Lægevagt leger skjul v/ Bent Jørgensen, Møn

Print Friendly, PDF & Email

"Kør ikke forbi, når du kører forbi Sankelmarksvej 10", skrev jeg som overskrift på et læserbrev, for nogle år siden.

Men ved et nyligt besøg hos Lægevagten i Vordingborg, opdagede vi, at der stadig er risiko for at køre forbi, da der ikke er placeret noget husnummer 10 ud til Sankelmarksvej på det sted, hvor en sidevej fører ind til bygningen med Lægevagten.

Ankommet i dagslys har første gangs besøgende forhåbentlig god tid, til at køre op og ned af Sankelmarksvej, for at lede efter nr 10, inden man finder ud af den skjulte beliggenhed på sidevejen.

Men al den stund, at det handler om Lægevagten, så vil en del ankomme i hast, måske i panik, og er det dertil aften eller nat, så virker denne udelukkelse af et husnummer uforsvarligt. Det er kommunen der er ansvarlig for nøjagtige adresser bl.a. på de lokale institutioner, ifølge vejledningen på netsiden "Danmarks Adresser", hvor man kan læse følgende til indledning:

" I det daglige er gode adresser bare praktiske, i en ulykkessituation kan en præcis og synlig adresse derimod være helt afgørende for om hjælpen når frem hurtigt nok".

Bent Jørgensen, Møn

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *