Hahn mod køkkener v/ Bent Jørgensen, Møn

Print Friendly, PDF & Email

Ældreministeriet har afsat 425 millioner til kommunerne, penge som de kan søge til at genoprette plejehjemmenes køkkener, Det har 70 af landets 98 kommuner benyttet sig af, så 18 tusind ældre nu kan glæde sig over varm mad, direkte fra deres eget køkken.

Men desværre har Vordingborg Kommune, ikke overraskende, sagt nej til at søge disse midler fra Ældreministeriet, hvilket blev forsvaret af udvalgsformand Heino Hahn i Regionalradioen, onsdag d.28 juli. Ifølge Heino Hahn, kan man ikke trække de 11 millioner ud af budgettet, som skulle være kommunens andel af financeringen. Det skal ses på baggrund af, at kommunen netop har afsat det dobbelte beløb, 22 millioner, til nye skraldespande i kommunen, bare som eksempel på, hvordan vore kommunalpolitikere prioriterer. Udover de 425 millioner, kan kommunerne også hæve til driften af plejehjemmenes køkkener af den såkaldte, årlige værdighedsmilliard, hvilket har fået flere kommuner, til at ansætte kokke.

Selv et forslag om, at lave en forsøgsordning på et par af plejehjemmene, gik Heino Hahn imod, for som han sagde, så kunne man jo ikke gøre forskel på plejehjemmene. Jeg ved ikke hvorfor vi i Vordingborg Kommune hele tiden skal gøre os uheldigt bemærket, Jeg vil skåne for eksempler, men der kan ikke herske tvivl om, at en kraftig udskiftning på byrådspladserne, vil være til gavn for os alle.

Bent Jørgensen, Møn

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *