Et stk. KunsthalGLAS, tak! v/ Bent Jørgensen, Møn

Print Friendly, PDF & Email

Bebt-jorgensenTakket været invitation fra Støberihallernes Venner og Præstø Kunstforening, kunne 13 keramikere mødes i Støberihallerne i Præstø under markedet Fransk Forår, sidste weekend. Keramikerne havde slået deres boder op i den store hal, hvor det var spændende at se alsidigheden i den udstillede keramik, hvor ikke to boder lignede hinanden, et syn som en god part af de 50.000 besøgende i Præstø, fik glæde af.

Der er jo ingen tvivl om, at Støberihallerne, med haven ned til Tubæk Å, som et ekstra plus, rummer et stort potentiale for rustikke ad hoc arrangementer til fordel for Venneforeningen, eventuelt som udlejning, indtil ombygningen til glasmuseet starter, for hver en krone tæller. Det ville samtidig være med til at slå planerne om dette projekt, endnu mere fast i i folks bevidsthed, og gøre Adelgade 20 i Præstø, til en adresse som alle kender.

Til en start, kan man jo selv melde sig ind i Støberihallernes  Venner og dermed give mere liv til byen.Men stor tak til de to bestyrelser og øvrige slidere og sponsorer, der fik det hele til at køre, hjulpet godt på vej, af deres alternative kaffebod.

Bent Jørgensen, Møn

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *