Man fristes til at spørge: Hvor går grænsen? Hvilke dele af skødet er dækket af underskriften og hvilke ikke? Måske en ide at markere alt det, der falder uden for underskriften, med rødt?

Knud Larsen bruger helt klart ”tumpeundskyldningen”: Jeg aner ikke, hvad jeg skriver under på, så jeg er ikke ansvarlig. Dvs. han er uansvarlig! Det samme er en blind abe – og den kræver ikke borgmesterløn.

Allan Huglstad, Vordingborg

Skal vi opstille vindmøller for København? v/ Tone Brix-HansenTone Brix-Hansen, Stege

Tone-Brix-HansenDer har netop været høring om kommunens planlægning for vindmøller.

Man ønsker at opstille min. 13 store vindmøller for at reducere kommunens CO2-udledning og nå nogle i øvrigt uforpligtende energimål.

Det er blevet sagt mange gange: De besparelser man går efter i kommunens CO2 regnskab, hvis man vælger at stille vindmøller op, er desværre kun fiktive skrivebordsbesparelser. Vores økonomiske vismænd har sagt det, og vores energiministre har efter tur indrømmet, at det forholder sig sådan. Alligevel føler jeg mig nødsaget til at påpege det igen, siden kommunen i vindmølleplanen lader som om, at det forholder sig anderledes.

Og dette er bare begyndelsen: Trioen, som ønsker at stille vindmøller op ved Barmosen og Rosenfelt, reklamerer i avisen med lokalt ejerskab, men har til anden side givet udtryk for, at de vil opstille møllerne for bagefter at sælge dem, eller de fleste af dem, til en anden investor.

Det forlyder, at det er Københavns Kommune, som vil købe møllerne. Hvorfor har man ikke meldt åbent ud om dette? Der er mange ulemper ved at opstille vindmøller: gener for naboerne, ødelagt natur og landskab, store tab af ejendomsværdi og attraktivitet.

Skal vi i Vordingborg acceptere disse store tab, for at København skal købe sig aflad og kunne bogføre nogle fiktive CO2-besparelser og kalde sig en ”grøn” kommune? De små skatteindtægter og de fiktive CO2-besparelser, som Vordingborg Kommune kunne have håbet på at opnå ved at tillade opstillingen af vindmøllerne, eksporteres dermed ud af kommunen, og Vordingborg sidder alene tilbage med ulemperne og tabene.

Eller er princippet om fiktive skrivebordsbesparelser mon så gennemført hævet over ethvert retsprincip, at den samme ”besparelse” bogføres i to kommuner – både i den kommune som har møllerne stående, og i den kommune som ejer møllerne?

Dette var faktisk tilfældet, da man solgte den ene mølle i St. Røttinge i Næstved kommune til Frederiksberg Kommune, og begge kommuner bogførte den fulde ”besparelse”! Hvis dette dobbelte bogholderi tillades, er det for mig den fuldendte farce.

Jeg harmes!

Måtte vores kommunalbestyrelse hæve sig over dette beskidte spil for galleriet, hvor Vordingborg på forhånd er dømt til at tabe, og sige nej tak til store vindmøller her i kommunen.

Tone Brix-HansenTone Brix-Hansen, Stege

Ny skole og nyt parti v/ Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

joachim-brix-hansenPga. den meningsløse lukning af den ellers velfungerende Kalvehave skole i 2012 og skolelukningens ødelæggende virkning for hele Kalvehave-området, så har jeg i flere år med jævne mellemrum talt med ledende kommunalpolitikere i Vordingborg Kommune med henblik på at få etableret en ny skole for de mindste i Kalvehave og omegn.

Desværre er der ikke p.t. politisk vilje til dette – primært fordi politikerne bor andre stede i kommunen. Derfor opfordrer jeg stærke kræfter i hele kommunen og især i Kalvehave-området til at gå sammen og starte et nyt parti, hvis primære formål skal være at få genetableret Kalvehave skole og at forhindre at flere skoler i Vordingborg Kommune nedlægges.

En ny skole i Kalvehave vil desuden med stor sandsynlighed have en meget positiv effekt på kvaliteten af undervisningen i Stensved, hvor alt for mange elever p.t. må deles om alt for lidt plads.

Og en ny skole vil med stor sandsynlighed have en meget positiv effekt mht. bosætning i Kalvehave-området, som har meget godt at byde på. Et nyt parti i Vordingborg Kommune vil kunne få afgørende indflydelse i den kommende kommunalbestyrelse – selv med et eller få mandater –  og en genåbning af Kalvehave skole er dermed realistisk efter min mening.

Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

Hvad mener politikerne??? v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadVordingborg Kommune har haft en energiplan og en vindmølleplan i høring omhandlende 13 kæmpevindmøller, som kommunalpolitikerne åbenbart ønsker opstillet.

Eller gør de?

Under valgkampen i 2013 sagde både DF, Venstre og Konservative nej til kæmpemøller på land, og nu sidder de på flertallet. Desuden sagde Socialdemokratiet, Radikale og SF nej så længe, der var usikkerhed om møllernes sundhedsfarlige skadevirkninger.
Hvorfor skal vi så igen spilde vores tid på disse møller i stedet for at kigge på andre metoder til at begrænse CO2-udslippet?

Er politikerne utroværdige vendekåber?

Der hersker ikke tvivl om Dansk Folkepartis nej, hvorimod Konservative udsender blandede signaler: Miljøsvineren Christfort vil pludselig ikke oplyse om sin eller partiets holdning, medens Daniel Irvold kæmper mod møllerne i læserindlæg underskrevet ”Det konservative Folkeparti”!

Hvad mener partiet i grunden?

Socialdemokratiets borgmesterkandidat Mikael Smed har sammen med to partikammerater deltaget i et møllemøde i Lundby, og det skal de have ros for. Her lyder det fra ”Smeden”, at man skal afvente helbredsundersøgelsen, inden man vedtager mølleplanen.

Men hvad mener Socialdemokratiet?

Venstre ved man som sædvanlig ikke, hvor man har. Men ofte får de kolde fødder i sidste øjeblik. Tænk blot på bycentret og rådhuset. Da valgkampen i 2013 startede, var de for vindmøller, men til sidst var alle imod. Ikke alle er klar over det, men Venstre har også en borgmesterkandidat: Michael Seiding Larsen.

Hvad mener Larsen Junior og Venstre?

Her er en mulighed for at markere sig, så vi ved, om unge hr. Larsen indeholder andet end sport og Stars.

Politikerne har udsendt en energiplan og en vindmølleplan for at høre om borgernes mening. Borgerne skjuler ikke deres mening, men har sagt NEJ til megamøller på land, men JA til andre CO2-begrænsende metoder. Tør politikerne sige, hvad de mener? Eller ligger svaret i vinden?

Allan Huglstad, Vordingborg

Venstre er ikke et nazi-parti v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadKjeld Anker Nielsen fra Møn, en af borgmesterens bon-kammerater, slipper sin opsparede vrede løs i et indlæg i Sydsjællands Tidende 13/1 og Sjællandske 14/1. Galden løber ud over en anden mønbo, Tommy Clausen, der i et tidligere indlæg har taget Knud Larsens (KL) navn forfængeligt.

Kjeld mener, borgmesteren bliver ”tilsvinet”, hvilket der næppe er belæg for. Tværtimod er der ros til KL for skulpturen på Hages Torv og positive ord om Klintholm Havn. At Tommy nævner færgeprojektet i Klintholm og Maglebykloakeringen, kan da ikke opfattes som tilsvining? Og slet ikke i sammenligning med de gloser, KL anvender. Her synes jeg, Kjeld skulle give Tommy en undskyldning og et mønbo-kram.

Men når Tommy kalder Venstre ”nazi-parti”, går han over stregen.

Det får Kjeld til at nævne sine forældre, der var aktive i modstandsbevægelsen. Det skal Kjeld naturligvis være stolt af – især hvis de var medlem af Venstre, for dem var der ikke mange af – men ellers er bemærkningen irrelevant. Men Venstre er ikke et ”naziparti”, og her bør Tommy give Kjeld og Venstre en undskyldning.

Tommys sprogbrug er til en vis grad forståelig i betragtning af Venstres højredrejning og moralske forfald de sidste år. Tænk blot på Lars Løkkes bilagssager, Carl Holst’s løgne og svindel som regionsformand og uddannelsesministerens CV- og ph.d.-fusk.

I Venstre-kommuner er der flere skandalesager. I den sidste fra Vejle er en nuværende og fhv. Venstre-borgmester politianmeldt for overtrædelser af straffeloven. Og en dag vil vi få syn for sagn om alle de ”gode” ting, KL, miljøsvineren Christfort – og Kjeld – har præsteret på Møn.

Kjeld har et fromt nytårsønske: ”at borgerne vil lukke øjnene op for alle de positive ting, der sker”. Det gør vi, men det er også den enkelte borgers og oppositionens pligt at råbe vagt i gevær, når kommunen fejler, misbruger vore skattekroner eller behandler borgerne dårligt.

Allan Huglstad, Vordingborg

Billedkunstrådet genopstår v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenSom det er fremgået af aviserne, har Kulturudvalget besluttet sig for at genoplive kommunens Billedkunstråd, efter det i over et år, har været hensunket i dvale, dog uden at der på noget tidspunkt er blevet informeret om dets manglende funktionsduelighed. Det har så betydet, at nogle ansøgere har sendt deres ansøgninger afsted i løbet af 2015, i den tro, at der var forbindelse i den anden ende, men resultatet har været dyb tavshed. Det kan selvfølgelig undre, at Kulturforvaltningen ikke har informeret disse indsendere om, at Billedkunstrådet ikke længere var på plads og iorden, og at deres ansøgninger derfor måtte afvente bedre tider.

De bedre tider, er så kommet nu, pengene er bevilget igen efter den gamle recept, 50 tusind kr. fra kommunen der udløser det samme beløb fra staten, så ialt 100 tusind kr., er klar til årlig uddeling. Ønsker man et større rådighedsbeløb, ja så skyder Staten et tilsvarende beløb i puljen, så her er da altid plads til forbedringer. Af hensyn til de ansøgere, der sendte ind i 2015, og aldrig fik svar, så kan man da opfordre det nye Billedkunstråd til, som det første, at tage disse ansøgninger op og besvare dem.

Bent Jørgensen, Møn

Kæmpemøller – igen, igen v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadVordingborg Kommune har sendt en energiplan og en vindmølleplan i høring. I den første ønsker man 13 megavindmøller og i den sidste fremsættes forslag til placering.

Det er ufatteligt, at vore folkevalgte politikere – efter at have skrottet den gamle vindmølleplan – nu igen ønsker at rage uklar med borgerne. Efter kommunalvalget var der flertal mod møllerne, idet både Dansk Folkeparti (DF), Venstre og Konservative og til dels Enhedslisten sagde nej. I dag er det kun DF – og Borgerlisten – der fastholdet sit standpunkt, medens de øvrige partier åbenbart har skiftet mening.

Men de repræsenterer selvfølgelig også de investorer og godsejere, der som de eneste kan tjene penge på møllerne, medens vi andre betaler gildet over elregningen og i form af forringet livskvalitet og lavere huspriser.

28 kommuner har sagt nej til kæmpemøller, heraf nogle der afventer Sundhedsstyrelsens helbredsundersøgelse.

Hvorfor har vore politikere ikke mod og mandshjerte til at sige nej – det er trods alt deres opgave at beskytte borgere, natur og landskab? Hvorfor tror de, det gavner bosætning og erhverv, når alle erfaringer siger det modsatte? Hvorfor skal embedsværket og ikke mindst borgerne igen spilde tid med sagsbehandling, høringer og protester? Er det virkelig nødvendigt igen at føre valgkamp om disse helvedesmøller?

Vor kommune har store landskabsværdier, en alsidig natur og en tæt bebyggelse, og alle udpegede områder udelukker en fornuftig placering af megamøller. Eksempelvis ligger området ved Rosenfeldt midt mellem et fredet område og bebyggelsen på Ore og i Neder Vindinge. Og møller i Borre Sømose skriger til himmelen, når man i stedet kunne spare tonsvis af CO2 ved igen at lukke vand ind i Sømosen.

Brug dog den sunde fornuft og tænk ud af boksen. Stop ”borgerkrigen”, sig nej og start en borgerdialog om alternative metoder til at begrænse CO2-udslippet. Der findes faktisk andre måder at gøre det på!

 Allan Huglstad, Vordingborg

Replik til borgmester v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadBorgmester Knud Larsen (KL) er rigtig i julehumør for tiden. Både 15/12 og 16/12 uddeles der i Sjællandske ”spark og slag” til min ringe person.

Som borgmester og leder af det borgerlige flertal samt Venstre er KL ansvarlig for politik, beslutninger og forvaltning. Han må derfor i demokratiets og ytringsfrihedens navn finde sig i kritik og lytte til borgerne, herunder indgå i dialog. Desuden er KL (med)ansvarlig for en række møgsager på Møn fra de sidste 40 år – sager, som han gerne så forsvinde i kommunens kaotiske og skimmelbefængte arkiv.

Det er muligt KL lider af forfølgelsesvanvid, men så er det selvforskyldt. Jeg har tidligere været blandt hans støtter, men har de sidste 2 år mistet tilliden til ham.

Lad mig nævne nogle få eksempler på KL’s manglende troværdighed:

  • Venstres nej til nyt rådhus blev ændret til ja efter valget.
  • Venstre støtter landvindmøller, selv om man under valgkampen sagde nej.
  • Et skriftligt løfte om en uvildig undersøgelse af Maglebykloakeringen blev aldrig til noget.
  • I stedet for nye arbejdspladser og skatteborgere på kasernen har KL de næste 2 år fået 100 mennesker ud på landevejen til mindre løn og tidsspilde, medens andre interesserede er skræmt væk.
  • En ven/godsejer på Østmøn har siden 1991 udledt masser af urenset spildevand – også i 2015 – uden at KL har blandet sig.
  • KL modarbejder Uffe Thorndahls undersøgelser vedr. offentlig kloakering på Møn og i Sydsjælland i stedet for at samarbejde.

Alene disse få sager efterlader et indtryk af en person, der har mistet grebet og nu krampagtigt søger at klamre sig til borgmesterkæden de sidste 2 år. At han er presset er tydelig. I stedet for at diskutere politik, tier han. I stedet for dialog, skælder han ud.

Og apropos troværdighed: Det er næppe en tilfældighed, at politikere i de årlige troværdighedsbarometre deler bundplacering med bilsælgere, spindoktorer og journalister, medens min profession som regel ligger i det øverste lag….

Allan Huglstad, Vordingborg

Tak til Vogternes trofaste skribenter og læsere – nu flere end 100.000 besøg på knap 3 år

Vordingborpolitikernes Vogter blev søsat den 28. januar 2013 og den korresponderende Facebook side den 2. februar 2013.

Leif-ProfilDen direkte anledning var kommunalbestyrelsens indædte kamp for at etablere et shoppingcenter i Vordingborg med en størrelse på 70 % af Næstved Storcenter incl Bilka.

Analyser, som politikerne selv havde ladet udarbejde, viste, at dette shoppingcenter ville reducere handelen i Præstø og Stege med omkring 30 %.

Flertalsgruppen bestående af C, R, SF og S var ligeglad  med, at borgerne ikke ønskede dette shoppingcenter, som ville føre til afvikling af vores to dejlige købssteder, og lukning af de fleste forretninger i Algade i Vordingborg. Ingen af de 3 købssteders handelsforeninger ønskede dette monster.

Lige godt en måned senere havde Vogterne fået så stor opmærksomhed, at vi fik vores helt egen Leder i Sjællandske den 6. marts 2013, hvor redaktøren diskuterer de nye politiske spilleregler!

Leder-sjaellandske-6-3-2013

Klik på billede for at læse lederen

Og efterhånden blev Vogterne et samlingspunkt for en række af engagerede borgere, som med Allan Huglstad fra Vordingborg i spidsen stiftede Borgerlisten i Vordingborg Kommune i forbindelse med kommunevalget i 2013.

Og så skal det lige nævnes, at fornuften sejrede, og monstret tabte.

Her næsten 3 år senere kan Vogterne præsentere et besøgstal på godt:

105.000 besøgende

Vogterne vil gerne her benytte lejligheden til at takke vores mange trofaste skribenter og besøgende og ønsker samtidig alle

En Glædelig Jul og et indbringende Nytår

Må vores politikere være med os

Den gamle Redacteur

Leif Jeberg

En kommunal raslebande v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadFørst får kommunalbestyrelsens enlige konservative, Thomas Christfort, en kæmpebøde for miljøsvineri. Dernæst får viceborgmester Heino Hahn, Dansk Folkeparti, en bøde for piratfiskeri og konfiskering af fangstredskaber. Og nu kaster lederen af denne raslebande, borgmester Knud Larsen fra ”Mønmafiaen”, sig over sit yndlingsoffer Uffe Thorndahl, fordi han helt lovligt på ca. 50 personers vegne beder om aktindsigt i forskellige pinlige sager. Sager, der for de flestes vedkommende involverer ”genistreger” fra Knud Larsens alt for lange politiske karriere, og som Knud Larsen gerne så forsvinde i kommunens rodearkiv sammen med papirer ødelagt af fugt og skimmelsvamp.

Knud Larsen brokker sig over, at kommunen skal aflønne en ekstra medarbejder til at finde sagerne frem til Uffe Thorndahl. Men den udgift kunne den klynkende borgmester godt have sparet skatteyderne for. Jeg har selv haft adgang til dette rodearkiv i forbindelse med min research til bogen ”Mange skurke få helte” – der i parentes bemærket ikke omhandler kommunalbestyrelsen. Som den eneste, der i nyere tid har været i dette arkiv, søgte jeg stillingen, men fik afslag. Som halvdagsjob og vederlagslønnet pensionist og evne til at overskue store papirmængder kunne jeg have sparet kommunen for mange tusinde kroner og en masse ævl om stress og problemer med at overholde lovens tidsfrister.  

En anden billig løsning ville være at fyre den midlertidigt ansatte medarbejder og give Uffe Thorndal en forskningstilladelse efter arkivloven (som jeg fik) + et skrivebord. Det ville næppe koste noget! Og samtidigt kunne borgmesteren slippe for de mange skideballer fra Tilsynet.

Uffe Thorndahl ved, hvad han leder efter – det ved den dyre og langsommelige kommunale medarbejder åbenbart ikke.

Men hvis borgmesteren har noget at skjule, er det selvfølgelig ikke en god ide….

Allan Huglstad, Vordingborg

Borger med dilemma v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenEn ellers dejlig tur i Marienborg skoven, Gammel Dyrehave, fører en forbi 8-10 store bunker af eternit-tagplader, der ligger i skellet, ud mod marken. Et par stumper tages med til Genbrugspladsen, hvor man hurtigt fastslår, at det drejer sig om de stærkt sundhedsskadelige plader med asbest, med så strenge regler for deponering, at aflæsning i naturen, ikke kan komme på tale. Med andre ord, en klar ulovlig dumpning, af adskillige tons tagplader.

Det næste skridt, ville naturligt være en anmeldelse til kommunens miljøforvaltning, men her kommer dilemmaet, for mange husker jo, at beboerne i Tjørnemarke, aldrig trængte igennem hos kommunen, med deres klager over Thomas Christforts gentagne aflæsninger af muggent korn på stranden, der først blev stoppet, da pressen tog sagen op.

IMG_1778Det er vel efterhånden bekendt, at Thomas Christfort er formand for kommunens Teknik- og Miljøudvalg, hvilket han skam stadig er, da de borgerlige politikere i kommunalbestyrelsen, der er i flertal, ikke mente, at han skulle vige sin plads, på trods af det tab af omdømme der fulgte ham efter denne sag, sammen med en miljøbøde.

Så derfor står man, som borger i Vordingborg Kommune, med en tvivl om, at kommunen er det rette sted at henvende sig, ihvertfald med sager der drejer sig om storlandbrugets interesser. Denne tvivl burde naturligvis være udelukket, for dermed er Thomas Christforts rolle som formand, blevet en reel belastning, for kommunens troværdighed og det kan naturligvis ikke fortsætte. Vel, hr. borgmester, Knud Larsen?

Bent Jørgensen, Møn

Ferietur på skatteydernes regning v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadKommunen har pålagt institutionslederne at holde igen med udgifterne. Dette gælder dog ikke politikere og chefer på rådhuset.

Som eksempel har 6 politikere, kommunaldirektøren og sekretariatschefen med ægtefæller deltaget i Folkemødet på Bornholm på kommunens regning, ca. 50.000 kr. Borgmesteren meldte dog fra, fordi han mente, der var for meget ytringsfrihed på klippeøen, men han glemte dog at afbestille sit hotelværelse.

Turen virker ret fordækt. Under en orienteringssag, hvor der ikke kan træffes beslutninger, vedtager økonomiudvalget at tage til Bornholm. Kommunen har intet aktstykke, der angiver rejsens formål, og da man kommer hjem er der intet papir på evaluering. End ikke et skriftligt referat af en mundtlig drøftelse. Men hvem tænker på formålsbeskrivelse og evalueringsrapporter, når man holder ferie? Da bussen bliver fyldt op med pårørende på kommunens regning, ligner det mere en ferietur end en tjenesterejse.

Nu burde borgmesteren træde i karakter og vise, at han kan mere end at småsludre og rygklappe. Her skal statueres et eksempel! Start med at betale dit eget hotelværelse! Lad derefter alle deltagere – herunder pårørende – betale deres andel tilbage til vores fælles kasse. Den højt lønnede kommunaldirektør har vel selv råd, og det samme gælder sekretariatschefen, der har flere ben i Guldborgsunds kommunalbestyrelse. Alle politikerne har en højere indtægt end gennemsnittet. F.eks. har den ret ukendte Per Stig Sørensen (DF) ved siden af sin kommunale ansættelse en indtægt på ca. 250.000 for alle de små og store udvalg, han har tid til at sidde i. Dette gælder også pensionisten Poul A. Larsen (S), der indkasserer et tilsvarende beløb – til gengæld kørte han bussen – så vidt vides uden vederlag.

Endelig burde borgmesteren give kommunaldirektøren endnu en advarsel for at have tilrettelagt denne skovtur.

Det siger sig selv, at denne nassetur ikke skal gentages til næste år!

Allan Huglstad, Vordingborg

Tåbelige planlove / Grundloven gælder stadig v/ Jørn Rasmussen, Vordingborg

joern-rasmussenI ca. 25 år har jeg kritiseret planlovenes negative følgevirkninger. Planlovene tømmer landdistrikter for liv da kun land-, skovbrug og fiskeri er velset.

Kommunerne skal arealplanlægge 12 år frem i tiden.
Det er nok ok at planlægge infrastrukturen, transport og strømforsyning, men derudover begynder det at blive kritisk når der planlægges så detaljeret.

Man kan ikke planlægge det utænkte.

Får Lars Tyndskid på yderste kartoffelrække en god ide der kunne skabe vækst og arbejdspladser er han henvist til et erhvervsareal i en byzone.

Derfor er der et stort problem med Grundlovens § 74 ”Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv … skal hæves ved lov”. Planlovene er i konstant konflikt med Grundloven overfor landzonerne. Folketingspolitikere aflægger ed på at overholde Grundloven, men glemmer hvad det indebærer.

Når der så er en lokalpolitiker, her Thomas Chrisfort, endelig får et klarsyn og erklærer planloven tåbelig (og respekterer Grundloven), så skal vi da ikke skælde ham ud, men rose ham. Ærlig talt, der bliver hverken mere eller mindre handel i Algade, hvad enten der ligger en ekstra Netto i Ørslev eller ej.

Ligeledes giver Grundlovens § 73 om ejendomsretten også nogle rettigheder til godsejer Peter Scavenius, se Sjællandske 21/8. Den giver ham ikke ret til at forurene sine omgivelser, men den giver ham ret til selv at vælge den renseløsning der passer til hans situation. Når den så er meget mere bæredygtig end alternative kommunale renseløsninger undrer det mig, at store og små naturforeninger vedbliver at stritte imod.

Jørn Rasmussen, Vordingborg

Hvem er tåbelig? v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadThomas Christfort, formand Teknik- og Miljøudvalget, mener, planloven er tåbelig, og han er klar til at overtræde den.
Det handler om en ny Netto-butik, som Naturstyrelsen har nedlagt veto imod. For at omgå loven vil Christfort lave en ny lokalplan, der giver tilladelse til et butikscenter i Ørslev ved Københavnsvej, hvor Netto så kan etablere sig. Som om vi ikke har tomme butikker i overflod! Brugsen i Ørslev er lukket, der er tomme vinduer i Algade, og et butikscenter i Masnedsund har stået tomt i årevis.

Christfort er i forvejen kendt for lemfældig omgang med love og regler til fordel for vennetjenester. Tidligere har han været politianmeldt for at overtræde vandforsyningsloven ved at levere sundhedsfarligt vand til sine lejere. Samtidig har han kæmpet for godsernes ret til at levere forurenet vand fra egen boring. Dette gælder bl.a. vennerne på Marienborg, der deler forvalter og maskiner med Christforts Nybøllegård. På Østmøn holder han hånden over en godsejer, der i årevis har udledt – og stadig udleder – urenset spildevand fra campingpladsen. Samtidig er han formand for Vordingborg Forsyning, der er et selvstændigt aktieselskab, der skal udføre de opgaver, der stilles af formanden for Teknik og Miljø – hvilket også er Christfort. Med de to vellønnede job demonstrerer han samme grådighed som Lars Løkke og Carl Holst.

Nu er Christfort klar til en ny vennetjeneste. Denne gang skal planloven overtrædes for at sikre Netto en attraktiv beliggenhed. Dette er også en overtrædelse af forvaltningsloven, idet det er en favorisering af én bestemt erhvervsvirksomhed.
Meget tyder på, at Christfort ikke kender de konservative værdier, og det deler han nok med de få, der er tilbage i partiet. Er det naivt at håbe på, at den konservative – på mange områder – indskrænkede vælgerforening vil tage en snak med ham om lov og orden?

Allan Huglstad, Vordingborg

Grundlovstale v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenKære gæster og arrangører

Tak for invitationen til at tale til Borgerlistens grundlovsmøde, her i vores stormombruste Vordingborg Kommune. Jeg var her på Farø Vad for første gang i går aftes for at undersøge, både mulige flugtveje men også spisekortet, så vi fik noget dejlig mad, børnemenùen fandt vi ud af, men det burde flere måske vælge! Det er et skønt sted her, nærmest som at være på ferie sydpå og cafèen kan jo være med til at holde på kite-surferne på Farø dæmningen, hvor kommunens bidrag til dem hidtil, har været en papirkurv. Cole Hawai også kaldet Klitmøller er takket været surfernes indtog den eneste by i Jammerbugt Kommune, der har tilvækst i befolkningstallet.

Stort tillykke til Borgerlisten, for at have været med til at stoppe Kostervig møllerne, så selv om man ikke sidder i på Rådhuset, kan man godt få noget af sit valgprogram igennem. Vi slap da også for et nyt rådhus og fik et anneks til det nuværende istedet. Men med resten af jeres valgprogram er der jo nok at at tage fat på, og der er jo fri næring til at indoktrinere politikerne med jeres syn på, hvad en velfungerende kommune er for en størelse, og den bedste måde at påvirke politikerne på, er at få borgerne med på ideerne. Så derfor hænger jeres valgprogram selvfølgelig fremme på opslagstavlen, så I ikke glemmer den opgave i dagligdagen!

"Det Møn du ikke kender længere" kunne man jo godt starte en tale med, for Møns nye rolle som lillebror i storkommunen er jo symtomatisk for alle vore udkanter i kommunen, som bivogne til det selvudråbte lokomotiv Vordingborg, der dog har haft svært ved at få damp på kedlen. Politikerne har nemlig stedse stirret sig blinde på Vordingborg By og dens betydning og har fyret med et utal af millioner for at få byen op i hastighed. Samtidig har man udvist en sparsommelighed på grænsen til det kriminelle overfor resten af kommunen, som man mærkværdigvis ikke har tillagt den store betydning, på trods af at flertallet af borgerne lever her. Dette kunne måske godt lyde lidt polemisk men overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen og forståelse hos vore politikere er det jeg stedse efterlyser, bl.a. med mine læserbreve, at det så virker som at slå vand på en gås, skal selvfølgelig ikke forstås bogstaveligt.

Med et kvarters taletid, er der selvfølgelig kun plads til punktvise nedslag i politikernes uformåenhed gennem de seneste år, som har kostet os så dyrt både økonomisk og i sammenhængen i kommunen. Det mest markante eksempel, er selvfølgelig angrebet på skolerne med en hovedløs skolestruktur, der udover at rode godt og grundigt rundt på skolerne, gav en påstået gevinst på 10 millioner årligt, ifølge embedsmændenes regnemaskiner. To folkeskoler blev slagtet, Klosternakke Skolen i Præstø og Kalvehave Skole, hvilket gav en driftbesparelse på to millioner årligt, eller det samme, som kommunen hælder i Danmarks Borgcenter årligt, men jeg havde nu foretrukket at bevare de to skoler, selv om jeg er meget historisk interesseret, dog ikke så meget i konger og blåt blod.

Men meget demokratisk fik alle  borgere og skoler lov til at ytre sig om skolestrukturen og det gjorde de sandelig, for den var ikke noget man elskede! Over 400 sider med indsigelser og høringssvar, som denne bunke viser, en sand hvidbog om manglende politisk omtanke og empati, direkte til lodret arkivering på Rådhuset, at dømme efter det endelige resultat. Kun to partier havde sendt høringssvar, nemlig Dansk Folkeparti med 1 og Enhedslisten lokalt, med 4 høringssvar. Faldende børnetal var hovedbegrundelsen for nedlæggelsen af Klosternakke Skolen, som nu er genopstået, fuldt besat, som privatskole, ovenikøbet med ventelister. Nedlæggelsen af Kalvehave Skolen, satte endnu en tyk streg under vore politikeres uduelighed, for skal man nedlægge en udkant, skal man selvfølgelig starte med skolen. Men tilbage har vi hvidbogen her, en bog fuld af både gråd og harme, og samtidig et dybt respektabelt arbejde skevet udfra de mange overvejelser og møder, både forældre og skoler har gennemført, og hvorfra jeg blot vil citere fra en enkelt forældres brev til politikerne, der lyder: " Jeg ville ønske, at jeg kunne ramme jer lige så hårdt, som I har ramt mig".

Men også på det seneste har politikerne gjort sig bemærket. Mærkeligt nok bliver deres angreb sat ind på små velfungerende enheder, der måske ikke syner af så meget, set fra Vordingborg, mon I ikke selv kan finde et par eksempler? Senest var det forsamlingshusene, der helst skulle købes af deres bestyrelser inden 14 dage, ellers ville de blive udbudt til private købere, men her fik kollegaerne da talt formanden for kulturudvalget til fornuft. At en velfungerende kulturhus som Jungshoved Skole har overlevet talrige politikerangreb gennem tiden, får en til at tro på højere magters indgriben. Kridthuset i Stege, er det dog lykkedes at aflive halvt, ved at sætte det til et åbenbart umuligt salg, som betyder, at bestyrelsen kun kan disponere et halvt år frem og det lægger en dæmper på aktiviteterne i det før meget velfungerende hus. Den meget brugte SFO-pavillon på Fanefjordskolen, vil formanden for Børn og Unge udvalget, bruge 600 tusind på at rive ned, i en mærkværdig magtdemonstration.

Nå, men hvad vil vi så selv, kan man jo spørge, men det fremgår jo meget tydeligt af både Borgerlistens og Enhedslistens valgprogrammer, og det er just ikke det samme som vore træge og traditionelt tænkende politikere vil, men om ikke andet giver de os da noget at spille op imod! For trods alle bedrøvelighederne der udspringer af det vordingborgske styre, så er der en stille trods i udkanterne af kommunen, en stolen på egne kræfter og et gå på mod, som vi alle skal bakke op og deltage i, og som i længden vil vise hvorfra Vordingborg Kommune, skal få den styrke den mangler idag.

Bent Jørgensen, Møn

Museumstanker v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadEt nyt museum i Vordingborg bør formidle det enestående og være et besøgscenter for nærområdets kulturskatte.

Det samme gælder i høj grad Møns Museum, der turistmæssigt ligger i et smørhul og har så meget at øse af. Det særegne ved Møn er bl.a. sild, Stegeborg, Steges befæstning og middelalder, de mange gravhøje, dysser og voldsteder, skanser og forter fra svenskekrige til kold krig og selve økulturen. Hertil kommer de mange sagn og fortællinger og muligheder for kulturhistoriske udflugter.

Museet har i den senere tid været præget af mere eller mindre opfindsomme events, medens formidlingen af det unikke ved Møn – og Bogø og Nyord – er trådt i baggrunden. Hvornår får vi f.eks. de mange fund at se fra Stegeborg?

Når Vordingborg Museum er en realitet, og Møns Museum er givet tilbage til mønboerne, skal formidlings- og turismestrategi koordineres, så vi får to unikke egnsmuseer, der kan tiltrække såvel de lokale som gæster udefra.

Formidlingen har dog det store problem, at registrering af fund og en målrettet indsamling samt forskning – især vedrørende nyere tid – igennem mange år og især under opbygningen af Borgcentret – har stået i stampe. Tusindvis af genstande er ikke registreret, og det kniber med dokumentationen. Her ligger en gevaldig opgave for Museum Sydøstdanmark/Borgcentret – der ifølge Museumsloven har ansvaret – hvis de to egnsmuseer skal formidle andet end stenøkser. Også lokalarkiverne, der har indsamlet en masse, mangler forskning – og det bliver ikke bedre af, at man fyrer kommunens arkivleder.

De to nye egnsmuseer skal primært drives af frivillige, men dette kan ikke gøres uden professionel arbejdskraft. Og her drejer det sig ikke bare om at finde genstande i magasinerne og skrive udstillingstekster. Den museale arbejdskraft skal indhente det forsømte i registrering og rapporter med vægt på det specielle ved området. Udover støtte fra Museum Sydøstdanmark bør medarbejderne ved Møns Museum deles op, så også Vordingborg Museum får tilført ekspertise på alle områder – inklusiv administration og oplæring af frivillige.

Men professionel arbejdskraft og frivillige kan ikke alene leve op til Museumslovens intentioner. Der skal også penge til. Her kommer fondsstøtte ind i billedet. Men ingen fonde giver penge til noget, der ikke kan tiltrække besøgende, og slet ikke hvis kommunen ikke støtter. Men en kommune, der har råd til et Panterprojekt, nyt rådhus og en forskønnelse af Vordingborg, har naturligvis også penge til to egnsmuseer, der har betydning for såvel turisme som tilflytning.

Allan Huglstad, Vordingborg

Borgmestercensur V/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenSom medlem af trafikselskabet Movia`s bestyrelse, har Vordingborgs borgmester Knud Larsen stemt for, at 35 reklamer på de københavnske busser skulle fjernes.

Reklamerne var bestilt af "Venskabsforeningen Danmark Palæstina" og indeholdt følgende tekst, underskrevet af borgere i København:

"Vores samvittighed er ren. Vi hverken køber produkter fra de israelske besættelser eller investerer i bosættelsesindustri".

Men både fra den israelske ambasade og pro-israelske grupper, herunder repræsentanter for Dansk Folkeparti, blev der lagt pres på Movias bestyrelse, for at få fjernet disse busreklamer,  hvilket bestyrelsen efterkom.

På  hjemmebanen er Knud Larsens borgmesterpost skaffet, ved at gå ind på Dansk Folkepartis betingelser, efter sidste kommunalvalg, et parti som er kendt for sin ubetingede støtte til Israel.

Men uden for Byrådssalen, ville det klæde Knud Larsen, at lægge afstand til Dansk Folkeparti, da han forhåbentlig ikke ligger under for deres ideer her.

Bent Jørgensen, Møn

De destruktive museer v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenI dagbladet Sjællandske, d.4. april, kunne man læse et indlæg af direktør Eskil Vagn Olsen fra det statsanerkendte Museum Vestsjælland.

Et i sandhed alarmerende indlæg, for heraf fremgår, at vore kulturhistoriske museer idag destruerer genstande der er overtallige, da den nuværende lovgivning ikke levner andre muligheder for at komme af med dem. For som EVO skriver: "Som det er idag destruerer vi de genstande, som ikke har en forsknings- eller formidlingsmæssig værdi, og som vi får tilladelse til at kassere".

Det er konsekvensen idag, da museerne ikke har tilladelse til andre måder, at komme af med tingene, hverken ved salg, udlån eller deponering. Denne destruktion af museumsgenstande, er en hån mod de mennesker der gennem tiderne, har skænket deres bedste arvestykker til museerne i troen på, at de så blev bevaret. Men det er jo samtidig et kulturtab for mon ikke, i første række mange institutioner, ville sætte pris på, at få tilbudt disse museumsgenstande, som en kulturhistorisk ballast i hverdagen, i lighed med, at de idag får tilbudt malerier og skulpturer fra Statens indkøb af kunst.Også private hjem kunne komme på tale, ved en udlånsordning på et nærmere fastsat åremål.

Som det er idag, kniber museer med god lagerplads, sig sikkert uden om den ubehagelige destruktion, ved at "begrave" de mange genstande, i tusindvis af papkasser til glæde for ingen og velvidende, at disse ting aldrig kommer op i lyset igen. Så derfor vil jeg da anbefale folk, at tænke sig om to gange, inden de forærer det lokale museum deres arvesager. En anden museumsmand udtalte på et tidspunkt, at alle disse gamle ting vi idag ser på de kulturhistoriske museer, er det bedste bevis på, at folk har passet godt på dem gennem tiderne så tillid fremfor destruktion, tak!

Bent Jørgensen, Møn

Opgør med et forældet industriparadigme

Opgor-med-industriparadigmetDjøfbladet.dk har den 4. marts en artikel om den britiske kompleksitetsteoretiker Ralph Stacey, hvor han udtaler, at moderne ledere lever på en løgn. Han citeres for, at moderne ledelse er blevet en virkelighedsfjern illusion, som alt for ofte får ledere til at fejle, fordi de gang på gang oplever, at deres strategier ikke går som planlagt, samt at de moderne ledere bliver mere stålsatte i troen på, at de kan forudsige fremtiden og flytte organisationer i bestemte retninger med præcise strategier, visioner og scenarier.

Det er interessante udtalelser, som giver mig lyst til at sætte dem lidt i perspektiv til det herskende ledelsesparadigme, der kendetegner offentlig ledelse formidlet af det symbiotiske samspil mellem politikere og embedsmænd – centralt som lokalt.

Læs mere her…

Nu dages det! v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadSpinkel dame set med kniv i ryggen!

Damen hedder Eva Sommer-Madsen, Kulturformand og Liberal Alliances trojanske hest i Venstre. Ved dialogmødet på Jungshoved blev hun sat på plads af den dygtige og respekterede Bo Manderup, der gik imod privatisering af Jungshoved Gamle Skole og kritiserede sin ”partiven” for dårlig kommunikation. Gid man kunne være en flue på væggen ved Venstres næste gruppemøde!

Men også DF foretog en kovending, så nu må der være flertal for at redde den gamle skole sammen med øvrige forenings- og forsamlingshuse, der ikke ønsker privatisering.

De sidste dage har bragt andre gode nyheder. En møgsag, som borgmesteren har slæbt med fra Møn, har fået en foreløbig afslutning. Statsforvaltningen har nemlig sat Vordingborg Kommune i skammekrogen for manglende tilsyn og indgriben i miljøsvineriet på Camping Møns Klint. Samtidig kræver Statsforvaltningen en dato for, hvornår svineriet stopper.

Campingplads og kommune satser på et kæmpestort pilerensningsanlæg, der kræver dispensation fra fredningen. Det sidste er tvivlsomt, og effektiviteten af et så stort pileanlæg kendes ikke. Desuden skal de små træer vokse, før rensningen er effektiv. Hermed er der åbnet op for, at svineriet kan fortsætte. Den hurtige og enkle løsning vil nok være en kloakledning til Magleby.

Staten vil også vide, hvem der skal betale for oprydningen. Det er nok urealistisk, at borgmestre og byrødder siden 1991 betaler for deres kammerateri og store søvnbehov. Tilbage står skatteyderne og campingpladsens ejer, Scavenius på Klintholm Gods. Det mest retfærdige må vel være, at den, der sviner, betaler regningen.

Sidste gode nyhed er, at farcen om megavindmøllerne ved Kostervig efter alt at dømme stopper, når lokalplanen udløber til maj. Herefter mangler vi kun at drukne Køngmøllerne i Køng Mose, mens flertallet er der…

De sidste dage har bragt gode nyheder – især for landområderne – og måske er der flere på vej?

Allan Huglstad, Vordingborg

Goddag mand økseskaft! v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadI december forlød det, at borgmesteren ikke længere ville læse mine læserbreve. Forbavsende, men ærlig tale, når man ikke ønsker at lytte til borgerne.

Stor var derfor min overraskelse – og glæde – da borgmesteren igen indtog sin plads blandt mine trofaste læsere. Det skete i et åbent brev i Sjællandske 25/2, hvor mester blev sekunderet af sin usynlige kommunaldirektør.

De to kommunale chefer benytter sig af ”Goddag mand økseskaft”-taktikken, der går ud på at svare på noget andet, end man bliver spurgt om. En veldyrket disciplin blandt politikere. De angriber mig for at angribe de kommunale medarbejdere. Men mit indlæg (Sjællandske 17/2) handlede om politik, nemlig kommunens rekrutterings- og personalepolitik og myndighedsudøvelse, og det forholdt hverken borgmester eller direktør sig til.

Jeg nævnte i mit indlæg nogle kontroversielle ansættelser, der alle har været omtalt i medierne, og spurgte, om disse eksempler var udslag af en kynisk politik, hvor man ansætter folk med tvivlsomme kompetencer til en lavere løn. Dette har kommunen i ét tilfælde indrømmet, og desuden har man anbefalet at ansætte lavtlønnede studerende i stedet for pædagoger. Hvis nogle medarbejdere kunne genkende sig selv, har de haft rig mulighed for at forklare sig eller påpege fejl. Kommunens chefer udtaler sig ofte politisk, så de kunne såmænd også have udtalt sig om personalepolitikken. Da ingen kommunalt ansatte har ytret sig – og borgmesteren og hans tro væbner heller ikke har bemærkninger – må det være sandsynliggjort, at kommunen ansætter folk med tvivlsomme kompetencer til en lavere løn.

Tilbage står borgmesterens ønske om en anstændig tone. Det håber jeg sandelig, Knud Larsen vil arbejde på. Fra rådhuset berettes om mesters vrede, når visse navne nævnes, og nye skældsord introduceres i andres påhør. Jeg har sågar en lydfil med eksempler på mesters anstændige tone, der næppe ville blive gouteret ved Statsforvaltningen…

Allan Huglstad, Vordingborg