Radikale Venstre – kan vi få et klart svar?

Print Friendly, PDF & Email

BirgitteSteenJoergensen-radikalBirgitte Steen Jørgensen, medl. af kommunalbestyrelsen, Radikale Venstre udtaler den 22. februar i Sjællandske, at Radikale Venstre ikke vil bygge ny musikskole og nyt bibliotek i Vordingborg by. Men kære Birgitte Steen Jørgensen, det er jo et helt Shoppingcenter, der nu sættes i udbud – så vidt vi borgere indtil nu har kunnet få oplysning om?

Hvor er det dog typisk, at de radikale aldrig kan give et klart svar på noget som helst. Men så må vi vælgere jo gætte os frem til jeres stilling?

En analyse af din udtalelse må vel derfor se således ud:

  1. Et Shoppingcenter er sat i udbud
  2. Tilbudsgrundlaget omfatter et rådhus, en ny musikskole og nyt bibliotek, samt et stort butikscenter
  3. De radikale kan ikke gå ind for en ny musikskole og nyt bibliotek, som du skriver
  4. De radikale har stemt for, at Shoppingcentret skal i udbud

Konklusion

De radikale går ind for et Shoppingcenter med et nyt rådhus!

Hvorfor skal vi vælgere altid gennem en længere akademisk analyse for at finde ud af, hvad de radikale mener?

Vælgere i Vordingborg Kommune, de radikale går ind for et Shoppingcenter i Vordingborg by, og går derfor osse ind for en skævvridning af kommunen på bekostning af Stege og Præstø.

Husk det ved valget den 19. november!

Leif Jeberg

2 Responses to Radikale Venstre – kan vi få et klart svar?

  • jeberg says:

    Kære Birgitte Steen Jørgensen,

    Nej dit indlæg er på ingen måde meget klart, eftersom en musikskole og et bibliotek er en integreret del af udbudsforretningen for Shoppingcentret – korriger mig gerne, hvis jeg er galt informeret?

    Du og de radikale vil altså ikke stå frem og give dine vælgere klar besked om, hvorvidt du og de radikale går ind for et Shoppingcenter eller ej.

    Og dermed er du og dit parti sat i bås med Holmer, som udtaler, at vi vil vente og se, om investorerne mener, at de kan forrente en investering i et Shoppingcenter?

    Og dermed må vi konstaterer, at også de radikale politikere er holdningsløse og overlader Præstø og Steges skæbne til private investores personlige profithensyn.

    Så igen kære Birgitte Steen Jørgensen: Er du og dit parti for eller imod et Shoppingcenter i Vordingborg by: Ja eller nej?

    Leif Jeberg

  • jeberg says:

    Birgitte Steen Jørgensen har kommenteret dette indlæg. Hun skriver i en personlig mail til mig:

    Kære Leif Jeberg

    Jeg mener mit indlæg er meget klart.

    Da der var afstemning i økonomiudvalget om musikskole og bibliotek skulle med, stemte jeg nej.

    Som jeg skriver i indlægget er vi alle bundet af budgetforliget til at undersøge butikscenter/ rådhusbyggeri. Derfor afventer jeg denne proces

    Mvh. Birgitte Steen Jørgensen
    Sendt fra min iPad

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *