Møn lokalt

Riv det ned! v/ Bent Jørgensen, Møn

Det er nemlig et sprog, som vore politikere forstår, for nedrivninger får dem til at virke handlekraftige og fremsynede og så er nedrivning det mindst besværlige, for skal man bevare skal man til at tænke sig om.

Så derfor ser vi snart den mønske Katrinedal, en klassicistisk bygning fra 1808, beliggende ved Stege Nor, blive forvandlet til murbrokker, på trods af et dygtigt redningsarbejde, ikke fra politikere men fra kommunens forvaltning, for at redde bygningen fra nedrivning, ved at nedlægge et §14 forbud, der så afløses af en lokalplan. For øvrigt den samme fremgangsmåde, som kunne have reddet det hedengangne Marienborg på Vestmøn.

Men i dagbladet “Sjællandske”, fredag d.16 august, kan man læse om et flertal i kommunens Plan- og Teknikudvalg, 3 socialdemokrater og en radikal, der går imod deres forvaltning og stemmer for nedrivningen, mens et mindretal på 2 venstrefolk stemmer imod.

Men sager som disse, om vores bygningsarv, skal selvfølgelig op til endelig afgørelse i byrådssalen, så alle politikere bliver stillet til ansvar for deres beslutning og deres vælgere herefter ved hvor de står, for det er ethvert mindretals ret, at få en sag bragt fra udvalget, til en endelig afgørelse i byrådssalen. Det ved mindretallet på de to venstrefolk jo udmærket, så derfor er det kun spil for galleriet de har foretaget, når de ikke går videre med sagen, og hvem ved, måske får ændret resultatet.

Bent Jørgensen, Møn

SFO-Pavillonen på Fanefjordskolen 2015 v/ Bent Jørgensen, Møn

Vestmøn Lokalråd holdt som bekendt dialogmøde med politikerne torsdag d.28 februar, hvortil jeg havde stillet en del spørgsmål, besvaret med vekslende held, i hvert fald set fra borgernes side.

Men på et af spørgsmålene kom der i hvert fald et præcist svar, og det var på, hvad udgiften havde været på at nedrive SFO-pavillonen, som skolen ellers gerne havde beholdt og også gerne ville betale driften af.

Denne fuldstændig unødvendige udgift blev presset igennem, af et lille flertal i det daværende Teknik- og Miljøudvalg, med Kirsten Overgaard,(V), som formand, og beløb sig til 400.000 kr., penge, som kunne have gjort god gavn andre steder i kommunen.

Bent Jørgensen, Møn

Tak for kaffe! v/ Bent Jørgensen, Møn

For dem der er i tvivl, så er alle bosat på Vestmøn også en del og medlem af Vestmøn Lokalråd, bl.a. med ret til at deltage i dets generalforsamling, en ret, både til at stemme, men også til at blive valgt til bestyrelsen, som jo blot er en del af Vestmøn Lokalråd, og som i den egenskab havde inviteret til det årlige dialogmøde med kommunalpolitikerne på Damme Kro, torsdag d.28 februar.

Mødet var lagt an i den politikervenlige udgave, med deltagerne placeret ved 5 borde, med en politiker ved hvert bord, som så blev skiftet ud hvert kvarter. På den måde vil kontroversielle ting der dukker op, ikke nå længere end til pågældende bord og blive udsat for åben debat i salen, med spørgsmål til det samlede politikerpanel, som man sidst så det, da Østmøn Lokalråd holdt deres møde. Mit forslag om en åben debat i salen i stedet, blev afvist af formanden Jørn Svenstrup.

Lokalrådet havde foreslået 5 dagsordenpunkter, som alle vil føre for vidt at komme ind på her, men som eksempel fik vi politikeren Ann Busch fra Alternativet til bords, da vi nåede til punktet om skolerne. Her tillod jeg mig, at efterlyse et svar på et af de spørgsmål jeg havde sendt til pressen og til politikerne nemlig, om udgiften ved at nedrive Fanefjordskolens SFO pavillon, som skolen gerne havde beholdt. Men svaret jeg fik fra Ann Busch var, at det var en utilladelig frækhed af mig, at henvende mig direkte til politikerne, i stedet for at lade mine spørgsmål gå via lokalrådets bestyrelse. Dybest set, havde det forhåbentlig ikke ændret på spørgsmålene, men jeg indvendte, at jeg som menigt medlem af lokalrådet også var berettiget til at stille direkte spørgsmål, når vi nu var inviteret til debat.

Efterfølgende ville jeg så vide, hvorfor Fanefjordskolen ikke kunne få lov til at beholde sit navn, i stedet for nu at hedde: “Møn Skole, Afdeling Fanefjord”.

Men det mente Ann Busch, var et helt overflødigt og latterligt spørgsmål, som hun i hvert fald ikke ville spilde tid på at diskutere, for det var ret ligegyldigt med de navne skolerne fik. Her kunne jeg så have indskudt, at det handlede om idenditet, ret så vigtigt, og ikke som i Østblokken, en eller anden skole nr.57, men nu var Ann Busch involveret i en indforstået samtale med bisidderen fra bestyrelsen, som resten af bordet så måbende kunne være tilskuer til.

Afslutningsvis fik salen nådigt 10 minutter til at stille spørgsmål i en åben debat og her bad jeg om svar på mine tidligere, omtalte spørgsmål til politikerne. Og her blev Brit Skovgård fra Socialdemokratiet aftenens redning, ved at tage sin politikerrolle alvorligt og punkt for punkt besvarede mine spørgsmål, selvfølgelig ikke til udbredt tilfredshed, for man kunne høre administrationens diktat og snørklede bortforklaringer, som baggrund for besvarelsen, men nu kom der en åben debat i gang, de 10 minutters spørgetid blev langt overskredet, så tak for det! Og tak til Damme Kro, for det opulente smørrebrød, husk det til næste år, når vi skal snakke demokrati igen, så glider det lettere ned!

Og husk mødet i Mønhallerne mandag d.4 marts, kl.19.00, hvor Kommunen inviterer til debat om lokalrådenes fremtid, et møde der hidtil har været dårligt omtalt og annonceret, så jeg håber mit indlæg her, når frem inden mødet.

Bent Jørgensen, Møn

Demokratiets festdage, igen! v/ Bent Jørgensen, Møn

Som en del forhåbentlig husker, skrev jeg i januar om det næste møde  på Vestmøn, hvor Dialogudvalget af politikere og Vestmøn Lokalråd mødes på Damme Kro, nemlig torsdag d. 28 februar, kl.19, ingen tilmelding!–Jeg har nu gentaget mine spørgsmål i en mail til politikerne i Dialogudvalget, så de kan forberede sig lidt og nævner dem her i stikordsform. I Ugebladet for Møn d.26/1 står den fulde tekst, ligesom man også kan finde den på hjemmesiden: vordingborgpolitikernes-vogter.dk-

Det jeg spøger om er:

  • Prisen på nedrivningen af SFO-pavillonen ved Fanefjord Skolen, som skolen gerne havde beholdt. Derfra til
  • “Hvorfor må andre end skoleelever ikke køre med skolebusserne?” og
  • “Hvorfor skal hjemmeplejens personale møde på arbejde på Klintholm Centret på Østmøn, selv om deres arbejdsopgaver ligger på Vestmøn?”.

Så spørger jeg om,

  • hvorfor de 16 siders kommunale oplysninger ikke længere kan findes i Mønbogen? Og endelig spørger jeg
  • til de manglende svar fra kommunen, når folk søger godkendelse af bygningsændringer, efter de fik frit lejde i 2013, det er trods alt, et stykke tid siden.

Men kom og hør svarene fra politikerne og den altid gode og spændende debat, helst i hele salen og ikke den lyssky ved de små borde, hvor der puttes med det der brænder på.

Bent Jørgensen, Møn

Gods nr.2 tillykke! v/ Bent Jørgensen, Møn

I år for 250 år siden, lykkedes det bønderne i Fanefjord Sogn at blive selvstændige, hvor de hidtil havde været hovbønder på godset Kongens Ø, som Møn også blev kaldt.

Men Kronen manglede penge og udstykkede Møn og Bogø i 7 godser, som blev sat på auktion i 1769. Imod alle odds lykkedes det bønderne , at købe Gods nr.2, Fanefjord Sogn. Desværre lykkedes det samme ikke for bønderne i Damsholte Sogn, der blev fusket med auktionsvilkårene og dagen efter købte to storkøbmænd det der senere er kendt som Marienborg Gods, til en ovenikøbet lavere pris og herefter måtte bønderne døje med hoveri og brutalitet i mange år efter.

Om det er selvejet og opdelingen der er skyld i, at Fanefjord senere blev det rødeste sogn på Møn, som man kan se ved valgene, eller om det skyldes invasionen af hipier og lærde godtfolk i 1970`erne, så er det nok et sammenfald, for delingen af sognet i mange gårde og bosteder, har jo betydet et stort udvalg af bomuligheder, i modsætning til resten af godserne østpå, der blev præget af de store herregårdsmarker og et stort folkehold på gårdene. Dog lykkedes det også den folkerige Bogø at frikøbe sig, simpelthen ved at skaffe til udbetalingen, ved at fælde Vesterskov, som man dog er begyndt at genplante, så man i dag kan tage på skovtur igen.

Det er jo spændende at forstille sig en landsby som Hårbølle dengang, alle gårde og huse selvfølgelig med stråtag og vandpumpe udenfor, om vinteren forsynet med en halmvisk mod frosten. Masser af liv i gaden med hestekøretøjer og køer på vej til og fra græsning, og så et mylder af børn, så der måtte to skoler til, dertil forretningerne der kunne dække det daglige behov.

Først så sent som i 1920`erne kom der elektricitet til byen og asfalt på vejene langt senere, til gengæld havde man snevintre, hvad glemte kaner, til både fest og arbejde, rundt om på gårdene vidner om.
Men også i Hårbølle gentager historien om sammenhold sig, for i starten af nullerne lykkedes det en gruppe borgere at købe den over hundredårige brugsbygning, så Hårbølle og Omegns Beboerforening kunne komme under tag med alle sine aktiviteter, som der siden har været en tiltagende interesse for, bl.a. med indflytning af flere familier fra Nørrebro i København, der har fået hele lokalsamfundet til at snurre lidt hurtigere, og sendt politikernes prognoser til papiraffald.

Til gengæld kan man begynde at snakke om boligmangel i forhold til efterspørgslen, dette samtidig med mange tomme grunde rundt i byen, så til glæde for en mere blandet beboersammensætning, kunne et Hårbølle Boligselskab jo passende stå for at skabe lejeboliger, selvbygger muligheder, og værkstedsfællesskaber.

Bent Jørgensen, Møn

Åbent brev, svar gerne her! v/ Bent Jørgensen, Møn

Til "Trafik, Park, Havne", Vordingborg Kommune.

Jeg læste lige om jeres kommende beskæring af Fævejens allètræer.

Men kan I svare mig på, hvorfor der aldrig er foretaget genplantning af de mange træer der er faldet her i tidens løb? Det vil jo ende med, at allèen er væk, ikke i vores tid, men alligevel!. Hvordan er ejerforholdet til træerne?

Oprindeligt er de vel plantet og ejet af Marienborg Gods, de står vel på deres jord?

Venlig hilsen, Bent Jørgensen, Møn

Farvel udstilling v/ Bent Jørgensen, Møn

120.000 genstande fra museernes magasiner i Køge, Vordingborg og Møn, skal flyttes til Museum SydøstDanmarks, nye magasiner, Tørvehallerne, der ligger på Holmegaard Glasværk.

Det var netop under et praktikophold på Museum Sydøstdanmark, at en kandidatstipendiat fra Københavns Universitet, blev bekendt med den store kassation af museumsgenstande der finder sted her, og som så dannede basis for hans speciale. Til eksempel skrev han, at alene i 2015 destruerede de danske museer 9000 genstande, hovedsagelig fra "Nyere Tid", Bondestand. Praksis i museumsverdenen er jo, at når en ting ar dømt til kassation, skal det tages bogstaveligt, for ingensinde vil tingene vende tilbage til den befolkning, der ellers har passet så godt på dem gennem tiderne, så de kunne komme på museum.

Museet på Møn er det næste der står for tur, til at få tømt magasinerne, og dermed forlader en stor del af den mønske historie os for evigt, må man gå ud fra.

Men i forbindelse med denne tømning af magasinerne, kunne man jo foreslå en farvel-udstilling i Mønshallen, så man fik en sidste chance for at se dem, og måske høre fortællinger om dem fra giverne og andre der har været i berøring med dem.

Bent Jørgensen, Møn

Ak, intet forandret v/ Bent Jørgensen, Møn

Til at fastholde ordet "udkant" i dets dårlige betydning, er det evige bagstræb der møder og bremser mange ideer og initiativer, inden de får en chance. Men det er heldigvis ikke lykkedes at bremse det økologiske bofællesskab, Vindhøj, i Stensby, takket været kommunen og deltagernes  vilje til at gennemføre projektet, trods naboklager, så tillykke med det. Planerne om at opføre ialt 8 boliger i bofællesskabet, ville true naturen, jage de vilde dyr væk og medføre en masse larm, gik klagerne ud på.

For snart mange år siden, blev et tilsvarende projekt forsøgt på Bogø af arkitekten Carsten Hoff samt undertegnede, med ca 15 huse samt fælleshus og fællesgrund. Men nej, det brød naboerne sig ikke om, så det kom aldrig længere. Boligløsninger udover kernefamilien i det traditionelle parcelhus, vækker en næsten moralsk indignation over,hvad der kan gå i svang her, udover ukrudtsfrø over hegnet og høj musik.

Men hvis politikerne stadig er i det velvillige hjørne, så kunne de jo kigge på de mange grunde, som kommunen beholdt efter nedrivningen af huse på Østmøn. De kunne jo sælges billigt til de mange jordhungrende unge fra byerne udenom bankernes cencur med lån, men nej, det roder jo, ville protesterne sikkert lyde. Så i stedet har man afsat 50.000 kr. årligt fra det kommunale budget, til vedligeholdelse af de tomme grunde. Udkant med udkant på! Men til trøst for nogle, så er vi snart oppe på 40 økologiske bofællesskaber, på Sjælland og Fejø.

Bent Jørgensen, Møn

Kommune på retur v/ Bent Jørgensen, Møn

Det er ikke svært at finde eksempler på en kommune på retur, hvad angår det den er til for, nemlig dens borgere. Det seneste eksempel fik vi, da Mønbogen 2018/19 udkom, for heri har der hidtil været 22 sider med informationer om de kommunale forvaltninger, fra Teknik og Miljø til Sundhed, med en god og grundig information, til hjælp for borgerne i hverdagen. Men disse siders bortfald skyldes, at kommunen har afslået at redigere indholdet som hidtil og har henvist Mønbogens redaktion til at gå på nettet, og finde de ændringer der er sket siden sidst, på de 22 siders kommunal information.

En arbejdsmæssigt urimelig opgave, men også urimeligt at forlange, hvis kommunen stadig ønsker de 22 siders, vel at mærke gratis information til borgerne. Her slår nettet ikke til, for en lynhurtig, samlet information om alt fra telefonnumre til ansøgningsskemaer. Og så regnes de ca. 20% uden netadgang åbenbart for irrelevante,men er dog stadig borgere.

Så gem din Mønbogen 2017/18, som en praktisk opslagsbog og som et minde om en kommune der var engang, og hvor man ovenikøbet tidligere kunne finde navnene på de politikere, som sad i de udvalg, som var ansvarlige for hver enkelt forvaltning, men det er længe siden.

Bent Jørgensen, Møn

I morgen er forsent v/ Bent Jørgensen, Møn

Ved Fanefjord Brugsforenings generalforsamling, blev der oplyst om de dårlige regnskabstal for 2017. Det er derfor op til medlemmerne nu, at gøre en indsats hvis man ønsker at bevare vores sidste butik på Vestmøn. Og en indsats kan både være ved at handle så meget som muligt i butikken, men også ved at opfordre andre til at gøre det. Desværre har brugsen været udsat for hændelser, der har ramt omsætningen. Teaterskolen Fanefjord

 er lukket, da kommunerne ville spare ved at tage eleverne hjem til egne tilbud, hvilket betød en omsætningsnedgang for brugsen på ca. 1 million. Vores egen kommune køber ikke ind til køkkenet på Fanefjordhjemmet da den, efter sigende, skal bruge en central indkøber til instutionerne. Og endelig er Folkemøde Møn flyttet fra Damme til Stege, hvilket selvfølgelig også rammer omsætningen. Det sidste kunne der dog rådes bod på, hvis Folkemødets bestyrelse besluttede at købe, blot en enkelt varegruppe, øl til eksempel, i Fanefjord Brugs, og så siger vi tak til!

Bent Jørgensen, Møn

Fortabt på Bogø v/ Bent Jørgensen, Møn

Man behøver ikke bevæge sig langt væk fra sit sogns grænser, før man opfattes som anderledes og en lidt mistænkelig person. Således skulle jeg blot et smut på Bogø, nærmere bestemt til Gammelbystræde, og kørte hele vejen op ad den smukke hovedgade, uden der dukkede noget vejskilt op med dette navn. 

Så forsøgte jeg mig med en annonym vej der førte mod vest, hvor jeg halvvejs nede, spurgte en kvinde på havearbejde om vejens navn, som viste sig at være Vestergade. Jeg sagde, at det kunne man ikke se når man kom fra hovedgaden, fordi der manglede et vejskilt. 

Det nægtede hun dog og sagde: "Det er fordi du kommer fra Møn". Nu ved jeg godt, at der for nogle hundrede år siden har været en strid mellem Møn og Bogø, noget med nogle svenskere, men alligevel! 

På tilbagevejen til hovedgaden, kiggede jeg en ekstra gang, men intet Vestergade-skilt. Det var der heller ikke ved Gammelbystræde, når man kom fra hovedgaden, så det kan være at de ansvarlige i kommunen, skulle kigge lidt på problemet med manglende vejskilte rundt omkring, beboerne og deres gæster vil sikkert gerne have dem op.

Bent Jørgensen, Møn

Lægevagt leger skjul v/ Bent Jørgensen, Møn

"Kør ikke forbi, når du kører forbi Sankelmarksvej 10", skrev jeg som overskrift på et læserbrev, for nogle år siden.

Men ved et nyligt besøg hos Lægevagten i Vordingborg, opdagede vi, at der stadig er risiko for at køre forbi, da der ikke er placeret noget husnummer 10 ud til Sankelmarksvej på det sted, hvor en sidevej fører ind til bygningen med Lægevagten.

Ankommet i dagslys har første gangs besøgende forhåbentlig god tid, til at køre op og ned af Sankelmarksvej, for at lede efter nr 10, inden man finder ud af den skjulte beliggenhed på sidevejen.

Men al den stund, at det handler om Lægevagten, så vil en del ankomme i hast, måske i panik, og er det dertil aften eller nat, så virker denne udelukkelse af et husnummer uforsvarligt. Det er kommunen der er ansvarlig for nøjagtige adresser bl.a. på de lokale institutioner, ifølge vejledningen på netsiden "Danmarks Adresser", hvor man kan læse følgende til indledning:

" I det daglige er gode adresser bare praktiske, i en ulykkessituation kan en præcis og synlig adresse derimod være helt afgørende for om hjælpen når frem hurtigt nok".

Bent Jørgensen, Møn

Borgerservice i Storegade v/ Bent Jørgensen, Møn

Sådan lød overskriften på et læserbrev af borgmesterkandidat, Mikael Smed, i Ugebladet for Møn, 5 dage før kommunalvalget og hvori man videre, bl.a. kunne læse: "Borgerservice i Stege skal tilbage til Rådhuset i Storegade for at sikre liv i gaden".

Det kostede Venstre 1000 stemmer i Stege, at Socialdemokratiet åbenbart kunne se, at den var helt gal, med borgerservice ved skranken og politistation i lokalsamlingen, på biblioteket i Stege.

Så langt så godt.

Men nu blæser der allerede andre vinde, for nu kan man se en overskrift i dagbladet Sjællandske d.1. februar hvor overskriften lyder: "Efter møde: Borgerservice bliver på Møn Bibliotek".

Denne beslutning forsvarer Mikael Smed med noget politikersnak, sådan lidt sort tale som: "-en tilbageflytning af økonomiske hensyn ville medføre en servicereduktion", hvis nogen lige vil oversætte det, og så at: " -bibliotekets besøgstal er steget kraftigt, som følge af introduktionen af borgerservice", men hvem kan blive forbavset over det, når folk er tvunget til at komme der?

Desværre formåede de fremmødte repræsentanter fra "Møn Nu" og Handelsstandforeningen ikke at sætte hælene i, men lod sig åbenbart spise af med løfter fra Mikael Smed om at sætte mere liv i Storegade, som om det var der problemet lå.

Uden for mange påbud, klarer Storegade sig fint, især med borgerservice tilbage til Rådhuset, som lovet før valget, hvor borgmesteren åbenbart har skrævet mere end bukserne kunne holde.

Bent Jørgensen, Møn

Politistation på Stege Bibliotek v/ Bent Jørgensen, Møn

Folk med ofte højest private ærinder til politi og borgerservice, må nu finde sig i, at løbe spidsrod på biblioteket i Stege, efter at disse to institutioner er flyttet hertil, fra Rådhuset i Stege. Hvor borgerservice nu skal svæve rundt på biblioteket, er jeg ikke bekendt med, men Lokalsamlingen er nu blevet politikontor og hele samlingen er flyttet ind i den før så velindrettede Kunstafdeling, der så er skubbet ud i ledige hjørner, rundt på biblioteket. Det fortæller om det borgerlige flertals totalt manglende respekt for biblioteker og deres brugere, og en ydmygende behandling af personalet, så man med god grund kan frygte, for vore bibliotekers fremtid i Vordingborg Kommune.

Samtidig kan man møde de ansvarlige politikere på gaden, hvor de står og deler karameller ud med snik-snak, for at redde deres pæne hyre de næste 4 år for fritidsjobbet, fra godt 400 tusinde til den flittigste bengnaver, Heino Hahn DF, og så nedefter, men ingen under 100 tusinde, plus de frie abbonnementer, der koster os andre dyrt. Andre tænker det men jeg siger det! 

Men det skal blive løgn, skal det, når man ikke engang har mod og mandshjerte, til at stille op til et regulært vælgermøde, og stå ved sine handlinger, hvis det overhovedet er muligt, men spiser folk af med gadetelte med gennemtræk, så de hurtigt går videre. Til vælgermøder kommer kun partisoldater, siger de som undskyldning, men der kommer som regel også folk der har noget på hjerte, man helst ikke hører, og det værste, så kommer pressen og refererer, så helst så man dette valg lusket lige så stille igennem, ihvertfald hvis man sidder på flæsket og flertallet.

Bent Jørgensen, Møn

Udrykning fra Venstre v/ Bent Jørgensen, Møn

Hele to Venstrefolk, Bent Maigaard og Kirsten Overgaard, har i dagbladet Sjællandske, d. 20 september, svaret på mit læserbrev "Borgerlig fiaskoer", dagen før i samme avis. Bent Maigaard lægger ud med, at jeg fejlagtigt har givet Venstre skylden for lukningen af to skoler, nemlig Klosternakke Skole i Præstø og Kalvehave Skole, noget der i virkeligheden skete under et Socialdemokratisk ledet flertal, i den forrige valgperiode, som han skriver.

Det beklager jeg, men fejlen skyldes nok, at jeg i Vordingborg Kommune har svært ved at se forskel på de to partiers styreform. Men efter det, orkede BM ikke at læse videre, hvilken arrogance, for det er jo netop det der er problemet, at politikerne ikke læser deres tekster til ende, men ukritisk sender administrationens gode ideer videre, såsom til eks. det nu landskendte forslag om, at de ældre kun skal op af deres seng een gang om dagen.

BM mener også, at det har skortet på forslag fra Enhedslisten om, hvor pengene skal komme fra, men hvad det angår, så fremsatte vi til eks. i perioden 2007 til 2009, så mange forslag til budget og deres financering, at de blev sat ind i et bilag, hvor de andre partiers forslag stod i dagsordenen så jeg, af hensyn til tilhørene til budgetmødet, der jo kun fik dagsordenen og ikke bilagene, blev nødt til at læse samtlige forslag op på  mødet, men financeringen har selvfølgelig ikke været Venstres kop te. 

Også Kirsten Overgaard nævner skolerne og vasker hænder på Venstres vegne, men at Klosternakke skolen skulle mangle elever lyder mærkeligt, for den er mig bekendt fuldt besat idag, men nu som friskole.

Hvad angår SFO-Pavillonen på Fanefjordskolen, som KO påstår var i elendig stand, så er det da mærkeligt, at skolen nærmest tiggede om at overtage pavillonen til deres lærerarbejdspladser og emneuger og dertil tilbød at betale driftsudgifterne. Denne nedrivningssag handler nok mere om KO`s stædighed som udvalgsformand, godt nok til den nette nedrivningspris på mindst 700 tusinde kr, plus spild af resurser. På borgermødet på Fanefjordskolen d. 14 september, blev der efterlyst et mødested for unge i Damme-Askeby, som pavillonen også kunne være brugt til.

Bent Jørgensen, Møn

Samfundssind, tak! v/ Bent Jørgensen, Møn

Forleden talte vi med et ægtepar, der er folkepensionister, om et brev de havde fået fra deres mangeårige og eneste bankforbindelse, nemlig Møns Bank, som opfordrede dem til at købe 50 aktier i banken, for i alt 10.000 kr., hvis de fortsat ville bevare en gebyrfri konto. I forvejen koster det 40 kr., pr gang, hvis man mere end to gange på en måned, bruger sin konto. Hvis ægteparret ikke har de 10.000 kr., skal de betale 700 kr. årligt, for at bevare deres konto i banken.

Møns Bank forsvarer sig i dagbladet "Sjællandske", d.19/8 med, at de taber penge på at have alle disse småsparere, som kunder, som dog er nødt til at have en konto for indbetaling af pension m.m. Samtidig beretter banken frejdigt, om de store milliontab de såkaldte nedskrivninger, som de har på mere spekulative kunder og som banken hellere skulle rette opmærksomheden mod. Nu er et samfund som det mønske, jo en mere kompliceret størrelse, end hvad en konto i en bank udtrykker. For disse mange kontohavere, er jo i hele deres færden som beboere på Møn, det daglige bindemiddel, som er med til at holde øen velfungerende og en forudsætning for hvad vi har af butikker, service- og håndværksvirksomheder, samt alt der fungerer på det sociale område. Så uden disse beboere på Møn, var der heller ikke så meget Møns Bank tilbage.

Så det er jo lige her, at man som bank skulle anlægge et lidt større syn på sin rolle på øen, og simpelthen vise noget samfundssind, også i egen interesse.

Bent Jørgensen, Møn

Pisk og gulerod v/ Margareta Dahlström, Borre

Vedrørende tvisten om Maglebys tilslutningsafgifter har jeg i den forgangne uge haft fat i formand for Vordingborg Forsyning Thomas Christfort, direktør for samme Søren Mikkelsen, og deres advokat Pia Nielsen fra Molt Wengel. Egentlig kun for at finde ud af hvordan og hvornår jeg får den bebudede stævning. Jeg er jo jomfru i denne forbindelse, så jeg skal lære spillets regler.

De tre nævntes snakkelyst har været påfaldende, og jeg har ikke kunnet stå for fristelsen at snakke lidt med. 12 min., 14 min. og 34 minutter.

Jeg står tilbage med det klare indtryk, at Forsyningen helst ville være denne retssag foruden. Det ville jeg også. Maglebysagen var – med rettidig og kompetent saglighed fra kommunens side – aldrig blevet til en sag.

Nu er det blevet til en sag, som er med til at sætte standarder for hvor ringe en kommune og de kommunalt ejede selskaber kan behandle deres skatteborgere og kunder. Derfor er den vigtig.

Der sker i disse år et voldsomt skred i det offentliges ordentlighed.

Skal vi se passivt til? Retssamfundet er opbygget gennem mange generationer, med store opofringer.

Konkret finder jeg det totalt ude af trit med god adfærd for en kommunalt ejet virksomhed, at Forsyningen få dage før Jul truede de 16 resterende, der ikke ville indgå afdragsordninger, med Kongens Foged.

Det står sort på hvidt i en pressemeddelelse. Forsyningen må have vidst, at fogedretten er en umulighed, når der er begrundet usikkerhed om kravets eksistens. Det ved de i hvert fald nu, tre måneder senere.

Thomas og Pia siger nu, at Kongens Foged er noget man kan bruge mod dem, der har indgået afdragsordning, men ikke betaler! Sikke en fordrejning.

Men som trussel yderst effektiv.

Tre måneder senere er vi nu kun 6-7 tilbage, som Forsyningen hellere end gerne vil indgå generøse afdragsordninger med. Thomas fortalte, at nogle har fået ordninger på helt ned til 1000 kr om året. Hvis alle var blevet tilbudt så generøse aftaler fra start, så havde Magleby måske kunnet undgå nogle af de tvangsauktioner, som blev udløst af kloakeringen.

Margareta Dahlström, Borre

Mens vi venter v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Vordingborg Forsyning ved Thomas Christfort har udsendt rykkere til de 16 i Magleby, der nægter at betale kloaktilslutningsbidrag. Den forvirrede Christfort truer skiftevis med SKAT og Kongens Foged, selv om ingen af dem kan, må eller vil inddrive den ulovlige opkrævning. I Forsyningen har forvirringen medført, at henvendelser og aktindsigter ikke besvares.

Hvad bliver det næste? Kan Forsyningen mande sig op til at få afprøvet lovligheden af kloakbidraget ved en retssag? Eller nøler man, fordi det er en tabersag? Eller hyrer man en rockerbande til at inddrive kloakpengene? Hverken kommune eller Christfort er jo ukendte med ulovligheder.

Nu er Maglebysagen ikke enestående. Der er lignende sager i Busemarke, Mandemarke og Øster Egesborg. I de næste år skal der findes spildevandsløsninger på landet, og der skal laves kloakseparering. Der vil være rigeligt at tale om under valgkampen og de næste 4 år. Alene af den grund bør Maglebysagen afsluttes!

Hvis Forsyningen er handlingslammet, kunne kommunalbestyrelsen vågne op til dåd. Flertalsgruppen lovede trods alt en ”uvildig undersøgelse” for 3 år siden. Den mangler vi stadig. Bortset fra Borgerlisten har ingen politikere forsøgt at sætte sig ind i sagen og markere deres holdning. Borgmesteren og Christfort har selvfølgelig en holdning, men intet tyder på, at den er baseret på viden og indsigt. De lader sig forføre af kommunens DJØF’er og et advokatfirma, hvis spidskompetence er tabte kloaksager.

Nu findes der også intelligente mennesker i kommunalbestyrelsen. Kunne man forestille sig, at kommunalbestyrelsen lukkede sig inde en uges tid med kompetente eksperter i spildevand? Kunne man forestille sig, at man konkluderede, at kommunen havde lavet fejl? Og at kommunalbestyrelsen pålagde Forsyningen at tilbagebetale tilslutningsbidragene – med renter?

Kunne man forestille sig, at kommunalbestyrelsen ville gøre denne indsats for fred og fordragelighed på spildevandsområdet de næste år?

Er jeg naiv? Eller stoler jeg for meget på retfærdigheden?

Allan Huglstad, Vordingborg

Hundeskov eller unge 2. v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenI oktober, havde jeg et indlæg i Sydsjællands Tidende og Ugebladet for Møn, der handlede om kommunens mange nedrivninger af huse på Østmøn, efterladende tomme grunde som naboerne så kunne bruge som bålplads eller anden aktivitet, ifølge udmeldinger fra kommunen, en hundskov er allerede etableret på en 10.000 m2 stor grund, efter et nedrevet hus.

Min indvending var, at disse grunde kunne kommunen istedet sælge billigt til de unge mennesker, for hvem det nærmest er umuligt at komme ind på ejendomsmarkedet, med den førte kreditpolitik. Den løsning kunne i bedste fald give endnu mere dynamik til Østmøn, som vi, til eksempel, så i 70`erne på Vestmøn, hvor unge studerende, lærlinge og kunstnere købte faldefærdige huse, da der dengang ikke var statsstøtte til nedrivninger, og det vil jeg da påstå har været en fordel for Møn, for de unge fra dengang bor her endnu, og husene fra dengang kan man ikke genkende idag.

Men i et indlæg i ovennævnte blade,sidst d. 4. november i Ugebladet for Møn, har Keld Nielsen, Liselundvej, skrevet, at han er sikker på, at kommunen ville elske at mødes med de unge mennesker jeg skriver om, og derefter sælge dem de tomme grunde. Det ville da være dejligt, men jeg har blot ikke set noget forsøg fra kommunens side på, at sælge disse grunde. Og i bedste fald stadig med huset på, for nedrivningspengene må gerne istedet bruges til restaurering, men det har man vist glemt i kommunen. Adskillige af de huse vi så inden nedrivningen på Østmøn, var i noget bedre stand, end de huse der blev flyttet ind i, i 70`erne.

Men de træge politikere ser straks problemer hvis man sælger til folk, der ikke betaler en fed skat fra start, og det var vel også derfor, at man havde så travlt med at rive husene ned, så man ikke risikerede noget. Men tak til Keld Nielsen, for at holde liv i debatten, for er der noget vi trænger til i kommunen, så er det da, at få vores politikere ud af deres fastlagte spor, der ikke rigtig fører nogle vegne.

Og tilslut. Jeg ved hvad det betyder for en byfamilie, at komme ud og få en plet jord, med grønt græs og en blå himmel hele vejen rundt. Men jeg ved også, at det for mange er en umulig drøm.

Bent Jørgensen, Møn

Vores dejlige strande v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenVores kommune praler med rette, af  vores lange kystlinje, som et særligt aktiv. Der kan dog være steder, der ikke er helt så pralende. Billederne her viser rester fra arbejdshavnen på Farø, der er blevet parkeret på stranden ved Madses Klint på Vestmøn, længere fremme ligger betonelementer i så stor en bunke, så man ikke kan komme videre langs stranden.

Forhistorien er, at Møn Kommune fik tilbudt arbejdshavnen for een krone, efter at havnen havde sluttet sin mission, under bygningen af Farø-broerne, hvor forsyningsskibene udgik herfra. Men da kommunen ikke ville købe havnen, skulle den fjernes, normalt et dyrt projekt, men nu fik lodsejerne tilbudt betonaffaldet, som kystsikring, og det må kommunen være gået med til, for nu begyndte lastbilerne at rulle ud hvor de bedst kunne komme til og hælde affaldet ud over klinterne, hovedsageligt i området ved Fanefjord Skov og Slotshaven.

Værdien af denne tilfældige kystsikring kan nok anfægtes, men især, at det drejede sig om armeret beton, hvis lange jernender stak ud alle vegne, så badegæsterne skulle virkeligt passe på, ikke at blive spiddet, både på land og ude i vandet. Det medførte en kort overgang, at en smed blev hyret, til at svejse disse jernspyd af, men det sluttede inden alt var fjernet. Så problemet ligger der stadig, så gad vide om kommunen føler sig ansvarlig for tidligere politikeres synder, og vil sørge for, som det første, at affaldet ikke udgør nogen fare for badegæsterne men også, at dette betonaffald bliver anbragt på en måde, så det beskytter kysten og samtidig ikke spærer for den frie færdsel langs stranden.

Bent Jørgensen, Møn

be-2bent-1

Hundeskov eller unge? v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenNærmest brutalt, har Vordingborg Kommunes politikere ført sig frem på Østmøn, først med deres borgerfjendske kloakering af Magleby, uden hensyn til at få deres egen fremfærd prøvet ved en retssag, men også ved deres nedrivning af 30 huse, systematisk opkøbt på tvangsauktioner, hvor lejere blev sat på gaden, uden at skele til lejeloven. Det sidste, har denne uges fødselar, tillykke!, nemlig Uffe Thorndal, Klintholm, så effektivt gjort opmærksom på, gennem sin optrevling af kommunens fremfærd i sine skrivelser, i lighed med andre sager han har behandlet, med den sædvanlige veloplagte, stædige grundighed, som politikerne har god grund til at frygte.

Men med hensyn til de 30 nedrevne huse, så ligger jo tilbage ligeså mange grunde, som til en rimelig pris kunne være et trækplaster, for lige så mange unge familier, der ville skabe sig en fremtid på Møn. Men det sker selvfølgelig ikke, for de grunde kan naboerne da bare bruge til grillplads, eller hvad de nu har lyst til, og på Nørrebyvej i Borre, er en 10.000 m2 stor grund, svarende til 10 villagrunde, efter et nedrevet hus, blevet overladt til naboerne til hundeskov.

Bent Jørgensen, Møn

Godsejerhykleri af værste skuffe v/Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadThomas Christfort, formand for Teknik- og Miljøudvalget, har lukket aktindsigten vedr. Marienborgs forurenede vandforsyning grundet godsejerfruens ”private forhold”. Hermed har Christfort mulighed for at manipulere med sandheden, og lejerne er blevet gidsler. Men for godsejere, der lever i et andet århundrede, har det næppe betydning, at (underbetalte?) østarbejdere skal forgiftes med plantegifte, gødningsrester og colibakterier.

Her er nogle fakta – på trods af manglende aktindsigt:

  • Marienborgs vandværk fra ca. 1950 har ikke en tidsvarende vandrensningsteknologi.
  • Siden 1995 har Møn Kommune konstateret forureningen.
  • 2010 afslår Vordingborg Kommune en boretilladelse, fordi det ikke vil forbedre det nedslidte vandværks vandkvalitet, og en tilslutning til Gammelsø Vandværk er billigere og i overensstemmelse med Møns vandforsyningsplan.
  • 2012 giver en klage kommunen medhold fra Natur- og Miljøklagenævnet.
  • 2013 udsteder kommunen påbud om at forbedre vandkvaliteten.
  • 2014 anbefaler Klagenævnet et påbud om tilslutning til alment vandforsyningsanlæg.
  • 2014 har forvaltningen lavet en ny vandforsyningsplan, hvor godsernes vandværker skal lukkes og i stedet tilsluttes de almene vandværker. Christfort får udsat planen og laver en alliance med kommunens godsejere og Venstrebønderne (med egne boringer/brønde), og med Dansk Folkepartis accept. Aftalen giver godserne valgfrihed, dvs. at godsernes gamle vandværker kan fortsætte.
  • 2015 får Marienborg 9 måneder (!) til at forbedre vandkvaliteten samt tilladelse til en undersøgelsesboring – vel vidende, at en klage vil have opsættende virkning – hvilket sker, da Gammelsø Vandværk klager over boretilladelsen.
  • Ved påbuddets udløb 1/3 2016 er vandkvaliteten uændret, og embedslægen er vred. Derfor kræver kommunen tilslutning til Gammelsø inden 3/6, hvilket ikke sker. Derfor politianmeldelse.
  • Christfort udtaler 11/8, at han er helt sikker på, at Klagenævnet giver boringstilladelse, hvilket er ønsketænkning, da Klagenævnet tidligere har sagt nej og anbefalet tilslutning.

Konklusion: Christfort har med sin kyniske godsejeralliance og forhalingstaktik bragt lejerne i denne ulykkelige situation. Nu kan der igen gå måneder med beskidt vand.

Allan Huglstad, Vordingborg

Kampen om det giftige vand v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadKommunalt kammerateri og magtmisbrug har kronede dage med Thomas Christfort som dobbeltformand for Teknik- og Miljøudvalget og Vordingborg Forsyning. Det gavner de store landbrug og især ”godsejermafiaen” på Møn. Her gør man, som man plejer, og Christfort er et værdigt medlem med sin kæmpebøde for miljøsvineri. Samtidig har han en engleblid tålmodighed over for sandtyven Scavenius, Klintholm, der i årevis har forurenet Vrinskebækken.

Nu er den gal på Marienborg hos Birgitte Natorp, der leverer forurenet vand til sine 9 husstande/lejere. Også her har Christfort flere kasketter, idet han deler forvalter og maskiner med godsejerfruen.

Marienborgs vandværk ligger tæt på stald, benzintank, vaskeplads og plantegifte og har i årevis været nedslidt, snavset og uhygiejnisk. Her er der fundet 9 forskellige plantegifte og for meget chlorid, fluorid, ammonium og nitrit, og siden 2011 har embedslægen givet kogeanbefaling pga. bakterier.

I 2013 udstedte kommunen påbud om at forbedre vandkvaliteten, og i 2014 anbefalede Natur- og Miljøklagenævnet en tilslutning til offentligt vandværk. Her kastede Christfort masken, da han standsede sin egen forvaltnings vandforsyningsplan, der bl.a. ville lukke Marienborgs vandværk. Med til historien hører, at Christfort selv har været politianmeldt for at levere beskidt vand til sine lejere.

Selv om Sundhedsstyrelsen i 2012 anbefalede et kommunalt påbud om en ny vandforsyning, skete der intet før maj 2015, hvor Marienborg fik hele 9 måneder til at forbedre vandkvaliteten. Ved deadline 1. marts 2016 var intet sket, hvilket gjorde embedslægen vred: ”Forløbet er ganske usædvanligt, idet den tidsfrist for forbedring, som kommunen undervejs har accepteret, har strakt sig helt ekstraordinært langt.” 14. april påbød kommunen, at Marienborg skulle tilsluttes Gammelsø Vandværk inden 3. juni, hvilket ikke er sket.

Først nu har kommunen meldt fru Natorp til politiet. Samtidig har man nægtet aktindsigt grundet fruens ”private forhold”, hvorimod hensynet til lejerne er uvedkommende. Man aner Christfort i baggrunden…

Allan Huglstad, Vordingborg

Lægevagtmysteriet v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenI mit forrige læserbrev skrev jeg, at der ikke er lægevagt på Møn.

Det baserede jeg på den korte tekst man kan læse i den mønske telefonbog, Mønbogen, side 20, "Lægepraksis på Møn" hvor der står:

"Lægevagt: 70150700. Hverdage efter kl.16.00. Lørdage, søn- og helligdage".

Men at vi har lægevagt på Møn og at den før kl.16.00 varetages af egen læge, eller man stilles om til anden mønsk læge, det ved jeg først nu, og sikkert en del med mig.

Men så var det da nærliggende at tilføje i telefonbogen under "Lægevagt": "Mandag til fredag, kl. 8.00 til 16.00, ring til egen læge".

Af og til haster det endda, når man har brug for lægevagten.

Som bonus bringes her vagttiderne for Vordingborg Apotek, da Stege Apotek ikke har vagttider og de lyder:

"Vagtåbent, lørdage kl.14 til 14.30 samt 18 til 19. Søndage kl.10 til 12 samt 18 til 19".

Hvis det haster, kan der udover disse tider ringes til tilkaldevagten på apoteket: 55337033.

Men ellers er åbningstiderne på Vordingborg Apotek alle hverdage kl. 8.00 til 19.00 og lørdage fra 9.30 til 14.00.

Stege Apotek har åbent alle hverdage fra 9.00 til 17.30 og lørdage fra 9.00 til 13.00, og har helt lukket lørdag/søndag og ingen tilkaldevagt.

Disse tider måtte da gerne stå i Mønbogen, der er plads, det er jo ikke alle der er på nettet., eller lige har tændt sin computer.

Bent Jørgensen, Møn

Kør bare forbi, Sankelmarksvej 10 v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenI den store storkommune, hvor alt skulle blive bedre, var lægevagten på Møn en af de ting der også forsvandt.

Nu kan du finde den i Vordingborg, så her kørte jeg over en lørdag eftermiddag, til den opgivne adresse, Sankelmarksvej 10, nærmere bestemt til det gamle Vordingborg Hospital, et stort kompleks med flere bygninger og tilkørsler.

Her fik jeg da også forvildet mig ind og spildte min og lægens tid med et kvarter, da noget så enkelt som et husnummer ud til vejen ikke findes på Sankelmarksvej 10, eller måske endnu bedre, et skilt ud til vejen, hvor der stod "Til Lægevagt", for nogen gange haster det.

Begge dele finder man først, når man kommer helt ind til indgangsdøren, til lægevagten, hvor det sidder på siden af døren.

Jeg protesterer her, fordi jeg selvfølgelig ikke er den eneste, der har været ude for dette.

Men er vi nået dertil, at folk resignerer og tænker:

"Nå ja, det er jo Vordingborg Kommune"?

Så er det da på tide, at flere griber pennen og forsøger at vække politikerne, når noget er for tåbeligt.

Bent Jørgensen, Møn

Gode lokalråd er dyre v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenOg ja, gode lokalråd er dyre, når de formår at se udover dagen og vejen og kigger på løsninger for fremtiden, hvor der til gengæld er penge at spare.

Således da Vestmøn Lokalråd havde møde på Damme Kro med beboere samt politikerne i Dialogudvalget, der glædeligt mødte fuldtalligt op, alle 6. På mødet var det første punkt nemlig lokalrådets forslag om, at bygge et biogasanlæg, der skulle forsyne Damme-Askeby samt Vollerup med fjernvarme, hovedsagelig skabt på gylle, der som tillægsgevinst kunne spredes lugtfrit på markerne efter brug. Traditionelt var politikerne forbeholdne, men der blev dog aftalt et møde på Rådhuset, om planerne.

Derefter blev forholdene omkring Stenminerne ved Hårbølle Havn diskuteret, for området har jo før, uden de store problemer, kunne bruges som rekreativt område med sti til stranden, samt ideelle forhold for lystfiskere. Men efter en ny ejer overtog stedet, og lejede et hus ud til en motorcykelklub, dukkede der store betonklodser op på parkeringspladsen udenfor bommen, samt uofficielt opsatte trafik-forbudskilte. Her har kommunen ikke magtet en løsning, men overordnet burde man selvfølgelig give ejeren et påbud om, at de stærkt forfaldne bygninger bliver forsvarligt blændet af, for publikums adgang. Dermed forsvinder nemlig også argumentet for at afspærre der naturskønt beliggende område, som kommunen burde have købt forlængst.

Herefter blev der rettet kritik mod, at nedrive Fanefjordskolens SFO-bygning  for en udgift på 600 tusinde kr., for at spare en anslået driftudgift til bygningen, på 100 tusinde kr. årligt. Skolen vil meget gerne beholde, den iøvrigt velholdte bygning, da den bl.a. også rummer lærer-arbejdspladser, og har derfor tilbudt at betale den ønskede besparelse på drift, ud af sit eget budget. Men dette tilbud er hidtil prellet af på politikerne.

På mødet blev der iøvrigt talt varmt for fibernetprojektet på Vestmøn, der stadig mangler nogle tilmeldinger, og så blev der udtrykt undren over, at et reklamebrev om bekæmpelse af Radon var udsendt af kommunen og underskrevet af formanden for Teknik- og Miljøudvalget.

Bent Jørgensen, Møn

Stenørkenen i Stege v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenStoretorv i Stege er et sted man hurtigst muligt passerer, for bortset fra cafeen Frederik d.7`,er der ingenting her, der opfordrer til ophold. Før i tiden lå her en lille oase med beplantning og bænke omkring et lille springvand, hvor byens borgere kunne sidde og diskutere verdens gang, men det var dengang.

Cafèen på torvet, blev for nogle år siden overtaget af et ægtepar, med oprindelse i henholdsvis Iran og Ukraine, der dygtigt har fået den til at blomstre, men for dygtigt, kan man forstå, for nu har et flertal i kommunens teknik- og miljøudvalg, med den alle steds nærværende Thomas Christfort i spidsen, beordret teltmarkiserne rundt om cafèn fjernet. For som man siger i udvalget, at hvad der var godt nok i den tidligere ejer, Henrik Hjorthøjs tid, bør også være nok idag.

Om det er med god hjælp, af det samme udvalgs idioti, at man efterhånden har fået lagt Vordingborg øde, med sit smagsdommeri, skal være usagt, men sporene herfra skræmmer ihvertfald. Hvis alt hvad der prøver at spire og gro, skal rammes af dette udvalgs hammer, så er der nok en del der opgiver deres planer på forhånd, når de hører rygterne. Til Værtsparret har Thomas Christfort sagt, at hvis der ikke er plads nok til dem på torvet, så kan de sikkert finde sig et andet sted i Stege.

Værtsparret har forsvaret sig med at hyre en arkitekt, der har lavet et forslag, hvor disse teltmarkiser blev indpasset den eksisterende bygning og hvor man så kunne sidde i skyggen udendørs og følge med i byens liv, det er jo det vi elsker som turister, når vi er udenlands. Men dette forslag blev fejet af bordet af udvalgets ekspertise, for god smag og tilhørende kedsomhed, det har de nemlig forstand på.

Bent Jørgensen, Møn

Vindmøller ved Ore? v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadSå slap det ud, at lokale folk ønsker at anbringe 6 havvindmøller mellem Oreby Skov og Ore samt 9 møller i Barmosen.

Initiativtagerne er de sædvanlige, når der skal opstilles vindmøller: En fattig godsejer, der mangler penge til generationsskiftet, og et par grådige investorer for hvem natur og mennesker kommer i anden række.

Derfor bor de heller ikke i området.

At godsejeren også er forvirret, fremgår af SYDTID 6/1, hvor Peter Tillisch, Rosenfeldt, siger, ”han ikke forsøger at påvirke processen”, og at han ”afventer, hvad kommunen beslutter”.

14 dage efter er begge udsagn overtrådt!

Personligt er jeg ked af, at Steffen Steffensen, der har gjort meget for Møn, nu optræder som kynisk pengemand, der angiveligt vil videresælge møllerne til København.

Og hvem er ofrene?

Ja, ser vi blot på Ore-møllerne, vil stranden være inden for 600 m. støjfareområdet og reelt være ubrugelig. Men da erfaringerne viser, at støjen når helt ud til 1500 m, vil den østlige bydel Ore blive påvirket. Dette vil især ramme sommerhusene ved Klinteparken, der vil blive usælgelige. Hertil kommer udsigten til møllerne og sygdomsrisikoen ved den lavfrekvente støj.

Også Neder Vindinge vil blive hårdt ramt, da den ligger midt imellem to store vindmølleområder. Det samme kan ske med Ore-Masnedsund, hvis Vordingborg Forsyning opstiller 4 møller på Masnedø. En lokalplan, der tillader 26 m. højt byggeri, samt en gødningsfabrik, der udover støj og forurening er en risiko ved brand, eksplosion, hærværk og terror, vil især gå ud over Ore, hvilket vil kunne aflæses i huspriserne.

At man netop vælger Oregård til vindmøller er helt uforståeligt, da det ligger tæt på et Natura 2000 område – nøjagtigt som Kostervig-møllerne på Møn. Her brugte alle parter i løbet af 4 år masser af penge og energi på trods af 3 gange nej fra Naturstyrelsen. Skal denne farce nu gentages?

Allan Huglstad, Vordingborg

Ulovlig dumpning af affald v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenFra kommunens miljøforvaltning, "Afdelingen for Land og Miljø", modtog jeg d.1. december svar på min anmeldelse af, at flere læs eternit-tagplader var blevet dumpet på Møn, i Marienborgs Skov, Gammel Dyrehave. Denne sag var blevet omtalt af Dagbladet Sjællandske, d. 27 november i en artikel af bladets journalist Claus Vilhelmsen med overskriften: "Dumpning af eternit lovlig", et resultat bladet var nået frem til efter et interwiev med kommunens miljøchef, Rolf Hoelgaard. Det svar bladet får, er identisk med det svar *) kommunen sender mig, hvoraf det bl.a. fremgår:

"Vordingborg Kommune afgør at anvendelsen er lovlig. Afgørelsen træffes ifølge restproduktbekendtgørelsen § 11.

Dette er dog en lodret usandhed, og det fremgår af det selvsamme svar, som kommunen har sendt mig, hvorfra jeg citerer: "Vordingborg Kommune er blevet opmærksom på, at Miljøstyrelsen ikke er enig i vores vurdering af, at eternitplader uden asbest kan anvendes efter restproduktbekendtgørelsen § 11. Vi ændrer derfor vores grundlag for vurdering af anvendelsen fremover".

Man kan selvfølgelig undre sig over denne tjenstvillighed, både fra presse og kommune, ja sågar politikere, når større jordejere skal frifindes for deres forskellige fejltrin. En ansvarlig presse ville nok have fulgt mere op på denne sag fra Marienborg, for efter det foreliggende, har det aldrig været lovligt, at dumpe eternitaffald i naturen, uanset om det indeholder asbest eller ej.

Bent Jørgensen, Møn

*)

Etablering af oplagsplads – lovlig anvendelse af eternitplader_165923-15_v3

Kommunalbestyrelse uden konsekvens v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenOnsdag d.14 oktober, kunne man i Dagbladet Sjællandske, læse en opdatering på sagen om formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Thomas Christforts brug af stranden ved Tjørnemarke, som affaldsplads for sit mugne korn, når han rensede ud i kornsiloerne på Nybøllegård, noget der hidtil har medført en bøde fra politiet, på 22.000 kr.

Overskriften lyder: "Christfort har flertal for at blive som formand", og borgmester Knud Larsen støtter ham, som de øvrige i flertalsgruppen, bestående af Venstre, Dansk Folkeparti og en enlig konservativ, nemlig hovedpersonen. Socialdemokratiets borgmesterkandidat, Michael Smed,som udtaler: " -at når man har overtrådt miljølovgivningen, kan man ikke sidde som formand for Teknik- og Miljøudvalget", men alligevel vil hans parti ikke stille krav om, at TC går af. Det undskylder MS med, at Socialdemokratiet er i mindretal, men de vil heller ikke støtte, hvis andre partier foreslår, at TC går af.

Men selvfølgelig kan man da udtale et mistillidsvotum, selv om man er i mindretal, så man dermed har givet sin stilling klar, så det værste er, at denne plet på en politiker, efterhånden breder sig til resten af kommunalbestyrelsen, hvis sagen ikke får konsekvens.

Omdømmet og tilliden blandt borgerne vil falde, hvis man på denne måde slår fanevagt om Thomas Christfort.

At selveste borgmesteren, i slutningen af artiklen reducerer sagen til et spørgsmål om politiske drillerier, viser hans manglende format.

Bent Jørgensen, Møn

Midt i sin lyse beskrivelse af visioner for kommunen… v/ Margareta Dahlström, Borre

Margareta-DahlstromMidt i sin lyse beskrivelse af visioner for kommunen, finder borgmester Knud Larsen i Ugebladet 9 oktober anledning til at sparke nedad, idet Magleby kloaksag igen bliver bragt på bane. (Hvorfor bringes Magleby frem? Hvis sagen ikke havde noget på sig, ville den jo dø af sig selv.)

Knud Larsen burde i stedet stille sig i spidsen for en oprydning i årtiers kommunalt magtmisbrug, vennetjenester og inkompetence. Det er klart, at processen både smerter og er pinlig, men der er ikke rigtigt en vej udenom, hvis det for alvor skal blive en god kommune.

At reducere Maglebysagen til en "spidsfindig juridisk diskussion", som Knud Larsen  forsøger, er malplaceret, og meget usmageligt, i betragtning af Maglebys cirka 5 kloakeringsudløste tvangsauktioner, tvangsudsættelse af enlig mor med mere. Og i kølvandet af omkloakeringen  i 2013 er flere husejere i Magleby nu plaget af vand i kælderen. Oversvømmelserne skyldes beskadigelse af eksisterende rør – som jo "ikke eksisterede". Vordingborg Forsyning udviser ansvarsforflygtigelse. Entreprenøren MSE gik i konkurs i februar.

M.h.t. Maglebysagen skriver Knud Larsen: "Det er vist ingen der mener, at Magleby var kloakeret før". Kære borgmester:  Slå op i Møn Kommunes spildevandsplaner fra 1977 og 1989, her fremgår med størst tænkelig tydelighed, at Magleby, Hjertebjerg-Elmelunde, Busemarke, Mandemarke, hovedparten af Borre m.fl. var "offentligt kloakeret". Og indtil 1996 var kommunens egne oplysninger i BBR-registeret, at hovedparten af Maglebys huse var "offentligt kloakeret".  

Grunden til at sagen nu står i stampe er, at Vordingborg Kommune aktuelt – trods at kommunen over for Statsforvaltningen i december 2014 erklærede, at aktindsigtsbegæringer vil blive imødekommet inden for 7 dage som offentlighedsloven foreskriver – nøler med at imødekomme en aktindsigtsbegæring fra Uffe Thorndahl for mere end 6 måneder siden, på dokumenter som er relevante for sagen, som Uffe kører som bisidder for 15 borgere.

Margareta Dahlström, Borre

Hej til interesserede i kornfede sild v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenTak, hvis du/I vil videresende denne vedheftede side fra Sjællandske fra onsdag d. 14 oktober–desværre mangler den nederste halvdel der omhandler, at sagen skal videre til valgbarheds-nævnet, som skal afgøre om formand for miljø- og teknikudvalget, thomas christfort, skal vige sin formandspost, som uværdig, men mon dog, for det nævn består sikkert også af borgerlige politikere–som det ses af avisklippet her, hænger kommunal-politikere sammen som ærtehalm og beskytter åbenbart hinanden, mod de grumme borgere, der vil dem til livs–avisen her, er meget medløbende, for vi er jo ude i vordingborg kommunes elite, som ikke skal trædes over tæerne-

-alene det, at socialdemokraten michael smed kan udtale: "-at når man har overtrådt miljølovgivningen kan man ikke sidde som formand for teknik- og miljølovgivningen", og derefter udtaler, at de ikke kan få TC til at gå, "fordi de er i mindretal", så lyder det sidste som en søgt forklaring, for selvfølgelig kan de udtale et mistillidsvotum, som bør få følger-

-sagens alvor er jo, at der ikke er tale om et enkeltstående tilfælde, men årelang praksis, ifølge beboerne i tjørnemarke, der alene iår, ifølge TV-øst`s reportage, nævner 10 tilfælde af korndumping i stranden, men også avisens journalist, lene egeberg på møn-redaktionen, har været ude tidligere, men ikke bragt noget, da ingen borgere dengang, ville udtale sig til avisen, hvilket heldigvis har ændret sig siden–ifølge samme borgere, har de tidligere anmeldt korndumpningen til både kommune og politi uden der skete noget, men disse anmeldelser må jo være at finde i de respektive registre-

-TC har dog hele tiden talt om, at det var en medhjælper der ikke vidste bedre, som stod for det enkeltstående tilfælde af korndumpning, og som nu var blevet irettesat, men det rimer jo ikke med de mange tidligere tilfælde-

-jeg videresender denne mail til andre relevante adresser, for fuldstændig viden om denne sag er åbenbart en mangelvare-

-men mange hilsener til alle

Bent Jørgensen, Møn

-ps: -min mail her, må selvfølgelig gerne følge med avisklippet-

-pps:-politikerne må selvfølgelig gøre sig klart, at hvis de lader fem være lige i denne sag, vil borgernes respekt for kommunens miljøforvaltning i fremtiden, kunne ligge på et meget lille sted, og i værste fald have afsmittende effekt, på resten af forvaltningerne-image1

 

Fagre borgmesterord v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenKnud Larsen fra Venstre, har med sit indlæg i Ugebladet for Møn, fredag d.9.oktober, åbenbart følt tiden inde, til en gang kommunal selvros, som det kan være svært at finde grund til, for borgerne i hverdagen.

Det er selvfølgelig al ære værd, hvis han tror at han kan tale Vordingborg Kommune op i en højere klasse, men desværre sker det ikke, uden at han samtidig, hænger beboerne i Magleby ud, fordi de ikke bare rettede ind og betalte, da kommunen ankom med sin kloakeringsplan, samtidig med gravemaskinerne. – " vi har ikke behov for grøfter", skiver KL, men samtidig skriver han, at Magleby beboerne ikke har betalt spildevandsafgift, som alle andre gør, hvilket han minsandten gentager: " som alle andre af kommunens borgere, der betaler for at komme af med deres spildevand".

Så nu er de Magleby borgere da hængt ud til spot og spe, som de nassere de åbenbart er. Til KL, kan jeg da fortælle, at man også i Magleby, har betalt spildevandsafgift, i form af en miljøafgift til Staten, som det fremgår af ejendomsskemaet, kig selv efter.  Dertil omtaler KL Magleby-sagen, som en "spidsfindig juridisk diskusion", som KL kalder det faktum, at ejendomme i Magleby, ifølge deres papirer, var tilsluttet offentlig kloak, noget som den daværende Møn Kommune, måske med KL som borgmester, muligvis har slettet internt på et tidspunkt, da man forudså de store udgifter det ville medføre, hvis kommunen i så fald, skulle betale for husenes tilslutning til kloak.

Knud Larsen har for mange kedelige sager i lasten, som gør det svært for borgerne at læse hans hurra-indlæg ukritisk. Men som kompas og rettesnor for fremtiden, kunne hans indlæg være ham, og dermed os, til hjælp.

Bent Jørgensen, Møn

Klik her for at se artiklen (side 8), som der refereres til i teksten (red)

Udvalgsformand bruger stranden som losseplads v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenSom billedet viser, taget d.16. september i år, har Thomas Christfort (K) på Nybøllegård, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Vordingborg Kommune, valgt at bruge stranden nedenfor Tjørnemarke på Vestmøn, til at komme af med sit mugne korn, når han muger ud i sine kornsiloer.

Det er en trafik der har stået på i flere år, og som hverken kommune eller politi har valgt at gøre noget ved, når borgerne i Tjørnemarke, har klaget.

Dette svineri, viser desværre noget om en holdning til miljøet, som ikke er en formand, endsige en politiker værdig og som mindst burde medføre, et skift til en menig plads i udvalget, og en påtale af kommunens laden stå til, overfor en politiker.

Bent Jørgensen, Møn

IMG_1171IMG_1170IMG_1173IMG_1172

Gylle i gaden v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenDet gør ondt på en for Møn, når man læser om de inkompetente politikeres seneste genistreg med at lukke eller begrænse adgangen til de offentlige toiletter midt i turistsæsonen. Havde det været et privat firma, der for frem på den måde, var den ansvarlige ubetinget blevet fyret, men formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Thomas Christfort kan tage det roligt, hvad han da også i højeste grad gør, når han udtaler, at man nok finder en løsning hen på efteråret. Det samtidig med, at TV-ØST i nyhederne, har bragt den første, stinkende, reportage, fra kommunens fornemste turistdestination, Møn, men gå selv ind og se den og ikke mindst, læs de mange kommentarer til udsendelsen.

Men til alt det, udtaler Thomas Christfort blot sin slappe forklaring: "Lige nu er vi ved at undersøge de tekniske ting i forhold til at se, hvad der kan gøres". Jamen er det ikke rørende?

Den tekniske ting der er behov for, er en nøgle til at få toiletterne låst op igen, mere indviklet er det ikke.

Hver eneste dag i den nuværende situation, koster Møn på bundlinjen og sejgt arbejde at rette op igen.

Vores borgmester som øverste ansvarlige, kan heller ikke fyres, endnu ihvertfald, selv om det burde være muligt, men har åbenbart valgt at gå i flyverskjul, for ikke at blive lagt mærke til, for det er trods alt hans bopæl, der misrøgtes.

Igen – igen, kunne man tilføje, for det er langtfra det første banesår, politikerne tildeler Møn, der stædigt kæmper videre med held, og tak for det!

Bent Jørgensen, Møn

Møn på spanden? v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenNej heldigvis! Tværtimod kører det godt på Møn og i hovedstaden Stege.

En ting vi bemærker på vores rejser, er hvilken standard de offentlige toiletter tilbyder borgere og turister, en slag lakmusprøve for civilisation, hvor nogle lande rangerer højt og andre, i værste fald, giver dårlige oplevelser.

Derfor er det da også påfaldende, at Møn der ideligt markedsføres som kommunens turistspot nr. 1, tilbyder sine gæster så elendige forhold, når det drejer sig om offentlige toiletter. Jeg har et par nye eksempler, som vidner om en helt uforståelig skrotning og nedlukning af de kommunale toiletter, her midt i turistsæsonen.

Først er der toilettet på rastepladsen i Askeby, som simpelthen er blevet lukket. Dernæst er der de to toiletter ved cafèen på Storetorv i Stege, som nu kun er tilgængelige med mobilpay, som det fremgår af opslag på døren, kun på dansk, og underskrevet Vordingborg Kommune. Det betyder reelt en lukning for mange ældre og børn og desværre også for vores udenlandske turister, som udgør mindst halvdelen af befolkningen, om sommeren. Dertil urenlighed omkring de nævnte toiletter, til gene både for naboer og besøgende, og sandsynligvis en sundhedsfare med bakterier i luften, på sommerdage.

Der er sikkert andre eksempler på Møn, på dette nye spareprogram overfor simpel borger- og turistservice, som toiletadgang er og som politikere i halen på en kreativ administration, blindt følger for at spare småører.

Men som forslag istedet og hvis de tør, kunne administrationen kigge på den megen omsiggribende politikerfryns, bl.a. med gallamiddage i årets løb, hvor penge kunne spares, hvis man lod knap så mange politikere komme til fadet.

Bent Jørgensen, Møn

Udsmidning af Kridthuset v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenNu er vi så heldige, kun at modtage dagbladet Sjællandske een gang om ugen, for den kommunalpolitiske ulykkesrate er åbenbart utømmelig, og ville kræve mindst et læserbrev dagligt, ved normalt abonnement. Se nu til udgaven af Sjællandske, lørdag d. 4 juli, der over en hel side skildrer en nærmest sjofel behandling fra kommunens side, af bestyrelsen bag det netop solgte Kridthuset i Stege, det tidligere meget aktive medborgerhus, af stor værdi for både Stege og resten af Møn.

Men for tre år siden, fik Kridthuset en begmand af kommunen, da man uden videre satte huset til salg, åbenbart dirigeret af et Møn-uvenligt kulturudvalg, med Birthe Helth, som udvalgsformand. Nådigst fik foreningen dog lovning på et halvt års opsigelse til hver en tid og således amputeret, kæmpede bestyrelsen stædigt videre for foreningen.

Nu kunne man jo have håbet, at ihvertfald den lokalt valgte borgmester, mønboen Knud Larsen, havde ændret denne beslutning fra forgængerne og havde  indset hvad Kridthuset betød, især for Stege og til en pris af småpenge, sammenlignet med strømmen af kulturpenge, der flyder gennem Vordingborg. Men tværtimod ønsker han end ikke at give en undskyldning, når nu kommunen efter salget, bryder aftalen, og lader køberen af Kridthuset påbegynde ombygning af huset til boliger, inden opsigelsen udløber d.31`december.

Den kommunale fagchef for Kultur og Fritid, Jesper Kjærulff, der naturligvis ikke har ladet køberen rykke ind i utide, uden borgmesterens godkendelse, prøver at smøre honning på beslutningen, med et stykke usædvanligt, indsmigrende lyrik fra kommunal side, til bestyrelsen, hvori han appelerer til, at man viser samfundssind, for tilflyttere er jo en gevinst for os alle.

Men i sin iver for at sælge huset, har man åbenbart lovet køber mere end bukserne kunne holde til, så her som andre steder i kommunen, vil det naturlige svar på dens magtmisbrug være, stiftelsen af en forening med navnet: "Borgernes Advokat", hvor kontigent og støttebeløb, gik til den nødvendige eksperthjælp.

Bent Jørgensen, Møn

Billedkunstråds exit v/Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenFor et par år siden, besluttede man i Vordingborg Kommune, at oprette et Billedkunstråd efter gældende regler, hvor kommunen betaler halvdelen og Staten resten, hvorefter rådighedsbeløbet til planlagte årlige uddelinger blev på 100 tusinde kr., hvilket svarer til gennemsnittet af, hvad et dansk landbrug får i offentlig støtte. Herefter kunne kommunens kunstnere og kunsthåndværkere, sende ansøgninger ind, hvilket jeg og min kone, Bente Egedorf så gjorde for godt et år siden, uden vi har hørt en lyd fra kommunen siden. Det lød jo ellers som en god ide med legater, til vores meget levende kunstliv, til glæde for lokale borgere som for turister.

Ved et rundspørge, fandt vi ud af at andre havde søgt, med samme resultat, nogle for 2 år siden. Vi efterlyste forgæves et svar på vores ansøgning, men som andre hørte vi aldrig en lyd udover, at det pr. tlf. blev oplyst, at Billedkunstrådet var nedlagt. Til sidst fik vi at vide af en ansøger,at det skyldtes, at kommunens ansøgning til Staten om tildeling af halvdelen af beløbet, havde været mangelfuld, og derfor var blevet afslået.

Ting sker, men i så fald havde det da været på sin plads, at skrive til ansøgerne, at man desvære ikke kunne imødekomme ansøgningen, da man grundet manglende bevilling fra Staten, havde nedlagt Billedkunstrådet.

Dette her er jo skrevet, ud fra kommunens manglende lyst til at oplyse om Billedkunstrådets skæbne, og jeg ser da meget gerne, at man retter mig, hvis der er noget jeg har misforstået. Det står dog fast, at ansøgerne intet har hørt fra kommunens ansvarlige Kulturudvalg.

Bent Jørgensen, Møn

Dyr unødvendig nedrivning v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenI "Ugebladet for Møn", d.26 juni, har Kirsten Overgaard, Venstre, forsøgt at imødegå protesterne imod hendes store ønske om at nedrive SFO-bygningen på Fanefjordskolen, protester som er fremført af skolens lærere og bestyrelse, samt 3 medlemmer af Børn, Unge og Familieudvalget, hvor K.O. sidder som formand, med et flertal på een i denne sag.

Desværre benytter K.O. lejligheden til en generel mistænkeliggørelse af mig, når hun skriver, at jeg: " -er igen i byen med halve sandheder". Og det halmstrå K.O. klamrer sig til i sin påstand er, at SFO-børnene alligevel ikke skal ned i skolens kælder, som hendes udvalg ellers havde kig på i starten, og som jeg derfor skrev om.

Men K.O. efterlyser fakta og det er, at udvalgets ønskede driftbesparelse på 100 tusinde årligt ved nedrivningen, har skolen valgt at tage fra deres eget budget, blot for at få lov til at beholde den meget brugte bygning. Fakta er også, at udvalget har budgetteret med 600 tusinde kr., til nedrivningen af SFO-bygningen. Tænk hvad man kunne gøre for børn og unge for det beløb, istedet for at svine med borgernes penge.

Mit oprindelige læserbrev: " SFO rives nu ned", kan læses på hjemmesiderne: vordingborgpolitikernes-vogter.dk samt på: enhedslisten-vordingborg.dk

Bent Jørgensen, Møn

SFO rives nu ned v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenSom tidligere omtalt, havde politikerne i Børn og Unge udvalget, med Kirsten Overgaard som formand, stærkt kritiserede planer om, at nedrive SFO-huset på Fanefjord Skolen, angiveligt for at spare driftudgifter på huset.

Disse udgifter blev anslået til 100 tusinde kr. årligt, hvor skolen selv havde anslået væsentlig lavere. Det forhindrede dog ikke udvalget i pr. omgående, at pålægge skolen denne budgetreduktion på 100 tusind kr., som skolen derefter accepterede, mod at få lov til at beholde huset, som udover 40-50 SFO-børn, rummer 3 lærerarbejdspladser og desuden bliver brugt til skolens forskellige projekter.

Børn og Unge udvalget, der åbenbart ikke har været på stedet, havde en ide om, at SFO-børnene kunne være i skolens kælder, selv om den ikke er godkendt til formålet og derfor kræver en ombygning. Den første arkitekt har været på besøg.

Men på trods af de mange protester, både fra lærere og skolens bestyrelse, har udvalget alligevel på deres april møde besluttet, at nedrive SFO- huset for en udgift, de har anslået til ca.600 tusinde kr., på trods af, at den ønskede driftbesparelse allerede er opnået, takket været skolens vilje, til at undvære de 100 tusind kr. i deres budget for fremtiden.

Når politikere handler så meget udover sund fornuft, så bør der sættes navne på de 3, der udover K.O. har gennemtvunget nedrivningen og det er: Michael Seiding Larsen, Bent Maigaard, Nina Møhler. 3 politikere stemte imod, nemlig: Birgitte Steen Jørgensen, Mette Høgh Christiansen, Helle Mandrup Tønnesen.

Dette eksempel på kommunal-politisk magtmisbrug, i forhold til borgerne og deres interesser, bør få alle til, at være opmærksomme hver gang et politiker-initiativ er på banen i deres område, blot i simpelt selvforsvar.

Bent Jørgensen, Møn

Skema til indsigelser og ændringer af Lokalplanforslag Lokalplan C 15.15.02, Støvvasen i Stege & Lendemark (vedr Aldi og Superbrugsen) v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenEn af vores venner har tilsendt mig dette skema, som han åbenbart har fundet på kommunens hjemmeside–da jeg selv har sendt høringssvar til byggeplanerne på Støvvasen for Aldi i Stege, undrer jeg mig over, at jeg ikke får dette skema fra d.6 maj tilsendt, nu skriver vi d.20 maj, ligesom det undrer mig, at min bopæl 15 km. fra Stege, åbenbart er væsentlig at anføre–den kraftige jordforurening på stedet bliver åbenbart ignoreret.

Bent Jørgensen, Møn

06-05-2015 – Skema vedr. indsigelser

 

Slå en politiker ihjel-møder v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenSå poetisk lød dommen fra et DF-medlem af kommunalbestyrelsen, over de dialogmøder der i den sidste tid har været afholdt i hele kommunen.

Det er jo til disse møder, at vore politikere kommer ud af byrådssalen og møder virkeligheden blandt de borgere, hvis vilkår de har påtaget sig ansvaret for at forvalte, det besværlige demokrati, kort sagt!

At det kan falde dem tungt, kunne man se på mødet med Vestmøn Lokalråd og borgerne på Damme Kro, hvor der var afbud fra 3 af de 6 politikere. En var til et åbenbart vigtigere møde i Præstø, en var på ferie i Caribien og en havde bare meldt afbud. Det er jo møder der afholdes een gang om året og som står i politikernes kalender lang tid i forvejen, men som åbenbart ikke står højt på ønskelisten.

Da jeg selv havde jobbet, oplevede jeg mere end een gang, at vi kun mødte to politikere op, een af de 6, kom konsekvent aldrig. Men når disse møders afholdelse og især emner, falder selv vores borgmester Knud Larsen ubekvemt, som man kan læse ud af debatindlæggene, efter dialogmødet i Nyråd, så må man sande det gamle ord, at som mester følger svendene.

På det omtalte dialogmøde på Damme kro, var mange ting oppe at vende, ofte nødstørftigt besvaret, grundet de 3 fraværende politikere. Udvalgsformand Kirsten Overgaard fra Venstre, kom på glatis i sit forsvar for nedrivningsplanen for SFO-bygningen ved Fanefjord Skolen, budgetsat til en udgift på 600 tusinde kr. Ifølge K.O. havde foreningerne på Vestmøn fået tilbud pr. brev, om at overtage bygningen for et symbolsk beløb på en krone, et tilbud hvis deadline for svar dog var overskredet, den dag dialogmødet blev afholdt, ifølge K.O. Ingen af de foreninger jeg har talt med, har dog modtaget noget brev om dette, men planen om nedrivning er dog omgående fulgt op af en driftbesparelse, pålagt skolen, på 100 tusinde årligt, penge som skolen så må prøve at finde andetsteds, da man gerne vil beholde SFO-bygningen.

Bent Jørgensen, Møn

Høringssvar til lokalplan for Aldi i Stege v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenUanset hvad, så lykkes det hvergang politikerne i Vordingborg Kommune, at få tingene til at gå den vej hønsene skraber.

Deres sidste fatale fejltagelse, hvis de ikke bliver stoppet i tide, er godkendelsen af Aldis nye bygning i Stege, ved siden af Lendemarke Brugsforening, et både ubæredygtigt men også visuelt smadrende projekt. Det minder om en ond drøm, når man ser det fremtidsfoto der hænger indenfor indgangen i Lendemarke Brugsforening.

For det første vil man nedrive to relativt nye bygninger, nemlig den nuværende Aldi og den tidligere Tandlægeklinik, på sidstnævntes grund er det så meningen den nye Aldi skal ligge i form af en kæmstor firkantet, grå klods, der lukker for udsigten over Stege Nor. Inden supermarkederne blev bygget på Støvvasen, havde man en flot indkørsel til Stege, med den vide udsigt over havnen og Noret, men som idag ligner enhver anden indkørsel til en provinsby.

Umiddelbart så undrer beslutninger som denne når man samtidig kan læse om borgermøder og gode kræfter der arbejder for Stege som en spændende by også for turister. Aldis nye bygning kan måske få tyske turister til at føle sig hjemme, men det var nok ikke meningen med deres ferierejse. Kommunalbestyrelsen har ikke fundet det nødvendigt med en miljøvurdering af projektet, for det visuelle miljø vejer nok ikke så tungt i beslutningerne, derimod må ihvertfald de mønske politikere være klar over, at den udpegede grund tidligere gemte en stor ophuggerplads inde mellem sivene, som har medført en kraftig forurening, så placering af en madbutik må vel også anses for problematisk.

Ønsker du at protestere mod denne plan, kort eller lang, det er antallet der tæller, så husk at send en mail, mrk. "Høringsvar" inden d.1`april til: tekpost@vordingborg.dk

Bent Jørgensen, Møn

Rensning af miljøet v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenI et læserbrev spørger Jørn Rasmussen, hvor jeg er henne i spørgsmålet om de over 800 boliger i det åbne land, herunder landsbyer, der ifølge den nye "Vandhandleplan" dikteret af regeringen, alle skal have påbud om forbedret spildevandsrensning.

Da overslag viser, at selvstændige rensningsanlæg ved de enkelte boliger kan koste op til 100 tusinde kr., som det er urealistisk for mange boligejere at betale, se blot på de sørgelige erfaringer fra Magleby på Møn, så er det min mening, at hvor det er muligt, bør man fare med lempe.

Derfor var jeg tilhænger af det nu vedtagne tillæg til vandhandleplanen, hvoraf det fremgår, at der kun burde gives påbud overfor de ejendomme, hvor der er dokumentation for konkrete miljøproblemer. Heroverfor stod mit parti, Enhedslisten, samt 5 andre byrådsmedlemmer som mente, at denne sag burde løses een gang for alle, så man undgik eventuelle miljøproblemer i fremtiden, hvilket selvfølgelig ideelt set er rigtigt, men på den anden side problematisk i nutiden, hvor vi i forvejen slås med stagnation i landområderne og hvor et generelt påbud om rensningsanlæg, kunne blive endnu en pind i ligkisten, i stedet for den udvikling vi alle ønsker at fremme.

Men det er nok de færreste der er enige med deres parti i et og alt og det gælder selvfølgelig også mig.

Bent Jørgensen, Møn

Affaldstur v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenBestyrelsen for affaldsselskabet, Affald-Plus, vil rejse helt til Californien, for at studere affaldshåndtering der, en flyrejse med 20 politikere og embedsmænd, som ihvertfald vil resultere i temmelig meget CO2 affald, svarende til, hvad 5 familiers årsforbrug af energi udleder.

Allerede for 15 år siden, gjorde jeg i en række artikler, "Guld i Affald", opmærksom på det kæmpe spild af værdier der foregik på genbrugspladserne, Samtidig fortalte jeg om en studietur for egen regning, som jeg havde foretaget til Thisted, hvor kommunen ved siden af deres genbrugsplads, havde åbnet en kæmpe butik, hvor unge menesker, istandsatte og solgte ting fra genbrugspladsen. Men den fortælling, var der ingen der reagerede på dengang.

Derfor er det glædeligt, at der langt om længe er etableret en tilsvarende butik, drevet af Afald-Plus, ved siden af genbrugspladsen på Ydernæs i Næstved, med en omsætning forlyder det, på 2-300 hundred tusind pr. måned. Det har selvfølgelig givet Affald-Plus blod på tanden, så der nu bliver etableret tilsvarende butikker ved selskabets 6 genbrugspladser på Sjælland. Til gengæld må velgørende foreninger, der før fik ting fra nogle af pladserne, finde andre steder at samle ind.

De ekstra indtægter som Affald-Plus hermed får, skal ihvertfald ikke gå til velgørenhed, og det pænt store gebyr på 986 kroner til genbrugspladsen, som hver hustand betaler årligt, er ihvertfald ikke sat ned. Men det er da klart, når bestyrelsen bogstavelig talt har så højtflyvende planer, og ikke kunne nøjes med at sende fire mand afsted, så det bliver da spændende at se den samlede regning, for turen til Californien.

Bent Jørgensen, Møn

Millionerne ruller i Vordingborg v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenSiden 2007 har Vordingborg Kommune givet et ekstraordinært tilskud på 2.5 million om året til Danmarks Borgmuseum på Ruinterrænet, udover større tilskud og lånegarantier.

I samme tidsrum har kommunen, blandt andet, lukket 2 skoler, nemlig Klosternakke Skole i Præstø og Kalvehave Skole, for at spare godt 2 millioner ialt, i årlige driftsudgifter.

Jeg sætter stor pris på museer og formidling af historisk stof, men når vi taler om børn og deres muligheder her og nu, så ville jeg klart have foretrukket de to skoler, også i betragtning af deres værdi for den lokale bosætning.

Museumsstof løber ingen vegne, så lad os spare på de dyre ambitioner og satse på nutiden, både for børn og voksne.

Bent Jørgensen, Møn

Rive-ned-lyst! v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenEfter kommunen før nytår, rev 38 huse ned på Østmøn, som måske istedet kunne have dannet basis for unge familier, til en billig penge, fortsætter man i det nye år, ifølge udvalgsformand Kirsten Overgaard, med hendes forslag om, at rive SFO-bygningerne ned, på skolerne i Hjertebjerg og Fanefjord.
 
Kirsten Overgaard mener, at SFO-børnene kan integreres i skolerne, hvilket formanden for bestyrelsen i Møn Skolen, dog kraftigt imødegår. De SFO-bygninger der er tale om, er i Kirsten Overgaards mund blevet til barakker og så søger hun, som politikere før hende, kortsigtet dækning for forslaget, i befolkningsprognoserne, med risiko for en selvopfyldende profeti.
 

Åbenbart er hverken Vestmøn Lokalråd eller Fanefjord Beboerforening blevet hørt i denne sag og om der har været orientering i Hjertebjerg, skal jeg ikke kunne sige. Mig bekendt, har der ofte lydt røster om, at skolerne skulle være mere en del af lokalsamfundet, simpelthen ved, at skolerne i højere grad blev brugt som samlingssteder for det lokale liv.

Så hvis Kirsten Overgaard får sin vilje til, i første omgang at flytte SFO-eleverne ind på skolerne, ja så står de efterladte bygninger, som det bedste tilbud for allehånde aktiviteter. Men det lokale interesserer ikke politikerne, som hellere ser statusprojekter vokse op i Vordingborg.

Bent Jørgensen, Møn

Hvidbog Om kloakering og påligning af tilslutningsbidrag i Magleby, Vordingborg Kommune v/ Uffe Thorndahl, Møn

Uffe-ThorndahlHvidbog Om kloakering og påligning af tilslutningsbidrag i Magleby, Vordingborg Kommune, drager nedenstående konklusion.

Efter konklusionen kan du hente hele hvidbogen i pdf format samt samt hele den meget omfattende bilagssamling.

 

 

Konklusion

  1. Ejendommene i Magleby var før d. 1.januar 2010 tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, og kan derfor i henhold til § 2 stk.1. i lovbekendtgørelse nr.633 af 7.6.2010 ikke pålignes tilslutningsbidrag ved ændring af det eksisterende spildevandsanlæg.
     
  2. D.8.3.1977 fremsendte Møn kommune sit forslag til spildevandsplan til godkendelse i Storstrøms amtskommune. Af spildevandsplanen fremgår, at Magleby er fælleskloakeret, og at Møn kommune er ejer af kloakanlæggene. D. 14.11.1978 altså efter mere end 1½ år godkender Storstrøms amtsråd spildevandsplanen og fastsætter følgende vilkår for den fremtidige status for spildevandsanlæggene: " Alle øvrige fælles spildevandsanlæg er offentlige eller optages som offentlige anlæg og skal dermed i h.t. miljøloven tilses og passes af Møn kommune." Så senest d. 14.11. 1978 er de eksisterende spildevandsledninger i Magleby, således som de fremtræder på spildevandsplanen tegning nr. 6, Magleby offentlige ledningsanlæg. Det fremgår endvidere af den pågældende tegning, at hovedparten af Magleby er " Område hvor detailkloak udskiftes."  Det fremgår endvidere af tegning nr 6, at et mindre opland, Toftevænget bevarer den netop etablerede detailkloak.
     
  3. Følgende definitioner fremgår af bekendtgørelse nr. 1448 af 11.12.2007, om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. " § 4 stk.1. Ved spildevand forstås alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse samt befæstede arealer." Og "§ 4 stk. 9. Ved offentlige spildevandsanlæg forstås spildevandsanlæg, hvor en eller flere kommunalbestyrelser har ansvaret for anlæggets drift eller vedligeholdelse." Vordingborg kommunalbestyrelse har den 12.9.2013 sendt en redegørelse til tilsynet. Heraf fremgår:" Det er således fastholdt fra kommunens side, at Magleby ikke før har været offentligt kloakeret. At ejendomme har afledt deres spildevand fra bundfældningstankene til en offentlig ledning i vejen (vedligeholdt af kommunen som lodsejer), er ikke ensbetydende med, at de er offentligt kloakeret." Af spildevandsdefinitionen fremgår, at de etablerede ledningsanlæg har været etableret til transport af spildevand, altså et spildevandsanlæg.  Af definitionen af offentlige spildevandsanlæg fremgår, at forudsætningen for at det drejer sig om et offentligt spildevandsanlæg alene er, at en kommune har ansvaret for driften eller vedligeholdelsen. I det konkrete tilfælde har Vordingborg kommune klart erkendt, at kommunen har ansvaret både for driften og vedligeholdelsen af det etablerede spildevandsanlæg. Efter bekendtgørelse nr. 1448 kan det derfor fastslås, at ejendommene i Magleby er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg.
     
  4. Indtil slutningen af 1996 indeholdt BBR registrene for langt hovedparten af ejendommene i Magleby oplysning om, at den enkelte ejendom havde " Afløb til offentligt spildevandsanlæg." Dette gjaldt også samtlige 8 kommunalt ejede ejendomme. I slutningen af 1996 fjerner kommunen denne information fra ejendommenes BBR-registre. Dette sker uden behandling i kommunens politiske organer, og uden nogen form for information af de pågældende borgere. Ændringerne er i direkte strid med det gældende retsgrundlag i den gældende spildevandplan fra 1987, som blev endeligt vedtaget i 1989.  Det fastslås i denne spildevandsplan, at Magleby er fælleskloakeret, og at det er Møn kommune, der ejer kloakanlægget. Kommunens skjulte sletning af oplysninger i BBR registrene forekommer derfor at være en meget klar overtrædelse af straffelovens kapitel 19. Forbrydelser vedrørende bevismidler.
     
  5. Samtlige oplysninger i kommunens arkiv understreger, at borgerne har ret i, at deres ejendomme var tilsluttet offentlig kloak. Der er ikke fundet et eneste dokument, der blot er i nærheden af, at underbygge kommunens argumentation. Alt arkivmateriale bekræfter fuldt ud, borgernes opfattelse af, at deres ejendomme var tilsluttet den kommunale kloakledning, således som det jo også tydeligt fremgår af Møn kommunes spildevandsplaner fra 1977 og 1987.
     
  6. Forestiller man sig et øjeblik, at Vordingborg kommune har ret i sin fremstilling f.eks. som det fremgår af kommunens brev til tilsynet af 12.9.2013, så har kommunen et særdeles alvorligt forklaringsproblem, fordi det af den dagældende vejlovs § 102 stk.3 var forbudt at tilslutte spildevand til et vejafvandingsanlæg uden en konkret tilladelse fra den pågældende vejbestyrelse, som i dette tilfælde er amtsrådet. Vordingborg kommune har ikke været i stand til at fremlægge en eneste af disse tilladelser. Så enten har Møn kommune massivt overtrådt dagældende lov, eller også er Vordingborg kommunes generelle argumentation urigtig. Hvidbogen understreger med stor tydelighed, at det er det sidste, der er tilfældet.
     

Hent hvidbogen med bilag her:

Hvidbog ekskl blag 22. oktober 2014 – Separering af husspildevand og påligning

Bilagsamling til Uffes Hvidbog Del 1

Bilagsamling til Uffes Hvidbog Del 2

Bilagsamling til Uffes Hvidbog Del 3

Bilagsamling til Uffes Hvidbog Del 4Bilagsamling til Uffes Hvidbog Del 5

Bilagsamling til Uffes Hvidbog Del 6

Mønbroen – en ommer v/ Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

joachim-brix-hansenDet er meget prisværdigt, at et hold bygningsarbejdere har arbejdet i 2 år i alt slags vejr for at renovere den nu 71-årige Dronning Alexandrines Bro – bedre kendt som Mønbroen.

Desværre er vi mange brugere af broen, som ikke er glade for resultatet: Det statslige Vejdirektoratet har nemlig besluttet at spare belysningen væk til gene for både bilisterne, cyklisterne m.fl., og vejbanen på selve broen er desværre blevet meget ujævn. Faktisk så ujævn, at det nærmest føles som at sidde i kraftig turbulens i et fly, når man kører over broen i en ellers velaffjedret bil – især i nordgående retning fra Møn mod Sjælland.

Det må kunne gøres meget bedre, og jeg håber, at Vordingborg Kommune kan lægge lidt pres på Vejdirektoratet for at få et bedre resultat.

Mønbroen fra 1943, som dagligt passeres af tusindvis af biler, busser mv., er jo trods alt et nationalt symbol og blandt landets smukkeste broer, som bl.a. er vist på vores nationale 500 kr. seddel, på frimærker mv.

Venlig hilsen

Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

Amtet kloakerede altid v/ Uffe Thorndahl, Borre

Uffe-ThorndahlSydsjællands Tidende har indgående beskæftiget sig med sagen om Vordingborg kommune lovligt kunne opkræve tilslutningsbidrag for ejendommene i Magleby i forbindelse med, at kommunen separerede spildevandet, og afledte det til renseanlægget i Stege.

En række borgere har givet udtryk for, at påligningen af tilslutningsbidraget er ulovligt og i strid med betalingslovens § 2 stk.1,  fordi stort set alle ejendomme i Magleby gennem mange år har været tilsluttet en offentlig kloak som oprindelig blev anlagt af Præstø amts vejvæsen.

Dette har kommunen afvist ved, at formanden for kommunens teknik- og miljøudvalg Thomas Christfort gentagne gange offentligt har udtalt:

"Vi er sådan set enige om, at en række huse har været koblet på den tidligere ledning, der går i vejen, men den har hørt under amtet og amtet kloakerer ikke. Derfor har de ikke været offentligt kloakeret."

Udtalelsen er imidlertid i lodret modstrid med virkeligheden. Indtil kommunesammenlægningen i 1968 har det for sognekommunernes vedkommende stort set altid været amtet, der foretog kloakeringerne.

Det er stort set foregået på den måde som overenskomsten beskriver vedrørende kloakeringen i Tjørnemarke. Overenskomsten af 4.7.1960 blev under forbehold for amtrådets godkendelse indgået mellem Præstø amt, Stege landsogn og lodsejerne vedrørende: Vejforlægning, rørlægning og kloakering I Tjørnemarke.

Det fremgår af overenskomsten:

"Lodsejerne har ret til at tilslutte ledningen kloak og spildevand, efter at det har passeret rensebrønd med vandlås. Afløb fra W.C. skal have passeret septiktank eller andet godkendt triks."

Og

"Udgifterne ved nævnte lednings etablering og vedligeholdelse påhviler Præstø amtsvejvæsen med 2/3 og Stege landsogn med 1/3."

Sådanne overenskomster er givetvis indgået i forbindelse med de kloakeringer, der er gennemført af landsbyerne på Møn i 40érne, 50érne og 60érne. Det er derfor helt uforståeligt, at kommunens administration ikke forlængst har orienteret Thomas Christfort og den øvrige politiske ledelse, om at det indtil den første kommunalreform i de gamle sognekommuner var amtets vejvæsen, der var den drivende kraft i gennemførelsen af kloakeringerne i landsbyerne.

Hvorfor udstilles Thomas Christfort som en ledende poltiker, der formentlig i god tro, direkte vildleder offentligheden med lodret urigtige oplysninger?

Kommunens ledelse har i forbindelse med Magleby sagen brugt ca. 100.000 kr. af skatteydernes penge til nogle nærmest værdiløse juridiske vurderinger fra advokatfirmaet Horten. Hvorfor har kommunens administration ikke sørget for, at Horten blev gjort bekendt med, at stort set alle kloakeringer af landsbyerne i Møns sognekommuner blev gennemført af Præstø amts vejvæsen?

Jeg forstår simpelthen ikke forvaltningen, at den på denne måde udstiller sine ledende politikere, som jo efterfølgende mister megen troværdighed og autoritet fordi de offentligt udtaler sig i direkte mdostrid med sandheden.

Hvorfor???

Med venlig hilsen

Uffe Thorndahl, Borre

kloak-møn

Thomas Chritfort kører gylle ud v/ Per Manniche Larsen, Borre

per manniche larsenAt det lige pludselig er Uffe Thorndahl skyld at Vordingborg komune har ansat en medarbejder mere, til at besvare hans krav om agtinsigt vedrørende kloakeringen i magleby er noget værre gylle,

Det viser kun at de kommunale ansatte ikke har gjort deres arbejde. Det er spørgsmål, som politikerne skulle have været gjort opmærksom på inden de traf beslutning om at kloakere Magleby. En medarbejder skulle nemt kunne trække 84 agter ud af arkivskapet, kopiere dem og sende dem til Uffe Thorndahl om dagen, hvis de bare har sat sig en lille smule ind i sagen – og så mange spørsmål er der ikke tale om.

Per Manniche Larsen

Stik piben ind Christfort! v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadThomas Christfort, formand for Teknik og Miljø og Vordingborg Forsyning, klager over, at Uffe Thorndahl belaster kommunen med sine mange henvendelser om aktindsigt i kloaksager (Sjællandske 1/8 2014).

Kommunen har oven i købet måtte ansætte en ekstra medarbejder!

Christfort skulle hellere gribe i egen barm og i øvrigt glæde sig over kommunens bidrag til bekæmpelse af arbejdsløsheden. Det er muligt, at Christfort tilhører den gruppe af politikere, der glemmer hurtigt. Men vi er faktisk nogle vælgere, der stadig kan huske, hvad der stod i konstitueringsaftalen efter sidste kommunalvalg.

Der stod ordret om Maglebykloakeringen:

”Der laves en uvildig undersøgelse af tvister omkring kloaktilslutningbidraget”.

Denne uvildige undersøgelse er aldrig blevet lavet. I stedet har vi måttet lægge ører til fortielser og halve sandheder – og det, der er værre – fra Christfort og kommuneingeniør Carsten Møller.

Hvis Christfort og forvaltning havde gjort deres arbejde, ville det ikke være nødvendigt at bede om aktindsigt. Det er jo kun nødvendigt, fordi kommunen har misligholdt sit ansvar.

Den ekstra arbejdsindsats opstår jo udelukkende, fordi politikere og forvaltning ikke har udført det, vi som skatteydere betaler dem for. I stedet burde man glæde sig over, at denne og andre sager ikke er videresendt til Statsforvaltningen, eller at man ikke er blevet politianmeldt (endnu).

Alene den angivelige overtrædelse af Arkivloven og Miljøbeskyttelsesloven vedrørende manglende indskriden over for Camping Møns Klint sundhedsfarlige forurening ville være nok til at bringe kommunen på anklagebænken.

Derfor al ære og respekt for Uffe Thorndahl, der på borgernes vegne udfører et uegennyttigt arbejde i stedet for at nyde sit otium. Og det modsatte til Thomas Christfort, der kun forsøger at feje sagerne ind under gulvtæppet.

Måske skulle Christfort afgive nogle af sine ”ben”. Med to arbejdskrævende kasketter og et privat firma kan der næppe blive tid til at fordybe sig.

Allan Huglstad, Vordingborg

 

Lykkehjul og gode venner afgør kloakering v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadSelvom spildevandsplanen er udsat, fortsætter kloak-skandalen i Magleby.

Og for de mange, der de næste år står overfor en økonomisk belastende spildevandsrensning, er der god grund til at følge med. Hvis Vordingborg Kommune slipper ustraffet fra Magleby-skandalen, vil politikere og embedsmænd for alvor få blod på tanden.

Trods flertalsgruppens konstitueringsløfte om en ”uvildig undersøgelse” i Magleby, er denne aldrig blevet gennemført. I stedet har Uffe Thorndahl, tidligere borgmester i Hørsholm, bedt om aktindsigt. Selvom det er begrænset, hvad de modvillige embedsmænd har fundet frem, kan det allerede nu konkluderes, at embedsmænd og ansvarlige politikere har ført folk bag lyset – bevidst eller ubevidst – for at udtrykke det diplomatisk.

Dette vil jeg belyse i en række indlæg baseret på det materiale, kommunen har udleveret. I dette indlæg vil jeg se på, om der overhoved var behov for at kloakere.

Det mente Thomas Christfort, dobbeltformand for Forsyningen og Teknik og Miljø, åbenbart ikke, da han sidste år udtalte: ”Det er frygteligt, det der sker derude, og som det ser ud nu, så skulle Magleby nok aldrig have været separatkloakeret”. Året efter vendte han kåben, og som en anden tøsedreng var det nu regeringen, ikke kommunen, der var den skyldige.

Af krav til en forbedret spildevandsrensning fremgår det, at ejendommen skal forurene, og at der skal være dokumentation herfor. I Miljøbeskyttelsesloven kræves en beskrivelse af kloakanlæggets tilstand. Ingen af disse krav har kommunen opfyldt i Magleby. Ingen ved derfor, om man har fået en miljøgevinst for millioninvesteringen og for de årlige vandafledningsbidrag.

At kloakbeslutningen i Magleby bygger på en tilfældighed, bekræftes af andre ”tilfældigheder”. Således er der flere landsbyer, der ikke skal separatkloakeres, selvom de ligger tættere på et ledningsanlæg end Magleby. F.eks. Kraneled og Ullemarke. Der er kloakplan for sommerhusområdet Oddermosen – dog ikke gården i sydvestkanten, der fortsat kan udlede spildevand på badestranden. Noget lignende er tilfældet med den gamle præstegård i Stavreby – i lokalplanen hotel og kursted. Her kan der fortsat udledes spildevand i Bøgestrømmen, selvom Stavreby kloakeres. Begge steder aner man en ”kommunal forbindelse” på topplan. De fleste sommerhuse på Råbylille Strand er kloakerede – dog skal det østlige område ikke kloakeres.

Hvorfor?

Det værste eksempel ligger dog tættere på Magleby. Det er campingpladsen Møns Klint, der er Østmøns – måske Møns – største forurener. Her har man siden 1991 udledt enorme mængder spildevand – i forhold til Magleby – via et primitivt nedsivningsanlæg og ud i Vrinskebækken, der nu fungerer som åben kloak. Kommunens egne måleresultater dokumenterer, at spildevandet stort set ikke renses, men alligevel griber kommunen ikke ind. Er det fordi, der er tale om turister og godsejere og ikke ”fattigrøve” som i Magleby?

Meget tyder på, at beslutningerne om kloakering ikke bygger på dokumentation, men tilfældigheder og gode forbindelser.

Allan Huglstad

Vordingborg

Statsforvaltningen reagerer på Magleby Kloaksag v/ Margareta Dahlström, Borre

Margareta-DahlstroemAldrig har jeg set en så hurtig reaktion fra det offentlige!

René fra Magleby sendte henvendelse til Statsforvaltningen 3/6. Dagen efter, igår 4/6, sendte Statsforvaltningen denne anmodning til Vordingborg Kommune om redegørelse inden 4 uger:

http://www.scribd.com/doc/228067014/Statstilsynets-anmodning-4jun14

I henvendelsen til Statsforvaltningen gør René opmærksom på Vordingborg Kommunes usammenhængende udsagn om Maglebys gamle kloakledninger, og på kommunens “bøllemetoder” til inddrivelse af de tilslutningsafgifter, som der så vidt vi kan forstå ikke er lovhjemmel for.

Margareta Dahlström, Borre

Godsejervælde v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenEn række godser i kommunen, stiller sig på bagbenene overfor kommunens plan, om at lukke deres vandværker og har fundet en trofast allieret i formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Thomas Christfort,(K).

Ja, man tror ikke sine egne øjne, når man i Sydsjællands Tidende fra d.26 marts, side 2, læser om det mønske gods, Marienborg, der fra eget vandværk har leveret forurenet vand til sine lejere, siden 2011, i hvilket år embedslægen indførte en “koge-anbefaling” af vandet, der har været fastholdt lige siden. Hvorfor embedslægen blot har forlænget denne anbefaling, stiller da spørgsmålstegn ved, om han dermed har overholdt gældende lovgivning.

Godsets vandværksbygning beskrives efter et tilsynsbesøg i 2012, som værende: “-i dårlig stand, ikke rengjort og ikke hygiejnisk”. Dertil ligger den nær: ” en benzintank,en vaskeplads, pesticidoplag og tidligere olieoplag”. Kommunens Miljøsekretariat skriver at: “Forureningen af vandet er i en grad, der er sjældent set i kommunen” og de vurderer: ” – at der er nærliggende fare for, at vandet bliver sundhedsfarligt”.

Sagen skulle således ligge klar til en lukning, hvis det ikke var for godsets allierede i Thomas Christfort, der som større jordbruger har forvalter fælles med Marienborg. Hans udtalelser til avisen, sætter alvorlig tvivl ved hans dømmekraft, når han bl.a. erklærer sig uenig med sin forvaltning, der mener at godsets skal tilsluttes Damsholte Vandværk.

Denne sag er så alvorlig og dybt uretfærdig overfor lejerne på Marienborg, at man må appelere til de øvrige politikere i kommunalbestyrelsen om at tage affære, også for deres egen skyld, inden de samlet risikerer at blive draget til ansvar for helbredsskader, som er set opstå andre steder i landet, som følge af vandforurening. Det skulle nødig gå så vidt, for det er vel ikke herremændene og deres allierede, der længere bestemmer over vores liv og helbred? Men man får sin tvivl!

Bent Jørgensen, Møn

Fra vision til praksis,tak! v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenPå kommunalbestyrelsens netop afholdt visionsseminar på Hotel Præstekilde ved Stege, har borgmester Knud Larsen, efter sigende, gjort sig morsom på min bekostning, gående ud på, at Bent Jørgensen vist havde problemer med at finde rundt på den kommunale hjemmeside.

Morskaben var åbenbart foranlediget af et læserbrev jeg havde skrevet til Knud Larsen, hvori jeg stillede spørgsmål til kørselsordninger til hospital for pensionister. Men her bliver jeg da nødt til at understrege, at når jeg stiller den slags spørgsmål, behøver det ikke at være fordi jeg, til eksempel, ikke kan finde rundt på kommunens hjemmeside, men fordi jeg sætter mig i borgerens sted, og derefter stiller de nødvendige “dumme” spørgsmål, som desværre ikke altid er så dumme.

Men indtil den kommunale hjemmeside fungerer nogenlunde tydeligt vil jeg, og forhåbentlig andre, blive ved med at kommentere den. Dertil kommer, hvad forhåbentlig er borgmesteren bekendt, at et betragteligt antal borgere ikke blot kan henvises til hjemmesiden: vordingborg.dk, som en selvfølge, al den stund, at de hverken ejer en computer eller aner hvordan den skal betjenes, og sandsynligvis heller ikke vil få råd til at anskaffe sig en. Men hvad har politikerne mon tænkt sig at gøre ved det, i stedet for at more sig ved hotellets veldækkede bord? Det at sørge for, at alle borgere uden computer bliver oplyst, ved hjælp af trykte materialer, det burde helst være mere end en vision, det er nemlig et ansvar!

Bent Jørgensen, Møn

Det bynære!-ja tak! v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenPå økonomiudvalgets sidste møde, blev tre købstilbud på Stege Nor Campingplads afvist, selv om udspillet fra kommunen var, at der kunne bydes fra een krone og opefter.

Udvalget overvejer nu, om arealet skal udstykkes til byggegrunde, men det er jo ikke lige det, som Møn mangler. Det vi mangler er selvfølgelig, at imødegå det stadigt faldende antal turister og det gør vi ikke ved at lukke de steder de kommer. Især ældre turister, foretrækker ofte en campingplads med beliggenhed i nærheden af en by, med de muligheder den kan byde på.

Et andet godt trækplaster for Stege, var da foreningen Kridthuset i den gamle Stege Skole, var i fuld aktivitet med mange arrangementer, som også de mange pensionister i byen skønnede på. Men siden kommunen for flere år siden, besluttede at sælge Kridthuset, er aktiviteterne her selvfølgelig faldet drastisk, takket været denne dødsdom, som man stadig har hængende over hovedet. Dette på trods af, at det har vist sig umuligt at sælge huset.

Hvorfor skal Møn og Stege hele tiden trække det korteste strå, når man sammenligner med, hvad der til stadighed diskes op med i Vordingborg, sidst med planerne om et stort oplevelsescenter på Solbakken? Især da vi nu har en borgmester bosat på Møn, må man undre sig over, at der ikke er mere focus på de udfordringer,som vi står overfor her.

Bent Jørgensen, Møn

Dokumentation for at kommunen har haft ejerskab til og ansvar for driften af spildvandsanlægget i Magleby v/ Uffe Thorndahl, Møn

Uffe-ThorndahlKære alle,

I fortsættelse af min tidligere korrespondance sender jeg et eksempel, hvor kommunen giver tilladelse til tilslutning af husspildevand til gadekloakken i Magleby. Denne tilslutningstilladelse kan kommunen kun give, såfremt det er kommunen, der ejer ledningen. Så heraf fremgår med al tydelighed, at kommunen har haft ejerskab til og ansvar for driften af spildvandsanlægget i Magleby, Med den konsekvens, at kommunen i medfør af lovgivningen fra 1997, herefter ikke lovligt kan påligne tilslutningsbidrag på ejendomme, der har været/er tilsluttet det oprindelige ledningsanlæg, der således efter kommunens egen vurdering er et spildevandsledningsanlæg i Magleby.

Med venlig hilsen

og god weekend

Se dokumentationen her:

CCE04042014_00000

Klage til Statsforvaltningen vedr Kloakering og påligning af tilslutningsbidrag i Magleby v/ Uffe Thorndahl, Møn

Uffe-ThorndahlStatsforvaltningen
Store Torv 10
6200 Aabenraa

 

Vedr.: Kloakering og påligning af tilslutningsbidrag i Magleby, Vordingborg kommune. J.nr.2013-613/649.

Jeg skal hermed erindre om min mail af 23.2.2014. Jeg skal endvidere i forlængelse af min mail meddele, at jeg hermed påklager Vordingborg kommunes påligning af tilslutningsbidrag, som jeg finder er en direkte overtrædelse af § 2 stk.1 i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.

Jeg arbejder desuden med, at overbevise andre interesserede om, at de bør tiltræde denne klage.

Efter at have arbejdet med sagen et par uger,er det for mig helt indlysende, at en meget stor andel af ejendommene som er pålignet tilslutningsbidrag i forvejen er tilsluttet en kommunal spildevandsledning,og derfor ikke lovligt kan pålignes tilslutningsbidrag.

Det er også min opfattelse, at kommunens administration og Vordingborg Forsyning hele tiden har været klar over, at det forholdt sig således, men at de for at fremme kloakeringsprojekterne helt bevidst har tilbageholdt disse informationer for den politiske ledelse.

Denne massive vildledning har ført til, at de ledende politikere nu opfordrer borgerne til at anlægge en retssag mod kommunen, for som det argumenteres at få en uafhængig tredieparts vurdering.

Det er efter min opfattelse et helt urimeligt krav at stille borgerne overfor, især fordi det politiske niveau er blevet vildledt af embedsmændene, og dels fordi, det at tilvejebringe den grundlæggende viden om

og beslutningsgrundlag for en myndighedsbeslutning efter forvaltningsloven og forvaltningsretten udelukkende påhviler myndigheden. Så det at bede om, at borgerne anlægger en retssag, er udelukkende et forsøg på fra Vordingborg kommunes side at løbe fra sit ansvar som myndighed.

Natur- og Miljøklagenævnet traf i 2013 en afgørelse, hvor en afdræningsbeslutning som Thisted kommunalbestyrelse havde truffet blev kendt ulovlig og ugyldiggjort, simpelhen fordi Thisted kommunalbestyresle på samme måde som Vordingborg kommunalbestyrelse ikke havde sørget for et fyldestgørende og retsvisende beslutningsgrundlag. Natur- og Miljøklagenævnet fastslog i denne afgørelse bl.a.:

Myndighedernes pligt til at oplyse sagerne er et grundlæggende princip i forvaltningsretten. Det kaldes official- eller undersøgelsesprincippet. Det følger af officialprincippet, at myndigheden selv skal skaffe de nødvendige oplysninger i en sag eller sørge for, at private, navnlig parterne er med til at oplyse sagen.

En forvaltningsmyndighed har altså pligt til at sørge for, at der er et tilstrækkeligt fyldestgørende – retligt og faktisk – grundlag til, at myndigheden kan træffe en fuldt forsvarlig og lovlig afgørelse. Omfanget af undersøgelserne i en sag afhænger af sagens karakter og af omstændighederne i  sagen i øvrigt. Officialprincippet gælder på ulovbestemt grundlag. Princippet er en såkaldt garantiforeskrift, som har til formål at bidrage til at sikre, at en forvaltningsmyndigheds afgørelse bliver indholdsmæssigt lovlig og rigtig.”

Vordingborg kommune har i hvert fald for så vidt angår embedsmændene helt afgjort og bevidst misligeholdt de krav som Natur – og Miljøklagenævnet i dette klare og let forståelige sprog fastslår.

På de par uger jeg har arbejdet med sagen, har jeg bl.a. kunnet tilvejebringe en landvæsensnævnskendelse af 28.7.1958. Kendelsen er vedlagt. Af kendelsen fremgår:

Projektet gennemføres efter planen, udarbejdet af konsulent Petersen, Stege, hvorved en bestående 30 cm. ledning omlægges med nye, mindst 30 & 35 cm. landbrugsrør. Magleby kommune betaler hertil, en gang for alle, den sum 500.00 kr. for afløb fra vejarealer og parkeringsplads, og har ret til at tilslutte ledningen kloak og spildevand,  efter at det har passeret rensebrønde med vandlås, afløb fra W.C. skal have passeret Ceptiktank.

Se hele kendelsen her:

landvæsensnævnskendelse af 28.7.1958

Det er helt sikkert, at denne kendelse har kommunens administration også læst. Kendelsen fastslår med fuld juridisk klarhed, at Magleby kommune forvaltede et spildevandsledningsanlæg i Magleby, med adgang til på vilkår at godkende, at ejendomme i Magleby på de nænte vilkår blev tilsluttet det kommunale spildevandsanlæg. Disse ejendomme er klart omfattet af  og beskyttet af lov om betalingsregler af 7.5.2010, og kan derfor ikke lovligt pålignes tilslutningsbidrag. Vordingborg kommunes adminsitration har for så vidt angår de af nævnskendelsen berørte éjendomme helt bevidst begået eller medvirket til at begå direkte overtrædelser af vor lovgivning. Lovovertrædelser som jeg finder meget ansvarspådragende, også fordi de rammer nogle af de mest ressourcesvage  i vort lokalsamfund.

Jeg skal derfor selvstændigt bede statsforvaltningen om vejledning og bistand efter forvaltningslovens § 7 stk.1 til, hvorledes jeg/vi mest hensigtsmæssigt skal forholde os overfor disse endog særdeles grove lovovertrædelser.

Endelig skal jeg bede statsforvaltningen om at ophæve Vordingborg kommunalbestyreselses beslutning om påligning af tilslutningsbidragene I Magleby, samt at pålægge Vordingborg kommune at tilvejebringe et beslutningsgrundlag, der opfylder officialprincippet som det er beskrevet i den refererede afgørelse fra sidste år af Natur- og Miljøklagenævnet.

Med venlig hilsen

Uffe Thorndahl

Vedr Kloakeringen af Magleby: Brev til borgmester Knud Larsen, Vordingborg Kommune, den 27. februar 2014 v/ Uffe Thorndahl, Møn

Uffe-ThorndahlDato 27. februar 2014

Borgmester Knud Larsen
Rådhuset
Valdemarsgade 43
4760 Vordingborg.

Kære Knud

Vedrørende kloakeringen af Magleby.

Jeg har modtaget materiale fra Udviklingschef Kristian Schou, som jeg takker for, Jeg skal gøre opmærksom på, at det materiale jeg hermed har modtaget kun er en mindre del af det, jeg bad om under punkt 1 i min mail af 24.2.2014.

Jeg har gennemlæst Advokatfirmaet Hortens meget overfladiske notat, som jo helt åbenbart i stor udstrækning har ligget på tekstbehandlingsanlægget, og det har sikkert kun taget et par timer at skrive Magleby ind i stedet for XX by. Dette sølle notat er reelt kun på 4 sider og fyldt med almindeligheder, som langt hen ad vejen intet har med de reelle forhold i Magleby at gøre. Som skatteyder og tilsluttet Vordingborg forsyning bliver jeg simpelthen rasende , når jeg kan se, at jeg har været med til at betale for et i forhold til sagens alvor fuldstændigt værdiløst dokument. At kommunen virkelig har villet betale mere end 30.000 kr. for dette indholdsløse stykke papir finder jeg særdeles kritisabelt.

Læs hele brevet her:

Vedr Kloakeringen af Magleby Brev til borgmester Knud Larsen, Vordingborg Kommune, den 27. februar 2014 v Uffe Thorndahl, Møn

Se følgende bilag til brev her:

Notat vedr Kloakering åbne land af advokatfirmaet Horten

Faktura fra advokatfirmaet Horten

Vedr Kloakeringen af Magleby: Brev til Sydsjællands Tidende, den 25. februar 2014 v/ Uffe Thorndahl, Møn

Uffe-ThorndahlDato 25. februar 2014

Journalist Mille Holst
Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4
4760 Vordingborg.

Kære Mille Holst.

Vedr.: Anmodning om bekræftelse på, at ingeniør Carsten Møller på Vordingborg kommunes vegne har udtalt sig som refereret i Sydsjællands Tidende d. 12.2.

Jeg har blandt andet læst dine artikler om Magleby d. 12.2.2014, og jeg har medsendt artiklen ; Har løftet dæksler i Magleby baseret på en samtale med som du skriver kommunens kloakmand Carsten Møller. Carsten Møller siger bla.:

” Folk har koblet gamle afløb på. Det ser man typisk i mange af de mindre byer, forklarer han og understreger, at en tilslutning ikke er det samme som at være offentlig kloakeret. Det kræver nemlig, at kommunens folk har vedligeholdt ledningen og accepteret tilslutningen.”

Læs hele brevet her:

Vedr Kloakeringen af Magleby Brev til Sydsjællands Tidende, den 25. februar 2014 v Uffe Thorndahl, Møn

Klik her for at se: Bilag her til – VK til Statsforvaltningen og artikel ST:

Bilag her til – VK til Statsforvaltningen og artikel ST

Vedr Kloakeringen af Magleby Brev til borgmester Knud Larsen, Vordingborg Kommune, den 24. februar 2014 v Uffe Thorndahl, Møn

Uffe-ThorndahlDato 24. februar 2014

Borgmester Knud Larsen
Rådhuset
Valdemarsgade 43
4760 Vordingborg.

Kære Knud.

Vedr.: Kloakeringen af Magleby.

Jeg har netop modtaget det materiale statsforvaltningen er i besiddelse af vedrørende Torben Heibers klage over kommunens adfærd.

Det giver mig anledning til at bede om yderligere aktindsigt og at stille yderligere spørgsmål jf. forvaltningslovens § 7 stk1.

1.

Torben Heiber skriver d. 26.7.2013 til Vordingborg kommune bl.a.:

” På tvangsauktion handles ejedommene ofte kun til størstebeløbet og lidt over, hvilket beløb udgør restancer til kommunen og primært honorarer til Deres forhadte mafiafamiliemedlem Horten, som frarøver ublu advokathonorarer, der beregnes efter en procentsats af en af Dem fiktiv høj sat ejendomsværdi, således at banditten kan frarøve grundejeren et honorar på kr. 60.000- 100.000 kr. eller mere for en halv dags sekretærarbejde. I praksis frarøver De grundejeren hele sin ejendom ved at begære tvangsauktion og deler udbyttet med Horten.”

Jeg skal i den anledning bede om følgende:

Læs hele brevet her:

Vedr Kloakeringen af Magleby Brev til borgmester Knud Larsen, Vordingborg Kommune, den 24. februar 2014 v Uffe Thorndahl, Møn

Vedr Kloakeringen af Magleby Brev til borgmester Knud Larsen, Vordingborg Kommune, den 18. februar 2014 v/ Uffe Thorndahl, Møn

Uffe-ThorndahlDato den 18. februar 2014

Borgmester Knud Larsen
Rådhuset
Valdemarsgade 43
4760 Vordingborg.

Kære Knud

Vedr.: Kloakeringen af Magleby.

Jeg har i forlængelse af min mail af 16.2. tænkt yderligere over sagen.

Til lokalavisen udtaler sagsbehandler Carsten Møller:

” Folk har koblet gamle afløb på, det ser man typisk i mange af de mindre byer” og “en tilslutning er ikke det samme som at være offentligt kloakeret. Det kræver nemlig, at kommunens folk har vedligeholdt ledningen og accepteret tilslutningen.

Det er ikke vores folk, der har vedligeholdt den tidligere, så det siger ikke noget om ejerskabet.”

Klik her for at se hele brevet:

Vedr Kloakeringen af Magleby Brev til borgmester Knud Larsen, Vordingborg Kommune, den 18. februar 2014 v Uffe Thorndahl, Møn

Vedr Kloakeringen af Magleby: Brev til borgmester Knud Larsen, Vordingborg Kommune, den 16. februar 2014 v/ Uffe Thorndahl, Møn

Uffe-ThorndahlDato 16. februar 2014

Borgmester Knud Larsen
Rådhuset
Valdemarsgade 43
4760 Vordingborg

Kære Knud.

Vedr.: Kloakeringen af Magleby.

Jeg har det sidste års tid med voksende ubehag fulgt lokalavisernes dækning af sagen om kloakeringen af Magleby.

Helt overordenet finder jeg, at det er tale om et meget betydeligt pengespild helt uden registrerbare miljømæssige forbedringer.

Tllslutningsbidraget og de nødvendige ledningsomlægninger på den enkelte ejendom, kan således udløse udgifter, der når et niveau på helt op til 100.000 kr.

Klik her for at læse hele brevet:

Vedr Kloakeringen af Magleby Brev til borgmester Knud Larsen, Vordingborg Kommune, den 16. februar 2014 v Uffe Thorndahl, Møn

Vi står ikke alene – Projektet Wind 2050 v/ Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig

vernetzung_1Der har været en del fokus på vindmøllernes konsekvenser for både naboerne og for samfundsøkonomien, og den massive modstand projekterne møder lokalt gør at processen med at udbygge med vindmøller heldigvis går langsomt.

I udlandet er der også fokus på vindmøllernes gener, og der er igangsat undersøgelser omkring både støj og helbredseffekter.  Vi har ventet lidt i spænding på hvordan industrien og de danske politikere ville reagere, og noget af svaret har vi måske fået i bevillingen på kr. 19,9 mio. fra Det strategiske forskningsråd, vindindustrien og andre private interessenter til en forskningsprojektet Wind2050. Målsætningen for projektet er at ”analysere de lokale konflikter omkring vindmøller og dermed opnå bedre planlægning og projektledelse af vindmølleprojekter…”.  Man vil altså bruge 20 mio. kr. på at forske i, hvordan man bedre kan komme udenom den lokale modstand mod vindmøller.

I forbindelse med projektet, er modstanderes hjemmesider og budskaber blevet kortlagt over hele verden.  Stopkostervig.dk er også blevet plottet ind på oversigten over modstandernes netværk.  For at vise projektdeltagerne, at vi er klare over hvad de er i gang med, lægger vi denne pressemeddelelse ud på hjemmesiden den 28.2. kl. 14:

Partnere i  Wind2050 er: DTU Management Engineering, DTU Wind, Københavns Universitet,Department of Food and Ressource Economics, KORA, CONCITO, Danish Wind Industry Association, Queens University of Belfast, RPS Group Ireland, University College London, GK Energi Aps, Eurowind Energy, Kommunernes Landsforening, Naturstyrelsen, Energistyrelsen, Siemens Wind Power, Energinet.dk, Ringkøbing-Skjern Kommune, Sønderbog Kommune, Kalundborg Kommune, Aarhus Kommune, Guldborgsund Kommune, HOFOR, Danmarks Vindmølleforening,Project Zero A/S, Svendborg Kommune, Vestas, Vattenfall.

Guldborgsund Kommune er inviteret med på baggrund af ”herregårdsprojektet”, som man har fundet interessant at udbygge.  I kommunens oplæg kan man læse: “I takt med, at møllerne bliver større, og den folkelige modstand imod dem vokser, stiger behovet for inddragelse af flere interessenter og for nytænkning/redefinition af landskab og værdier. Nye metoder til inddragelse/medbestemmelse ønskes afprøvet, i kombination med en ny tilgang til landskabsplanlægninger, herunder begrebet foranderlighed”, hedder det i oplægget.

Til grotesk sammenligning er der kun afsat sølle 1,6 mio. kr. til den registerundersøgelse som Miljøministeriet og Sundhedsministeriet sætter i gang for at belyse, om naboer til vindmøller faktisk bliver syge af hjerte-karsygdomme pga. støjen fra vindmøller.

Læs mere her…

Thomas Christfort løber fra ansvaret i kloaksag v/ Bo Brebøl, Borgerlisten i Vordingborg

PortratfotoBoBrebolFormanden for Vordingborg Forsyning og for Teknikudvalget under Vordingborg Kommunalbestyrelse, proprietær Thomas Christfort (K), har udtalt, at han ikke vil lave den uvildige undersøgelse af kommunens kloakering i landdistrikterne, han lovede i valgkampen.

I stedet henviser Thomas Christfort borgerne i Magleby til at anlægge sag, hvis de er utilfredse med kommunens afgørelse om, at de skal betale tilslutningsbidrag til den nye kloak samt ny separatkloakering på egen grund. Der er tale om beløb, som i visse tilfælde kan overstige ejendommens værdi.

Fra kommunens side er der spredt meget mudder i kloakdebatten, blandt andet har en af kommunens medarbejdere udarbejdet et lille notat, som frikender kommunen. Notatet er baseret på en særdeles mangelfuld gennemgang af kommunens arkiver; men der er dog dukket to arkivalier op, som begge viser, at der faktisk har været kommunal kloakering i Magleby på Møn. Den 24. maj 1956 betaler gårdejer Svend Hansen således til Magleby Kommune 150 kr. i tilslutningsafgift for matrikel nummer 4a Magleby, Magleby Sogn.

Man kan ikke opkræve tilslutningsafgift til en kloak, man ikke har. Allerede derved er det bevist, at Magleby har haft en kommunal kloak i hvert fald siden 24.5.1956. Det er ikke troligt, at den kommunale kloak har været anlagt alene for at betjene gårdejer Svend Hansen på matrikel nummer 4a. Det er kommunen, som har pligten til at opbevare arkivalierne på en sådan måde, at de ikke går tabt for eftertiden, men kan danne grundlag for fremtidige afgørelser. Det må ikke komme borgerne til skade, at kommunen ikke lever op til dette krav.

Proprietær Thomas Christfort udtrykker håb om, at en af beboerne i Magleby vil prøve kommunens afgørelse i en retssag, idet han ikke vil misbruge borgernes penge på en uvildig undersøgelse. Hertil er kun at sige, at proprietær Christforts misbrug af borgernes penge begyndte allerede dengang, han stemte for en helt forkert kloakløsning i landdistrikterne. Det er politisk uvederhæftigt og tillige meget arrogant at henvise ubemidlede borgere til at anlægge sag imod deres egen kommune, som kan finansiere sagen med uanede mængder af skattekroner.

Kære Thomas Christfort, der er ikke brug for flere undersøgelser, endsige retssager. Der er alene brug for en erkendelse af, at kommunen har taget fejl og kloakeret Magleby for anden gang. Jeres egen stikprøve vedrørende gårdejer Svend Hansen viser det. Advokatfirmaet Hortens ”undersøgelse” viser det også. Der er nemlig ikke tale om nogen undersøgelse af forholdene i Magleby, men om en generel – og velkvalificeret – gennemgang af, hvad man skal lægge vægt på, når man afgør, om der har været offentlig kloakering. En omhyggelig læsning af Hortens vejledning og efterprøvning af de enkelte punkter imod forholdene i Magleby kan kun føre til, at kommunens afgørelse dumper på flere punkter.

Kloakerne i Magleby er simpelthen en ommer. Hvis ikke Thomas Christfort kan eller vil indse det, må Borgmesteren gribe ind, inden sagen udarter til en ren farce.

Bo Brebøl, Langebæk

Thomas Christfort har i sagen om kloakker i Magleby dobbeltkasket på som formand for både kommunens nye megaudvalg Teknik og Miljø samt Vordingborg Forsyning v/ Margareta Dahlström, Borre

Margareta-DahlstroemI dagens Sydsjællands Tidende er Thomas Christfort, som jo har dobbeltkasket som formand for kommunens nye megaudvalg Teknik og Miljø samt Vordingborg Forsyning, citeret for at sige, at der ikke kommer nogen uafhængig undersøgelse omkring Maglebys kloaksag.

Han henviser til, at der allerede er lavet en juridisk undersøgelse hos Horten, og en fysisk undersøgelse ved kommunens egen ingeniør Carsten Møller, som såvidt jeg kan forstå også er arkitekt bag kommunens spildevandsplaner. Thomas Christfort argumenterer videre, at han ikke vil misbruge kommunens penge.

Men: At misbruge kommunens penge, det er præcist hvad kommunen har gjort, på de to ovennævnte undersøgelser. Hortens “undersøgelse”, som vel egentlig er et notat, er en “Typefremstilling ved tilslutning af ejendomme i det åbne land”. Altså en generel fremstilling, som ikke belyser Maglebys konkrete kloakeringsforhold.  Og Carsten Møllers skrivelse fortjener næppe betegnelsen “undersøgelse”. Den er både summarisk og underlødig, og fylder lidt over en A4, når man skræller kommunestemplerne væk.

Min klare fornemmelse er, at kommunen kryber rundt om sagens kerne, i håb om at de kloakeringsramte kan køres trætte med udenomssnak og undvigemanøvre. Fordi man simpelthen frygter sandheden – det kan jo være, at mistanken om at husene både fysisk og juridisk allerede er kloakeret, er begrundet. Jeg lægger lige et link til Hortens og Carsten Møllers “undersøgelser”, så kan I bedømme selv.

Personligt holder jeg p.t. en tænkepause. Undersøgelser skal ikke iværksættes for sjov. Men Maglebys husejere har en uvildig undersøgelse til gode, hvis de ønsker dette, i henhold til konstitueringsaftalens klare formulering:

“Der laves en uvildig undersøgelse af tvister omkring kloaktilslutningsbidraget. “

Se punkt 3:

http://www.vordingborg.dk/cms/site.aspx?p=23876

Hvis undersøgelsen bliver til en realitet, så er det afgørende, at Maglebys husejere repræsenteres på lige fod med kommunen og forsyningen i dialogen med den undersøgende instans. Ellers bliver undersøgelsens resultat ikke troværdigt.

Det virker arrogant, at kommunen velkomner en retssag.  En retssag løber slag på tasken op i 100.000 kr klassen. Selv med en stærk sag kan det være svært at rejse risikovillig kapital i den størrelsesorden i Magleby.

Ved siden af den langsomme afklaring af Maglebys generelle kloakeringsstatus har jeg i sidste uge opfordret Thomas Christfort til at behandle afklaringen af to konkrete ejendomme som en påtrængende hastesag. Det er kommunen selv, som har fundet dokumenterne tilbage i maj måned 2013, men det er en opgave for fagfolk at tyde dem. (Kommunen fejlfortolkede dem som “anlæg af afløbsledninger med kommunalt tilskud”).

Dokumenterne er fra 1950-erne og fastslår, for 2 konkrete ejendommes vedkommende, betaling af en sum, som “en gang for alle” giver ret til at aflede bl.a. afløb fra WC gennem septictank.   I hvert fald det ene hus er identificeret som en udlejningsejendom, som nu er på tvangsauktion – formentlig udløst af kravet om kloakering.

Jeg har ikke endnu fået svar fra Christfort.

Margareta Dahlström, Borre

Hvem bliver de næste? v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenIfølge dagbladet Sjællandske, er der ingen kære mor fra kommunens side overfor beboerne i Magleby på Østmøn, når det gælder kravet om betaling, for den totalt hovedløse kloakering der er udført.

Jo, for ifølge Thomas Christfort, så udtalte han, godt nok inden kommunalvalget: “Det er frygteligt det der sker derude, og som det ser ud nu, så skulle Magleby nok aldrig have været separatkloakeret”. Men efter valget er TC blevet formand for Teknik- og Miljøudvalget, og den kasket trykker ham åbenbart hårdt, for nu lyder tonen fra kommunen, betal eller gå på tvangsauktion og forsvind.

Det kan man læse videre om i Sjællandske d. 6. februar, hvor TC påstås at have hele sit udvalg med sig, i de ultimative krav til beboerne, dog nu uden trussel om politianmeldelse, men med et generøst tilbud om en afdragsordning på 10 år til 8 % rente, af lånet på de 35 tusinde, så det må blive til en del! Men dertil er der tilslutning inde på husejerens grund, der anslås til 40 tusinde kroner, som Nordea Finans gerne vil finansiere, sikkert til en tilsvarende rente.

Man skal nok være politiker med pæne vederlags-lommepenge i 100 tusind-kroners klassen, for at den låneordning ser acceptabel ud. Som før, fejrer dumheden triumfer i Byrådssalen, for nu bør man da stoppe den sukkersøde snak i dyre, glittede lokke-pjecer, om alle kommunens herligheder, for denne behandling af Maglebys borgere, er allerede nået langt ud over kommunens grænser, så få vil lade sig friste, af disse politikere, med deres solide greb ned i borgernes lommer, når det lige passer dem.

Vi fik selvfølgelig aldrig en borgerombudsmand i kommunen, men gid der så var en behjertet advokat, der vil tale Maglebys sag ved retten, for det at kommunens egen velbetalte advokat frikender politikerne på forhånd, undrer ingen. Det kan da ikke passe, at vi i udkanterne skal være vores egen værste fjende, så borgerne flygter, mens tid er.

Bent Jørgensen, Møn

Spildevandspåbud! v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenTirsdag d.28 januar, havde Vestmøn Lokalråd inviteret til møde i Hårbøllehuset, hvor formanden for Miljø- og Teknikudvalget, Thomas Christfort, ville fortælle om kommunens spildevandsplaner.

Der skal jo ikke herske tvivl om, at vi er mange der står bag formålet om at sikre et renere vandmiljø i havet, gennem at sikre renere spildevand fra vores huse og gårde.Desværre kom TC med mindst 2 påstande på mødet, som rokker ved hans troværdighed. For det første sagde han, at det var bedre eller lige så godt, at spildevandet blev ledt ud i havet gennem et lukket rør, fremfor gennem en bæk med mange vandrensende planter. Dernæst sagde han, angående sommerhusene i Hårbølle Havn området, at disse kystnære bebyggelser ikke udgjorde noget problem for havmiljøet.

For det første har jeg både skrivelser fra kommunens miljøafdeling samt udtalelser fra ansatte samme sted, der samstemmende siger, at den gode rensning der aktuelt foregår af spildevandet i Hårbøllebækken, i bedste fald kan betyde, at Hårbølle og omegn kan undgå påbud om renseanlæg.Påbud som i givet fald, kan betyde udgifter op til 100 tusinde kroner for hver enkelt husstand. For det andet, blev det fremført på mødet, at nybyggede sommerhuse i Hårbølle Havn området, nu blev påbudt lukket samletank til deres spildevand, hvad TC dog ikke vidste noget om.

Generelt fra mødet, var det svært at få klarhed over kommunens planer og om der overhovedet ville komme påbud på Vestmøn, om husstandenes rensning af deres spildevand, hvilket måske skyldes, at kommune hidtil er gået for hurtigt frem. Men i forhold til ønsket om tilflytning, er det da uheldigt, hvis der skal hvile sådan en skygge over hushandlerne, ligesom udsigten til privat-økonomiske lussinger i den størrelsesorden, kan blive svært for mange at klare, med de fortsat faldende friværdier, som snart er nede på, eller under nul!

Da TC bær endnu en kasket, som formand for Vordingborg Forsyning A/S, der står for bygning af husstandenes renseanlæg, egentlig mærkeligt det er lovligt,så skylder han ihvertfald borgerne nogle mere klare svar på hvad de kan vente, gerne efter at han har talt med kommunens miljøansatte.

Bent Jørgensen, Møn

Jesus? v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenNej, det står der godt nok ikke på plakaten, der står BIRGITTE, ikke andet.

Men meningen er ikke til at tage fejl af, for fra at være den anonyme men flittige radikale deltager i flertalsgruppens fejlslagne politik, skal hun nu transformeres til frelseren overfor selvsamme politik, og det er et genialt greb, hvis det lykkes at bilde vælgerne ind, at her står vi overfor den kommende borgmester, der nu vil give os 1000 års riget. Forøvrigt det samme blinde håb om bedre styring, der forledte mange til at stemme SF ved sidste kommunalvalg, men så fik vi ellers med krabasken med skolestruktur med to skolelukninger samt udsigt til Kostervig Vindmøller.

Til vælgermødet i Tøvelde Forsamlingshus onsdag aften, var der pludselig ingen ende på politikernes varme, bankende hjerter, når det gjaldt landsbyerne samt Præstø og Stege, hvor man under deres ordstrøm så et ideal samfund blomstre op, hvis de vel at mærke fik lov til at komme til fadet igen.

Men kære venner, nu har I siddet i fire år hvor alt er blevet ringere, ikke kun i kommunens udkant, men sandelig også i hovedstaden, Vordingborg, så hvor længe endnu skal vi tro jer?

Alle de højt roste, ihvertfald denne aften, lokalråd, får tilsammen ikke så meget at gøre godt med, som en udvalgsformand i kommunalbestyrelsen får i årligt vederlag, og alle forsamlingshusene på Møn, får ikke en krone fra kommunen, hvis man skal begynde at nævne eksempler på praksis, overfor politikernes sukkersnak. Så ros til det flot velholdte Tøvelde Forsamlingshus, det kræver en kamp som i de andre forsamlingshuse, og ros til lokalråd og borgerforening, der stod for mødet.

Tak for ordet!

Bent Jørgensen, Møn

Medlem, men ikke kandidat i Enhedslisten, selv om det står i Sjællandske!

Bedre sent end aldrig v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadI sidste uge forlød det, at de konservative vil have hele spildevandsplanen revurderet.

Den blev ellers vedtaget i 2009 med de konservatives støtte, og siden har det ikke skortet på kritik, især fra Østmøn. Her har kloakeringen medført en økonomisk belastning, der ikke står mål med ejendomsværdien, og som gør det umuligt at sælge og lokke tilflyttere og virksomheder til. Men i de øvrige landdistrikter skal kloakvand og regnvand også adskilles, hvilket koster 850 millioner og en stor ekstraregning til lodsejerne.

Det er Thomas Christfort og Søren Nybo, der nu indleder et frontalangreb på spildevandsplanen og kræver, at den revurderes både med hensyn til økonomi og miljøeffekt. Med mindre end 3 måneder til valget, kan man let få den tanke, at det kun er valgflæsk og varm luft, der lukkes ud. Her tæller det dog med, at Søren Nybo støtter forslaget og dermed indrømmer, at han har medvirket til en hovsabeslutning. Nybo, der stiller lighedstegn mellem nærdemokrati og lefleri, har i sin (alt for) lange byrådsperiode sjældent indrømmet en fejl. Derfor tror jeg, at det konservative udspil er ærligt.

I den rige Hørsholm Kommune har man droppet kloakplanerne for 370 meget dyre villaer, fordi det ville blive alt for dyrt for kommunens fattige millionærer. Den samme mulighed foreligger i vor kommune, hvor der er lidt længere mellem millionærerne. Vi behøver ikke at være klassens duks!

Borgerlisten er enig med de konservative. Vi kræver mere tid til grundig sagsbehandling og inddragelse af borgerne ved planlægning og udførelse af de kommende kloakeringer. Spildevandsplanen skal sættes i bero, indtil vi er sikre på, at vi har den bedste og billigste løsning, der tilgodeser både lovgivning og borgere. Samtidig skal kloakplanerne koordineres med nedlægning af , så hele kommunen dækkes med kommunikation på lige vilkår. Alle – også på Østmøn – skal have lige adgang til internet og telefoni.

Hvad siger de andre partier?

Allan Huglstad, Vordingborg

Ikke just demokratisk! v/ Bent Jørgensen, Hårbølle, Møn

Bebt-jorgensenSå er det slut med at abonnere på politiske dagsordener og referater pr.1`august, ifølge mail fra Vordingborg Kommune, demokratiets blomst, nu i fuldt flor!

Hvordan vil man kunne stemme på politikere der står bag beslutninger som denne? Det er da en gevinst for kommunens liv og virke, med de over 200 borgere der ønsker at følge med i de politiske overvejelser og beslutninger, og derfor har tegnet abonnement. Med den lukkethed og holden kortene tæt til kroppen, som hidtil har været kommunalbestyrelsens varemærke, kan det desværre ikke undre, at disse kanaler for orientering drosles ned, og det næste bliver vel, at der også skrues ned for nysgerrige blikke på kommunens hjemmeside.

Ydermere træder den regel nu i kraft, at der ikke kan stilles spørgsmål fra borgerne i Byrådssalen, 3 måneder inden kommunalvalget. Hvis man bragte de sidste 4 års læserbreve i Sydsjællands Tidende i bogform, ville man have flere binds dokumentation for et hoved- og talentløst styre af den siddende kommunalbestyrelse. Lad os dog stemme nye folk ind til kommunalvalget, stem personligt! Det kan kun blive bedre!

Bent Jørgensen, Hårbølle, Møn

Bravo Møn v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadVed den ekstraordinære generalforsamling i Møns Bank stod mønboerne samlet, og de grådige bedrevidende gulddrenge M/K måtte retirere tomhændede til deres nordsjællandske domiciler.

Det minder mig om min barndom i Stege, når de blege, men frække baggårdsbørn kom på ferie og opfodring på Møn og pralede af alle deres københavnske velsignelser og kritiserede og nedgjorde vores lille samfund. Især var de utilfredse med vores biograf, hvor vi hver søndag samledes for at se sorthvide cowboyfilm. Biografen var latterlig lille, slikkiosken ligeså, stolene slidte, og filmene havde for længst haft premiere i hovedstaden. Dengang fik de et lag tæsk – kun drengene naturligvis – og de blev helt fornuftige at snakke med.

Dengang i vores univers startede København i Kalvehave – i dag er grænsen forskudt mod Næstved.

Ved generalforsamlingen viste mønboerne, at de stadig – trods broerne – havde de gamle øbo-dyder i behold: sammenhold, selvstændighed, sund fornuft, kritisk sans, kampgejst og iværksættermod. Evner, der efterhånden bliver færre af både på landsbasis og i Vordingborg Kommune.

Disse mønske gener, som kun er blevet styrket af de mange kreative tilflyttere, har også præget den mønske historie, som viser flere eksempler på, at mønboer ikke kan kues. Under svenskekrigene kæmpede de mønske bønder til det sidste for deres frihed, og de var blandt de første, der købte deres gårde og flyttede ud på markerne. Under besættelsen blev kun nogle få herregårdsbisser og et par fodermestre smittet af det nazistiske ugræs, og alle – høj som lav – stod samlet om at skjule og transportere de forfulgte københavnske jøder til Sverige. I nyere tid havde mønboerne mod til at lave den første storkommune i Danmark – frivilligt og uden større sværdslag – og tilmed en velfungerende kommune, som mange længes tilbage til.

Mønboer har meget at være stolte af – og et nyt kapitel er nu tilføjet. Kun kedeligt, at der skulle bruges 450.000 kr. på en generalforsamling. De kunne være brugt til et mere værdigt formål.

Allan Huglstad, Vordingborg

Det lugter…! v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadEn ny konflikt mellem borgere og kommune er på vej – denne gang i Magleby på Møn.

Magleby blev kloakeret for regn- og spildevand i slutningen af 1950’erne, hvilket borgerne har gjort Vordingborg Kommune opmærksom på. Men kommunen har angiveligt ikke taget hensyn til dette, da man lavede en ny kloakering i år. Tilmed har man ifølge de lokale beskadiget de gamle kloakrør, der stadig skal tage sig af regnvandet. Oven i købet kræver kommunen en tilslutningsafgift på 35.201 kr. pr. ejendom, hvilket borgerne hævder er ulovligt, da der ikke kan opkræves afgift 2 gange.

De gamle kloakplaner fremgår bl.a. af arkiverne for Præstø Amt og Magleby og Møn kommuner, og umiddelbart ser det ud til, at kommunen ikke har konsulteret disse planer. Dette har måske medført, at den nye kloakering er blevet dyrere, samtidig med at man angiveligt har beskadiget regnvandskloaken. Tilmed har man påført et yderområde en økonomisk belastning, der gør det sværere at sælge og lokke tilflyttere til. Kommunen kan nu risikere et sagsanlæg, der i sidste ende kan munde ud i, at skatteborgerne skal betale for endnu en hovsabeslutning.

Sagen lugter langt væk af manglende dialog og kommunikation og rejser flere spørgsmål. Er det rigtigt, at embedsværket ikke har undersøgt de lokale forhold, inden man lavede en ny kloakplan? Er det rigtigt, at den gamle regnvandskloak er beskadiget? Er det rigtigt, at der skal betales ekstra tilslutningsafgift? Hvem har sovet i timen?

Mon ikke det er på tide, at formanden for Miljø- og Klimaudvalget, Erling B. Nielsen (SF), fortæller både de lokale borgere og os andre, hvad der foregår – eller rettere er foregået – inden en eventuel skandalesag trækker store overskrifter. Men da Erling Nielsen er part i sagen, og som fanatisk vindmølletilhænger i forvejen er ugleset på Møn, var det måske bedre, at borgmesteren – som offentligt ansat – redegjorde for sagen – hvis ikke han har for travlt med at pakke flyttekasser?

Allan Huglstad, Vordingborg

Se også dette indlæg om samme sag…

Kriminelt klodset kloakering v/ Margareta Dahlström, Borre

Margareta-DahlstroemKloakeringen på Østmøn af Borre med oplande, herunder Magleby, viser endnu en gang hvor uklogt det er ikke at inddrage borgerne i en meget tidlig fase af planlægningen.

I stedet for at bruge borgernes lokalkendskab, har Vordingborg Kommune hyret firmaet NIRAS fra Lillerød til at udarbejde en kloakeringssplan – hvori man totalt har overset, at bl.a. Magleby allerede er kloakeret, bl.a. gennem det tidligere Præstø Amts meget omfattende kloakering i 1950’erne og 1960’erne. De fleste eller alle huse i Magleby er således allerede spildevandskloakeret, med typisk 2 stikledninger hvoraf den ene fra septictanken, ud til hovedledningen, som ligger i 2,5 – 3,5 m dybde. Systemet har fungeret så godt, at det nærmest er faldet i glemsel. Men på gamle gemte BBR’er står der stadig “offentligt kloakeret” – hvilket (af hvem? hvornår? hvorfor?) er blevet ændret, så der på nye BBR’er for samme ejendomme nu står “nedsivning” eller lignende.

Det korte af det lange er, at siden husene i Magleby allerede er kloakeret, så må kommunen ikke opkræve tilslutningsafgift en gang til, dette fremgår klart og tydeligt af lovgrundlaget §2 st.1 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=131457. Loven er ændret i 2009, så man ikke længere behøver kvittering for betalt tilslutningsbidrag. Meget heldigt for os der ejer huse i Magleby, idet noget tyder på at borgerne i sin tid blev tilsluttet imod at afgive et stykke af deres grund til Præstø Amt, til fortove.

Altså, kommunen skal ud at finde pengene et andet sted, det må jo så blive i form af generelt hævede vandafledningsafgifter? Vi er nu spændte på om vi uden videre får en kreditnota på de 35.201 kroner som står til forfald d. 15/7 – som for nogles vedkommende vil være redningen fra at gå fra hus og hjem – eller om vi skal ud i ombudsmænd, advokater og retsopgør – og tvangsauktioner i mellemtiden. (Gaab, hvornår stopper det mon… jeg synes allerede jeg har brugt for meget af mit liv på lignende sager i Vordingborg Kommune).

Et andet spændingsmoment er at følge med i, hvordan de i forbindelse med 2013-kloakeringen beskadigede gamle kloakrør vil klare skybrud og lignende fremover. Kommunen risikerer yderligere udgifter til reparation, lad os håbe at de ikke bliver så store. Især hældningen ned ad Klintevej gennem Magleby genererer voldsomme mængder af overfladevand, som fortsat skal afledes til den gamle betonkloak.

Hvis man nu fra kommunens side havde startet med at undersøge de eksisterende forhold, så havde man kunnet løse kloakeringen både billigere mht anlæg og drift,  og mere miljøvenligt – ved at ajourføre eksisterende kloaknet, fremfor at pumpe spildevandet til Stege. Bakteriel nedbrydning foregår bedst langsomt og lokalt. Oveni har vi klimatilpasninsaspektet – den eksisterende og rummelige betonkloak skal vedligeholdes for at kunne tage imod store vandmængder, i stedet for har man nu påført den skader.

Helt overordnet har vi spørgsmålet om det er lovligt i det hele taget at kommunerne påtvinger borgerne kloakering – da statens vandplaner er underkendt. Lolland Kommune har ikke villet risikere noget, her har man stillet spørgsmålet videre til Naturstyrelsen, som så vidt jeg ved ikke har svaret endnu.

Margareta Dahlström, Borre

Klik her for at se mit høringssvar til kommunens “Forslag til spildevandsplan 2013-2024”

Flyt rådhuset til Lindholm v/ Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

joachim-brix-hansenHvis et snævert flertal i kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune absolut vil have et nyt, dyrt super-rådhus for skatteydernes penge i stedet for at efterisolere/ renovere det nuværende rådhus, så kan de passende flytte rådhuset til Lindholm – kommunens geografiske centrum.

Så kan både politikerne og administrationen fjerne sig endnu mere fra borgerne og virksomhederne, og i tilgift vil de have en enestående flot udsigt til Europas trækfugle og det påtænkte kraftværk ved det naturskønne Kostervig (5 stk. 142 meter høje kæmpevindmøller – betalt af borgerne og virksomhederne via markant højere elpriser/ særafgifter til mølleopstillerne).

Ydermere vil færgeoverfarten til og fra Lindholm fra Kalvehave være ren ”oplevelsesøkonomi” for både kommunens politikere, medarbejdere og besøgende borgere/ virksomheder. Og måske vil Kalvehave og omegn efterfølgende opleve en tiltrængt opblomstring efter den meningsløse skolelukning sidste år. Der er ledige huse nok.

 

Joachim Brix-Hansen, civiløkonom
Strandvej 6
4771 Kalvehave

Kridthuset lever! v/ Bent Jørgensen, Hårbølle

KridthusetPå generalforsamlingen, mandag d.11 marts, blev det besluttet at sende girokort ud til medlemmerne som sædvanlig, for huset vil stå uantastet af kommunens salgsplaner, mindst til 1. januar 2014. Der var dog ikke stor tro på, at kommunen ville lykkes med sine planer, som blev besluttet i 2011 for at støtte det nye “Foreningernes Hus” i Lendemarke.

Siden har man vel håbet, at foreningen Kridthuset enten ville opløse sig selv eller flytte til Lendemarke. Men takket været en stædig og tålmodig bestyrelse, er aktiviteterne fortsat som hidtil, selv om nogle af brugerne er flyttet til det nye hus i Lendemarke. Regnskabet for 2012 fortæller om en omsætning på godt 50.000 kr. og en formue på godt 60.000 kr. Kridthuset startede i 1998, som resultat af en række Kulturforum-møder på biblioteket i Stege.

Man overtog en nedslidt Stege Skole, men ved en imponerende indsats af medlemmerne gennem årene, står man med et på alle måder perfekt og indbydende hus – ovenikøbet med fast kontordame og pedel. Men kommunen havde sine planer og sendte i første omgang embedsmænd, der bl.a. satte spørgsmålstegn ved brugen af huset til fødselsdage og konfirmationer, til en yderst rimelig leje, og som forbandt folk med huset.

Det var konkurrenceforvridende fik man at vide, og så var det slut med det. På et stormøde i huset, i efteråret 2011, med borgmester, kulturudvalgsformand og referent fra administrationen, blev salgsplanerne for huset fastholdt, på trods af de massive protester fra medlemmerne.

Det var her, at kulturudvalgsformanden kom med den berømte bemærkning, at Møn aldrig havde været hendes kop te!

Ved dette møde, glimrede kommunalpolitikerne fra Møn, som så ofte før, ved deres fravær. Men – først og fremmest til borgerne i Stege! Hvis I ikke har været i Kridthuset før, så gør jer lige den ulejlighed at kigge ind og se det indvendigt, der er åbent hver dag. Og husk så, at alle der ønsker at bevare Stege som den levende by, den er, inclusive Handelsstandsforeningen, huset skaber trafik i byen! Ja, de lægger selvfølgelig hvad de kan af møder, kurser, udstillinger osv i Kridthuset!

Og bestyrelsen behøver jo ikke at sanke mere til lade, men kunne jo halvere lejebeløbene i resten af året, til gavn for mere liv i huset!

Og så må vi jo ikke glemme, at midt i salgsplanerne, kommer der et kommunalvalg på tværs, så husk at spørge din mønske politiker: Hvad med Kridthuset?

Bent Jørgensen
Hårbøllevej 60
Askeby