Kære kommune – kast Lindholm over på EUs banehalvdel v/ Marie Hjort, Stege

Print Friendly, PDF & Email

Allerede dette forår bliver det enormt vigtigt at doférne og kommunen samarbejder om hurtigt at få planlagt de massive fugletællinger og optegnelser af strandeng som er nødvendig dokumentation på Lindholm. Der kommer et slagsmål om der er fugle derude, hvilke fugle, om der er strandeng, hvor meget strandeng osv.

Vi må og skal selv kunne dokumentere, at der er konsekvenser for natura området hvis man laver udrejsecenter Lindholm. Staten vil gøre hvad de kan for at nedtone havterne og strandeng, klyde og de andre fugle. Staten vil gøre hvad den kan for at undgå at komme i den situation at der skal laves en konsekvensvurdering efter Habitatdirektivet. I en konsekvensvurdering er der omvendt bevisbyrde, så staten skal dokumentere at Lindholm projektet ikke påvirker (det som vi juridisk skal opfatte som et stykke EU land med EU´s fugle og EU natur og 100% underlagt EU´s regelsæt).

Og det gradbøjes ikke let hos EU og det skal vi være glade for. Vi skal derfor dels arbejde målrettet for at få en konsekvensvurdering og får vi den skal vi være rustet til slagsmålet hvor staten vil forsøge at bruge undtagelsesreglerne.

Lige kort om reglerne:

(- dét som DOF manden sagde på mødet den 24.1.2019 at han ville vende tilbage om…..)

Der er ynglende Havterner på Lindholm og der er fredet strandeng. Havternen og strandengen er på ”udpegningsgrundlaget”. Det område, hvor Lindholm ligger, er beskyttet af EU fordi området skal beskytte dyrene/naturtyperne som er nævnt på udpegningsgrundlaget. Det er udpegningsgrundlaget som er det vigtige, ikke området i sig selv.

Ud for Havternen står et Y i parentes fordi den er ynglefugl i området/områderne. Dof manden nævnte lige at den var jordrugende. Det er vigtigt fordi ræve kan tage dens æg, øer og holme (Lind-holm) er nævnt som noget man skal beskytte ekstra mht. havternens muligheder for at yngle. Ræve med videre vil typisk være nævnt som prædatorer, altså alt som i princippet kan ødelægge reder eller forstyrre yngleforholdene. Det kan være os som er prædatorer hvis vi går en tur eller sejler hvor vi ikke må mv.

Er der chance for at man laver et projekt som kan påvirke noget fra udpegningsgrundlaget er der pligt til i første omgang at vurdere om det er væsentligt.

Det vil højst sandsynligt vise sig objektivt umuligt at sige at 100 mennesker som går rundt på 4 hektar dag ud og dag ind og med tilhørende en masse bygninger som skal opføres, vedligeholdes, driftes mv. ikke vil være væsentligt for fugle som i dag ser en forsker inde i en bygning en gang i mellem. Miljøministeren ha allerede været ude med ”at Lindholm ikke er en øde ø” og at DTU allerede er der. Det gør han på bagkant af én af to miljøprofessorer vi har i DK med forstand på det her nemlig miljøprofessor Ellen Magrethe Basse (den anden som kan reglerne er Peter Pagh og ham bør kommunen efter min mening skynde sig at hyre før staten gør det) som udtalte sig i Berlingske om at det var en vurderingssag om Lindholm ville blive ændret anvendelse fra DTU til Udrejsecenter. Det ved vi så i dag at Lindholm bliver. Hvis man ikke kategorisk kan afvise at projektet har en betydning for udpegningsgrundlageti væsentlighedsvurderingen, så skal man lave en konsekvensvurdering. Og det er en rimelig skrapsak med en del regler, krav og fælder. Det var det som nedlagde Kostervigmøllerne.

En konsekvensvurdering skal afvise at der vil ske skade på udpegningsgrundlaget på det/de berørte naturaområder. I vores sag vil det sige ynglende havterner på Lindholm og den særlige type natur som Strandeng. Hvis man kan finde andre arter af fugle som befinder sig på Lindholm og som er på udpegningsgrundlaget og hvor man ikke kan afvise de kan påvirkes, så skal konsekvenserne også undersøges for dem. Bevisbyrden for om fugle og strandeng komme til skade ved udrejsecenterplanerne er statens. Det er en omvendt bevisbyrde i forhold til f.eks. VVM og miljøvurderingsrapporter. Ved tvivl om udfaldet for naturaområdet så skal forsigtighedsprincippet gælde. Altså at projektet ikke kan lade sig gøre.

Så på bedste tilgængelige videnskabelige måde og med bedste viden overhovedet og med en metode (fugletælling med objektive krav til hvad som tælles og hvornår mv.) og uden den mindste tvivl skal konsekvensvurderingen dokumentere at der ikke sker skade. Det skal den gøre for hver enkelt dyreart på udpegningsgrundlaget hvis der måske kan være en påvirkning.

Konsekvensvurderingen skal bevise, at målet med naturområdet (om at komme frem til gunstig bevaringsstatus for dyrearterne på udpegningsgrundlaget) ikke hindres. Det er her at natura 2000 handleplanen kommer ind i billedet. I den kan for eksempel stå at et yngleområder for en eller anden fugleart skal sikres og være stigende i areal for at man kan nå frem til gunstig bevaringsstatus.

Står der i natura2000 handleplanen, at det er en forudsætning for den gunstige bevaringsstatus at uforstyrrede yngleområder ikke forstyrres, så er projektplanen skadelig hvis den modsiger dette. Konsekvensvurderingen skal afvise skade for hver af de beskyttede dyrearter på lokalt niveau. Man kan heller ikke bare skrive at arten er i fremgang i Danmark eller Europa og så forvente at vi godt må slå nogle ihjel i det lokale område. Dette er der fine domme på og det europæiske argument er, at man ikke kan bevilge sig selv en vis drabsmængde og så blot håbe på at de andre regioner ikke gør det samme. Hvert projekt er ansvarlig for hver sin bid (lokalt natura2000 område) af vores fælles dyreliv. Man ser ret tit henvisning til at dyrene nok overlever i et andet område eller at bestanden er i fremgang i et andet område, men det må de altså ikke.

Beskyttelsen kan kun helt undtagelsesvist fraviges, hvis der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, og hvor der ikke findes alternativer (som f.eks. kunne være de 80 tomme asylcentre eller manglende begrundelse for brug af Lindholm eller af mere hegn der andre steder mv.). Projekter og planer, der vil forsøge at bruge undtagelsesbestemmelsen, skal i udgangspunktet være af national karakter – som Lindholm så også er.

Fugletællinger bør kommunen derfor stå for, både for at kende resultatet men som det ses af reglerne, så vil staten være interesseret i at der ikke er et en sammenhæng mellem udpegningsgrundlaget og Lindholm byggeplanerne. Kommunen bør lave tællinger af fugle mv. allerede nu dette forår, fordi der er krav til validiteten fra EU reglernes side. Kommer vi om et år eller to med kun een sæson hvor f.eks. havternen har ynglet på øen er det måske ikke nok og staten vil sige de allerede har deres egen observationer på det tidspunkt. Som vi hørte på mødet er der huller i suppen i årene hvor man ved havternen har ynglet på Lindholm og det skal der helst ikke være. Det giver desværre muligheder for en perlerække af modargumenter og bagdøre.

Og endelig vil jeg foreslå at kommunen afsætter midler til at hyre flagermus ekspert Hans Baagøe som kan observere og dokumentere Bredøret flagermus på øen. Flagermusen er natura beskyttet, den er ekstrem sjælden, den er dansk ansvarsart og på de rigtigste af de rigtigste bilag i lovene, flagermus har en anden og skrappere lovgivning end fuglene og ikke eet eneste eksemplar må komme til skade. Det som også taler ofr at inddrage den i krigen er at den er territorial og derfor kan man ikke havne i den suppe af sætninger som hedder: ”jow der er tab, men bestanden overlever og den økologiske funktionalitet er opretholdt”. Det som er med Bredøret flagermus er også, at kommunen har ”valgt” ikke at opføre et vindmølleprojekt til 82 millioner, lige overfor Lindholm, alene for at respektere at området er et af flagermusen sidste levesteder i Danmark.

Marie Hjort, Stege

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *