StopKostervig.dk

Borgmesterpagten er ikke det samme som kæmpe vindmøller v/ Rigmor Nielsen, Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig

Skriget-kaempevidmøllerDen tidligere borgmester – Henrik Holmer – indgik i 2008 i en såkaldt “borgmesterpagt” hvor kommunen moralsk forpligtede sig til at reducere CO2 udledningen med 20% inden 2020.

Dette var bl.a baggrunden for at man udpegede området ved Koster Vig til vindmøllerejsnings med mulighed for at etablere kæmpevindmøller på land og hurtigt få opfyldt kvoten på CO2 reduktion.

Det er imidlertidig endnu ikke lykkedes at få de nødvendige tilladelser på plads til opstilling af møllerne og på det kommende udvalgsmøde i Teknik- og Miljø skal politikerne tage stilling til møllernes fremtid, i og med at den fremlagte lokalplan bortfalder i begyndelsen af maj. (En lokalplan skal vedtages inden 3 år fra fremsættelsen, uanset hvad der ligger til grunde for at den ikke er blevet vedtaget.)

Selvfølgelig skal vi reducere vores CO2 udledning i Vordingborg kommune, men det kan gøres på mange måder. At etablere store vindmøller der giver lokalområderne utallige gener er ikke løsningen!

Vi vil gerne hjælpe med at udarbejde et idé-katalog og et par alternativer kunne være:

  • At tage lavbundsarealer ud af dyrkning
  • Bevidst gå efter lav-energiløsninger, såsom lokale pileanlæg til spildevandsrensning frem for at etablere dyre og ressourcekrævende centrale renseanlæg
  • Mere udbredt bygningsforbedringer af ældre bygninger. F.eks kan mange ældre vinduer renoveres med energiforsatsrude for få midler
  • Etablere flere solcelleparker
  • Satse yderligere på cykelturisme og andre former for økoturisme
  • Bedre offentlig transport og delebilsordninger

Sideeffekterne af flere af forslagene vil desuden at samfundet spare penge og generelt hjælpe miljøet. Som opsummering har Vordingborg kommune mange muligheder for at opfylde borgmesterpagten – man skal bare være lidt kreativ.

Rigmor Nielsen, Stege

Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig

Kostervigmøllerne afgøres den 8. april v/ Margareta Dahlström, Borre

Margareta-DahlstroemKommunen har forklaret passiviteten i Kostervigsagen med, at man – trods flertalsgruppens valgløfter – er forpligtet til at virke for møllerne, fordi de indgår i kommuneplanen.

Hvilket ikke er helt rigtigt: Kommunen burde have været i stand til selvstændigt at konkludere, at møllerne ikke er forenelige med de obligatoriske hensyn til Natura 2000-områdets dyreliv. Dermed havde sagen været lukket korrekt. Naturstyrelsens tre vetoer i 2012, 2013 og 2014 taler deres eget tydelige sprog.

Men som beskrevet i Sjællandske 11/3 falder møllerne i stedet for 3-års forældelsesfristen d. 3/5 2015. Udvalgsformand Thomas Christfort vil ifølge Sjællandske 11/3 benytte denne kendsgerning til at lukke sagen på udvalgsmødet 8/4, gennem et kommuneplantillæg uden møllerne. Hvilket er helt risiko- og udgiftsfrit for kommunen.

Med udvalgsformand Thomas Christforts og borgmester Knud Larsens gentagne forsikringer om at Kostervigmøllerne er uønskede, og med et klart flertal af Kostervigmøllemodstandere i Teknisk Udvalg (5-2 hvis valgløfterne holder), burde afgørelsen hermed være en formsag.

Men korrespondancen mellem forvaltningen og projektmager i februar viser desværre, at der i hvert fald på det tidspunkt var lagt op til at lade hele planproceduren gå om forfra, dvs. i praksis at give ansøger 3 år til! Man spørger sig, om forvaltningen kører solo, eller om der er en skjult dagsorden, og i så fald: Hvem trækker i trådene?

Forvaltningens sagsfremstilling op til udvalgsmødet den 8 april virker tilsvarende tendentiøs og også mudret. Teksten får det næsten til at lyde som om Naturstyrelsen har ophævet sit veto! Tilsyneladende modvilligt er der dog givet plads til muligheden at Kostervigmøllerne fjernes fra plangrundlaget. Så vi krydser fingre.

Margareta Dahlström, Borre

Kostervigmøllerne synger på sidste vers v/ Margareta Dahlström, Borre

Margareta-DahlstroemVi mangler lige det formelle, og vi vil gerne se det før vi helt tror det!

Men: Vi kan takke fugle, flagermus og habitatdirektivet for, at Naturstyrelsen har givet / fastholdt sit veto mod Kostervigmøllerne i alt 4 gange. Ansøgers helt umulige opgave har været at sandsynliggøre at møllerne ikke vil skade Natura 2000.

Men nu er tiden ved at løbe ud, og planlovens forældelsesregel træder i kraft: “Et forslag til lokalplan bortfalder, hvis det ikke er endeligt vedtaget inden 3 år efter offentliggørelsen af lokalplanforslaget. Det gælder, uanset hvad der er baggrunden for, at den endelige vedtagelse ikke er sket.” Skæredatoen er 3 maj 2015.

Skal Kostervigvindmøllerne have en fortsat chance, kræver dette en poli! tisk beslutning om at starte planproceduren forfra. Borgmester Knud Larsen erklærede “nej” til Kostervigmøllerne, og udvalgsformand Thomas Christforts udtalelse i Sjællandske 11/3 giver os grund til at tro på, at en formel afslutning er rundt om hjørnet:

http://sn.dk/Vordingborg/Formand-laegger-op-til-at-lukke-vindmoellesag/artikel/474022

Margareta Dahlström, Borre

Proleføde” til danskerne v/ Tone Brix-Hansen, Formand for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Tone-Brix-HansenGeorge Orwell introducerede i sin berømte roman ”1984” ordet ”proleføde”.

Ordet betegner den tarvelige underholdning og de propagandaløgne, som ”Ministeriet for Sandhed” producerer for at pacificere proletariatet.

Miljøministeriet har netop udsendt en pressemeddelelse og udgivet en folder om, hvordan man planlægger store vindmøller, uden at der opstår for meget modstand blandt de kommende vindmøllenaboer. I arbejdet for at finde en metode til at undgå modstand har man inddraget en gruppe antropologer, og deres anbefalinger er også inkluderede i folderen, som skal inspirere alle landets kommuner i deres planlægning.

Der skåles og hilses på

Her anbefales bl.a. at invitere naboer og andre parter til middag på det lokale gods, hvis ejer som regel er involveret i vindmølleplanerne.

Det anbefales, at der serveres en gratis middag med en genstand samt kaffe og kage bagefter og gerne ”festlege” både før og efter maden. Der skal skåles og hilses på, med nik, ord og øjne, og passes på, at der hele tiden skænkes vand i glassene.

Opfordring til magtmisbrug

Råvarerne anbefales at være lokale. Arrangementet bør være præget af fest mere end workshop. På den måde mener Miljøministeriet, at kommunerne skal møde de kommende vindmøllenaboer med ”respekt” tidligt i planlægningsprocessen, så modstand mod projektet forhåbentlig kan undgås.

Jeg vælger at tro, at de involverede antropologer ikke har sat sig ind i, hvordan deres bidrag bliver misbrugt i en større sammenhæng. For Miljøministeriets folder er i virkeligheden en grim opfordring til magtmisbrug og manipulation af de danske borgere.

Naboernes modstand mod store vindmøller er kompleks. En af de største bekymringer er omkring de store vindmøllers virkning på ens helbred over tid. Naboerne rammes personligt og sætter sig godt ind i tingene. De stiller spørgsmål, som de oplever, at deres folkevalgte ikke kan besvare.

Helt grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt store vindmøller kan påvirke ens helbred negativt, er der ingen, som kan give et reelt svar på. Det er nemlig aldrig blevet undersøgt.

Ingen politisk vilje

Der er afsat sølle 1,6 mio. kr. til en national registerundersøgelse om, hvorvidt vindmøller øger risikoen for hjertekarsygdomme. Forskningen foregår dog på grundlag af historiske data om mindre møller og vil ikke kunne give svar på risikoen forbundet ved at leve som nabo til de moderne, store møller.

Projektlederen fra Kræftens Bekæmpelse har sagt dette højt og tydeligt, men fra politisk hold gradbøjer og omformulerer man. Dasam (Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin) og akustikerne ved Aalborg Universitet har for længst skrevet en anbefaling om, hvordan en helbredsundersøgelse bør gennemføres, men der er ingen politisk vilje til at finde de nødvendige ressourcer til en sådan undersøgelse og ej heller til at vente på svaret.

Vindmøllerne skal op

Vindmøllerne skal jo op uanset hvad, mener politikerne, og politisk har man jo vedtaget, at vindmøller ikke er skadelige. I skærende kontrast er der således bevilget ca. 20 mio. kr. til at forske i, hvordan man bedst navigerer udenom naboernes bekymringer og bringer dem til tavshed. Middage på godset er tilsyneladende en af anbefalingerne fra denne ”forskning”. Det er grotesk, det er komisk, det er arrogant, og det er tragisk.

Vores politikere og embedsmænd er helt ude af trit med borgerne, når de i fuldt alvor anbefaler kommunerne at møde kommende vindmøllenaboers meget reelle bekymringer med en god middag hos godsejeren i stedet for med svar på deres velberettigede spørgsmål. Almindelige danskere har sat sig godt ind i problemstillingerne, og deres kundskabsniveau overgår langt miljøministerens, embedsmændenes og de lokale politikeres.

Propaganda på amatørniveau

På den måde kommer Miljøministeriets propagandaløgne på amatørniveau til at stå i skrigende kontrast til borgernes viden.

Danskerne ønsker ikke ”proleføde” fra ministeriet for en politisk vedtaget sandhed. Vi ønsker at bevare vores demokratiske ret til at tænke selv og til at kræve svar på vores velbegrundede spørgsmål. Vi vil ikke have middage og selskabslege. Vi vil have faglig ærlighed og viden.

Tone Brix-Hansen
Formand for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Pressemeddelelse v/ Landsforeningen for Bedre Miljø

Pressemeddelelse

 

Tonedøv miljøminister genåbner forlig om vindmøllestøj

 

Landsforeningen for Bedre Miljø (LBM) – der med udgangspunkt i sagen om etableringen af vindmølletestcenteret ved Østerild og som i årevis har kæmpet for, at der skal gennemføres mere restriktive regler for støj fra de store vindmøller, udtaler følgende :

Foreningen har med glæde noteret sig, at miljøminister Kirsten Brosbøl (S) i et offentligt samråd i Folketingets Miljøudvalg onsdag d. 30. april nu har genåbnet forhandlingerne om støj fra vindmøller. Ministeren udtalte under det langvarige samråd gentagne gange, at hun nu vil indkalde alle forligspartierne til drøftelse af støjgrænser og så frem til at høre, hvilke ønsker forligspartierne måtte have til ændrede regler for opstilling af vindmøller i Danmark. Dette kunne ifølge ministeren også indebære en mulig ændring af Energiforliget.

Landsforeningen for Bedre Miljø hilser dette velkomment og ser frem til, at der blandt forligspartierne fremsættes klare krav om, at der gennemføres en lavere støjgrænse for vindmøller på land, som anbefalet af anerkendte forskere. En anbefalet støjgrænse på 35 dB samt en større afstand mellem vindmøller over 2 MW og nærliggende huse er blandt de krav, som bør indgå i de fremtidige forhandlinger. Ligeledes bør støjgrænse for den dybe og lavfrekvente støj fra vindmøller sænkes markant.

Det kom under mødet i Folketinget frem, at forligspartierne bag Østerild-forliget ikke er blevet orienteret om et vigtigt notat fra Miljøstyrelsen fra d. 5. maj 2011, hvori det er dokumenteret, at støjgrænser for lavfrekvent støj kan blive overskredet markant for vindmøller, der er større end 2 MW, hvorfor de fleste nye vindmøller således ikke kan holde sig indenfor de grænseværdier, som daværende miljøminister Ida Auken (S) vedtog imod de uafhængige lydforskeres anbefalinger. Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) forsøgte at bagatellisere dette, men tidligere miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) fik under samrådet dokumenteret sammenhængen og han glæder sig nu til sammen med de øvrige forligspartier til de kommende forhandlinger, der ifølge Kirsten Brosbøl skal gennemføres i maj måned.

Det blev under samrådet dokumenteret, at Kræftens Bekæmpelse, der skal forestå sin egen undersøgelse af vindmøllers sundhedsmæssige påvirkning af naboer til vindmøllerne har oplyst, at der bør deltage flere relevante faggrupper i undersøgelserne, hvilket miljøministeren ikke mente var nødvendigt.

På forespørgsel fra Hans Chr. Schmidt om ministeren kunne bekræfte, om der havde været tilknyttet lægefaglig ekspertise ved tilblivelsen af regelsættet for lavfrekvent støj, kunne ministeren oplyse, at dette ikke havde været tilfældet. Og ministeren ville heller ikke stille krav om, at der deltog læger eller sundhedsfaglige forskere i forbindelse med de kommende undersøgelser om vindmøllernes påvirkning på naboer til disse.

Formanden for Miljøudvalget Anni Matthiesen (V) påpegede, at det var ønskeligt at politikerne kunne træffe beslutninger på et fagligt korrekt grundlag. Hun opfordrede derfor ministeren til, at undersøgelsen allerede nu kunne blive udvidet, så man ikke om et par år sidder med en rapport fra Kræftens bekæmpelse, hvis konklusioner kan betvivles som følge af et markant fravær af læger og sundhedsfagligt personale.

Landsforeningen for Bedre Miljø skal bemærke, at undersøgelsen ikke skal afdække de gener fra de store vindmøller, der er opstillet i de seneste år, og udtaler derfor sin kritik heraf.

Der foreligger allerede to meget omfattende lægefaglige studier af tilsammen over 700.000 patienter, der klart dokumenterer, at forstyrret søvn øger forekomsten af bland andet diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Landsforeningen for Bedre Miljø har med miljøminister Kirsten Brosbøls invitation til genåbning af forliget om vindmøllestøjgrænserne fået et håb om, at de øvrige forligspartier støtter Venstres tidligere miljøminister Hans Chr. Schmidts grundige undersøgelser og afdækning af, at reglerne for vindmøllestøj skal strammes gevaldigt op.

Miljøministeren opfordrede under samrådet til, at ”svesken skal på disken”, hvorfor der med denne tilkendegivelse nu er åbnet op for vigtige forhandlinger om lavere støjgrænser til glæde for de mange støjplagede og stadigt flere syge naboer til vindmøller.

Landsforeningen for Bedre Miljø anbefaler følgende :

En generel afstand mellem møller og naboer bør være på 10 x møllehøjden

En maksimal støjgrænse for vindmøller på 35 dB.

En tilsvarende maksimal lavfrekvent støjgrænse på 18 dB.

Grænseværdierne skal være effektivt kontrollerbare og være faste og uden tillæg af yderligere sikkerhedsmarginer.

En ændring af Energiforliget, der medfører et stop for opførelse af flere vindmøller på land under hensyntagen til, at der allerede er gennemført en kapacitetsforøgelse på 500 MW som forudsat i Energiforliget.

Naboer til vindmøller bør tilkendes reelle og langt større erstatninger for gener i forhold til gældende praksis, der ikke kompenserer naboerne tilstrækkeligt økonomisk.

 

Landsforeningen for Bedre Miljø, Lejre, onsdag d. 30. april 2014 kl. 16.15  

For yderligere info kan henvendelse rettes til landsformand Henrik Svanholm – tlf. 20729333 eller via mail henrik.svanholm@mail.dk

Kostervigmøllernes endeligt v/ Margareta Dahlström, Borre

Margareta-DahlstroemDet vil nu vise sig, om borgmester Knud Larsen og teknikudvalgets formand Thomas Christfort har det minimum af selvstændig handlekraft, som skal til for at lukke Kostervigsagen.

Eller er berøringsangsten (over for hvem? investorerne? vindmølleselskaberne? klimaministeren?

bare for en sikkerheds skyld?) så stor, at man vil lade sagen trække yderligere i diffust langdrag i forsøget på at afhænde sig ansvaret steder det ikke hører hjemme?

I kommunalvalgkampen lød der ellers et mere og mere tydeligt og eftertrykkeligt nej fra Knud Larsen, og spørgsmålet om kæmpevindmøller var højst sandsynligt med til sikre både borgmesterkæden og afgøre valget til den borgerlige bloks klare fordel – godt hjulpet af S, SF’s og R’s ude-af-trit “ja” til Kostervigmøller.

Med Naturstyrelsens fornyede veto er det nemt at følge op på valgløfterne. Det kræver bare politisk vilje. Processen kalder på gennemsigtighed fra nu af – gemmer der sig noget, som vi ikke må vide?

Planloven giver mulighed for korrekt og ligetil lukning af sagen.

Hvidbogen fra høringsfasen i 2012 skal blot færdiggøres. Hvorpå et nyt tillæg til kommuneplanen kan vedtages, som ophæver Kostervig som vindmølleområde. Man må formode, at der er politisk flertal for det.

Naturstyrelsen kan ikke – som TC er inde på – afgøre sagen. Hvorimod pingpong med Naturstyrelsen principielt kan fortsætte i al evighed, hvis kommunen ikke træder i karakter.

Det er vigtigt at forstå, at projektet ikke falder på én juridisk spidsfindighed, én enkelt lille hypotetisk flagermus. Der er tværtimod en overvældende bredside af naturfaglige argumenter, som umuliggør projektet. Kostervigområdet er en kernelokalitet for et mylder af beskyttede fugle- og flagermusarter. Natur, som kommunen sælger sig selv på, og som skaffer brød på bordet bl.a. via turisme.

Man skal lede længe efter et mere tåbeligt og juridisk umuligt sted at projektere kæmpevindmøller!

Margareta Dahlström, Borre

Waddenzee dommens rolle i Kostervigsagen v/ Marie Hjort, Stege

kostervig-mollerDe vigtigste regler for fuglebeskyttelsen og flagermusbeskyttelsen i Kostervig findes i henholdsvis Fugledirektivet og Habitatdirektivet.

For udfordre os alle har man for fuglenes vedkommende krydset de to og siger om fuglene, at de er beskyttet efter habitatdirektivet også.

Der er især to artikler (paragraffer) fra Habitatdirektivet som Kostervigsagen drejer sig særligt om. Det ene er artikel 6.2 om hvordan dyrene skal beskyttes – de regler gælder for ”VVM dyrene” og ”Miljøvurderings dyrene”. Den anden er artikel 6.3 om hvordan og hvornår man kan vedtage et projekt som vedrører ”Natura2000 dyrene”.

Konsekvensvurderingen er lavet efter artikel 6.3 og behøver ikke at behandle reglerne fra 6.2 samtidigt, man forudsætter at det blev klaret allerede i VVM og Miljøvurderingen. Hvis møllerne bliver stillet op skal projektet dog stadig leve op til reglerne i 6.2 og ellers har myndighederne pligt til at gribe ind. Ideelt set har man lavet konsekvensvurderingen så godt, at man har udelukket at man senere kan komme til at overtræde reglerne i 6.2 og dermed få standset projektet af myndighederne. En standsning kunne ske hvis dyrene blev forstyrret eller levestederne forringet eller f.eks. hvis dyrenes bevaringsstatus blev nedklassificeret ved revision af Naturaplanerne, samtidigt med at der var konstateret lejlighedsvise kollisioner mellen fuglene og vindmøllerne.

Det er derfor ekstremt vigtigt at konsekvensvurderingen er af god kvalitet – allermest af hensyn til opstiller selv som helst ikke skal miste sin investering ved at projektet efterfølgende vil blive standset af myndighederne. Det er derfor vigtig at forstå at en godkendelse af projektet i forhold til 6.3 ikke er fritagelse for løbende overholdelse af reglerne i 6.2.

Konsekvensvurderingen som nu er lavet for de dyrearter som tilhører EU (altså er udpeget til at være beskyttet i Natura 2000 området ved siden af vindmølleområdet) altså er lavet efter reglerne i 6.3, men skal også efter en eventuel tilladelse leve op til regler i 6.2. Dermed er det i ansøgers interesse at også VVM og Miljøvurdering er at solid kvalitet.

Efter reglerne i 6.3 så må projektet ikke skade bevaringsmålsætningen for dyrene i Natura 2000 området – det er 26 fuglearter, flagermusene og nogle få andre ikke aktuelle dyrearter.Og projektet må heller ikke skade bevaringsmålsætningen selvom dyrene kommer noget til uden for området.

Når man læser hvad det indebærer i vejledningen til Habitatdirektivet så fremgår det ikke klart (og slet ikke klart hvis man læser den danske sammenblanding af det hele nemlig den danske habitatbekendtgørelse). Der skal man ind og se på retspraksis – hvordan fortolkes reglerne af dem som bestemmer, det kan være Kommissionen og allerhelst EU Domstolen. Med hensyn til Kostervig problematikken så findes der gode svar i bl.a.Waddenzee dommen (google C-127/02). Præmis 84, 85 og 86:

  • 84. Imidlertid bør Kommissionen gives medhold, for så vidt den tager udgangspunkt i bevaringsmålsætningerne for et område. Disse målsætninger definerer et områdes betydning inden for rammerne af Natura 2000. Hver enkel målsætning er derfor relevant for netværket. Hvis man accepterer, at planer eller projekter påvirker området, fordi de vanskeliggør gennemførelsen af disse målsætninger, men ikke gør dem umulige eller usandsynlige at nå, ville bestanden af arter og levesteder i Natura 2000 kunne eroderes som følge af disse planer eller projekter. Omfanget af en sådan erosion ville ikke skulle bedømmes med nøjagtighed, eftersom der ikke ville være gennemført en vurdering. Disse tab ville ikke kunne afhjælpes, eftersom habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, ikke ville finde anvendelse.
  •  

  • 85. Således må enhver negativ virkning på bevaringsmålsætningerne i princippet antages at kunne påvirke hele området væsentligt. Kun virkninger, der ikke berører en bevaringsmålsætning, er inden for rammerne af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, uvæsentlige.
  •  

  • 86. Denne del af det tredje spørgsmål bør derfor besvares med, at enhver negativ indvirkning på bevaringsmålsætningerne udgør en væsentlig negativ indvirkning på det berørte område.

Der står altså her, at det er væsentligt (og dermed må projektet ikke vedtages) hvis der sker enhver negativ virkning på bevaringsmålsætningen. Derfor skriver man også i konsekvensvurderingen, at ”Bestandene skal være stabile eller stigende på lokalt niveau”.  Og det er jo også klart nok, man kan ikke udelukke en skade på bevaringsmålsætningen hvis man skader en fugl hvis status er ukendt eller faldende. Hvorimod man godt kan forsvare at tage toppen af en bestand som har gunstig status – helt ligesom man har det med jagtreguleringen hvor fugle som kan reproducere sig godt, løbende får taget toppen af bestanden.

MEN når man så senere i  vurderiingen skriver, for nogle af fuglene, at bevaringsstatus er ukendt eller faldende så  glemmer man helt at tage konsekvensen af det. Så burde konklusionen efter reglerne være, at projektet vil have en negativ effekt på bevaringsmålsætningerne (må ikke vedtages). At man istedet konkluderer, at projektet ikke vil have en negativ effekt på bevaringsmålsætningen (må vedtages) er sådan lidt går den så går den. Og det ser jo så også ud til at den kan gøre det en rum tid endnu, forvaltningen har ikke tænkt sig at stille krav til opstillers rapporter,  Naturstyrelsen gennemgår det ikke,  opstiller afløser et arkitektfirma med et ingeniørfirma og er lige langt,  og de forskellige modstandsgrupper som véd det her, bliver ikke spurgt. Fint nok, vi tager den bare senere….. (det ændrer dog ikke på at jeg synes sagen er pinlig. Aldrig har jeg set så mange kræfter sat ind på at få lov til at slå fredede dyr ihjel).

Marie Hjort, Stege

Naturstyrelsens rolle i Kostervigsagen v/ Marie Hjort, Stege

kostervig-mollerKommunen venter forgæves hvis den venter på at Naturstyrelsen skal sige nej til vindmølleprojektet for dem. Naturstyrelsen har kun een rolle i forhold til planlægning ude i kommunen og det er at varetage statens rolle. Den skal påse, at de tiltag man vil lave, ikke er i konflikt med statens interesser. 

Der kan være hundredvis af problemer med et plangrundlag som Naturstyrelsen ikke blander sig i, ikke reagerer på og ikke laver indsigelse imod. Det skyldes, at det ene og alene er kommunens ansvar at leve op til VVM reglerne og derigennem at overholde de love som inddrages som led i det arbejde.

Naturstyrelsen reagerer kun hvis tingene er en ”statslig interesse” og tillige er ”mangelfulde eller åbenlyst fejlbehæftede” for nu at citere deres standardsætning hvis man spørger dem.

I konsekvensvurderingen (som opfattes af kommunen og Naturstyrelsen som et supplement til VVM, men faktisk har en selvstændig juridisk status) så er der dyr som er udpeget til at leve i de nærliggende Natura2000 områder. De dyr som har relation til Natura2000 området står på en liste og de dyr har en ”statslig interesse” fordi vi har en statslig plan for dem og fordi den danske stat har en forpligtelse overfor EU. Kommunen skal, ud over arbejdet med ”konsekvensvurderings for dyrene”, vurdere skader  på alle de andre dyr som kan være beskyttet i  Fugledirektivet, Habitatdirektivet, Naturbeskyttelsesloven og alle mulige andre love. Disse dyr kan have en ”statslig interesse” hvis f.eks. dyrene er fredede eller hvis man f.eks. overtræder internationale regler ude i kommunerne. Og endelig kan diverse dyr have en ”statslig interesse” hvis man vil gøre noget ved dem som overtræder nogle regler hvor Naturstyrelsen har tilsynet med kommunerne.

Der er med andre ord flere kategorier af dyr i spil med hver sine juridiske beskyttelser og hvor nogle af dem er med i konsekvensvurderingen fordi de er udpeget i forhold til de mange regler for Natura 2000.

Først til Naturstyrelsens rolle mht. dyrene som er udpeget og som konsekvensvurderingen handler om.

Kan man sige, at hvis man arbejder videre med den og Naturstyrelsen ophæver sin indsigelse, så har man en lovlig konsekvensvurdering?

  1. Først og fremmest er der de dyr som Naturstyrelsen finder ikke er undersøgt godt nok, i konsekvensvurderingen, hvor konklusionen ikke holder vand. Der er vi nu mht. to præcise arter; Bredøret flagermus og fuglen Hjejlen. Vurderingen af Bredøret er både ”åbenlys fejlbehæftet” (man må ikke, som man foreslår, satse på at samle ihjelslåede eksemplarer af een af verdens mest sjældne flagermus op med hunde og så bagefter finde ud af hvad man skal gøre ved det) og den er også ”mangelfuld” (fordi man ikke har bevist at området ikke bruges til at yngle og raste i).

    Vurderingen  af Hjejlen er ”mangelfuld” (konsekvenser er ikke vurderet før end man så blot konkluderer at den ikke vil komme til skade). De to arter skal derfor undersøges noget mere.  Kan det opfattes som en bagdør til succes for opstiller sådan at hvis det bliver undersøgt så er konsekvensvurderingen god nok? Nej, Naturstyrelsen går ikke ind og siger at hvis I undersøger det så kan vi godkende det og så er planen lovlig. Det er kommunens ansvar at sørge for at det hele er lovligt. De kan allerhøjest gå ind og sige, at nu er det godt nok til ikke at overtræde de af statens interesser som Naturstyrelsen skal holde øje med, men det betyder ikke at reglerne så er overholdt i øvrigt.

  2. Så er der de dyr som er med i konsekvenvurderingen hvor Naturstyrelsen ikke finder åbenlyse fejl. Det betyder slet slet ikke at der ikke er fejl. F.eks er omfanget af drab på ørnene ude i området dokumenteret med en kilde som opgør omfanget af ørnedrab ved en bestemt vindmøllerpark, men vindmølleparken består af vindmøller som kun er 25,5 meter høje og dermed ikke har termiske opvinde som er det der tiltrækker rovfuglene til vindmøller. Og det er jo en fejl som slet ikke kan godkendes i klagenævnet. Men det er ikke en fejl som Naturstyrelsen skal reagere på, for Naturstyrelsen skal ikke gå ind og kontrollere de faglige argumenter bag vurderingen.

    Naturstyrelsen skal ikke se om det der står passer eller har en vis kvalitet eller om det man har tænkt sig at gøre er lovligt.

  3. Og så er der endelig de dyr hvor biologien i kombination med seriøse kilder, observationer må nå frem til et helt andet resultat end det studentermedhjælperne hos Niras er nået frem til. Det er heller ikke noget Naturstyrelsen skal reagere på, for Naturstyrelsen skal i princippet slet ikke ind og nærstudere VVM arbejdet og der kan ske alt muligt ulovligt og siges alt mulig vrøvl som ikke er underlagt Naturstyrelsens interesse,  det er alene kommunens ansvar at opdage.

    Det har kommunen så til gengæld også pligt til iflg. VVM reglerne, men det kræver at man starter med at få oversendt data og baggrundsmateriale fra opstillers konsulenter. Det er ikke sket endnu i Kostervigsagen.  Det véd jeg fordi jeg ikke kan få aktindsigt i materialet med den begrundelse, at det ikke er i kommunens besiddelse.

    (Nu har jeg så bedt om aktindsigt i forhold til miljøoplysningsloven, men det er nu også ment som en service til forvaltningen så de selv har det materiale som det hele drejer sig om. Mit håb er, at de dermed vil opdage hvor galt det står til og orientere politikerne).

Man skal med andre ord ikke opfatte dét, at Naturstyrelsen vil have flere undersøgelser og mere dokumentation, som at den nye konsekvensvurdering er ved at være lovlig. Naturstyrelsen går slet ikke ind og siger at sagen er lovlig hvis man gør som de siger. Naturstyrelsen siger, at disse fejl er så ”mangelfulde eller åbenlyst fejlbehæftede” at Naturstyrelsen rent lovgivningsmæssigt ikke kan slippe for at være blandet ind i missæren og Naturstyrelsen siger også, at hvad kommunen så gør ved det, må de selv om. Naturstyrelsen kan så rådgive kommunen og måske endda mundtligt give et vink med en vognstang, men om det er sket ved jeg ikke.

Det var så dyrene som er udpeget og derfor indeholdt i konsekvensvurderingen. Så er der alle de andre dyr. Kan man sige at hvis Naturstyrelsen en dag ophæver sit veto så er VVM og miljørapporten også lovlig mht. til at der ikke sker skade på de andre dyr?

  1. Først og fremmest er der de andre arter af flagermus, som der alle er regler for. Reglerne er bare en smule anderledes end for den udpegede Bredøret flagermus. Man må ikke dræbe dem, man må ikke forstyrre dem, man må ikke ødelægge deres hvileområder, man må ikke ødelægge deres yngleområder, man må ikke ødelægge deres overvintringsområder, man må ikke stille noget op som kan gøre at de ikke længere kan bruge området som levested og diverse andre regler.

    Når man så skal i gang med at bevise, at man ikke gør noget af ovenstående så skal man huske at der er over 10 forskellige flagermusarter derude. Hver art er forskellig fra den anden, nogle kan lide at flyve op i en vindmølle og tage insekterne som samles ved turbinen, andre følger pænt et hegn eller bliver tæt ved jorden. De yngler forskellige steder, flyver forskellige steder, de jager forskellige insekter og derfor befinder de sig også forskellige steder på de forskellige dage afhængigt af vejret. De er ligeså forskellige som fuglearterne. Hver enkelt art skal ifølge reglerne vurderes mht. om den på noget tidspunkt, i alle de her kombination af opførsel, kan skades af projektet. Eller om noget andet, den skal bruge for at overleve, kan skades af projektet.

    Det er med andre ord ikke ligesom f.eks. et landskab som kan opgraderes til at være et herregårdslandskab og hvor kommunen, via skønsbeføjelser, kan gå ud og sige at vindmølllerne vil se pæne ud og landskabet pga. storskala kan tåle det. Det er virkelig gennemregulerede regler helt uden skønsmuligheder eller fortolkninger som kan fremme projektet. Heller ikke hvor der bruges skøn, men skulle være brugt videnskab, går Naturstyrelsen ind hvis ikke der er klare overtrædelse i form af, at man selv skriver noget klart ulovligt og nærmest understreger det med gult.

    Vurderingen kan med andre ord være ren Anders And uden at Naturstyrelsen kan, eller skal, reagere.

    Disse fejl skal i stedet oplistes til Natur- og Miljøklagenævnet, som så i form af en afgørelse, gør kommunen opmærksom på ulovlighederne.

  2. Dernæst er der de fugle eller andre dyr som ikke er udpeget, men som har en tilknytning til området for at spise, hvile sig, parre sig, yngle eller trække hen over. De er ligesom ikke rigtig behandlet seriøst i VVM og miljøvurderingen endnu, så det kan man spændt vente på. Men sagen har jo frembragt utrolig meget dokumentation som er vældig svært at løbe fra nu. Heller ikke her er det op til Naturstyrelsen at finde fejlene andet end hvad der må være af stærkt synlige og åbenlyse fejl eller mangler i forhold til statens interesser. Det skal være ”vi skriver selv fejlen og understreger den med gult” åbenlyst for at Naturstyrelsen går ind og peger på det som en slags hjælpelærer for kommunen.  Det er muligt at pege på de første 50 fejl i plangrundlaget som kan give en ophævelse i Natur- og Miljøklagenævnet af en evt. vedtagelse, men som ikke har Naturstyrelsens interesse. Jeg véd det, jeg har talt med dem om det. På et tidspunkt sendte jeg dem en enkelt side fra konsekvensvurderingen med 12 graverende fejl –  det gav ikke anledning til tilføjelser i indsigelsen. Fair nok, de skal ikke lave hverken opstillers eller kommunens arbejde.

Der tales så om et evt. erstatnings ansvar hvis sagen stoppes nu, før end opstiller har opbrugt alle sine muligheder – altså det må skyldes manglende viden om lovgivningen eller det rent naturvidenskabelige.

Denne sag døde den dag de konstaterede Bredøret flagermus under 200 meter fra hvor de vil opstille møllerne. Fra den dag var der ikke flere muligheder, resten har bare været tidsspilde. Det er jo nok derfor man i planer skriver en disclaimer, at der kan vise sig at være konkrete forhold i et konkret planområde, som gør at projektet ikke kan lade sig gøre. Der var så det som ramte denne plan. Problemet er bare at opstiller ikke har sat sig ind i de regler han skulle overholde, og hans konsulenter har hellere villet lave rapporter end at fortælle ham det. Højst sandsynligt har alle parter bare ikke ville acceptere at naturen skulle bestemme over een når man er vant til at kunne bestemme over naturen. Det problem må man så gå til rette behandler med – det kan umuligt være kommunens ansvar.

Nåh, det blev lidt langt. Leder man efter et mere enkelt dødstød, så kan man jo spørge til den kumulative effekt, som kommer hvis området sættes under vand. Væsentlige kumulative effekter skal med i vurderingen, også fremtidige man kender til, og det er ikke med i plangrundlaget endnu. Området er jo udlagt til vindmøller med den klausul, at det skal kunne sættes under vand. Og man antyder selv, at så vil det se helt helt anderledes ud med dyrene og konsekvenserne for dem.  Det skal jo med i beslutningen om man kan kombinere vådlægning med vindmøller for hver af de forskellige dyrearter uden at de kommer til skade.

Konsekvensvurderes det ikke, har man muligvis tilsidesat kravet om at området skal kunne sættes under vand. For opstiller er det meget enkelt, det er cirka al det arbejde man har lavet een gang, bare forfra med noget vand blandet ind i det.

Marie Hjort, Stege

Udenomssnak og brudte valgløfter v/ Bo Brebøl, Langebæk

Bo-BreboelSjællandske oplyser i dag i sin digitale udgave, at Naturstyrelsen opretholder sit veto mod den konsekvensvurdering, der ligger til grund for vindmølleplanerne ved Kostervig.

Læs hele artiklen her…

Borgmester Knud Larsen & Co. gør sig skyldige i både udenomssnak og brudte valgløfter. Det er ikke rigtigt, når proprietær Thomas Christfort siger, at kommunalbestyrelsen ikke kan eller må gribe ind i planprocessen. Tværtimod er det kommunalbestyrelsens pligt at gribe ind, når flertallet mener, der ikke bør placeres kæmpevindmøller på land. Alt andet er udenomssnak og brudte valgløfter fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

Valgløfterne var baseret på en frygt for menneskers helbred. Denne frygt eksisterer stadig. Andre kommuner har på dette grundlag standset opstilling af kæmpevindmøller. Det bør flertallet i Vordingborgs kommunalbestyrelse også gøre. Den rigtige og varige løsning er at slette de udpegede vindmølleområder fra kommuneplanen. Det er ikke nødvendigt at afvente en undersøgelse vedrørende flagermus.

Flagermusene kan Knud Larsen & Co. helt gratis redde, samtidig med at de lever op til deres valgløfter og redder borgerne fra kæmpevindmøllernes ødelæggelser.

Bo Brebøl, Langebæk

Hva’ dælen nøler I efter? v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadHele 3 gange har Thomas Christfort lovet, at der skulle tages politisk stilling til megavindmøllerne ved Kostervig.

Og det er ikke sket endnu. Enten lover den gode formand for Teknik- og Miljø-udvalget mere, end han kan holde, fordi han ikke sætter sig ind i sagerne. Eller også har han endnu en gang skiftet standpunkt og er blevet mølletilhænger.

Sidste gang lovede Christfort, at der ville ske en politisk afklaring, når investors fugletællinger var færdig. Det skete i februar, da investor afleverede en såkaldt ”konsekvensvurdering”. Denne var så ubehjælpsom og mangelfuld, at sagen – med det politiske flertal imod møllerne – kunne have været lukket både i udvalget og i byrådet.

I stedet har embedsværket taget over. De værste mangler har kommunen hjulpet med, og den 5. marts blev en ”tilrettet konsekvensvurdering” sendt videre til Naturstyrelsen for at få dem til at ophæve deres veto mod møllerne. Ikke blot hjælper man investor, men man handler åbenbart også på egen hånd. Hvis det sker med politikernes vidende, findes der kun ét ord: luskeri.

Når flertalsgruppen bestående af Venstre, Konservative og DF har sagt nej til kæmpevindmøller på land, er de sidste 10 ugers passivitet uforståelig. Flertallet har haft rigelig tid til at lukke sagen på et byrådsmøde. Alligevel fortsætter farcen med spild af investors tid og penge og spild af offentlig sagsbehandling. Men måske er flertallet smuldret? Er nogen løbet fra valgløfterne? Har investor fået et par byrådsmedlemmer på krogen? Eller er det blot manglende handlekraft?

De 3 partier har i hvert fald et forklaringsproblem – ikke mindst over for deres vælgere. Og det gælder i særdeleshed vendekåben Christfort og borgmester Knud Larsen, der under valgkampen lovede at lytte til borgerne.

Allan Huglstad, Vordingborg

Vi står ikke alene – Projektet Wind 2050 v/ Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig

vernetzung_1Der har været en del fokus på vindmøllernes konsekvenser for både naboerne og for samfundsøkonomien, og den massive modstand projekterne møder lokalt gør at processen med at udbygge med vindmøller heldigvis går langsomt.

I udlandet er der også fokus på vindmøllernes gener, og der er igangsat undersøgelser omkring både støj og helbredseffekter.  Vi har ventet lidt i spænding på hvordan industrien og de danske politikere ville reagere, og noget af svaret har vi måske fået i bevillingen på kr. 19,9 mio. fra Det strategiske forskningsråd, vindindustrien og andre private interessenter til en forskningsprojektet Wind2050. Målsætningen for projektet er at ”analysere de lokale konflikter omkring vindmøller og dermed opnå bedre planlægning og projektledelse af vindmølleprojekter…”.  Man vil altså bruge 20 mio. kr. på at forske i, hvordan man bedre kan komme udenom den lokale modstand mod vindmøller.

I forbindelse med projektet, er modstanderes hjemmesider og budskaber blevet kortlagt over hele verden.  Stopkostervig.dk er også blevet plottet ind på oversigten over modstandernes netværk.  For at vise projektdeltagerne, at vi er klare over hvad de er i gang med, lægger vi denne pressemeddelelse ud på hjemmesiden den 28.2. kl. 14:

Partnere i  Wind2050 er: DTU Management Engineering, DTU Wind, Københavns Universitet,Department of Food and Ressource Economics, KORA, CONCITO, Danish Wind Industry Association, Queens University of Belfast, RPS Group Ireland, University College London, GK Energi Aps, Eurowind Energy, Kommunernes Landsforening, Naturstyrelsen, Energistyrelsen, Siemens Wind Power, Energinet.dk, Ringkøbing-Skjern Kommune, Sønderbog Kommune, Kalundborg Kommune, Aarhus Kommune, Guldborgsund Kommune, HOFOR, Danmarks Vindmølleforening,Project Zero A/S, Svendborg Kommune, Vestas, Vattenfall.

Guldborgsund Kommune er inviteret med på baggrund af ”herregårdsprojektet”, som man har fundet interessant at udbygge.  I kommunens oplæg kan man læse: “I takt med, at møllerne bliver større, og den folkelige modstand imod dem vokser, stiger behovet for inddragelse af flere interessenter og for nytænkning/redefinition af landskab og værdier. Nye metoder til inddragelse/medbestemmelse ønskes afprøvet, i kombination med en ny tilgang til landskabsplanlægninger, herunder begrebet foranderlighed”, hedder det i oplægget.

Til grotesk sammenligning er der kun afsat sølle 1,6 mio. kr. til den registerundersøgelse som Miljøministeriet og Sundhedsministeriet sætter i gang for at belyse, om naboer til vindmøller faktisk bliver syge af hjerte-karsygdomme pga. støjen fra vindmøller.

Læs mere her…

Pressemeddelelse fra Borgerlisten i Vordingborg

lyt-til-osAllan Huglstad og Bo Brebøl blev valgt som formand henholdsvis næstformand, og til den øvrige bestyrelse blev valgt Margareta Dahlström (sekretær), Ole Bjørnholt (kasserer) og Dorte Bækhave (suppleant).

Borgerlisten vil fortsætte det politiske arbejde i denne byrådsperiode, men om listen stiller op til næste kommunalvalg, vil afhænge af situationen. Ingen kunne for 4 år siden forudse, at vindmøller, inklusion, kloaker mv. ville blive valgemner i 2013, og ingen kan forudse, hvad der vil være på tapetet i 2017.

Borgerlisten sætter sin lid til, at flertalsgruppen – og især Venstre – lever op til deres valgløfter. Især vil vi holde skarpt øje med vore mærkesager, herunder nærdemokrati, decentralisering, megamøller, skolereform, kloakering, kaserne, bycenter og rådhus.

Efter én måned med Venstre, DF og Konservative ved magten er der ikke sket ret meget. Men det er måske for tidligt at forvente resultater. På den anden side er det en naturlig forventning fra borgerne, at der bliver taget hul på valgløfterne, inden de første 100 dage er gået.

Dette gælder især et stop for planlægning og opførelse af kæmpevindmøller, som alle 3 ”regeringspartier” under valgkampen var enige om. Hver dag, der går uden en beslutning, er spild af ressourcer både hos kommune og investor.

Også på kaserneområdet trædes der vande. Byrådet/Erhvervsudvalget burde på nuværende tidspunkt have nedsat et hurtigt arbejdende kaserneudvalg. I stedet spildes tiden med drillespørgsmål til ministeren. De to partier, der især har ansvaret for kasernens skæbne, Socialdemokratiet og Konservative, sidder på hænderne, medens kasernen affolkes.

Inden de 100 dage er omme, håber vi at se de ønskede besparelser på anlægsbudgettet, nemlig nej til nyt rådhus og stop for vejgennembruddet ved Valdemarsgade.

I øvrigt forventer vi, at Teknisk Udvalg får fjernet de infame ”skildpadder” på Nyrådsvej – det var alle partier jo enige om under valgkampen!

Borgerlisten i Vordingborg kommune

vordingborg-kommune-borgerliste

Pressemeddelelse v/ Tone Brix-Hansen, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller og Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig

Tone-Brix-HansenMinistre manipulerer om vindmøller

Auken og Lidegaard har sendt et brev ud til kommunernes borgmestre, hvor de informerer om den helbredsundersøgelse, de er ved at sætte i gang af naboer til vindmøller.  Danmarks Vindmølleforening har fulgt op med en pressemeddelelse.  ”Fortsæt udbygningen med vindmøller!” citerer de Auken og Lidegaard for at have skrevet til Borgmestrene.  Dette er nok også, hvad Auken og Lidegaard helst ville kunne skrive, men det skriver de dog ikke. Det ville jo være dybt uansvarligt og måske endda ansvarspådragende, hvis ministrene direkte opfordrede landets Borgmestre til at stille vindmøller op, inden vi har svaret på helbredsundersøgelsen.  Det de skriver, er, at kommunernes arbejde med planlægning for vindmøller kan fortsætte, mens undersøgelsen pågår. Ikke at planlægningen skal fortsætte. Og det at planlægge er noget helt andet end at tillade at stille vindmøller op.  Citatet er altså en manipulerende omskrivning fra Vindmølleforeningens side.

Både ministrene og Vindmølleforeningen fremhæver, at der ikke foreligger nogen ”videnskabelige undersøgelser, der viser, at støj fra vindmøller har negative helbredseffekter.”  Det de fortier, er at ingen heller har undersøgt det!  Udsagnet er ikke en minister værdigt, fordi der findes talrige videnskabelige rapporter om sammenhængen mellem f.eks. vindmøllestøj og søvnproblemer, og der er talrige eksempler på syge naboer til kæmpevindmøller, både i Danmark og udlandet. Miljøministeren udtalte også for et år siden under ministeransvar at man ”ikke kan udelukke sundhedsmæssige problemer.”

”Det er intentionen og vores forventning, at vi med en grundig undersøgelse én gang for alle kan imødegå bekymringerne (vindmøllenaboernes)” skriver Auken og Lidegaard.  Dette lyder ikke som et uvildigt udgangspunkt for en undersøgelse.  ”Intentionen” synes her ene og alene at være, at bringe de eksisterende og kommende vindmøllenaboer til tavshed. Vi har været vidner til samme slags konstruerede initiativer før, i forbindelse med tilblivelsen af de støjregler, som vindindustrien og ministrene kalder for ”skrappe.”  Via aktindsigt har vi nemlig læst sort på hvidt, at forudsætningen for støjreglernes tilblivelse var, at de ikke måtte få konsekvenser for den fortsatte opstilling af vindmøller på land.

Hvad er det for et skin-demokrati vi lever i, hvis lovregler og undersøgelser kun har til formål at manipulere og underbygge et på forhånd aftalt politisk mål?

Sundheds- og forebyggelsesminister Astrid Krag har, i forbindelse med den undersøgelse hun selv er ved at sætte i søen, udtalt: ”Jeg tror ikke på, at man generelt skal sætte udviklingen i stå bare for at vente på viden.”  Søger man viden, kan man jo også risikere at blive klogere.

Venlig hilsen
Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller
Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig
Tone Brix-Hansen

www.stilhed.eu

Åbent brev til Kommende Borgmester Knud Larsen v/Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig

kostervig-mollerÅbent brev til
Kommende Borgmester Knud Larsen

Kopi:
Kommende Viceborgmester Heino Hahn
Kommende formand for Teknik-, miljø- og klimaudvalget Thomas Christfort

Stege, den 4. december 2013

 

Kære Knud Larsen,

Høringsfristen for vindmølleprojektet ved Kostervig udløb i juni 2012.  Naturstyrelsen skrev den gang, ligesom 1.200 andre personer og organisationer, en indsigelse mod projektet. Projektet bør derfor aldrig vedtages, og kan ikke vedtages, uden at Naturstyrelsen ophæver sin indsigelse. Naturstyrelsen har efterfølgende faktisk fastholdt sin indsigelse mod projektet to gange.  Det siddende Miljø- og Teknikudvalg besluttede i år, ret uforståeligt, at projektmagerne/kommunen skulle få en tredje chance til at komme udenom Naturstyrelsens indsigelse.

Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig foreslog dengang, at kommunalbestyrelsen i stedet sagde nej til projektet og stoppede lokalplanprocessen for ikke at ødsle flere offentlige og private ressourcer på et projekt, som har vakt så overvældende stor modstand, og som Naturstyrelsen to gange havde fastholdt sit veto imod.

Vi tillader os nu at gentage vores opfordring overfor dig som kommende borgmester, fordi et flertal af den nyvalgte kommunalbestyrelse under valgkampen har givet politiske løfter om, at de er modstandere af vindmøller ved Kostervig.  Når dette er situationen, vil det være meningsløst at spilde endnu flere ressourcer på en ny VVM-redegørelse med fornyet høring, der resulterer i endnu flere indsigelser og en lokalplan, der ikke vedtages.

Vi opfordrer jer på det stærkeste til at tage politisk stilling til høringsresultaterne af lokalplanforslaget, når kommunalbestyrelsen tiltræder i januar, og til at stoppe lokalplanforslaget for Kostervig.  Samtidig må kommunalbestyrelsen vedtage et tillæg til kommuneplanen, hvor Kostervig slettes som muligt område for opstilling af store vindmøller.
Venlig hilsen
På vegne af Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig

Rigmor Nielsen
Erik V. Nielsen
Otto Juhlin
Tone Brix-Hansen

Er et liv mindre værd ude på landet? v/ Tone Brix-Hansen, Stege

Tone-Brix-HansenFlemming Sonnerup havde den 12. november et fint indlæg om vindmøllestøj i Sjællandske.

Her fremgår det, at lavfrekvent støj inde i nabohusene beregnes i stedet for at måles, at man som nabo heller ikke kan kræve en måling udført, og at privat måling af et støjniveau over det tilladte ikke berettiger til en klage.  Hvis støjkilden var en fabrik, et kraftværk, en hurtigfærge el.l., så måtte man godt både klage og kræve at få støjen målt, men altså ikke ved vindmølle-støj. Dette må vække undren hos alle.

Jeg sidder også og undrer mig over udfaldet af Metro-sagen i København, hvor Kombinationsnævnet har udtalt, at både kravene til nødvendigheden af højere støjgrænser og til støjdæmpende foranstaltninger skærpes ved længerevarende fravigelse af de vejledende støjgrænser om natten. Det skyldes, at støjniveauer over 40-55 dB(A) for aften og nat over en længere periode indebærer en betydelig risiko for at påvirke omkringboendes sundhed negativt.

Denne logik gælder åbenbart heller ikke for vindmøllenaboer, som i det åbne land må leve med en støjgrænse på 44 dB(A) døgnet rundt, året rundt, i årtier.  Ved Kostervig-projektet på Møn vil det være denne grænse på 44 dB(A) som vil være gældende for de fleste naboers vedkommende, og projektet går som bekendt ”helt til grænsen”.

Det er da utrolig tankevækkende, at man fra politisk hold forsøger at benægte, at der findes en sundhedsrisiko for naboer til vindmøller, samtidig med at sundhedsrisikoen anerkendes for Metro-naboerne ved tilsvarende støjniveauer!  Er et liv mindre værd her ude på landet?

Sig nej til at stille vindmøller op under den nuværende støjbekendtgørelse, som på ingen måde beskytter naboerne mod støj eller sundhedsrisici!

Tone Brix-Hansen, Stege

En pil-rådden banan V/ Tone Brix-Hansen, Stege

Tone-Brix-HansenFinn Skov Jensen påstår i et valgindlæg at kæmpevindmøller vil forvandle den rådne banan (udkantsdanmark) til en ”grøn agurk”, fordi kæmpevindmøller er en attraktiv investeringsmuliged.

Dette er et søgt og manipulerende budskab, taget direkte ud af vindindustriens drejebog for, hvordan man skaber accept af vindmølleprojekter hos lokalbefolkningen.  I dette tilfælde er det også en ufin propaganda for Finn Skov Jensens egen deltagelse i kæmpevindmølleprojektet ved Kostervig, hvor han er lovet en 5% andel samt en gunstig økonomisk aftale om nedtagning af hans egen, ældre mølle i Tjørnemarke, som modsætningsvis skulle pilles ned for hans egen regning om få år.

Opstilling af kæmpevindmøller på land skaber profit, sågar stor profit, men kun til nogle få investorer.  For et meget større antal mennesker vil vindmøllerne betyde tabt herlighedsværdi, tabte ejendomsværdier og forringet livskvalitet.  Dette vil skabe en ond spiral, hvor et område bliver mindre attraktivt at bo i, og derved medføre fraflytning og forfald.  De mennesker, som bliver boende, eller flytter dertil, når de ressourcestærke forlader området, vil ikke ønske eller have overskud til, at investere i ejendommene.  Tab af lokale arbejdspladser vil være en afledt konsekvens. Og kæmpevindmøller skaber ikke lokale arbejdspladser.  Det er specialiserede, ofte internationale, selskaber, der løber med disse entrepriser, og også med serviceaftaler mv.

Stilles kæmpevindmøllerne op, vil det ikke være nogen grøn agurk som vi sidder tilbage med, men en pil-rådden banan.

Tone Brix-Hansen, Stege

Birgitte (R), S og SF vil have kæmpevindmøller v/ Margareta Dahlström, Borre, kandidat for Borgerlisten

lyt-til-osRadikale, Socialdemokraterne og SF agter at vedtage kæmpevindmøller på land i Kostervig og andre steder i kommunen – hvis resultatet af Sundhedsministeriets undersøgelse, som er klar i 2015, tillader det.

De 1200 indsigelser mod Kostervigmøllerne og hensyn til dyreliv og landskab kan ikke flytte disse partiers holdning. På kvindevælgermøde d. 2/10 på Café Einstein var det tydeligt, at R, S og SF  helst undgik emnet. Hvilket er strategisk klogt, da det kan flytte mange stemmer væk fra rød blok. Kun Enhedslisten har en nuanceret holdning til spørgsmålet, og vil ikke tillade de helt store møller på 3 MW men “kun” 2 MW.

Det er tankevækkende, at byrådskandidaterne fra R, S og SF er mere loyale over for moderpartierne end over for vælgerne.

Kommunalvalget 2013 handler ikke så meget om hvorvidt man er rød eller blå i sit hjerte, men om centralisme kontra decentralisering.

Derfor er Borgerlisten tværpolitisk. Borgerlistens 5 kandidater siger urokkeligt nej til kæmpevindmøller på land.

Margareta Dahlström, Borre

Kandidat for Borgerlisten (Liste Å)

Vil du vide mere, gå til Borgerlistens hjemmeside her…

vordingborg-kommune-borgerliste

Havvindmøller skal ud på havet, hvor de hører hjemme, siger DOF Storstrøm v/ Henrik Dahl

Henrik-DahlDOF-Storstrøms bestyrelse har på et bestyrelsesmøde den 3.10 besluttet fremover at arbejde imod opstilling af havvindmøller på land i hele Storstrøm.

Kæmpemøller er en belastning for fugle og natur og ikke mindst for de mennesker, som skal bo tæt op ad møllerne. Vi mener at teknologien omkring solceller nu er så langt fremme, at man kan vælge solenergi som alternativ. Der skal jo også produceres strøm når det ikke blæser og solcelleanlæg generer hverken natur, fugle eller mennesker.  Endnu er ingen fugl kommet til skade i et solcelleanlæg.

Der er problemer med fuglekollisioner og vindmøller særligt over land. Nye undersøgelser viser, at problemet er der i varierende grad og at placeringen af møllerne har stor betydning for antallet af kollisioner. Kystnære placeringer skal undgås.

Kæmpemøller er en belastning for fugle og natur og ikke mindst for de mennesker, som skal bo tæt op ad møllerne. Vi mener at teknologien omkring solceller nu er så langt fremme, at man kan vælge solenergi som alternativ. Der skal jo også produceres strøm, når det ikke blæser og solcelleanlæg generer hverken natur, fugle eller mennesker.  Endnu er ingen fugl kommet til skade i et solcelleanlæg.

Der er størst problemer med fuglekollisioner og vindmøller over land. Nye undersøgelser viser, at problemet er der i varierende grad idet placeringen af møllerne har stor betydning. Kystnære placeringer skal frem for alt undgås.

DOF storstrøm har gjort indsigelse mod planer om opsætning af 5 kæmpemøller ved Koster på det nordlige Møn. Vi har fået medhold to gange i vores kritik af vvm-redegørelserne, hvor vi har påpeget mangler og manglende evidens, der har givet mølleplanerne et “farvet” lys. Projektmagerne forsøger nu for tredie gang – bistået af Vordingborg kommune – at få projektet godkendt. Her i efteråret 2013 foretages igen fugletællinger på Koster af projektmagernes konsulentfirma. Vi må i DOF Storstrøm ikke se data fra disse undersøgelser, med henvisning til at det er konsulentfirmaets ejendom. Vi finder det i DOF Storstrøm grotesk, at der skal være hemmelighedskræmmeri omkring fugletællingerne på Koster, og i særlig grad, når man har ansat en af “vore egne ornitologvenner” til at udføre opgaven.

Derfor er vi gået igang med optællinger på Koster parallelt med ornitologen Preben Berg, der er ansat som fugletæller for projektmaernes konsulentfirma, Marine Observers.

Vi har svært ved at se, at der kan komme så meget nyt for dagen i dette tredje forsøg, og vi vil igen sikre, at alle data omkring fugle og møller bliver ordentligt bearbejdet i den kommende vvm redegørelse – og er de ikke det, eller er konklusionerne fordrejede, manipulerede eller mangelfulde, ja så vil vi naturligvis igen gøre indsigelse mod opstilling af møller klods op ad to fuglebeskyttelsesområder, og som er så indlysende fejlplaceret.

Udviklingen går imod opstilling af havmølller på land, og det må være på tide at genoverveje tilskud til den grønne omstilling og få delt sol og vind lige.

DOF Storstrøms beslutning om at arbejde imod alle planer om opstilling af kæmpemøller på land, skal ses i sammenhæng med vores bekymring for fugle, natur og mennesker og i særlig grad vores ønske om særlig beskyttelse af Rød Glente, Havørn og Vandrefalk og andre rovfugle, traner og storke, som har vist sig at være særligt sårbare.

De væsentligste argumenter imod opsætning af møller på land er, at der over land dannes termik og at rovfugle søger føde under møllerne.

Dette sker ikke til havs.

Med venlig hilsen

Henrik Dahl
Bestyrelsesmedlem DOF Storstrøm

Er du for eller mod megamøller på land? v/ Leif Jeberg

Skriget-kaempevidmøllerEt billede siger som bekendt mere end 1000 ord.

Vogterne går ind for vedvarende energi, men under ingen omstændigheder for mega vindmøller på land, som forpester livet for mennesker, forringer deres boliger, skæmmer den natur, som vi, der har søgt naturen og freden på landet, værdsætter meget højt.

Tænk lige over, hvor de politiske klimafanatikere selv bor, som vil sprede disse monstre ud over vores smukke land, mens de selv sidder beskyttet med deres regneark bag deres skriveborde i fred og ro.

Disse megamøllers skadevirkninger på mennesker og dyr er ikke udforsket, og det besynderlige er, at disse politiske klimafanatikere i Vordingborg kommune (læs flertalsgruppen, dvs konservative, radikale, socialistisk folkeparti og socialdemokraterne) faktisk ved, at megamøllernes økonomiske effektivitet – investeringsmæssigt som samfundsøkonomisk – er elendig på land.

Det blæser ganske enkelt ikke nok i DK på land – det er gør der til gengæld på havet.

Jammen, vil nogen sikkert spørge, hvorfor vil private investorer så alligevel investere i disse megamøller?

Ganske enkelt, fordi klimafanatikerne på Christianborg yder et økonomisk tilskud til disse mega mølleprojekter.

Det er altså dig og mig, der finansierer disse projekter, og det er også os, der skal leve med ulemperne.

Vil du vide mere, så læs denne rapport:

Monster Moellerne kommer

Hav-vind-1

Kostervigvindmøllerne udsat til 2015 v/ Margareta Dahlström, Borre

lyt-til-osSkal man tro politikernes tilkendegivelser i øjeblikket, så er en eventuel vedtagelse af Kostervigvindmøllerne  og i det hele taget kæmpevindmøller til lands i Vordingborg Kommune udsat til 2015 – hvor resultatet af Sundhedsministeriets undersøgelse af helbredseffekter foreligger.

Til debatmødet i Kalvehave Skole tirsdag den 10. september  arrangeret af Landsbyforum svarede politikerne på mit direkte spørgsmål, enten “nej” eller “afventer undersøgelsens resultat før vi tager stilling”. Sidstnævnte svar kom fra SF (Michael Juliussen), V (Henning Larsen), S (Martin Leider Olsen) og R (Birgitte Steen Jørgensen).

Det er glædeligt, at Vordingborg Kommune hermed slutter sig til de fornuftige kommuner, som også afventer undersøgelsen før man eventuelt giver tilladelser.

Mht Kostervigmøllerne  er der jo yderligere den realitet, at Naturstyrelsen stadig opretholder sit veto, så længe ansøger ikke kan dokumentere, at beskyttede arter ikke tager skade.

Er det ikke på tide at Kostervig-planerne skrinlægges definitivt? Så der ikke løber flere udgifter på til yderligere sagsbehandling. Gad vide hvor mange skattekroner der allerede er brugt?

Måtte kommunens lære af Kostervigsagen m.fl. blive, at man så at sige ikke skal bygge kolosser på lerfødder, altså igangsætte store projekter på et for løst grundlag.

I mellemtiden: Bliv ved med at minde politikerne om dette løfte både før og efter valget!

Margareta Dahlström, Borre
Kandidat for Borgerlisten (Liste Å)

vordingborg-kommune-borgerliste

Så sig dog nej! v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadAlliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig har sendt brev til alle kandidater til kommunalvalget.

I brevet efterlyser Alliancen kandidaternes og partiernes holdning til kæmpelandvindmøller. Et af valgkampens vigtige spørgsmål, da den nye kommunalbestyrelse skal sige ja eller nej allerede til næste år.

Borgerlisten siger nej til kæmpevindmøller, uanset hvor de står i kommunen. Projektet i Kostervig på Møn hører til blandt de værste vindmølleprojekter i landet. Det går helt til kanten vedr. støjbelastning og over grænsen for skyggekast, og Naturstyrelsen har tilmed fastholdt sin indsigelse hele 3 gange! Møllerne er et stort indgreb i landskabet til skade for turismen. Mange beboere vil søge væk, og huspriserne vil falde gevaldigt – og enhver kan tænke sig til, hvilke personer, der vil flytte ind i de billige boliger. Det er næppe nogen, der vil berige kommunen hverken på den ene eller anden måde. De eneste, der vil blive rige, er investorerne og godsejeren på Marienborg – og det for vore skattekroner!

Tilmed er der en undersøgelse i gang vedrørende de helbredsmæssige konsekvenser af vindmøllestøj, hvor resultatet foreligger i 2015. Alene dette skulle være argument nok til at klappe hesten de næste par år.

Kommunerne er ikke forpligtede til at sætte vindmøller op, og flere kommuner har da også sagt nej eller valgt at udskyde planlægning og opstilling. Hvorfor er vores byråd så sendrægtigt? Kan politikerne ikke tænke selv? Følger de slavisk partidisciplinen? Eller er der politikere, der personligt er fedtet ind i investeringer og aftaler, som borgerne ikke kender til?

Hvorfor vil Vordingborg Kommune være klassens duks? Træd dog i karakter og sig NEJ!

Lyt til borgerne.

v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Kære kommunalbestyrelsesmedlem/potentielle kommunalbestyrelsesmedlem, Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig

Tone-Brix-HansenAlliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig ønsker at gøre jer opmærksomme på, at vi vil have fokus på bl.a. nedenstående emner i forbindelse med den nært forestående valgkamp.

På vegne af naboerne til de evt. kommende vindmøller i kommunen, og alle andre borgere, vil vi søge at få en afklaring omkring kandidaternes holdninger til opstilling af kæmpevindmøller i kommunen inden valget.

Siden høringsperioden for projektet ved Kostervig udløb i juni 2012, er der kommet nye momenter til af væsentlig karakter, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne må forholde sig til:

  • Ved samråd i uge 26 udtalte både Sundhedsministeren og den fungerende Miljøminister, at man ikke er i besiddelse af viden om de helbredsmæssige konsekvenser af vindmøllestøj.  Der vil derfor blive iværksat en undersøgelse af sammenhængen, og resultatet af undersøgelsen forventes at foreligge i 2015 (se evt. indslag fra TVSyd på www.stopkostervig.dk).
  • En undersøgelse udført af Jysk Analyse i efteråret 2012, betalt af vindindustrien, omfattende samtlige møller over 120m højde, der har stået i landet i mere end 1 år, har vist at for naboer som bor mellem 4 og 6 gange møllehøjden (op til ca. 750 m), er 53% generede af vindmøllestøjen, og 29% har søvnforstyrrelser.  Selv på 2 km afstand oplever hele 20% lavfrekvent støj.

Kostervig

  • Under samrådet udtalte den fungerende Miljøminister at kommunerne ikke er forpligtede til at sætte møller op.  Venstres Hans Christian Schmidt har efterfølgende valgt at formulere det sådan, at kommunerne opstiller vindmøller fuldt og helt på eget ansvar.
  • Venstre har officielt udtalt, at der på Christiansborg arbejdes for en helt ny vindmøllebekendtgørelse, som i større grad beskytter naboerne. En holdning som bakkes op af Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
  • Flere og flere kommuner i Danmark vælger nu at sige nej eller at udskyde planlægning og opstilling af vindmøller.  Senest har Roskilde, Tønder og Haderslev kommuner sagt nej tak pga. usikkerhed om helbredseffekter.

Specifikt for projektet ved Kostervig:

  • Projektet vil berøre ca. 160 husstande eller knapt 400 personer indenfor en radius på ca. 2 km.
  • Ca. 98% af disse husstandene har skrevet under på, at de ikke ønsker at der stilles møller op.
  • 1.200 personer skrev personlige indsigelser mod projektet.
  • Projektet går helt til grænsen hvad angår støjbelastning hos naboerne, og over den anbefalede grænse hvad angår skyggekast hos naboerne.
  • En af møllerne forudsættes støjdæmpet, for overhovedet at kunne stilles op.  Med den nuværende bekendtgørelse har kommunen ingen reel mulighed for at kontrollere, at møllen også kører i støjdæmpet modus.  Vi vedhæfter et brev fra Holbæk Kommune som illustrerer de udfordringer en kommune kan løbe ind i desangående. Hent brevet nederst i dette dokument.
  • Vindmøllerne vil påvirke områdets attraktivitet og boligpriserne negativt, og vil bidrage til øget fattigdom og øget fraflytning fra området.
  • Vindmøllerne repræsenterer et stort indgreb i landskabet omkring Bøgestrømmen og vil forstyrre det smukke kystlandskab som er Møn-Sydsjællands største aktiv.
  • Vindmøllerne kan forventes at påvirke turismen negativt.
  • Møllerne vil påvirke negativt de fredede dyre- og fuglearter, som danner grundlag for udpegelsen af de to Natura2000 områder, som ligger helt op til vindmølleområdet.  VVM redegørelsen har været af meget ringe kvalitet og har undladt at drøfte de problematiske aspekter omkring vindmøllernes påvirkning af fredede dyre- og fuglearter.  Naturstyrelsen har fastholdt sin indsigelse mod projektet tre gange.
  • Man kan som borger undre sig over, hvor mange forsøg vindmølleopstillerne får på at skrive sig rundt om lovgivningen, inden politikerne aktivt forholder sig til projektet.

I Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig håber vi meget, at den kommende kommunalbestyrelse vil tage den nye viden om at mere end halvdelen af de mennesker som bor som naboer til vindmøllerne vil føle sig generede af vindmøllestøjen, at en tredjedel af naboerne vil få søvnforstyrrelsen, og at vi i øjeblikket intet ved om de helbredsmæssige konsekvenser.  Om to år vil den forestående undersøgelse formentlig have givet os mere viden herom.  Stiller man vindmøller op i kommunen under disse nuværende forudsætninger, pådrager man sig et meget stort ansvar.

Venlig hilsen
Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig
Rigmor Nielsen
Erik V. Nielsen
Otto Juhlin
Tone Brix-Hansen

Holbæk Kom revideret referat

Vindmøllebekendtgørelsen – en bekendtgørelsen et retssystem som det danske ikke burde kunne acceptere. v/ Tone Brix-Hansen, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Tone-Brix-HansenHenrik Vinther fra Danmarks Vindmølleforening roser i sit indlæg den 18. maj de danske støjregler, og forklarer, at støjbekendtgørelsen kun gælder ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s fordi det er da møllerne støjer mest.

Hvis det er tilfældet, hvorfor må bekendtgørelsen så ikke gælde ved alle vindhastigheder?

Vinther påstår, at hvis støjen var utålelig, ville mange klage over den, hvilket ikke er tilfældet. Kommunen kan også bede mølleejer foretage en kontrolmåling, skriver han. Der har været talrige klager.

Den myndighed, man kan klage til, er i øvrigt kommunen, som selv har planlagt opsætningen af vindmøller, godkendt vindmølleplanen, og som modtager penge per opsat mølle.  Når møllerne står der, generne er en realitet, og vindmøllebekendtgørelsen gælder, er der desværre ikke meget at gøre. Kommunen kan bede mølleejer foretage en kontrolmåling, men kun én gang om året, og på et tidspunkt som på forhånd er aftalt med mølleejer!

Vindmøller er elektronisk styrede, og mølleejer kan således sørge for, at møllen er korrekt indstillet på det tidspunkt kontrolmålingen foretages.  Ved kontrolmålingen fratrækkes der en usikkerhed på 2 dB.  En usikkerhed som vel at mærke kommer vindmølleejeren til gode, og ikke naboen.

I en VVM-redegørelse (miljøvurdering) for et vindmølleprojekt kan man læse, at en af vindmøllerne er forudsat støjdæmpet ved 6 og 8 m/s.  Men altså ikke ved andre vindhastigheder.  Støjmålingsprogrammet WindPros manual beskriver hvordan mølleejer kan udnytte loven ved kun at regulere møllerne ved 6 og 8 m/s, og ellers lade dem køre løs, for at optimere det økonomiske udbytte!  I praksis understøtter vindmøllebekendtgørelsen, at vindmøllerne må støje frit.

Samme dag, som Vinthers indlæg var i avisen, modtog jeg et referat fra et møde mellem generede naboer og repræsentanter fra deres kommune.  Naboer fra ikke mindre end 11 husstande fortæller her om deres gener: Dårlig nattesøvn, rystelser i kroppen, trykken for brystet, forhøjet blodtryk, vibreren i ørerne og blødningsforstyrrelser.

Nogle bor lange perioder i deres sommerhus for at få ro, andre har helt forladt deres huse, og tre naboer siger, at beregningerne for skyggekast kraftigt undervurderer det virkelige antal timer.  Den ansvarlige embedsmand udtaler, at kommunen ”gør det den skal og håndhæver alt overfor (mølleejer), men meget af problemet er at finde i selve vindmøllebekendtgørelsen”.  Det er altså ikke bare naboerne, der er utilfredse med bekendtgørelsen.  Kommunerne kan heller ikke bruge den til andet end at afvise naboernes klager.

For naboerne er vindmøllebekendtgørelsen ikke det papir værd, den er skrevet på.  Det burde et retssystem som det danske ikke kunne acceptere.  Vi bliver nødt til at få en ny vindmøllebekendtgørelse, som gælder ved alle vindhastigheder, og som reelt beskytter naboerne!

Tone Brix-Hansen

Næstformand
Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Havørn klippet midt over af vindmølle i Skagen. v/ Margareta Dahlström, Borre

Margareta-DahlstroemI søndags, på Danmarks befrielsesdag d. 5. maj blev en havørn kløvet midt over af en kæmpevindmølle i Skagen.

Se BTs reportage her…

Er det den slags PR kommunen ønsker med Kostermøllerne? Hvis man vil minimere dræbte fugle, skal man undgå højrisikoplaceringer, som den i Skagen og på Koster. Det fastslår bl.a. en svensk, meget omfattende rapport.

Ornitologer har advaret imod placeringen i Skagen, og imod placeringen på Kostervig, som højrisikoplaceringer. Ser vi på rovfuglene, så risikerer vi med placeringen Kostervig foruden dræbte havørne, desværre også dræbt rød glente.

Som noget af en sensation er den store rovfugl rød glente indvandret i området med 2 ynglende par i 2012. Fra tyske undersøgelser ved vi, at rød glente har stor risiko for at blive ramt af møllevingerne, da de fouragerer på vindmølledræbte dyr. Endvidere er der grund til at være særligt bekymret for vandrefalkeparret på Mønsbroen.

Margareta Dahlström, Borre

Manipulerende sammenblanding v/ Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig

kostervig-mollerAnders J. Andersen (S) skriver i et indlæg i Sjællandske den 22. april bl.a. at ”Venstres vaklen i vindmøllesagen skader det grønne område, der ellers giver store muligheder med Kriegers Flak”.

Vi sætter stor pris på at Venstre – og også andre partier – tager 1.200 indsigelser og en række gode argumenter alvorligt og tænker sig godt om i sagen om kæmpevindmøller ved Kostervig.  Vi ville ønske, at S (og SF) udviste sagen den samme respekt og satte sig godt ind i problemstillingerne.

Anders J. Andersen er enten meget ignorant, eller også bevidst manipulerende med sin udtalelse om sammenhængen mellem ”det grønne område” og Kriegers Flak.  I Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig er vi tidligere blevet konfronteret med en tilsvarende manipulerende sammenblanding af de to ting.  For et år siden bad vi i Alliancen om et møde med udvalgsformand Erling Nielsen, udviklingsdirektør Torben Gleesborg og souschef Peter Vergo.  På mødet ville vi præsentere et forslag til hvordan kommunen selv kunne investere i kæmpevindmøller, således at den økonomiske gevinst ville komme alle borgere til gode, og hvor kommunen kunne tage ansvaret for at finde en hensigtsmæssig placering af kæmpevindmøllerne.  Dagens tænkte placering er både tilfældig og uhensigtsmæssig på de to projektmageres jord ved Kostervig, tæt på naboer og værdifulde naturområder.

Kommunens embedsmænd og udvalgsformanden benyttede lejligheden til at true os med, at en negativ indstilling til Kostervig-møllerne blandt mønboerne ville gøre det umuligt at få Kriegers Flak servicehavn til Klintholm Havn!  Det kunne ikke opfattes som andet end et groft forsøg på manipulation af os borgere.

Der er selvfølgelig ingen sammenhæng mellem de to projekter: Enten er det Energinet.dk, som udbyder af Kriegers Flak projektet, som kan vælge at forudsætte Klintholm havn som servicehavn, eller også er det den som vinder udbuddet om Kriegers Flak (Dong, Vattenfall el.l.) som foretager udvælgelsen af servicehavn.  De vil alle sammen være ligeglade med, om to lodsejere får lov til at stille kæmpevindmøller op ved Kostervig eller ej.

Hvis der var en sammenhæng mellem de to projekter, ville det i øvrigt være dybt korrupt.  Derfor bad vi Torben Gleesborg om en forklaring på mail, og fik da også hurtigt bekræftet, at der ingen reel sammenhæng var.  Borgmesteren har bekræftet det samme i byrådssalen.

Vi vil anbefale Anders J. Andersen og det øvrige socialdemokrati, at lade være med at begå den samme dumhed at blande de to ting sammen i et forsøg på at manipulere borgerne.

På vegne af Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig

Rigmor Nielsen
Erik V. Nielsen
Otto Juhlin
Tone Brix-Hansen

LA ønsker ikke vindmøller ved Kostervig v/ Thorsten Gregersen, Borgmesterkandidat – Liberal alliance, Vordingborg

Thorsten-Gregersen (I)Liberal Alliance er ikke bange for at have en holdning til vindmøller opstillet ved Kostervig. Vi mener ikke de skal opføres!
Så længe det udelukkende er attraktivt at investere i opførsel af vindmøller, fordi andre elforbrugere skal betale ekstra, mener vi ikke der skal opføres vindmøller.

Hvis nogen vil opføre vindmøller baseret på afregning til markedspriser, har vi ikke noget imod vindmøller. Dog kun hvis de bliver opsat hvor de ikke er til gene for andre.

Så nej tak til vindmøller ved Kostervig!

Med venlig hilsen

Thorsten Gregersen
Borgmesterkandidat – Liberal alliance

Flyt rådhuset til Lindholm v/ Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

joachim-brix-hansenHvis et snævert flertal i kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune absolut vil have et nyt, dyrt super-rådhus for skatteydernes penge i stedet for at efterisolere/ renovere det nuværende rådhus, så kan de passende flytte rådhuset til Lindholm – kommunens geografiske centrum.

Så kan både politikerne og administrationen fjerne sig endnu mere fra borgerne og virksomhederne, og i tilgift vil de have en enestående flot udsigt til Europas trækfugle og det påtænkte kraftværk ved det naturskønne Kostervig (5 stk. 142 meter høje kæmpevindmøller – betalt af borgerne og virksomhederne via markant højere elpriser/ særafgifter til mølleopstillerne).

Ydermere vil færgeoverfarten til og fra Lindholm fra Kalvehave være ren ”oplevelsesøkonomi” for både kommunens politikere, medarbejdere og besøgende borgere/ virksomheder. Og måske vil Kalvehave og omegn efterfølgende opleve en tiltrængt opblomstring efter den meningsløse skolelukning sidste år. Der er ledige huse nok.

 

Joachim Brix-Hansen, civiløkonom
Strandvej 6
4771 Kalvehave

Pressemeddelse med resultatet af Vogternes høring af politikerne!

“Helhedsplan” for Vordingborg v/ Bo Brebøl, Langebæk

Kære kommunalbestyrelsesmedlem!

Vordingborg-kommune-logoHermed sender jeg mine kommentarer til forslaget til Helhedsplan for Vordingborg By. De 30 indkomne kommentarer fra organisationer og enkeltpersoner kan ikke læses på kommunens hjemmeside, selvom jeg har foreslået det for 10 dage siden. Kommentarerne skal derimod af Vordingborg kommunes plansekretariat sammenfattes til en såkaldt hvidbog forud for behandlingen på kommunalbestyrelsesmødet om 4 dage.

Jeg finder det væsentligt, at såvel kommunalbestyrelsens medlemmer som alle andre borgere kan orientere sig direkte om alle forslag, der er lagt op til beslutning. Det strider imod gode demokratiske principper at lade administrationen filtrere borgernes synspunkter, inden de præsenteres for politikerne, og da filteret i denne sag har vist sig at være inkompetent såvel med hensyn til aktuelle som historiske data, er det ganske enkelt en katastrofal fremgangsmåde.

Det eneste rigtige vil være en åben beslutningsproces, nøjagtig som i Folketinget, hvor såvel forslag som debat og høringssvar kan læses på den officielle hjemmeside. Det er jo ikke meningen, at Vordingborg.dk skal være en skatteyderbetalt propagandaside for borgmesteren og det til enhver tid siddende flertal.

I konsekvens af ovenstående har jeg også sendt mit høringssvar til en hjemmeside med det noget provokerende navn Vordingborgpolitikernes-vogter.dk, selvom jeg hellere havde ført debatten på Vordingborg kommunes officielle hjemmeside.

Det vil ikke være muligt at behandle forslaget til Helhedsplan forsvarligt inden den 14. marts. En helhedsplan for Vordingborg By skal også understøtte udviklingen i hele Vordingborg kommune. Det fremlagte forslag støtter hverken udviklingen af Vordingborg By eller Vordingborg kommune som helhed, tværtimod. Derfor vil den eneste rigtige beslutning på kommunalbestyrelsesmødet den 14. ds. være at udsætte planen til endelig behandling efter kommunalvalget. Den mellemliggende periode kan så forhåbentlig bruges til en ordentlig debat, som hviler på regulære præmisser.

Med venlig hilsen

Bo Brebøl, cand.agro., HD(O)
Ellebrudgaard
Rødsbjergvej 1
DK-4772 Langebæk
Telefon 55 39 50 11 – Mobil 22 16 07 22

Forslagets baggrund og vision
Forslaget til helhedsplan for Vordingborg by rækker i sin vision 10 år frem til år 2022. Det tilstræber at skabe en by med en tydelig struktur og gode trafikforbindelser med historien og kulturarven som væsentlige elementer, der binder byen sammen. Det er rigtig flot tænkt; men det er en meget kort vision på en utrolig lang historisk baggrund. Desværre er de historiske forudsætninger også på væsentlige punkter misforståede, og nogle af de væsentligste forslag vil – hvis de gennemføres – ikke føre til det ønskede resultat, men derimod fremme en ødelæggelse af Vordingborg by og af dens sammenhæng med resten af den nye store Vordingborg storkommune.

Den manglende forståelse for Vordingborgs historiske udvikling findes fx på planforslagets side 9, hvor kommunens udviklingsstab, som har udarbejdet forslaget, skriver, at ”de karakteristiske herregårdslandskaber med 3 godser omkring byen, vidner om byens storhedstid som kongeby”. Det er ikke rigtigt. Tværtimod. Herregårdene er ca. 500 år yngre end kongebyen. De blev skabt ved Vordingborg Rytterdistrikts udstykning i sidste halvdel af 1770-erne. Det er bestemt nogle smukke landskaber, som vi ud fra andre forudsætninger skal værne om; men når vi skal værne om Vordingborgs historiske rødder som kongeby, skal vi interessere os for bymidten og for hovedfærdselsårerne til og fra byens borg.

Til efteråret 2013 indvies Danmarks Borgcenter på det, vi hidtil har kaldt Ruinterrænet, som i den anledning helt fortjent ændrer navn til Slotsbanken. Det er med udgangspunkt på Slotsbanken og i byens strukturer omkring denne, vi skal have en vision for Vordingborgs udvikling. Algade har gennem århundreder udviklet sig som byens hovedstrøg, der på den ene side førte videre østpå gennem Nyråd mod Møn og på den anden side førte videre til Køng, Hammer og Næstved. Fra Slotsbanken fører Københavnsvej direkte mod nord til det, der senere skulle blive Danmarks kongeby. De strukturer må man ikke ødelægge. Det er der heller ingen grund til.

I den anden ende af Algade har vi jernbanestationen og rutebilstationen. Indtil midten af 1930-erne lå stationen i Masnedsund ved færgelejet. Stationen blev flyttet op til byen, da færgeforbindelsen blev afløst af Masnedsundbroen og Storstrømsbroen. Afviklingen af Sydhavnen som erhvervshavn har haft et noget tilfældigt forløb, hvor nogle af byens centrale aktiviteter er blevet spredt. Det vil forslaget til helhedsplan rette op på ved at flytte biblioteket fra de ombyggede pakhuse på Sydhavnen til et nyt rådhuscenter. I tilknytning hertil foreslår man et stort butikscenter samt en boligmæssig fortætning af midtbyen.

Nyt rådhus og butikscenter
vordingborgForslaget strider imod de foreliggende analyser og fremskrivninger. Detailhandelsanalysen giver ikke belæg for at etablere et butikscenter i Vordingborg. Tværtimod vil et butikscenter efter al sandsynlighed ødelægge såvel byens som kommunens handelsstruktur. Den eneste grund til, at forslaget er taget med i planen er angiveligt, at en projektmager har ønsket at bygge et nyt rådhus til kommunen imod kontant betaling på godt 100 millioner kroner og i tilknytning hertil et butikscenter til nogle ekstra hundrede millioner, som skal finansieres på anden måde. De mest naive opfatter dette initiativ som en garanti for, at butikscentret nok kan betale sig, siden nogen vil beskæftige sig med det. De mere skeptiske overvejer nok, om det nu også kan være rigtigt, at borgerne i Vordingborg kommune skal levere hele udbetalingen til et i øvrigt tvivlsomt projekt.

Behovet for et nyt rådhus er heller ikke dokumenteret. Jeg vil ikke udelukke, at det kan være til stede; men det kræver da lidt mere end en strøtanke, hvis man vil foreslå skatteborgerne, at de skal bruge over 100 millioner kroner på at centralisere kommunens administrative funktioner i Vordingborg. Det drejer sig ikke alene om teknisk-økonomiske overvejelser, men også om, hvor meget vi ønsker at centralisere. Jeg synes fx, at det er en rigtig god idé, at det tidligere kommunekontor i Langebæk nu er arbejdsplads for Teknisk Forvaltning. Så findes Langebæk da stadig, selvom Langebæk er fuldstændig forsvundet fra det kommunale planlægningsmateriale.

Fortætning af boligområderne i bymidten
Befolkningsprognosen kan også kun efterlade en hovedrystende undren over, hvad forslaget om en fortætning af boligkvartererne skal bruges til. Ifølge kommunens egen prognose vil Vordingborg kommune i perioden frem til 2022 miste 7% af sine indbyggere, og Vordingborg by vil stagnere i indbyggertal.

Nedrivningspulje
På side 16 anbefales det at arbejde med en nedrivningspulje som led i fortætningen af bymidten. Jeg savner en redegørelse for, hvor pengene til denne pulje skal komme fra. Mig bekendt er der ikke flere penge at hente i byfornyelsesmidlerne, og puljemidler, som vi kender dem fra landdistrikterne, er netop beregnet til at løse problemer i de tyndt befolkede landdistrikter. De kan ikke indgå i en ambitiøs og i øvrigt overflødig fortætning af Vordingborgs bymidte.

Boliger i oversvømmelsestruede områder – fup eller fakta?
Planens forslag om et højvandsdige langs Ore Strand forekommer velbegrundet ud fra faktiske iagttagelser af periodiske oversvømmelser igennem en årrække.
Betragtningerne omkring de vandlidende ældre boligkvarterer omkring Voldgade/Axelgade er mere problematiske. En gennemgang af klimadata fra Danmarks meteorologiske Institut (DMI) giver ikke grundlag for at fremdrage øgede regnmængder og stigende havniveau som forklaring på den tiltagende forsumpning.
Faktisk er der faldet mindre regn i de senere år, og Vordingborg ligger i et af de områder af Danmark, hvor der falder mindst regn.

En gennemgang af data fra Danmarks geologiske Undersøgelser (GEUS) med boreprofiler og vandstandsmålinger giver heller ikke belæg for den antagelse, at ophør med vandindvinding i området skulle have medført forsumpning af overfladen. Et 20-40m tæt lerlag adskiller grundvandsmagasinerne fra overfladevandet.

Den helt enkle forklaring på forsumpningen er, at velfungerende dræn og åbne vandløb er blevet afløst af tætte kloakledninger. Der er derfor simpelthen behov for en afdræning af de vandlidende områder, når vandet som nævnt ovenfor ikke kan sive direkte ned i undergrunden. Det er en udvikling, vi vil se mere til, efterhånden som kloakeringsdillen breder sig i det åbne land, og de tidligere velfungerende afløb overlades til forfald.

Tungt Erhverv
Tungt erhverv foreslås placeret på Masnedø. Det bør alene gælde havnerelateret erhverv. Andet tungt erhverv bør placeres i erhvervsområdet ved hovedvej 2 i Ørslev eller ved motorvejsafkørselen Vordingborg Nord. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at belaste Masnedsundbroen og vejnettet frem til motorvejen med tunge transporter.

Kultur- og idrætscenter samt konferencehotel
stegePlanerne om et kultur- og idrætscenter i de gamle fabrikshaller på Solbakken virker meget tiltalende; men det ville være endnu bedre, hvis der kunne blive plads til kultur- og idrætsfaciliteterne i direkte tilknytning til Kasernen og Iselingeskolen. Arealet på Solbakken kunne så anvendes til det andetsteds i planen foreslåede konferencehotel. Det vil være en flot og trafikalt fremragende placering af et stort hotel. I den store sammenhæng har de gamle haller forsvindende værdi. Det har langt større betydning at opnå sammenhæng mellem kaserne, skole, idræt og kultur uden at skulle krydse en af byens hovedfærdselsårer (Københavnsvej). Kamfabrikken – Panther Plast – vil vi stadig kunne mindes med den pt. lyserøde panther og den tilhørende administrationsbygning, som er bevaret ved ombygning fra kontor- til boligformål.

Maritime fritidstilbud og turisme
Planen rummer mange gode ideer om udvikling af såvel Nordhavnen som Sydhavnen. Det vil bestemt pynte at få fjernet den kommunale iskiosk, som står mellem voldgraven og havnen; men planens forslag herom (side 30, andet afsnit) bidrager til indtrykket af, at man fortaber sig i detaljen, frem for at fordybe sig i de væsentlige helheder i byens fremtidige struktur.
Muligheden for at indrette et natur- og havformidlingscenterer interessant. Jeg vil dog af sikkerhedsmæssige grunde advare imod en sammenblanding af havnefunktioner og sportsfaciliteter. Dykkerbaner (side 30) og søbade (side 31) hører ikke hjemme i områder med sejlads! Måske skulle man i forbindelse med etableringen af en ny Masnedsundbro lukke for gennemsejling og henlægge al sejlads med større skibe til Vesthavnen. Det vil være ganske umuligt at få noget, der ligner et krydstogtskib, ind i Sydhavnen.

Ore Strand
Planens overvejelser om at omdanne sommerhusområdet til helårsbeboelse er lige så dårligt begrundet som fortætningen af bymidten. Der er simpelthen ikke grundlag for at udlægge flere helårsboliger, når man ser på befolkningsprognosen. Det stemmer også dårligt med ønsket om en skarpere profil og en mere klar opdeling af byens funktioner. Ore Strand bør – som det også fremgår af forslaget side 30 – udvikles til et aktivt og attraktivt friluftsområde for hele byen. Og for at det hele ikke skal ende i det rene vrøvl om pleje af de kystnære strandarealer (side 30, nederst), bedes forslagets forfattere forklare, om der findes strandarealer, som ikke er kystnære, og hvad der i givet fald skal ske med dem.

Rådhusparken
Rådhusparken omfatter de sidste rester af det gartneri, som har lagt jord til byudviklingen omkring det ”nye” rådhus og det ”gamle” Kvickly supermarked. Gartneriets friarealer bør opretholdes og gerne forbedres som det åndehul, de altid har været lige ved siden af bykernen. Dette centrale grønne område bør ikke inddrages til hverken centerbyggeri eller centerparkering.

Grøn plan
Vordingborg har god brug for en samlet grøn plan. Byen har også gode muligheder for at realisere det vedligehold og den sammenknytning af de grønne områder, planen lægger op til. Vordingborg har betydeligt større muligheder end mange andre byer for at integrere grønne områder i byen.

Berettigelsen af at lave Vordingborgs lavere beliggende områder til kanalbyer som en slags Nordens Venedig, har – som anført i min redegørelse under afsnittet ”Boliger i oversvømmelsestruede områder” – ikke sagligt belæg i øgede vandmængder, men er alene resultatet af en manglende vedligeholdelse af afdræningen. Et eventuelt anlæg af kanaler skal derfor mere begrundes i æstetiske hensyn end i behovet for opsamling af regnvand.

Danmarks Borgcenter, Slotstorvet, Algade og Stationen
Ifølge planen (side 34) skal Danmarks Borgcenter og Slotstorvet skabe liv i byen. Der anføres et besøgstal på 30.000 årligt i Gåsetårnet og et potentiale for Borgcentret på 150.000 besøgende om året. Det svarer til besøgstallet for tirsdagsmarkederne i Stege ifølge den turistpolitiske analyse (!), og det er det dobbelte af denne analyses estimat over antallet af besøgende på Borgcentret. Besøgstallet skulle gerne blive endnu større end forventet, og Vordingborg skal være parat til at tage imod disse besøgende. Derfor skal vi satse på Københavnsvej som hovedindfaldsvej med gode parkeringsmuligheder. Vi skal tillige satse på Algade som byens ældgamle hovedstrøg mellem Slotstorvet og Stationspladsen. Det vil ødelægge byens klare struktur at lave en ny stor indfaldsvej ved en diagonal gennemhugning, som ændrer Næstvedvejs direkte forløb til Algade og i stedet lægger det om i Valdemarsgade. Der er ikke behov for en omfartsvej til et baggårdscenter, som skal konkurrere med Algade.

Planens udsagn om voldgravens genskabelse som den fremstod under Valdemar Atterdag, trænger til omformulering i overensstemmelse med de fund, der er gjort under udgravningerne. Borgen og voldgravene har vist sig at være betydeligt ældre.

Overnatningsmuligheder
praestoeHotel Kong Valdemar har som planen anfører et godt vækstpotentiale som byens helt centrale hotel. Som anført tidligere, kunne det suppleres med et større konferencehotel på Solbakken.

Det er rigtigt, at vandrerhjemmet i Kastrup bør flyttes ind til byen, men planens forslag om spredte vandrerhjemsfaciliteter blandt andet på det gamle elværk på Færgegårdsvej samt på eventuelt kommende søsportsfaciliteter i Sydhavnen og ved et idrætscenter ved Iselingen holder formentlig ikke. Forudsætningen for at kunne etablere et tidssvarende vandrerhjem i Vordingborg er, at ressourcerne samles ét sted. En placering ved det største af idrætscentrene ville nok være at foretrække. Planens bemærkninger om, at mindre overnatningshytter andre steder i landet med stor succes er placeret i tæt forbindelse med aktivitetscentre, savner dokumentation. Primitiv overnatning kan være en god løsning på landligt beliggende aktivitetscentre, men i byen er det væsentligt at samle kræfterne om de gode løsninger.

Der lægges op til en undersøgelse af behovet for en udvidelse af Ore Strand Camping. Hvis der etableres en campingplads på Farø, og der også etableres et stort vandrerhjem i Vordingborg, vil behovet for udvidelser på Ore Strand nok være begrænset. For camping generelt bør man desuden overveje, i hvilket omfang kommunen skal etablere pladser for autocampere – jævnfør forslaget ved Nordhavnen – og i hvilket omfang autocampere skal benytte campingpladsernes faciliteter.

Trafikken i og omkring byen
Københavnsvej er den naturlige indfaldsvej til bymidten, og Brovejen kan med drejebaner eller en rundkørsel ved kasernen samt bedre afkørselsforhold til Masnedsund fordele trafikken rundt om Vordingborg. At hugge Næstvedvej diagonalt igennem byen til Valdemarsgade vil ødelægge byens struktur og sammenhæng. Trafikken fra Næstvedvej kan mere hensigtsmæssigt – og billigere – fordeles ad Brovejen til byens øvrige indfaldsveje, herunder eventuelt en forlængelse af Sankelmarksvej, som anført i planen, og en ny tværgående forbindelse fra Brovejen til Marienbergvej.

Efterskrift
Jeg kom til Vordingborg som 2-årig i 1950. Vi boede i et nybygget hus på Birkeallé, som er den yderste villavej langs Brovejen, der dengang hed hovedvej 2. Jeg gik i skolen på Kirketorvet. Hver dag – også lørdag – gik jeg gennem Algade, hvor der ikke var en eneste tom butik. Ved stationen gik jeg forbi springvandet med den smukke kvindefigur, som jeg nu ved er Eos, morgenrødens gudinde. I stil og materiale passede hun fint til stationsbygningen, og hun blev da også skabt sammen med denne. Nu er hun pakket bort, ligesom Stalinstatuerne i øst og erstattet af nogle skaterknolde, der nok kunne være blevet plads til et andet sted.

Når vi ændrer byen, skal vi passe på historien. Vordingborg er ikke Harlem og skal heller ikke være det. Vi kan sagtens skabe en hensigtsmæssig udvikling uden at ødelægge det gamle. Det virker paradoksalt, at et socialdemokratisk bystyre skulle sende morgenrødens gudinde på pension i et kommunalt lager.

Vordingborgs udvikling har jeg kunnet følge med åbne øjne og åbent sind. Udviklingen har mest været præget af tilfældigheder. Byens vise fædre har sjældent gået foran i udviklingen. Det skal de nok heller ikke. De skal bare vedtage nogle fornuftige rammer, så fremsynede og driftige borgere kan få mulighed for at skabe en udvikling med sammenhæng og fremtid i.

Forslaget til helhedsplan mangler sammenhæng. Visse steder overskygger detaljen det væsentlige (Ishuset på Nordhavnen). Andre steder fremsættes forslag til gennemgribende ændringer uden forankring i virkelighedens verden (Nyt rådhus og butikscenter med vejgennembrud tværs gennem en gammel bydel). Det vil ødelægge Vordingborg både økonomisk og æstetisk.

Det nytter ikke at satse på en vedtagelse af det fremlagte forslag inden kommunalvalget. Forslaget trænger til en grundig bearbejdning og debat inden vedtagelsen. Det kunne blive det væsentligste tema i valgkampen. Der bor flere vælgere uden for Vordingborg end i Vordingborg. Derfor kan det føre til en debat om det kommunale aktivitetsniveau og om centralisering contra fornuftig fordeling af aktiviteterne.

I 1966 flyttede jeg med mine forældre og søskende til Langebæk. Dengang var borgmesteren fodermester på Liliendal, og den kommunale administration bestod af kæmneren og en kontordame, som havde til huse i kælderen under plejehjemmet Skovbo. Resultatet var en borgernær og billig administration. Sidenhen fik vi i Langebæk et nyt kommunekontor med flere ansatte. Det huser nu Vordingborg storkommunes tekniske forvaltning. Når jeg ser mig omkring, kan jeg ikke få øje på, at folk er blevet meget mere lykkelige af disse ændringer. Jeg tror ikke, at niveauet af lykke vil stige, hvis det lykkes et flertal i kommunalbestyrelsen at samle hele storkommunens administration i et nyt superrådhus i Vordingborg by.

Jeg håber, vi i fællesskab kan finde frem til en god plan for udviklingen af Vordingborg by i sammenhæng med hele Vordingborg kommune.

Langebæk, den 14. februar 2013
Med venlig hilsen
Bo Brebøl.

Selvstændige politikere V/ Tone Brix-Hansen, Stege

kostervig-mollerI Stevns Kommune har der været en høringsfase om kommunens vindmølleplan. Den blev afsluttet for en måned siden. Tre dage senere meldte Socialdemokraterne ud, at de havde læst indsigelserne (der var 2000 stk af dem, fordelt på fem mølleområder) og at de, af respekt for borgernes store bekymringer, alligevel ikke kunne stemme for vindmølleplanen.

Nu, en måned senere, melder Venstre ud, at de også har læst indsigelserne, hæfter sig ved borgernes store bekymringer, og heller ikke kan stemme for vindmølleplanen. Borgernes bekymringer og store usikkerhed om vindmøllernes sundhedsskadelige effekter på naboerne, negative indvirkning på landskaber, stilhed og turisme, vil partiet viderebringe til deres Energiordfører på Christiansborg. De har også taget sig tid til på egen hånd at tage kontakt til en af de førende eksperter for vindmøller og lavfrekvent støj, prof. Henrik Møller ved Ålborg Universitet, for at forstå baggrunden for hans kritik af støjbekendtgørelsen.

Det er forfriskende at høre om politikere som på eget initiativ læser borgernes indsigelser i en så vigtig sag, i stedet for at sætte sig ned på ubestemt tid og vente på embedsmændenes fortolkning af dem. Det er også forfriskende at høre om politikere som aktivt forsøger at forstå baggrunden for borgernes bekymringer, som tør stille spørgsmål ved fornuften i at følge et fra forskernes side dybt kritiseret regelværk, og som synes det er på sin plads at sende noget feedback tilbage til Christiansborg om de problemer og bekymringer de oplever ude i ”det virkelige liv”. Man kan kun være misundelig!

Tone BrixHansen, Stege

SF – hvorfor røber I ikke jeres holdninger? v/ Margareta Dahlström, Borre

Margareta-DahlstroemKære SF. Det undrer mig og skuffer mig, at I tilsyneladende er så topstyrede og konforme, at I ikke, ikke en eneste af jer, vil eller kan tilkendegive jeres holdninger til Kostervig og Bycenteret.

Det skuffer mig. Da jeg egentlig synes at I står for mange værdier, som jeg selv er tilhænger af. I sidste valgkamp kan jeg dog huske, at Peter Jonassen (SF) erklærede “ikke flere store svinefarme”. Det var efter det skandaløse forløb omkring den ulovligt byggede store svinefarm på Risbækvej 5 tæt på Natura 2000 område Busemarke Mose (Østmøn), hvor Erling B. Nielsen (SF) dengang ligesom nu formand for Miljø & Teknik arbejdede for lovliggørelse af svinestalden frem for at med hjemmel i husdyrloven stoppe projektet i respekt for natur, naboer og den almene retsfølelse. Hvis kæmpevindmøllerne kommer op, vil I så bagefter gå ud og sige: “ikke flere store vindmøller”?

Hvis jeg må have lov til at fortælle en meget personlig historie:

Jeg er finsk statsborger, og stolt af mit statsborgerskab. Min opvækst og skolegang i Finland har givet mig gode færdigheder i læsning, skrivning og matematik, samt respekt for dem der ved noget. Jeg har fået god gratis skolemad og lange sommerferier = lov til at lege. Finland er et ungt land, selvstændigt i 1917, hvorfor det ligger frisk i erindringen at demokrati er en skabende proces, og at landvindinger ikke kommer uden kamp og opofringer. Når du spørger finner om hvorfor de mener at deres land er så godt i dag, så vil de fleste i en eller anden form give udtryk for, at de står i gæld til Finlands fantastiske natur. I Finland er mennesket stadigvæk lille, og naturen stor. I Danmark er det omvendt. Der er små rester af natur hist og her, og min holdning er at det lidt der er tilbage skal bevares og om muligt få bedre betingelser.

Nå, men jeg har aldrig overvejet at opgive mit finske statsborgerskab. Kun én gang, og det var for nogle år siden, da jeg hørte Villy Søvndahl tale i radioen, og blev så begejstret for hvad jeg hørte, at jeg overvejede at søge om dansk statsborgerskab, alene for at kunne gå ind i SF. Dog skete det, at meget kort efter, så var det ligesom at Villy kammede over. Såvidt jeg husker, var det da han begyndte at tale om muslimer på en måde som bare virkede forkert. Så jeg beholder mit finske pas, og tanken om at melde mig ind i SF forekommer mig i dag uendeligt fjern.

Margareta Dahlström, Borre

Naturpleje er godt købmandskab, Niels Fog (K) v/ Margareta Dahlström, Borre

Margareta-DahlstroemKloge kommuner har forstået, at naturpleje og biodiversitet giver:

 

  1. Flere turister
  2. Flere ressourcestærke tilflyttere
  3. Bedre sundhed (da borgere som dyrker friluftsliv er sundere).

Derfor virker det rent ud Molboagtigt når Vordingborg Kommune med næb og kløer, for skatteborgernes penge, bider sig fast i at Kostermøllerne SKAL op. På den naturskønne indfart til Møn, til begge sider omgivet af naturområder, som er blandt de rigeste i Danmark på internationalt beskyttelseskrævende arter.

Jeg håber, at politikerne meget snart vil fatte, at det er langt bedre købmandskab at investere i Møns mange naturområder – som desuden med habitatdirektivet i ryggen giver os lov til at sige nej til skæmmende infrastruktur & store anlæg, som – selv om de er nødvendige i et moderne samfund – ikke bør placeres på Møn og andre naturskønne områder, som netop lever af at være naturskønne “oaser” for tilflyttere og turister.

Det ville være klogt hvis kommunen formulerede en krystalklar og langsigtet politik som gik ud på at man beskytter og investerer i naturområderne. Det ville både give tryghed til dem der driver turisterhverv, og til dem der overvejer at bosætte sig her. Som det er nu har jeres politik nærmest den konsekvens, at den får folk til at flygte.

Hvorfor ikke følge Stevns Kommunes friske eksempel, og droppe planerne om kæmpevindmøller i kommunen. Formanden for Plan- og Teknikudvalget, Lene Madsen Milner begrunder beslutningen sådan her:

– Jeg mener, det vil være uacceptabelt, hvis jeg som formand for Plan- og Teknikudvalget forsøgte at gennemføre vindmølleområder, så længe der blandt vores borgere eksisterer en så udtalt utryghed, som de 2000 indsigelser giver udtryk for. Især bekymringerne for helbredsproblemer på grund af lavfrekvent støj gør indtryk. (Stevns Dagblad, side 8, 6. marts 2013)

Margareta Dahlstroem, Borre

Jeg opfordrer alle jer, der gerne vil bakke op omkring Østmøn Naturforening til at melde sig ind – det er gratis. Er du uden for fra Østmøn, er du også velkomne! Østmøn Naturforening er uafhængig og drevet af frivillige kræfter. Læs mere her…

Møde om en gordisk knude v/ Marie Hjort, Stege

Gordisk_knute_101078aDen 12. marts holder kommunen møde med Naturstyrelsen om vindmølleparken og planen er at gå fra mødet med en afklaring af hvad der præcist mangler i miljørapporten. Dét som, iflg. Naturstyrelsen, mangler er overensstemmelse mellem datagrundlaget og konklusionerne. Lad os se på hvad det indebærer.

Ved mødet den 12. vil vindmølleopstiller og forvaltningen gerne instrueres i hvordan dette kan løses.

Ved mødet vil der være to muligheder for afklarethed:

  1. datagrundlaget er korrekt, naturen vil blive skadet af projektet, konklusion: der kan ikke stå vindmøller i området – eller
  2. datagrundlaget er forkert eller datagrundlaget kan ændres, naturen vil ikke blive skadet af projektet, konklusion: vindmøllerne kan opstilles.

Lad os nøjes med at se på udgangspunkt 2. Nu er det sådan, at for hver gang man har prøvet at overbevise Naturstyrelsen, så er det sket ved at inddrage mere datagrundlag i form af observationsrapporter. En rigtig god håndfuld af de observationsrapporter man nu har i sagen, skal derfor pludselig være enten forkerte eller bevises at være uden betydning, eller ændres. Man har kun et valg som der er håb for, man er nødt til at vælge det sidste. En meget vanskelig manøvre som indebærer, at man overbeviser Naturstyrelsen om at man kan gøre et eller andet teknisk fix som virker for en masse forskellige dyrearter og at dét man gør, med tiden vil ændre datagrundlaget på en, for naturen, positiv måde. Lad os se de midler, man har, til at løse denne primære knude.

Først og fremmest skal man helt grundlæggende undersøge og beskrive alle de forhold som er indeholdt i en konsekvensvurdering. Det er jo meget præcist defineret i loven hvad det er og alligevel er dette ikke fulgt i miljørapporten endnu. Når det er så præcist angivet, kan man spørge sig selv hvorfor det ikke er lavet. Og selvom det er et enormt stort arbejde (dyrene skal f.eks. observeres gennem en årscyklus så allerede dér er det noget som tager tid og ressourcer) så er det nok noget man kan arbejde sig igennem. Det som foreløbigt er lavet er dataopsamling og så en lille smule ”konsekvensvurdering light”. Problemet er nemlig, at hvis man skriver mere og for alvor går igang med konsekvensvurderingen så kommer den første helt store hurdle straks på banen: Man véd man ikke må skade dyrene (lovgivning), man véd vindmøllerne vil skade dyrene (videnskabelig dokumentation), man véd dyrene er lige hvor vindmøllerne skal være (observationer og nu kaldet datagrundlag). Arbejdet i konsekvenvurderingen tydeliggør modsætningen ved at give et mere og mere oplyst grundlag.

Når man vælger at dyrene skal flyttes skal man nu ud i intet mindre end at bevise (iflg. loven) at det vil gå godt (iflg. loven). Og at det vil gå så godt, at initiativet ikke bare er neutralt, men faktisk vil bidrager til gunstig bevaringsstatus (iflg. loven). Her skal man, blandt utrolig mange andre ting også, ud i at bevise at flagermus kan klare sig uden deres træer eller at ufattelig mange fugle helt sikkert fremover vil fravælge deres rute hen over møllerne. Jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig hvilke ideer man kan kreere som kan overbevise Naturstyrelsen om vil gå godt og jeg kan virkelig heller ikke forstille mig at Naturstyrelsen selv har en god ide de vil anbefale at kommunen kaster sig ud i. Når jeg siger sådan, er det også fordi denne sag allerede har øjne fra EU kommissionen, Eurobat´s hovedkontor og deres lokalafdeling i Miljøministeriet, DN, professor i miljøret Peter Pagh, DOF mfl. og har en officiel sag liggende til afklaring netop nu i EU.

I denne proces, som kommunen skal arbejde sig igennem og som min. vil tage et år (lovgivning), er der utrolig mange små sidegrene som bidrager ind fra højre til den gordiske knude og gør det hele endnu mere umuligt. Lad os lige se på bare een af disse små sideproblemer som forvaltningen ikke engang er begyndt på at få med i miljørapporten: den økologiske forbindelse. Den økologiske forbindelse er et areal lige midt i

vindmølleområdet som der er specielle regler for. Efter kommunesammenlægningen blev reglerne for de økologiske forbindelser ophøjet til landsplandirektiv som kommunen iflg. Planloven skal overholde. Kommuneplanen indeholder derfor også en fast retningslinie for den økologiske forbindelse: ”Ved planlægning og administration af areallovgivningen i de økologiske forbindelser skal større tekniske anlæg undgås eller placeres så spredningsmulighederne ikke forringes.” Man uddyber med: ”I de økologiske forbindelser er det derfor særligt betydningsfuldt, at det eksisterende mønster af grøfter, levende hegn og diger bevares og udbygges”. Hov, de hegn vil man jo fjerne for på den måde at fjerne dyrene for på den måde at sige at dyrene ikke er henne ved møllerne, for på den måde at sige at de ikke kan blive slået ihjel. Og ja, det kræver sin mand at få bortforklaret. Men det helt særlige ved sådan en sidegren, og tro mig dem er der altså virkelig mange af, det er dens bidrag ind i den gordiske knude. Den økologiske forbindelses formål er at bringe dyr sikkert og velfungerende fremad mod andre områder. Det er simpelthen en pligt for kommunen, og for Danmark internationalt, at sørge for at forbindelsen kan netop det. Er det så ikke en tilståelsessag når vindmølleopstillers finurlige plan går ud på at sikre, at dyrene netop ikke må være i den økologiske forbindelse? Dette spørgsmål og tusind andre lignende spørgsmål, kan man nok ikke forvente at Naturstyrelsen vil stille sig til rådighed for at løse for kommunen. Og har man sat sig ind i lovgrundlaget så er man ikke i tvivl om, at denne sag kun har een vej frem – længere og længere ind i den gordiske knude.

Naturstyrelsen fører ikke legalitetskontrol med kommunerne, dvs. det er vindmølleopstillers eget problem og arbejdsindsats at levere en rapport til kommunen som er lovlig og som kan holde til en sag både i Naturklagenævnet og i EU. Hvis Naturstyrelsen en dag ophæver sin indsigelse, så betyder det ikke at man står med en lovlig rapport, så betyder det bare at de ret få, helt specifikke områder, som Naturstyrelsen skal gøre indsigelse mod ikke længere er overtrådt. Så er der alt det andet…..

 Marie Hjort, Stege

Ikke smagsdom – politisk holdning v/ John Kreiner, Præstø

Her på sitet er der stillet et par helt konkrete spørgsmål til politikerne i Vordingborg kommunes kommunalbestyrelse.

Et af disse spørgsmål er: Siger du ja eller nej til “Shoppingcenter i Vordingborg”?

Nogle politikere har givet deres mening klart tilkende, men flere har svaret, at de ikke vil svare, før de har set projektet. Dette kan ses ud af de svar, der er kommet her til sitet. Det blev af flere af politikerne desuden slået ekstra fast på dialogmødet i Præstø i aftes, den 5. marts.

Hvis spørgsmålet havde været, om politikerne siger ja eller nej til projektet, forstår jeg godt den holdning, men det er ikke det, der bliver spurgt om.

Politikerne bliver IKKE bedt om at være smagsdommere for, hvordan dette projekt skal se ud eller indrettes.

Der bliver spurgt om de siger ja eller nej til et shoppingcenter i Vordingborg, altså om de rent politisk mener, at det er en god idé at lægge et shoppingcenter i Vordingborg.

Der bliver spurgt efter politikernes politiske holdning til idéen om at lægge et shoppingcenter i Vordingborg, når de samme politikere ved, at det vil få alvorlige konsekvenser for det eksisterende butiksliv i Vordingborg by og fald på op til 30% i omsætningen i såvel Præstø som Stege.

Hvad er deres politiske holdning til, at man vil skabe arbejdspladser og vækst et sted i kommunen ved at svække andre steder i kommunen?

Jeg tror, at de fleste er ligeglade med politikernes mening om udseendet af et eventuelt shoppingcenter, men ikke deres politiske holdning. Det er jo blandt andet den, der skal kigges på, når der skal stemmes den 19. november.

Der er ingen, der ønsker politikerne som smagsdommere, men som politikere – så prøv at leve op til det..!

John Kreiner, Præstø

Demokratisk førstehjælp v/ Marie Hjort, Stege

Kære Vordingborgpolitikernes-vogter

ikke-hoere-seJeg glæder mig til at høre hvad politikernes holdning til kommunens to vigtigste sager mon er.

Jeg må indrømme at jeg, de sidste par år, ikke har haft det fjerneste indtryk af hvem politikerne er og hvad de står for. Til gengæld har jeg flere gange set at kommunens topembedsmænd er politikskabende gennem deres handlinger. Og måske krisetid bare er sådan, at private investorer som har penge til store ingeniørrapporter med underlødig dokumentation i meterlange baner vinder fordi alle er så bange for at agere selvstændigt. Krise kræver en meget meget sikker politiker som er meget moralsk og politisk afklaret. Sådan er det bare og de hænger selvfølgelig ikke på træerne, ligesom vi selv jo også bare er mennesker.

Men dér hvor filmen helt knækker for mig er når 1200 borgere bruger tid på at sætte sig voldsomt meget ind i et emne og politikerne så ikke må få at vide hvad borgerne mener. Helt i samme demokratiforladte ånd blev jeg helt paf over, at en embedsmand nu rasler med sablen om at man vil forhindre borgernes helt almindelige aktindsigt i sagen. Her er vi nærmest helt nede og pille ved grundlovsikrede rettigheder. Og jeg bliver paf når kommunens vision det sidste år har gået på internt at overbevise sig selv om at EU´s miljøpolitk ikke gælder i Vordingborg Kommune. Det skriger til himlen om rettidigt politisk indblanding og alligevel er det helt overladt til os tilfældige borgere at bokse med så stor en omvæltning af kommunens selvtilstrækkelighed.

Det kan godt være denne blogs undersøgelse af politikernes holdning til kommunens to vigtige sager er atypisk, men den er godt nok tiltrængt! Jeg vil gerne se politikerne. Jeg savner dem sgu for at være helt ærligt. Jeg savner at de træder stærkt ind på banen og slår fast at denne kommune skal køre efter vores fælles regler, demokratisk vedtagne regler og ikke bare alles kamp mod alle. For den taber borgerne i det lange løb, ingen tvivl om det. Jeg savner samarbejdet med dem og jeg savner den rolle vi som borgere er tiltænkt i et demokratisk samfund. Til gengæld vil jeg gerne som borger tage et medansvar, men til det medansvar hører at jeg kender politikerne og kan give mit bidrag til vores demokratiske styre ved valget.

Meget kan man gøre ved os, og vi på Møn har fået så hatten passede og snakken om løsrivelse er noget man støder på på ugebasis, men at vi ikke må vide hvad vores politikere står for ville da godt nok være dråben. Alt i alt kan jeg ikke se andet, end at politikerne vil tage rigtig godt imod din demokratiske ledelinie!

Marie Hjort, Stege

Smid dem ud i vandet! v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadBeslutningen om megamøller ved Kostervig trækker i langdrag, og snart starter debatten om Lundby-møllerne. Som mange andre har jeg svært ved at forstå al det vind-møllebøvl. Det er jo en ren win – win situation. Alle tjener penge – vindmølleindustrien, investorerne, jordejerne og Danmark.

Det påstås, at møllerne på Møn skæmmer landskabet og skader turismen. Det tror jeg ikke. Borgmesterens ”parteigenosse” fra det sydlige udland vil sikkert dele visse politikeres dårlige smag og falde i svime over disse monumentale kæmpekolosser. Grønne mennesker frygter, at flagermus og andet kryb vil blive hugget til plukfisk af møllevingerne. Det kan ikke røre mig til tårer.

Andre siger, man kan blive syg af vindmøllestøj. Miljøstyrelsen siger, det er løgn, men her er der kun ansat ingeniører – ikke læger. Sundhedsstyrelsen udtaler, at negative helbredseffekter ikke kan udelukkes. Støjens skadelige virkninger er ikke videnskabeligt undersøgt. Samtidig har Miljøministeriet fastsat lempeligere støjkrav til vindmøller end til industri og landbrug.

Hovsa! Hvad var det? Er der virkelig tvivl om skadelige virkninger på mennesker? Hvorfor standser man så ikke vindmølleplanerne, indtil det klart kan konkluderes, at vindmøller ikke er skadelige? Selv den mindste tvivl må undersøges! Alt andet ville være umenneskeligt.

Hvis landspolitikerne ikke gør det, må kommunalpolitikerne råbe vagt i gevær. 73 % af befolkningen satser på havmøller og kun 7 % på landvindmøller. Effekten er større på det åbne hav, og Vordingborgs vindmøller – og mange flere – kan erstattes af en enkelt mølle på Kriegers Flak.

Hvorfor kan et flertal af kommunalbestyrelsen ikke fatte dette? Har fremtiden overhalet dem? Eller er de vildledt af stærke og dominerende vindfolk og store jordejere? I så fald bør de skiftes ud 19. november.

Vindenergi er godt, men hvis der er den mindste tvivl om skader på mennesker, skal møllerne ikke stå på land eller ved kysten.

Smid dem langt ud i vandet, hvor det rigtigt blæser!

Allan Huglstad

Niels Fog (K) anklager Vordingborgpolitikernes vogter for at bruge metoder, der “…hører hjemme i halvkorrupte diktaturer som Haiti eller i ikke fungerende stater som Grækenland”

SONY DSCJeg skal da lige love for, at de gamle politikere føler sig gået for nær, når bloggen her anmoder politikerne i kommunen om at tilkendegive deres holdninger til projekter, som borgerne finder er af stor betydning for deres liv og velfærd.

Nu sammenligner den konservative Niels Fog os med “halvkorrupte diktaturer”, ja, læs selv hvad Niels Fog skriver i en mail til os:

“Min demokratiopfattelse er at det I forsøger hører hjemme i halvkorrupte diktaturer som Haiti eller i ikke fungerende stater som Grækenland.”

Hr Fog, vi skriver år 2013, hvor den danske demokratimodel har udviklet sig til en styringsform, hvor holdninger og synspunkter brydes i åbenhed, og hvor der er tradition for, at det er argumenterne, der tæller.

Hvilken tidsalder befinder du dig i, siden du vil skjule dine holdninger over for dine vælgere? Det er vist længe siden, det har været en vindende strategi, at leve som: “Den der lever skjult, lever godt”. Du kan ikke skjule dig, Hr Fog – de gode gamle dage, hvor politikerne kunne bage deres rævekager i det skjulte, Hr Fog, er forbi.

Vågn op Hr Fog, det er vælgerne i Vordingborg Kommune, der er interesseret i dine holdninger – denne blog er blot mediet, der formidler dem.

Du skylder os en forklaring på, hvordan du kan beskylde os for at være halvkorrupte, ja i det hele tage sammenligne en blog med stater. Det er så langt ude i hampen, Hr Fog, at vi ikke en gang føler os smigret?

Lad os få en forklaring, Hr Fog?

Leif Jeberg

Kurt Johansen (A) føler sig truet af Vordingborgpolitikernes Vogter?

SONY DSCSom oplyst i går har vi sendt en personlig mail til hvert kommunalbestyrelsesmedlem for at høre om deres indstilling til de to meget vigtige projekter: “Vindmøller ved Kostervig” og “Shoppingcenter i Vordingborg”.

Vi mener, det er vigtigt, at vælgerne den 19. november bør kunne sætte deres kryds på et oplyst grundlag.

Og hvad vil være mere naturligt end at spørge politikerne selv om deres holdninger til projekterne – mente vi! Vi er da osse af den opfattelse, at enhver politiker med glæde vil oplyse sine vælgere om, hvor de står i så vigtige sager – som betyder så meget for kommunens borgere?

Men jeg skal da lige love for, at vi har taget fejl?

Her til morgen har vi fået et svar fra Kurt Johansen (A), der beskylder os for at true ham?

Han skriver bla i svaret til mig:

“Hvad der med sikkerhed ikke vil indgå i mine beslutninger, er slet skjulte trusler under dække af en undersøgelse til en hjemmeside eller facebook”

Jeg burde være overrasket over en sådan reaktion, men desværre er jeg det egentlig ikke, for det bekræfter min erfaring i, at der findes arrogante politikere, der er komplet ligeglade med deres vælgere.

Men det bekræfter mig osse i, at denne blog har sin eksistensberettigelse – at politikerne skal vogtes i deres forvaltning af det ansvar, vi vælgere har givet dem, at de altid blive husket på, at det er os vælgere, der er deres arbejdsgivere.

Et sådant arrogant svar giver virkelig energi til at gøre en forskel ved valget den 19. november ved at forsyne vælgerne med et reelt valggrundlag.

Leif Jeberg

Spørgsmål til politikerne i Vordingborg kommunalbestyrelse

Vordingborg-kommune-logoI dag den 2. marts 2013 har Allan Huglstad og jeg sendt nedenstående til hver enkelt politiker i kommunalbestyrelsen:

Til politikerne i Vordingborg kommunalbestyrelse!

cc redaktionerne på Sjællandske og TV2 Øst

 

Kære politiker,

Undertegnede er af flere blevet opfordret til at spørge til din holdning til to meget vigtige og omfattende projekter, som kommunen for tiden ønsker at gennemføre, eller er i færd med at undersøge mulighederne for at gennemføre.

Der er naturligvis tale om projekterne “Vindmøller ved Kostervig” og “Shoppingcenter i Vordingborg”. Projekterne, som er irreversible, har store konsekvenser for borgerne i kommunen – projekter, som ikke kan spoles tilbage i tid, når de er gennemført.

Vi mener derfor, at det er fair, at kommunens vælgere bliver oplyst om hver enkelt politikers standpunkt vedrørende disse to projekter.

Vi vil gerne yde denne informationsservice til vore læsere og vil derfor bede dig returnere denne mail med en besvarelse af disse spørgsmål:

  1. Siger du ja eller nej til “Vindmøller ved Kostervig”?
  2. Siger du ja eller nej til “Shoppingcenter i Vordingborg”?

Spørgsmålene bedes besvaret med JA eller NEJ, evt. VIL VENTE MED STILLINGTAGEN. Hvis du ikke svarer på disse spørgsmål, vil vi tolke dette som ” VIL VENTE MED STILLINGTAGEN “.

Torsdag den 14. marts 2013 vil vi offentliggøre resultatet af denne lille survey på:

Resultatet vil blive præsenteret således:

Politikere som siger JA til “Vindmøller ved Kostervig”
Navn Parti

 

Politikere som siger NEJ til “Vindmøller ved Kostervig”
Navn Parti

 

Politikere som siger VIL VENTE MED STILLINGTAGEN til “Vindmøller ved Kostervig”
Navn Parti

 

 

Politikere som siger JA til “Shoppingcenter i Vordingborg”
Navn Parti

 

Politikere som siger NEJ til “Shoppingcenter i Vordingborg”
Navn Parti

 

Politikere som siger VIL VENTE MED STILLINGTAGEN til “Shoppingcenter i Vordingborg”
Navn Parti

 

Vi anser ikke denne survey som et one shot. Vi vil gennem hele perioden frem til valget gentage disse spørgsmål til de politikere, som ikke har villet besvare spørgsmålene, samt til nye kandidater. Resultatet vil løbende blive offentliggjort, således at kommunens vælgere ved valget den 19. november kan sætte deres kryds på et informeret grundlag.

Vi ser frem til at modtage dit svar.

Med venlig hilsen

Allan Huglstad, Vordingborg og Leif Jeberg, Præstø

 

 

Mappedyr med kriseeliksir? v/ Marie Hjort, Stege

Kære John Kreiner

Du er bestemt ikke den eneste som gør modstand mod omlægningen af de mange små indtægtskilder i vores kommune til storinvestorer. Når du og andre går til kamp mod, at forære vores mange forgrenede levebrød til centraliserede pengemaskiner, så er det præcist samme kamp vi har med vindmøllerne i Kostervig. På Møn vil man smadre mange små turisterhverv og velfærd hos naboer og skatteborgere som vi lever af, for til gengæld at give over 80 millioner i tilskud til to godsejere.  Hvis der betales fuld skat af vindmølleparken vil det give max. en halv million kroner om året.

Som det ser ud nu, vil pengene tilfalde Frederiksberg Kommune. Vores kommune vil dog, som engangsbeløb, få  omkring 1.2 million, betalt af os selv via vores elregninger, som hold kæft penge. De penge er snart brugt til sagsbehandling og resten kan dække lidt af beløbet som skal bruges til klagebehandling i årevis. Altså et latterligt dårligt regnskab for vores kommune hvis man sammenligner med turismeindtægterne, og skatteindtægterne fra de familier som flytter væk fra området og dem som fremover fravælger Møn.

I vindmølleprojektet er vindmølleinvestoren kommunens eneste rådgiver. I indkøbscenterprojektet er det også investoren som rådgiver om den ”brilliante” idé. I vindmølleprojektet snakker S og SF om, at man vil overholde regelgrundlaget, og alligevel har investoren allerede tre gange fået lov til at forsøge at omgå regelgrundlaget.  Vi må åbenbart være så meget på gyngende grund i vores kommune, at vi her i en krisetid, er blevet helt frit vildt for gullaschbaroner med alskins gode ideer om millionfortjenester til sig selv.  I vindmølleprojektet har vi stået til rådighed med viden om hvorfor VVM arbejdet teknisk set ikke kan lade sig gøre og er spild af kommunens penge.  Kun ganske få politikere har indtil nu opsøgt den viden. Man undres…..

Med venlig hilsen

Marie Hjort

Stege

Vælgerne eller Vindmølleplanen? v/ Marie Hjort, Stege

Det undrer mig, at borgmesteren siger at vindmølleplanen moralsk forpligter politikerne til at stemme FOR vindmøller i Kostervig.

En vindmølleplan betyder ja til undersøgelse af nogle udvalgte områder. Intet andet. Da man vedtager vindmølleplanen, i marts 2011, beslutter man derved at 3 områder måske kan bruges til vindmøller. Man skriver også løbende, at de måske ikke kan, som f.eks. på side 30:

”Væsentlige påvirkninger af miljøet identificeret ved VVM redegørelser kan medføre et der ikke kan etableres vindmøller i de udlagte områder”.

Og det er jo dér vi er nu. Vigtig viden er kommet til forvaltningen, væsentlige påvirkninger er konstateret – og går ikke væk igen.

Spørgsmålet er også om politikerne overhovedet fik de rigtige oplysninger, og lovpligtige oplysninger, til at beslutte ud fra? Politikerne skulle allerede i vindmølleplanen have haft en gennemgang af miljøpåvirkningerne – en såkaldt MV – for hvert område. I stedet henviser forvaltningen til, at dén laver man senere i VVM´erne da kommunen er så stor (altså på trods af, at planen jo er kogt ned til 3 områder). Præcist dette gjorde Vejle Kommune også i deres plan nr. 29 – en plan som blev ugyldiggjort den 16, november 2012 af Natur- og Miljøklagenævnet netop af den grund (NoMO nr. 106).

Som plaster på såret gennemgår forvaltningen eksisterende miljøproblemer ved gamle møller andre steder i kommunen. Det siger sig selv, at det ikke giver et retvisende grundlag at beslutte noget ud fra.

Og som et plaster på såret i forhold til Miljøvurderingsloven (MV), laver man en, iøvrigt mangelfuld, opsamling. Man skriver:
”Denne miljøvurdering er derfor udformet som en opsamling til sikring af overholdelse af Miljøvurderingsloven for de punkter, som ikke er berørt i udarbejdelsen af planen”.

Vindmølleplanen er bestemt ikke en plan der forpligter til politisk ensretning – politikerne må faktisk gerne repræsentere deres vælgere.

Med venlig hilsen
Marie Hjort
4780 Stege