For åbent tæppe v/ Bent Jørgensen, Møn

Print Friendly, PDF & Email

Så lykkedes det for Heino Hahn, DF, og resten af Socialudvalget, at få sat Vordingborg Kommune på landkortet. Statsminister-kandidaten Mette Frederiksen rejser nemlig rundt i landet med sin kommunalvalg-kampagne og bl.a. med historien om en kommunes spareforslag, ifølge hvilket de ældre kun må komme op af deres seng een gang om dagen, uden hun dog nævner kommunens navn, Men det sørger TV`s Detektorhold selvfølgelig for at opklare, så torsdag d. 24 august, på DR1, blev dette idiotiske paradeforslag, som det i virkeligheden er, vendt og drejet og Vordingborg Kommunes navn nævnt så tit, så alle blev klar over, at det nok ikke lige var i den kommune, man skulle nyde sit otium.

Så nu skal der trykkes containerfulde af smarte glittede pjecer om Vordingborg Kommunes lyksagligheder, for at viske indtrykket af en kommune, med en umenneskelig ældrepolitik, væk. Omvendt kunne man bede vore politikere, om at opføre sig lidt mere velovervejet, for eksempel ved at tie stille.

Bent Jørgensen, Møn

2 Responses to For åbent tæppe v/ Bent Jørgensen, Møn

  • Kaj Flinta says:

    Hej Kurt !

    Enig i, at det endte med PR-skrammer til Kommunen, Heino og Magnus Heuniche, som kom ordentlig på 'skideren' i DETEKTOR' Men Heino fik kr 8,5 mio til de gamle fra Staten. Er Heino bare smartere ? Mvh. Kaj

  • Kurt Johansen says:

    Kære Bent.

    Du tager altså munden for fuld, når du postulere at det var hele socialudvalget der stod bag Heino Hahns udmeldning. Hvis du læser referatet fra det famøse møde, vil du kunne læse at Brit Skovgård og Michael Larsen, begge soc.dem., ikke var med. Men ellers har du ret i at udtalelserne havde været bedst ved at blive oppe i hovedet på Heino Hahn DF.

    Med venlig hilsen 

    Kurt 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *