Hvem siger stop? v/ Bent Jørgensen, Møn

Print Friendly, PDF & Email

Borgmester Mikael Smed står nu frimodigt frem og vil bruge 125 millioner på et nyt rådhus i Vordingborg. Det skal knytte sig til den allerede nyopførte bygning, over for det gamle rådhus. Men udover et pengespild af dimensioner, på et tidspunkt hvor kommunen er udsat for sparekrav, som vil ramme borgerne alle steder hvor de færdes, så er den allerede opførte nybygning, det bedste argument for ikke at bygge videre på den, for sjældent har Vordingborg fået en ringere gave, end denne udartede version af arkitekturretningen Brutalisme, en bygning der kun kan ses som et koldt magtsymbol, den blinde magt, udøvet af en kommunalbestyrelse der får et stort nyt rådhus, til at spejle deres storhed i, slet ikke til at sige nej til. Men hvem siger stop når politikerne går over gevind?

“Det gider jeg ikke diskutere. Er der flere spørgsmål?” svarer borgmester Mikael Smed, da redaktøren fra Sydsjællands Tidende , spørger ind til, at afskaffelse af kommunal information i aviserne nu afløses af internettet,.

Men idet hele taget er buketten af besparelser, som kommunalbestyrelsen netop har vedtaget, en latterlig buket, set i forhold til de sparede beløb, men hver især ting der alligevel rammer, for nu er det slut med juletræer på torvene, blomster i gaderne, bogbussen ryger, det eneste vi ser til kommunen herude, samlingspunkt i landsbyerne, hvoraf flere landsbyer allerede har mistet den, så udlånstallet selvfølgelig er faldet, for sådan arbejder en “klog” administration, der hele tiden skal finde spareforslag der ikke rammer indendørs, men desværre mister skolerne også bogbussen, her er antallet af brugere ellers højt.

Internet i stedet for kommunal information i aviserne bør nævnes igen, mere brugerbetaling på plejehjemmene og i skoleklubber, og så skal der selvfølgelig lukkes et par toiletter, så der må stadig være nogle tilbage.

Det hele kunne have været klaret, med en direktørløn mindre i administrationen, men sådan spiller klaveret ikke i Vordingborg, hvor man i stedet hæver vindebroen og hygger sig i Byrådssalen, fjernt fra alt generende larm.

Bent Jørgensen, Møn

2 Responses to Hvem siger stop? v/ Bent Jørgensen, Møn

  • jeberg says:

    Jeg havde ellers fået et rigtigt godt indtryk af vores nye borgmester, Mikael Smed. Men med denne tåbelige centraliseringsbeslutning må jeg desvære konstatere, at jeg har været meget naiv i min tro på en socialdemokratisk borgmester?

    Borgmester Mikael Smed slægter den gamle uduelige borgmester Holmer på, som med djævlens vold og magt forsøgte at presse et shoppingcenter igennem i centrum af Vordingborg – et shoppingcenter som faktisk var en trojansk hest, der skulle smugle et nyt rådhus ind af bagvejen. Forsøget lykkedes heldigvis ikke, fordi vi var mange, der kæmpede imod.

    Flertallet i byrådet begrunder bla det nye rådhus med, at så kan der blive plads til, at foreningerne i Stege og Præstø kan afholde deres aktiviteter i Vordingborg.

    Ærlig talt, der burde være grænser for, hvor ubegavet vores politikere kan lede vores kommune. Hvad foregår der inde i hovedet på dem, hvis de tror, at vi i Stege og Præstø kunne finde på at lægge vores aktiviteter i Vordingborg?

    Vores nye socialdemokratiske statsminister forsøger at slå sig op på, at landets administration skal decentraliseres, men det er tilsyneladende ikke en politik, der deles af de små magtsyge lokale socialdemokrater og deres blinde følgere.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *