Glæd jer til aviser, engang! v/ Bent Jørgensen, Møn

Print Friendly, PDF & Email

Som nogen måske husker, skrev jeg her for en uges tid siden, om alle de daglige ulæste aviser på vores biblioteker, som man i stedet kunne dele ud på vores plejehjem eller stille i en kasse udenfor biblioteket hver dag, så folk kunne hente sig en avis, men kun én til hver!

Det har jeg så fået svar på fra Vordingborg Bibliotekerne, som skriver som følger:

" Med hensyn til aviser, så modtager vi dem også i denne periode, så man får mulighed for at læse aviserne fra lukkeperioden efterfølgende"

Men tænker selvfølgelig, om ikke vores kommune nærmest har en pligt til at orientere borgerne på alle mulige måder i en krisesituation, i stedet for, som her, at lade 5-10 forskellige daglige aviser ligge og samle bunker inde på hylderne i de aflåste biblioteker. Bunker som de færreste nok vil give sig i kast med når krisen engang er overstået, for på det tidspunkt har man fået mere end rigeligt af aviser, fyldte med corona. 

Bent Jørgensen, Møn

One Response to Glæd jer til aviser, engang! v/ Bent Jørgensen, Møn

  • jeberg says:

    Haha, hvor tåbelig en undskyldning for at personalet har noget at få tiden til at gå med – de, der nu må have vagten.

    Aviser tilhører gruppen af yderst let fordærvede varer. Hvem pokker gider læse en 1 dags gammel avis?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *