NEJ til Lindholm-planer! v/ Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

Print Friendly, PDF & Email

Jeg bor i et hus ved stranden i Kalvehave ”down-town” med udsigt over Ulvsund til Lindholm ca. 200 meter fra, hvor Lindholm-færgen lægger til kaj hver dag året rundt. I Kalvehave-området på Sjællandsiden, som er et meget idyllisk og fredeligt område, bor der ca. 2.200 gode borgere, og hele området summer af liv i sommerhalvåret. Ikke mindst fordi der er en stor lystbådehavn/ marina tæt på Lindholm-færgen, Brugsen, ”Iskutteren”, ”Den Gule Stald” mv. og desuden er der mange sommerhuse i Kalvehave i tillæg til de mange helårsboliger.

Vi gode Kalvehave-borgere, som i forvejen har været udsat for en meningsløs skolelukning i 2012, ønsker IKKE under nogen omstændigheder, at man flytter problemet med udviste kriminelle, utrygskabende asylansøgere og udlandskrigere m.fl. fra Jylland og her til vores skønne område. Og endda helt uden nogen form for offentlig høring/ mulighed for indsigelser. Tværtimod synes vi, at DTU/ staten skal beholde de mange gode vidensarbejdspladser (dyrlæger, forskere m.fl.) på Lindholm i stedet for hovedløst at centralisere/ indflytte dem til København. Det er en politisk og utilgivelig SKANDALE efter min mening. Vi her i Kalvehave/ Vordingborg kommune har hårdt brug for disse vidensarbejdspladser! For få år siden ombyggede man forskningsfaciliteterne på Lindholm for ca. 100 mio. skattekroner, og det blev for ca. 10 år siden estimeret af eksperter, at en flytning af disse faciliteter fra Lindholm ville koste mindst 300 mio. skattekroner. Det er derfor unødig omkostningskrævende og helt meningsløst at flytte faciliteterne fra Lindholm og ombygge bygningerne igen – i tillæg til forventede store løbende driftsudgifter, som også skal betales af skatteyderne.

I øvrigt går hovedvej 59 gennem Kalvehave by, og der er store Movia-busser flere gange i timen dagligt til både Stege, Vordingborg, Præstø/ Lundby og andre mindre byer i området. Dvs. de uønskede kriminelle asylansøgere kunne derfor nemt komme fra Kalvehave til bl.a. Vordingborg, Stege og Præstø og skabe utryghed disse ellers hyggelige steder ud over Kalvehave-området.

Jeg (49 år) ville i øvrigt nemt kunne svømme til og fra Lindholm fra Kalvehave – både i dagslys og mørke – og stort set hver vinter er der til tider gangbar is på vandet hele vejen mellem Lindholm, Sjælland og Møn/ Nyord.

Folketingspolitikerne må finde en bedre og meget billigere løsning, som IKKE involverer Lindholm og Kalvehave/Vordingborg-området. Det er symbolpolitik af værste skuffe og spild af skattekroner. En politisk SKANDALE efter min mening !

Venlig hilsen

Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

4 Responses to NEJ til Lindholm-planer! v/ Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

  • jeberg says:

    Kalvehave Havn vil med sikkerhed miste gæstesejlere – omkring 3.000 gæstebåde med familie pr år. Tabte indtægter til havnen på mere en 1 mio kr/år, Hertil kommer handel i byen.

    Som sejler tager vi altid et par dages ophold i Kalvehave havn, når vi har lagt ruten syd om Sjælland.

    Jeg kan garantere, at jeg – og mange med mig – ikke kunne drømme om, at lægge min båd i Kalvehave, hvis dette syge og udemokratiske projekt bliver implementeret.

    Men vi taler ikke bare om gæstesejlere, men tillige om fastlæggere. Jeg kan ikke forestille mig, at der er mange, som vil leje en fast havneplads i Kalvehave fremover, og det er meget sørgeligt. Der er mange som jeg, der er flyttet til det dejlige (tidligere!) sydsjælland netop fordi, der findes så dejlige havne her i smuk natur.

    Hvis dette var sket i Præstø, ville det have betydet, at jeg ville flytte.

    Farvel til turisme i Kalvehave – goddag til et dejligt sted i belejring af stærkt kriminelle og masser af politi – hvis politikerne ellers gør som de siger 🙂

  • Marie Hjort says:

    Lindholm ligger langt mere centralt for udviste på tålt ophold end Kærshovedgård. Det blier nemmere at komme til større byer. Ifølge rejseplanen kan man komme hurtigere til nedenstående byer fra Lindholm end man kan komme til Bording fra Kærshovedgård:

    Det tager 1 time og 57 minutter at komme fra Kærshovedgård til Bording og nogle tidspunkter kan det tage op til 2 timer 15 min. MEN det tager kun:

    ! time og 10 min. + 20 min. færge at komme til Næstved som er f.eks. Abdallas gamle voldtægtsområde

    38 min. +20 min færge at komme til Vordingborg

    26 min. + 20 min. færge at komme til Stege

    1 time og 46 min. + 20 min færge at komme til Skælskør

    1 time og 16 min. + 20 min færge at komme til Nykøbing Falster

    1 time og 40 min. + 20 min færge at komme til Præstø

    Har en kriminel en bil holdende i Kalvehave så er det også hurtigere at komme til København end til Bording fra Kærshovedgård.

    Man må spørge sig selv om det at kalde Lindholm en ø – eller en øde ø ligefrem – ikke er symbolpolitik af værste skuffe.

    Det bekymrer mig iøvrigt at de busforbindelser vi har tilbage i vores område kun eksisterer på grund af skolebørn. Det vil sige at når en udvist på tålt ophold skal til Vordingborg eller Stege så vil det være i en bus fyldt med letpåvirkelige unge mennesker. Man kan spørge sig selv om det er der vi skal placere narkohandlere, voldtægtsforbrydere og folk som er for fare for den danske stat fordi deres sympati og virke er at fremme og rekrutere til terrorbevægelser?

    Det har været argumenteret at nu kan Bording få en bedre integration fordi der nu kun er ikke kriminelle gående rundt i deres gader. Men vi vil jo få et mix her af de migranter og asylansøgere som bor her og kommer til vores område og så dybt kriminelle og farlige udlændinge som er fra Lindholm. Er vi så meget mere synske at vi godt kan skelne mellem det ene og det andet end dem i Bording? Jegh har godt nok et problem med at begynde at fortælle mine børn at den og den er skide farlige og hvis de ser sådan ud så går du ud af bussen. Regeringen siger de er farlige at have gående rundt i Danmark, skal jeg  fortie det for mine børn for integrationens skyld overfor alle de andre fremmede? De havde et problem med alt ovenstående i Bording – hvorfor skulle problemet være anderledes i vores område når ingredienserne er de samme. Færgedriften er det eneste som adskiller os fra Bording og lur mig om ikke EU lynhurtigt gør den både gratis og i timedrift.

    Lindholm tanken er og bliver uigennemtænkt. Det er symbolpolitik, dyrt, dumt og meget farligt for færgepersonale, politi og vagter på øen, for turister og for os alle.

     

  • Anette Ferdinand says:

    Jeg er ærlig talt mere optaget af det forfærdelige i, at vores landspolitikere nu vil lave interneringslejr på en ø. Det er for lavt at beskæftige sig med, om der vil blive hugget nogle ting fra lystbådehavnene. Det klarer vores egne borgere ganske fint selv.

    Men vi løser ingen problemer ved at lade bestemte borgere isolere og låse inde på en ø. Og jeg kan slet ikke følge dig i, at man skal fjerne alt, der kan afstedkomme nogle tanker om et ganske besværligt liv for flygtninge, statsløse, afviste asylsøgere og andre udviste mm, fra dit åsyn.

    Det er meget u- dansk, det som er ved at ske. 

     

  • jeberg says:

    Joachim, Du glemte lige at nævne, at de store værdier, som bådene i Kalvehave Havn repræsenterer, nu bliver et tagselvbord, og det samme vil osse kunde gælde for de øvrige store havne især i Stege, Præstø og Vordingborg 😡

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *