Oprør fra Udkanten

Den dobbelte centralisering v/ Finn Slumstrup, Oprør fra Udkanten

Finn-SlumstrupNu ruller debatten om skævvridningen af Danmark for alvor i hele medielandskabet. Resultatet er, at politikerne med eller mod deres vilje tvinges til at forholde sig til denne påtrængende, men besværlige problemkreds.

Enhver, der ønsker at blive solidt orienteret, kan nu blive det. I efteråret udkom Lise Lycks meget grundige redegørelse om ”Udkantsdanmark og sammenhængskraft i Danmark.” En bog hun med rette gav undertitlen ”En helhedsanalyse.”

I begyndelsen af marts udsendte Kaare Dybvad sin bog om ”Udkantsmyten,” og sidst på måneden kommer ”Oprør fra udkanten. Mulighedernes Land 2.0” – en debatbog redigeret af Viggo Mortensen og undertegnede.

Siden vi i september startede vort ”Oprør fra udkanten” med en større konference i Ærøskøbing, er der ikke blot sket en kraftig forøgelse af mediernes interesse. Vi er også selv blevet klogere, for i det netværk af aktive mennesker, vi har fået skabt – se hjemmesiden www.oprørfraudkanten.dk – foregår der en levende udveksling af idéer og beretninger fra hverdagens kampe rundt i landet.

Vi har fra starten påpeget, at yderområderne selv bærer en del af ansvaret for at Danmark er blevet vredet så skævt, som tilfældet er. Vi har især peget på udkantens politiske impotens og på, at vi har overladt det til københavnske medier og skribenter at beskrive udkanten.

Men i de forløbne måneder har vi igen og igen hørt beretninger om endnu en ødelæggende udvikling, som er foregået uden at de mange lokale protester over fatale politiske beslutninger, har formået at trænge ud over sognegrænsen.

Alle er efterhånden klar over, at udkanten lider under den kolossale centralisering, der er sket i den sidste snes år. Som Kaare Dybvad så udmærket skriver i ”Udkantsmyten,” har vi oplevet den største reelle centralisering siden indførelsen af enevælden. Derfor er det også ganske logisk, at skytset i debatten rettes mod Christiansborg politikernes beslutninger – eller mangel på samme.

Det er da også rigtigt, at såvel kommunalreformen i 1970 som dens fortsættelse med strukturreformen fra 2007 er besluttet af regering og Folketing.

Men at disse reformer i så voldsom grad, som tilfældet er, har medført endnu en centraliseringsbølge, er ikke i tilstrækkelig grad blevet en del af den offentlige debat. Danmark har især siden 2007 været udsat for kraftig centralisering både på det statslige og på det kommunale niveau. Altså med andre ord en dobbelt centralisering.  

Sat på en kort formel, så har de nye storkommuner haft så travlt med hver især at udvikle en lokal ”hovedstad,” at stationsbyer, landsbyer og landdistrikter har oplevet helt urimelige problemer med at udvikle, eller blot fastholde det lokale liv.

Ganske som vi på landsplan har set eksempelvis mange tusinde statslige arbejdspladser bliver suget væk fra provinsen og ind til den nationale hovedstad, så oplever vi, at kampen for at etablere kommunale ”hovedsteder” medfører beslutninger, som i ganske urimelig grad tømmer mindre lokalsamfund for udviklingsmuligheder.

Såvel nationalt som lokalt er det økonomisk funderede henvisninger til stordriftsfordelenes fortræffeligheder, der sætter sig igennem. På begge planer er det derfor nødvendigt langt kraftigere at argumentere for, at det ikke er alle elementer i udviklingen af det gode samfund, der kan rummes i regnemodeller, der er opbygget med blot et regnskabsår eller tre som tidshorisont.

Finn Slumstrup, Oprør fra Udkanten

Opgør med et forældet industriparadigme

Industriparadig,e

Djøfbladet.dk har den 4. marts en artikel om den britiske kompleksitetsteoretiker Ralph Stacey, hvor han udtaler, at moderne ledere lever på en løgn. Han citeres for, at moderne ledelse er blevet en virkelighedsfjern illusion, som alt for ofte får ledere til at fejle, fordi de gang på gang oplever, at deres strategier ikke går som planlagt, samt at de moderne ledere bliver mere stålsatte i troen på, at de kan forudsige fremtiden og flytte organisationer i bestemte retninger med præcise strategier, visioner og scenarier.

Det er interessante udtalelser, som giver mig lyst til at sætte dem lidt i perspektiv til det herskende ledelsesparadigme, der kendetegner offentlig ledelse formidlet af det symbiotiske samspil mellem politikere og embedsmænd – centralt som lokalt.

Ralph Stacey gør med sin kompleksitetsteori op med det gamle industriparadigme som hylder stordriftstanken og det Henry Fordske samlebåndskoncept, hvor mennesker er maskinelle ressourcer – måske med lidt menneskelige egenskaber – altså et ledelsesparadigme (Taylor) skabt tilbage i "Nullerne", nej ikke i 20tallets nuller, men i 19tallets nuller.

Det er det ledelsesparadigme, der den dag i dag gennemsyrer vores politikere og ledende embedsmænd – centralt som lokalt. Det er det ledelsesparadigme, der i dag er ved at skævvride Danmark med dets centralistiske stordriftstænkning.

Ralph Staceys kompleksitetsteori omsat til ledelse baserer sig i princippet på et socialkonstruktivistisk videnskabsteoretisk paradigme, men helt lavpraktisk, er det det samme, som det ledelsesprincip, vi kender som "Situationsbestemt ledelse.

Men Ralph Staceys kompleksitetsteori udelukker ikke, at ledere arbejder med visions- og strategiprocesser, blot man er indforstået med, at det er processen, der skaber værdi – det er ikke resultatet. En udviklet strategi er de facto kun et øjebliksbilleder af virkeligheden – et øjebliksbillede som i vore dage i nogle brancher allerede er forældet dagen efter dens tilblivelse.

I den digitale virkelighed er en forretningsmodel ikke længere en stabil størrelse. En webshop baseret virksomheds overlevelse forudsætter en kontinuerlig justering af forretningsmodellen, hvilket bla indebærer gentænkning af konkurrenter, resourcetyper, logistik, partnerskaber, produkter og ydelser, kunderelationer, teknologiske muligheder, etc etc."

Problemet med især den "djøfiserede ledelsesform" (grønthøsteren og regnearket) er desværre, at der holdes fast i strategier i den tro, at de er sande og uforgængelige. Dette ledelsesprincip indtænker ikke, at strategier skal revideres, når omgivelserne ændrer sig.

Den herskende strategi for udvikling af dagens Danmark er gennemført centralistisk – ikke bare med Christiansborg som centrum, men osse i provinsen, hvor kommunalreformen har skabt en række nye "hovedstæder" i de nye storkommuner. I disse nye "provinshovedstæder" hersker politikerne og deres ledende embedsmænd centralistisk i forhold til kommunernes i øvrigt velfungerende landbysamfund.

Dette forældede industriparadigme med dets blinde centralisme giver sig til udtryk i fuldkommende uforståelige ledelsesdisponeringer.

Jeg tror ikke, at der findes en kommune i dag, som ikke kan genkende dette tragisk-komiske scenario:

BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen gennemfører en visions- og strategiproces, hvor en af de vigtigste delstrategier har til formål at skabe flere arbejdspladser og tiltrække flere velfungerende tilflyttere til kommunen.

Visionen sælges til kommunens borgere på flere store borgermøder med farvestrålende PowerPoint præsentationer. Der er ikke et øje tørt og borgmesteren og kommunaldirektøren soler sig som et par skrukhøns i borgernes begejstring.

HANDLING: Dagen efter lukker politikerne velfungerende vuggestuer og skoler og flytter den lokale administration til centrale nybyggede rådhuse i "provinshovedstaden". De velfungerende familier giver op og flytter tilbage til København, tilflytningen stopper og de driftige virksomheder undlader at etablere arbejdspladser – for hvorfor skal de dog det, når arbejdskraften forsvinder? Den lokale købmand og brugs lukker. Den før så velfungerende landsby lukker og husene står og forfalder.

På næste borgermøde stiller politikerne op og med bekymrede miner oplyser, at befolkningstallet i kommunen desværre er faldende, så det bliver desværre nødvendigt at lukke flere skoler og reducere de offentlige transportmuligheder, som desværre osse lige bliver lidt dyrere.

OG NU TIL POINTEN: NÅR VI I DET PRIVATE ERHVERVSLIV KONSTATERER, AT VORES STRATEGIER IKKE PASSER TIL VIRKELIGHEDEN, SÅ LAVER VI DEM OM.

NÅR EMBEDSVÆRKET OG POLITIKERNE KONSTATERER, AT DERES STRATEGIER IKKE PASSER TIL VIRKELIGHEDEN? HVAD GØR DE SÅ? JA, RIGTIGT SVARET: DE LAVER OM PÅ VIRKELIGHEDEN. OG HVORDAN GØR DE SÅ DET?

ELEMENTARY, MY DEAR WATSON! POLITIKERNE LØSER LET OG ELEGANT DETTE DILEMMA VED LOVGIVNINGENS MAGT.

OG VI SOM LEVER I DEN VIRKELIGE VERDEN HAR SÅ TIL OPGAVE AT FÅ DEN FAKTISKE VIRKELIGHED TIL AT FUNGERE I POLITIKERNES KUNSTIGE VIRKELIGHED.

OG DET GIVER FULDTIDSBESKÆFTIGELSE.

DET ER GANSKE VIST…

Følg med her:

http://www.oprørfraudkanten.dk

Støt det gode initiativ, Oprør fra Udkanten. Bliv medlem af netværket…

Leif-ProfilStøt det gode initiativ, gør som jeg – bliv medlem af netværket:

Hej Anne Mette,

Tilmelder mig her med Oprør fra Udkanten – et godt initiativ;)

Jeg har her i Præstø kæmpet mod den centralisering, der faktisk på det kommunale plan er sket efter kommunalreformen, hvor man har fået en række nye "hovedsteder" i de nye storkommuner.

Så problemet er ikke bare med Christiansborg som centrum, men osse i provinsen med de nye byer, hvor kommunalbestyrelsen bliver placeret. Her opfører politikerne sig centralistisk i forhold til de i øvrigt velfungerende landbysamfund.

Kommunalpolitikerne vil have flere arbejdspladser og tilflyttere til kommunen.

Metode: Politikerne lukker skoler og samler administrationen i "bestyrelsesbyen" og undrer sig over at den lokale købmand lukker og velfungerende familier giver op og flytter tilbage til KBH, at tilflytningen stopper og at driftige virksomheder undlader at etablere arbejdspladser – for hvorfor skal de dog det, når arbejdskraften forsvinder?

Personligt har jeg nu gennem et par år kæmpet mod denne udvikling, bla ved at have skabt denne blog:

http://vordingborgpolitikernes-vogter.dk/

Der bør skabes et nyt økonomisk paradigme som modsætning til det gamle industriparadigme, hvor stordriftsbetragtninger og "Henry Fordsk" samlebåndstænkning er dominerende, og hvor mennesket indtænkes som ressourcer – måske med lidt menneskelige egenskaber.

Som et eksempel på den politisk bevidste skævvridning af DK hørte jeg en professor for et stykke tid siden udtale i P1, at man tilbage i 60erne (vist nok) indførte den regel i landzoneområder, at man godt måtte starte en mindre håndværksvirksomhed. Men kun med en enkelt mand. Det har den konsekvens, at ingen banker vil låne penge til driftige håndværkere i et landzone område, fordi de kan forudse, at virksomheden intet udviklingspotentiale har og i givet fald vil blive tvangslukket, hvis der ansættes personale.

Jeg har ikke indsigt nok i, om hvorledes det præcist forholder sig med lovgivningen, men er det korrekt, så er dette et eksempel på et sygt og absurd system.

Leif

For et helt Danmark – UDKANTSMANIFEST

Oproer-fra-UdkantenDen herskende skævvridning af Danmark er skandaløs.

Den er opstået som resultat af forkerte politiske beslutninger, eller fordi man intet har gjort. Konkurrencestaten har medført en række beslutninger, der har fået skræmmende konsekvenser i form af en centralisering, som er ødelæggende for en harmonisk udvikling. Nu er det tid til at tænke nyt og skabe en samlet plan for et Danmark i balance.

De ledende politikere fra alle partier må stå åbent frem og inden det kommende valg til Folketinget fortælle danskerne, om deres parti vil fortsætte den nuværende lappepolitik over for yderområderne, eller om man er parat til for alvor at sætte udkanten på den politiske dagsorden.

Vort udgangspunkt er, at hele Danmark skal være beboet. Til det formål skal en række forudsætninger være opfyldt:

Læs mere her…