Søg et parti?

Algade

Skadelig trafikomlægning i Vordingborg v/ Bo Brebøl, Kandidat for Borgerlisten i Vordingborg – liste Å

lyt-til-osDet planlagte vejgennembrud fra Næstvedvej/Algade til Valdemarsgade er ikke til gavn for Vordingborg.

Voldsomme trafikomlægninger i en historisk bykerne er ikke længere god skik. I mange andre byer har man fortrudt tidligere tiders ødelæggende vejgennembrud. Omlægningen af trafikken fra handelsstrøget Algade til et baggårdscenter, som er blevet skrottet efter intens kritik, tyder på, at den snart afgående kommunalbestyrelse forsøger at give planerne om et rådhus- og forretningscenter bag Algade nyt liv. Til det vil de bruge 40 mio. kr. Det vil skade den rest af handel, der er tilbage i Algade, og det vil ødelægge sammenhængen i den historiske bykerne.

Der er ikke behov for vejgennembruddet, fordi Brovejen allerede eksisterer som omfartsvej. Det vil være mere fremsynet og mindre ødelæggende at bruge pengene på at forbedre adgangen via Københavnsvej og eventuelt senere ved kasernen og ved den nye Masnedsundbro.

Der er ingen grund til at demonstrere magtens arrogance. Lyt i stedet til borgerne!

Venlig hilsen

Bo Brebøl
Kandidat for Borgerlisten i Vordingborg – liste Å

vordingborg-kommune-borgerliste

Stop kommunalt hærværk og CO2 udslip! v/ Allan Huglstad, kandidat for Borgerlisten i Vordingborg

lyt-til-osBorgerlistens Vordingborg Afdeling har vedtaget følgende resolution til den kommende kommunalbestyrelse:

1. Fjern ”skildpadderne” i den østlige Algade ved indkørslen fra Nyråd. Det er kommunalt hærværk mod mennesker og biler! Hvis nødvendigt – men kun hvis nødvendigt – kan de erstattes med almindelige bil- og menneskevenlige chikaner.

”Skildpadderne” skal fjernes i januar 2014 som den første handling af den nyvalgte kommunalbestyrelse for at vise, at man lytter til borgerne!

2. Stop omlægningen af Næstvedvej til Valdemarsgade tværs gennem haver og villaer. Med stigende budgetunderskud og behov for renovering af skoler og veje har vi ikke råd til nye vejanlæg, ekspropriationer og nyt rådhus. Trafikken på Valdemarsgade er i forvejen alt for høj, og den lille rundkørsel ved dagligvarebutikkerne er overbelastet og farlig for bløde trafikanter.

3. Stands det kommunale CO2 udslip! På Ore må bilisterne hvert år køre omveje på tusindvis af ekstra km, fordi kommunen har nægtet at bidrage med lidt grus til Rosenfeldts vejnet. I Østbyen må man køre omveje, dels for at undgå ”skildpadderne”, dels fordi Møllevej er lukket. Det er større udslip, end megamøllerne i Kostervig kan spare os for!

Vil du vide mere, gå til Borgerlistens hjemmeside her…

Allan Huglstad, Vordingborg

vordingborg-kommune-borgerliste

En god kommunal uge v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

I sidste uge var det en positiv oplevelse at være borger i Vordingborg Kommune.

Højdepunkterne var et rent overflødighedshorn af aktiviteter i forbindelse med kulturnatten og et borgermøde om erhvervsudvikling, hvor der ikke blev råbt, men lyttet. At der stadig er enkelte politikere, der kun kan argumentere ud fra ”det kan vi ikke” i forskellige afskygninger, må vi nok leve med lidt endnu.

Blandt de gode nyheder var EU-tilskud til en citymanager til gavn for udviklingen i de 3 købstæder samt beslutningen om fast TV-dækning af byrådsmøderne, som forhåbentlig kan styrke interessen for kommunalpolitik. Hvis det også kan få borgmesteren til at finde en god frisør, ville det være en kærkommen bonuseffekt. Også nyheden om fibernet-pilotprojektet i Magleby skaber håb for beboere og erhvervsliv på Østmøn.

Midt i det hele bugner det kommende møde i Økonomiudvalget med gode forslag, der viser, at man kommer langt med dialog, og at alle kan være vindere. Algadeprojektet med gå- og sivegader er et skoleeksempel på kompromis, som (næsten) alle kan være tilfredse med. Det samme gælder forslagene om politik for frivillige og den reviderede nærdemokratimodel.

Forslaget om udbygning af Vesthavnen giver også anledning til optimisme. Her er både god rentabilitet og mulighed for flere firmaer og arbejdspladser. At ideen er nøjagtig 75 år gammel og for længst burde have været ført ud i livet, er en anden ting. Ting Tager Tid – også i Vordingborg. Det er også glædeligt – også for byggefagene – at man nu har lagt bycentret bag sig og går i gang med planlægningen af den kommunale administrationsbygning på Rådhusgrunden og nedrivning af den gamle. Samtidig bevares den kommunale administration i Præstø og Stege, som i bycenterplanen var på nippet til at blive nedlagt. Også købstadsprojektet, der skal udvikle de 3 byers potentiale for bosætning og turisme er på dagsordenen.

Som prikken over i’et har en administrationsanalyse fastslået, at der er et rimeligt lavt ressourceforbrug i kommunen.

Alt i alt en god uge!

Allan Huglstad, Vordingborg

Vi er alle tabere! v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadEndelig sluttede kampen om Vordingborgs bycenter.

Folkefronten (socialdemokrater, SF og konservative) kastede håndklædet i ringen. Man ville ikke bruge flere skattekroner, lød den officielle forklaring. Det ville nu have været mere hæderligt, hvis man havde stoppet planerne med argumentet om ikke at ødelægge handelslivet i de 3 købstæder.

Taberne er naturligvis folkefronten. Ikke så meget Socialdemokratiet og SF, hvis interesse for handelens folk kan være på et lille sted, og som da heller ikke har mange vælgere blandt disse. Den største taber er de konservative, hvor især Niels Fog ved sidste valg scorede mange stemmer fra de handlende. Disse stemmer er for længst væk, og man kan kun beklage, at Fog og Søren Nybo ikke genopstiller, så de kunne modtage vælgernes dom.

Men vi er alle tabere. Vi modstandere har brugt kræfter, der kunne have været anvendt til mere givtige formål. Skatteyderne har måttet se deres penge rulle til konsulenter og sagsbehandling, og de handlende har stået i stampe, mens butiksdøden bredte sig. Alle må vi kræve, at der nu ryddes grundigt op efter denne fadæse. Nu må energien koncentreres om at udvikle de 3 handelsbyer – og da især det skrantende Algade.

Politikerne har forhåbentligt også lært noget. Min erfaring peger på 3 områder, som burde være læringsgrundlag for kommende sager: analyse, sagsbehandling og nærdemokrati.

Med analyse menes byrådets egen uafhængige og uvildige analyse, der dels kan bygges på konsulentbistand, dels på administrationens sagsbehandling. Med sidstnævnte forstås en neutral sagsbehandling, der ikke præges af flertallets forudfattede meninger, men hviler på eksakte fordele og ulemper, som byrådet kan vægte og veje, inden beslutning træffes. Med nærdemokrati menes kommunikation og dialog med borgerne, tid til høringer og borgermøder. Og vel at mærke at man lytter til borgerne, især organisationer, foreninger og lokalråd, og ikke afviser dem med politikerdikterede embedsmandssvar.

Hvis politikerne har draget denne læring, er der grund til optimisme, og jeg kan tilslutte mig slagordet ”fremad i fællesskab”. Hvis ikke, fortsætter vi med ”hoved under armen”.

Allan Huglstad, Vordingborg

En god uge v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadUgen startede med den gode nyhed, at Lindholm bevares endnu 3 år.

Straks tog socialdemokratiets borgmesterkandidat – ”fremad i fællesskab” – al æren. Alligevel skal han roses – og da især, hvis han redder endnu flere arbejdspladser ved at sige nej til Vordingborgs bycenter.

Vordingborg Handelsforening fik ny bestyrelse, og nu venter vi spændt på nye initiativer. Foreløbig må vi håbe, at der lyttes til deres bøn om fortsat trafik på Algade. I mellemtiden burde den nye bestyrelse alliere sig med det nye Vordingborg Lokalråd. Så vil slagordet ”Algade for alle” få mere gennemslagskraft.

Borgmesterens uheldige køkkenbesøg blev udsonet med en kryptisk aftale, men ellers blev der ikke ændret ved kommunens erhvervsimage. Dette blev understreget af et skilt på Københavnsvej med venstresving forbudt ind til Kvickly. Argumentet var et nærliggende kryds, men dette gælder åbenbart ikke for Netto på Marienbergvej, der er endnu tættere på et kryds.

På borgermødet om turisme lyttede kommunen til de mange initiativer, der bl.a. omhandler samarbejde med ildsjæle og turismeaktører – som jeg i al beskedenhed henregner mig til. Desværre var den elendige markedsføring ikke i fokus.

Ugen sluttede både godt og skidt. Venstre blev omsider samlet bag et nej til bycentret. Men man var glad for undersøgelsen – hvilken undersøgelse? Sandheden er, at der ikke er kommet et eneste bud, selv om deadline var 2. april. Den dårlige nyhed var, at et flertal vil forhandle med Goldschmidt om bycentret. Ifølge ”sædvanligvis pålidelig kilde” skulle dette indebære, at der også skal være plads til den kommunale administration fra Stege og Præstø.

I sidste uge pegede konservative på Knud Larsen som borgmester. I denne uge støttede de socialisternes bycenter. Denne zigzagkurs fremskynder kun partiets selvmord. Det ville have været klædeligt (og glædeligt), hvis man havde fulgt Venstre. Men måske i næste uge?

Allan Huglstad, Vordingborg

Det bliver dyrt for skatteyderne v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadVordingborgs shoppingcenter bliver dyrt for skatteyderne. Allerede nu er der formentlig brugt en million på konsulenter og arbejdsløn, og snart skal der forhandles med investor om det kommunale tilskud i form af rådhus og bibliotek.

Men det værste er ikke set endnu.

Kommunen har beregnet, at trafikken ved bycentret vil stige med 11.000 biler pr. døgn, hvilket svarer til ekstra 1100 bilture pr. time i åbningstiden. Byen mangler i forvejen P-pladser til Borgcentret, hvorfor der forudses P-kælder under Rådhusgrunden – endnu en udgift.

Beregninger viser, at der på tilkørselsvejene vil komme mindst 50 % mere trafik; på Valdemarsgade, Næstvedvej og Chr. Richardsvej mindst en fordobling og endnu værre i spidstimerne. Kommunens konklusion: store trafikforsinkelser og kødannelser. Der er jo en grund til, at andre – mere fornuftige kommuner – placerer deres storcenter udenfor byen.

Men det har kommunen råd for: Banedanmark bygger en ny bro ved det gamle posthus, og trafikken fra Næstvedvej mases tværs gennem området mellem Jernbanegade og Algade til Valdemarsgade. Pris for ekspropriationer, nedrivninger, veje og lyskryds: 18.295.000. Hertil kommer erstatninger for gener og usælgelige huse. Udbudsprojektet forventes afsluttet i 2013!

Den højere visdom er svær at få øje på. Der vil stadig være flaskehals i Valdemarsgade. Både her og på Næstvedvej, Nyrådsvej, Chr. Richardsvej, Vognmandsmarken og Københavnsvej skal folk leve med støj og forurening. Men det har kommunen også en plan for – en støjhandlingsplan, hvilket formentlig er det samme som en Berlinmur udenfor vinduerne og dyr støjdæmpende asfalt.

Denne vandalisering kommer til at koste kommunen mindst 30 mill. kr., men da det er de udenbys skatteyderes biler, der forurener, skal de selvfølgelig alle være med til at betale. Samtidig med at butiksdøden hærger i Stege og Præstø, skal indbyggerne være med til at finansiere Vordingborgs bycenter.

Og Algade? Den bliver med kommunens sprog ”fredeliggjort”, så den kan laves om til gågade. Her kan de arbejdsløse og konkursramte forretningsfolk på kontanthjælp underholde turisterne med folkedans og ridderspil…

Allan Huglstad, Vordingborg

Efterlysning! v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadVordingborg Lokalråd har været ret usynlig i den senere tid, og kommunalbestyrelsen har frataget lokalrådet sin økonomiske støtte.

Vi er nu nogle få, der vil reorganisere Vordingborg Lokalråd, således at borgerne i kommunens største by også har en chance for at blive hørt – håber vi. Derfor indkalder vi til ekstraordinær generalforsamling den 23. april i ungdomshuset Birdhouse.

I den anledning efterlyser vi personer, der gerne vil med i bestyrelsen, eller personer, der blot vil være kontaktpersoner til organisationer og foreninger. I begge tilfælde skal I have bopæl eller eje ejendom i Vordingborg By. Vi vil også i kontakt med borgere, der er interesseret i Vordingborgs udvikling eller i specifikke emner, som f.eks. Slotstorvet, Algade, kulturhus, rådhus eller bycenter.

Disse borgere behøver ikke at bo i Vordingborg. Tanken er, at vi efter generalforsamlingen afholder borgermøder og nedsætter arbejdsgrupper/underudvalg vedrørende emner, der interesserer borgerne i byen, og at konklusioner og indstillinger fra disse grupper formidles videre til kommunens administration og kommunalpolitikere samt til pressen. Især i et valgår tror vi, at dette har betydning. Vi er også parat til at arrangere vælgermøder, når valget nærmer sig.

Selv om du ikke har tid til at sidde i bestyrelsen eller være med i en eventuel arbejdsgruppe, vil du som “kontaktperson” eller “interesseret borger” have mulighed for indflydelse. Alle, der melder sig med navn og email, vi modtage vore mødeindkaldelser, dagsordener og referater pr. email samt blive orienteret om vores dialog med embedsmænd og politikere.
Derfor meld dig til;

Allan Huglstad
email: huglstad@youseeme.dk
eller evt.
tlf: 2830 6447 (efter kl. 12)

 

Det radikale byrådsmedlem Birgitte Steen Jørgensen (B) undsiger sit partis lokalformand!

BirgitteSteenJoergensen-radikal“Butikscenter bør ikke bygges”, siger de radikales lokal partiformand Thomas G Bagge til Sjællandske den 14. marts.

Og han fortsætter:

“Vi ønsker liv i Vordingborgs gader. Og et rigt og varieret handelsliv. Derfor bør der ikke bygges et stort butikscenter på Rådhusgrunden. Man risikerer meget vel at spænde ben for den positive udvikling, der kunne være i og omkring Algade, når Borgcentret åbner. Det virker ikke realistisk at tro, at et bycenter på Rådhusgrunden kan trække så mange flere handlende til byen, at det både bliver rentabelt i sig selv og undgår at få dramatiske konsekvenser for de handlende i Algade, samt i kommunens to øvrige centerbyer, Stege og Præstø. En fortætning…”

Sjaellandske-radikale-nej-shoppingcenterThomas G Bagge siger ikke bare nej, men peger konstruktivt på andre gode muligheder for at skabe et forstærket handelsliv i Vordingborg by.

Vogterne har i en mail forholdt Birgitte Steen Jørgensen lokalformandens udmelding, og om hun vil erklære sig enig i et nej til Shoppingcentret?

Birgitte Steen Jørgensen skriver tilbage:

“…Som jeg tidligere har skrevet afventer jeg med at melde ud…”

Vogterne må altså skuffende konstatere, at Birgitte Steen Jørgensen undsiger sit partis stilling til Shoppingcentret.

Leif Jeberg, Præstø

 

“Helhedsplan” for Vordingborg v/ Bo Brebøl, Langebæk

Kære kommunalbestyrelsesmedlem!

Vordingborg-kommune-logoHermed sender jeg mine kommentarer til forslaget til Helhedsplan for Vordingborg By. De 30 indkomne kommentarer fra organisationer og enkeltpersoner kan ikke læses på kommunens hjemmeside, selvom jeg har foreslået det for 10 dage siden. Kommentarerne skal derimod af Vordingborg kommunes plansekretariat sammenfattes til en såkaldt hvidbog forud for behandlingen på kommunalbestyrelsesmødet om 4 dage.

Jeg finder det væsentligt, at såvel kommunalbestyrelsens medlemmer som alle andre borgere kan orientere sig direkte om alle forslag, der er lagt op til beslutning. Det strider imod gode demokratiske principper at lade administrationen filtrere borgernes synspunkter, inden de præsenteres for politikerne, og da filteret i denne sag har vist sig at være inkompetent såvel med hensyn til aktuelle som historiske data, er det ganske enkelt en katastrofal fremgangsmåde.

Det eneste rigtige vil være en åben beslutningsproces, nøjagtig som i Folketinget, hvor såvel forslag som debat og høringssvar kan læses på den officielle hjemmeside. Det er jo ikke meningen, at Vordingborg.dk skal være en skatteyderbetalt propagandaside for borgmesteren og det til enhver tid siddende flertal.

I konsekvens af ovenstående har jeg også sendt mit høringssvar til en hjemmeside med det noget provokerende navn Vordingborgpolitikernes-vogter.dk, selvom jeg hellere havde ført debatten på Vordingborg kommunes officielle hjemmeside.

Det vil ikke være muligt at behandle forslaget til Helhedsplan forsvarligt inden den 14. marts. En helhedsplan for Vordingborg By skal også understøtte udviklingen i hele Vordingborg kommune. Det fremlagte forslag støtter hverken udviklingen af Vordingborg By eller Vordingborg kommune som helhed, tværtimod. Derfor vil den eneste rigtige beslutning på kommunalbestyrelsesmødet den 14. ds. være at udsætte planen til endelig behandling efter kommunalvalget. Den mellemliggende periode kan så forhåbentlig bruges til en ordentlig debat, som hviler på regulære præmisser.

Med venlig hilsen

Bo Brebøl, cand.agro., HD(O)
Ellebrudgaard
Rødsbjergvej 1
DK-4772 Langebæk
Telefon 55 39 50 11 – Mobil 22 16 07 22

Forslagets baggrund og vision
Forslaget til helhedsplan for Vordingborg by rækker i sin vision 10 år frem til år 2022. Det tilstræber at skabe en by med en tydelig struktur og gode trafikforbindelser med historien og kulturarven som væsentlige elementer, der binder byen sammen. Det er rigtig flot tænkt; men det er en meget kort vision på en utrolig lang historisk baggrund. Desværre er de historiske forudsætninger også på væsentlige punkter misforståede, og nogle af de væsentligste forslag vil – hvis de gennemføres – ikke føre til det ønskede resultat, men derimod fremme en ødelæggelse af Vordingborg by og af dens sammenhæng med resten af den nye store Vordingborg storkommune.

Den manglende forståelse for Vordingborgs historiske udvikling findes fx på planforslagets side 9, hvor kommunens udviklingsstab, som har udarbejdet forslaget, skriver, at ”de karakteristiske herregårdslandskaber med 3 godser omkring byen, vidner om byens storhedstid som kongeby”. Det er ikke rigtigt. Tværtimod. Herregårdene er ca. 500 år yngre end kongebyen. De blev skabt ved Vordingborg Rytterdistrikts udstykning i sidste halvdel af 1770-erne. Det er bestemt nogle smukke landskaber, som vi ud fra andre forudsætninger skal værne om; men når vi skal værne om Vordingborgs historiske rødder som kongeby, skal vi interessere os for bymidten og for hovedfærdselsårerne til og fra byens borg.

Til efteråret 2013 indvies Danmarks Borgcenter på det, vi hidtil har kaldt Ruinterrænet, som i den anledning helt fortjent ændrer navn til Slotsbanken. Det er med udgangspunkt på Slotsbanken og i byens strukturer omkring denne, vi skal have en vision for Vordingborgs udvikling. Algade har gennem århundreder udviklet sig som byens hovedstrøg, der på den ene side førte videre østpå gennem Nyråd mod Møn og på den anden side førte videre til Køng, Hammer og Næstved. Fra Slotsbanken fører Københavnsvej direkte mod nord til det, der senere skulle blive Danmarks kongeby. De strukturer må man ikke ødelægge. Det er der heller ingen grund til.

I den anden ende af Algade har vi jernbanestationen og rutebilstationen. Indtil midten af 1930-erne lå stationen i Masnedsund ved færgelejet. Stationen blev flyttet op til byen, da færgeforbindelsen blev afløst af Masnedsundbroen og Storstrømsbroen. Afviklingen af Sydhavnen som erhvervshavn har haft et noget tilfældigt forløb, hvor nogle af byens centrale aktiviteter er blevet spredt. Det vil forslaget til helhedsplan rette op på ved at flytte biblioteket fra de ombyggede pakhuse på Sydhavnen til et nyt rådhuscenter. I tilknytning hertil foreslår man et stort butikscenter samt en boligmæssig fortætning af midtbyen.

Nyt rådhus og butikscenter
vordingborgForslaget strider imod de foreliggende analyser og fremskrivninger. Detailhandelsanalysen giver ikke belæg for at etablere et butikscenter i Vordingborg. Tværtimod vil et butikscenter efter al sandsynlighed ødelægge såvel byens som kommunens handelsstruktur. Den eneste grund til, at forslaget er taget med i planen er angiveligt, at en projektmager har ønsket at bygge et nyt rådhus til kommunen imod kontant betaling på godt 100 millioner kroner og i tilknytning hertil et butikscenter til nogle ekstra hundrede millioner, som skal finansieres på anden måde. De mest naive opfatter dette initiativ som en garanti for, at butikscentret nok kan betale sig, siden nogen vil beskæftige sig med det. De mere skeptiske overvejer nok, om det nu også kan være rigtigt, at borgerne i Vordingborg kommune skal levere hele udbetalingen til et i øvrigt tvivlsomt projekt.

Behovet for et nyt rådhus er heller ikke dokumenteret. Jeg vil ikke udelukke, at det kan være til stede; men det kræver da lidt mere end en strøtanke, hvis man vil foreslå skatteborgerne, at de skal bruge over 100 millioner kroner på at centralisere kommunens administrative funktioner i Vordingborg. Det drejer sig ikke alene om teknisk-økonomiske overvejelser, men også om, hvor meget vi ønsker at centralisere. Jeg synes fx, at det er en rigtig god idé, at det tidligere kommunekontor i Langebæk nu er arbejdsplads for Teknisk Forvaltning. Så findes Langebæk da stadig, selvom Langebæk er fuldstændig forsvundet fra det kommunale planlægningsmateriale.

Fortætning af boligområderne i bymidten
Befolkningsprognosen kan også kun efterlade en hovedrystende undren over, hvad forslaget om en fortætning af boligkvartererne skal bruges til. Ifølge kommunens egen prognose vil Vordingborg kommune i perioden frem til 2022 miste 7% af sine indbyggere, og Vordingborg by vil stagnere i indbyggertal.

Nedrivningspulje
På side 16 anbefales det at arbejde med en nedrivningspulje som led i fortætningen af bymidten. Jeg savner en redegørelse for, hvor pengene til denne pulje skal komme fra. Mig bekendt er der ikke flere penge at hente i byfornyelsesmidlerne, og puljemidler, som vi kender dem fra landdistrikterne, er netop beregnet til at løse problemer i de tyndt befolkede landdistrikter. De kan ikke indgå i en ambitiøs og i øvrigt overflødig fortætning af Vordingborgs bymidte.

Boliger i oversvømmelsestruede områder – fup eller fakta?
Planens forslag om et højvandsdige langs Ore Strand forekommer velbegrundet ud fra faktiske iagttagelser af periodiske oversvømmelser igennem en årrække.
Betragtningerne omkring de vandlidende ældre boligkvarterer omkring Voldgade/Axelgade er mere problematiske. En gennemgang af klimadata fra Danmarks meteorologiske Institut (DMI) giver ikke grundlag for at fremdrage øgede regnmængder og stigende havniveau som forklaring på den tiltagende forsumpning.
Faktisk er der faldet mindre regn i de senere år, og Vordingborg ligger i et af de områder af Danmark, hvor der falder mindst regn.

En gennemgang af data fra Danmarks geologiske Undersøgelser (GEUS) med boreprofiler og vandstandsmålinger giver heller ikke belæg for den antagelse, at ophør med vandindvinding i området skulle have medført forsumpning af overfladen. Et 20-40m tæt lerlag adskiller grundvandsmagasinerne fra overfladevandet.

Den helt enkle forklaring på forsumpningen er, at velfungerende dræn og åbne vandløb er blevet afløst af tætte kloakledninger. Der er derfor simpelthen behov for en afdræning af de vandlidende områder, når vandet som nævnt ovenfor ikke kan sive direkte ned i undergrunden. Det er en udvikling, vi vil se mere til, efterhånden som kloakeringsdillen breder sig i det åbne land, og de tidligere velfungerende afløb overlades til forfald.

Tungt Erhverv
Tungt erhverv foreslås placeret på Masnedø. Det bør alene gælde havnerelateret erhverv. Andet tungt erhverv bør placeres i erhvervsområdet ved hovedvej 2 i Ørslev eller ved motorvejsafkørselen Vordingborg Nord. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at belaste Masnedsundbroen og vejnettet frem til motorvejen med tunge transporter.

Kultur- og idrætscenter samt konferencehotel
stegePlanerne om et kultur- og idrætscenter i de gamle fabrikshaller på Solbakken virker meget tiltalende; men det ville være endnu bedre, hvis der kunne blive plads til kultur- og idrætsfaciliteterne i direkte tilknytning til Kasernen og Iselingeskolen. Arealet på Solbakken kunne så anvendes til det andetsteds i planen foreslåede konferencehotel. Det vil være en flot og trafikalt fremragende placering af et stort hotel. I den store sammenhæng har de gamle haller forsvindende værdi. Det har langt større betydning at opnå sammenhæng mellem kaserne, skole, idræt og kultur uden at skulle krydse en af byens hovedfærdselsårer (Københavnsvej). Kamfabrikken – Panther Plast – vil vi stadig kunne mindes med den pt. lyserøde panther og den tilhørende administrationsbygning, som er bevaret ved ombygning fra kontor- til boligformål.

Maritime fritidstilbud og turisme
Planen rummer mange gode ideer om udvikling af såvel Nordhavnen som Sydhavnen. Det vil bestemt pynte at få fjernet den kommunale iskiosk, som står mellem voldgraven og havnen; men planens forslag herom (side 30, andet afsnit) bidrager til indtrykket af, at man fortaber sig i detaljen, frem for at fordybe sig i de væsentlige helheder i byens fremtidige struktur.
Muligheden for at indrette et natur- og havformidlingscenterer interessant. Jeg vil dog af sikkerhedsmæssige grunde advare imod en sammenblanding af havnefunktioner og sportsfaciliteter. Dykkerbaner (side 30) og søbade (side 31) hører ikke hjemme i områder med sejlads! Måske skulle man i forbindelse med etableringen af en ny Masnedsundbro lukke for gennemsejling og henlægge al sejlads med større skibe til Vesthavnen. Det vil være ganske umuligt at få noget, der ligner et krydstogtskib, ind i Sydhavnen.

Ore Strand
Planens overvejelser om at omdanne sommerhusområdet til helårsbeboelse er lige så dårligt begrundet som fortætningen af bymidten. Der er simpelthen ikke grundlag for at udlægge flere helårsboliger, når man ser på befolkningsprognosen. Det stemmer også dårligt med ønsket om en skarpere profil og en mere klar opdeling af byens funktioner. Ore Strand bør – som det også fremgår af forslaget side 30 – udvikles til et aktivt og attraktivt friluftsområde for hele byen. Og for at det hele ikke skal ende i det rene vrøvl om pleje af de kystnære strandarealer (side 30, nederst), bedes forslagets forfattere forklare, om der findes strandarealer, som ikke er kystnære, og hvad der i givet fald skal ske med dem.

Rådhusparken
Rådhusparken omfatter de sidste rester af det gartneri, som har lagt jord til byudviklingen omkring det ”nye” rådhus og det ”gamle” Kvickly supermarked. Gartneriets friarealer bør opretholdes og gerne forbedres som det åndehul, de altid har været lige ved siden af bykernen. Dette centrale grønne område bør ikke inddrages til hverken centerbyggeri eller centerparkering.

Grøn plan
Vordingborg har god brug for en samlet grøn plan. Byen har også gode muligheder for at realisere det vedligehold og den sammenknytning af de grønne områder, planen lægger op til. Vordingborg har betydeligt større muligheder end mange andre byer for at integrere grønne områder i byen.

Berettigelsen af at lave Vordingborgs lavere beliggende områder til kanalbyer som en slags Nordens Venedig, har – som anført i min redegørelse under afsnittet ”Boliger i oversvømmelsestruede områder” – ikke sagligt belæg i øgede vandmængder, men er alene resultatet af en manglende vedligeholdelse af afdræningen. Et eventuelt anlæg af kanaler skal derfor mere begrundes i æstetiske hensyn end i behovet for opsamling af regnvand.

Danmarks Borgcenter, Slotstorvet, Algade og Stationen
Ifølge planen (side 34) skal Danmarks Borgcenter og Slotstorvet skabe liv i byen. Der anføres et besøgstal på 30.000 årligt i Gåsetårnet og et potentiale for Borgcentret på 150.000 besøgende om året. Det svarer til besøgstallet for tirsdagsmarkederne i Stege ifølge den turistpolitiske analyse (!), og det er det dobbelte af denne analyses estimat over antallet af besøgende på Borgcentret. Besøgstallet skulle gerne blive endnu større end forventet, og Vordingborg skal være parat til at tage imod disse besøgende. Derfor skal vi satse på Københavnsvej som hovedindfaldsvej med gode parkeringsmuligheder. Vi skal tillige satse på Algade som byens ældgamle hovedstrøg mellem Slotstorvet og Stationspladsen. Det vil ødelægge byens klare struktur at lave en ny stor indfaldsvej ved en diagonal gennemhugning, som ændrer Næstvedvejs direkte forløb til Algade og i stedet lægger det om i Valdemarsgade. Der er ikke behov for en omfartsvej til et baggårdscenter, som skal konkurrere med Algade.

Planens udsagn om voldgravens genskabelse som den fremstod under Valdemar Atterdag, trænger til omformulering i overensstemmelse med de fund, der er gjort under udgravningerne. Borgen og voldgravene har vist sig at være betydeligt ældre.

Overnatningsmuligheder
praestoeHotel Kong Valdemar har som planen anfører et godt vækstpotentiale som byens helt centrale hotel. Som anført tidligere, kunne det suppleres med et større konferencehotel på Solbakken.

Det er rigtigt, at vandrerhjemmet i Kastrup bør flyttes ind til byen, men planens forslag om spredte vandrerhjemsfaciliteter blandt andet på det gamle elværk på Færgegårdsvej samt på eventuelt kommende søsportsfaciliteter i Sydhavnen og ved et idrætscenter ved Iselingen holder formentlig ikke. Forudsætningen for at kunne etablere et tidssvarende vandrerhjem i Vordingborg er, at ressourcerne samles ét sted. En placering ved det største af idrætscentrene ville nok være at foretrække. Planens bemærkninger om, at mindre overnatningshytter andre steder i landet med stor succes er placeret i tæt forbindelse med aktivitetscentre, savner dokumentation. Primitiv overnatning kan være en god løsning på landligt beliggende aktivitetscentre, men i byen er det væsentligt at samle kræfterne om de gode løsninger.

Der lægges op til en undersøgelse af behovet for en udvidelse af Ore Strand Camping. Hvis der etableres en campingplads på Farø, og der også etableres et stort vandrerhjem i Vordingborg, vil behovet for udvidelser på Ore Strand nok være begrænset. For camping generelt bør man desuden overveje, i hvilket omfang kommunen skal etablere pladser for autocampere – jævnfør forslaget ved Nordhavnen – og i hvilket omfang autocampere skal benytte campingpladsernes faciliteter.

Trafikken i og omkring byen
Københavnsvej er den naturlige indfaldsvej til bymidten, og Brovejen kan med drejebaner eller en rundkørsel ved kasernen samt bedre afkørselsforhold til Masnedsund fordele trafikken rundt om Vordingborg. At hugge Næstvedvej diagonalt igennem byen til Valdemarsgade vil ødelægge byens struktur og sammenhæng. Trafikken fra Næstvedvej kan mere hensigtsmæssigt – og billigere – fordeles ad Brovejen til byens øvrige indfaldsveje, herunder eventuelt en forlængelse af Sankelmarksvej, som anført i planen, og en ny tværgående forbindelse fra Brovejen til Marienbergvej.

Efterskrift
Jeg kom til Vordingborg som 2-årig i 1950. Vi boede i et nybygget hus på Birkeallé, som er den yderste villavej langs Brovejen, der dengang hed hovedvej 2. Jeg gik i skolen på Kirketorvet. Hver dag – også lørdag – gik jeg gennem Algade, hvor der ikke var en eneste tom butik. Ved stationen gik jeg forbi springvandet med den smukke kvindefigur, som jeg nu ved er Eos, morgenrødens gudinde. I stil og materiale passede hun fint til stationsbygningen, og hun blev da også skabt sammen med denne. Nu er hun pakket bort, ligesom Stalinstatuerne i øst og erstattet af nogle skaterknolde, der nok kunne være blevet plads til et andet sted.

Når vi ændrer byen, skal vi passe på historien. Vordingborg er ikke Harlem og skal heller ikke være det. Vi kan sagtens skabe en hensigtsmæssig udvikling uden at ødelægge det gamle. Det virker paradoksalt, at et socialdemokratisk bystyre skulle sende morgenrødens gudinde på pension i et kommunalt lager.

Vordingborgs udvikling har jeg kunnet følge med åbne øjne og åbent sind. Udviklingen har mest været præget af tilfældigheder. Byens vise fædre har sjældent gået foran i udviklingen. Det skal de nok heller ikke. De skal bare vedtage nogle fornuftige rammer, så fremsynede og driftige borgere kan få mulighed for at skabe en udvikling med sammenhæng og fremtid i.

Forslaget til helhedsplan mangler sammenhæng. Visse steder overskygger detaljen det væsentlige (Ishuset på Nordhavnen). Andre steder fremsættes forslag til gennemgribende ændringer uden forankring i virkelighedens verden (Nyt rådhus og butikscenter med vejgennembrud tværs gennem en gammel bydel). Det vil ødelægge Vordingborg både økonomisk og æstetisk.

Det nytter ikke at satse på en vedtagelse af det fremlagte forslag inden kommunalvalget. Forslaget trænger til en grundig bearbejdning og debat inden vedtagelsen. Det kunne blive det væsentligste tema i valgkampen. Der bor flere vælgere uden for Vordingborg end i Vordingborg. Derfor kan det føre til en debat om det kommunale aktivitetsniveau og om centralisering contra fornuftig fordeling af aktiviteterne.

I 1966 flyttede jeg med mine forældre og søskende til Langebæk. Dengang var borgmesteren fodermester på Liliendal, og den kommunale administration bestod af kæmneren og en kontordame, som havde til huse i kælderen under plejehjemmet Skovbo. Resultatet var en borgernær og billig administration. Sidenhen fik vi i Langebæk et nyt kommunekontor med flere ansatte. Det huser nu Vordingborg storkommunes tekniske forvaltning. Når jeg ser mig omkring, kan jeg ikke få øje på, at folk er blevet meget mere lykkelige af disse ændringer. Jeg tror ikke, at niveauet af lykke vil stige, hvis det lykkes et flertal i kommunalbestyrelsen at samle hele storkommunens administration i et nyt superrådhus i Vordingborg by.

Jeg håber, vi i fællesskab kan finde frem til en god plan for udviklingen af Vordingborg by i sammenhæng med hele Vordingborg kommune.

Langebæk, den 14. februar 2013
Med venlig hilsen
Bo Brebøl.

Helhedsplan uden helhed v/ John Kreiner, Præstø

Bent Maigaard skriver i et indlæg i Sjællandske (22/2), at han ikke selv tror på centerplanerne i Vordingborgs bymidte. Alligevel fremhæver han, at den ICP-rapport, som er udarbejdet for kommunen, viser, at et center vil tilføre en meromsætning på 170 mio. kr., til hele kommunen.

Og at dette – efter han egen vurdering – vil betyde mellem 100 og 200 nye arbejdspladser i kommunen.

Men han undlader at nævne, at rapporten henviser til omsætningen i 2024, og han undlader at nævne, at den samme rapport også viser, at det påtænkte butikscenter, vil få ”alvorlige konsekvenser” for de eksisterende butikker i Vordingborgs bymidte. Og at Præstø og Stege vil blive påvirket negativt.

Rapporten viser nemlig, at prisen for denne stigning i omsætningen skal betales med et fald i omsætningen på 142 mio. kr. i Vordingborgs nuværende bymidte, på 29 mio. kr. i Stege, 23 mio. kr. i Præstø og en nedgang på 7 mio. kr. i den resterende del af kommunen.

Officielt er planen ikke en helhedsplan for hele kommunen, men ”kun” for Vordingborg by.

Jeg tvivler på, at de handlende i Algade i Vordingborg kan se meget ”helhed” i dette…

For dem er det et tiltag, der bare vil flytte rundt på omsætningen i byen og ødelægge eksisterende forretninger.

I Vordingborg kommune bør helhedsplaner styrke HELE kommunen, og ikke være planer, der blot styrker én del af kommunen ved at svække resten.

Selvfølgelig skal politikerne ikke forbyde investorer at skabe arbejdspladser i kommunen. Det er jo ikke et totalitært styre, men politikerne skal tænke sig om og tilgodese HELE den kommune, de er valgt – af den øvrige ejerkreds –til at bestyre.

Og der er ikke meget helhed i at skabe arbejdspladser ved at sende andre ud i arbejdsløshed.

Bent Maigaard spørger, hvad kommunen så skal gøre. Svar: Lav en helhedsplan, der omfatter helheden…!

 

Venlig hilsen

John Kreiner
Rådhusstræde 3A
4720 Præstø

SÆT HELHEDSPLANEN PÅ HYLDEN TIL STORCENTERPLANERNE ER TAGET AF BORDET, OG LAV SÅ EN RIGTIG HELHEDSPLAN – MED RETNING OG KONSEKVENS! Kommentar til Helhedsplanen for Vordingborg By fra Foreningen Bygnings- og Landskabskultur Møn

Til Vordingborg Kommune
Valdemarsgade 43
Postboks 200
4760 Vordingborg

post@vordingborg.dk

Møn, februar 2013

Kommentar til Helhedsplanen for Vordingborg By fra Foreningen Bygnings- og Landskabskultur Møn

 

SÆT HELHEDSPLANEN PÅ HYLDEN TIL STORCENTERPLANERNE ER TAGET AF BORDET, OG LAV SÅ EN RIGTIG HELHEDSPLAN – MED RETNING OG KONSEKVENS!

Det var med åbent og positivt sind, vi i foreningen Bygnings- og Landskabskultur Møn satte os til at læse Helhedsplanen for Vordingborg By. Godt nok var vi foruroliget over den del af planen, der omhandler de ulyksalige storcenterplaner. Men på den anden er det da positivt, tænkte vi, at byrådet endelig forsøger at skabe en sammenhængende plan for kommunens hovedby. Det har der været brug for i mange år. Og bortset fra storcenterplanerne kunne der jo være mange gode ting i Helhedsplanen. Den kan sagtens være andet og mere end bare en legitimering af storcenterplanerne.

 

Tænkte vi. Nu da vi har læst planen, må vi desværre konstatere, at det er svært at se anden mening med Helhedsplanen, end at den netop skal være den legitimering af storcenterplanerne, som byrådet åbenbart mener, der er behov for. Og ikke ret meget andet. Planen kommer rundt om mange ting og rummer masser af gode idéer og fromme målsætninger; men der er ingen klar retning eller holdning i planen. Og det står langtfra klart, hvilke af de mange muligheder, der luftes, man faktisk har tænkt sig at følge op med konkret handling.

 

Bortset fra storcenterplanerne – som dog ikke er udtryk for klare holdninger fra politikernes side til, hvordan de ønsker, at fremtidens Vordingborg skal være. Men desværre, ser det ud til, for det modsatte: At politikerne holdningsløst vil overlade det til ’investorer’ at bestemme, hvordan vores by skal udvikle sig fremover.

 

Udgangspunkt i en centralistisk bymønster-opfattelse

 

Da Helhedsplanen med bycenter-idéen blev fremlagt, havde vi meget svær ved at forstå, at byrådet kunne tage initiativ til et storcenterprojekt, som kommunens samlede detailhandel er imod, og som ingen borger har ønsket. Et projekt, der har som udtrykt mål at stjæle detailhandelsandele fra Stege og Præstø. Vi har fortsat svært ved at forstå det.

 

Den eneste forklaring, vi kan komme på, er at byrådsflertallet og de kommunale ledere har ladet sig forføre af troen på, at ’BIG IS BEAUTIFUL’. At det, der er godt for Vordingborg, også pr. automatik er godt for hele kommunen. Det samme billede gennemsyrer kommuneplanstrategien og kommunens anlægsinvesteringer, der massivt koncentreres i Vordingborg by i disse år.

 

Idéen om, at man må satse på den stærkeste by, hvis man skal skabe udvikling i kommunen, kan være forståelig i andre kommuner. F. eks. i Guldborgsund og i Næstved. Men i Vordingborg kommune har vi ikke een altdominerende hovedby. Kun 1/3 af befolkningen bor i Vordingborg-området, inkl. forstæder. Kommunens bystruktur består af tre mindre købstæder, og selv om den ene er dobbelt så stor som de to andre, er der intet, der tyder på, at udvikling i Vordingborg er mere sandsynlig eller mere gavnlig for helheden end udvikling i de andre byer.

 

I en kommune som vores bør vi arbejde for en udvikling af alle tre købstæder (+ Lundby), med et vågent øje for byroller – de særlige potentialer, den enkelte by har, og som kan udvikles til gavn for hele kommunen.

 

Vordingborg er kommunens naturlige center m.h.t. uddannelse, men IKKE (i modsætning til, hvad byrådsflertallet ser du til at tro) m.h.t. industri, bosætning eller detailhandel. Kommunens langt største industrivirksomhed ligger i Stege. Præstø har (i forhold til vigtige målgrupper) større potentialer som bosætningsby end Vordingborg. Og indenfor detailhandlen er Vordingborg i tilbagegang, medens Præstø og især Stege er i vækst.

 

Byrådsflertallet drømmer om, at Vordingborg kan blive et regionalt handelscenter – som Næstved og Nykøbing. Glem det, det er totalt urealistisk! Tværtimod er der stor risiko for, at et nyt storcenter kan ødelægge det for Stege og Præstø, uden at det gavner Vordingborg! At vores handelsliv går yderligere tilbage i forhold til nabokommunerne, og at kommunens udvikling får endnu et ryk tilbage.

 

Alternativet synes klart: Det er oplagt at satse på udvikling af de klassiske købstads-handelsmiljøer i alle tre byer. At udvikle smukke og oplevelsesrige bymiljøer, som et alternativ til de sjælløse storcentre i nabokommunerne. Det vil give en mere ligelig udvikling af kommunen, hvor vi ikke hindrer udviklingsmuligheder i Stege og Præstø, af misforstået hensyn til kommunehovedstaden. For Vordingborg Bys vedkommende handler det om at tage udgangspunkt i byens sjæl og de unikke kvaliteter, som byen rummer. Det er der faktisk en række bud på i disse år – i forlængelse af Borgcenter-planerne. Du skal lære at tro på dig selv, Vordingborg!

 

Borgernes eller investorernes by?

 

Det har undret os og mange andre, at alle de politiske partier mener, at såkaldte ’investorer’ – og ikke borgerne og deres repræsentanter – skal bestemme hvilken by, Vordingborg skal blive til. Selv ’bycenter-skeptiske’ politikere mener, at vi skal vente og se, om der kommer investorer. Hvorfor skal vi vente, hvis vi allerede nu kan blive enige om, at vi ikke vil have det storcenter?

 

Flere politikere har udtrykt, at byrådet ikke bør lægge hindringer i vejen for investorer, hvis de vil sætte penge i Vordingborg by. Hvorfor dog ikke, må man spørge? Hvis investorerne nu vil noget helt andet med byen, end borgerne synes er ønskværdigt, så har man vel netop sine valgte politikere til at gå op imod stærke interessegrupper og sikre, at hensynet til borgernes livskvalitet, til byen og dens miljø kommer til at veje lige så tungt som pengenes magt?

 

Vordingborgs planlægning: En serie af Hovsa-beslutninger

 

Holdningsløsheden overfor investorerne er så meget mere paradoksal, som det langt hen ad vejen er samme eftergivenhed overfor pengemændene, der er årsagen til det morads, Vordingborg By er havnet i. ’Syv Søstre’ projektet, der har været en katastrofe for byen, byggede på samme følgagtighed. For at få pengemændene til at investere, gav man dem ikke blot lov til at bygge, hvad de ville, men fulgte op med detailhandelsareal og udflytning af vigtige kommunale funktioner som bibliotek og jobcenter. Uden at stille selvindlysende spørgsmål såsom: Kan en lille by med kun 10.000 indbyggere virkelig bære to bycentre med 2 km afstand? Og hvad sker der, hvis investorerne alligevel ikke gennemfører deres planer?

 

I dag ser vi resultatet: Et forblæst betonhusområde på en øde kaj uden attraktionsværdi, et kulturhus ’in the middle of nowhere’ og – vigtigst – undergravning af bycentret omkring Algade, med butikslukninger og forarmelse af bymiljøet til følge.

 

Stå ved byens kvaliteter – styrk det historiske bycenter omkring Algade!

 

I det hele taget ligger Vordingborg desværre, som den selv (både den gamle og den nye kommune) har redt. Byens planlægning er én lang historie om hovsa-beslutninger og manglende tro på egne bykvaliteter og visioner. Når Vordingborgs bymidte ikke er nær så charmerende som bymidterne i Stege og Præstø, skyldes det historisk slappere planbestemmelser for midtbyen end i de to andre byer. Og når dele af Algade ligner noget fra Vestlolland, skyldes det manglende konsekvens i styringen af facader og skiltning.

 

Vi troede, at kommunen endelig var kommet til fornuft m.h.t. Vordingborgs planlægning: Byudviklingskonkurrencen, renoveringen af Slotstorvet og Banegårdspladsen, og Områdefornyelsen peger alle på styrkelse af Algadeområdet. Men så kommer bycenter-idéen pludselig ind fra højre, oprindelig for at sikre borgmesterens drøm om et storrådhus på Panter Plast-grunden, og selv om dén plan (tilsyneladende?) er opgivet, er politikerne faste i troen på, at nu kommer pengemændene og redder byen!

 

Andre uklare forudsætninger

 

Helhedsplanen bygger på forudsætninger, der langtfra alle fremstår med den nødvendige klarhed. En af dem er, at der skulle være brug for et nybygget rådhus. Vi har søgt information om de tilstandsvurderinger af det nuværende rådhus, der må ligge bag en sådan konklusion, samt de alternativer til nybyggeri, som må være udarbejdet, men har ikke kunnet finde noget. Sådanne forudsætninger bør da frem i lyset, så borgerne kan vurdere, om der overhovedet er brug for dét, som tilsyneladende er en væsentlig del af begrundelsen for storcentret – nemlig at byrådet gerne vil have et ’gratis’ nyt rådhus.

 

Øvrige elementer i helhedsplanen

 

Tilbage til tanken om, at der jo – principielt – også kan være mange gode ting i Helhedsplanen, selv om vi ikke kan lide storcenterplanen. Der udtrykkes mange gode målsætninger og nogle rigtige hovedprincipper for byudviklingen. De bliver bare dementeret af, at forfatterne synes at mene, at de kan realiseres med storcenterplanen som vigtigste redskab. Planen kommer også omkring en del konkrete problemstillinger – revl og krat, kan man sige, stort og småt. Fra storcenter til ishus på havnen.

 

Der er også en del spændende forslag til konkrete handlinger, men igen – relevante og irrelevante forslag mellem hinanden, realistiske handlingsmuligheder og rene luftkasteller i én pærevælling. Til sidstnævnte hører planerne om et stort hotel med konferencecenter og om et havcenter på Sydhavnen. Det er OK at forsøge at være idérig, men når realistiske og urealistiske handlingsmuligheder på denne måde blandes sammen og fremsættes med samme styrke – der er ingen form for prioritering af de mange handlingsmuligheder i Helhedsplanen – skaber man snarere forvirring blandt borgerne end klare fremtidsbilleder, og man risikerer at afspore debatten.

 

Blandt de gode og realistiske ting skal nævnes idéerne til udvikling af uddannelsesmiljøet og af nye fritidsfaciliteter i byen. Samt tankerne om nye byerhverv, måske i stationsområdet. Igen savner man dog konsekvens og handlingsorientering: Hvad skal der til for at realisere disse idéer, og er byrådet villig til at satse ressourcer på det?

 

Et andet emne, vi så frem til med spænding, var planens trafik-afsnit. Et af de største planlægningsbehov i Vordingborg By har i mange år været en klar og gennemarbejdet trafikplan. Byrådet har i de senere år produceret det ene byudviklingsinitiativ efter det andet – uden at have haft en så fundamental forudsætning som en trafikplan på plads. Også på dette punkt ligger man, som man selv har redt: Balladen om trafikafvikling over slotstorvet for et års tid siden var ren selvskabt plage.

 

Et godt tilløb til en trafikplan i Helhedsplanen følges dog desværre ikke op. Vi savner ikke mindst en klar plan for det overordnede vejnet. Skabelse af et robust net af ring- og forsyningsgader, med Brovejen i en ny rolle som ydre ring og forsyningsvej, er vigtigere end det aktuelle spørgsmål om en forlægning af Næstvedvej ved stationen. Den trafikale situation i morgendagens Vordingborg er fortsat uafklaret.

 

Udskyd storcenter-beslutningen, sæt Helhedsplanen på hylden og skab forudsætningerne for en rigtig helhedsplan!

 

Vi vil opfordre til, at byrådet undlader at beslutte noget om bycentret på denne side af valget. At politikerne ærligt fremlægger deres holdninger til spørgsmålet i valgkampen, og lader vælgerne sammensætte et nyt byråd, der så – i dialog med borgerne – kan fastlæge, hvad det er for en by, vi ønsker.

 

Når storcentret er taget af bordet, kan man vende tilbage til Helhedsplanen og lave en rigtig helhedsplan – med holdning, klarhed og konsekvens. I mellemtiden kunne man fint bruge tiden til at tilvejebringe de grundigere forudsætninger, som den nuværende helhedsplan mangler. F. eks.:

  • Er hotelplanerne realistiske, og hvordan kan man fremkalde investorer til dette projekt? Man har jo, så vidt vi ved, prøvet i årevis – hvorfor er det ikke lykkedes? Og hvad er udsigten til, at det, der ikke kunne lade sig gøre under højkonjunkturen, kan ske i en lavkonjunktur?
  • Hvordan færdiggøres områdefornyelsen, og hvordan kan P-området nord for Algade gøres mere attraktivt – og kan forbindelserne til de flygtende dagligvarebutikker forbedres?
  • Lad os få tilstandsvurderingen af rådhuset og alternativerne til nybyggeri på bordet!
  • Hvordan kan man konkret styrke bymiljø og byliv i Algade? Er de bebyggelsesregulerende bestemmelser og styringen af facader og skiltning stærke nok?
  • Hvordan sikres en konsekvent trafikplan, med en troværdig plan for det overordnede vejnet, for forbindelserne mellem bydelene (inkl. Vordingborgruten – hvad er der blevet af den?), trafikforsyning af og parkering i bymidten. Som andre har påpeget, er en fundamental ting som hvor, de mange forventede gæster til Borgcentret skal parkere, fortsat ubesvaret.

 

 

Med venlig hilsen

Bygnings- og Landskabskultur Møn v/ Rigmor Nielsen
Sprovegade 20
4780 Stege

Tlf.: 51 90 69 81

E-mail: rigmor@sprove.dk

Magen til kynisme, hr Bent Maigaard (V), skal vi vist lede længe efter…

Bent Maigaard-venstreI Sjællandske i dag den 12. februar toner Bent Maigaard endelig rent flag. Han har lagt sig i kølvandet på socialdemokraterne og lader investorerne om at bestemme, om der skal bygges et shoppingscenter i Vordingborg by eller ej. Han udtaler i et læserbrev: ‘…at Vordingborg er kommunens største by, og at det er her, en privat investor har vist interesse for at etablere et indkøbscenter…‘. Og han fortsætter: ‘… Når jeg siger, at ICP-undersøgelsen konkluderer, at et center kan resultere i en MEROMSÆTNING på ca. 170 mio. til kommunen. Jeg er naturligvis klar over, at et nyt center vil betyde, at der vil være omsætningsnedgang andre steder – både inden for og uden for kommunen…‘. Og endelig tilføjer han: ‘… Når jeg siger, at det vil skabe NETTO 100 – 200 nye arbejdspladser (det er min egen vurdering), er det, når tab af arbejdspladser andre steder i kommunen er modregnet…‘.

Her kan vi sort på hvidt læse, at hr Bent Maigaard er fløjtende ligeglad med, om resten af kommunen lider og mister arbejdspladser, når bare en investor kan tjene penge på at bygge et Shoppingcenter i Vordingborg by. Men vi taler ikke bare om arbejdspladser, hr Bent Maigaard, vi taler om, at detailhandlen i Stege og Præstø, ja endda i Algade i Vordingborg i stort tal vil gå konkurs eller lukke deres livsgerning. Vi taler om, at grundlaget for at skaffe tilflyttere til de to købssteder forsvinder, og i sidste ende, hr Bent Maigaard, taler vi om at gøre de to byer til alderdomshjem. Dette er desværre ikke et usandsynligt scenario, hr Bent Maigaard, og skulle det komme dertil, så er det endvidere sandsynligt, at Vordingborg by ender som en underafdeling af Nationalmuseet.

Er dette virkelig venstres politik? Taler hr Bent Maigaard virkelig på vegne af Venstre i Vordingborg?

Jeg kender mange brave venstremænd, og jeg kan ganske enkelt ikke tro på, at dette er Venstres officielle politik, hr Bent Maigaard her udtrykker?

Venstre, kom ud af busken, og lad os høre, om Venstre er for eller imod et Shoppingcenter i Vordingborg by?

Leif Jeberg

Bycenter i Vordingborg: Vordingborg Handelsforenings høringssvar

I Vordingborg Handelsforening har vi drøftet et kommende bycenter. Tidligere har vi ikke meldt vores holdninger ud i politiske sager, f.eks. gågadeproblematikken.  Når et bycenter kommer på ”bordet” mener vi dog, at det er af stor betydning for byen, at man inden beslutningen bliver taget, har været rundt i alle ”hjørner” i sit analysearbejde.

Vi har brugt en del arbejde på at skaffe os viden, til den holdning vi nu har vedr. et fremtidigt bycenter. Nedenfor har vi beskrevet de områder, vi mener er kritiske i forhold til det bycenter i Vordingborg og som skal overvejes inden beslutningen tages.

Overordnet er vi helt enige i, at man skal sige ja tak, når en investor tilbyder en større million investering i byen. Dette ændrer ikke på de faktorer vi beskriver nedenfor, som bør overvejes nærmere.

Konklusionen for bestyrelsen i Vordingborg Handelsforening er:

Er premissen til stede for at der kan bygges et bycenter i Vordingborg – nej det er den ikke, og følgende vil belyse dette, sammen med de konsekvenser det vil få for Vordingborg by:

  1. Forudsætningen for at der kan etableres et bycenter i størrelsen 15.000 til 25.000 kvm. Er at der kommer en ankerbutik, eller med andre ord et føtex varehus. Iflg. ICP skal føtex have 81 mill. i omsætning fra eksisterende dagligvarebutikker i byen. De vil få 20-30 mill. fra Kvickly, og skal så have 50-60 mill. fra de øvrige butikker.
  2. Problemstilling nr.1: et føtexvarehus vil ikke kunne få mere end 5-15 mill. fra discountbutikkerne. Når man handler discount, så gør man der hvor man bor, eller der  hvor man kører forbi. Hvis der kommer et bycenter incl. føtex, så vil man i stedet fravælge Kvickly (omsætningsnedgang 20-30 mill.), men kunderne vil ikke ændre deres dagligdagsindkøbsvaner i discountsektoren. ICP bygger deres undersøgelse på hvad der typisk sker i et marked når der rykker en stor konkurrent ind. Det de ikke har taget højde for er, at Vordingborg er helt atypisk, med hensyn til at der kun er et varehus samt discountsektoren og ingen købmænd.
  3. Et føtex varehus har en nulpunktsomsætning på ca. 160 mill. , og Dansk Supermarked ønsker ikke at etablere nye varehuse, hvor de ikke tror på en omsætning på 180 mill. Varehusbranchen er under pres, med faldende markedsandele og faldende avancer. For nylig har Dansk Supermarked valgt at lukke 4 føtex varehuse, heriblandt føtex i Næstved.
  4. Problemstilling nr. 2: Er føtex interesseret i at komme til Vordingborg? Denne mulighed har ikke været diskuteret i de sidste 4 år i føtex. Omsætningspremissen inden for bygrænsen holder ikke!!!! føtex skal tjene penge, og er højst sandsynlig ikke interesseret i at tage en kæmpe risiko i Vordingborg. ICP lægger op til at føtex vil få 169 mill. i omsætning. Og det er hvis ICP´s premisser holder. Samtidig er det værd at bemærke, at  Dansk Supermarked fortsat har  vigende indtjening, og formentligt ikke ønsker at tage chancer.
  5. Frederikssund by har 15.600 borgere og ligger midt i Frederikssund kommune. Der er 44.000 borgere i hele kommunen. Frederikssunds markedsområde er på 100.000 husstande dvs. ca. 220.000 borgere.
  6. Vordingborg by har 9.600 borgere og 45.800 borgere i hele kommunen. Men, Vordingborg ligger yderligt i kommunen. Vordingborgs markedsområder er ca. 56.000 borgere incl. Nord Falster.
  7. I Frederiksund by kører hverdag 20.000 biler igennem byen (mange af dem direkte forbicenteret), samt 15.000-20.000 biler tæt forbi byen på hovedvejen. Desuden ligger S-togstationen ifm. med centeret. Disse elementer giver en naturlig stor kundestrøm.
  8. I Vordingborg by er der meget begrænset kørsel igennem byen. Over Storstrømsbroen kører hverdag 4.800 (2010 tal) biler. Over Farøbroerne kører 21.000 biler (2010 tal). Men de kører ikke tæt forbi byen, hvad vil få dem til at køre helt ind til byen?
  9. Problemstilling nr. 3: Kommunens øvrige borgere kører ikke naturligt igennem/forbi Vordingborg. I Frederikssund er kunderne lige ved og i byen, men mange vælger alligevel at kører videre forbi det flotte center Sildebroen. Det gør de fordi nogle ikke ønsker at handle i centre, andre fordi de fortrækker ”storebror” fx Slotsarkaderne i Hillerød med Bilka i spidsen.
  10. Centerchef i Sildebroen Stig Bergdahl oplyser, at centeret kun trækker kunder ca. 10 km. uden for byen. Han oplyser endvidere at centeret er for stort og først om 10 år vil have den rigtige størrelse, under forudsætning af at byen vokser planmæssigt. Sildebroen er i dag på 26.000 kvm. Salgsareal.
  11. Et Butikscenter i Vordingborg skal sælge for 488 mill. Findes de penge reelt til dette center, eller vil overvejende fortsat blive brugt der hvor de plejer. Der er i regnestykket ikke taget højde for at turistomsætningen på Møn ikke kan flyttes!!!!

  12. Nord Falster: Hvorfor tage til en føtex på 2600 kvm.salgsareal i Vordingborg, når der ligger en på 3200 kvm. salgsareal i Nykøbing Falster. Gågaden i Nykøbing Falster har både mange  special butikker samt kædebutikker fx Hennes & Mauritz.
  13. Sildebrocenteret har en omsætning på 570 incl. moms 456 mill. ex. Moms. Når dagligvarerbutikkerne er sorteret fra er omsætingen ca. 330 mill. ex. moms på resterende butikker. De resterende butikker har et salgsareal på 20.000 kvm. Centerchefen oplyser at huslejen pr. kvm. ligger i gennemsnit på 2500 + fællesudgifter 600 + mafø 400 pr. kvm. Pt. ligger huslejeprocenten på ca. 20.
  14. Problemstilling nr. 4: Hvor skal omsætningen komme fra iflg. ICP: Stege 32 mill, Præstø 29 mill. gågaden i Vordingborg 142 mill. dagligvarebutikker i Vordingborg 81 mill. udenfor kommunen 177 mill. Hvordan vil man få folk, som bor nord for Vordingborg Kommune til fravælge Næstved bymidte og Næstved Storcenter, for i stedet til at vælge et på alle måder mindre attraktivt alternativ. Det vil simpelt hen ikke ske. Så skal resten af væksten komme fra Nord Falster – det vil simpelthen være umuligt.
  15. Det bycenter på 25.000 kvm. Bruttoareal (20.000 kvm. nettoareal), som der er lagt op til, anbefaler ICP at det bliver reduceret til 14000-18000 kvm. bruttoareal, dog uden biograf indregnet. Et sådant bycenter vil være endnu mindre attraktivt som kundemagnet.
  16. Problemstilling nr. 5: Huslejen i et nyt bycenter på 25.000 kvm bruttoareal: hvis vi forudsætter at omsætningen holder (men, det er der intet der tyder på) på 488 mill. føtex tager 169 mill. (holder heller ikke), så er der 319 mill. tilbage. Hvis vi fjerner ca. 30 mill til restauranter og biograf og trækker momsen ud så er omsætningen på 230 mill. ex moms.De 230 mill. skal dække huslejen på 12.500 kvm med en husleje på et sted mellem 3000-3500 pr. kvm. incl. fællesudgifter og markedsføring. Det giver en huslejeprocent på mellem 16-19%.En husleje i dag på et hovedstrøg i en provinsby skal helst ligge på  mellem 5-8%. En huslejeprocent som i nogle tilfælde er det 3 dobbelte, kræver at der bliver skåret hårdt ned på lønudgifterne, hvis det overhovedet skal kunne løbe rundt. Det vil betyde at butikker vil åbne men også lukke igen, med fare for at vi får et halvtomt bycenter.
  17. Et andet eksempel er Fredensborg by. I Fredensborg kommune bor 41.300 indbygger. Føtex Food lukker nu sin forretning i Fredensborg bycenter og derefter er der kun en Netto og 2 andre butikker i centret, der har plads til adskillige butikker. Samtidig er hovedgaden nu næsten helt død for udvalgsbutikker. Fredensborg ligger mellem Hillerød og Helsingør. Der er meget trafik på vejen mellem de to nabo byer. Dog har Fredensborg svært ved at tiltrække bilisterne til bymidten. Kan det være samme problematik i Vordingborg?
  18. Fredensborgs borgmester har givet svar på følgende spørgsmål:Har det været et politisk fejlskud at give tilladelse til at opføre Fredensborg Bycenter?“Da vi gav tilladelsen, var det efter udtrykkeligt ønske fra de handlende i Fredensborg. Opfattelsen var, at et solidt tilskud af dagligvarebutikker kunne øge kundetilstrømningen til byen.””I dag kan vi bare konstatere, at markedet for de butikker ikke har været der. Der har tværtimod været en overkapacitet. Markedet kommer måske om et par år, men lige nu er det der ikke.”
  19. Et bycenter i Vordingborg på Rådhusgrunden vil naturligt samle de resterende butikker midt på Algade, så der trods alt er en forbindelse til bycenteret. Det vil samtidig betyde at butikkerne fra Slotstorvet og ned mod midten af Algade stille og roligt vil lukke, da trafikken vil koncentreres midt på Algade og Badstuegade. Hele idéen med det hyggelige torve- og gågademiljø vil forsvinde, fordi der er ingen der har et ærinde der. Det super gode projekt med Borgcenteret integreret i hele bymiljøet bliver desværre heller ikke til noget. Turisterne vil møde en by uden liv.
  20. Alternativ:Arbejd på en delvis overdækning af Algade, et mini center i Voldgade som er bygget direkte sammen med Algade med indgangsåbninger både på Algade og direkte til Valdal-stien. Fyld den gamle Super Best med special butikker – en bazar. Valdal-stien kunne få en ny belægning og evt. overdækkes. Det ville betyde at Slotstorvet, gågaden, Borgcenteret og det nye dagligvarecentrum bliver en samlet enhed.
  21. Afslutning: Vores holdning er, som beskrevet, imod et nyt bycenter. Vordingborg Handelsforenings bestyrelse vil gerne indbyde til dialog på området. Vi stiller gerne op til møder med politikere og/eller embedsmænd for en drøftelse og uddybning af vores holdninger.

Med venlig hilsen

Vordingborg Handelsforenings bestyrelse

v/formand

Søren Goth Pedersen
PS:

Lokalsprøjten i Fredensborg skrev den 25. oktober 2012

Lokalavisen 25. oktober 2012:

Hvor trist det er for Fredensborg By at erfare, at Føtex Food nu kaster håndklædet i ringen, kan man kun forstå, hvis man aflægger byen et besøg.

Da vil man se et bycenter domineret af gabende tomme butikslejemål og et par gader derfra Gågaden, førhen byens pulserende hovedfærdselsåre med supermarked, bibliotek og en masse specialvarebutikker, nu ligeledes skæmmet af mange blændede butiksruder.

Hvad er der sket?

Finanskrisen har bestemt gjort det svært at drive forretning, men det kan ikke være hele forklaringen. I mange byer af samme størrelse som Fredensborg har krisen nok gjort ondt, men ikke medført lukninger i så stort omfang.

Hvor skal turisterne parkere? v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadI helhedsplanen for Vordingborg står der om Københavnsvej: ”Trafikanterne føres direkte til hjertet af byen – Slotstorvet og det nye Borgcenter med Gåsetårnet”. Men der står intet om, hvad der sker, når de ankommer til ”hjertet”.

Men her kan fantasien supplere. Jeg forestiller mig en sommerlørdag med masser af folk i byen, bl.a. i bycentret og biblioteket. For mig ser jeg 1000 biler, campere og busser mase sig ind til Slotstorvet fra Københavnsvej, Nyrådsvej og Færgegårdsvej for herefter langsomt at køre i karrusel rundt om ruinterrænet spejdende efter parkeringspladser.

Hvor skal de parkere? I Algade? På Slotstorvet? I Nordhavnen? Vel næppe ved det fjerne bycenter og Voldgade, der – ifølge kommunalbestyrelsens vision – allerede er fyldt op af de mange handlende fra Næstved, Nykøbing, Møn og Præstø. 

Man bliver ikke klogere af helhedsplanen, hvor der kun er anført én ny P-plads – på kasernen langt fra byens ”hjerte”. Desuden anslås det, at turisterne kommer med toget og på bycykler og sågar med krydstogtskib! Det er politikernes fantasier!

Helhedsplanen regner med 150.000 besøgende årligt. Antager man, at hovedparten, dvs. 100.000, vil besøge Borgcentret i de 12 sommeruger, giver det 8300 pr. uge, hvoraf de fleste vil komme i weekenden. Så min fantasi fejler vel ikke noget?

Men måske skal der graves en P-kælder under ruinerne eller Slotstorvet? Eller over-dækning af voldgraven? Politikerne finder nok en ny hovsabeslutning.

Der er mange gode ideer i helhedsplanen, men de går i alle retninger. Planen mangler strategisk tænkning – hvilket i høj grad er politikernes opgave. Borgcentret er århundredets gave til byen, men dette fremgår ikke tydeligt af helhedsplanen. Her savner jeg en kraftig prioritering, der bakker op bag Borgcentret. Også når det gælder parkering.

Læserbrev af Ib Hartmann, Vordingborg, 7.7.2012

Tak til Leo Wæver for et positivt og konstruktivt indlæg om Vordingborgs udvikling, eller mangel på samme, se indlæg.

Derimod har jeg ikke så meget tilovers for Kommunalbestyrelsens planer i den retning.

Midt i de trange økonomiske tider, som vi lige nu befinder sig i, taler man om at bygge nyt rådhus på grunden, hvor kamfabrikken holdt til, i udkanten af byen.

Fordi rådhusbygningen er ved at være lidt slidt.

I stedet ønsker man at invitere Føtex til at bygge på dette attraktive sted, i forventning om, at det vil ”fremme byens handelsliv”!?

Dette bakkes op af byens planlægningschef, der støtter sine udtalelser på et udenbys konsulentfirma, som man har ofret en masse penge på, og som bl. a. fremfører, at Algade er for lang! Det ved vi da godt, men vi kan jo ikke bare korte den af.

Imidlertid er der ingen, som fortæller os, at det egentlige problem ligger i, at kunde- underlaget i øjeblikket er for lille til de mange gode forretninger, som vi har.

Det antal kunder, som findes, skal jo deles mellem de eksist. forretninger. Og trække endnu en kædeforretning til, vil jo kun gøre dette problem større.

Løsningen må være, at der tiltrækkes flere kunder udefra, og at vi lokale kunder overvejer at holde os indenbys, næste gang vi er på vej til Bilka eller andre udenbys forretninger, der lokker med tilbud. Her må de lokale så prøve at matche disse tilbud, og i øvrigt fortsætte den gode kundeservice, som der allerede er i dag.

Med hensyn til nyt rådhus i udkanten af byen, så må man bevare det gamle, som ligger bekvemt for de fleste. Jeg kommer jævnligt på rådhuset, og har ikke bemærket nogen nedslidning, men skulle det trænge, så har vi jo i området en masse gode håndværkere, som med glæde vil påtage sig opgaven.

Det kedelige, flade udseende ud mod Valdemarsgade kunne man evt i samme proces  ændre på, ved at give bygningerne nyt tag med rejsning, og måske endda opnå mere plads i den disponible tagetage. Det hele vil formentlig blive meget billigere, end at jævne de nuværende bygninger med jorden. Overskudet kan så bruges til at bevare den nuværende skolestruktur for, eller andre gode ting.

Skulle man fremover få pladsproblemer, kan man jo bruge noget af det nuværende Kvickly, når denne forretning flytter væk fra centrum.

Vedrørende udenbys konsulenter og deres fjernstyrede analyser, kan man jo trække på byens borgere, som til daglig har problemerne inde på kroppen, og som glædelig giver gode råd, evt. i disse spalter. Her er gode råd ikke dyre, hvis man bare vil lytte til dem.

Endelig vil jeg foreslå, at man fremover kun ansætter embedsmænd, der vil bosætte sig i byen. Det giver meget bedre beslutningsgrundlag og interesse for byen, end hvis man bor i Holbæk eller et andet udenbys sted.

Ib Hartmann

Slotstorvet/Algade atter en gang af Ib Hartmann, Vordingborg, 27.12.11

Kære Jens O. Jensen!

Med stor undren læste jeg dit indlæg om Slotstorvet/ Algade i Sjællandske forleden. Sjældent har jeg mødt så mange fejlvurderinger på eet sted, som man møder her.

Gør det ikke indtryk på dig, at vi var næsten 600 borgere, som demonstrerede vores frustration over teknik-udvalgets planlagte, og midlertidigt gennemførte  planer. Heraf deltog mere end halvdelen i det indledende fakkeltog. Du var åbenbart ikke til stede. Så ville du ellers have oplevet den positive oprørsstemning, der var, og du ville ikke have skrevet, som du gør. Søren Nybo kunne nok ellers have brugt dig, hvis du havde givet dig til kende. Så havde han ikke været den eneste tilhænger af det fejlagtige tiltag, som allerede var godt i gang med at sende nogle af vore gode detailforretninger til tælling.

Dine forslag om en hel masse små specialforretninger, kunne vi da alle sammen godt tænke os. Men det er der bare ikke kundeunderlag for i en by af Vordingborgs størrelse. Vi skal vist glæde os over, at vi endnu har en osteforretning og indtil flere fiskeforretninger, så længe de går.

Endelig er der din sammenligning med de ”sure gamle mænd”. Den er da også skudt helt ved siden af, idet der er tale om fem friske seniorer, som her tog et godt initiativ og gik forrest i protesten, og som forhåbentlig, sammen med alle vi andre, stiller op igen, når Søren Nybo i 2013 vil vende tilbage til den ubrugelige model, som han har truet os med, at han vil.

Ib Hartmann,

Indlæg fra den 22.11.2012 af Ib Hartmann, Vordingborg

Så kom Niels Fog endelig på banen. En mand, der i hvert fald for nogle år siden havde stor og god indsigt i byens detailhandel, men som i den løbende debat helt har overladt til Søren Nybo, at føre ordet og træffe beslutningerne. Sådan lidt småfornærmet. Ingen skal komme og mene noget andet end politikerne og deres embedsmænd, hvoraf flere bor udenfor kommunen.

Da man til de flestes store glæde åbnede for trafik over slotstorvet, etablerede man hurtigt nogle grove bump i begge ender, ligesom man proklamerede, at glæden kun ville vare til Borgcenteret åbnede. Det var stadig teknik-udvalg og embeds-mændene, som havde fat i den lange ende! Absolut ikke borgere, som dagligt færdes på Algade og frygter for en dårlig udvikling af forretningerne.

Man siger, at det sete afhænger af øjnene, der ser. Da jeg forleden læste Hans Ove Langes indlæg, fandt jeg det meget sympatisk og rigtigt. Og jeg kan slet ikke genkende Fogs følelse af tilsvining, ligesom jeg heller ikke husker borgermødet som noget sådant.

Men når fornuftige indvendinger bliver modtaget bedrevidende og afvisende, så kan tonen meget let blive skarp, hvis man ikke kan få ørenlyd. Men der er vi ikke nået hen endnu.

Jeg håber, at de aktive seniorer vil fortsætte kampen sammen med alle vi andre menige borgere, i en god tone, og ikke tage sig af Niels Fogs fornærmede indslag, som flere steder rammer helt ved siden af. Vi må en dag få ørenlyd.

Ib Hartmann

Købstæderne længe leve! v/ Bo Manderup (V), Præstø

Bo-ManderupGode indkøbsmuligheder med attraktive forretninger, hyggelige huse og gader, små cafeer og restauranter er alt sammen med til at skabe rammerne for det gode liv i vore købstæder.

Det er derfor afgørende, at vi, der er medlemmer af kommunalbestyrelsen, er meget skarpe på, at Præstø, Stege og Vordingborg udvikler sig ligeværdigt.

Derfor har vi igangsat arbejdet med en ny helhedsplan for Vordingborg by, der trænger til en håndsrækning. Et enkelt element i denne helhedsplan har tiltrukket sig næsten al opmærksomheden; nemlig et eventuelt butikscenter på den grund, hvorpå den nuværende kommunale administrationsbygning ligger.

Jeg tror, at et butikscenter i Vordingborg by vil skævvride udviklingen. Det vil ikke gavne de eksisterende butikker i nogen af købstænderne og slet ikke i Vordingborg. Derfor skal vi tænke i andre baner. Det kunne f.eks. være at flytte Vordingborg bibliotek tilbage til Algade området, hvor det kunne etableres sammen med den kommunale borgerservice. Flere mennesker vil komme på besøg, både når bibliotek og borgerservice skal bruges, men også cafe- og restaurantlivet vil have glæde af de mange, udmærkede kulturelle aktiviteter, der finder sted på biblioteket.

Forretningerne skal også være bedre til at sikre fodslag internt således, at det bliver nemt for borgeren at orientere sig om f.eks. åbningstider og andre, fælles, aktiviteter.

Bo Manderup, Præstø

Høringssvar til Vordingborg Kommune fra Præstøs- og Steges Handelsstandsforeninger

Læs her Præstøs- og Steges handelsstandsforeningers høringssvar til Vordingborg Kommune vedr “Vordingborg Kommune, Detalihandelsanalyse, maj 2012.

 Åbent-brev-til-Vordingborg-fra-handelstandsforeningerne-Præstø-Stege

Kommunalbestyrelsens pligt, Maigaard (V) v/ John Kreiner, Præstø

I den igangværende debat om et muligt bycenter i Vordingborg, ser borgere og forretningsdrivende i Vordingborg by, Strege og Præstø med stor bekymring på risikoen for, at der etableres et shopping center i forbindelse med dette bycenter.

Borgere og butiksindehavere ønsker ikke dette shopping center, fordi forhåndsanalyser allerede har vist, at det vil gå ud over det eksisterende butiksliv i Vordingborg by, Stege og Præstø. Nogle steder rigtigt hårdt endda.

Tidligere kommunalbestyrelsesmedlem Bent Maigaard gør sig i Sjællandske (30/1) til fortaler for, at det må være investorens afgørelse, om der kan drives en rentabel virksomhed i sådan et center eller ej.

Han skriver bl.a.:

”Hvis der er private investorer, der ønsker at skabe arbejdspladser i Vordingborg by, er det vel ikke kommunalbestyrelsens opgave at stoppe det, men derimod at skabe de planmæssige forudsætninger”.

Forkert, Bent Maigaard..!

Hvis prisen for nye arbejdspladser i Vordingborg by er tab af lige så mange arbejdspladser – eller flere – andre steder i Vordingborg kommune eksempelvis I Algade i Vordingborg, i Stege og i Præstø, så ER det kommunalbestyrelsens opgave at stoppe dette.

Ja, det er ikke bare kommunalbestyrelsens opgave, det er kommunalbestyrelsens pligt..!

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for hele Vordingborg kommune, og ansvaret for at ikke bare et lille hjørne trives og udvikles, hvis det sker på bekostning af resten af kommunen.

Der er tilsyneladende stadig mange, der bør lære, at der er forskel på Vordingborg by og Vordingborg kommune.

 

Venlig hilsen

John Kreiner

Åbent brev til kommunalbestyrelsen v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadI er hverken dumme eller ubegavede. Men I er historieløse – måske bortset fra nogle enkelte?

Med den foreløbige beslutning om bycenter – og rådhus – fortsætter I en 100 år gammel tradition med at lytte til den første den bedste lobbyist, der slår sig ned i sofaen på borgmesterkontoret. Jeres forgængere har taget masser af hovsabeslutninger, der gradvis har forringet byens udviklingsmuligheder, hvilket især er gået ud over byens handel og erhverv.

Den uheldige tradition går ud på ikke at lave sine egne analyser, inden man lader sig overtale af den første den bedste konsulent. Den sidste tid har vist, at I hverken lytter til borgerne eller vore egne eksperter, nemlig kommunens 3 handelsforeninger. I stoler trygt på tallene i ICP-rapporten, selv om mange har sat spørgsmålstegn ved validiteten.

Da Næstved Byråd for 26 år siden besluttede sig for et storcenter, blev der lavet flere uafhængige analyser, bl.a. en oplandsanalyse. Jeg var selv dengang tilhænger af et storcenter i Næstved – jo større desto bedre – hvilket eftertiden viste.

Vordingborg har også tidligere lavet oplandsanalyser, men desværre har man aldrig taget notits af dem. Jeg kan ikke se – og jeg har intet hørt eller læst – at tallene i ICP-rapporten bygger på en uafhængig oplandsanalyse.

Borgcentret er dette århundredes gave til Vordingborg og byens handel.

I andre lande – især i Frankrig – har tilsvarende borgcentre resulteret i turistinvasion og opblomstring af handelen. Turisterne kommer ikke til Vordingborg for at se bycentret eller låne en bog på biblioteket. Og de er heller ikke interesseret i vores rådhus. Men når de har set borgcentret, har vi chancen for, at de bliver en time eller to, inden de vender snuden hjemad. Derfor skal der være liv på Algade på begge sider af Slotstorvet, så de køber en kop kaffe og et stykke tekstil inden hjemturen – eller den videre tur til Møns Klint og Steges forretninger.

Vordingborg har tidligere været en stor turistby, men det gik ned ad bakke i 60’erne. Vi har i storkommunens korte levetid tabt 2000 arbejdspladser, og befolkningsprognosen er negativ – vi mister mindst 3000 indbyggere de næste 12 år. Men nu vender udviklingen. Det er turisterne vi skal leve af i fremtiden – som i Stege.

Med bycentret blander i jer negativt i Steges og Præstøs udvikling – og for den sags skyld også Stensved og Mern – men værst af alt: I kvæler handelslivet i Algade.

Hvis I fastholder bycentret, svigter I Borgcentret og Borgcentrets positive input på byens handel. I vil være ansvarlig for dette århundredes største hovsabeslutning med ubodelig skade for byen og de to andre købstæder.

Lav jeres egne analyser, inden I beslutter jer – eller tag bycentret ud af helhedsplanen med det samme. Fordi det haster.

Tilrettelæg i stedet helhedsplanen, så de mange gode ideer, der bakker 100 % op bag Borgcentret og byens handel, bliver prioriteret.

Støt Vordingborg Borgcenter! Støt Vordingborgs handelsliv og skab ligeværdighed blandt kommunens købstæder.

Grib chancen! Eller fortsæt som taberby v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadFor at skabe fremtiden, må man forstå nutiden, og for at forstå nutiden, må man kende fortiden.

Borgmester Holmer kender sin historie, når han kalder Vordingborg ”de forspildte chancers by”. Man må håbe, at kredsen bag ”Helhedsplanen for Vordingborg by” også kender historien, men jeg har mine tvivl.

Vordingborg startede som et servicecenter for kongeborgen. Da kongerne rejste, og murene faldt i voldgraven, startede nedturen. Sat på spidsen var der ikke mere brug for en by. Men nu lå den der, og i det 20. århundrede fik byen den ene chance efter den anden, men forstod det ikke.

Med Storstrømsbroen fulgte en gave: et nyt opland på Nordfalster. Det blev ikke udnyttet. Samtidig fik man regionens største havneanlæg, der kunne udkonkurrere Næstved og Nykøbing. Det blev heller ikke udnyttet. Under besættelsen byggede man prestigeprojekter som svømmehal og sportshal og stod i 1945 med et nedslidt skolevæsen og en kæmpe boligmangel, der skræmte nye firmaer væk. Igen glemte man sin besøgstid. Vordingborg var blandt de sidste, der fik et erhvervsråd – og blandt de første, der fyrede sin energiske erhvervschef. Men han nåede da at efterlade to ideer: en kongestatue og en garde. Efter 1945 forsøgte man at lokke nye virksomheder til byen, men det eneste, man kunne tilbyde var dyre grunde og piloteringsudgifter på Trellemarkens fjorddynd. Mange virksomheder fravalgte Vordingborg, og resten flyttede igen.

I nyere tid fik man tilbudt et centralsygehus og et amtsrådhus, men byen forstod sig ikke på rænker og nord-syd-konflikt. Heller ikke da investorer ville bygge et storcenter – det havnede i Næstved.

Især handelslivet har mærket tilbagegang. Ikke mærkeligt, fordi byen i snart 100 år har haft for mange håndværkere og købmænd i forhold til oplandets størrelse. Derfor har den gennemsnitlige omsætning også været den laveste i sammenligning med nabobyer og byer af samme størrelse. Desuden har dårligt købmandskab gjort oplandet mindre – i Stege er der såmænd butikker, der påstår, at deres opland nu går til Algade!

Men nu er redningen i sigte. Den nye helhedsplan skal have ros, fordi den for første gang udnytter byens stærke sider og udstikker målet for byens udvikling: Vi skal være en by for institutioner, bosætning, kultur og turisme – for at sige det kort. Samtidig har man samlet tidligere ideer og planer, hvilket er påskønnelsesværdigt, men også afslørende. Flere ideer er nok hentet i arkivkælderen, hvor de har mange år på bagen. Tag f.eks. sand på Ore Strand – et forslag der blev fremsat både i 30’erne, 40’erne og 50’erne – og som nu måske får en chance.

Helhedsplanens mest kontroversielle ide er bycentret – et ministorcenter. Her er et tydeligt eksempel på, at nogen ikke har lært af historien. Når det flere gange er gået galt, er det bl.a. fordi byens vise fædre ikke har analyseret byens stærke og svage sider og ikke har haft et klart mål at gå efter. Byens udkantsplacering, et lille opland og et kæmpestorcenter i Næstved er de fakta, der gør, at Vordingborg ikke kan blive et regionalt handelscentrum. Tiden er forpasset. Dette mål skal tages ud af helhedsplanen. Hvis ikke, fortsætter vi blot den historiske tradition med at gå planløst i alle retninger – uden at have ressourcerne.

De forretningsfolk, der er tilbage i Algade, må være de dygtigste – overleverne. Skal de nu belønnes med kvælningsdøden fra et bycenter, der er for lille til at konkurrere med Næstved og Nykøbing, men stort nok til at kastrere handelen i Stege og Præstø? Er det byrådets nye politik: at straffe de dygtige og driftige?

Brug de ideer i helhedsplanen, der støtter målet: turist-, institutions-, kultur- og bosætningsby. Lyt til de handlende – både når det gælder gågader, overdækning og Slotstorv. Hjælp de handlende – dræb dem ikke. Til gengæld må de handlende lette røven og løfte i flok. Og hvis de ikke ved hvordan, kan de spørge i Stege og Præstø. Men det haster!

Århundredets gave til Vordingborg, Borgcentret, kommer i år. Grib chancen! Der kommer næppe flere…

Mere bycenter v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadDe sidste 24 timer har jeg måttet lytte til mange argumenter for et bycenter – bl.a. fra byrådsmedlemmer og måske kommende medlemmer af det vise råd. Langt hovedparten er bosiddende i Vordingborg og omegn og kan næppe være talerør for Møn og Præstø.

Fra de historieløse lyder det: ”Vi sagde nej til et shoppingcenter for 25 år siden, og den fejl vil vi ikke gentage”. Herre Jemini! Situationen dengang var helt anderledes. Dengang var der mulighed for at få Næstved i vort opland sammen med Falster, Møn og hele Sydsjælland. I dag skal man være mere naiv end optimist, hvis man tror, at man kan tilbageerobre det tabte fra Næstved med et lilleputcenter.

”Vi skal have et bycenter, fordi handelslivet i Vordingborg bløder, forretningerne kæmper for at overleve”. Enig – i det sidste. Men byrådets analyse fastslår, at det vil gå ud over butikkerne i Algade – for ikke at tale om omsætningsnedgangen i Præstø og Stege. Hertil kommer butikkerne i Stensved og Mern. Men det kan da ikke være byrådets opgave at give aktiv dødshjælp til de overlevende butikker?

”Jamen vi vil også hjælpe handelslivet i Stege og Præstø”. Hvordan? Skal det nu være en kommunal opgave at give bistandshjælp – for mine skattekroner – for at hjælpe forretninger, der har bevist, at de kan klare sig selv?

”Vi vil ansætte en konsulent, der skal koordinere og hjælpe handelslivet i kommunen”. Lyder godt – selv om jeg som borgerlig er principielt imod, at politikerne blander sig i handelslivet. Men lige nu er det ikke Stege og Præstø, der har behov for konsulentbistand – de kan nemlig selv. Det er Vordingborg, der har behov for livreddende førstehjælp. Det vil han eller hun hurtigt opdage, hvis man ansætter en person med analytiske evner og kendskab til kommunen.
Men behøver butikkerne en kommunal sagsbehandler? Ved vi ikke selv, hvor skoen trykker? Som 3. gangs tilflytter kan jeg i hvert fald godt udpege Algades stærke og svage sider, og hvor der bør sættes ind. Og jeg er næppe den eneste.

”Hvis ikke vi får et bycenter, vil den sidste forretning i Algade lukke og slukke om 15 år”. Det er pessimisme af værste klasse. Jeg foretrækker at være optimist. Jeg tror, at de overlevende på Algade har læst skriften på væggen og inden længe vil tage kampen op mod konkurrencen fra Stege og Præstø. Konkurrencen fra Næstved er sværere, men ikke umulig med masser af turister til Borgcentret. Her vil byrådets lilleputcenter alligevel komme til kort. Skal man tage argumentet for pålydende, er der stadig 2 muligheder: Vent med bycentret, til butikkerne har lukket – eller kom med det nu, så vi kan afkorte dødsprocessen…

”Et bycenter har ikke noget med Borgcentret at gøre”. Nåda – nu kommer det 21. århundredes gave til byen med masser af turister – som Geocentret på Møns Klint. Jeg har for nylig besøgt flere lignende ”borgcentre”, især i Frankrig, og her har handelen fået en opblomstring på grund af de mange turister. Hvordan skal man få disse turister til at handle i byen – som i Stege – når Algade er dødt? Hvordan tror man, at disse mennesker vil finde frem til bycentret? Og hvor skal busser og biler parkere? Skal den døde Algade laves om til P-pladser? Ville det ikke være mere naturligt at opmuntre butikker og cafeer til at placere sig i de nærmeste omgivelser til ruinerne? Det er Algade på begge sider af det gamle rådhus, der skal være bycenter. Det er lige det, der er sket i flere franske borgbyer – hvor det store shoppingcenter er forvist til byens udkant – hvis der er noget.

”Uden et bycenter skal vi bygge et dyrt rådhus – administrationscenter – og nu har vi også mulighed for at flytte biblioteket til centrum”. Nu er argumentationen da vendt på hovedet! Vi skal have et bycenter for at få et rådhus! Hvem siger, at rådhuset skal ligge i Vordingborg? Vordingborg ligger i udkanten af kommunen. I fremtiden er det stort set kun de ansatte, der kommer på rådhuset – og optager parkeringspladser. Det er jo kommunernes politik, at vi skal kommunikere digitalt, så hvorfor i alverden skal borgerne besøge rådhuset? Tværtimod ville der være mere fornuft i at placere rådhuset i kommunens centrum, dvs. området mellem Stensved og Kalvehave. Det kunne måske også få politikerne til at tænke i helhedsløsninger – og ikke lege sognekonger, som der i dag er en tendens til, når det gælder Vordingborg.

Og biblioteket? Indrømmet – det var en hovsabeslutning at flytte det til Masnedsund, men retfærdiggør det en ny – og dyr – hovsabeslutning: at flytte det tilbage? Og turisterne? De leder næppe efter biblioteket, når de bliver kaffetørstige.

Den kommunale valgkamp er så småt gået i gang. De kommende kandidater til kommunalbestyrelsen – både de få gamle og de mange nye – vil blive vejet på deres holdning til bycentret og deres manglende tilslutning til Borgcentret. Jeg misunder dem ikke – og da slet ikke dem, der med bopæl i Præstø og Stege skal forsvare bycentret.

Mon ikke der bliver mere liv i valgkampen, end der har været i mange år? Nu gælder det ikke bare at pege på borgmesterkandidater. Alle skal afdække deres holdning til bycenter, Algade, Slotstorv, rådhus – og vindmøller.
Gid man kunne begrave den sidste sognekonge og blive enige om ét: jævnbyrdighed mellem kommunens tre købstæder!

Allan Huglstad, Vordingborg.