Kommunevalget

Blikket fra udkanten v/ Bent Jørgensen, Møn

I lørdagens Information, d. 18. november, kan man læse bekymrende nyt. Nemlig om besparelsen på bladet, svarende til 8 fuldtidsstillinger. Det fik mig til at gennemse, både fredag d. 17 november, samt lørdagens, ialt 5 blade og magasiner fra Information.

Og vel at mærke, gennemse med udkantsblikket, for som annoncen fra SF, på lørdagens forside fortalte: "Lokalpolitik er storpolitik for dig og din hverdag", så ville jeg undersøge om der var noget "storpolitik" for mig i bladet, især her 3 dage før kommunalvalget.

Men bortset fra et dobbeltopslag, der handlede om kommunernes kulturpolitik, så fandt jeg intet om Danmarks 70-80 landkommuner, men derimod mange sider fra Peter Aalbæks verden og mange sider om bykommuner, Ålborg, Gentofte, Lyngby, til eksempel, og mange sider om klimakampen i USA, ligesom dobbeltopslag om Saudi Arabien og Australien.

Men stadigvæk, intet om danske landkommuner i uge 46, på kanten af kommunalvalget.

Dette blot for at gøre opmærksom på, at ønsker man at hæve oplaget, så er nichen plukkemoden ud af Venstre-pressens dominans og Politikens udkantsfobi.

Så på med gummistøvlerne!

Og lige, mere generelt, sæt dog læsernes indlæg på side 3, som i gamle dage, istedet for i skraldebøtten på næstsidste side, bedre ridderslag kan de ikke få.

Bent Jørgensen, Møn

Åbent brev til kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune v/ Joachim Brix-Hansen, civiløkonom (og virksomhedsejer/ arbejdsgiver)

Kalvehave-området trænger til et løft

Jeg bor i Kalvehave, hvor jeg har boet det meste af mit liv, og hvor vi grundlagde vores virksomhed, Brix Design A/S, i 1992. Jeg er grundlæggende glad for at bo i Kalvehave, fordi Kalvehave-området (med byerne Kalvehave, Gl. Kalvehave, Viemose/ Balle, Langebæk) med over 2.000 borgere fortsat har meget at byde på: Mange relativ billige og gode boliger, skov, strand og vand, en stor lystbådehavn/ marina, en LokalBrugsen, gode vej- og busforbindelser mod Vordingborg, Stege og Præstø, kun 10 minutter i bil til motorvejen mod nord og syd, kun 35 minutter i bil til Næstved og Nykøbing F. og kun en time i bil til København.

MEN den meningsløse og meget usolidariske lukning af Kalvehaves velfungerende folkeskole med 123 børn fra 0-6. klasse i 2012 har desværre og helt forudsigeligt haft en meget negativ indvirkning for lokalområdet. Efter skolelukningen lukkede Lollands Bank som bekendt deres filial i Kalvehave, OK tankkiosken over for banken er lukket, tandlægeklinikken er lukket, Skipperstuen og Restaurant Færgegården er lukket, toiletbygningen ved de grønne picnic-arealer for enden af Strandvej er helt meningsløst revet ned, huspriserne i området er som for 30 år siden – vel at mærke uden at de kommunale ejendomsskatter og andre skatter/ afgifter er reduceret med så meget som én krone. Der er desværre kun få lyspunkter. I tillæg har kommunen brugt mange millioner skatteyder-kroner på alle mulige projekter i Vordingborg by, udbygning af Stensved skole og på ekstra udgifter til bustransport af alle børnene fra Kalvehave-området.

Uanset hvem der kommer til magten i den nye kommunalbestyrelse, så håber jeg meget, at I kommunalpolitikerne vil tilgodese Kalvehave-området fremover efter de sidste 5-6 års kraftige nedprioritering. Vi kunne godt bruge "kommunal decentralisering" – primært i form af en ny folkeskole for de mindste med mulighed for senere udbygning – og dertil knyttede lærerarbejdspladser mv. , et nyt ældrecenter/ plejehjem a la Damme på Vestmøn og Klintholm på Østmøn, en ny, lille sportshal/ fritidshus, en ny strandpark ved havnen, og ikke mindst en ny, meget tiltrængt legeplads på Kalvehave havn – lokalområdets centrum og det geografiske centrum i hele Vordingborg kommune.

Her i Kalvehave-området vil der også bo mange gode borgere om både 50 og 100 år, og det er meget ærgerligt, hvis Kalvehave-området udvikler sig til at være et sted, hvor der næsten udelukkende bor ældre borgere. Det vil i hvert fald ikke øge sammenhængskraften i samfundet/ kommunen.

Venlig hilsen

Joachim Brix-Hansen, civiløkonom (og virksomhedsejer/ arbejdsgiver)

Kære Vordingborg v/ Bent Jørgensen, Møn

Jeg så selvfølgelig godt din helsides annonce i Ugebladet for Møn, i sidste uge, hvor du skrev:

"Kære Stege. Jeg synes du er sød. Vil du komme sammen? Ja – Nej – Ved ikke.  Kærlig hilsen Vordingborg".

Nu troede jeg sådan set, at vi allerede var anbragt i et arrangeret ægteskab, som jo godt kan ende lykkeligt, men din annonce tyder på, at det ikke er gået sådan, og det kan jeg da godt fortælle dig hvorfor. Jeg synes simpelthen, at du er alt for flot med vores fælles penge, samtidig med, at du sparer på husholdningspengene her i Stege. De vaner må du simpelthen ophøre med, hvis vores forhold skal være mere end et tvangsægteskab, og så nytter søde ord ikke, selv om det er op til et valg, for din annonce var jo underskrevet af , Venstre, som uden at spørge, har taget Vordingborg som gidsel i valgkampen, og den slags kneb, får ikke mit hjerte til at banke hurtigere.

Men prøv da engang, at se hvordan du har flottet dig i Vordingborg, jeg nævner bare:

-det meget dyre Borgmuseum, Panteren med svømme- og idrætshal, nyt rådhus, selv om det ikke må hedde rådhus, med dertil hørende kæmpe nedrivnings- og byggeudgifter i bymidten, Stars, Cityforening med kommunalt tilskud, Cantabile 2, ,

Ja listen er nærmest uendelig for hvordan borgernes penge ender i Vordingborg, andre kan føje mere til.

Men alle disse ting er dig velundt, hvis det så ikke samtidig betød, at Stege må holde for når sparekniven rammer, sidst med den elendige nødløsning med indførelse af borgerservice og politistation  på vores elskede bibliotek, nedlæggelsen af Turistkontoret ved indkørslen til Stege, selv om hovedparten af turistindtægterne på 500 millioner omsættes her, en indtægt som politikerne drømmer om at fordoble, uden at få hænderne op af lommen, istedet for, først af alt, at løse de fuldstændig middelalderlige toiletforhold i byen, og så se at få Stege gjort til en grøn by, istedet for de lyssky træfældninger rundt i byen, som vi dog sidst fik afværget på Langelinje.

Så mit svar på dit frieri, Vordingborg, er selvfølgelig et stort ja til byen, men et lige så stort nej til de politikere, der enøjet skævvrider kommunen med deres håbløse og dyre ambitioner, om en funklende hovedstad, så resten udsultes.

Bent Jørgensen, Møn

Kun plads til 29 politikere! v/ Bent Jørgensen, Møn

111 kandidater stiller op til valget i Vordingborg Kommune. Men dagen efter valget, er der så 82 af dem der må konstatere at alle pladser er optaget. Det er selvfølgelig ærgeligt, når de nu har vist deres vilje til at gøre en indsats, til gavn for kommunen. Men for dem, der alligevel stadig vil gøre en indsats,, ganske vist nu uden løn og prestige, så vil der jo i kommunens mange foreninger og råd være nok at tage fat på.

For lidt for tit, hører vi om den pinlige tavshed, der kan melde sig, når vi når til generalforsamlingerne i foråret, når man er nået frem til punktet "Bestyrelsesvalg". Her er ihvertfald et sted, hvor de forsmåede kandidater kan bruge deres energi og tid, og ovenikøbet, måske, høste mere mærkbare resultater, end de ville have fået i kommunalbestyrelsen. Blot som eksempel, så vil Fanefjord Beboerforening med glæde tage imod emner til bestyrelsen, til vores kommende generalforsamling og hele Vestmøn har jo taget hul på en spændende udvikling med tilflytning, så her er nok af opgaver.

Når der i øjeblikket spørges, hvilket parti man mon skal stemme på, så kan et godt udgangspunkt være, at man stemmer på et af de partier, der uden diskusion, vil beskytte grundvandet i vores kommune, for rent drikkevand er en forudsætning, for alt det andet, vi ønsker at foretage os i fremtiden.

Bent Jørgensen, Møn

Vælt RoundUp flertallet! v/ Bent Jørgensen, Møn

Ved den netop afsluttede budgetbehandling, lykkedes det ikke at skabe enighed i kommunalbestyrelsen, om budgettet for næste år, som derfor blev vedtaget, med de borgerliges 15 stemmer, overfor mindretallets 14 stemmer. 3 punkter skilte parterne, heraf mindretallets krav om, at kommunen skulle stoppe med at sprøjte med RoundUp, i gader og på torve.

Men Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative stod stejlt på, at sprøjtningen skulle fortsætte, efter 20 års pause, selv om de advarende røster, om kræftrisiko ved brug af RoundUp, stedse har tiltaget. Men de borgerlige politikere ved skam bedre, så det bedste vi kan gøre er, at stemme på de partier der klart melder deres modstand ud, så brug af RoundUp, bliver afskaffet i Vordingborg Kommune, efter valget tirsdag d. 21 november.

Bent Jørgensen, Møn

Ikke helt brødløst! v/ Bent Jørgensen, Møn

I disse dage, hører vi meget om kommunalpolitikernes lange arbejdsdage, så man næsten får ondt af dem. Heino Hahn, DF, forsvarer til eksempel sit vederlag som politiker, på 450 tusinde årligt med, at hans arbejdsuge er over 80 timer, og da en arbejdsuge opfattes som mandag til fredag, så giver det en arbejdsdag på 16 timer, inclusive hans job ved siden af, så manglende søvn, kan måske være forklaringen på Heino Hahns ageren som formand for Socialudvalget, især hvad angår ældreområdet.

Men trods de mange klager over arbejdspresset, så fortæller Kommunernes Landsforening, at 84% af Danmarks kommunalpolitikere alligevel genopstiller i år, noget som de pæne vederlag naturligvis ikke har indflydelse på, for de over 300 tusinde, som 8 af vores politikere får i vederlag, er i virkeligheden for lidt, lyder det. En enkelt af kandidaterne i år, har dog foreslået, at en del af vederlaget skulle gå til velgørende foremål, til eksempel hjemløse i Vordingborg, men har kun modtaget undvigende svar fra de øvrige kandidater. De 20 øvrige politikere i kommunalbestyrelsen får et vederlag der spænder fra 241 tusinde kr. til 118 tusinde kr., afhængigt af hvor mange udvalgsposter de har..Alle disse tal kan findes på kommunens hjemmeside, under "vederlag", hvor borgmesteren er topscoreren med 985 tusinde kr. i 2017, det er dog ikke lykkedes mig at finde tallene fra borgmesterens repræsentations konto i år, men dem kan han jo så selv gøre rede for, helst inden valget!-

Bent Jørgensen, Møn

Valgmøde langt ude i skoven v/ Bent Jørgensen, Møn

Indtil kommunalvalget iår har de politiske partier i fællesskab arrangeret 3 store valgmøder i Præstø, Stege og Vordingborg, meget praktisk, så dem uden bil også havde mulighed for at komme frem. Men de store møder har partierne desværre slapt opgivet iår, så kun takket det private initiativ fra Fanefjord Skovpavillon, blev der afholdt eet stort valgmøde på Møn,onsdag aften, d.18 oktober, ovenikøbet med stegt flæsk på menùen, for dem der havde lyst og råd til det, og det havde en fyldt sal sal, kunne de konstatere, der først mødte op til valgmødets start, men valgflæsk blev de ikke snydt for.

I panelet sad 11 partiers kandidater, heraf kun 4 der sidder i den nuværende kommunalbestyrelse, så 7 kandidater kunne melde hus forbi, når fortidens synder blev rullet op, så der i virkeligheden kun var Heino Hahn, DF, der forsøgte at stå til regnskab for 4 års borgerligt regime, for ansvarlige politikere ude i salen var forbavsende tavse. På mødet fyldte cykelstier traditionen tro, en del, for så går tiden med det, og cykelstier bør fremmes er der enighed om og her få dage efter et borgerligt budgetforlig, der includerede fortsat brug af Round-Up i kommunen, meldte den konservative kandidat Lis Due Rasmussen ud, at det var ikke en del af deres politik i fremtiden, der er simpelthen ikke stemmer i giftsprøjtning, men det vil Venstre og DF også erfare på den hårde måde.

Selv for Venstre er en borgerrådgiver langt om længe blevet en god ide, hvilket borgmesterkandidaten Michael S. Larsen gjorde rede for, dog ikke primært for borgernes skyld, men for at beskytte og aflede borgernes angreb på embedsværket, som for politikerne er vigtigere end borgerne, så kunne en borgerrådgiver passende agere stopklods mod det.

Heino Hahn, har fået en tung opgave med at forsvare Dansk Folkepartis modstand, mod at genindføre køkkener på plejehjemmene og lød da også medgørlig overfor et pilotforsøg, foreløbig på Fanefjordcentret, men deres valgprogram er trykt, og her står der: "Nogle siger vi skal lave forsøg. Vi siger nej til forsøg". Hans lidt naive filosofi er, at når borgere i eget hjem får frysemad, så skal andre ikke være bedre stillet. Desværre blev han ikke stillet til regnskab, for det borgerlige flertals nye praksis med, at selv hjemmeboende ældre i rullestol, nu selv skal betale for at få købmandsvarer bragt ud. 

Aftenens største overaskelse stod endnu en borgmesterkandidat for, nemlig Socialdemokratiets Mikael Smed, med sin åbenhed for, at genoprette en folkeskole i Kalvehave efter, at blandt andet Kalvehave Skole helt urimeligt blev nedlagt, "takket" været hans partis majoriseren, da man indførte den nye skolestruktur i 2012, samtidig med 300 siders høringssvar og protester fra borgerne, en "Hvidbog" der kan lånes, hvis man ønsker at skrive en bog om, hvor galt det kan gå i en storkommune.

Bent Jørgensen, Møn

Alle stemmer tæller! v/ Bent Jørgensen, Møn

Det er desværre ikke løgn, at en del af dem som et borgerligt styre går mest ud over, ældre, syge, unge og fattige, ofte ikke stemmer, hverken til folketingsvalg eller kommunalvalg, og selv om nogle af dem ville stemme borgerligt, så ville hovedparten stemme til venstre for midten, og dermed gavne deres egen sag, og dermed også, både landet og deres kommune.

Oven på 4 års borgerligt regime i Vordingborg Kommune, tør man næsten ikke tænke på, at det skulle fortsætte efter kommunalvalget d. 21 november, dertil er for meget gået i stå, eller rent ud sagt, mislykkedes. Dette er derfor skrevet i håbet om et godt valg i vores kommune, med en høj stemmeprocent, samt en fremtid, nu med gode overskrifter om dens fremgang.

Bent Jørgensen, Møn

Store ord og fedt flæsk v/ Bent Jørgensen, Møn

Blot et par måneder efter, at det borgerlige flertal med Heino Hahn, DF, i spidsen, har afvist at genindføre køkkener på plejehjemmene, i modsætning til hvad et flertal af landets kommuner nu har besluttet, så dukker der minsandten en valgannonce op, hvor Venstres Karina Foss storsmilende udtaler: "Køkkenerne tilbage til plejehjemmene".

Det kan man selvfølgelig kun være enig i, men spørgsmålet er jo, om Karina Foss pludselig har fået sit parti med sig, i håb om, at vinde nogle ældre vælgere tilbage?.

Men for et par måneder siden, var der ingen vaklen i geledderne hos de borgerlige, for selv et forslag om, idet mindste forsøgsvis, at lade et par plejehjem genstarte de køkkener de allerede har, blev afvist af Heino Hahn, med de vise ord, at man ikke kunne gøre forskel på plejehjemmene. Men nu bliver det da interesant, at se de borgerliges kommende valgannoncer, for efter deres 4 års regime i Vordingborg Kommune, er der rigeligt af deres udførte politik, at tage afstand fra. Men så er det da heldigt, at folks hukommelse er bedre, end man åbenbart tror.

Bent Jørgensen, Møn

Kalvehave-området har brug for et løft v/ Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

Efter et meget snævert flertal i den forrige kommunalbestyrelse i Vordingborg kommune (rød blok med daværende borgmester Henrik Holmer i spidsen, bistået af de konservative) helt meningsløst lukkede Kalvehaves velfungerende folkeskole med 123 elever fra 0-6. klasse i 2012 med millionstore ekstraudgifter til bl.a. udbygning af Stensved skole, ekstra bustransport af skoleelever – og affolkning af især børnefamilier til følge, så kan Kalvehave-områdets ca. gode 2.000 borgere nu se måbende til.

Der har nærmest ikke været nogen grænser for store, offentlige, skatteyderbetalte investeringer i Vordingborg by og omegn (Panteren, ny svømmehal, nyt borgercenter/ rådhus, nyt slotstorv, ny banegårdsplads, omlægning af veje/ broer, nye p-pladser osv.). Det er ikke hverken solidarisk, retfærdigt eller rimeligt.

Eftersom Kalvehave-området også har mange gode borgere og økonomisk vigtige skatteydere, ville det så ikke være rimeligt, hvis anslået 5% af kommunens budget til nye tiltag, pladser, offentlige bygninger mv. gik til Kalvehave-området? Ca. 5% af kommunens borgere bor jo i Kalvehave-området.

Vi kunne godt tænke os bl.a. en ny folkeskole for de mindste (0-4. klasse), et nyt ældrecenter/ plejehjem, et nyt ”fritidshus”/ sportshal, en ny strandpark ved havnen, og ikke mindst en ny, meget tiltrængt legeplads på Kalvehave havn – lokalområdets centrum og det geografiske centrum i hele Vordingborg kommune.

Uanset om de røde eller blå kommer til magten i den nye kommunalbestyrelse, så håber jeg meget, at alle kommunalpolitikerne på solidarisk og retfærdig vis vil tilgodese Kalvehave-området fremover. Her vil også bo mange gode borgere om både 50 og 100 år.

Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

 

Udrykning fra Venstre v/ Bent Jørgensen, Møn

Hele to Venstrefolk, Bent Maigaard og Kirsten Overgaard, har i dagbladet Sjællandske, d. 20 september, svaret på mit læserbrev "Borgerlig fiaskoer", dagen før i samme avis. Bent Maigaard lægger ud med, at jeg fejlagtigt har givet Venstre skylden for lukningen af to skoler, nemlig Klosternakke Skole i Præstø og Kalvehave Skole, noget der i virkeligheden skete under et Socialdemokratisk ledet flertal, i den forrige valgperiode, som han skriver.

Det beklager jeg, men fejlen skyldes nok, at jeg i Vordingborg Kommune har svært ved at se forskel på de to partiers styreform. Men efter det, orkede BM ikke at læse videre, hvilken arrogance, for det er jo netop det der er problemet, at politikerne ikke læser deres tekster til ende, men ukritisk sender administrationens gode ideer videre, såsom til eks. det nu landskendte forslag om, at de ældre kun skal op af deres seng een gang om dagen.

BM mener også, at det har skortet på forslag fra Enhedslisten om, hvor pengene skal komme fra, men hvad det angår, så fremsatte vi til eks. i perioden 2007 til 2009, så mange forslag til budget og deres financering, at de blev sat ind i et bilag, hvor de andre partiers forslag stod i dagsordenen så jeg, af hensyn til tilhørene til budgetmødet, der jo kun fik dagsordenen og ikke bilagene, blev nødt til at læse samtlige forslag op på  mødet, men financeringen har selvfølgelig ikke været Venstres kop te. 

Også Kirsten Overgaard nævner skolerne og vasker hænder på Venstres vegne, men at Klosternakke skolen skulle mangle elever lyder mærkeligt, for den er mig bekendt fuldt besat idag, men nu som friskole.

Hvad angår SFO-Pavillonen på Fanefjordskolen, som KO påstår var i elendig stand, så er det da mærkeligt, at skolen nærmest tiggede om at overtage pavillonen til deres lærerarbejdspladser og emneuger og dertil tilbød at betale driftsudgifterne. Denne nedrivningssag handler nok mere om KO`s stædighed som udvalgsformand, godt nok til den nette nedrivningspris på mindst 700 tusinde kr, plus spild af resurser. På borgermødet på Fanefjordskolen d. 14 september, blev der efterlyst et mødested for unge i Damme-Askeby, som pavillonen også kunne være brugt til.

Bent Jørgensen, Møn

Borgerlige fiaskoer v/ Bent Jørgensen, Møn

Hvis man i stikordsform, andet bliver for langt, skal beskrive det borgerlige flertals fiasko-regime i Vordingborg Kommune, så vil det alligevel blive for langt, men hermed nogle eksempler:

  • Salget af Klosternakkeskolen i Præstø,
  • nedlæggelse af Kalvehave Skole,
  • genindførelse, efter 20 års pause, af Round-Up på kommunens veje og pladser,
  • udvalgsformand Thomas Christforts (K), der hælder råddent korn i Ulfsund, hvorefter han ikke genopstiller,
  • udvalgsformand Heino Hahns (DF), ulovlige brug af fiskeredskaber ved Tærø,
  • udvalgsformand Kirsten Overgaards (V),
  • spild af kommunens penge og resurser ved nedrivningen af SFO-Pavillonen ved Fanefjordskolen,
  • afvisning af, at genindføre køkkener på plejehjemmene med statslig støtte, som et flertal af landets kommuner nu har indført til glæde for beboerne,
  • salg af Turistkontoret på Stege Havn midt i kommunens største turistspot Møn,
  • ingen politik for offentlige toiletter der fungerer for alle, uanset mobil,
  • lukning af Ungdomshuset Birdhouse i Vordingborg,
  • flytning af Borgerservice til bibliotekerne i Stege og Præstø og ydermere politistation på Stege Bibliotek, hvorefter Stege Rådhus nu er i farezonen,
  • bundplacering blandt kommuner der tilkender førtidspension, med en årlig gevinst for kommunen på 67.000 kr. pr afvist ansøger,
  • osv osv,

men fortsæt selv, gerne i form af et læserbrev.

Bent Jørgensen, Møn

Anslag mod demokratiet v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenVed sidste kommunalvalg, havde TV-ØST, der dækker 12 kommuner uden for København, den såkaldte udkant, en særegen praksis, for den vigtige, afsluttende paneldebat, mellem partierne, lige før valget.

I Vordingborg Kommune, blev to partier der var opstillet, udelukket fra denne debat, og det ifølge direktøren for TV-ØST, Vagn Petersen, fordi de ikke var repræsenteret i folketinget eller i kommunalbestyrelsen. For det ene parti, en borgerliste, betød udelukkelsen sandsynligvis, at de ikke blev valgt, da de kun manglede en håndfuld stemmer i at komme ind.

I et forsvar for denne fremgangsmåde, skriver direktøren i et læserbrev, d. 27 februar, 2015, bl.a.: "TV-ØST er jo ikke et tag-selv-bord, hvor man har krav på eller ret til at få stillet sendetid til rådighed, når man stiller op til et valg".

Hvis de nyopstillede partier i de 11 andre kommuner, er blevet affærdiget med samme argumenter, så har TV-ØST da et seriøst problem overfor hele Sjællands-Regionen.

Bent Jørgensen, Møn

TV-Øst dikterer! v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenI Sjællandske d.4 februar, kunne man læse om Borgerlistens generalforsamling, hvor formanden, Allan Huglstad genopfriskede, at man ved kommunalvalget var meget tæt på at blive valgt, med næsten 800 stemmer.

En bestemt begivenhed, der sandsynligvis forhindrede partiet i at opnå de nødvendige ekstra stemmer var, da direktøren på TV-Øst nægtede Borgerlisten, at deltage i partiernes afsluttende paneldebat på TV. Direktørens noget svævende forklaringer, på dette brud med god skik gik ud på, at Borgerlisten i lighed med et andet parti der stillede op, ikke var repræsenteret i Folketinget!, og så var der forøvrigt ikke plads til 2 mand mere i studiet!

Nu ved jeg ikke hvad der kræves for at blive direktør i TV-Øst, men indsigt i det danske demokrati, hører åbenbart ikke til kompetancerne. Det er da uheldigt for en statsstøttet TV-station og det vækker da bekymring for dens magt til at manipulere det politiske, i den daglige drift.

For mig er det oplagt, også som medlem af et andet parti, at angribe magtmisbrug, uanset hvilket parti det rammer, og jeg skrev da også om denne udelukkelse fra TV af de to partier, umiddelbart efter valget. Samtidig ærgrer det mig, at Borgerlisten ikke forlangte en fintælling af stemmerne efter valget. Det andet parti, der blev nægtet adgang til TV-studiet, havde med meget få stemmer, ingen chancer, ved en fintælling.

Og endelig, så havde Borgerlistens valgprogram nogle klare kvaliteter, og netop kvalitet i kommunalbestyrelsens arbejde er efterspurgt.

Bent Jørgensen, Møn

Pressemeddelelse fra Borgerlisten i Vordingborg

lyt-til-osAllan Huglstad og Bo Brebøl blev valgt som formand henholdsvis næstformand, og til den øvrige bestyrelse blev valgt Margareta Dahlström (sekretær), Ole Bjørnholt (kasserer) og Dorte Bækhave (suppleant).

Borgerlisten vil fortsætte det politiske arbejde i denne byrådsperiode, men om listen stiller op til næste kommunalvalg, vil afhænge af situationen. Ingen kunne for 4 år siden forudse, at vindmøller, inklusion, kloaker mv. ville blive valgemner i 2013, og ingen kan forudse, hvad der vil være på tapetet i 2017.

Borgerlisten sætter sin lid til, at flertalsgruppen – og især Venstre – lever op til deres valgløfter. Især vil vi holde skarpt øje med vore mærkesager, herunder nærdemokrati, decentralisering, megamøller, skolereform, kloakering, kaserne, bycenter og rådhus.

Efter én måned med Venstre, DF og Konservative ved magten er der ikke sket ret meget. Men det er måske for tidligt at forvente resultater. På den anden side er det en naturlig forventning fra borgerne, at der bliver taget hul på valgløfterne, inden de første 100 dage er gået.

Dette gælder især et stop for planlægning og opførelse af kæmpevindmøller, som alle 3 ”regeringspartier” under valgkampen var enige om. Hver dag, der går uden en beslutning, er spild af ressourcer både hos kommune og investor.

Også på kaserneområdet trædes der vande. Byrådet/Erhvervsudvalget burde på nuværende tidspunkt have nedsat et hurtigt arbejdende kaserneudvalg. I stedet spildes tiden med drillespørgsmål til ministeren. De to partier, der især har ansvaret for kasernens skæbne, Socialdemokratiet og Konservative, sidder på hænderne, medens kasernen affolkes.

Inden de 100 dage er omme, håber vi at se de ønskede besparelser på anlægsbudgettet, nemlig nej til nyt rådhus og stop for vejgennembruddet ved Valdemarsgade.

I øvrigt forventer vi, at Teknisk Udvalg får fjernet de infame ”skildpadder” på Nyrådsvej – det var alle partier jo enige om under valgkampen!

Borgerlisten i Vordingborg kommune

vordingborg-kommune-borgerliste

Statsfinanceret censur v/ Bent Jørgensen, medlem af Enhedslisten, Møn

Bebt-jorgensenUnder det netop afholdte kommunalvalg, blev Borgerlisten i Vordingborg Kommune nægtet adgang til at deltage i partiernes afsluttende debat på TV-ØST i Vordingborg.

Ifølge tv-stationens direktør, Vagn Petersen blev Borgerlisten afvist, fordi den ikke var repræsenteret i kommunalbestyrelsen i forvejen eller i Folketinget. Desuden var der ikke plads i studiet, sagde han!

Borgerlisten var meget tæt på valg, med over 800 stemmer, så det er da sandsynligt at deltagelse i udsendelsen, få dage før valget, kunne have givet dem de få stemmer de manglede. Velordnede valg er en fest for demokratiet, som et statsfinanceret medie som TV-ØST, sidst af alle skal sætte skår i, med vilkårlig udelukkelse, bestemt på et direktørkontor.

Bent Jørgensen, Møn
Medlem af Enhedslisten

Falske kulturprofeter v/ Jørn Rasmussen, Vordingborg

joern-rasmussenSikken virak omkring den nyudvalgte kultur-, idræts- og fritidsudvalgsformand.

Det er helt fint at kulturkoryfæerne har store ambitioner om mangfoldighed, internationalt udsyn og dit og dat. Men det kan aldrig være noget som en politiker skal blande sig i. Hvis jeg har lyst til at tage til schützen- eller rapsblütenfest sydpå eller en af de store operaforestillinger i Berlin er det kommunen aldeles uvedkommende.

Når civilsamfundet, som foreslået af Demokratisk Fremskridt, bliver styrket på bekostning af det offentliges alt for store ”omsorg” vil kulturudøverne få et større og mere købedygtigt publikum. Man undgår samtidig at gå tiggergang hos politikere. Politikere er jo i den sammenhæng blot nogen, der soler sig i egen godgørenhed for andre folks penge.

Men mangel på kultur er måske i dag vigtigere end økonomiske trækasserier.

De kulturkritikere som skånselløst river maskerne af alle de fromme profeter, der dækker sig ind under, at de kærer sig om miljøet, hvordan vi skal tilgå et globalt udsyn og den rette humanisme etc., er virkelig savnet.

Kulturarbejdere holder et samfund sundt ved at være kritiske overfor magthaverne. Historien viser desværre, at de fleste kulturkritikere oftere har indyndet sig der hvor mammon var lettest tilgængelig.

Jørn Rasmussen, Vordingborg

Valgløfter v/ Bo Brebøl, Langebæk

lyt-til-osVenstre betalte en høj pris for borgmesterposten, da Venstre indgik konstitueringsaftale med Dansk Folkeparti (og Konservative).

Venstre glemte også et par af deres mærkesager fra valgkampen. Nej til et nyt rådhus og Nej til kæmpevindmøller på land kom ikke med i konstitueringsaftalen.

Vælgerne må nu se frem til, at disse valgløfter indfries på det første byrådsmøde den 9. januar 2014.

På dette byrådsmøde bør planerne om et nyt rådhus og planerne om kæmpevindmøller på land endegyldigt afsluttes.

Bo Brebøl, Langebæk

vordingborg-kommune-borgerliste

Tak til alle, der stemte på Borgerlisten! v/ Allan Huglstad, Vordingborg, Borgerlisten

lyt-til-osVores mål var som minimum et mandat og helst det afgørende.

Med 814 stemmer var vi var meget tæt på et mandat, men det lykkedes ikke.

Men vi er ikke slået ud. Vi var ikke nedtrykte på samme måde som de store tabere, Konservative og SF, der mistede 2/3 af deres pladser, eller Liberal Alliance, der fik færre stemmer end os.

Vi ved nemlig, at vi med vore mærkesager påvirkede valgkampen så meget, at flere kandidater skiftede standpunkt og mere eller mindre overtog disse mærkesager. Således besluttede både Venstre og Konservative i 11. time at være 100 % modstandere af kæmpevindmøllerne, ligesom Venstre fik øjnene op for den fejlslagne inklusion. Vi er også sikre på, at vindmøllesagen og skolereformen har haft afgørende indflydelse på flertalsgruppens (S, SF og Konservative) tilbagegang.

Alt tyder nu på et borgerligt styre med Venstre, DF og Konservative og med Knud Larsen som borgmester, selv om DF midlertidigt flirter med S, SF og Enhedslisten. Et borgerligt flertal vil også have et flertal mod vindmøller, ligesom der tegner sig et flertal for en ny undersøgelse af spildevandsplanerne. Det ser også ud til, at der nu er en realistisk tilgang til inklusionsproblemerne i stedet for den gamle flertalsgruppes bevidstløse forsvar af skolereformen. Vi håber også, at Venstre og DF vil holde deres løfte og starte kampen for kasernen i det nye år.

Vi er tilfredse med den indflydelse, vi har haft på valgkampen, og vi vil nu bide os fast i haserne på det nye flertal. Især hvis de ikke holder, hvad de lover. I første omgang vil vi kræve, at de siger nej én gang for alle til megavindmøllerne, så vi ikke skal spilde mere krudt på den sag.

Personligt er jeg glad for, at Konservative og SF fik en vælgerlussing, der kan mærkes. Det skyldes ikke bare landspolitiske årsager, men også at de svigtede lokalt.

Jeg er også glad for, at ingen kan beskylde os for stemmespild, fordi vi ikke indgik i valgforbund. Vore stemmer ville alligevel ikke rykke ved blå eller rød blok. Havde vi været i valgforbund, ville vi måske også af den grund have tabt nogle stemmer.

Når vi kun manglede nogle få stemmer skyldes det sandsynligvis SYNLIGHED. Vi blev udelukket fra valgdebatten i TV Øst, og uden de mange penge, som de landsdækkende partier kunne råde over, var der ikke råd til flotte brochurer, annoncer, balloner og bolsjer til at sprede vore budskaber.

Vi vil nu holde et internt møde og beslutte om – og evt. hvordan – Borgerlisten skal fortsætte. Vi er nu kommet på det kommunale budget med partistøtte, og denne støtte skal naturligvis bruges på politisk arbejde. Om vi stiller op næste gang, ved vi selvsagt ikke – det vil afhænge af de næste års hovsabeslutninger. Ingen kunne for 4 år siden forudsige denne valgkamps mærkesager – og ingen kan forudsige hvilke sager, der vil være aktuelle om 4 år.

Allan Huglstad, Vordingborg

vordingborg-kommune-borgerliste

Pressemeddelelse fra Borgerlisten i Vordingborg kommune

lyt-til-osBorgerlisten skal hermed orientere om en forældreklage over Vordingborg Kommune, der er sendt til Statsforvaltningens Tilsyn med Kommuner.

Borgerlisten er ikke selv medunderskriver på klagen, men er bekendt med den og støtter den.

I klagen bedes Statsforvaltningen om at undersøge kommunens forskellige oplysninger om antallet af inkluderede elever, idet man frygter, at kommunen – af sparehensyn – ikke sørger for den nødvendige støtte til de elever, der er ”forsvundet” i kommunens opgørelser.

Specielt klages der over kommunens mulige overtrædelse af forskellige paragraffer i Specialundervisningsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nummer 380 af 28/4 2012. Disse overtrædelser går bl.a. på, om der er sket ophævelse af specialpædagogisk bistand uden en individuel vurdering og uden korrekt information og samarbejde med forældrene.

For de, der får særlig støtte, klages der over, at denne synes mangelfuld og utilstrækkelig, og at lærernes uddannelse endnu ikke kan leve op til Specialunderviningsbekendtgørelsen. Desuden halter indstillinger fra lærere om pædagogisk-psykologisk vurdering bagud, og børn, som har modtaget støtte, falder ud af systemet, uden at lærerne tages med på råd.

Der  klages også over usaglig forvaltning, idet man fra kommunens side angiveligt har ophævet specialundervisningstilbud med henvisning til kommunens økonomi, hvilket ikke er en legitim grund, med mindre man kan give et lige så fyldestgørende tilbud i almenskoleklasserne, f.eks. ved holddeling og undervisningsdifferentiering. Disse tilbud er dog ikke indført som standard endnu, og ifølge skolechefen kan der gå op til 5 år, før det virker.

Endelig er Tilsyn med Kommuner blevet bedt om at vurdere, om en ”bod” på 300.000 kr. pr. elev, som skal betales for at tilbyde eleven specialskole, er rimelig. De 300.000 kan betyde, at skolerne ikke har råd til at hjælpe eleverne, selvom de har brug for det.

Allan Huglstad
Borgerlisten i Vordingborg kommune

vordingborg-kommune-borgerliste

Rådhusbyggeri er Vordingborg-centralisme! v/ Rig-mor Nielsen, Formand for Bygnings- og Landskabs-kultur Møn

ShoppingcenterI Bygnings- og Landskabskultur Møn undrer vi os over, at byrådet fastholder sin beslutning om nybyggeri af Vordingborg Rådhus.

Hvorfor nedrive en solid og bevaringsværdig bygning, fordi det trækker fra vinduerne? Når en renovering, der lever op til alle nutidige krav, er mindst 40 mio. kr. billigere?

Ifølge det grundlæggende ’Idéoplæg Vordingborg Rådhus’ koster det 5 gange så meget pr. kvadratmeter at renovere Vordingborg Rådhus som rådhusene i Stege og Præstø. Det virker ikke sandsynligt. Vi anbefaler en uvildig ’second opinion’-vurdering.

Fordelene ved sammenlægning af rådhuse og nybyggeri i Vordingborg pumpes voldsomt op i oplægget. De anførte besparelser ved teknisk bygningsdrift er misvisende, fordi de sammenligner med den nuværende situation – ikke med en nyrenoveret bygning. Om de påståede besparelser på kørsel mellem rådhusene, vedgår forfatterne selv, at vurderingerne er yderst usikre.

Men helt slemt bliver det, når vi kommer til ’andre synergier’, som udgør op mod halvdelen af den påståede økonomiske gevinst ved delvis rådhus-sammenlægning og nybyggeri i Vordingborg. Denne post dækker over forvaltningsledelsens vurdering af gevinster ved ”Bedre vidensdeling, effektivisering af arbejdsprocesser, forbedret arbejdsmiljø, bedre rekruttering og større fleksibilitet”. Altså nogle luftige størrelser, som oplægget selv efterlyser bedre dokumentation af. En sådan er aldrig blevet gennemført. De påståede ’synergier’ opløser sig således i ren varm luft.

Studier i sagen kan ikke afkræfte en mistanke om, at nybyggeri blev valgt, fordi det var en forudsætning for den ulyksalige bycenterplan. Og når man én gang har valgt nybyggeri, synes mange politikere åbenbart, at de må fastholde det – selv om forudsætningerne nu er nogle helt andre.

Men måske ligger forklaringen et helt andet sted? Når man kikker efter oplæggets begrundelser for valget af ’delvis sammenlægning’ med nybyggeri i Vordingborg (den model, man nu vil realisere), er den vigtigste begrundelse (citat):

”En delvis sammenlægning kan benyttes som trin mod en fuld sammenlægning”.  

Der er derfor god grund til frygt for, at byrådet efter valget vil vende tilbage til dette udgangspunkt:

Fuld sammenlægning med nedlæggelse af rådhusfilialerne i Præstø og Stege!

Bag dette ser vi byrådsflertallets fatale tro på, at kommunen skal prioritere udvikling af Vordingborg by over alle andre hensyn. Samme tro på ’big is beautiful’, som også lå bag bycenterplanen og rækken af andre favoriseringer af Vordingborg by. Det er en politik der betyder, at man bliver ved med at hælde penge i det umulige projekt at gøre Vordingborg til et regionalt center. Og at man til gengæld ikke får udnyttet udviklingsmuligheder til gavn for hele kommunen i Stege, Præstø og de mindre byer.

Vi håber på, at det nye byråd vil gå ind for lige udvikling i hele kommunen.

Med venlig hilsen

Bygnings- og Landskabskultur Møn
Formand Rigmor Nielsen

Vogternes kommentar: Læs her om Køges mislykkede centralisering af ejendomsadministrationen…

Er et liv mindre værd ude på landet? v/ Tone Brix-Hansen, Stege

Tone-Brix-HansenFlemming Sonnerup havde den 12. november et fint indlæg om vindmøllestøj i Sjællandske.

Her fremgår det, at lavfrekvent støj inde i nabohusene beregnes i stedet for at måles, at man som nabo heller ikke kan kræve en måling udført, og at privat måling af et støjniveau over det tilladte ikke berettiger til en klage.  Hvis støjkilden var en fabrik, et kraftværk, en hurtigfærge el.l., så måtte man godt både klage og kræve at få støjen målt, men altså ikke ved vindmølle-støj. Dette må vække undren hos alle.

Jeg sidder også og undrer mig over udfaldet af Metro-sagen i København, hvor Kombinationsnævnet har udtalt, at både kravene til nødvendigheden af højere støjgrænser og til støjdæmpende foranstaltninger skærpes ved længerevarende fravigelse af de vejledende støjgrænser om natten. Det skyldes, at støjniveauer over 40-55 dB(A) for aften og nat over en længere periode indebærer en betydelig risiko for at påvirke omkringboendes sundhed negativt.

Denne logik gælder åbenbart heller ikke for vindmøllenaboer, som i det åbne land må leve med en støjgrænse på 44 dB(A) døgnet rundt, året rundt, i årtier.  Ved Kostervig-projektet på Møn vil det være denne grænse på 44 dB(A) som vil være gældende for de fleste naboers vedkommende, og projektet går som bekendt ”helt til grænsen”.

Det er da utrolig tankevækkende, at man fra politisk hold forsøger at benægte, at der findes en sundhedsrisiko for naboer til vindmøller, samtidig med at sundhedsrisikoen anerkendes for Metro-naboerne ved tilsvarende støjniveauer!  Er et liv mindre værd her ude på landet?

Sig nej til at stille vindmøller op under den nuværende støjbekendtgørelse, som på ingen måde beskytter naboerne mod støj eller sundhedsrisici!

Tone Brix-Hansen, Stege

Status Borgerlisten v/ Margareta Dahlström, Borre, kandidat for Borgerlisten

lyt-til-osOp til valget har Borgerlistens 5 kandidater bedrevet regulær politik – ikke blot valgkamp.

I fritiden, for egne penge. Uden valgplakater, partibolsjer og dækning i TV2Øst mv.

Vi har tilført substans til valgdebatten. Vi har brudt tabuet om vold og inklusion i folkeskolen.

Vi har fået frem i lyset, at R, S og SF vil have kæmpevindmøller på land – selv undgår de helst emnet.

Vi har skubbet på for at få retfærdighed og sund fornuft ind i kloakeringen.

Derimod er det ikke lykkedes os at få partierne til at indse – i hvert fald ikke officielt – at kasernens skæbne skal afklares,  før man beslutter noget om rådhus og trafikomlægning. Samt at rådhus-diskussionen bør kædes sammen med en overordnet og meget vigtig diskussion om centralisering kontra decentralisering. Borgerlisten går ind for decentralisering – bl.a. i erkendelse af at over 60% af kommunens indbyggere bor uden for købstæderne.

Hvorvidt Borgerlistens tidsvindue kun var de 3 måneder op til valget, eller om vi får 4 år i byrådet, bliver afgjort den 19. november. Det er glædeligt at se, at flere af vore mærkesager såsom “lyt til borgerne” og kloakering med eftertanke, er blevet overtaget af de etablerede partier. Men vi skal huske, at det var Borgerlisten, der satte gang i det – og at det er nødvendigt at vi bliver valgt ind, for at fastholde den positive tendens.

Kommunen er fuld med numre, skjulte dagsordener og deslige.

Bare inden for den seneste uge er der kommet to nye, alvorlige skandaler. Den ene, at administrationen i en sag om genopførelse af nedbrændt hus, har givet efter for trusler fra Næstved Kommune og vindmølleselskabet European Energy, og i den proces tilbageholdt materiale for journalistens agtindsigt, og misinformeret borgmester. Den anden, at skolechefen ved rent tal-trylleri drastisk har reduceret antallet inklusionselever  – her er noget der skal kikkes nærmere på, det er vi i gang med.

Strømmen af skandaler og “møgsager” må bremses. Der er brug for en ændring i den politiske kultur. Borgerlistens kandidater har modet og energien til at tage fat, det forudsætter at vælgerne belønner vores engagement med mandater. Det ultimative succeskriterium vil være, at efter en periode med Borgerlisten i kommunalbestyrelsen, er selve den politiske kultur ændret, så der produceres gode beslutninger og strategier, og kommunen får et fortjent renommé som et godt og trygt sted at bo og drive virksomhed.

Margareta Dahlström, Borre

Kandidat for Borgerlisten (Liste Å)

Vil du vide mere, gå til Borgerlistens hjemmeside her…

vordingborg-kommune-borgerliste

Sænk grundskylden! v/ Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

joachim-brix-hansenSom mange husejere nok har bemærket, så er grundskylden (skatten på selve grunden som står i forhold til grundens areal og beliggenhed) løbet fuldstændig løbsk.

Vordingborg Kommune har med 32,32 en af de højeste grundskyldpromiller i hele landet, og der er eksempler på grundskyld-skattestigninger på 600 % (sekshundrede) eller mere i de senere år. Derved sker der en urimelig kommunal merbeskatning af alle de sagesløse husejere inkl. pensionister og andre uden fast indkomst i forhold til tidligere. Grundskyldpromillen burde efter min mening være max 18,0 og ikke de nuværende 32,32. Jeg har derfor følgende opfordring til politikerne i Vordingborg Kommune:

  • Sænk grundskylden overalt i kommunen til et absolut minimum, så den er på et rimeligt niveau i forhold til tidligere.
  • Brug en lav grundskyld til at give nuværende og kommende husejere økonomisk tryghed, så de ved, hvad de kan regne med mht. de skatter, som hviler på ejendommen.
  • Brug aktivt en lav grundskyld til at holde på de gode skatteydere og virksomheder (= arbejdspladser) i kommunen, og til at tiltrække endnu flere gode skatteydere og virksomheder til kommunen.

Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

De socialdemokratiske partiers svigt v/ Jørn Rasmussen, Vordingborg, kandidat for Demokratisk Fremskridt

joern-rasmussenI snart 70 år været har vi været forskånet for krige og udefrakommende magter, der vil påtvinge os andre måder at leve på.

Det skal vi være glade for og værdsætte. Vi har et bedre udgangspunkt end så mange andre. Men alligevel er der gået noget galt.

De forenede socialdemokratiske partier. (de ægte i den røde – og de falske i den blå blok) har indenfor en god menneskealder legaliseret 2 kommunesammenlægninger der har smadret mange sunde lokalsamfund med unødvendige skolelukninger til følge. Det har ikke været et folkeligt ønske, men mere et resultat af belæste projektmagere der herser rundt med os.

Gns. kommunestørrelse i DK er nu 54.000. I Tyskland 6.000, og Tysklands demokrati og økonomi er jo ikke just ringere end vores.

Vi skulle aldrig have accepteret Ny Vordingborg kommune. Men når skaden er sket må de 16 lokalråd have større kompetencer.

I stedet for et nyt rådhus, kan eksisterende afdelinger måske lukkes ned, og en renoveringsomkostning derved reduceres.

Vægtning af ovenstående argumenter afhænger af hvilken styrke liste G får på valgdagen.

Jørn Rasmussen, Vordingborg

Vågn op borgmester! v/ Allan Huglstad, kandidat for Borgerlisten i Vordingborg

lyt-til-osPolitikerne skubber nu de kommunale chefer foran sig for ikke selv at tabe ansigt.

Først så vi kulturdirektøren manipulere med lærernes sygestatistik, og nu har formanden for Børn- og Ungeudvalget, Peter Jonassen, sendt sin skolechef, Per Larsen, i byen med mere misinformation til borgerne.

Da inklusionen startede i 2012 meddelte kommunen, at inklusionsprocenten (andelen af fhv. specialklasseelever) var 7.2 på Svend Gønge-Skolen, 6.3 på Møn Skole, 3.5 på Gåsetårnsskolen, 2.0 på Præstø Skole og 0.7 på Kulsbjerg Skole. Disse procenter laver Per Larsen behændigt om til 4, 0.9, 3.3, 2,2 og 0.2. Alle kan umiddelbart se, at tallene for Møn og Svend Gønge ikke kan passe, og det fremgår da også, at skolechefen med en ny definition på inkluderet elev kan manipulere med forældre og lærere. Samtidig forhindrer diverse krumspring støtte til de inkluderede elever, f.eks. aflyses møder om børnene, eller støtten fjernes uden varsel. Og medens inklusionsvejledere, trivselscoaches og ledere kaster rundt med ansvaret, sidder lærere og græder eller går ned med stress.

Borgmester: Du er personaleansvarlig. Træd i karakter! Stop dine chefers manipulation! Og skab ro på skolerne!

Allan Huglstad, Vordingborg

Kandidat for Borgerlisten i Vordingborg

Vil du vide mere, gå til Borgerlistens hjemmeside her…

vordingborg-kommune-borgerliste

 

Demokrati eller. v/ Bent Andersen, Præstø Lokalråd

Bent-andersen-praestoe-lokalraadNu skal vi til det igen – et valg.

Dagen hvor vi har kommune demokrati – tænk 1 dag hver 4 år. Efter valget er der flere som skifter parti, men gør det noget –  alle, som ikke skifter, gør for de flestes vedkommende, som de vil.

I Rusland har de jo også demokrati, endda med 99% vælgerdeltagelse, og resten af valgperioden har en selvvalgt gruppe bestemt resten – demokrati. Ja.

I Danmark blev demokratiet halveret i 70erne ved kommunesammenlægningerne, mange steder ses virkningerne endnu, de gamle kommunegrænser mærkes stadigvæk.

Nu har vi så haft endnu en kommunesammenlægning med de samme følger, Præstø – Stege bliver aldrig Vordingborg og vi træffer aldrig de folkevalgte på gaderne – ikke engang embedsmændene bor i nærheden, eller vi kender dem ikke.

Demokratiet er rykket længere ud, så langt at borgerne ikke kan nå det. Nu skal vi så med IT endnu længere ud. Kunne vi ikke efter valget få foto af byrødderne på kommunens hjemmeside! I stedet for et foto af Vordingborg, ellers får vi jo ikke lært deres udseende.

Bent Andersen, Præstø

En pil-rådden banan V/ Tone Brix-Hansen, Stege

Tone-Brix-HansenFinn Skov Jensen påstår i et valgindlæg at kæmpevindmøller vil forvandle den rådne banan (udkantsdanmark) til en ”grøn agurk”, fordi kæmpevindmøller er en attraktiv investeringsmuliged.

Dette er et søgt og manipulerende budskab, taget direkte ud af vindindustriens drejebog for, hvordan man skaber accept af vindmølleprojekter hos lokalbefolkningen.  I dette tilfælde er det også en ufin propaganda for Finn Skov Jensens egen deltagelse i kæmpevindmølleprojektet ved Kostervig, hvor han er lovet en 5% andel samt en gunstig økonomisk aftale om nedtagning af hans egen, ældre mølle i Tjørnemarke, som modsætningsvis skulle pilles ned for hans egen regning om få år.

Opstilling af kæmpevindmøller på land skaber profit, sågar stor profit, men kun til nogle få investorer.  For et meget større antal mennesker vil vindmøllerne betyde tabt herlighedsværdi, tabte ejendomsværdier og forringet livskvalitet.  Dette vil skabe en ond spiral, hvor et område bliver mindre attraktivt at bo i, og derved medføre fraflytning og forfald.  De mennesker, som bliver boende, eller flytter dertil, når de ressourcestærke forlader området, vil ikke ønske eller have overskud til, at investere i ejendommene.  Tab af lokale arbejdspladser vil være en afledt konsekvens. Og kæmpevindmøller skaber ikke lokale arbejdspladser.  Det er specialiserede, ofte internationale, selskaber, der løber med disse entrepriser, og også med serviceaftaler mv.

Stilles kæmpevindmøllerne op, vil det ikke være nogen grøn agurk som vi sidder tilbage med, men en pil-rådden banan.

Tone Brix-Hansen, Stege

KV13 SERVICE: I kan finde alle valgindlæg på Vogterne samlet…

valgAlle indlæg på Vogterne, der på den ene eller anden måde kan bidrage til, at din stemme ved valget den 19. november kan afgives på et mere oplyst grundlag, kan du finde samlet ved at klikke på “Følg en sag?” øverst på menubjælken.

Her efter klikker du i venstre søjle på “Kommunevalget 2013”

Må valget føre til den forskel for vores kommune, som vi trænger til.

Leif Jeberg

Fem spørgsmål plus et til borgmesterpartiet. v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenHvor meget, indtil nu, har Vordingborg Kommune brugt på konsulenthjælp og konsulentrapporter i denne valgperiode?

Hvor meget er der i samme periode brugt og afsat til byrenovering i Vordingborg By?

Hvor mange busruter havde vi ved storkommunens start, og hvor mange har vi idag, og hvor mange er blevet indskrænket i deres ruter, inklusive skolebusserne der før kunne benyttes af alle, mod betaling?

Hvor meget har Danmarks Borgcenter i Vordingborg kostet kommunekassen indtil i dag, og hvor meget i gældsætning og hvor meget er der afsat årligt til drift og anlæg i fremtiden?

Hvor stor en besparelse er der opnået årligt, ved den nye skolestruktur, og hvor mange fyringer inden for skolevæsenet har den medført?

Kommer der mon svar inden valget, på disse fem spørgsmål, der blev stillet i pressen første gang, i begyndelsen af juni?

Bent Jørgensen, Møn

Blokpolitikkens svanesang v/ Jørn Rasmussen, Vordingborg, kandidat for Demokratisk Fremskridt

joern-rasmussenDe problemer som har hobet sig op over den seneste menneskealder her i Vordingborg Kommune, er de landsdækkende partier i henholdsvis rød- og blå blok ansvarlig for.

En kandidat fra disse partier har derfor på forhånd et handicap/troværdighedsproblem, da de har accepteret medlemskab af partiet, der har bidraget til de landsdækkende ulykker.

I Grundloven står der som bekendt intet om krav til politiske partier, slet ikke til et kommunevalg. Alle partiernes kandidater har forskellige kompetencer, som bedre kunne tage hensyn til Vordingborg Kommunes borgere, hvis ikke de samtidig skulle stå til ansvar for et af de gamle landsdækkende partiers unoder.

Når S og V diskuterer skattepct. og basis for offentlig ansatte, minder det lidt om to dinosaurer der slås på en kluntet måde, uden det har nogen relevans for de reelle udfordringer.

Det er her DMF kommer ind i billedet og appellerer til, at lade være med at gøre tingene mere besværlige end højest nødvendig.

Tag udgangspunkt i Grundloven, glem Christiansborg og politisk kvababbelse og brug din egen sunde fornuft i bestræbelse på hvad der tjener kommunes borgere bedst.

Giv liste G opbakning den 19/11, det vil sætte Vordingborg Kommune på landkortet.

Jørn Rasmussen, Vordingborg

Om at ruste sig mod folket v/ Marie Hjort, Stege

marie-hjortDet er stærkt provokerende at læse seneste Sydsjællands Tidende hvor Birgitte Steen Jørgensen kommenterer et lukket møde for kandidaterne om skolestrukturen med ordene: ”Så man ikke baserer sin viden på de rygter man hører”.

I mine ører kunne der lige så godt have stået: ”så man ikke baserer sin viden på de borgere som formaster sig til at tale”. Citatet hensætter lærere og pædagoger og os med børn i skolerne som rygtespredere. Der er utallige opråb fra os, som rent faktisk befinder os derude, fra folk som lægger børn til og fra lærere som ikke er blevet klædt på til opgaven. Lærere som ikke kan lave den holddeling, som hele skolereformen baserer sig på, når de er alene med 25-28 meget forskellige børn i en klasse. Forældre som sender deres børn på selvforsvarskurser.

Men I vælger på et lukket møde at lade jer skole af ræven i stedet for at lytte til de skræppende gæs.

I holder et lukket møder for at få information som det hedder sig i artiklen. Hvis information? Havde man inviteret lærere? Forældre? Elevråd? Presse? Skolebestyrelser? Havde man overhovedet noget som helst som repræsenterede virkelighedens verden nu det administrative system har bestemt sig for kun at lukke de gode historier ind? Hvem gav egentlig kandidaterne det lyttefilter som de nu tager på ud til mødet med borgerne?

Vi borgere har ingen tal da pressen ikke var inviteret, så I kan helt frit spilde vores tid med tilbagevisninger og henvisninger til tal og enkeltstående succeshistorier. Men vi véd til gengæld hvad som foregår –  vi kunne ønske I lyttede med åbent sind og villighed til forandring, i stedet for at iklæde jer nyt panser.

Vi har prøvet dette før, da de fleste forældre var til møder med jer om skolereformen og mødte en mur af ”vi alene vide”. Vi advarede og I lyttede ikke. Vi har alle gjort vores bedste i 1,5 år på at arbejde for reformen og gør stadig dagligt vores bedste indtil I kommer og hjælper. Men vi advarer nu om at det skader børnene, det går i alle mulige helt forkerte retninger trods massiv og selvopofrende arbejdsindsats fra alt for lidt personale.

Det har været skoling af lærere i form af fyringsfrygt, flytten frit rundt på deres arbejdssteder og diverse filtre på deres ytringsfrihed. Skoling af ledere i form af udelukkelse og vælten rundt med stillinger og stillingsbetegnelser, skoling af skolebestyrelserne i form af håndslagskursus om inklusionens velsignelser og træning i strategi imod besværlige forældre, skoling af forældre i form af hån hvis man er så ”ond” at man er for specialundervisning til sårbare børn (nu fejlagtigt kaldet eksklusion) og nu er vi så kommet til skoling af kandidater, vores fremtidige repræsentanter?

Marie Hjort, Stege

Er dette en værdig optræden af SFs borgmesterkandidat Else-Marie L. Sørensen? Er det sådan en adfærd, vi skal forvente af en eventuel kommende chef for Vordingborg kommune? v/ Leif Jeberg, Præstø

SONY DSCI forbindelse med udviklingen af en ny lokalplan for Præstø midtby har forvaltningen ladet udarbejde en såkaldt potentialeanalyse, som omfatter en række spændende udviklingsinitiativer for Præstø.

Selve tilblivelsen af lokalplanen er sket i en følgegruppe med repræsentanter fra borgere i Præstø sammen med kommunens forvaltning, og arbejdet er ved dets afslutning i disse dage efter halvandet års arbejde.

Potentialeanalysen blev følgegruppen kort præsenteret for på et af vores sidste møder – lidt overraskende, eftersom vi ikke tidligere havde hørt om den. Generelt var der ros til forvaltningen for, at den havde taget initiativ til at præsentere en række spændende idéer til udvikling af Præstø. Men et af projekterne var der absolut ikke stemning for at gennemføre i den form, som det havde fået i potentialeanalysen, nemlig det såkaldte Roklub-projekt.

Som I kan se af nedenstående projektbeskrivelse, er der tale om et mega projekt, som vil få en betydelig påvirkning af Præstø havn og strandmiljøet øst fra havnen.

Klik nedenfor for at se projektet…

Potentialeanalyse Præstø Roklub projektet

Der var klare tilkendegivelser i følgegruppen for at hjælpe roklubben til et nyt og større klubhus, samt stille bedre faciliteter til rådighed for præstøborgerne og turisterne, men der var ikke stemning for et projekt i den skala, som potentialeanalysen lagde op til.

Stor var min overraskelse, da jeg fik referatet fra mødet den 17. september 2013 i Miljø- og Klimaudvalget v/ formanden Erling B Nielsen. Heraf fremgår det af "1. Orientering fra formanden – direktøren", at Kultur- og Fritidssekretariatet, samt Plan- og Miljøsekretariatet påtænkte at fremsende en ansøgning til Realdania om igangsættelsen af Roklubprojektet. På side 2 i referatet kan vi læse følgende:

Citat:
Lokalplan for Præstø bymidte – Potentialeanalyse og ansøgning til Realdania.

Som en del af arbejdet med den ny lokalplan for Præstø Bymidte er der blevet udarbejdet en Potentialeanalyse – vedlagt.

Potentialeanalysen er blevet til på baggrund af bl.a. borgernes visioner for Præstøs udvikling, og har bl.a. til formål at sikre, at der med lokalplanen ikke bliver lagt unødige begrænsninger for potentielle byudviklingsprojekter i Præstø.

Et af byudviklingsprojekterne i potentialeanalysen er et nyt klubhus for Roklubben, der samtidigt skal kunne fungere som offentligt anlæg, med omklædnings faciliteter, cafe/iskiosk, m.v. i forbindelse med den offentlige strand.

Administrationen vurderer, at dette projekt rummer mulighed for opnå støtte i Realdanias igangværende ansøgningsrunde for ”Kvalitet i kysternes turistbyer” .

Kultur- og Fritidssekretariatet, samt Plan- og Miljøsekretariatet påtænker således at fremsende ansøgning inden den 21. oktober 2013, hvor der er ansøgningsfrist.

Bilag: Potentialeanalyse – potentialeanalyse Præstø ZARK 20130902
Citat slut

Klik nedenfor for at se hele referatet…

17-09-2013 – 00 Referat uden bilag

At forvaltningen påtænkte at fremsende denne ansøgning uden, at borgerne i Præstø var blevet inddraget i udviklingen af dette mega projekt, var jo et brud på kommunens egen nærdemokratimodel.

Jeg henvendte mig derfor til samtlige politikere i kommunalbestyrelsen for at få en tilkendegivelse af, om de fandt denne fremgangsmåde korrekt.

For at gøre en lang historie kort endte sagen med, at souschefen Peter Vergo, Planafdelingen, og jeg havde en rigtig god og konstruktiv telefonsamtale, som efterfølgende resulterede i at kommunalbestyrelsen sendte mig dette svar:

 

Svar-kommunalbestyrelsenKlik for fuld størrels…

 

Som jeg svarede på således:

 

Mit-svar-til-ErlingBKlik for fuld størrels…

 

Og herefter var sagen slut med et positivt og konstruktivt resultat, som fremover vil kunne bringe lokalrådene mere i spil, når vigtige projekter skulle gennemføres i lokalsamfundet.

Men så modtog jeg her til morgen denne mail fra SFs borgmesterkandidat Else-Marie L. Sørensen:

 

Svar-fra-Else-MarieKlik for fuld størrels…

 

Og jeg skal gerne indrømme, at jeg blev temmelig paf og også meget vred. Her havde kommunalbestyrelsen, forvaltningen og jeg haft en god dialog, hvor jeg fik opklaret, at forvaltningen ikke havde været i ond tro, men ville os det bedste, men at dens håndtering af processen ikke havde været heldig. Det kom der et meget positivt resultat ud af, og alle var glade – indtil denne mail tikkede ind i min mailbox.

Som borger og vælger i Præstø bliver jeg nød til at spørge mig selv, om jeg finder Else-Marie L. Sørensen egnet som chef for Vordingborg kommune.

At kandidere til at blive borgmester for en kommune, er at sammenligne med en ansøgning til en chefstilling, og i det aktuelle tilfælde skal vi vælgere ved det kommende kommunevalg faktisk tage stilling til, om ansøgerne er kvalificerede til at blive vores chef?

Men den mail, jeg modtog fra borgmesterkandidaten Else-Marie L. Sørensen her til morgen, finder jeg, er en meget uværdig afslutning på vigtig sag for Præstø – især fordi alle parter har bestræbt sig på at afslutte sagen med den positive og konstruktive løsning, som de facto er fundet.

Jeg finder derfor Else-Marie L. Sørensen uegnet som politiker til at blive min chef som borgmester for Vordingborg kommune.

Men jeg vil meget gerne understrege, at jeg ikke bedømmer Else-Marie L. Sørensen som person. Else-Marie L. Sørensen ringede mig op i dag og undskyldte sin mail. Jeg har aldrig før talt med Else-Marie L. Sørensen, og kender hende derfor ikke personligt, men min telefonsamtale med hende overbeviste mig om, at Else-Marie L. Sørensen er et godt menneske, som jeg fik et positivt indtryk af som person.

Men min vurdering af Else-Marie L. Sørensens ansøgning om at blive min chef de næste 4 år, er, at jeg desværre ikke finder politikeren Else-Marie L. Sørensen egnet til chefstillingen.

Leif Jeberg, Præstø
Medlem af Følgegruppen for udvikling af en lokalplan for Præstø midtby

Inklusion og vold i skolen v/ Dorte Bækhave, Lundby, Kandidat for Borgerlisten

lyt-til-osI artiklen “Inklusion skaber vold i skolen” i Sjællandske lørdag blev det nævnt, at Borgerlisten har været fremme med hård kritik af inklusionsmodellen, som blev indført i 2012 og mener, den ødelægger skoledagen for de andre elever.

Den formulering får det til at lyde som om, Borgerlisten er imod inklusion og at vi giver inklusionsbørnene skylden for problemer med vold på skolerne. Det er bestemt ikke vores holdning.

Vi går ind for, at så mange børn som muligt skal kunne være med i fællesskabet, og føle sig som en del af dette.

Skal det lykkes, må skoledagen kunne struktureres, så børnenes forskellige behov kan imødekommes. Det er ikke alle, der trives i store fællesskaber hele tiden. Derfor må der, i langt højere grad, være mulighed for holddeling og for, at der kan være to lærere, eller en lærer og en pædagog, i klasserne samtidig.

Det er ikke rimeligt, at de børn vi gerne vil inkludere, nu ofte trives dårligere og føler sig mere ekskluderet, end før skolereformen trådte i kraft. Det giver dårlig trivsel for alle .

Skal inklusion lykkes, kræver det ganske enkelt tilstrækkelige ressourcer og flere hænder på skolerne. Det vil Borgerlisten arbejde for.

Dorte Bækhave

Kandidat for Borgerlisten (Å)

Vil du vide mere, gå til Borgerlistens hjemmeside her…

vordingborg-kommune-borgerliste

Vold i folkeskolen (2) v/ Margareta Dahlström, Borre, kandidat for Borgerlisten

lyt-til-osDet er et skridt i den rigtige retning, at problemerne omkring vold og uro i nogle af kommunens folkeskoler nu er blevet italesat – om end modstræbende og udglattende -, og var et emne på Børne- og Ungeudvalgets dagsorden ved seneste møde d. 21 oktober.

Den slags problemer har det med at vokse, hvis man forsøger at tie dem ihjel. Hurtig indsats er afgørende for at minimere skadevirkningerne både for de direkte involverede, og dem der “bare” ser på. Det ville være uhørt kynisk at vente på resultatet af den igangsatte evaluering af skolestrukturreformen, før man griber ind. Men det var det, der var lagt op til, før Borgerlisten rejste diskussionen.

Når inklusionen ikke fungerer, så er det måske især det inkluderede barn, det går værst ud over. I stedet for en win-win situation, så bliver det lose-lose, dvs. alle parter taber. Det erklærede mål med kommunens skolereform er ellers, at børnene skal trives bedre, lære mere, og i højere grad gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Resultatet kan meget nemt blive det modsatte.

Margareta Dahlström, Borre

Kandidat for Borgerlisten (Liste Å)

Vil du vide mere, gå til Borgerlistens hjemmeside her…

vordingborg-kommune-borgerliste

Stop ”tinnitus-vejene” i Vordingborg Kommune v/ Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

joachim-brix-hansenJeg opfordrer hermed alle borgerne/ vælgerne til at protestere over kommunens vejplaner mht. de meget støjende ”tinnitus-belægninger” på kommunens veje inkl. de store, stærkt befærdede landeveje.

Den såkaldte OB (overflade-behandling) er en meget støjende vejbelægning – primært bestående af granitskærver (knuste sten) – som er til stor gene for både bilister, cyklister, løbere/ fodgængere og beboere langs vejene. Rullemodstanden er større end ved almindelig asfalt til skade for miljøet, idet bilerne bruger mere brændstof – i tillæg til at der er meget mere støj fra vejen inde i bilerne og meget mere støj langs vejene – til skade for beboerne langs vejene.

For cyklisternes vedkommende er rullemodstanden også større, og risikoen for styrt er større pga. løse småsten mv., og selve skaderne ved styrt er langt alvorligere end normalt, da OB’en nærmest kan flænse huden.

For løbernes og fodgængernes vedkommende er risikoen for at få løse småsten i hovedet markant større end ved almindelig asfalt. Den nye OB slider desuden mere på bilernes dæk og på sneplovene om vinteren end almindelig asfalt – med større udgifter til følge.

Vi borgere må så vidt muligt undgå, at kommunen systematisk ødelægger vejene med den type billig (dårlig) belægning – især på de store, stærkt befærdede landeveje. Ellers vil det bare føre til endnu mere fraflytning og forfald, og kommunen vil i endnu højere grad end nu fremstå som en fattig udkantskommune, hvor der ikke er råd til ordentlige veje. Især bilejerne, som hvert år betaler mange milliarder i afgifter, fortjener bedre.

Derfor: Protestér til ”din politiker” i kommunen, inden det er for sent!

Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

Kasernekøb??? v/ Allan Huglstad, kandidat for Borgerlisten i Vordingborg

lyt-til-osKasernen tømmes for arbejdspladser i næste byrådsperiode, og ved næste valg vil et nyt forsvarsforlig nedlægge de sidste stumper.

Vel at mærke hvis kommunen lader stå til og ikke starter kampen i 2014, som jeg tidligere har beskrevet. Men der findes en anden mulighed, nemlig at købe den. Kommunalt kasernekøb er normalt en god forretning – spørg blot Næstved. En delvis overtagelse kan måske allerede starte i 2014?

Men først skal der tænkes nyt overalt i kommuneplanen, og hovsabeslutninger skal omgøres. Især skal rådhus, vejgennembrud og oplevelsescentret på Solbakken sættes på stand by, indtil kommunen ved, hvad kasernen kan bruges til. Her er i hvert fald plads til rådhus i kontorbygningerne, ligesom der er lokaler til vandrehjem, musikskole, bibliotek, kommunekøkken, cafeteriaer, kantiner, idræt, sport og teater. På kasernen og udenfor på eksercerpladsen er der udvidelsesmuligheder til f.eks. svømmehal. Tilmed findes der allerede en multihal! Og så kan der laves indkørsel til byen via kasernen fra Brovejen i stedet for et vejgennembrud fra Næstvedvej.

Her vil der blive fremragende muligheder for at involvere borgere, lokalråd, institutioner og erhvervsliv i beslutningsprocessen!

Men misforstå mig ikke: Jeg foretrækker, at der kæmpes for kasernen og de mange arbejdspladser. Men opgiver man kampen på forhånd – så køb den!

Allan Huglstad, Vordingborg

Kandidat for Borgerlisten i Vordingborg

Vil du vide mere, gå til Borgerlistens hjemmeside her…

vordingborg-kommune-borgerliste

En god skole er forudsætningen for, at vore børn får en god start på livet. v/ Bo Manderup Jensen (V), Præstø

Bo-ManderupDer er ikke dokumentation for, at en centralisering af kommunens skoler, skaber et bedre læringsmiljø eller gladere børn – og dermed forældre. Der er heller ikke dokumentation for, at store skoler betyder bedre karakterer. Derimod betyder nedlæggelse af de nære, mindre lokale skoler, at børnenes trivsel bliver dårligere.

Besparelserne, der indhentes ved at nedlægge de mindre skoler, står ikke mål med de ulemper, der er fulgt med, både når det gælder indlæring og integration.

Lukningen af de lokale skoler betyder, at lokalsamfundet får vanskeligt ved at fastholde – endsige udvide – antallet af borgere, der bosætter sig de pågældende steder.

Derfor er jeg rigtig glad for, at initiativrige borgere i Præstø har sat sig for at etablere en privat skole i Klosternakke Skolens nuværende lokaler. Jeg er overbevist om, at dette initiativ vil gavne både elever, lærere og forældre.

I stedet for at gøre det, som alle de andre kommuner gør, så burde vi finde løsninger, der tillod os at prioritere vore lokale skoler og dermed gøre det attraktivt for nye, ressourcestærke borgere at flytte hertil.

Bo Manderup Jensen (V), Præstø

Behov for en sund kommuneøkonomi v/ Bo Manderup (V), Præstø

Bo-ManderupDe kommende fire år skal vi effektivisere den kommunale drift og prioritere de kommunale anlægsinvesteringer.

Det kræver en ny politisk ledelse af Vordingborg kommune med Venstre for bordenden.

Det kræver, at vi inddrager private virksomheder i løsningen af de kommunale opgaver der, hvor det har mening og giver en bedre kvalitet.

I de sidste 3 år har jeg, sammen med mine kollegaer i uddannelses-og arbejdsmarkedsudvalget og repræsentanter for fagbevægelsen, været i stand til, gennem et offentligt-privat partnerskab med Falck Jobservice, at forbedre servicen for borgere, der bliver ramt af sygdom, primært gennem en hurtig og kompetent afklaring af den pågældende borgers muligheder for hurtigt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det har samtidig betydet et mindre forbrug på over 27 mio. kr. på det kommunale budget. Penge, der har finansieret andre nødvendige udgifter og dermed har skabt rum for nødvendige prioriteringer.

Påstanden om, at den kommunale service alene afhænger af, hvor mange penge og ansatte, der er beskæftiget i kommunen, er usand og dækker over manglende vilje til at tænke nyt.

Bo Manderup (V), Præstø

Borgerlistens lytten til egen stemme v/ Jørn Rasmussen, Vordingborg

joern-rasmussenDet største problem som skolen slås med, er angrebet på samfundets vigtigste institution nemlig familien, hvor man fra politisk side præmierer institutionsopdragelse, fremfor forældreopdragelse.

Problemet er størst i de første 3 leveår. Dette blev underbygget med en 500 siders argumenttung bog fra 2013, som sammenfattende konkluderer ”Det er ikke kvinden, der er under anklage, men vi har udviklet en kultur, der er præget af massiv forbrugerisme, selvrealisering, velfærdsstatsideologi og afsporing af kærligheden.”

Et forsøg på at hæve debatniveauet bare en lille smule forstod specielt Borgerlisten´s Allan Huglstad ikke den 12/10 med sine gadedrengeagtige bemærkninger hertil med ”kvinderne tilbage til kødgryderne”. Deres slogan med at lytte til borgerne giver jeg heller ikke meget for, hvis de kun vil lytte til det, de selv vil høre.

Udsagnet at DMF er Guds gave til Vordingborg Kommune er nok provokerende, men faktisk alvorligt ment, og ja, jeg ryger kun almindelig pibetobak. Man kunne lade det komme an på en prøve ved at sammenligne partiernes hjemmesider. Men ellers vil udsagnet blive forsvaret på samtlige vælgermøder frem til den 19/11.

NB. Ovenstående har også været bragt i Sjællandske den 15/10, men med en overskrift der ikke var særligt beskrivende.

Jørn Rasmussen, Vordingborg

Brok fra Schroll v/ Allan Huglstad, kandidat for Borgerlisten i Vordingborg

lyt-til-osFru Schroll (SF) deltog i skolevalgmødet i Medborgerhuset og brokker sig i den anledning over 3 ting (Sjællandske 14/10).

For det første påstår hun, der ikke var mange lærere til stede. Passer ikke! Ca. halvdelen var lærere, og i panelet sad 4! Det kunne fruen have undersøgt i pausen, hvis hun havde blandet sig i selskabet.

For det andet hævder hun, Borgerlisten stjal debatten. Passer ikke! Der var kun 3 ”partisoldater”, der højst stillede 15 % af spørgsmålene. De andre (kritiske) spørgsmål blev især stillet af lærere/pædagoger – og med tydelig positiv opbakning.

For det tredje beklager hun sig over, at hun ikke blev klogere. Sikkert rigtigt! Men hvis hun havde taget vattet ud, var hun nok blevet klogere på ét punkt: De gamle politikere ville ikke lytte til historierne om fejlslagen inklusion, manglende ressourcer og vold. Og de havde ingen plan B, hvis evalueringen gav lærerne ret.

Hvis fru Schroll stadig ønsker at blive klogere, skulle hun gå på nettet, hvor de unge og børnefamilierne orienterer sig. Men det er også her, at de gamle partier er fraværende eller bliver fravalgt, fordi de taler med uld i mund. Se f.eks. KV13 på SN. Her dominerer Borgerlisten TOP 10 som de mest læste!

Allan Huglstad, Vordingborg

Kandidat for Borgerlisten i Vordingborg

Vil du vide mere, gå til Borgerlistens hjemmeside her…

vordingborg-kommune-borgerliste

Borgerlisten kan og vil v/ Allan Huglstad, kandidat for Borgerlisten i Vordingborg

lyt-til-osSjællandske analyserede i sidste uge det politiske landskab op til valget.

En analyse, der savnede den gamle redaktør Henning Gøtz’s spidse pen.

Avisen fokuserer på de få stemmer, der i 2009 adskilte blå og rød blok, men overser totalt de lands- og lokalpolitiske tendenser, der giver andre politiske konstellationer. Således står SF til en halvering, medens Enhedslisten og LA braser ind i byrådssalen, og de konservative står til en udradering efter deres lokale vælgerbedrag.

Det værste er dog, at analysen overser den politiske kraft, der bærer Borgerlisten frem i protest mod floskler, inkompetence og arrogance fra flere af de gamle politikere. Alt peger på, at Borgerlisten bliver valgets vinder, og at vi lægger den berømte tunge på vægtskålen og afgør navnet på borgmesteren.

Men Borgerlisten sætter også sin lid til, at mange af de gamle politikere, der kun tænker på bestyrelser, vederlag og diæter, bliver stemt ud til fordel for politikere, der vil lytte til borgerne – også efter valget.

Og ingen skal være i tvivl:

Borgerlisten er også klar til at gribe magten og selv besætte borgmesterposten. Vi kan samarbejde med alle – blot de lader ideologi, træsko og Grundtvig blive i garderoben.

Allan Huglstad, Vordingborg

Kandidat for Borgerlisten i Vordingborg

Vil du vide mere, gå til Borgerlistens hjemmeside her…

vordingborg-kommune-borgerliste

Havvindmøller skal ud på havet, hvor de hører hjemme, siger DOF Storstrøm v/ Henrik Dahl

Henrik-DahlDOF-Storstrøms bestyrelse har på et bestyrelsesmøde den 3.10 besluttet fremover at arbejde imod opstilling af havvindmøller på land i hele Storstrøm.

Kæmpemøller er en belastning for fugle og natur og ikke mindst for de mennesker, som skal bo tæt op ad møllerne. Vi mener at teknologien omkring solceller nu er så langt fremme, at man kan vælge solenergi som alternativ. Der skal jo også produceres strøm når det ikke blæser og solcelleanlæg generer hverken natur, fugle eller mennesker.  Endnu er ingen fugl kommet til skade i et solcelleanlæg.

Der er problemer med fuglekollisioner og vindmøller særligt over land. Nye undersøgelser viser, at problemet er der i varierende grad og at placeringen af møllerne har stor betydning for antallet af kollisioner. Kystnære placeringer skal undgås.

Kæmpemøller er en belastning for fugle og natur og ikke mindst for de mennesker, som skal bo tæt op ad møllerne. Vi mener at teknologien omkring solceller nu er så langt fremme, at man kan vælge solenergi som alternativ. Der skal jo også produceres strøm, når det ikke blæser og solcelleanlæg generer hverken natur, fugle eller mennesker.  Endnu er ingen fugl kommet til skade i et solcelleanlæg.

Der er størst problemer med fuglekollisioner og vindmøller over land. Nye undersøgelser viser, at problemet er der i varierende grad idet placeringen af møllerne har stor betydning. Kystnære placeringer skal frem for alt undgås.

DOF storstrøm har gjort indsigelse mod planer om opsætning af 5 kæmpemøller ved Koster på det nordlige Møn. Vi har fået medhold to gange i vores kritik af vvm-redegørelserne, hvor vi har påpeget mangler og manglende evidens, der har givet mølleplanerne et “farvet” lys. Projektmagerne forsøger nu for tredie gang – bistået af Vordingborg kommune – at få projektet godkendt. Her i efteråret 2013 foretages igen fugletællinger på Koster af projektmagernes konsulentfirma. Vi må i DOF Storstrøm ikke se data fra disse undersøgelser, med henvisning til at det er konsulentfirmaets ejendom. Vi finder det i DOF Storstrøm grotesk, at der skal være hemmelighedskræmmeri omkring fugletællingerne på Koster, og i særlig grad, når man har ansat en af “vore egne ornitologvenner” til at udføre opgaven.

Derfor er vi gået igang med optællinger på Koster parallelt med ornitologen Preben Berg, der er ansat som fugletæller for projektmaernes konsulentfirma, Marine Observers.

Vi har svært ved at se, at der kan komme så meget nyt for dagen i dette tredje forsøg, og vi vil igen sikre, at alle data omkring fugle og møller bliver ordentligt bearbejdet i den kommende vvm redegørelse – og er de ikke det, eller er konklusionerne fordrejede, manipulerede eller mangelfulde, ja så vil vi naturligvis igen gøre indsigelse mod opstilling af møller klods op ad to fuglebeskyttelsesområder, og som er så indlysende fejlplaceret.

Udviklingen går imod opstilling af havmølller på land, og det må være på tide at genoverveje tilskud til den grønne omstilling og få delt sol og vind lige.

DOF Storstrøms beslutning om at arbejde imod alle planer om opstilling af kæmpemøller på land, skal ses i sammenhæng med vores bekymring for fugle, natur og mennesker og i særlig grad vores ønske om særlig beskyttelse af Rød Glente, Havørn og Vandrefalk og andre rovfugle, traner og storke, som har vist sig at være særligt sårbare.

De væsentligste argumenter imod opsætning af møller på land er, at der over land dannes termik og at rovfugle søger føde under møllerne.

Dette sker ikke til havs.

Med venlig hilsen

Henrik Dahl
Bestyrelsesmedlem DOF Storstrøm

Hvor bliver spildevandet af? v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenJa, fra Hårbølle løber det ud i Hårbøllebækken, som indtil for få år siden var rørlagt helt ned til Fanefjord Kirke.

Men stadige oversvømmelser, især på Bøllegårdens jord betød, at vi fik frilagt bækken til et åbent vandløb, ligesom de to næste gårdejere frilagde bækken, helt ned til kirken. Det har samtidig betydet, at der nu løber renere vand ud i Fanefjorden, fordi et frilagt vandløb rummer mange vandrensende planter og dyr, også i en grad, så ørred søger op i bækken og gyder hver vinter, ifølge vores lokale lystfiskere.

Alt er således i orden, bortset fra at kommunens biolog med mellemrum foretager målinger af bækkens renhed, som afsløres ved antallet af mikrodyr i vandet, en renhed som i dag er god, men ikke ren nok til godkendelse. Det skyldes, at alt hvad vi hælder i vores vaske og toiletter af kemikalier og vaskemidler slår bækkens mikrodyr ihjel.

Så også i egen interesse, bør vi stoppe al unødvendig brug af kemi i vores spildevand, der havner i bækken, det smukke blå toiletvand er til eksempel stærkt giftigt for dyrelivet. Og hvorfor nu det? Ja udover gevinsten for miljøet, så betyder en renere Hårbøllebæk, at vi kan undgå den bebudede kloakplan med individuelle rensningsanlæg ved hver husstand til mellem 50 og 100 tusinde kroner plus en spildevandsafgift på nu 40 kr. pr m3, hvis man vælger at lade “Vordingborg Forsyning” stå for etablering og drift af et husanlæg.

Det samme gælder selvfølgelig andre steder på Møn i “det åbne land”, der også kan omfatte landsbyer, så her er da en opgave for lokale beboere, at undersøge hvor spildevandet bliver af og hvor rent er det mon?

For miljøets og vores pengepungs skyld!

Bent Jørgensen, Møn

Afstemning haster! v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenMed en frist til den 20 oktober, er der nu valg af 2 brugerrepræsentanter til Vordingborg Forsyning (vand, spildevand, affald), som alle borgere i kommunen er tilmeldt.

Valget er dog forbeholdt brugere af computer, idet det foregår på nettet. Især for beboere i det såkaldte “åbne land”, hvorunder der også kan høre landsbyer, er det vigtigt at følge med i, hvad der foregår på spildevandsområdet, så man ikke udsættes for kostbare hovsa-løsninger, som den beboerne i Magleby på Møn har oplevet.

Desværre fungerede afstemningen ikke hos os. Man bliver bedt om at anføre sit kundenummer ved afstemningen, og det står ganske rigtigt, til eksempel, på ens PBS-kvittering, blot har banken tilføjet nogle ekstra cifre, men hvem aner det? Så den gik ikke. Som en tålmodig mand, ringer man så til Vordingborg Forsyning, (55353700), og får renset sit kundenummer for overflødige cifre, men stadig uden held med afstemningen. Tilslut er sekretæren så venlig at foretage afstemningen, så just hemmelig kan man ikke kalde den.

I respekt for demokratiet, kunne man jo have henlagt denne afstemning samtidig med kommunalvalget, så alle berørte borgere fik mulighed for at stemme, det kunne endda hæve stemmeprocenten med dette ekstra tilbud!

Bent Jørgensen, Møn

“Hovedløs inklusion i Vordingborg Kommune”, skriver en lærer på DH-Vordingborg/Danske Handicaporganisationers hjemmeside v/ Leif Jeberg, Præstø

DH Vordingborg Hovedløs inklusion

Vogterne har i flere indlæg kritiseret inklusionens gennemførelse i Vordingborg kommune.

Ikke kritik af visionerne bag inklusionen, men en kraftig kritik af, at kommunalbestyrelsen og embedsværket ikke har efterlevet forskernes udtalte forudsætninger for inklusionens succes.

I den anledning har Stella Steengaard, Tovholder i Børn/unge-netværket, Danske Handicaporganisationer, anklaget mig for at drive hetz på børn med særlige behov, og Anders J Andersen (S), som har været aktiv i handicapbevægelsen i 25 år, beskylder mig for at være et ondt menneske og at sparke til en gruppe af mennesker i en udsat position.

Det er sundt en gang imellem at undre sig, og jeg undrer mig såre over årsagen til disse beskyldninger. Jeg er naturligvis klar over, at der er mange følelser involveret i børns og voksnes ulykkelige skæbner, men jeg har meget svært ved at forstå, at de to personer finder det korrekt at skyde budbringeren i stedet for at lytte til budskabet?

Stella og Anders kan da ikke være uvidende om, at inklusionen i Vordingborg kommune efterlader det ene spor efter det andet af utrygge forældre, børn der mistrives og er bange for skoledagen og lærere, der er frustrerede over manglende ressourcer og kompetencer til at leve op til inklusionens visioner?

Stella og Anders, hvordan kan I ignorere disse kendsgerninger, og hvordan kan I lukke øjnene for overskrifter som: “Hovedløs inklusion i Vordingborg Kommune” på jeres egen handicaporganisations hjemmeside?

Se lærens indlæg her…

Læs hele kronikken i folkeskolen.dk her…

Mener I virkelig, at I tjener jeres sag bedst ved ikke at se virkeligheden i øjnene og at forsøge at lukke munden på os, der forsøger at råbe politikerne op, og tvinge dem til at gøre deres arbejde ordentligt?

Tro det eller lad være, men vi, som kritiserer kommunens håndtering af inklusionen, er ikke jeres fjender, vi vil bare ikke sidde med hænderne i skødet og se på, at børn med særlige behov og ellers velfungerende børn får frastjålet et af deres vigtigste udviklings- og formningsstadier i deres liv på grund af uansvarlige politikere.

Leif Jeberg

Fra tilhørerpladserne! v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenEr der nogen der står sammen i enighed om egen fortræffelighed, udi den kommunale styrelse, så var det politikerne forsamlet i Byrådssalen den 10. oktober til deres sidste møde, inden de skal til eksamen og høre vælgernes dom til kommunalvalget, en dom som de med god grund kan frygte.

Derfor var dette møde da også nærmest en opvisning i teambuilding, hvor ordfører efter ordfører byggede den samlede gruppe op med mange rosende ord om den førte politik, og hvor indsigelser nærmest havde karakter af smådrillerier, der blev afleveret for et syns skyld.

Borgerens indignerede røst og den sociale samvittigheds stemme, som den er kommet til udtryk i utallige læserbreve, fandt man ingen talsmand for i Byrådssalen. Der er ellers nok af eksempler at tage af, først og fremmest den nye skolestruktur, som politikerne nærmest forholder sig laboratorieagtigt, eksperimentelt til, for lad os nu se hvad evalueringen vil fortælle os til næste år, lyder det fra salen.

Partiet Venstre vil sikkert stille sig kritisk an i valgkampen, for der er jo stemmer at hente her, men til det afgørende møde hvor skolestrukturen blev vedtaget, med demonstration og tilhørere helt ud på gaden, blev der foreslået en “time out”, der ville udsætte beslutningen et år, sandsynligvis til et bedre resultat. Men her ville Venstre ikke være med, for det var nu skolestrukturen skulle vedtages.

Også kæmpeindsatsen mod vindmøllerne på Kostervig på Møn, med tusindvis af borgere involveret, ja den indsats blev heller ikke nævnt, for nu afventer man endnu en rapport, bekvemt efter valget, selvfølgelig. Tilbage står, at flertalsgruppen har været ihærdige fortalere for disse godsejer-møller, for miljøets skyld hedder det sig, miljøet for borgerne på Møn har ikke været så vigtigt at omtale.

Borgmesteren indledte mødet med en lang, rosende “pep talk”, om kommunalbestyrelsens indsats i de forgangne fire år, som han afsluttede med et, “Vordingborg er kommet på Danmarkskortet på en rigtig flot måde”. Pladsen er desværre, eller heldigvis, for knap til at nævne den selvros, som partierne helt klart havde brug for til at stive sig af med, inden det bekymrende møde med vælgerne.

Mit bedste råd vil være, send så mange som muligt af de nuværende politikere på pension, det kan kun blive bedre med nye folk i Byrådssalen.

Bent Jørgensen, Møn

Vold i folkeskolen v/ Margareta Dahlström, Borre, kandidat for Borgerlisten

lyt-til-osBorgerlisten får for tiden henvendelser om vold på en del af kommunens folkeskoler.

Vold mellem eleverne, og vold imod lærerne. Rystende læsning, og nyt for mig.

Kvælertag, spark i hovedet, piger der er afhængige af en stærk dreng, der beskytter dem. Sten og stole der bliver smidt rundt med. Børn der er vidner, men ikke tør gribe ind. Børn, der ikke henvender sig til de voksne, fordi de har lært at det ikke nytter. Voksne der har opgivet kommunikationen med skolen af samme grund. En kommunal ledelse, der kun vil høre de gode historier!

Problemerne synes at være koncentreret til reelt gårdvagtsløse frikvarterer, samt de lærerløse “fyldtimer”, som  er indført med skolereformen i sidste år. Trods bred enighed om, at vellykket inklusion er et efterstræbelsesværdigt mål, så får sløjfningen af centerklassen med trygge rammer sin del af skylden.  Inklusionen har været for hårdhændet, og uden den fornødne tilførsel af ressourcer.

Problemet kalder på italesættelse og løsning, ikke fortielse. Her og nu, ikke om et år.

Margareta Dahlström, Borre

Kandidat for Borgerlisten (Liste Å)

Vil du vide mere, gå til Borgerlistens hjemmeside her…

vordingborg-kommune-borgerliste

Udskyd Spildevandsplanen v/ Margareta Dahlström, Borre , kandidat for Borgerlisten

lyt-til-osUdvalgsbehandling og vedtagelse af Spildevandsplan 2013-2024 bør udsættes yderligere.

Som minimum til efter det nye Byråds tiltrædelse i januar 2014. P.t. er det lagt op til hastegodkendelse lige inden Jul.

Det er godt, at Vordingborg Forsyning vil nedsætte vandafledningsafgiften til 40 kr/m3, og finansiere det gennem et langsommere kloakeringstempo. Men det handler ikke kun om tempo. Det handler også om kvalitet. Erfaringerne viser, at dårligt planlagt kloakering giver store ekstraregninger, som også skal finansieres over afledningsafgiften.

Det handler også om hensyn til borgere og virksomheder. Uigennemtænkt kloakering giver gener og kiv – og mere dårligt image.

Eksempler er der nok af: Magleby, Masnedsund, eller skel til Faxe, hvor Forsyningen står tilbage med en ekstraregning på et tocifret millionbeløb.

Også i spørgsmålet om kloakering, må kommunen lære at optræde som serviceorgan og ikke som utilnærmelig myndighed. Borgernes egne løsningsforslag skal velkomnes, ikke affærdiges som irritationsmomenter. Som regel  giver det bedre og billigere løsninger.

Margareta Dahlström, Borre

Kandidat til Vordingborg Forsyning Forbrugerrepræsentantvalg 7-20 oktober

Kandidat for Borgerlisten (Liste Å)

Vil du vide mere, gå til Borgerlistens hjemmeside her…

vordingborg-kommune-borgerliste

En spade er en spade v/ Allan Huglstad, kandidat for Borgerlisten i Vordingborg

lyt-til-osAnders Andersen (Soc.dem.) skriver i Sjællandske 4/10 om sine skoleerfaringer som ”inkluderet” kørestolsbruger og hævder, at der sparkes på et mindretal.

Men der sparkes ikke! Der er blot behov for at sige tingene i klart sprog, da velmenende politikere ikke vil fortælle sandheden om inklusionen af specialklasseelever.

Kære Anders. Du blev ikke – utryg og ensom – placeret i en klasse uden tilstrækkelig støtte. Du bed, slog og sparkede ikke læreren. Du gav ikke din sidekammerat en albue i øjet. Du forstyrrede ikke undervisningen ved at skrige, smække med døren eller kravle i vinduerne. Du løb ikke rundt på gangen eller udenfor skolen – uden hjælp.

I flere tilfælde er inklusionen lykkedes, men i mange – måske de fleste – er inklusionen en fiasko for alle: elever, specialklassebørn, lærere, politikere og folkeskolen. Regeringen mener, at 4 % skal være i specialklasser – vi har kun 1,3 %! Vi har altså puttet mange flere ud i klasserne og ofte med psykiske diagnoser.

Spørg dine venner i byrådet om stigningen i anmeldt fysisk vold mod lærere og pædagoger. Spørg også om det stigende antal elever, der flyttes til privatskoler. Og spørg så hvorfor.

Og lad os så kalde en spade for en spade!

Allan Huglstad, Vordingborg
Kandidat for Borgerlisten i Vordingborg

Vil du vide mere, gå til Borgerlistens hjemmeside her…

vordingborg-kommune-borgerliste

Skyklapper og glasøjne v/ Allan Huglstad, kandidat for Borgerlisten i Vordingborg

lyt-til-osVed skolevalgmødet i Vordingborg  8. okt. var der desværre kun få forældre, men til gengæld mange lærere. I panelet savnede man Børne- og unge-udvalgets formand og næstformand, som næppe havde lyst til at deltage.

Som forventet omhandlede debatten den delvis fejlslagne inklusion af specialklasseelever og manglende ressourcer. Og som forventet leverede byrådsmedlemmerne et uinspireret forsvar suppleret med såkaldte ”visioner”.

Højdepunktet var Eva Sommer-Madsens forslag om havregryn til eleverne – en Venstre-mærkesag? Og Jørn Rasmussen ønskede kvinderne tilbage til kødgryderne og mente, Demokratisk Alliance var Guds gave til kommunen! Oppositionen bestod af de unge kandidater fra LA, Borgerlisten og DF, der røbede større skolekendskab end de siddende politikere. Men de er heller ikke sløvet af 4 år i byrådet.

De skrækkelige eksempler på vold i skolerne prellede af på den faste stok, og et spørgsmål om hvad de ville gøre for at genoprette situationen i 2014, blev mødt med sløve øjne og undvigende svar.

Tilbage sad man med det indtryk, at kom man i byrådet, ville man få udleveret skyklapper og glasøjne, men dog med hørelsen i behold – og den vil Borgerlisten bruge til at lytte til borgerne!

Allan Huglstad, Vordingborg

Vil du vide mere, gå til Borgerlistens hjemmeside her…

Kandidat for Borgerlisten i Vordingborg

vordingborg-kommune-borgerliste

Skadelig trafikomlægning i Vordingborg v/ Bo Brebøl, Kandidat for Borgerlisten i Vordingborg – liste Å

lyt-til-osDet planlagte vejgennembrud fra Næstvedvej/Algade til Valdemarsgade er ikke til gavn for Vordingborg.

Voldsomme trafikomlægninger i en historisk bykerne er ikke længere god skik. I mange andre byer har man fortrudt tidligere tiders ødelæggende vejgennembrud. Omlægningen af trafikken fra handelsstrøget Algade til et baggårdscenter, som er blevet skrottet efter intens kritik, tyder på, at den snart afgående kommunalbestyrelse forsøger at give planerne om et rådhus- og forretningscenter bag Algade nyt liv. Til det vil de bruge 40 mio. kr. Det vil skade den rest af handel, der er tilbage i Algade, og det vil ødelægge sammenhængen i den historiske bykerne.

Der er ikke behov for vejgennembruddet, fordi Brovejen allerede eksisterer som omfartsvej. Det vil være mere fremsynet og mindre ødelæggende at bruge pengene på at forbedre adgangen via Københavnsvej og eventuelt senere ved kasernen og ved den nye Masnedsundbro.

Der er ingen grund til at demonstrere magtens arrogance. Lyt i stedet til borgerne!

Venlig hilsen

Bo Brebøl
Kandidat for Borgerlisten i Vordingborg – liste Å

vordingborg-kommune-borgerliste

PRESSEMEDDELELSE – lyttilborgerne.dk

lyt-til-osDen nystiftede, tværpolitiske Borgerlisten i Vordingborg Kommune, er nu klar med en  hjemmeside: lyttilborgerne.dk.

Borgerlisten opstiller med foreløbig 4 kandidater til Kommunalvalget, som “Liste Å”. Der er stadig plads til flere engagerede kandidater, henvendelse på mail@lyttilborgerne.dk.

Borgerlisten er opstået efter mange henvendelser fra borgere, der er utilfredse med tingenes tilstand. Den udfordring har Borgerlisten taget op, fordi vi selv er utilfredse med de gamle partiers afvisning af at involvere borgene i vigtige beslutninger. Som eksempler kan nævnes skolestrukturreformen, Kostervig-vindmøllerne og bycenterplanerne. Kommunens manglende lydhørhed over for borgernes massive og velbegrundende indsigelser resulterer i dårlige beslutninger, som yderligere forringer kommunens i forvejen svage position som bosætnings- og erhvervskommune.

Borgerlisten mener, at der er brug for et kraftigt indspark, så vi kan få gang i en sundere politisk kultur. En velfungerende kommune handler ikke om hvilken partifarve politikerne har, men om at de kan skabe gode løsninger og gode strategier, til gavn for borgerne.  Vi har ikke brug for de evindelige hovsa-beslutninger, hvor politikerne tørrer ansvaret af på dyre konsulentrapporter. Politikerne skal selv sætte sig ind i tingene, og inddrage borgerne meget tidligt i beslutningsprocesserne.

Hvor de politiske partier, og i særdeleshed flertalsgruppen, går i en stor bue uden om eksempelvis den hårdhændende inklusion af børn med særlige behov i skoleklasserne, finder Borgerlisten det vigtigt at italesætte de her ting, og ikke bedrive strudsepolitik. Et andet eksempel er kloakeringen, hvor der er brug for sund fornuft, proportionssans og hensyn til borgerne. Borgerlisten  mener, at det er vigtigt at spotte de problematikker, som har størst betydning for kommunens fremtid, og at se problemerne i en større sammenhæng.

Borgerlisten er imod yderligere centralisering, da 60% af kommunens indbyggere bor uden for købstæderne. Når vi er modstandere af nyt rådhus til 123 millioner, så handler det ikke kun om økonomisk forsvarlighed, og at der også skal være råd til ordentlige forhold på eksempelvis kommunens folkeskoler. Vores nej til nyt rådhus handler også om, at decentrale afdelinger som Teknik og Miljø i Langebæk skal bevares, så det hele ikke ligger i Vordingborg.

Kommunen skal have styr på sin egen “butik”, så vi kan udstikke den rette kurs udadtil. Der er brug for fokus og imødekommenhed over for erhvervslivet inkl. turisme. Herunder er der brug for en god og fremsynet strategi for internet og mobildækning. Vi skal gøre det der skal til for at Vordingborg Kaserne kan bevares – det giver faktisk god mening også nationalt. Hvis det lykkes, betyder det 800 arbejdspladser.  Hvis det mislykkes, er der rigeligt plads til både Rådhus og kommunens samtlige folkeskoler, og meget mere, i de velholdte bygninger!

På hjemmesiden lyttilborgerne.dk kan du læse om Borgerlistens politik. Hjemmesiden er også tænkt som en platform for dialog. Alle er velkomne til at skrive relevante indlæg.

Derudover rummer lyttilborgerne.dk en del baggrundsstof og nyheder, såvel fra officielle kanaler som via jungletrommerne. Lyttilborgerne.dk bestræber sig på at holde en god og faktuelt sober tone, dog indimellem med lidt “kant”.

Med venlig hilsen

Margareta Dahlström
Webmaster og kandidat for Borgerlisten i Vordingborg Kommune

vordingborg-kommune-borgerliste

Anders Andersen (S), anklager mig for at sparke til en gruppe af mennesker i en udsat position, ja, han anklager mig faktisk for at være et ondt menneske v/ Leif Jeberg

Leif-ProfilKære Anders Andersen (S), i dit indlæg d. 4. oktober anklager du mig for at sparke til en gruppe af mennesker i en udsat position, ja, du anklager mig faktisk for at være et ondt menneske.

Anders, du er et stærkt menneske. Vi har siddet i samme gruppe i ca halvandet år, og der har jeg lært at respektere dig som et helt menneske. Du har en ulykkelig historie, og selvom du har en funktionsnedsættelse, så ser vi det jo ikke. Du besøger Akropolis – endda på toppen, du afslår mit tilbud, når jeg vil hjælpe din kørestol gennem gruset, du afslår, at jeg skal flytte stole, når du skal til mødebordet. Du kan selv, vil selv. Men aldrig havde jeg forestillet mig, at du ville skabe tvivl om din personlige integritet, som du nu gør. Du er nu blevet politiker, Anders, og nu går du efter manden i stedet for bolden. Mht de forskningsresultater, du refererer til, har jeg i to læserbreve påpeget, at inklusionens succes har nogle forudsætninger, der ikke er opfyldt. Nu er du politiker, Anders. Og så forholder man sig ikke længere til fakta? Kære Anders, vil du vælges på medlidenhed, eller på politiske budskaber?

Se debatten i Sjællandske nedenfor, og bedøm selv, hvad der er op eller ned i debatten om inklusionen og dens politiske indførelse. Indlæggene er i omvendt kronologisk rækkefølge:

Anders kalder mig for ond

Mit svar 2 til Stella
Stella 2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mit svar til Stella

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stella Steengaard

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Leif Jeberg

18 % flere penge per elev v/ Margareta Dahlström, kandidat for Borgerlisten i Vordingborg

lyt-til-osBirgitte Steen Jørgensen (R) og Børneudvalgsformand Peter Jonassen (SF) fremhæver nu, at kommunen rent faktisk bruger flere penge per elev end før reformen.

Ganske nøjagtig 56.800 kr per elev i 2013 mod 48.000 i 2009. En stigning på 18 % per elev.

Hvordan hænger det sammen?

Oplevelsen ude i skolerne er ikke, at der er tilført flere ressourcer, men at reformen var en spareøvelse. Skolelukninger og forceret inklusion med store omkostninger for elever, forældre, lærere og hele lokalsamfund  –  og så giver vi oveni købet flere penge for det!

Tænk hvis vi havde bevaret tilbuddene til børn med særlige behov, tænk hvis vi havde bevaret Kalvehaveskolen  –  kort sagt bevaret det der virkede – og så tilført 18 % per elev! Det havde givet et løft!

Vi har brug for en straksevaluering af inklusionen, og afhjælpning af de værste utilsigtede konsekvenser. Det er ikke godt nok, at vente til skoleåret 2014/2015, som den igangsatte evaluering til 1,6 millioner kr. lægger op til.

Vil du vide mere, gå til Borgerlistens hjemmeside her…

Margareta Dahlström, Borre

Kandidat Borgerlisten

vordingborg-kommune-borgerliste

Åbent brev til kommunalbestyrelsen i Vordingborg kommune vedr inklusionsprojektet? v/Leif Jeberg, Præstø

Leif-ProfilLærere og forældre udtrykker stor bekymring over kommunens inklusionsprojekt.

Senest har Stella Steengaard, Tovholder i Børn/unge-netværket, Danske Handicaporganisationer Vordingborg refereret til Århus Universitets review af aktuelle forskningsresultater ifbm inklusion af børn med særlige behov, jf “Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen”, C. B. Dyssegaard, et al, januar 2013, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Århus Universitet.

Her beskrives forudsætningerne for, at inklusion kan få en positiv effekt på alle elevers faglige og sociale udvikling.

Når Stella Steengaard omtaler denne forskning tillader jeg mig at antage, at hun har forfægtet kravene til succes med inklusionen over for kommunen, således som de kommer til udtryk i reviewet?

Forudsætningerne kan omskrives i disse spørgsmål.

  • Hvilken efteruddannelse, har I givet lærerne ved indførelsen af inklusionen?
  • Hvilke og hvor mange ressourcepersoner med hvilke kompetencer har I tilført skolerne?
  • Hvilke særlige undervisningsmetoder er der indført overfor elever med særlige behov?
  • Hvilke interventionstiltag er gennemført til støtte for undervisningen?

Jeg forestiller mig, at kommunalbestyrelsens politikere gerne vil retfærdiggøre, at deres inklusionsprojekt ikke er et spareprojekt, og det kan jo let klares ved, at politikerne besvarer disse spørgsmål, som forskerne har fundet frem til, er helt afgørende for inklusionsprojektets suces?

Så kære politikere vil I venligst besvare disse spørgsmål, således at forældre og lærere kan forholde sig til jeres implementering af inklusionen í kommunens folkeskoler, når de går til valg til november?

Til forældre og lærere, husk ved valgmøder og lignende at forholde politikerne til disse spørgsmål.

Leif Jeberg, Præstø

Stop kommunalt hærværk og CO2 udslip! v/ Allan Huglstad, kandidat for Borgerlisten i Vordingborg

lyt-til-osBorgerlistens Vordingborg Afdeling har vedtaget følgende resolution til den kommende kommunalbestyrelse:

1. Fjern ”skildpadderne” i den østlige Algade ved indkørslen fra Nyråd. Det er kommunalt hærværk mod mennesker og biler! Hvis nødvendigt – men kun hvis nødvendigt – kan de erstattes med almindelige bil- og menneskevenlige chikaner.

”Skildpadderne” skal fjernes i januar 2014 som den første handling af den nyvalgte kommunalbestyrelse for at vise, at man lytter til borgerne!

2. Stop omlægningen af Næstvedvej til Valdemarsgade tværs gennem haver og villaer. Med stigende budgetunderskud og behov for renovering af skoler og veje har vi ikke råd til nye vejanlæg, ekspropriationer og nyt rådhus. Trafikken på Valdemarsgade er i forvejen alt for høj, og den lille rundkørsel ved dagligvarebutikkerne er overbelastet og farlig for bløde trafikanter.

3. Stands det kommunale CO2 udslip! På Ore må bilisterne hvert år køre omveje på tusindvis af ekstra km, fordi kommunen har nægtet at bidrage med lidt grus til Rosenfeldts vejnet. I Østbyen må man køre omveje, dels for at undgå ”skildpadderne”, dels fordi Møllevej er lukket. Det er større udslip, end megamøllerne i Kostervig kan spare os for!

Vil du vide mere, gå til Borgerlistens hjemmeside her…

Allan Huglstad, Vordingborg

vordingborg-kommune-borgerliste

Kasernekampen starter nu! v/ Allan Huglstad, kandidat for Borgerlisten i Vordingborg

lyt-til-osVordingborg Kaserne fyldte 100 år i år som den eneste af de mange kaserner fra 1913.

Men siden 1976 har den været lukningstruet og er hver gang blevet reddet på målstregen af tilfældigheder – nærmest mirakler. Ikke af kommunen, der først i sidste øjeblik har haft for vane at mobilisere alle gode kræfter.

I år ville forsvarschefen flytte Livgarden til Vordingborg og sælge Høvelte Kaserne, der sammen med skydebanen skulle renoveres for over 200 mill. Han fik ikke sin vilje, takket være socialdemokraterne og Lene Espersen, der støttede den konservative Allerød-borgmester.

Små 200 arbejdspladser er på vej til Jylland, og flere følger efter næste gang. I den næste byrådsperiode støbes kuglerne til forsvarsforliget, og alt tyder på, det bliver knald eller fald for kasernen.

En lukning vil glæde de partier, der går ind for centralisme. På kasernen vil der nemlig være plads til nyt rådhus, bibliotek, musikskole og alle kommunens skoler, og der vil stadig være plads ledig!

Borgerlisten har en plan for kasernens bevaring og ekstra arbejdspladser til i alt 800, ekskl. værnepligtige. Denne plan skal iværksættes 2. januar 2014 – og ikke kl. 5 minutter i 12! Denne plan fremlægger vi i næste uge.

Vil du vide mere, gå til Borgerlistens hjemmeside her…

Allan Huglstad, Vordingborg

 

vordingborg-kommune-borgerliste

Dunkelt sagt er dunkelt tænkt v/ Allan Huglstad, kandidat for Borgerlisten i Vordingborg

lyt-til-osPeter Jonassen (PJ), formand Børn og unge-udvalget, forsøger at forsvare den fejlslagne inklusion af specialklasseelever (Sjællandske 24/9).

PJ kaldet det useriøst, at jeg har trukket hans svar ud af en større sammenhæng, en opgave fra University College Sjælland.

Nu er det faktisk forfatteren, der på s. 13 trækker PJ’s udtalelser frem – formentlig fordi hun synes, at de virker afslørende. Resten er anbragt som bilag og fylder kun 4 sider – ikke 51.760 anslag, som hævdet af PJ. Interviewet er et stædigt forsvar for den hårdhændede inklusion, og bortset fra spark til DF og lidt selvpromovering, kan alt fortolkes. Dunkelt sagt er dunkelt tænkt.

Jeg forstår godt, at PJ er i defensiven. Inderst inde ved han, hvor meget han har været med til at ødelægge for børn og forældre. Derfor skal der først evalueres næste år, dvs. ingen ændringer før i skoleåret 2014/15. Det giver flere fordele: 1) Ingen dårlige nyheder under valgkampen, 2) Den nye kommunalbestyrelse skal finde pengene til genopretningen, f.eks. genansættelse af tidligere fyrede lærere og pædagoger og 3) PJ er ikke udvalgsformand.

Borgerlisten kræver kun en delevaluering af inklusionen, og det skal være i år for at begrænse skaden!

Allan Huglstad, Vordingborg

Vil du vide mere, gå til Borgerlistens hjemmeside her…

vordingborg-kommune-borgerliste

Hvem tager ansvaret v/ Allan Huglstad, kandidat for Borgerlisten i Vordingborg

lyt-til-osUndervisningsministeriet har en hjemmeside om inklusion af specialklasseelever i folkeskolen.

Man må tro, at skolechefen og formanden for Børn og unge-udvalget, Peter Jonassen, kender siden.

Klik her for at gå til Undervisningsministeriet hjemmeside…

Derfor ved de, at regeringens mål er, at andelen af elever i almindelig undervisning i 2015 skal forøges fra 94,4 % til 96,0 %. Eller sagt på en anden måde: Kun 4 % af alle elever skal blive i specialklasserne.

Vi har inkluderet 175 specialelever og har kun 55 elever på specialskolen i Kalvehave. Kommunen har ca. 4330 elever, dvs. at kun 1,3 % går i specialklasse. Regeringens krav var 4 % = 173 børn! Vi er altså langt forud for regeringens plan! Eller har vi misforstået noget?

Når vi har inkluderet langt flere specialklassebørn end krævet, må det være en spareøvelse. Medmindre vi taler om inkompetence?

Resultatet er kaos, og ingen får den undervisning, de har krav på. Samtidig flygter eleverne til privatskolerne, og vi får en opdeling i A og B-hold – med støtte fra SF og Socialdemokratiet. Er det det, vi vil?

Hvem vil tage ansvaret? Borgmesteren flygter, og Jonassen er en rar hyggepædagog, der næppe fatter omfanget af skandalen.

Der bliver meget at rydde op i efter valget.

Allan Huglstad, Vordingborg

Vil du vide mere, gå til Borgerlistens hjemmeside her…

vordingborg-kommune-borgerliste

Et spændende eksempel på en demokratimodel i en mindre tysk by

valgI den tyske by Heidelberg involverer bystyret borgerne i beslutningsprocesserne.

Ved at tage de sociale medier i brug, har politikerne involveret byens borgere tidligt i det politiske arbejde gennem Facebook og Twitter.

Embedsmændene har haft svært ved at vænne sig til, at de ikke længere skal komme med færdige forslag til politikerne, men at de skal se borgerne som medspillere, skriver Computerworld.

Værd at overveje i Vordingborg Kommune?

Læs mere her…

Rigtigt at give iværksætterstøtte KunsthalGLAS i Præstø. v/ Bo Manderup (V), Præstø

Bo-ManderupBeslutningen om at etablere KunsthalGLAS i Støberihallerne i Præstø ligger i fin forlængelse af Vordingborg Kommunes ønske om at sætte fokus på de særpræg, som fremhæver vore unikke købstæder.

KunsthalGLAS vil, med udgangspunkt i den fantastiske og unikke glaskunst af kunstnere som f.eks. Per Kirkeby og Robert Jacobsen, give offentligheden et enestående indblik i moderne, international glaskunst og formidle glaskunstens udvikling de seneste 30-40 år. Der skal lyde en stor tak til glasmester Per Steen Hebsgaard for hans enestående og spændende gave til Vordingborg Kommune af værker som han, sammen med en lang række danske og internationale kunstnere, har givet liv, takket være sin håndværksmæssige kunnen.

Det er Per Hebsgaards fortjeneste, at værkstedet i Præstø er blevet et dansk, nordisk og internationalt kraftcenter for kreativitet og innovation.

Placeringen af KunsthalGLAS i Støberihallerne vil ikke blot give disse nyt liv, men vil samtidig sikre en, efterhånden sjælden, arkitektur, der gennem restaurering og renovering vil stå som et flot udtryk for datidens industriarkitektur og bære vidnesbyrd om købstadens liv og arbejde.

En kunsthal for moderne glaskunst vil styrke en levende og stærk bymidte i Præstø og tilbyde oplevelser, som ikke findes andre steder, hverken i Danmark eller i udlandet. Kunsthal GLAS vil sætte fokus på koblingen mellem købstadens kunst og kultur og byens enestående bygningskulturarv.

Samtidig vil der kunne skabes et udstillings- og kulturrum i Præstø, hvor sidebygningerne kan rumme andre kunstaktiviteter, museumsbutik, foredragslokaler og café.

Realiseringen af KunsthalGLAS kræver støtte fra private fonde. Driften af KunsthalGLAS kan forhåbentlig blive selvfinansierende, men her og nu, er det både rigtigt og vigtigt, at Vordingborg kommune giver tilsagn om ”iværksætterstøtte” i opstartsfasen.

Bo Manderup, Præstø
Medlem af kommunalbestyrelsen (V)

Hvem skal være borgmester? v/ Allan Huglstad, kandidat for Borgerlisten i Vordingborg

lyt-til-osEn grønskolling eller en olding?

Mange stemmer på borgmesterkandidater, og spørgsmålet går på de 2 blokkes kandidater, Socialdemokratiets Martin Leider Olsen (MLO) og Venstres Knud Larsen (KL). For mange et valg mellem pest og kolera.

MLO har ingen ledelseserfaring og udtrykker sig i globale og akademiske vendinger. Han mener, det er en kvalifikation at have et billede af Stauning i stuen. Jeg har også et billede – af Lenin (på gæstetoilettet) – men det bringer mig næppe tættere på borgmesterposten.

KL har alderen imod sig, men har som borgmester demonstreret ledelse og evner til kompromis. Desværre har han ledet et parti i ørkenvandring uden det store fælles fodslag, som vi har set i sagerne om bycenter og megavindmøller. Men måske strammes holdningerne op inden valget?

De andre partier har også borgmesterkandidater, men næppe med de store muligheder. De radikale har en myndig erfaren dame, men da hun har problemer med at vælge legekammerater – og især dem, hun ikke vil lege med, nemlig DF – er hun ikke et realistisk valg.

Borgerlisten hænge sig ikke i landspolitik og blokke, men er klar til samarbejde med alle – mod passende betaling.

Der er lagt op til et spændende valg denne gang!

v/ Allan Huglstad, kandidat, Vordingborg

Vil du vide mere, gå til Borgerlistens hjemmeside her…

vordingborg-kommune-borgerliste

Beretning fra Borgerlistens byrådsgruppe v/ Allan Huglstad, kandidat, Vordingborg

lyt-til-os174 ud af 214 børn er taget ud af specialklasserne og placeret i de normale klasser. Det er 81 % – langt mere end regeringen anbefaler.

Flere af børnene har autisme og ADHD og kan ikke klare sig, og i værste fald ødelægger de undervisningen for resten af klassen.

Både Konservative og Borgerlisten kræver en evaluering nu, så kaos ikke fortsætter på 2. år. Og her kommer vi til skandalen. Peter Jonassen (PJ), SF, formand for Børne- og ungeudvalget, har udtalt sig til University College Sjælland:

Spørgsmål: Hvordan måler I, at inklusionen virker?

PJ: ”Det måler vi ikke rigtig på. Vi evaluerer i 2014, så kan vi jo se hvor mange, som er rykket over på kompetencecentret, og vil de overhovedet rykke derover, og hvordan bruger man ellers de midler, man har. Så vi kommer ikke til at måle.”

Spørgsmål: Der er ikke nogen succeskriterier?

PJ: ”Vi kan godt lave succeskriterier, men vi ved jo ikke om dem, der har været i specialklasser, om de kan blive inkluderet.”

Konklusion: Kommunen har sat et eksperiment i gang uden at vide, hvad målet er, og hvordan man måler, om det virker. Derfor vil de skubbe evalueringen til næste år. Politikerne har skabt et kaos, der truer med at tabe 6000 børn på gulvet!

Allan Huglstad, Vordingborg
Kandidat for Borgerlisten

vordingborg-kommune-borgerliste

Ja til skole. Nej til nyt rådhusv/ Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

joachim-brix-hansenDet er en hån mod især borgerne i Kalvehave og omegn, at et snævert flertal i kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune fortsat arbejder med planer om opførelse af et nyt kommunalt superrådhus/ prestigebyggeri i Vordingborg for skatteydernes penge – blot et år efter den meningsløse skolelukning i Kalvehave.

Renovér rådhuset i Vordingborg, og behold de nuværende kommunale funktioner i hhv. Stege, Præstø og Langebæk, så Vordingborg ikke suger vigtige arbejdspladser ud af disse byer.

Og kære politikere, giv Kalvehave og omegn en ny, flot skole og en lille tilhørende sportshal, nu hvor I har omdannet vores gamle skole til andet formål. Som minimum en ny skole der kan rumme ca. 150 elever til og med 5. klasse, så de ikke skal bruge op imod en time hver vej for at komme til en overfyldt skole i Stensved. Der er gode arealer omkring Kalvehave og Gl. Kalvehave til at bygge en sådan ny skole.

Børnene er vores fremtid, og forældrene har krav på en skole i et område som Kalvehave og omegn.

Gør det rigtige – drop planerne om et nyt superrådhus én gang for alle, og byg en ny skole i Kalvehave i stedet!

Ps. Jeg er selv barnløs.

Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

oooOoo

Vogterne kritiserer i en kommentar til dette indlæg borgmester Henrik Holmers uhyrlige udtalelse i Sjællandske således:

“På et tidspunkt tidligere i år tog Vordingborgs borgmester Henrik Holmer til genmægle i Sjællandske på en kritik fra erhvervslivet. Erhvervslivet havde kritiseret kommunens lukning af skoler. Hr Holmer svarede, at skoleområdet var politikernes ansvarsområde, og det skulle erhvervslivet bare ikke blande sig i.”

En sådan kritik skal naturligvis dokumenteres, hvilket er sket herunder:

Borgmester Henrik Holmer om erhvervspolitik – Sjællandske april 2013

Er du for eller mod megamøller på land? v/ Leif Jeberg

Skriget-kaempevidmøllerEt billede siger som bekendt mere end 1000 ord.

Vogterne går ind for vedvarende energi, men under ingen omstændigheder for mega vindmøller på land, som forpester livet for mennesker, forringer deres boliger, skæmmer den natur, som vi, der har søgt naturen og freden på landet, værdsætter meget højt.

Tænk lige over, hvor de politiske klimafanatikere selv bor, som vil sprede disse monstre ud over vores smukke land, mens de selv sidder beskyttet med deres regneark bag deres skriveborde i fred og ro.

Disse megamøllers skadevirkninger på mennesker og dyr er ikke udforsket, og det besynderlige er, at disse politiske klimafanatikere i Vordingborg kommune (læs flertalsgruppen, dvs konservative, radikale, socialistisk folkeparti og socialdemokraterne) faktisk ved, at megamøllernes økonomiske effektivitet – investeringsmæssigt som samfundsøkonomisk – er elendig på land.

Det blæser ganske enkelt ikke nok i DK på land – det er gør der til gengæld på havet.

Jammen, vil nogen sikkert spørge, hvorfor vil private investorer så alligevel investere i disse megamøller?

Ganske enkelt, fordi klimafanatikerne på Christianborg yder et økonomisk tilskud til disse mega mølleprojekter.

Det er altså dig og mig, der finansierer disse projekter, og det er også os, der skal leve med ulemperne.

Vil du vide mere, så læs denne rapport:

Monster Moellerne kommer

Hav-vind-1

Politikere og embedsmænd! v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenEt stykke tid efter jeg i sin tid var blevet valgt ind i Vordingborg Kommunalbestyrelse for Enhedslisten, kom der en invitation fra Kommunernes Landsforening til et kursus for nye kommunalpolitikere.

Tre dage på et kursuscenter, men desværre til en pris af 7.000 kr., så det opgav jeg hurtigt at tænke på. Men nogen tid efter kom jeg i snak med en af de mere rutinerede politikere, som med det samme sagde, at det ville jeg da få betalt af kommunen. Så langt om længe kom jeg af sted på dette kursus, som blev ledet af to kommunaldirektører i en grad, så det til tider havde karakter af et dressurkursus.

Til eksempel fik vi indskærpet, at vi som menige politikere aldrig på egen hånd måtte henvende os til en embedsmand på rådhuset, eller opsøge en kommunal institution, uden først at have indhentet en tilladelse fra enten en udvalgsformand eller borgmesteren som så først, gætter jeg på, skulle spørge den eller dem, jeg ønskede at opsøge. Det var jo så tilpas snørklet og besværligt, at jeg aldrig lærte mere at kende til rådhuset, bortset fra et par mødelokaler, end enhver, der besøger Borgerservice samme sted.

Og det samme gælder de fleste institutioner, som i dag er et lige så lukket land for mig, som da jeg startede som politiker. Efter hvad jeg har fået oplyst, går reglen også den anden vej, så en embedsmand eller en leder af en institution heller ikke må tage kontakt til en menig politiker. Så den dialog på gulvet, den åbenhed og tillid og dermed det flow over arbejdet i kommunen til gavn for borgerne, det er i dag henvist til de lukkede udvalgsmøder, sammen med en ledende embedsmand fra administrationen.

Bent Jørgensen, Møn

Brevstem NU! v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenEn god ting kan ikke gøres for tidligt, og fra den 22. august var det muligt at brevstemme i Borgerservice.

Dårligt vejr på valgdagen den 19. november, og andre gode undskyldninger, bør således ikke forhindre, at vi får en høj stemmeprocent i Vordingborg Kommune. Selvom kandidatlisterne ikke er indleveret endnu, er det ydermere muligt også at stemme personligt, når man brevstemmer.

Så efter at have skrevet partinavnet, skriver man kandidatnavnet, hvis man ønsker at stemme personligt. Kandidatnavnene kan du finde på partiernes hjemmesider, for mon ikke de fleste har fået det på plads. Du kan til eksempel gå ind på: vordingborg.enhedslisten.dk, hvor du både finder vores valgprogram, samt præsentation af vores 6 kandidater med foto.

God fornøjelse og husk at fortæl, især de unge, hvor nemt det er at stemme allerede nu!

Bent Jørgensen, Møn

Åbent brev til medlemmer af Vordingborg Kommunalbestyrelse vedrørende Vordingborg Kommunes tilladelse til at opføre et hotel i Stavreby landsby. v/ Eivind Sveinbjørnsson, Stavreby

stavrebyEivind Sveinbjørnsson bestrider lovligheden af, at kommunalbestyrelsen ifbm vedtagelsen af den nye kommuneplan nu for 3. gang søger om godkendelse/skabe rammer for et hotelprojekt i den lille landsby, Stavreby, på Jungshoved.

Klik herunder for at læse hele brevet:

Åbent brev til Vordingborgs kommunalbestyrelse

Hvis de gamle partier havde lyttet til borgerne, ville en Borgerliste aldrig have set dagens lys v/ Leif Jeberg, Præstø

Borgerlisten-sjallandske-14-sep-2013Borgerlisten er en realitet.

Den er fri af gamle partiers historiske spændetrøjer, der får de enkelte politiker til at se Vordingborg kommune med et filter for øjnene – de ser lokalsamfundet som en partipolitisk konstruktion, og ikke som en vidunderlig forskellighed af borgere, som vil lokalsamfundet som et alternativ til en centralistisk gang kassetænkning koncentreret om gamle industri dogmer forankret i stordrift på mennesker, som forventes at opføre sig som maskiner.

Borgerliste tilstræber ikke museums tilstande i kommunen, men anser værdier som livskvalitet, natur og forskellighed som værende styrende for den effektivitet, en kommune naturligvis skal drives efter.

Klik herunder og se Sjællandskes omtale af Borgerlisten og dens kandidater.

Leif Jeberg

Sjaellandske præsenterer Borgerlisten 14 sep 2013

Pressemeddelelse: Borgerliste dannet i Vordingborg Kommune

lyt-til-osDe mange kommunale hovsabeslutninger og en elendig dialog mellem embedsmænd, politikere og borgere har fået os op af stolen. Borgerlisten stiller op til kommunalvalget 19. november med foreløbig 4 kandidater.

Borgerlisten er tværpolitisk og vil ikke føre blokpolitik. Vi vil søge maksimal indflydelse ved at være tungen på vægtskålen, når der skal vælges borgmester.

Borgerlisten vil arbejde energisk for en kulturændring i kommunen. Vi ønsker sund fornuft – ikke konsulent-rapporter. Vi ønsker mindre centralisering og mere dialog og nærdemokrati og styrkelse af lokalrådene. Vi ønsker en kommune, hvor alle købstæder er ligeværdige, og hvor der tages særlige hensyn til problemerne i landdistrikterne. Politikerne og embedsværket er vore tjenere – ikke vore herrer.

Borgerlisten siger nej til kæmpevindmøller på land og nyt rådhus. Vi vil stoppe kaos på skolerne. Kloakeringsplanerne skal revideres, så der tages hensyn til husejernes økonomi. Alle skal have lige adgang til internet og telefoni. Der skal lyttes til erhvervslivet, og turisterhvervet skal styrkes. Vi har en plan, der bevarer Vordingborg Kaserne, endda med flere arbejdspladser, og den skal sættes i værk nu.

De 4 kandidater er:

Allan Huglstad, forfatter, selvstændig erhvervsdrivende, major, Vordingborg.

Margareta Dahlström, farvehandler, Borre.

Dorte Bækhave, folkeskolelærer, Vordingborg.

Bo Brebøl, selvstændig erhvervsdrivende, agronom, HD i organisation, Langebæk.

NB! Borgerlistens hjemmeside er under udarbejdelse, og vil være klar om kort tid. Her vil du kunne se, hvad Borgerlisten vil, og hvem kandidaterne ved valget er? Når siden er klar vil vi linke til den her.

Kandidaterne har tilsammen en stor viden og erfaring indenfor ledelse, økonomi, undervisning/læring, erhverv, turisme, landbrug, natur, miljø og skolestruktur. Alle kandidater er vant til at arbejde med komplekse problemstillinger og bruge den sunde fornuft og er dermed godt rustede til at styre Vordingborg Kommune.

– Og der er stadig plads til nye engagerede kandidater

Yderligere oplysninger: Allan Huglstad, mobil 2830 6447, huglstad@youseeme.dk

Vil du vide mere, så følg Borgerlisten på dens hjemmeside: klik her…

vordingborg-kommune-borgerliste

Nu kan det kun gå fremad! v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

lyt-til-osFra Holmegård til Kastrup Mose hænger de sydsjællandske kommunalpolitikere fast i mosedyndet, når det gælder erhvervspolitik.

Værst står det til i Vordingborg, der i Dansk Industris undersøgelse dumper som Danmarks dårligste erhvervskommune.

Flertalsgruppen – og da især den ansvarlige borgmester gennem 8 år, Henrik Holmer – har som sædvanlig 117 undskyldninger. Samtidig forsøger borgmesteren at skyde budbringeren og så tvivl om undersøgelsens rigtighed – en almindelig taktik, når man ikke vil indrømme sine fejl.

Meget tyder på, at bundplaceringen især skyldes småting, der ikke bliver løst af kommunen, og som derfor udvikler sig til store irritationsmomenter. Hvis det havde været i militæret, ville en lodret ordre til embedsværket om at være servicemindet som regel være nok. Jeg har dog selv som kommunal chef erfaret, hvordan ”rockwool” og ”som vi plejer” hindrer og sinker kommunikationen, så her skal mere til. Hvis såvel borgmester som chefer hverken har lederuddannelse eller -erfaring, bliver det endnu sværere. Som borgmester ville jeg sige til virksomhederne: Ring til mig, og jeg vil personligt tage mig af sagen – hvilket råd hermed videregives. Det er min erfaring, at en kortslutning af kommandovejen og et spark på rette sted kan gøre underværker.

Borgerlisten vil først og fremmest arbejde for en KULTUR-ændring i byrådet og embedsværket. Der skal lyttes til erhvervslivet! Dette skal udmøntes i en imødekommende og hurtig sagsbehandling. Der skal være en indlysende fordel ved at drive virksomhed i vores kommune. Det skal være nemmere og billigere end i de kommuner, vi konkurrerer med. Planloven skal udnyttes til det yderste – vi skal ikke være klassens duks – og især skal der gives bedre muligheder for erhverv i landdistrikterne. Vi skal tage alle relevante midler i anvendelse for mindst at komme i den bedste tredjedel inden for næste byrådsperiode. Fra nu af kan det kun gå fremad!

Allan Huglstad, Vordingborg
Kandidat for Borgerlisten (Liste Å)

vordingborg-kommune-borgerliste

Krigens første offer v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

lyt-til-osKrigens første offer er sandheden. Det gælder også kampen om vælgerne i Vordingborg Kommune.

I den milde ende jonglerer man nu med små priser for et nyt rådhus. Først kostede det 123 mill – nu er prisen nede på 94 mill.! Og en renovering er – ifølge Socialdemokratiet – oppe på over 50 mill. i stedet for 38 mill.

Ved Valgmødet på Kalvehaveskolen 10/9 var alle partier enige om at udskyde opstilling af vindmøller – i hvert fald i 2 år – selvom flertalsgruppen + Venstre officielt siger JA. Men man kan jo gå tilbage til sit oprindelige standpunkt efter 19. nov. Det gør Ib Johansen (Soc.dem.) allerede i Sjællandske 12/9, hvor han også bilder læserne ind, at vi er bundet af Christiansborg. Sludder og vrøvl – miljøministeren har jo netop sagt, at kommunerne ikke er forpligtede. Mange har da også sagt nej, f.eks. Roskilde, Tønder og Haderslev, men i Vordingborg træder man vande.

På den anden side af byrådssalen er de lige så gode – eller dårlige. Venstres Eva Sommer-Madsen forsøger 7/9 i Sjællandske at bagatellisere inklusionen af specialklassebørn i klasserne. Eksempelvis påstår hun, at Svend Gønge Skolen ligger på gennemsnittet. Det rigtige tal er 7,2 % inkluderede specialklassebørn, medens de andre skoler ligger mellem 0,7 og 6,3 % med Møn som den værst ramte. Samtidig har fru Madsen misforstået noget, idet hun kun skriver om ekskluderede elever – og dermed er forvirringen total.

Men det er da også svært med de fremmedord.

v/ Allan Huglstad, Vordingborg
Kandidat for Borgerlisten (Liste Å)
vordingborg-kommune-borgerliste

Kostervigvindmøllerne udsat til 2015 v/ Margareta Dahlström, Borre

lyt-til-osSkal man tro politikernes tilkendegivelser i øjeblikket, så er en eventuel vedtagelse af Kostervigvindmøllerne  og i det hele taget kæmpevindmøller til lands i Vordingborg Kommune udsat til 2015 – hvor resultatet af Sundhedsministeriets undersøgelse af helbredseffekter foreligger.

Til debatmødet i Kalvehave Skole tirsdag den 10. september  arrangeret af Landsbyforum svarede politikerne på mit direkte spørgsmål, enten “nej” eller “afventer undersøgelsens resultat før vi tager stilling”. Sidstnævnte svar kom fra SF (Michael Juliussen), V (Henning Larsen), S (Martin Leider Olsen) og R (Birgitte Steen Jørgensen).

Det er glædeligt, at Vordingborg Kommune hermed slutter sig til de fornuftige kommuner, som også afventer undersøgelsen før man eventuelt giver tilladelser.

Mht Kostervigmøllerne  er der jo yderligere den realitet, at Naturstyrelsen stadig opretholder sit veto, så længe ansøger ikke kan dokumentere, at beskyttede arter ikke tager skade.

Er det ikke på tide at Kostervig-planerne skrinlægges definitivt? Så der ikke løber flere udgifter på til yderligere sagsbehandling. Gad vide hvor mange skattekroner der allerede er brugt?

Måtte kommunens lære af Kostervigsagen m.fl. blive, at man så at sige ikke skal bygge kolosser på lerfødder, altså igangsætte store projekter på et for løst grundlag.

I mellemtiden: Bliv ved med at minde politikerne om dette løfte både før og efter valget!

Margareta Dahlström, Borre
Kandidat for Borgerlisten (Liste Å)

vordingborg-kommune-borgerliste

Borgerlisten i Vordingborg Kommune siger nej til valgforbund v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

lyt-til-osBorgerlisten i Vordingborg Kommune har i de sidste par uger været bestormet med tilbud om valgforbund, men har efter moden overvejelse valgt at stå udenfor.

Borgerlisten er klar over, at dette kan resultere i overskydende stemmer, som ikke kan overføres og udnyttes af andre partier. Vi er også klar over, at dette vil blive udnyttet i valgkampen og betegnet som ”stemmespild” af andre partier, der ikke er begejstrede for en ny konkurrerende liste.

Vi ved, at mange vælgere er så partipolitisk trætte, at blå og rød blok hænger dem langt ud af halsen – og vi vil ikke bidrage til denne politikerlede. Mange vælgere ønsker et alternativ – og det vil Borgerlisten give dem.

Borgerlisten er tværpolitisk og vil ikke føre blokpolitik. Vi vil ikke have hverken et blåt eller rødt image – hvilket vi risikerer ved at indgå valgforbund.

Vi vil ikke risikere, at en socialdemokratisk stemme på os havner i Liberal Alliance eller en stemme fra Venstre ender i Enhedslisten. Vi ønsker ikke, at en vælger, der går ind for decentralisering og dialog, stemmer på os, men risikerer at stemmen går til en ekstra kandidat hos SF eller Konservative, der står for de modsatte synspunkter. Vi ønsker ikke, at en vælger, der er imod vindmøller, bycenter og nyt rådhus, skal se sin stemme anvendt til hjælp for en kandidat, der arbejder for det modsatte.

Derfor indgår vi ikke valgforbund med hverken rød eller blå blok. Det giver Borgerlisten troværdighed som repræsentant for en fri, tværpolitisk lokalt orienteret linje.

Borgerlisten har en vision og nogle værdier, der ikke deles af andre partier. Det gør os til noget enestående, og det tror vi, vælgerne kan se.

Allan Huglstad, Vordingborg

Kandidat for Borgerlisten (Liste Å)

vordingborg-kommune-borgerliste

Bedre veje i Vordingborg Kommune, tak v/ Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

joachim-brix-hansenSom mange nok sørgeligt har erfaret, så er Vordingborg Kommune desværre begyndt at lægge en ny, meget støjende belægning på kommunens veje inkl. de store, stærkt befærdede landeveje.

Den såkaldte OB (overflade-behandling) er en meget støjende vejbelægning – primært bestående af granitskærver (knuste sten) – som er til stor gene for både bilister, cyklister, løbere/ fodgængere og beboere langs vejene.

Rullemodstanden er større end ved almindelig asfalt til skade for miljøet, idet bilerne bruger mere brændstof – i tillæg til at der er meget mere støj fra vejen inde i bilerne og meget mere støj langs vejene – til skade for beboerne langs vejene. For cyklisternes vedkommende er rullemodstanden også større, og risikoen for styrt er større pga. løse småsten mv., og selve skaderne ved styrt er langt alvorligere end normalt, da OB’en nærmest kan flænse huden. For løbernes og fodgængernes vedkommende er risikoen for at få løse småsten i hovedet markant større end ved almindelig asfalt. Den nye OB slider desuden mere på bilernes dæk og på sneplovene om vinteren end almindelig asfalt – med større udgifter til følge.

Vi borgere må så vidt muligt undgå, at kommunen systematisk ødelægger vejene med den type billig (dårlig) belægning – især på de store, stærkt befærdede landeveje. Ellers vil det bare føre til endnu mere fraflytning og forfald, og kommunen vil i endnu højere grad end nu fremstå som en fattig udkantskommune, hvor der ikke er råd til ordentlige veje. Især bilejerne, som hvert år betaler mange milliarder i afgifter, fortjener bedre.

Derfor – bedre veje i Vordingborg Kommune, tak!

Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

Pedro du er dum. v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadI en sydamerikansk bananrepublik var diktatoren og hans chauffør Pedro på rundtur i landet.

Pedro foreslog, de skulle se, hvordan det stod til i skolerne, mens diktatoren hellere ville besøge fængslerne. Diskussionen sluttede med diktatorens belæring: “Jamen Pedro, nu er du dum. Vi skal jo aldrig i skole igen.”

Dette synes at være logikken i den lokale banankommune. Kun Borgerlisten har krævet en øjeblikkelig evaluering af inklusionen af specialklassebørn, mens en mur af kyniske og ufølsomme byrådsmedlemmer først vil evaluere til næste år. De kan højest svinge sig op til at give sølle 1,6 mill. kr ekstra i 2014 – hvor problemløsningen er blevet sværere og dyrere.

Vore politikere nægter at se i øjnene, at de ekskluderer hovedparten af de normalt fungerende elever fra kommunens ”folke”-skoler. En mor til 2 børn skriver således til mig:

”Min datter, som før var meget velfungerende og klassens dygtigste og glædede sig til undervisning hver dag, har nu givet op. Hun forventer ikke at modtage en fornuftig og kvalificeret undervisning mere. For hende er skolen blevet et fagligt tidsspilde i kombination med et socialt usikkert miljø.

Ingen sætter fokus på, at de dygtige, stille, velfungerende eller ambitiøse elever ekskluderes, og at mange inkluderede specialbørn fylder så meget, at det svarer til, at man bare har smidt normalbørnene ned i specialklasserne. Når specialklassebarnet skriger 5-10 gange hver time eller smækker med døren, så sidder 24 elever og venter og får ikke den undervisning, de har krav på.

Skal man vurdere den inkluderende skole, må man også lytte til dem, som er ekskluderet, da det i høj grad også er os, som har problemet. Vi har en skole, som må afskrive normalbørnene, fordi ressourcerne hvert 5. minut må bruges til brandslukning. Her bebrejder jeg bestemt ikke lærerne, som gør en enorm indsats. Og slet ikke specialbørnene og deres forældre, som har mistet den kvalificerede hjælp, de burde have krav på.”

Lyt til Borgerne!

Allan Huglstad, Vordingborg

Så sig dog nej! v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadAlliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig har sendt brev til alle kandidater til kommunalvalget.

I brevet efterlyser Alliancen kandidaternes og partiernes holdning til kæmpelandvindmøller. Et af valgkampens vigtige spørgsmål, da den nye kommunalbestyrelse skal sige ja eller nej allerede til næste år.

Borgerlisten siger nej til kæmpevindmøller, uanset hvor de står i kommunen. Projektet i Kostervig på Møn hører til blandt de værste vindmølleprojekter i landet. Det går helt til kanten vedr. støjbelastning og over grænsen for skyggekast, og Naturstyrelsen har tilmed fastholdt sin indsigelse hele 3 gange! Møllerne er et stort indgreb i landskabet til skade for turismen. Mange beboere vil søge væk, og huspriserne vil falde gevaldigt – og enhver kan tænke sig til, hvilke personer, der vil flytte ind i de billige boliger. Det er næppe nogen, der vil berige kommunen hverken på den ene eller anden måde. De eneste, der vil blive rige, er investorerne og godsejeren på Marienborg – og det for vore skattekroner!

Tilmed er der en undersøgelse i gang vedrørende de helbredsmæssige konsekvenser af vindmøllestøj, hvor resultatet foreligger i 2015. Alene dette skulle være argument nok til at klappe hesten de næste par år.

Kommunerne er ikke forpligtede til at sætte vindmøller op, og flere kommuner har da også sagt nej eller valgt at udskyde planlægning og opstilling. Hvorfor er vores byråd så sendrægtigt? Kan politikerne ikke tænke selv? Følger de slavisk partidisciplinen? Eller er der politikere, der personligt er fedtet ind i investeringer og aftaler, som borgerne ikke kender til?

Hvorfor vil Vordingborg Kommune være klassens duks? Træd dog i karakter og sig NEJ!

Lyt til borgerne.

v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Kommnevalg 2013: Flertalsgruppen i kommunalbestyrelsen udviser en utrolig uansvarlighed! v/ Leif Jeberg, Præstø

Leif-ProfilDen 29. august blev der indgået et budgetforlig for 2014.

Her budgetteres der med en forøgelse af kassebeholdningen med 14,4 mio kr. Men Sjællandske oplyser i dag, at dette overskud nu er reduceret til et underskud på 4 – 5 mio kr pga ændringer i tilskud fra staten.

Sådan kan det gå, når (u)ansvarlige ledere baserer deres indtægtsgrundlag på tilskud, man ikke selv kontrollerer. Danmarkshistorien er fyldt med eksempler på virksomheder, der er gået konkurs, fordi indtægtsgrundlaget blev holdt kunstigt oppe på tilskud, der ikke var begrundet i virksomhedernes egne aktiviteter.

Nu er en kommune ikke en virksomhed, men grundlæggende er det usundt og en sovepude for ledelsen osse i en kommune, hvis indtægter og udgifter ikke afstemmes med kommunens aktivitetsniveau.

Når vogterne beskylder flertalsgruppen for at være økonomisk uansvarlig, skyldes det i dette tilfælde, at flertalsgruppen ønsker at bygge et spritnyt rådhus. Det har som en direkte konsekvens, at der i budgettet for de kommende 4 år er afsat 93,9 mio kr til dette rådhus. Uansvarligt, når det er dokumenteret, at bla skoleområdet er fuldstændigt nødlidende pga manglende vedligeholdelse af deres anlæg.

Det skal bemærkes, at Venstre og DF ikke har tilslutte sig bygningen af et ny rådhus. I budgetforliget noteres det særskilt:

  • Venstres tilslutning til budgettet omfatter en fremtidssikret løsning på kommunens administrationsbygninger i Stege, Præstø og Vordingborg, men ikke investeringer til et nyt Rådhusbyggeri. Venstre ønsker at renovere eksisterende rådhus og ønsker at den afledte mindreudgift i stedet anvendes til f.eks. svømmehal eller andre idrætsfaciliteter.
  • Alle partier anerkender behovet for at sikre et godt arbejdsmiljø i administrationsbygningen i Vordingborg. Dansk Folkeparti ønsker ikke at placere rådhuset i midtbyen, som er flertalsgruppens forslag og også er den placering, som er beskrevet i kommuneplanen.

Et nyt rådhus er tillige et eksempel på den centralisering, som flertalsgruppen tilsyneladende har som et primært politisk mål, og som uomtvistelig vil føre til udsultning af lokalområderne i kommunen.

Der skal ikke herske tvivl om, at Vogterne er dedikerede modstandere af disse centraliseringsbestræbelser.

Husk dette ved kommunalvalget,

Leif Jeberg

Du kan hente budgetforligsteksten her:

Budgetaftale 2014

Bedre sent end aldrig v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadI sidste uge forlød det, at de konservative vil have hele spildevandsplanen revurderet.

Den blev ellers vedtaget i 2009 med de konservatives støtte, og siden har det ikke skortet på kritik, især fra Østmøn. Her har kloakeringen medført en økonomisk belastning, der ikke står mål med ejendomsværdien, og som gør det umuligt at sælge og lokke tilflyttere og virksomheder til. Men i de øvrige landdistrikter skal kloakvand og regnvand også adskilles, hvilket koster 850 millioner og en stor ekstraregning til lodsejerne.

Det er Thomas Christfort og Søren Nybo, der nu indleder et frontalangreb på spildevandsplanen og kræver, at den revurderes både med hensyn til økonomi og miljøeffekt. Med mindre end 3 måneder til valget, kan man let få den tanke, at det kun er valgflæsk og varm luft, der lukkes ud. Her tæller det dog med, at Søren Nybo støtter forslaget og dermed indrømmer, at han har medvirket til en hovsabeslutning. Nybo, der stiller lighedstegn mellem nærdemokrati og lefleri, har i sin (alt for) lange byrådsperiode sjældent indrømmet en fejl. Derfor tror jeg, at det konservative udspil er ærligt.

I den rige Hørsholm Kommune har man droppet kloakplanerne for 370 meget dyre villaer, fordi det ville blive alt for dyrt for kommunens fattige millionærer. Den samme mulighed foreligger i vor kommune, hvor der er lidt længere mellem millionærerne. Vi behøver ikke at være klassens duks!

Borgerlisten er enig med de konservative. Vi kræver mere tid til grundig sagsbehandling og inddragelse af borgerne ved planlægning og udførelse af de kommende kloakeringer. Spildevandsplanen skal sættes i bero, indtil vi er sikre på, at vi har den bedste og billigste løsning, der tilgodeser både lovgivning og borgere. Samtidig skal kloakplanerne koordineres med nedlægning af , så hele kommunen dækkes med kommunikation på lige vilkår. Alle – også på Østmøn – skal have lige adgang til internet og telefoni.

Hvad siger de andre partier?

Allan Huglstad, Vordingborg

Kære kommunalbestyrelsesmedlem/potentielle kommunalbestyrelsesmedlem, Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig

Tone-Brix-HansenAlliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig ønsker at gøre jer opmærksomme på, at vi vil have fokus på bl.a. nedenstående emner i forbindelse med den nært forestående valgkamp.

På vegne af naboerne til de evt. kommende vindmøller i kommunen, og alle andre borgere, vil vi søge at få en afklaring omkring kandidaternes holdninger til opstilling af kæmpevindmøller i kommunen inden valget.

Siden høringsperioden for projektet ved Kostervig udløb i juni 2012, er der kommet nye momenter til af væsentlig karakter, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne må forholde sig til:

  • Ved samråd i uge 26 udtalte både Sundhedsministeren og den fungerende Miljøminister, at man ikke er i besiddelse af viden om de helbredsmæssige konsekvenser af vindmøllestøj.  Der vil derfor blive iværksat en undersøgelse af sammenhængen, og resultatet af undersøgelsen forventes at foreligge i 2015 (se evt. indslag fra TVSyd på www.stopkostervig.dk).
  • En undersøgelse udført af Jysk Analyse i efteråret 2012, betalt af vindindustrien, omfattende samtlige møller over 120m højde, der har stået i landet i mere end 1 år, har vist at for naboer som bor mellem 4 og 6 gange møllehøjden (op til ca. 750 m), er 53% generede af vindmøllestøjen, og 29% har søvnforstyrrelser.  Selv på 2 km afstand oplever hele 20% lavfrekvent støj.

Kostervig

  • Under samrådet udtalte den fungerende Miljøminister at kommunerne ikke er forpligtede til at sætte møller op.  Venstres Hans Christian Schmidt har efterfølgende valgt at formulere det sådan, at kommunerne opstiller vindmøller fuldt og helt på eget ansvar.
  • Venstre har officielt udtalt, at der på Christiansborg arbejdes for en helt ny vindmøllebekendtgørelse, som i større grad beskytter naboerne. En holdning som bakkes op af Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
  • Flere og flere kommuner i Danmark vælger nu at sige nej eller at udskyde planlægning og opstilling af vindmøller.  Senest har Roskilde, Tønder og Haderslev kommuner sagt nej tak pga. usikkerhed om helbredseffekter.

Specifikt for projektet ved Kostervig:

  • Projektet vil berøre ca. 160 husstande eller knapt 400 personer indenfor en radius på ca. 2 km.
  • Ca. 98% af disse husstandene har skrevet under på, at de ikke ønsker at der stilles møller op.
  • 1.200 personer skrev personlige indsigelser mod projektet.
  • Projektet går helt til grænsen hvad angår støjbelastning hos naboerne, og over den anbefalede grænse hvad angår skyggekast hos naboerne.
  • En af møllerne forudsættes støjdæmpet, for overhovedet at kunne stilles op.  Med den nuværende bekendtgørelse har kommunen ingen reel mulighed for at kontrollere, at møllen også kører i støjdæmpet modus.  Vi vedhæfter et brev fra Holbæk Kommune som illustrerer de udfordringer en kommune kan løbe ind i desangående. Hent brevet nederst i dette dokument.
  • Vindmøllerne vil påvirke områdets attraktivitet og boligpriserne negativt, og vil bidrage til øget fattigdom og øget fraflytning fra området.
  • Vindmøllerne repræsenterer et stort indgreb i landskabet omkring Bøgestrømmen og vil forstyrre det smukke kystlandskab som er Møn-Sydsjællands største aktiv.
  • Vindmøllerne kan forventes at påvirke turismen negativt.
  • Møllerne vil påvirke negativt de fredede dyre- og fuglearter, som danner grundlag for udpegelsen af de to Natura2000 områder, som ligger helt op til vindmølleområdet.  VVM redegørelsen har været af meget ringe kvalitet og har undladt at drøfte de problematiske aspekter omkring vindmøllernes påvirkning af fredede dyre- og fuglearter.  Naturstyrelsen har fastholdt sin indsigelse mod projektet tre gange.
  • Man kan som borger undre sig over, hvor mange forsøg vindmølleopstillerne får på at skrive sig rundt om lovgivningen, inden politikerne aktivt forholder sig til projektet.

I Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig håber vi meget, at den kommende kommunalbestyrelse vil tage den nye viden om at mere end halvdelen af de mennesker som bor som naboer til vindmøllerne vil føle sig generede af vindmøllestøjen, at en tredjedel af naboerne vil få søvnforstyrrelsen, og at vi i øjeblikket intet ved om de helbredsmæssige konsekvenser.  Om to år vil den forestående undersøgelse formentlig have givet os mere viden herom.  Stiller man vindmøller op i kommunen under disse nuværende forudsætninger, pådrager man sig et meget stort ansvar.

Venlig hilsen
Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig
Rigmor Nielsen
Erik V. Nielsen
Otto Juhlin
Tone Brix-Hansen

Holbæk Kom revideret referat

Er der flere lokalplaner for samme område? v/ John Kreiner, Præstø

John-Kreiner-PrastoFørst vil jeg udtrykke min glæde over, at politikerne i Vordingborg kommune har afvist Faktas planer om byggeri af et discount-supermarked på Jernbanevej i Præstø mellem den gamle stationsbygning og Uno X.

Bare tanken om at lægge et supermarked på Præstøs formentlig mest attraktive grund er i sig selv absurd.

Men mere absurd er det at læse om den kommunale forvaltnings begejstring for idéen – og senere skuffelse over politikernes afslag i Sjællandskes netavis.

– Afslaget kom meget overraskende. Forvaltningen var jo begejstret for ideen om at bygge ved fjorden, men det var politikerne ikke (…), siger Lars Møller fra udviklingsselskabet Lassen og Møller.

Arkitekt og planlægger i Vordingborg kommune Anne-Line Møller bekræfter, at forvaltningen ikke kunne gå ind for et andet forslag fra Fakta, nemlig på Ny Esbjergvej. Dette ville være i strid med planloven.

(…) Derimod må den gerne ligge i centerområdet (på Jernbanevej, red.), der er udlagt til detailhandel, (…), siger Anne-Line Møller, arkitekt og sagsbehandler i kommunen.

Det rejser spørgsmålet, om kommunens planlæggere arbejder ud fra andre lokalplaner, end de planer, borgerne kan finde på internettet?

Den gældende lokalplan, Lokalplan nr. 52 for Kystområde Nord fra maj 2002, siger i §3, Områdets anvendelse, bl.a.:

”Anvendelsen af område B1 (den ønskede grund, red.) fastlægges til boligformål, ca. 20-25 boliger i form af rækkehus/købstadsbebyggelse”

Ikke et ord om detailhandel.

Samtidig er det i direkte modstrid med lokalplanen for området, Lokalplan C 16.05, som den er beskrevet i forslaget til ny kommuneplan (2013-2025), der arbejdes med i øjeblikket. Den siger bl.a. om Centerområde Jernbanevej:

”Centerområde til liberale erhverv, offentlige formål, friareal samt boliger. Der må ikke etableres detailhandel samt fremstillingserhverv.”

Der må IKKE etableres detailhandel..!

Noget kan tyde på, at der må foreligge flere lokalplaner for dette område, siden forvaltningen kan blive skuffet over, at den kendte lokalplan følges.

Venlig hilsen

John Kreiner, Præstø

Shoppingcenter spøger stadig v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadKommunen har nu udsendt en hvidbog vedrørende høring om Kommuneplan 2013 med administrationens bemærkninger og anbefalinger til ændringer. Som ventet er der kun tale om småjusteringer, som politikerne nu skal tage stilling til.

Det kommer heller ikke uventet, at embedsfolket – der ikke påvirkes af folkestemningen, men anbefaler hvad flertalsgruppen ønsker – fastholder et bycenter i Vordingborg til skade for handelen i alle 3 købstæder. Af svaret fremgår: ”Derfor bør planerne for et butikscenter fortsat være til stede i helhedsplanen såvel som i kommuneplanen, hvis muligheden byder sig på et senere tidspunkt”. Hvis dette vedtages, er vi altså lige vidt, og kampen kan fortsætte. Men forhåbentlig siger Venstre, DF og Radikale nej. Hvis Konservative tilmed vil gribe den sidste chance til at støtte deres kernevælgere i handelsforeningerne og vise, at de stadig er et borgerligt parti, kan vi måske én gang for alle aflive dette spøgelse af et shoppingcenter.

Tilsvarende med omlægningen af Næstvedvej til Valdemarsgade tværs gennem haver og villaer. Da politikerne godkendte forslaget, var der kun én begrundelse: den øgede trafik til og fra shoppingcentret. Nu er argumentationen ændret til, at ”projektet vil løfte fremkommeligheden i byen”. Ren manipulation og spild af skattekroner, for ikke at tale om de borgere, der nu kommer i klemme med ekspropriation, usælgelige huse, støj og forurening.

Hvis politikerne virkelig mente noget alvorligt med al deres snak om nærdemokrati, burde de samtidigt med kommunalvalget lave en folkeafstemning om Vordingborg Bycenter. Det ville næppe koste ekstra, og måske kunne det hæve valgdeltagelsen. Men tør de lytte til folket?

Allan Huglstad, Vordingborg

Skolekaos på 2. årv/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadJeg har i den sidste tid fået mange henvendelser vedrørende situationen på Svend Gønge Skolen og Møn Skole.

Her er et repræsentativt eksempel: ” I begge mine børns klasser er der bare kaos efter inklusionen, også her længe efter. Ofte ender de børn, som er blevet inkluderet ind i deres klasser, blot ude på gangen. De orker ikke at være inde til undervisning, hvor de ikke forstår undervisningen, og enten er muligheden at lave ballade, som går ud over alle, eller også at gå ud på gangen, hvor der ikke er undervisning, og så ellers vente på at gå ud af skolen.”

Og fra en lærer: ” Jeg oplever dagligt frustrerede og utrygge børn, som tilbydes en skoledag, der ikke er rimelig, og føler mig som underviser ofte utilstrækkelig, fordi der ikke er ressourcer nok til at give ordentlig kvalitet i undervisningen for alle elever. Samtidig vil et blik på bl.a vores skolegård med huller i asfalten, løse og skæve fliser, og hvor mangel på udendørs lys får en til at overveje, om der måske ikke er et større behov for at bruge penge på vedligeholdelse af eksisterende bygninger end på et nyt rådhus.”

Vor kommune ligger i bunden, når det gælder uddannelse. Vi har en uforholdsmæssig stor socialgruppe 5, dvs. ufaglærte med kort skoleuddannelse. Den nye skolestruktur skulle netop råde bod på dette ved at hæve kvaliteten. Vi ser nu det modsatte. Specialklasseelever i klasserne uden tildeling af ressourcer svækker de svageste og ødelægger undervisningsdifferentiering for de øvrige. Vi er nu i gang med at skabe flere ufaglærte og skabe grobund for flere privatskoler.

Flertalsgruppen vil først evaluere efter 2 skoleår, så man slipper for dårligt nyt under valgkampen. Dette kaos skal altså fortsætte endnu et år. Der er næppe hjælp at hente hos flertalsgruppen, men hvor er Venstre og DF henne? Det er nu, der er behov for en konstruktiv oppositionspolitik!

Allan Huglstad, Vordingborg

Læs også:

Kære Allan Huglstad v/ Dorte Bækhave, lærer ved Svend Gønge-skolen, Lundby

DR omtaler i dag en forskningsrapport fra Cepos, som konkluderer: Skolelukninger giver ikke bedre eller billigere skoler!

Ikke just demokratisk! v/ Bent Jørgensen, Hårbølle, Møn

Bebt-jorgensenSå er det slut med at abonnere på politiske dagsordener og referater pr.1`august, ifølge mail fra Vordingborg Kommune, demokratiets blomst, nu i fuldt flor!

Hvordan vil man kunne stemme på politikere der står bag beslutninger som denne? Det er da en gevinst for kommunens liv og virke, med de over 200 borgere der ønsker at følge med i de politiske overvejelser og beslutninger, og derfor har tegnet abonnement. Med den lukkethed og holden kortene tæt til kroppen, som hidtil har været kommunalbestyrelsens varemærke, kan det desværre ikke undre, at disse kanaler for orientering drosles ned, og det næste bliver vel, at der også skrues ned for nysgerrige blikke på kommunens hjemmeside.

Ydermere træder den regel nu i kraft, at der ikke kan stilles spørgsmål fra borgerne i Byrådssalen, 3 måneder inden kommunalvalget. Hvis man bragte de sidste 4 års læserbreve i Sydsjællands Tidende i bogform, ville man have flere binds dokumentation for et hoved- og talentløst styre af den siddende kommunalbestyrelse. Lad os dog stemme nye folk ind til kommunalvalget, stem personligt! Det kan kun blive bedre!

Bent Jørgensen, Hårbølle, Møn

Hvor svært kan det være? v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadDaniel Irvold , byrådskandidat (C), har svært ved at se forbedringer i den nye skolestruktur (Sjællandske 2/8).

Forhåbentlig er Irvold klar over, at hans parti står bag den forhastede skolereform. Men indlægget kan naturligvis også opfattes som et velkomment brud med konservativ skolepolitik.

Irvold vil fremskynde den planlagte evaluering i 2014. Det ønsker flertalsgruppen næppe. Hvem har brug for dårligt nyt lige før valget? Havde han kontaktet sit bagland, havde han sikkert erfaret det smarte i at overlade alt rodet til den nye kommunalbestyrelse.

Men jeg forstår godt ønsket om en hurtig evaluering. Men i de sidste 4 år har evaluering været lig med konsulentrapport lig med ½ million kr.! Byrådet foretrækker konsulenter frem for sund fornuft. I stedet anbefales et besøg på de udsatte skoler. Det vil afsløre elever på gangen – elever, der tidligere har gået i specialklasse, og som nu er sat uden for døren for ikke at forstyrre undervisningen. Her kan de tilbringe resten af skoletiden! Dette er skolestrukturens største problem. Hvis byrådet ikke gider besøge skolerne, kunne de jo lytte til lærere og forældre – ikke skoleledere, der for en beskeden lønforhøjelse har deponeret deres ytringsfrihed.

Inklusion af specialklassebørn i klasserne på Svend Gønge Skolen og Møn Skole kan ødelægge undervisningen for både de svage og de stærke elever. Inklusion bliver i praksis eksklusion. Et skoleår er nu gået med kaos, og et nyt skoleår truer. Jeg forstår godt Irvolds frygt for fremtiden, men jeg fatter ikke, at han som far til 3 skolebørn ikke har et eneste løsningsforslag.

Løsningen er ellers ligetil: Der skal være særlige tilbud til de tidligere specialklasseelever, så der også bliver råd og ro til at undervise øvrige elever. Da det især er to skoler, der har mange inkluderede elever, skal der udtænkes en ny model, der giver en mere retfærdig fordeling af pengene.

Hvor svært kan det være?

Allan Huglstad, Vordingborg

Kære Allan Huglstad v/ Dorte Bækhave, lærer ved Svend Gønge-skolen, Lundby

Dorte-BækhaveTak fordi du med dine læserbreve gør opmærksom på de besynderlige dispositioner og valg der bliver taget af byrådet i forhold til investeringer af de midler der er til rådighed til forbedring og udvikling af vores område.   

Jeg arbejder som lærer på Svend Gønge skolen og er især glad for, at du fremhæver den ulighed, der efter skolereformen er opstået mellem skolerne i forhold til inklusion af børn, der før har gået i specialklasser. Jeg oplever dagligt frustrede og utrygge børn, som tilbydes en skoledag, der ikke er rimelig, og føler mig som underviser ofte utilstrækkelig, fordi der ikke er ressourcer nok til at give ordentlig kvalitet i undervisningen for alle elever.

Samtidig vil et blik på bl.a vores skolegård med huller i asfalten, løse og skæve fliser, og hvor mangel på udendørs lys gør at man nærmest må føle sig frem, når man skal hen til parkeringspladsen efter aftenmøder, få en til at overveje, om der måske ikke er et større behov for at bruge penge på vedligeholdelse af eksisterende bygninger end på et nyt rådhus. Vores skole er nok ikke den eneste kommunale bygning, der kunne trænge til en kærlig hånd.

Man må undres over, at der ikke bliver brugt penge på vedligeholdelse af bygninger i stedet for dyre renovationer, når bygningerne for alvor er i forfald.

I stedet for at opføre nyt rådhus for 123.000.000 på Panterplast grunden, var det måske en idé at etablere en erhvervspark i de mange tomme bygninger, hvor små og mellemstore virksomheder kunne leje sig ind i lokaler passende til deres behov fx el- og vvs installatører, pakketransportfirmaer og kontorfaciliteter for handels eksport og import virksomheder. Det ville være til gavn for beskæftigelsen og skattegrundlaget i Vordingborg kommune.

Med venlig hilsen

Dorte Bækhave, Vordingborg

Borgernes politiske selvtillid har oplevet markante ændringer efter kommunalreformen i 2007. Det kan have konsekvenser for demokratiet, mener danske forskere.

Videnskab.dk-demokratiHer er lidt ferielæsning til politikerne i den nye kommunalbestyrelse efter valget til november!

Videnskab.dk referer til en undersøgelse af kommunalreformens betydning for den demokratiske udvikling i lokalområdet. Der noget, der indikerer, at de større kommuner, der blev skabt efter reformens gennemførelse, kan svække nærdemokratiet på sigt.

Vogterne anbefaler derfor nuværende og kommende politikere i Vordingborg, at læse denne artikel i håbet om, at de til stadighed vil være opmærksomme på, at nærdemokratiet er en skrøbelig størrelse, der skal passe og plejes for at trives!

Læs hele artiklen “Demokratiet er skrøbeligt – men trives i det lokale” på Videnskab.dk

God sommer til alle vore trofaste læsere,

Leif Jeberg

Kloak vand vid! v/ Torben Hellborn, Askeby

Ret-hammer

OBS – Store planer – store vaner

Kommunen har for tiden sin spildevandsplan for 2013 – 2024 til høring.

Må jeg ikke varmt anbefale borgere i Mern, Råbylille, Allerslev og Kalvehave allerede nu begynde at gøre indsigelser mod nedlæggelse af deres lokale rensnings anlæg. Det kan nås endnu, hvorimod Damsholte løbet er kørt efter Grønsund og Æbelnæs vejene har fået nedlagt centralkloakering med deraf følgende store udgifter til de enkelte lodsejere og kommunen.

Her er ammunition:

Spildevandsplanen rummer faktisk mulighed for enten at følge den skitserede plan eller en 0-løsning. Spildevandsplanens hovedargumenter er, at ved kraftige regnskyl blandes fæces og regnvand og stiger op ovenud og videre ud i det der så smukt kaldes recipienter = er lig med åer og vandløb. Samt at der fremover skal renses for nitrit. Samlet set kaldes disse tiltag for klimatilpasning. Fine ord, ik ? Men hvad mon der sker når Stege eller Petersværft’s rensningsanlæg uventet lukker ned – så kan jeg love Jer for der flyder lort ovenud, når hele oplandet er tilsluttet og de mindre decentrale rensningsenheder er nedlagt.

Så altså: kæmp for bevaring af exsis. rørføring til eget rensningsanlæg. Gå med til at separere regnvand på den enkelte ejendom, kæmp for at få en “nitrit-filtrering” på dit lokale anlæg og hvis ej muligt kan “man” trække en rørføring fra lokalt anlæg og videre.

Her kommer det allersjoveste og jeg citerer:

“For at optimere investeringen vil det være nødvendigt at nedlægge nogle renseanlæg, hvor den nødvendige investering vil overstige værdien af det pågældende renseanlæg væsentligt.”

Dér ligger hunden begravet. Det betyder på alm dansk at der sådan set ikke er noget i vejen med de renseanlæg der nedlægges.

Venlig hilsen

Torben Hellborn
Vollerupgade 49
4792 Askeby

Det lugter…! v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadEn ny konflikt mellem borgere og kommune er på vej – denne gang i Magleby på Møn.

Magleby blev kloakeret for regn- og spildevand i slutningen af 1950’erne, hvilket borgerne har gjort Vordingborg Kommune opmærksom på. Men kommunen har angiveligt ikke taget hensyn til dette, da man lavede en ny kloakering i år. Tilmed har man ifølge de lokale beskadiget de gamle kloakrør, der stadig skal tage sig af regnvandet. Oven i købet kræver kommunen en tilslutningsafgift på 35.201 kr. pr. ejendom, hvilket borgerne hævder er ulovligt, da der ikke kan opkræves afgift 2 gange.

De gamle kloakplaner fremgår bl.a. af arkiverne for Præstø Amt og Magleby og Møn kommuner, og umiddelbart ser det ud til, at kommunen ikke har konsulteret disse planer. Dette har måske medført, at den nye kloakering er blevet dyrere, samtidig med at man angiveligt har beskadiget regnvandskloaken. Tilmed har man påført et yderområde en økonomisk belastning, der gør det sværere at sælge og lokke tilflyttere til. Kommunen kan nu risikere et sagsanlæg, der i sidste ende kan munde ud i, at skatteborgerne skal betale for endnu en hovsabeslutning.

Sagen lugter langt væk af manglende dialog og kommunikation og rejser flere spørgsmål. Er det rigtigt, at embedsværket ikke har undersøgt de lokale forhold, inden man lavede en ny kloakplan? Er det rigtigt, at den gamle regnvandskloak er beskadiget? Er det rigtigt, at der skal betales ekstra tilslutningsafgift? Hvem har sovet i timen?

Mon ikke det er på tide, at formanden for Miljø- og Klimaudvalget, Erling B. Nielsen (SF), fortæller både de lokale borgere og os andre, hvad der foregår – eller rettere er foregået – inden en eventuel skandalesag trækker store overskrifter. Men da Erling Nielsen er part i sagen, og som fanatisk vindmølletilhænger i forvejen er ugleset på Møn, var det måske bedre, at borgmesteren – som offentligt ansat – redegjorde for sagen – hvis ikke han har for travlt med at pakke flyttekasser?

Allan Huglstad, Vordingborg

Se også dette indlæg om samme sag…

Vi mangler kandidater – især i Præstø! v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadIdeen med en tværpolitisk borgerliste med arbejdstitlen ”Lyt til borgerne” er opstået i kølvandet på debatten om bycentret i Vordingborg.

Som andre borgerlister – som f.eks. den i Faxe – er der nogle vigtige ting, byrådskandidaterne skal være enige om. I dette tilfælde er det bedre dialog og kommunikation mellem byråd og borgere, mere åbenhed og nærdemokrati, herunder styrkelse af lokalrådene og nej til kæmpevindmøller på land. Andre sager kunne komme på listen, f.eks. udbedring af de fejl, der er afstedkommet ved den hastige gennemførelse af den nye skolestruktur. På de områder, hvor der ikke er enighed, kan kandidaterne – også når de sidder i kommunalbestyrelsen – følge deres egen samvittighed.

Der har været stor interesse for en borgerliste – ikke mindst fra de større partier, der er bange for, at listen stjæler stemmer fra dem og dermed truer deres borgmesterkandidat. Truslen er i høj grad sandsynlig. 2-3 mandater til en borgerliste – ja måske blot ét mandat – kan blive tungen på vægtskålen. I en sådan situation vil borgmesterpartierne være til købs, og aftale kan indgås med den højstbydende. Af eksempler på sådanne aftaler kunne være nej til vindmøller og flere penge til skolerne. Sager, der i dag ikke er flertal for, bliver på valgnatten til flertalssager!

Men inden vi kommer så vidt, skal der findes og opstilles egnede kandidater. Som minimum én fra hver af byerne Vordingborg, Stege og Præstø og helst 2-3 ekstra. Mange er spurgt og har været positivt indstillede, men har måttet sige nej, bl.a. under hensyntagen til familie og arbejde. Andre er stadig i tænkeboks, og deres svar vil tilgå i juli. Lige nu er der 2 sikre kandidater – og det er som sagt ikke nok. Især mangler vi én i Præstø området!

Hvis du er interesseret eller har forslag, så kontakt mig på huglstad@youseeme.dk eller mobil 28 30 64 47 (bedst eftermiddag og aften).

Allan Huglstad, Vordingborg

Hvad stemte de om? v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadI Tyrkiet startede man demonstrationer mod et shoppingcenter i Istanbul. I Brasilien protesterer man mod et fodboldstadion.

Begge steder er store dele af befolkningen nu mobiliseret i protesten mod landets styre.

I Vordingborg udkæmpes samme kamp i miniformat, men under mere fredelige former – gudskelov. Men temaet er det samme: En protest mod prestigeprojekter i form af bycenter og rådhuspalads, der i sidste ende retter sig mod byrådsflertallets overformynderi og prioritering på tværs af borgernes ønsker. Men i Vordingborg går vi ikke på barrikaderne, men afventer kommunalvalget.

Heino Hahn fra Dansk Folkeparti fortæller os (Sjællandske 21/6), at intet er besluttet om Vordingborg Rådhus. Det kunne f.eks. ligge på Solbakken eller for den sags skyld i Langebæk. Ifølge Heino Hahn er det heller ikke besluttet, hvor mange penge, der skal bruges, og den egentlige beslutning bliver muligvis først truffet efter kommunalvalget.

Som borger må man uvilkårligt spørge: Hvad stemte flertallet i byrådet for? Var det ikke et nyt rådhus til 123 millioner på Rådhusgrunden? Og var det ikke det, Dansk Folkeparti stemte for? Her har partiet vist behov for en spindoktor til at forklare sig.

Men ellers må jeg rose partiet for at være fordomsfri vedrørende rådhusets placering. Det er ikke en naturlov, at det skal ligge i Vordingborg – der er faktisk kommuner, hvor rådhuset ikke er placeret i hovedbyen. Hvis det er billigere at udvide det gamle rådhus i Langebæk, er det absolut et alternativ. Selv med dansk design bliver det næppe et turistmål, der kan konkurrere med Borgcentret.

Måske skulle politikerne konsultere fremtidsforskerne? Når rådhuset er betalt efter 22 år, har vi fået en ny kommunalreform, og rådhuset vil ligge i Næstved! Indtil da vil moderniseringsreform, digitalisering og hjemmearbejdspladser have reduceret behovet for kontorarealer gevaldigt, og vi vil stå med en halvtom bygning. Forhåbentlig bliver rådhuspalæet fremtidssikret, så det til den tid kan omdannes til plejehjem eller skole. Det vil der nemlig blive behov for efter 22 års udsultning af børne- og ældreområdet.

Allan Huglstad, Vordingborg

Endnu en hovsabeslutning i Vordingborg Kommune v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadNæppe har støvet lagt sig efter kampen om Vordingborgs bycenter, før et nyt prestigeprojekt ser dagens lys!

Flertalsgruppen – denne gang også med Dansk Folkeparti – har besluttet at opføre et rådhuspalads til 123.000.000 kr. og med en afbetaling over 22 år til vore børn og børnebørn. Samtidig skal kommunen vedligeholde tomme bygninger i Langebæk og på Marienbergvej i mange år, indtil en køber melder sig.

Selvfølgelig skal kommunens bureaukrater have en ordentlig arbejdsplads, og det ville da også være OK, hvis vi var en rig kommune. Men det er vi ikke. Mens der investeres i Vordingborg, kan kommunens kulturarv smuldre. Dette gælder især turistmål som Mølleporten, Museumsgården og Masnedøfortet.

En up to date renovering af rådhuset vil kun koste 37 millioner, dvs. at kommunen smider 86 millioner skattekroner ud i den blå luft! Børnefamilier ville sikkert kunne finde bedre anvendelsesmuligheder for disse millioner. Eksempelvis til at reparere på de fejl og mangler, der er opstået ved den hastigt gennemførte skolereform, herunder anlægsinvesteringer, som kommunen ikke har råd til. Eller udligning af den økonomiske skævhed, der er opstået mellem skolerne ved at inkludere børn fra specialklasserne. Uden denne udligning vil børn på Svend Gønge Skolen få dårligere undervisning end børn på f.eks. Kulsbjerg Skolen, fordi antallet af inkluderede specialklassebørn er meget større på Svend Gønge Skolen, nemlig 7,2 % i forhold til Kulsbjerg Skolens 0,7 %.

Men byrådets ”vise” fædre og mødre vil hellere investere i dansk design og døde mursten end i vore børns fremtid! Tilflyttere og erhvervsliv sætter mere pris på gode skoler end kommunale kontorlandskaber!

Alt peger på, at befolkningstallet går tilbage, at vi får færre skatteydere og flere ældre og dermed en strammere økonomi. Et rådhus med 22 års afbetaling vil kun giver dårligere forhold for vore børn og ældre. Er det det, vi vil?

Gudskelov kan et nyt byråd ændre denne beslutning. Men inden da vil den første million være udbetalt til endnu en overflødig konsulentstøtte.

Allan Huglstad, Vordingborg

Bedre erhvervspolitik i Vordingborg kommune v/ Bo Manderup (V), Præstø

Bo-ManderupI Venstre glæder vi os over den øgede fokus, der er på erhvervspolitikken fra alle sider.

Regeringen har erkendt, at væksten i arbejdspladser skal komme fra den private sektor for at sikre øget velstand og velfærd. Stor ros for det – og ikke et ord om slingrekurs. Vi skal have flyttet personer fra passiv forsørgelse til jobs på arbejdsmarkedet. Det gavner den enkelte og skaber bedre økonomi.

Venstre ønsker én indgang til kommunen, udbud i fagentrepriser og mere samarbejde mellem kommunen og det private erhvervsliv.

Der skal etableres én indgang til det kommunale forvaltningssystem, der har til opgave at følge en henvendelse fra start til slut. Vi vil gerne ”holde i hånden” hele vejen.

Venstre har foreslået, at kommunale udbud skal udbydes i fagentrepriser. Det er lidt mere besværligt for bygherren, men behøver absolut ikke at være dyrere. Udbud i fagentrepriser vil gavne lokale håndværksvirksomheder, der kan byde ind på de enkelte fagentrepriser så som el arbejde, VVS og tømrer. Hver gang, der er en, der arbejder med turisme, så er der tre, der arbejder med transport, otte, der arbejder med landbrug og fødevareproduktion og ni, der er beskæftiget med byggeri og boligservice. Der er derfor god grund til at udnytte denne styrkeposition og gøre bygge- og anlægssektoren til et fokusområde i kommunens erhvervspolitik.

Venstre ønsker, at kommunen engagerer sig i mere privat-offentligt samarbejde. Erfaringen fra vort samarbejde med Falck Jobservice på arbejdsmarkedsområdet har dokumenteret, at der kan skabes bedre service for mindre penge.

Venstres erhvervskonference satte fokus på, hvor vigtigt det er, at vi har arbejdspladser og virksomheder i vor kommune for at sikre udvikling, knowhow, arbejdspladser og praktikpladser til borgerne. En ren bosætningsstrategi gør det ikke alene.

Bo Manderup, Præstø

Den politiske sandkasse v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadDen kommunale valgkamp er for alvor i gang, men desværre kun på sandkasseniveau.

Der er nemlig ingen klare udmeldinger, hvilket måske skyldes, at partierne endnu ikke har lavet deres valgoplæg.

Helt tydeligt kommer det frem i Socialdemokratiets spidskandidat Martin Leider Olsens sidste læserbrev med alle de fine og intetsigende management-ord, som man lærer på politikerkurser. Som f.eks. nye svar, friske ideer, nytænkning, udvikling, unikke potentiale, tænke nyt, se muligheder, gode ideer osv. osv. Helt galt bliver det, når han vil skabe udvikling for at udvikle! Hvor dumme tror politikerne vi er? Hold op med at belære vælgerne og brug spaltepladsen til at fortælle, hvad I vil! Eller også må vi forlange som læservejledning, at skribentens intelligenskvotient anføres efter partitilhørsforholdet.

Socialdemokratiet har også travlt med at udfritte Dansk Folkeparti og Venstre om deres holdning til skat, udlicitering og Storstrømsbro – uden at deres egne tanker formuleres på en forståelig måde. Samtidig er DF og Venstre tilbageholdende – valgprogrammet er jo ikke klar endnu. Midt i det hele bekendtgør Enhedslisten, at de først vil tage stilling til borgmestervalg på valgnatten, og at det måske kan blive en borgerlig borgmester.

Forståeligt nok, efter at både Socialdemokratiet og SF er overtaget af akademikere, og de eneste tilbageværende arbejderpartier er DF og Venstre. Men hvilket parti ved sine fulde fem vil bygge et flertal på et taberparti af kommunister, maoister, venstresocialister og et sammenrend af dovne Robert’er og fattige Carina’er?

Hvis man spørger en kommende borgerliste, er svarene ligetil og uden tøven: ingen nedsættelse af indkomstskatten, kun udlicitering med samme kvalitet, og selvfølgelig skal den nye Storstrømsbro – og nedrivning af den gamle – udføres på danske løn- og arbejdsvilkår. Vedrørende borgmester er borgerlisten enig med Enhedslisten med den vigtige justering, at borgerlisten bestemmer, hvem der bliver borgmester – og det bliver ikke én, der er tilhænger af shoppingcenter og vindmøller på land!

Allan Huglstad, Vordingborg

Vi er alle tabere! v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadEndelig sluttede kampen om Vordingborgs bycenter.

Folkefronten (socialdemokrater, SF og konservative) kastede håndklædet i ringen. Man ville ikke bruge flere skattekroner, lød den officielle forklaring. Det ville nu have været mere hæderligt, hvis man havde stoppet planerne med argumentet om ikke at ødelægge handelslivet i de 3 købstæder.

Taberne er naturligvis folkefronten. Ikke så meget Socialdemokratiet og SF, hvis interesse for handelens folk kan være på et lille sted, og som da heller ikke har mange vælgere blandt disse. Den største taber er de konservative, hvor især Niels Fog ved sidste valg scorede mange stemmer fra de handlende. Disse stemmer er for længst væk, og man kan kun beklage, at Fog og Søren Nybo ikke genopstiller, så de kunne modtage vælgernes dom.

Men vi er alle tabere. Vi modstandere har brugt kræfter, der kunne have været anvendt til mere givtige formål. Skatteyderne har måttet se deres penge rulle til konsulenter og sagsbehandling, og de handlende har stået i stampe, mens butiksdøden bredte sig. Alle må vi kræve, at der nu ryddes grundigt op efter denne fadæse. Nu må energien koncentreres om at udvikle de 3 handelsbyer – og da især det skrantende Algade.

Politikerne har forhåbentligt også lært noget. Min erfaring peger på 3 områder, som burde være læringsgrundlag for kommende sager: analyse, sagsbehandling og nærdemokrati.

Med analyse menes byrådets egen uafhængige og uvildige analyse, der dels kan bygges på konsulentbistand, dels på administrationens sagsbehandling. Med sidstnævnte forstås en neutral sagsbehandling, der ikke præges af flertallets forudfattede meninger, men hviler på eksakte fordele og ulemper, som byrådet kan vægte og veje, inden beslutning træffes. Med nærdemokrati menes kommunikation og dialog med borgerne, tid til høringer og borgermøder. Og vel at mærke at man lytter til borgerne, især organisationer, foreninger og lokalråd, og ikke afviser dem med politikerdikterede embedsmandssvar.

Hvis politikerne har draget denne læring, er der grund til optimisme, og jeg kan tilslutte mig slagordet ”fremad i fællesskab”. Hvis ikke, fortsætter vi med ”hoved under armen”.

Allan Huglstad, Vordingborg

Tre partier ville have et Shoppingcenter – men hvad har den såkaldte undersøgelse kostet borgerne i Vordingborg Kommune?

Leif-ProfilVogterne glæder sig over, at projekt Shoppingcentret endeligt er afgået ved døden!

Skatteborgerne i Vordingborg Kommune har med et millionbeløb finansieret Det Konservative Folkepartis, SFs og Socialdemokraternes forsøg på at trække et Shoppingscenter ned over hovedet på borgerne!

Selv kalder de det en undersøgelse – endnu et eksempel på, hvorledes disse politikere har dækket over, hvad deres egentlige hensigter har været, nemlig at tvinge et Shoppingcenter igennem uden hensynstagen til den store modstand, dette projekt har vakt bredt hos borgerne – især i Stege og Præstø. Og så lige op til et kommunevalg.

Et helt igennem umoralsk forsøg på at tvinge en ny kommunalbestyrelse til at gennemføre en beslutning, som der med stor sandsynlighed næppe vil være flertal for efter kommunevalget til november. Se det er, hvad disse tre partier forstår ved nærdemokrati i vores kommune!

En undersøgelse, kalder de det – nej, siger Vogterne, det har ikke været en undersøgelse, men en start på gennemførelse af projektet. At kalde en udbudsforretning for en undersøgelse er ren manipulation. Hvis man havde ønsket en undersøgelse, kunne man for længst have konstateret, at investorerne ville have en medfinansiering i et sådant udviklingsprojekt, men det gjorde man ikke.

Det har været åbenlyst for enhver, der bare har sat sig en smule ind i disse naive politikeres ambitiøse projekt, at det finansielle marked for ambitiøse byggeprojekter er nedfrosset – og ambitiøst må et Shoppingcenter siges at være, når centrets størrelse ville være blevet på 70 % af Næstved Storcenter, incl Bilka!

Nu har Det Konservative Folkeparti, SF og Socialdemokraterne misbrugt skatteborgernes betroede midler i millionklassen til en undersøgelse, der kunne være gennemført stort set omkostningsfrit.

Hvor mange penge har I politikere brugt på denne såkaldte undersøgelse – lad os få beløbet frem i lyset, så vælgerne kan træffe deres valg til november på et oplyst grundlag?

Leif Jeberg

Til- og tilbageflyttere v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadDer har i den senere tid været en del bemærkninger om kritiske røster og ”mavesure mænd”.

En enkelt, Mikael Smed (S), nævner endda mit navn. Til gengæld sætter Heino Hahn (DF) pris på, ”at borgerne er vågne og giver sit besyv med”, og han indsnævrer antallet af ”mavesure” til 3. Udover overtegnede tænker han nok på Jeberg og Kreiner fra Præstø. Samtidigt advarer Søren Nybo (fhv. konservativ) mod at ”lefle for folkestemningen”.

Det vi andre kalder nærdemokrati: at lytte til borgerne.

Nu er vi 3 ”mavesure” ikke alene, hvilket fremgår af mange indlæg i aviserne og på vogter-bloggen. Vi 3 – og mange andre – er karakteriseret af at være tilflyttere og tilbageflyttere. Vi har gode uddannelser, er stadig erhvervsaktive og har boet mange steder. Men i Vordingborg – især i flertalsgruppen – møder vi en hjemmefødningskultur i form af indspisthed, arrogance og manglende kommunikation og dialog. En helt anden kultur end den, vi kender fra andre kommuner. Og vel at mærke en kultur, hvor udviklingen ofte går i stå, fordi man ikke tvinges til at duellere om værdier.

Vi er ikke mod udvikling og forandring, hvilket fremgår af vore ideer og forslag. Men enten mødes vi af en mur af tavshed, eller også får vi en flom af fine management-ord ned over hovedet og et hult socialdemokratisk slagord ”fremad i fællesskab”.

Det er forståeligt, at især Socialdemokratiet ikke vil dvæle ved fortiden – og da slet ikke det sidste års Thorning-reformer. Men hvis partiet forskede i lokalhistorien, ville det opdage, at megen udvikling de sidste 100 år skyldes tilflyttere. Ikke mindst på Møn, hvor den røde invasion i 70’erne gav gode input, indtil tilflytterne blev assimileret og afløst af en ny bølge af kunstnere og andre kreative.

25 % af kommunens tilflyttere giver op og forsvinder. Vi bliver og tager kampen op!

Allan Huglstad, Vordingborg

Mere Offentlig-Privat Samarbejde v/ Bo Manderup (V), Præstø

Bo-ManderupHermed en rigtig positiv historie om, hvordan vi kan, og bør, samarbejde meget mere med private virksomheder i løsningen af en række velfærdsopgaver.

Princippet hedder Offentligt-Privat Samarbejde og bygger på, at kommunen ”indliciterer” hjælp og kompetence fra en privat samarbejdspartner.

Vordingborg Kommune har på sygedagpengeområdet, fra april 2011, indledt et offentligt privat samarbejde, som har sikret en bedre service og dermed bedre resultater. Der er i fællesskab udviklet og iværksat en række initiativer, som sikrer mere kvalitet i den service, som borgerne modtager. Med mere systematik, og ikke mindst rum til at yde bedre kvalitet i forhold til den enkelte, er der på 2 år skabt en række bemærkelsesværdige, positive resultater.

Flere borgere har fået en hurtigere afklaring af deres sygdom og muligheder for at blive raske og igen komme i beskæftigelse. Det skyldes bedre uddannede medarbejdere og nemmere adgang til sundhedsfaglige ressourcer. Det offentlig-private samarbejde har investeret i en omfattende kompetenceudvikling af Jobcenterets medarbejdere. Denne investering har først og fremmest givet hvert enkelt ’skrivebord’ flere kompetencer og muligheder i sagsløsningen, men rummer samtidig et langsigtet perspektiv, da kompetencerne bliver i organisationen sammen med den enkelte medarbejder.

Det offentlig-private samarbejde mellem Vordingborg kommune og Falck Jobservice har således betydet, at det samlede antal borgere, der er sygemeldte, nu ligger på det laveste niveau nogensinde.

Det er godt for den enkelte borger, for virksomhederne og for Vordingborg kommune, der samlet set har sparet omkring 35 mio. kr. brutto på udbetalingen af sygedagpenge. Når der tages hensyn til, at nogle borgere, der ikke længere modtager sygedagpenge, overgår til anden offentlig forsørgelse (f.eks. førtidspension) er Vordingborg kommunes nettobesparelse, efter betaling af Falck Jobservice, på omkring 6 mio. kr.

Der er tale om en meget positiv historie, der bør inspirere os til at udvide det offentlig-private samarbejde på alle de områder, hvor vi kan drage fordel heraf.

Bo Manderup (V), Præstø

Fremad – med hoved under armen v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadSocialdemokratiets borgmesterkandidat Martin Olsen og hans tro væbnere har travlt med at fortælle, at man ikke skal dvæle ved fortiden eller hænge sig i tidligere dispositioner.

I sandhed en mærkelig holdning hos en historielærer! Men man glemmer det bare, når man angriber Venstre og DF for deres tidligere gøren og laden i kampen om Lindholm.

Men ellers er Socialdemokratiets holdning forståelig. Det gælder om at glemme lærerlockout, vækstplan og andre af Helle Thorning-Schmidts seneste tiltag, der har gjort ondt på partiets kærnevælgere – for ikke at tale om brødrene i SF og halvbrødrene i Enhedslisten. Og på det kommunale plan skal vi helst fortrænge hovsa-belutninger om vindmøller, skolestruktur, bycenter og slotstorv for ikke at tale om erhvervspolitik. Derfor lyder parolen ”fremad i fællesskab” også forståelig i et valgår, hvor det fælles fodslag halter gevaldigt.

For at skabe fremtiden, må man forstå nutiden, og for at forstå nutiden, må man kende fortiden. Det burde være børnelærdom. Al udvikling og planlægning har rod i fortiden og tager udgangspunkt i nutiden. Man må naturligvis interessere sig for sidste års succeser og fiaskoer og årsagerne hertil, inden man sætter mål for fremtidens projekter. Hvis vi ikke ved, hvor vi er, bliver målene tilfældige og urealistiske. Man laver da heller ikke en ny kommuneplan eller helhedsplan uden at se på de gamle planer!

Derfor lyder ”fremad i fællesskab” hult. Hvor er vi, og hvor skal vi hen? Og hvor er fællesskabet? Hvis Socialdemokratiet interesserede sig lidt for fortiden, ville de vide, at deres slagord er stjålet fra fascisterne og Stalins 5 årsplaner, men de havde da i det mindste et mål, selv om fællesskabet var lidt påtvunget.

I øvrigt halter ”fællesskabet” på Socialdemokratiets facebook-side, hvor det understreges, at det er en ÅBEN gruppe, hvor alle kan være medlem.

Sandheden er blot, at alle, der ikke er socialkammerater, bliver nægtet adgang. Prøv selv!

Allan Huglstad, Vordingborg