Demokratiets festdage, igen! v/ Bent Jørgensen, Møn

Print Friendly, PDF & Email

Som en del forhåbentlig husker, skrev jeg i januar om det næste møde  på Vestmøn, hvor Dialogudvalget af politikere og Vestmøn Lokalråd mødes på Damme Kro, nemlig torsdag d. 28 februar, kl.19, ingen tilmelding!–Jeg har nu gentaget mine spørgsmål i en mail til politikerne i Dialogudvalget, så de kan forberede sig lidt og nævner dem her i stikordsform. I Ugebladet for Møn d.26/1 står den fulde tekst, ligesom man også kan finde den på hjemmesiden: vordingborgpolitikernes-vogter.dk-

Det jeg spøger om er:

  • Prisen på nedrivningen af SFO-pavillonen ved Fanefjord Skolen, som skolen gerne havde beholdt. Derfra til
  • “Hvorfor må andre end skoleelever ikke køre med skolebusserne?” og
  • “Hvorfor skal hjemmeplejens personale møde på arbejde på Klintholm Centret på Østmøn, selv om deres arbejdsopgaver ligger på Vestmøn?”.

Så spørger jeg om,

  • hvorfor de 16 siders kommunale oplysninger ikke længere kan findes i Mønbogen? Og endelig spørger jeg
  • til de manglende svar fra kommunen, når folk søger godkendelse af bygningsændringer, efter de fik frit lejde i 2013, det er trods alt, et stykke tid siden.

Men kom og hør svarene fra politikerne og den altid gode og spændende debat, helst i hele salen og ikke den lyssky ved de små borde, hvor der puttes med det der brænder på.

Bent Jørgensen, Møn

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *