Hundeskov eller unge 2. v/ Bent Jørgensen, Møn

Print Friendly, PDF & Email

Bebt-jorgensenI oktober, havde jeg et indlæg i Sydsjællands Tidende og Ugebladet for Møn, der handlede om kommunens mange nedrivninger af huse på Østmøn, efterladende tomme grunde som naboerne så kunne bruge som bålplads eller anden aktivitet, ifølge udmeldinger fra kommunen, en hundskov er allerede etableret på en 10.000 m2 stor grund, efter et nedrevet hus.

Min indvending var, at disse grunde kunne kommunen istedet sælge billigt til de unge mennesker, for hvem det nærmest er umuligt at komme ind på ejendomsmarkedet, med den førte kreditpolitik. Den løsning kunne i bedste fald give endnu mere dynamik til Østmøn, som vi, til eksempel, så i 70`erne på Vestmøn, hvor unge studerende, lærlinge og kunstnere købte faldefærdige huse, da der dengang ikke var statsstøtte til nedrivninger, og det vil jeg da påstå har været en fordel for Møn, for de unge fra dengang bor her endnu, og husene fra dengang kan man ikke genkende idag.

Men i et indlæg i ovennævnte blade,sidst d. 4. november i Ugebladet for Møn, har Keld Nielsen, Liselundvej, skrevet, at han er sikker på, at kommunen ville elske at mødes med de unge mennesker jeg skriver om, og derefter sælge dem de tomme grunde. Det ville da være dejligt, men jeg har blot ikke set noget forsøg fra kommunens side på, at sælge disse grunde. Og i bedste fald stadig med huset på, for nedrivningspengene må gerne istedet bruges til restaurering, men det har man vist glemt i kommunen. Adskillige af de huse vi så inden nedrivningen på Østmøn, var i noget bedre stand, end de huse der blev flyttet ind i, i 70`erne.

Men de træge politikere ser straks problemer hvis man sælger til folk, der ikke betaler en fed skat fra start, og det var vel også derfor, at man havde så travlt med at rive husene ned, så man ikke risikerede noget. Men tak til Keld Nielsen, for at holde liv i debatten, for er der noget vi trænger til i kommunen, så er det da, at få vores politikere ud af deres fastlagte spor, der ikke rigtig fører nogle vegne.

Og tilslut. Jeg ved hvad det betyder for en byfamilie, at komme ud og få en plet jord, med grønt græs og en blå himmel hele vejen rundt. Men jeg ved også, at det for mange er en umulig drøm.

Bent Jørgensen, Møn

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *