Hundeskov eller unge? v/ Bent Jørgensen, Møn

Print Friendly, PDF & Email

Bebt-jorgensenNærmest brutalt, har Vordingborg Kommunes politikere ført sig frem på Østmøn, først med deres borgerfjendske kloakering af Magleby, uden hensyn til at få deres egen fremfærd prøvet ved en retssag, men også ved deres nedrivning af 30 huse, systematisk opkøbt på tvangsauktioner, hvor lejere blev sat på gaden, uden at skele til lejeloven. Det sidste, har denne uges fødselar, tillykke!, nemlig Uffe Thorndal, Klintholm, så effektivt gjort opmærksom på, gennem sin optrevling af kommunens fremfærd i sine skrivelser, i lighed med andre sager han har behandlet, med den sædvanlige veloplagte, stædige grundighed, som politikerne har god grund til at frygte.

Men med hensyn til de 30 nedrevne huse, så ligger jo tilbage ligeså mange grunde, som til en rimelig pris kunne være et trækplaster, for lige så mange unge familier, der ville skabe sig en fremtid på Møn. Men det sker selvfølgelig ikke, for de grunde kan naboerne da bare bruge til grillplads, eller hvad de nu har lyst til, og på Nørrebyvej i Borre, er en 10.000 m2 stor grund, svarende til 10 villagrunde, efter et nedrevet hus, blevet overladt til naboerne til hundeskov.

Bent Jørgensen, Møn

One Response to Hundeskov eller unge? v/ Bent Jørgensen, Møn

  • Thomas Haugaard Jensen says:

    Hej Bent 

     

    I rækken af tåbelige forvrøvlede fejlagtige indlæg, tager dette sku prisen.

     

    Med hensyn til de nedrevne huse er de alle nøje udvalgt i samarbejde med beboerne i lokal området 

    De har alle været udbudt i fri handel før nedrivning og de er alle som udgangspunkt til salg stadig 

     

    Nogle er allerede solgt andre har borgerforening fået rådighed over mens de er ledige med en lang række spænende lokale initiativer til følge, hundeskov, beboerhus med tilbud såvel til unge som kulturelle tilbud af enhver art.

    Hundeskoven ligger ikke på Nørrebyvej 

     

    Vi er alle herude rigtigt glade for hvad der er sket i denne sag, stolte af lokalråd og borgerforening og rigtig glade for samarbejdet med kommunen som danner forbilled for resten af kommunen 

    Borgernært samarbejde når det er bedst.

    Bent du undersøger ikke sagerne du skriver om, du løber med rygter som en anden sladderkælling og der kommer aldriget eneste konstruktivt forslag fra din side 

     

    Hvis vi herude på østmøn får brug for din hjælp skal vi nok sige til og derudover er du velkommen til at komme og se de mange ting vi har gang i 

     

    Vh

     

     

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *