Søg et parti?

kæmpevindmøller

Dialogudvalgsmøde i Stege om bl.a. vindmøller v/ Margareta Dahlström, Borre

Margareta-DahlstromPå dialogudvalget i Stege i går 11/2 var det store emne uden for dagsorden under eventuelt: Vindmøller.

Thomas Christfort skal roses for at han gentagne gange gav udtryk for, at der lyttes til borgerne, at høringssvarene vil blive grundigt læst, og at hvis modstanden er massiv så vil det ikke undre ham hvis vi slet ikke får møllerne. Og at hvis det modstanderne af store vindmøller på land kan påvise, at CO2-målene kan nås uden store vindmøller, så vil det være “super” og ingen vil have noget imod det.

Det er fint med en “flertallet afgør” – indstilling. Men i et ægte demokrati handler er det også om at sætte sig ind i argumenterne, så beslutningerne træffes på et oplyst grundlag – så vi alle sammen (og ikke mindst dem der træffer beslutningerne!) kan blive klogere og få en mere nuanceret forståelse af interessekonflikter osv.

Desværre gav vores teknikudvalgsformand ikke udtryk for den store forståelse for bekymringer fra de fremmødte om store landvindmøllers skadelige effekt på bosætning, turisme og natur. Men fremførte flere gange de oversvømningstruede stillehavsøer som begrundelse for hvorfor han selv er tilhænger af at møllerne kommer op. Det er en meget forenklet diskurs, som appellerer til følelser og dårlig samvittighed. Men det er umuligt at påvise, at 13 store landvindmøller kan gøre noget som helst for atollerne. Man kan lige så godt – og måske endnu bedre – argumentere for det modsatte, på grund af den dokumenterede handel og svindel med CO2 kvoter og overkapaciteten af vindenergi, som gør at yderligere møller p.t. snarere er en belastning end en gevinst for miljøet. Men rørende var det at høre på.

Jeg tror det er tilladt at optage en politiker på et offentligt møde, så derfor optog jeg Christforts svar på Susanne Rosenilds spørgsmål om Strategisk Energiplan, fra ca 1:30 i klippet falder ordene omtrent således: (beklager svag lyd, den skal skrues helt op)

“Hvis I kommer og siger, at hvis vi tager de her ting med, så når vi målene [dvs når borgmesterpagtens mål om C02 reduktion uden vindmøller] , ja så vil det da være super. Det er der ikke nogen der har noget imod. Men jeg kan love dig at vi læser det her grundigt [høringssvarene]. Der er ikke nogen der er i tvivl om at det her bliver et kæmpe slagsmål. Og det næste er så bare at så har vi ingen vindmøller, og det kan også være at det er det vi ender med at gøre. Men derfor er jeg helt sikker på, at der ikke er nogen der ikke læser de her høringssvar rimelig grundigt. Det eneste hvor jeg måske vil sige at jeg ikke lytter, er at jeg egentlig synes at I er alt for langt fremme. Jeg ! vil ikke står og diskutere om der skal være vindmøller endnu, eller vindmøller i Barmosen. Det er slet ikke det vi diskuterer endnu. Vi prøver at se om vi kunne få et ja til nogen kriterier hvis man skal have vindmøller: Under den forudsætning at man skal have vindmøller, hvad skal så kriterierne være. Og her har I min forståelse for at hvis man ikke vil have vindmøller, så er det bare med at komme på med protester med detsamme. Det ville jeg nok også selv gøre, hvis jeg ikke ville have vindmøller…….Der kom også protester da vi ville rejse en telemast i Vordingborg…. Jeg har i teknisk udvalg ikke oplevet andet end at der er kommet protester hver gang der har været noget med ny infrastruktur. Det er som en refleksreaktion”

Margareta Dahlström, Borre

Vindmøller ved Ore? v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadSå slap det ud, at lokale folk ønsker at anbringe 6 havvindmøller mellem Oreby Skov og Ore samt 9 møller i Barmosen.

Initiativtagerne er de sædvanlige, når der skal opstilles vindmøller: En fattig godsejer, der mangler penge til generationsskiftet, og et par grådige investorer for hvem natur og mennesker kommer i anden række.

Derfor bor de heller ikke i området.

At godsejeren også er forvirret, fremgår af SYDTID 6/1, hvor Peter Tillisch, Rosenfeldt, siger, ”han ikke forsøger at påvirke processen”, og at han ”afventer, hvad kommunen beslutter”.

14 dage efter er begge udsagn overtrådt!

Personligt er jeg ked af, at Steffen Steffensen, der har gjort meget for Møn, nu optræder som kynisk pengemand, der angiveligt vil videresælge møllerne til København.

Og hvem er ofrene?

Ja, ser vi blot på Ore-møllerne, vil stranden være inden for 600 m. støjfareområdet og reelt være ubrugelig. Men da erfaringerne viser, at støjen når helt ud til 1500 m, vil den østlige bydel Ore blive påvirket. Dette vil især ramme sommerhusene ved Klinteparken, der vil blive usælgelige. Hertil kommer udsigten til møllerne og sygdomsrisikoen ved den lavfrekvente støj.

Også Neder Vindinge vil blive hårdt ramt, da den ligger midt imellem to store vindmølleområder. Det samme kan ske med Ore-Masnedsund, hvis Vordingborg Forsyning opstiller 4 møller på Masnedø. En lokalplan, der tillader 26 m. højt byggeri, samt en gødningsfabrik, der udover støj og forurening er en risiko ved brand, eksplosion, hærværk og terror, vil især gå ud over Ore, hvilket vil kunne aflæses i huspriserne.

At man netop vælger Oregård til vindmøller er helt uforståeligt, da det ligger tæt på et Natura 2000 område – nøjagtigt som Kostervig-møllerne på Møn. Her brugte alle parter i løbet af 4 år masser af penge og energi på trods af 3 gange nej fra Naturstyrelsen. Skal denne farce nu gentages?

Allan Huglstad, Vordingborg

Skal vi opstille vindmøller for København? v/ Tone Brix-HansenTone Brix-Hansen, Stege

Tone-Brix-HansenDer har netop været høring om kommunens planlægning for vindmøller.

Man ønsker at opstille min. 13 store vindmøller for at reducere kommunens CO2-udledning og nå nogle i øvrigt uforpligtende energimål.

Det er blevet sagt mange gange: De besparelser man går efter i kommunens CO2 regnskab, hvis man vælger at stille vindmøller op, er desværre kun fiktive skrivebordsbesparelser. Vores økonomiske vismænd har sagt det, og vores energiministre har efter tur indrømmet, at det forholder sig sådan. Alligevel føler jeg mig nødsaget til at påpege det igen, siden kommunen i vindmølleplanen lader som om, at det forholder sig anderledes.

Og dette er bare begyndelsen: Trioen, som ønsker at stille vindmøller op ved Barmosen og Rosenfelt, reklamerer i avisen med lokalt ejerskab, men har til anden side givet udtryk for, at de vil opstille møllerne for bagefter at sælge dem, eller de fleste af dem, til en anden investor.

Det forlyder, at det er Københavns Kommune, som vil købe møllerne. Hvorfor har man ikke meldt åbent ud om dette? Der er mange ulemper ved at opstille vindmøller: gener for naboerne, ødelagt natur og landskab, store tab af ejendomsværdi og attraktivitet.

Skal vi i Vordingborg acceptere disse store tab, for at København skal købe sig aflad og kunne bogføre nogle fiktive CO2-besparelser og kalde sig en ”grøn” kommune? De små skatteindtægter og de fiktive CO2-besparelser, som Vordingborg Kommune kunne have håbet på at opnå ved at tillade opstillingen af vindmøllerne, eksporteres dermed ud af kommunen, og Vordingborg sidder alene tilbage med ulemperne og tabene.

Eller er princippet om fiktive skrivebordsbesparelser mon så gennemført hævet over ethvert retsprincip, at den samme ”besparelse” bogføres i to kommuner – både i den kommune som har møllerne stående, og i den kommune som ejer møllerne?

Dette var faktisk tilfældet, da man solgte den ene mølle i St. Røttinge i Næstved kommune til Frederiksberg Kommune, og begge kommuner bogførte den fulde ”besparelse”! Hvis dette dobbelte bogholderi tillades, er det for mig den fuldendte farce.

Jeg harmes!

Måtte vores kommunalbestyrelse hæve sig over dette beskidte spil for galleriet, hvor Vordingborg på forhånd er dømt til at tabe, og sige nej tak til store vindmøller her i kommunen.

Tone Brix-HansenTone Brix-Hansen, Stege

Borgmesterpagten er ikke det samme som kæmpe vindmøller v/ Rigmor Nielsen, Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig

Skriget-kaempevidmøllerDen tidligere borgmester – Henrik Holmer – indgik i 2008 i en såkaldt “borgmesterpagt” hvor kommunen moralsk forpligtede sig til at reducere CO2 udledningen med 20% inden 2020.

Dette var bl.a baggrunden for at man udpegede området ved Koster Vig til vindmøllerejsnings med mulighed for at etablere kæmpevindmøller på land og hurtigt få opfyldt kvoten på CO2 reduktion.

Det er imidlertidig endnu ikke lykkedes at få de nødvendige tilladelser på plads til opstilling af møllerne og på det kommende udvalgsmøde i Teknik- og Miljø skal politikerne tage stilling til møllernes fremtid, i og med at den fremlagte lokalplan bortfalder i begyndelsen af maj. (En lokalplan skal vedtages inden 3 år fra fremsættelsen, uanset hvad der ligger til grunde for at den ikke er blevet vedtaget.)

Selvfølgelig skal vi reducere vores CO2 udledning i Vordingborg kommune, men det kan gøres på mange måder. At etablere store vindmøller der giver lokalområderne utallige gener er ikke løsningen!

Vi vil gerne hjælpe med at udarbejde et idé-katalog og et par alternativer kunne være:

  • At tage lavbundsarealer ud af dyrkning
  • Bevidst gå efter lav-energiløsninger, såsom lokale pileanlæg til spildevandsrensning frem for at etablere dyre og ressourcekrævende centrale renseanlæg
  • Mere udbredt bygningsforbedringer af ældre bygninger. F.eks kan mange ældre vinduer renoveres med energiforsatsrude for få midler
  • Etablere flere solcelleparker
  • Satse yderligere på cykelturisme og andre former for økoturisme
  • Bedre offentlig transport og delebilsordninger

Sideeffekterne af flere af forslagene vil desuden at samfundet spare penge og generelt hjælpe miljøet. Som opsummering har Vordingborg kommune mange muligheder for at opfylde borgmesterpagten – man skal bare være lidt kreativ.

Rigmor Nielsen, Stege

Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig

Kostervigmøllerne afgøres den 8. april v/ Margareta Dahlström, Borre

Margareta-DahlstroemKommunen har forklaret passiviteten i Kostervigsagen med, at man – trods flertalsgruppens valgløfter – er forpligtet til at virke for møllerne, fordi de indgår i kommuneplanen.

Hvilket ikke er helt rigtigt: Kommunen burde have været i stand til selvstændigt at konkludere, at møllerne ikke er forenelige med de obligatoriske hensyn til Natura 2000-områdets dyreliv. Dermed havde sagen været lukket korrekt. Naturstyrelsens tre vetoer i 2012, 2013 og 2014 taler deres eget tydelige sprog.

Men som beskrevet i Sjællandske 11/3 falder møllerne i stedet for 3-års forældelsesfristen d. 3/5 2015. Udvalgsformand Thomas Christfort vil ifølge Sjællandske 11/3 benytte denne kendsgerning til at lukke sagen på udvalgsmødet 8/4, gennem et kommuneplantillæg uden møllerne. Hvilket er helt risiko- og udgiftsfrit for kommunen.

Med udvalgsformand Thomas Christforts og borgmester Knud Larsens gentagne forsikringer om at Kostervigmøllerne er uønskede, og med et klart flertal af Kostervigmøllemodstandere i Teknisk Udvalg (5-2 hvis valgløfterne holder), burde afgørelsen hermed være en formsag.

Men korrespondancen mellem forvaltningen og projektmager i februar viser desværre, at der i hvert fald på det tidspunkt var lagt op til at lade hele planproceduren gå om forfra, dvs. i praksis at give ansøger 3 år til! Man spørger sig, om forvaltningen kører solo, eller om der er en skjult dagsorden, og i så fald: Hvem trækker i trådene?

Forvaltningens sagsfremstilling op til udvalgsmødet den 8 april virker tilsvarende tendentiøs og også mudret. Teksten får det næsten til at lyde som om Naturstyrelsen har ophævet sit veto! Tilsyneladende modvilligt er der dog givet plads til muligheden at Kostervigmøllerne fjernes fra plangrundlaget. Så vi krydser fingre.

Margareta Dahlström, Borre

Proleføde” til danskerne v/ Tone Brix-Hansen, Formand for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Tone-Brix-HansenGeorge Orwell introducerede i sin berømte roman ”1984” ordet ”proleføde”.

Ordet betegner den tarvelige underholdning og de propagandaløgne, som ”Ministeriet for Sandhed” producerer for at pacificere proletariatet.

Miljøministeriet har netop udsendt en pressemeddelelse og udgivet en folder om, hvordan man planlægger store vindmøller, uden at der opstår for meget modstand blandt de kommende vindmøllenaboer. I arbejdet for at finde en metode til at undgå modstand har man inddraget en gruppe antropologer, og deres anbefalinger er også inkluderede i folderen, som skal inspirere alle landets kommuner i deres planlægning.

Der skåles og hilses på

Her anbefales bl.a. at invitere naboer og andre parter til middag på det lokale gods, hvis ejer som regel er involveret i vindmølleplanerne.

Det anbefales, at der serveres en gratis middag med en genstand samt kaffe og kage bagefter og gerne ”festlege” både før og efter maden. Der skal skåles og hilses på, med nik, ord og øjne, og passes på, at der hele tiden skænkes vand i glassene.

Opfordring til magtmisbrug

Råvarerne anbefales at være lokale. Arrangementet bør være præget af fest mere end workshop. På den måde mener Miljøministeriet, at kommunerne skal møde de kommende vindmøllenaboer med ”respekt” tidligt i planlægningsprocessen, så modstand mod projektet forhåbentlig kan undgås.

Jeg vælger at tro, at de involverede antropologer ikke har sat sig ind i, hvordan deres bidrag bliver misbrugt i en større sammenhæng. For Miljøministeriets folder er i virkeligheden en grim opfordring til magtmisbrug og manipulation af de danske borgere.

Naboernes modstand mod store vindmøller er kompleks. En af de største bekymringer er omkring de store vindmøllers virkning på ens helbred over tid. Naboerne rammes personligt og sætter sig godt ind i tingene. De stiller spørgsmål, som de oplever, at deres folkevalgte ikke kan besvare.

Helt grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt store vindmøller kan påvirke ens helbred negativt, er der ingen, som kan give et reelt svar på. Det er nemlig aldrig blevet undersøgt.

Ingen politisk vilje

Der er afsat sølle 1,6 mio. kr. til en national registerundersøgelse om, hvorvidt vindmøller øger risikoen for hjertekarsygdomme. Forskningen foregår dog på grundlag af historiske data om mindre møller og vil ikke kunne give svar på risikoen forbundet ved at leve som nabo til de moderne, store møller.

Projektlederen fra Kræftens Bekæmpelse har sagt dette højt og tydeligt, men fra politisk hold gradbøjer og omformulerer man. Dasam (Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin) og akustikerne ved Aalborg Universitet har for længst skrevet en anbefaling om, hvordan en helbredsundersøgelse bør gennemføres, men der er ingen politisk vilje til at finde de nødvendige ressourcer til en sådan undersøgelse og ej heller til at vente på svaret.

Vindmøllerne skal op

Vindmøllerne skal jo op uanset hvad, mener politikerne, og politisk har man jo vedtaget, at vindmøller ikke er skadelige. I skærende kontrast er der således bevilget ca. 20 mio. kr. til at forske i, hvordan man bedst navigerer udenom naboernes bekymringer og bringer dem til tavshed. Middage på godset er tilsyneladende en af anbefalingerne fra denne ”forskning”. Det er grotesk, det er komisk, det er arrogant, og det er tragisk.

Vores politikere og embedsmænd er helt ude af trit med borgerne, når de i fuldt alvor anbefaler kommunerne at møde kommende vindmøllenaboers meget reelle bekymringer med en god middag hos godsejeren i stedet for med svar på deres velberettigede spørgsmål. Almindelige danskere har sat sig godt ind i problemstillingerne, og deres kundskabsniveau overgår langt miljøministerens, embedsmændenes og de lokale politikeres.

Propaganda på amatørniveau

På den måde kommer Miljøministeriets propagandaløgne på amatørniveau til at stå i skrigende kontrast til borgernes viden.

Danskerne ønsker ikke ”proleføde” fra ministeriet for en politisk vedtaget sandhed. Vi ønsker at bevare vores demokratiske ret til at tænke selv og til at kræve svar på vores velbegrundede spørgsmål. Vi vil ikke have middage og selskabslege. Vi vil have faglig ærlighed og viden.

Tone Brix-Hansen
Formand for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Pressemeddelelse v/ Landsforeningen for Bedre Miljø

Pressemeddelelse

 

Tonedøv miljøminister genåbner forlig om vindmøllestøj

 

Landsforeningen for Bedre Miljø (LBM) – der med udgangspunkt i sagen om etableringen af vindmølletestcenteret ved Østerild og som i årevis har kæmpet for, at der skal gennemføres mere restriktive regler for støj fra de store vindmøller, udtaler følgende :

Foreningen har med glæde noteret sig, at miljøminister Kirsten Brosbøl (S) i et offentligt samråd i Folketingets Miljøudvalg onsdag d. 30. april nu har genåbnet forhandlingerne om støj fra vindmøller. Ministeren udtalte under det langvarige samråd gentagne gange, at hun nu vil indkalde alle forligspartierne til drøftelse af støjgrænser og så frem til at høre, hvilke ønsker forligspartierne måtte have til ændrede regler for opstilling af vindmøller i Danmark. Dette kunne ifølge ministeren også indebære en mulig ændring af Energiforliget.

Landsforeningen for Bedre Miljø hilser dette velkomment og ser frem til, at der blandt forligspartierne fremsættes klare krav om, at der gennemføres en lavere støjgrænse for vindmøller på land, som anbefalet af anerkendte forskere. En anbefalet støjgrænse på 35 dB samt en større afstand mellem vindmøller over 2 MW og nærliggende huse er blandt de krav, som bør indgå i de fremtidige forhandlinger. Ligeledes bør støjgrænse for den dybe og lavfrekvente støj fra vindmøller sænkes markant.

Det kom under mødet i Folketinget frem, at forligspartierne bag Østerild-forliget ikke er blevet orienteret om et vigtigt notat fra Miljøstyrelsen fra d. 5. maj 2011, hvori det er dokumenteret, at støjgrænser for lavfrekvent støj kan blive overskredet markant for vindmøller, der er større end 2 MW, hvorfor de fleste nye vindmøller således ikke kan holde sig indenfor de grænseværdier, som daværende miljøminister Ida Auken (S) vedtog imod de uafhængige lydforskeres anbefalinger. Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) forsøgte at bagatellisere dette, men tidligere miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) fik under samrådet dokumenteret sammenhængen og han glæder sig nu til sammen med de øvrige forligspartier til de kommende forhandlinger, der ifølge Kirsten Brosbøl skal gennemføres i maj måned.

Det blev under samrådet dokumenteret, at Kræftens Bekæmpelse, der skal forestå sin egen undersøgelse af vindmøllers sundhedsmæssige påvirkning af naboer til vindmøllerne har oplyst, at der bør deltage flere relevante faggrupper i undersøgelserne, hvilket miljøministeren ikke mente var nødvendigt.

På forespørgsel fra Hans Chr. Schmidt om ministeren kunne bekræfte, om der havde været tilknyttet lægefaglig ekspertise ved tilblivelsen af regelsættet for lavfrekvent støj, kunne ministeren oplyse, at dette ikke havde været tilfældet. Og ministeren ville heller ikke stille krav om, at der deltog læger eller sundhedsfaglige forskere i forbindelse med de kommende undersøgelser om vindmøllernes påvirkning på naboer til disse.

Formanden for Miljøudvalget Anni Matthiesen (V) påpegede, at det var ønskeligt at politikerne kunne træffe beslutninger på et fagligt korrekt grundlag. Hun opfordrede derfor ministeren til, at undersøgelsen allerede nu kunne blive udvidet, så man ikke om et par år sidder med en rapport fra Kræftens bekæmpelse, hvis konklusioner kan betvivles som følge af et markant fravær af læger og sundhedsfagligt personale.

Landsforeningen for Bedre Miljø skal bemærke, at undersøgelsen ikke skal afdække de gener fra de store vindmøller, der er opstillet i de seneste år, og udtaler derfor sin kritik heraf.

Der foreligger allerede to meget omfattende lægefaglige studier af tilsammen over 700.000 patienter, der klart dokumenterer, at forstyrret søvn øger forekomsten af bland andet diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Landsforeningen for Bedre Miljø har med miljøminister Kirsten Brosbøls invitation til genåbning af forliget om vindmøllestøjgrænserne fået et håb om, at de øvrige forligspartier støtter Venstres tidligere miljøminister Hans Chr. Schmidts grundige undersøgelser og afdækning af, at reglerne for vindmøllestøj skal strammes gevaldigt op.

Miljøministeren opfordrede under samrådet til, at ”svesken skal på disken”, hvorfor der med denne tilkendegivelse nu er åbnet op for vigtige forhandlinger om lavere støjgrænser til glæde for de mange støjplagede og stadigt flere syge naboer til vindmøller.

Landsforeningen for Bedre Miljø anbefaler følgende :

En generel afstand mellem møller og naboer bør være på 10 x møllehøjden

En maksimal støjgrænse for vindmøller på 35 dB.

En tilsvarende maksimal lavfrekvent støjgrænse på 18 dB.

Grænseværdierne skal være effektivt kontrollerbare og være faste og uden tillæg af yderligere sikkerhedsmarginer.

En ændring af Energiforliget, der medfører et stop for opførelse af flere vindmøller på land under hensyntagen til, at der allerede er gennemført en kapacitetsforøgelse på 500 MW som forudsat i Energiforliget.

Naboer til vindmøller bør tilkendes reelle og langt større erstatninger for gener i forhold til gældende praksis, der ikke kompenserer naboerne tilstrækkeligt økonomisk.

 

Landsforeningen for Bedre Miljø, Lejre, onsdag d. 30. april 2014 kl. 16.15  

For yderligere info kan henvendelse rettes til landsformand Henrik Svanholm – tlf. 20729333 eller via mail henrik.svanholm@mail.dk

Vindmøller er ikke klima-vigtige v/ Tone Brix-Hansen, Konst. Formand, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Tone-Brix-HansenHvilket Jan Hylleberg, adm.dir. i Vindmølleindustrien, ellers påstår i et indlæg her på siden (Sjællandske, red) den 8. april.

At vi bliver ved med at stille vindmøller op i Danmark gør ingen som helst forskel for vores klima.  Når vi reducerer vores CO2 udslip sælger vi CO2-kvoter, der købes af andre lande, der så kan bruge mere kul, og det til en meget lav pris.  Vindindustrien er klar over dette, og er gået over til at argumentere med, at vindmøllerne reducerer vores partikel-forurening.  Nu skønnes den menneskeskabte partikelforurening at udgøre kun 10% af den samlede partikelforurening i verden – vegetation, skovbrande, vulkanudbrud mv. forurener langt mere.  En stor del af partikelforureningen i Danmark kommer i øvrigt fra biltrafik, togdrift, flytrafik og brændeovne og ”importeres” luftbårent fra andre lande.  Den reduktion af partikelforurening som opstillingen af vindmøller på land i Danmark medfører, er helt mikroskopisk, hvis den overhovedet er til at få øje på.

Hylleberg påstår videre, at vindmøllerne giver os en større forsyningssikkerhed. Om noget, bidrager vindmøllerne til det modsatte – nemlig en usikker energiforsyning. Vindmøller producerer el som vinden blæser. Når det blæser, producerer vindmøllerne for meget el, og vi må sælge den til udlandet til en lav pris for at komme af med al strømmen – som vi danskere i øvrigt betaler fuld pris og PSO-afgift for, at vindmøllerne skal producere.  Vi betaler altså verdens højeste el-pris for at vindmøllerne skal producere strøm, som vi så dumper eller sågar betaler udlandet for at aftage!  Når vinden ikke blæser, må vi importere strøm fra udlandet, og så importerer vi både kulkraft og atomkraft.  På grund af vindmøllerne, udgør atomkraft nu 14% af den strøm vi får leveret i vores stikkontakter, og det er en stigning fra 1-3% for tre år siden

Hylleberg påstår, at vindmøllerne skaber jobs i Danmark. Sandheden er også i dette tilfælde den modsatte.  Vindmøllerne forringer den danske konkurrenceevne og dermed antallet af arbejdspladser i Danmark.  I 2014 vil danskerne og de danske virksomheder betale 7,6 milliarder kroner i PSO-afgift (44% mere end i 2012!).  Det svarer til en tredjedel Storebæltsbro, hvert år.  Denne galopperende PSO-udgift vil stige for hver eneste vindmølle, der bliver stillet op! Vores økonomiske vismænd har længe advaret om omkostningerne ved den danske energipolitik, og Dansk Industri har været ude med advarsler, fordi danske industrivirksomheder vitterlig er i fuld gang med at udvandre fra Danmark pga. det høje afgiftsniveau.  Som noget helt nyt er Dansk Erhverv kommet på banen og udtaler, at den danske PSO-afgift nu også koster jobs i serviceerhverv, såsom handel og turisme.

Vores politikere begrunder det danske sats på vindmøller med, at Danmark skal gå foran og vise alle andre lande i verden vejen til en grøn fremtid. Men hvilke andre lande vil underminere deres økonomi og følge det danske skrækeksempel og implementere en ekstremt dyr, ineffektiv og usikker energiform, som kræver back-up produktion, og som forurener deres landskaber og er til stor gene for de mennesker, der bor tæt på?

Tone Brix-Hansen
Konst. Formand, Landsforeningen Naboer til  Kæmpevindmøller

Kostervigmøllernes endeligt v/ Margareta Dahlström, Borre

Margareta-DahlstroemDet vil nu vise sig, om borgmester Knud Larsen og teknikudvalgets formand Thomas Christfort har det minimum af selvstændig handlekraft, som skal til for at lukke Kostervigsagen.

Eller er berøringsangsten (over for hvem? investorerne? vindmølleselskaberne? klimaministeren?

bare for en sikkerheds skyld?) så stor, at man vil lade sagen trække yderligere i diffust langdrag i forsøget på at afhænde sig ansvaret steder det ikke hører hjemme?

I kommunalvalgkampen lød der ellers et mere og mere tydeligt og eftertrykkeligt nej fra Knud Larsen, og spørgsmålet om kæmpevindmøller var højst sandsynligt med til sikre både borgmesterkæden og afgøre valget til den borgerlige bloks klare fordel – godt hjulpet af S, SF’s og R’s ude-af-trit “ja” til Kostervigmøller.

Med Naturstyrelsens fornyede veto er det nemt at følge op på valgløfterne. Det kræver bare politisk vilje. Processen kalder på gennemsigtighed fra nu af – gemmer der sig noget, som vi ikke må vide?

Planloven giver mulighed for korrekt og ligetil lukning af sagen.

Hvidbogen fra høringsfasen i 2012 skal blot færdiggøres. Hvorpå et nyt tillæg til kommuneplanen kan vedtages, som ophæver Kostervig som vindmølleområde. Man må formode, at der er politisk flertal for det.

Naturstyrelsen kan ikke – som TC er inde på – afgøre sagen. Hvorimod pingpong med Naturstyrelsen principielt kan fortsætte i al evighed, hvis kommunen ikke træder i karakter.

Det er vigtigt at forstå, at projektet ikke falder på én juridisk spidsfindighed, én enkelt lille hypotetisk flagermus. Der er tværtimod en overvældende bredside af naturfaglige argumenter, som umuliggør projektet. Kostervigområdet er en kernelokalitet for et mylder af beskyttede fugle- og flagermusarter. Natur, som kommunen sælger sig selv på, og som skaffer brød på bordet bl.a. via turisme.

Man skal lede længe efter et mere tåbeligt og juridisk umuligt sted at projektere kæmpevindmøller!

Margareta Dahlström, Borre

Waddenzee dommens rolle i Kostervigsagen v/ Marie Hjort, Stege

kostervig-mollerDe vigtigste regler for fuglebeskyttelsen og flagermusbeskyttelsen i Kostervig findes i henholdsvis Fugledirektivet og Habitatdirektivet.

For udfordre os alle har man for fuglenes vedkommende krydset de to og siger om fuglene, at de er beskyttet efter habitatdirektivet også.

Der er især to artikler (paragraffer) fra Habitatdirektivet som Kostervigsagen drejer sig særligt om. Det ene er artikel 6.2 om hvordan dyrene skal beskyttes – de regler gælder for ”VVM dyrene” og ”Miljøvurderings dyrene”. Den anden er artikel 6.3 om hvordan og hvornår man kan vedtage et projekt som vedrører ”Natura2000 dyrene”.

Konsekvensvurderingen er lavet efter artikel 6.3 og behøver ikke at behandle reglerne fra 6.2 samtidigt, man forudsætter at det blev klaret allerede i VVM og Miljøvurderingen. Hvis møllerne bliver stillet op skal projektet dog stadig leve op til reglerne i 6.2 og ellers har myndighederne pligt til at gribe ind. Ideelt set har man lavet konsekvensvurderingen så godt, at man har udelukket at man senere kan komme til at overtræde reglerne i 6.2 og dermed få standset projektet af myndighederne. En standsning kunne ske hvis dyrene blev forstyrret eller levestederne forringet eller f.eks. hvis dyrenes bevaringsstatus blev nedklassificeret ved revision af Naturaplanerne, samtidigt med at der var konstateret lejlighedsvise kollisioner mellen fuglene og vindmøllerne.

Det er derfor ekstremt vigtigt at konsekvensvurderingen er af god kvalitet – allermest af hensyn til opstiller selv som helst ikke skal miste sin investering ved at projektet efterfølgende vil blive standset af myndighederne. Det er derfor vigtig at forstå at en godkendelse af projektet i forhold til 6.3 ikke er fritagelse for løbende overholdelse af reglerne i 6.2.

Konsekvensvurderingen som nu er lavet for de dyrearter som tilhører EU (altså er udpeget til at være beskyttet i Natura 2000 området ved siden af vindmølleområdet) altså er lavet efter reglerne i 6.3, men skal også efter en eventuel tilladelse leve op til regler i 6.2. Dermed er det i ansøgers interesse at også VVM og Miljøvurdering er at solid kvalitet.

Efter reglerne i 6.3 så må projektet ikke skade bevaringsmålsætningen for dyrene i Natura 2000 området – det er 26 fuglearter, flagermusene og nogle få andre ikke aktuelle dyrearter.Og projektet må heller ikke skade bevaringsmålsætningen selvom dyrene kommer noget til uden for området.

Når man læser hvad det indebærer i vejledningen til Habitatdirektivet så fremgår det ikke klart (og slet ikke klart hvis man læser den danske sammenblanding af det hele nemlig den danske habitatbekendtgørelse). Der skal man ind og se på retspraksis – hvordan fortolkes reglerne af dem som bestemmer, det kan være Kommissionen og allerhelst EU Domstolen. Med hensyn til Kostervig problematikken så findes der gode svar i bl.a.Waddenzee dommen (google C-127/02). Præmis 84, 85 og 86:

  • 84. Imidlertid bør Kommissionen gives medhold, for så vidt den tager udgangspunkt i bevaringsmålsætningerne for et område. Disse målsætninger definerer et områdes betydning inden for rammerne af Natura 2000. Hver enkel målsætning er derfor relevant for netværket. Hvis man accepterer, at planer eller projekter påvirker området, fordi de vanskeliggør gennemførelsen af disse målsætninger, men ikke gør dem umulige eller usandsynlige at nå, ville bestanden af arter og levesteder i Natura 2000 kunne eroderes som følge af disse planer eller projekter. Omfanget af en sådan erosion ville ikke skulle bedømmes med nøjagtighed, eftersom der ikke ville være gennemført en vurdering. Disse tab ville ikke kunne afhjælpes, eftersom habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, ikke ville finde anvendelse.
  •  

  • 85. Således må enhver negativ virkning på bevaringsmålsætningerne i princippet antages at kunne påvirke hele området væsentligt. Kun virkninger, der ikke berører en bevaringsmålsætning, er inden for rammerne af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, uvæsentlige.
  •  

  • 86. Denne del af det tredje spørgsmål bør derfor besvares med, at enhver negativ indvirkning på bevaringsmålsætningerne udgør en væsentlig negativ indvirkning på det berørte område.

Der står altså her, at det er væsentligt (og dermed må projektet ikke vedtages) hvis der sker enhver negativ virkning på bevaringsmålsætningen. Derfor skriver man også i konsekvensvurderingen, at ”Bestandene skal være stabile eller stigende på lokalt niveau”.  Og det er jo også klart nok, man kan ikke udelukke en skade på bevaringsmålsætningen hvis man skader en fugl hvis status er ukendt eller faldende. Hvorimod man godt kan forsvare at tage toppen af en bestand som har gunstig status – helt ligesom man har det med jagtreguleringen hvor fugle som kan reproducere sig godt, løbende får taget toppen af bestanden.

MEN når man så senere i  vurderiingen skriver, for nogle af fuglene, at bevaringsstatus er ukendt eller faldende så  glemmer man helt at tage konsekvensen af det. Så burde konklusionen efter reglerne være, at projektet vil have en negativ effekt på bevaringsmålsætningerne (må ikke vedtages). At man istedet konkluderer, at projektet ikke vil have en negativ effekt på bevaringsmålsætningen (må vedtages) er sådan lidt går den så går den. Og det ser jo så også ud til at den kan gøre det en rum tid endnu, forvaltningen har ikke tænkt sig at stille krav til opstillers rapporter,  Naturstyrelsen gennemgår det ikke,  opstiller afløser et arkitektfirma med et ingeniørfirma og er lige langt,  og de forskellige modstandsgrupper som véd det her, bliver ikke spurgt. Fint nok, vi tager den bare senere….. (det ændrer dog ikke på at jeg synes sagen er pinlig. Aldrig har jeg set så mange kræfter sat ind på at få lov til at slå fredede dyr ihjel).

Marie Hjort, Stege

Naturstyrelsens rolle i Kostervigsagen v/ Marie Hjort, Stege

kostervig-mollerKommunen venter forgæves hvis den venter på at Naturstyrelsen skal sige nej til vindmølleprojektet for dem. Naturstyrelsen har kun een rolle i forhold til planlægning ude i kommunen og det er at varetage statens rolle. Den skal påse, at de tiltag man vil lave, ikke er i konflikt med statens interesser. 

Der kan være hundredvis af problemer med et plangrundlag som Naturstyrelsen ikke blander sig i, ikke reagerer på og ikke laver indsigelse imod. Det skyldes, at det ene og alene er kommunens ansvar at leve op til VVM reglerne og derigennem at overholde de love som inddrages som led i det arbejde.

Naturstyrelsen reagerer kun hvis tingene er en ”statslig interesse” og tillige er ”mangelfulde eller åbenlyst fejlbehæftede” for nu at citere deres standardsætning hvis man spørger dem.

I konsekvensvurderingen (som opfattes af kommunen og Naturstyrelsen som et supplement til VVM, men faktisk har en selvstændig juridisk status) så er der dyr som er udpeget til at leve i de nærliggende Natura2000 områder. De dyr som har relation til Natura2000 området står på en liste og de dyr har en ”statslig interesse” fordi vi har en statslig plan for dem og fordi den danske stat har en forpligtelse overfor EU. Kommunen skal, ud over arbejdet med ”konsekvensvurderings for dyrene”, vurdere skader  på alle de andre dyr som kan være beskyttet i  Fugledirektivet, Habitatdirektivet, Naturbeskyttelsesloven og alle mulige andre love. Disse dyr kan have en ”statslig interesse” hvis f.eks. dyrene er fredede eller hvis man f.eks. overtræder internationale regler ude i kommunerne. Og endelig kan diverse dyr have en ”statslig interesse” hvis man vil gøre noget ved dem som overtræder nogle regler hvor Naturstyrelsen har tilsynet med kommunerne.

Der er med andre ord flere kategorier af dyr i spil med hver sine juridiske beskyttelser og hvor nogle af dem er med i konsekvensvurderingen fordi de er udpeget i forhold til de mange regler for Natura 2000.

Først til Naturstyrelsens rolle mht. dyrene som er udpeget og som konsekvensvurderingen handler om.

Kan man sige, at hvis man arbejder videre med den og Naturstyrelsen ophæver sin indsigelse, så har man en lovlig konsekvensvurdering?

  1. Først og fremmest er der de dyr som Naturstyrelsen finder ikke er undersøgt godt nok, i konsekvensvurderingen, hvor konklusionen ikke holder vand. Der er vi nu mht. to præcise arter; Bredøret flagermus og fuglen Hjejlen. Vurderingen af Bredøret er både ”åbenlys fejlbehæftet” (man må ikke, som man foreslår, satse på at samle ihjelslåede eksemplarer af een af verdens mest sjældne flagermus op med hunde og så bagefter finde ud af hvad man skal gøre ved det) og den er også ”mangelfuld” (fordi man ikke har bevist at området ikke bruges til at yngle og raste i).

    Vurderingen  af Hjejlen er ”mangelfuld” (konsekvenser er ikke vurderet før end man så blot konkluderer at den ikke vil komme til skade). De to arter skal derfor undersøges noget mere.  Kan det opfattes som en bagdør til succes for opstiller sådan at hvis det bliver undersøgt så er konsekvensvurderingen god nok? Nej, Naturstyrelsen går ikke ind og siger at hvis I undersøger det så kan vi godkende det og så er planen lovlig. Det er kommunens ansvar at sørge for at det hele er lovligt. De kan allerhøjest gå ind og sige, at nu er det godt nok til ikke at overtræde de af statens interesser som Naturstyrelsen skal holde øje med, men det betyder ikke at reglerne så er overholdt i øvrigt.

  2. Så er der de dyr som er med i konsekvenvurderingen hvor Naturstyrelsen ikke finder åbenlyse fejl. Det betyder slet slet ikke at der ikke er fejl. F.eks er omfanget af drab på ørnene ude i området dokumenteret med en kilde som opgør omfanget af ørnedrab ved en bestemt vindmøllerpark, men vindmølleparken består af vindmøller som kun er 25,5 meter høje og dermed ikke har termiske opvinde som er det der tiltrækker rovfuglene til vindmøller. Og det er jo en fejl som slet ikke kan godkendes i klagenævnet. Men det er ikke en fejl som Naturstyrelsen skal reagere på, for Naturstyrelsen skal ikke gå ind og kontrollere de faglige argumenter bag vurderingen.

    Naturstyrelsen skal ikke se om det der står passer eller har en vis kvalitet eller om det man har tænkt sig at gøre er lovligt.

  3. Og så er der endelig de dyr hvor biologien i kombination med seriøse kilder, observationer må nå frem til et helt andet resultat end det studentermedhjælperne hos Niras er nået frem til. Det er heller ikke noget Naturstyrelsen skal reagere på, for Naturstyrelsen skal i princippet slet ikke ind og nærstudere VVM arbejdet og der kan ske alt muligt ulovligt og siges alt mulig vrøvl som ikke er underlagt Naturstyrelsens interesse,  det er alene kommunens ansvar at opdage.

    Det har kommunen så til gengæld også pligt til iflg. VVM reglerne, men det kræver at man starter med at få oversendt data og baggrundsmateriale fra opstillers konsulenter. Det er ikke sket endnu i Kostervigsagen.  Det véd jeg fordi jeg ikke kan få aktindsigt i materialet med den begrundelse, at det ikke er i kommunens besiddelse.

    (Nu har jeg så bedt om aktindsigt i forhold til miljøoplysningsloven, men det er nu også ment som en service til forvaltningen så de selv har det materiale som det hele drejer sig om. Mit håb er, at de dermed vil opdage hvor galt det står til og orientere politikerne).

Man skal med andre ord ikke opfatte dét, at Naturstyrelsen vil have flere undersøgelser og mere dokumentation, som at den nye konsekvensvurdering er ved at være lovlig. Naturstyrelsen går slet ikke ind og siger at sagen er lovlig hvis man gør som de siger. Naturstyrelsen siger, at disse fejl er så ”mangelfulde eller åbenlyst fejlbehæftede” at Naturstyrelsen rent lovgivningsmæssigt ikke kan slippe for at være blandet ind i missæren og Naturstyrelsen siger også, at hvad kommunen så gør ved det, må de selv om. Naturstyrelsen kan så rådgive kommunen og måske endda mundtligt give et vink med en vognstang, men om det er sket ved jeg ikke.

Det var så dyrene som er udpeget og derfor indeholdt i konsekvensvurderingen. Så er der alle de andre dyr. Kan man sige at hvis Naturstyrelsen en dag ophæver sit veto så er VVM og miljørapporten også lovlig mht. til at der ikke sker skade på de andre dyr?

  1. Først og fremmest er der de andre arter af flagermus, som der alle er regler for. Reglerne er bare en smule anderledes end for den udpegede Bredøret flagermus. Man må ikke dræbe dem, man må ikke forstyrre dem, man må ikke ødelægge deres hvileområder, man må ikke ødelægge deres yngleområder, man må ikke ødelægge deres overvintringsområder, man må ikke stille noget op som kan gøre at de ikke længere kan bruge området som levested og diverse andre regler.

    Når man så skal i gang med at bevise, at man ikke gør noget af ovenstående så skal man huske at der er over 10 forskellige flagermusarter derude. Hver art er forskellig fra den anden, nogle kan lide at flyve op i en vindmølle og tage insekterne som samles ved turbinen, andre følger pænt et hegn eller bliver tæt ved jorden. De yngler forskellige steder, flyver forskellige steder, de jager forskellige insekter og derfor befinder de sig også forskellige steder på de forskellige dage afhængigt af vejret. De er ligeså forskellige som fuglearterne. Hver enkelt art skal ifølge reglerne vurderes mht. om den på noget tidspunkt, i alle de her kombination af opførsel, kan skades af projektet. Eller om noget andet, den skal bruge for at overleve, kan skades af projektet.

    Det er med andre ord ikke ligesom f.eks. et landskab som kan opgraderes til at være et herregårdslandskab og hvor kommunen, via skønsbeføjelser, kan gå ud og sige at vindmølllerne vil se pæne ud og landskabet pga. storskala kan tåle det. Det er virkelig gennemregulerede regler helt uden skønsmuligheder eller fortolkninger som kan fremme projektet. Heller ikke hvor der bruges skøn, men skulle være brugt videnskab, går Naturstyrelsen ind hvis ikke der er klare overtrædelse i form af, at man selv skriver noget klart ulovligt og nærmest understreger det med gult.

    Vurderingen kan med andre ord være ren Anders And uden at Naturstyrelsen kan, eller skal, reagere.

    Disse fejl skal i stedet oplistes til Natur- og Miljøklagenævnet, som så i form af en afgørelse, gør kommunen opmærksom på ulovlighederne.

  2. Dernæst er der de fugle eller andre dyr som ikke er udpeget, men som har en tilknytning til området for at spise, hvile sig, parre sig, yngle eller trække hen over. De er ligesom ikke rigtig behandlet seriøst i VVM og miljøvurderingen endnu, så det kan man spændt vente på. Men sagen har jo frembragt utrolig meget dokumentation som er vældig svært at løbe fra nu. Heller ikke her er det op til Naturstyrelsen at finde fejlene andet end hvad der må være af stærkt synlige og åbenlyse fejl eller mangler i forhold til statens interesser. Det skal være ”vi skriver selv fejlen og understreger den med gult” åbenlyst for at Naturstyrelsen går ind og peger på det som en slags hjælpelærer for kommunen.  Det er muligt at pege på de første 50 fejl i plangrundlaget som kan give en ophævelse i Natur- og Miljøklagenævnet af en evt. vedtagelse, men som ikke har Naturstyrelsens interesse. Jeg véd det, jeg har talt med dem om det. På et tidspunkt sendte jeg dem en enkelt side fra konsekvensvurderingen med 12 graverende fejl –  det gav ikke anledning til tilføjelser i indsigelsen. Fair nok, de skal ikke lave hverken opstillers eller kommunens arbejde.

Der tales så om et evt. erstatnings ansvar hvis sagen stoppes nu, før end opstiller har opbrugt alle sine muligheder – altså det må skyldes manglende viden om lovgivningen eller det rent naturvidenskabelige.

Denne sag døde den dag de konstaterede Bredøret flagermus under 200 meter fra hvor de vil opstille møllerne. Fra den dag var der ikke flere muligheder, resten har bare været tidsspilde. Det er jo nok derfor man i planer skriver en disclaimer, at der kan vise sig at være konkrete forhold i et konkret planområde, som gør at projektet ikke kan lade sig gøre. Der var så det som ramte denne plan. Problemet er bare at opstiller ikke har sat sig ind i de regler han skulle overholde, og hans konsulenter har hellere villet lave rapporter end at fortælle ham det. Højst sandsynligt har alle parter bare ikke ville acceptere at naturen skulle bestemme over een når man er vant til at kunne bestemme over naturen. Det problem må man så gå til rette behandler med – det kan umuligt være kommunens ansvar.

Nåh, det blev lidt langt. Leder man efter et mere enkelt dødstød, så kan man jo spørge til den kumulative effekt, som kommer hvis området sættes under vand. Væsentlige kumulative effekter skal med i vurderingen, også fremtidige man kender til, og det er ikke med i plangrundlaget endnu. Området er jo udlagt til vindmøller med den klausul, at det skal kunne sættes under vand. Og man antyder selv, at så vil det se helt helt anderledes ud med dyrene og konsekvenserne for dem.  Det skal jo med i beslutningen om man kan kombinere vådlægning med vindmøller for hver af de forskellige dyrearter uden at de kommer til skade.

Konsekvensvurderes det ikke, har man muligvis tilsidesat kravet om at området skal kunne sættes under vand. For opstiller er det meget enkelt, det er cirka al det arbejde man har lavet een gang, bare forfra med noget vand blandet ind i det.

Marie Hjort, Stege

Udenomssnak og brudte valgløfter v/ Bo Brebøl, Langebæk

Bo-BreboelSjællandske oplyser i dag i sin digitale udgave, at Naturstyrelsen opretholder sit veto mod den konsekvensvurdering, der ligger til grund for vindmølleplanerne ved Kostervig.

Læs hele artiklen her…

Borgmester Knud Larsen & Co. gør sig skyldige i både udenomssnak og brudte valgløfter. Det er ikke rigtigt, når proprietær Thomas Christfort siger, at kommunalbestyrelsen ikke kan eller må gribe ind i planprocessen. Tværtimod er det kommunalbestyrelsens pligt at gribe ind, når flertallet mener, der ikke bør placeres kæmpevindmøller på land. Alt andet er udenomssnak og brudte valgløfter fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

Valgløfterne var baseret på en frygt for menneskers helbred. Denne frygt eksisterer stadig. Andre kommuner har på dette grundlag standset opstilling af kæmpevindmøller. Det bør flertallet i Vordingborgs kommunalbestyrelse også gøre. Den rigtige og varige løsning er at slette de udpegede vindmølleområder fra kommuneplanen. Det er ikke nødvendigt at afvente en undersøgelse vedrørende flagermus.

Flagermusene kan Knud Larsen & Co. helt gratis redde, samtidig med at de lever op til deres valgløfter og redder borgerne fra kæmpevindmøllernes ødelæggelser.

Bo Brebøl, Langebæk

Vi står ikke alene – Projektet Wind 2050 v/ Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig

vernetzung_1Der har været en del fokus på vindmøllernes konsekvenser for både naboerne og for samfundsøkonomien, og den massive modstand projekterne møder lokalt gør at processen med at udbygge med vindmøller heldigvis går langsomt.

I udlandet er der også fokus på vindmøllernes gener, og der er igangsat undersøgelser omkring både støj og helbredseffekter.  Vi har ventet lidt i spænding på hvordan industrien og de danske politikere ville reagere, og noget af svaret har vi måske fået i bevillingen på kr. 19,9 mio. fra Det strategiske forskningsråd, vindindustrien og andre private interessenter til en forskningsprojektet Wind2050. Målsætningen for projektet er at ”analysere de lokale konflikter omkring vindmøller og dermed opnå bedre planlægning og projektledelse af vindmølleprojekter…”.  Man vil altså bruge 20 mio. kr. på at forske i, hvordan man bedre kan komme udenom den lokale modstand mod vindmøller.

I forbindelse med projektet, er modstanderes hjemmesider og budskaber blevet kortlagt over hele verden.  Stopkostervig.dk er også blevet plottet ind på oversigten over modstandernes netværk.  For at vise projektdeltagerne, at vi er klare over hvad de er i gang med, lægger vi denne pressemeddelelse ud på hjemmesiden den 28.2. kl. 14:

Partnere i  Wind2050 er: DTU Management Engineering, DTU Wind, Københavns Universitet,Department of Food and Ressource Economics, KORA, CONCITO, Danish Wind Industry Association, Queens University of Belfast, RPS Group Ireland, University College London, GK Energi Aps, Eurowind Energy, Kommunernes Landsforening, Naturstyrelsen, Energistyrelsen, Siemens Wind Power, Energinet.dk, Ringkøbing-Skjern Kommune, Sønderbog Kommune, Kalundborg Kommune, Aarhus Kommune, Guldborgsund Kommune, HOFOR, Danmarks Vindmølleforening,Project Zero A/S, Svendborg Kommune, Vestas, Vattenfall.

Guldborgsund Kommune er inviteret med på baggrund af ”herregårdsprojektet”, som man har fundet interessant at udbygge.  I kommunens oplæg kan man læse: “I takt med, at møllerne bliver større, og den folkelige modstand imod dem vokser, stiger behovet for inddragelse af flere interessenter og for nytænkning/redefinition af landskab og værdier. Nye metoder til inddragelse/medbestemmelse ønskes afprøvet, i kombination med en ny tilgang til landskabsplanlægninger, herunder begrebet foranderlighed”, hedder det i oplægget.

Til grotesk sammenligning er der kun afsat sølle 1,6 mio. kr. til den registerundersøgelse som Miljøministeriet og Sundhedsministeriet sætter i gang for at belyse, om naboer til vindmøller faktisk bliver syge af hjerte-karsygdomme pga. støjen fra vindmøller.

Læs mere her…

Pressemeddelelse fra Borgerlisten i Vordingborg

lyt-til-osAllan Huglstad og Bo Brebøl blev valgt som formand henholdsvis næstformand, og til den øvrige bestyrelse blev valgt Margareta Dahlström (sekretær), Ole Bjørnholt (kasserer) og Dorte Bækhave (suppleant).

Borgerlisten vil fortsætte det politiske arbejde i denne byrådsperiode, men om listen stiller op til næste kommunalvalg, vil afhænge af situationen. Ingen kunne for 4 år siden forudse, at vindmøller, inklusion, kloaker mv. ville blive valgemner i 2013, og ingen kan forudse, hvad der vil være på tapetet i 2017.

Borgerlisten sætter sin lid til, at flertalsgruppen – og især Venstre – lever op til deres valgløfter. Især vil vi holde skarpt øje med vore mærkesager, herunder nærdemokrati, decentralisering, megamøller, skolereform, kloakering, kaserne, bycenter og rådhus.

Efter én måned med Venstre, DF og Konservative ved magten er der ikke sket ret meget. Men det er måske for tidligt at forvente resultater. På den anden side er det en naturlig forventning fra borgerne, at der bliver taget hul på valgløfterne, inden de første 100 dage er gået.

Dette gælder især et stop for planlægning og opførelse af kæmpevindmøller, som alle 3 ”regeringspartier” under valgkampen var enige om. Hver dag, der går uden en beslutning, er spild af ressourcer både hos kommune og investor.

Også på kaserneområdet trædes der vande. Byrådet/Erhvervsudvalget burde på nuværende tidspunkt have nedsat et hurtigt arbejdende kaserneudvalg. I stedet spildes tiden med drillespørgsmål til ministeren. De to partier, der især har ansvaret for kasernens skæbne, Socialdemokratiet og Konservative, sidder på hænderne, medens kasernen affolkes.

Inden de 100 dage er omme, håber vi at se de ønskede besparelser på anlægsbudgettet, nemlig nej til nyt rådhus og stop for vejgennembruddet ved Valdemarsgade.

I øvrigt forventer vi, at Teknisk Udvalg får fjernet de infame ”skildpadder” på Nyrådsvej – det var alle partier jo enige om under valgkampen!

Borgerlisten i Vordingborg kommune

vordingborg-kommune-borgerliste

Fra tilhørerpladserne! v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenEr der nogen der står sammen i enighed om egen fortræffelighed, udi den kommunale styrelse, så var det politikerne forsamlet i Byrådssalen den 10. oktober til deres sidste møde, inden de skal til eksamen og høre vælgernes dom til kommunalvalget, en dom som de med god grund kan frygte.

Derfor var dette møde da også nærmest en opvisning i teambuilding, hvor ordfører efter ordfører byggede den samlede gruppe op med mange rosende ord om den førte politik, og hvor indsigelser nærmest havde karakter af smådrillerier, der blev afleveret for et syns skyld.

Borgerens indignerede røst og den sociale samvittigheds stemme, som den er kommet til udtryk i utallige læserbreve, fandt man ingen talsmand for i Byrådssalen. Der er ellers nok af eksempler at tage af, først og fremmest den nye skolestruktur, som politikerne nærmest forholder sig laboratorieagtigt, eksperimentelt til, for lad os nu se hvad evalueringen vil fortælle os til næste år, lyder det fra salen.

Partiet Venstre vil sikkert stille sig kritisk an i valgkampen, for der er jo stemmer at hente her, men til det afgørende møde hvor skolestrukturen blev vedtaget, med demonstration og tilhørere helt ud på gaden, blev der foreslået en “time out”, der ville udsætte beslutningen et år, sandsynligvis til et bedre resultat. Men her ville Venstre ikke være med, for det var nu skolestrukturen skulle vedtages.

Også kæmpeindsatsen mod vindmøllerne på Kostervig på Møn, med tusindvis af borgere involveret, ja den indsats blev heller ikke nævnt, for nu afventer man endnu en rapport, bekvemt efter valget, selvfølgelig. Tilbage står, at flertalsgruppen har været ihærdige fortalere for disse godsejer-møller, for miljøets skyld hedder det sig, miljøet for borgerne på Møn har ikke været så vigtigt at omtale.

Borgmesteren indledte mødet med en lang, rosende “pep talk”, om kommunalbestyrelsens indsats i de forgangne fire år, som han afsluttede med et, “Vordingborg er kommet på Danmarkskortet på en rigtig flot måde”. Pladsen er desværre, eller heldigvis, for knap til at nævne den selvros, som partierne helt klart havde brug for til at stive sig af med, inden det bekymrende møde med vælgerne.

Mit bedste råd vil være, send så mange som muligt af de nuværende politikere på pension, det kan kun blive bedre med nye folk i Byrådssalen.

Bent Jørgensen, Møn

PRESSEMEDDELELSE – lyttilborgerne.dk

lyt-til-osDen nystiftede, tværpolitiske Borgerlisten i Vordingborg Kommune, er nu klar med en  hjemmeside: lyttilborgerne.dk.

Borgerlisten opstiller med foreløbig 4 kandidater til Kommunalvalget, som “Liste Å”. Der er stadig plads til flere engagerede kandidater, henvendelse på mail@lyttilborgerne.dk.

Borgerlisten er opstået efter mange henvendelser fra borgere, der er utilfredse med tingenes tilstand. Den udfordring har Borgerlisten taget op, fordi vi selv er utilfredse med de gamle partiers afvisning af at involvere borgene i vigtige beslutninger. Som eksempler kan nævnes skolestrukturreformen, Kostervig-vindmøllerne og bycenterplanerne. Kommunens manglende lydhørhed over for borgernes massive og velbegrundende indsigelser resulterer i dårlige beslutninger, som yderligere forringer kommunens i forvejen svage position som bosætnings- og erhvervskommune.

Borgerlisten mener, at der er brug for et kraftigt indspark, så vi kan få gang i en sundere politisk kultur. En velfungerende kommune handler ikke om hvilken partifarve politikerne har, men om at de kan skabe gode løsninger og gode strategier, til gavn for borgerne.  Vi har ikke brug for de evindelige hovsa-beslutninger, hvor politikerne tørrer ansvaret af på dyre konsulentrapporter. Politikerne skal selv sætte sig ind i tingene, og inddrage borgerne meget tidligt i beslutningsprocesserne.

Hvor de politiske partier, og i særdeleshed flertalsgruppen, går i en stor bue uden om eksempelvis den hårdhændende inklusion af børn med særlige behov i skoleklasserne, finder Borgerlisten det vigtigt at italesætte de her ting, og ikke bedrive strudsepolitik. Et andet eksempel er kloakeringen, hvor der er brug for sund fornuft, proportionssans og hensyn til borgerne. Borgerlisten  mener, at det er vigtigt at spotte de problematikker, som har størst betydning for kommunens fremtid, og at se problemerne i en større sammenhæng.

Borgerlisten er imod yderligere centralisering, da 60% af kommunens indbyggere bor uden for købstæderne. Når vi er modstandere af nyt rådhus til 123 millioner, så handler det ikke kun om økonomisk forsvarlighed, og at der også skal være råd til ordentlige forhold på eksempelvis kommunens folkeskoler. Vores nej til nyt rådhus handler også om, at decentrale afdelinger som Teknik og Miljø i Langebæk skal bevares, så det hele ikke ligger i Vordingborg.

Kommunen skal have styr på sin egen “butik”, så vi kan udstikke den rette kurs udadtil. Der er brug for fokus og imødekommenhed over for erhvervslivet inkl. turisme. Herunder er der brug for en god og fremsynet strategi for internet og mobildækning. Vi skal gøre det der skal til for at Vordingborg Kaserne kan bevares – det giver faktisk god mening også nationalt. Hvis det lykkes, betyder det 800 arbejdspladser.  Hvis det mislykkes, er der rigeligt plads til både Rådhus og kommunens samtlige folkeskoler, og meget mere, i de velholdte bygninger!

På hjemmesiden lyttilborgerne.dk kan du læse om Borgerlistens politik. Hjemmesiden er også tænkt som en platform for dialog. Alle er velkomne til at skrive relevante indlæg.

Derudover rummer lyttilborgerne.dk en del baggrundsstof og nyheder, såvel fra officielle kanaler som via jungletrommerne. Lyttilborgerne.dk bestræber sig på at holde en god og faktuelt sober tone, dog indimellem med lidt “kant”.

Med venlig hilsen

Margareta Dahlström
Webmaster og kandidat for Borgerlisten i Vordingborg Kommune

vordingborg-kommune-borgerliste

Stop kommunalt hærværk og CO2 udslip! v/ Allan Huglstad, kandidat for Borgerlisten i Vordingborg

lyt-til-osBorgerlistens Vordingborg Afdeling har vedtaget følgende resolution til den kommende kommunalbestyrelse:

1. Fjern ”skildpadderne” i den østlige Algade ved indkørslen fra Nyråd. Det er kommunalt hærværk mod mennesker og biler! Hvis nødvendigt – men kun hvis nødvendigt – kan de erstattes med almindelige bil- og menneskevenlige chikaner.

”Skildpadderne” skal fjernes i januar 2014 som den første handling af den nyvalgte kommunalbestyrelse for at vise, at man lytter til borgerne!

2. Stop omlægningen af Næstvedvej til Valdemarsgade tværs gennem haver og villaer. Med stigende budgetunderskud og behov for renovering af skoler og veje har vi ikke råd til nye vejanlæg, ekspropriationer og nyt rådhus. Trafikken på Valdemarsgade er i forvejen alt for høj, og den lille rundkørsel ved dagligvarebutikkerne er overbelastet og farlig for bløde trafikanter.

3. Stands det kommunale CO2 udslip! På Ore må bilisterne hvert år køre omveje på tusindvis af ekstra km, fordi kommunen har nægtet at bidrage med lidt grus til Rosenfeldts vejnet. I Østbyen må man køre omveje, dels for at undgå ”skildpadderne”, dels fordi Møllevej er lukket. Det er større udslip, end megamøllerne i Kostervig kan spare os for!

Vil du vide mere, gå til Borgerlistens hjemmeside her…

Allan Huglstad, Vordingborg

vordingborg-kommune-borgerliste

Hvem skal være borgmester? v/ Allan Huglstad, kandidat for Borgerlisten i Vordingborg

lyt-til-osEn grønskolling eller en olding?

Mange stemmer på borgmesterkandidater, og spørgsmålet går på de 2 blokkes kandidater, Socialdemokratiets Martin Leider Olsen (MLO) og Venstres Knud Larsen (KL). For mange et valg mellem pest og kolera.

MLO har ingen ledelseserfaring og udtrykker sig i globale og akademiske vendinger. Han mener, det er en kvalifikation at have et billede af Stauning i stuen. Jeg har også et billede – af Lenin (på gæstetoilettet) – men det bringer mig næppe tættere på borgmesterposten.

KL har alderen imod sig, men har som borgmester demonstreret ledelse og evner til kompromis. Desværre har han ledet et parti i ørkenvandring uden det store fælles fodslag, som vi har set i sagerne om bycenter og megavindmøller. Men måske strammes holdningerne op inden valget?

De andre partier har også borgmesterkandidater, men næppe med de store muligheder. De radikale har en myndig erfaren dame, men da hun har problemer med at vælge legekammerater – og især dem, hun ikke vil lege med, nemlig DF – er hun ikke et realistisk valg.

Borgerlisten hænge sig ikke i landspolitik og blokke, men er klar til samarbejde med alle – mod passende betaling.

Der er lagt op til et spændende valg denne gang!

v/ Allan Huglstad, kandidat, Vordingborg

Vil du vide mere, gå til Borgerlistens hjemmeside her…

vordingborg-kommune-borgerliste

Kostervigvindmøllerne udsat til 2015 v/ Margareta Dahlström, Borre

lyt-til-osSkal man tro politikernes tilkendegivelser i øjeblikket, så er en eventuel vedtagelse af Kostervigvindmøllerne  og i det hele taget kæmpevindmøller til lands i Vordingborg Kommune udsat til 2015 – hvor resultatet af Sundhedsministeriets undersøgelse af helbredseffekter foreligger.

Til debatmødet i Kalvehave Skole tirsdag den 10. september  arrangeret af Landsbyforum svarede politikerne på mit direkte spørgsmål, enten “nej” eller “afventer undersøgelsens resultat før vi tager stilling”. Sidstnævnte svar kom fra SF (Michael Juliussen), V (Henning Larsen), S (Martin Leider Olsen) og R (Birgitte Steen Jørgensen).

Det er glædeligt, at Vordingborg Kommune hermed slutter sig til de fornuftige kommuner, som også afventer undersøgelsen før man eventuelt giver tilladelser.

Mht Kostervigmøllerne  er der jo yderligere den realitet, at Naturstyrelsen stadig opretholder sit veto, så længe ansøger ikke kan dokumentere, at beskyttede arter ikke tager skade.

Er det ikke på tide at Kostervig-planerne skrinlægges definitivt? Så der ikke løber flere udgifter på til yderligere sagsbehandling. Gad vide hvor mange skattekroner der allerede er brugt?

Måtte kommunens lære af Kostervigsagen m.fl. blive, at man så at sige ikke skal bygge kolosser på lerfødder, altså igangsætte store projekter på et for løst grundlag.

I mellemtiden: Bliv ved med at minde politikerne om dette løfte både før og efter valget!

Margareta Dahlström, Borre
Kandidat for Borgerlisten (Liste Å)

vordingborg-kommune-borgerliste

Så sig dog nej! v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadAlliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig har sendt brev til alle kandidater til kommunalvalget.

I brevet efterlyser Alliancen kandidaternes og partiernes holdning til kæmpelandvindmøller. Et af valgkampens vigtige spørgsmål, da den nye kommunalbestyrelse skal sige ja eller nej allerede til næste år.

Borgerlisten siger nej til kæmpevindmøller, uanset hvor de står i kommunen. Projektet i Kostervig på Møn hører til blandt de værste vindmølleprojekter i landet. Det går helt til kanten vedr. støjbelastning og over grænsen for skyggekast, og Naturstyrelsen har tilmed fastholdt sin indsigelse hele 3 gange! Møllerne er et stort indgreb i landskabet til skade for turismen. Mange beboere vil søge væk, og huspriserne vil falde gevaldigt – og enhver kan tænke sig til, hvilke personer, der vil flytte ind i de billige boliger. Det er næppe nogen, der vil berige kommunen hverken på den ene eller anden måde. De eneste, der vil blive rige, er investorerne og godsejeren på Marienborg – og det for vore skattekroner!

Tilmed er der en undersøgelse i gang vedrørende de helbredsmæssige konsekvenser af vindmøllestøj, hvor resultatet foreligger i 2015. Alene dette skulle være argument nok til at klappe hesten de næste par år.

Kommunerne er ikke forpligtede til at sætte vindmøller op, og flere kommuner har da også sagt nej eller valgt at udskyde planlægning og opstilling. Hvorfor er vores byråd så sendrægtigt? Kan politikerne ikke tænke selv? Følger de slavisk partidisciplinen? Eller er der politikere, der personligt er fedtet ind i investeringer og aftaler, som borgerne ikke kender til?

Hvorfor vil Vordingborg Kommune være klassens duks? Træd dog i karakter og sig NEJ!

Lyt til borgerne.

v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Kære kommunalbestyrelsesmedlem/potentielle kommunalbestyrelsesmedlem, Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig

Tone-Brix-HansenAlliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig ønsker at gøre jer opmærksomme på, at vi vil have fokus på bl.a. nedenstående emner i forbindelse med den nært forestående valgkamp.

På vegne af naboerne til de evt. kommende vindmøller i kommunen, og alle andre borgere, vil vi søge at få en afklaring omkring kandidaternes holdninger til opstilling af kæmpevindmøller i kommunen inden valget.

Siden høringsperioden for projektet ved Kostervig udløb i juni 2012, er der kommet nye momenter til af væsentlig karakter, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne må forholde sig til:

  • Ved samråd i uge 26 udtalte både Sundhedsministeren og den fungerende Miljøminister, at man ikke er i besiddelse af viden om de helbredsmæssige konsekvenser af vindmøllestøj.  Der vil derfor blive iværksat en undersøgelse af sammenhængen, og resultatet af undersøgelsen forventes at foreligge i 2015 (se evt. indslag fra TVSyd på www.stopkostervig.dk).
  • En undersøgelse udført af Jysk Analyse i efteråret 2012, betalt af vindindustrien, omfattende samtlige møller over 120m højde, der har stået i landet i mere end 1 år, har vist at for naboer som bor mellem 4 og 6 gange møllehøjden (op til ca. 750 m), er 53% generede af vindmøllestøjen, og 29% har søvnforstyrrelser.  Selv på 2 km afstand oplever hele 20% lavfrekvent støj.

Kostervig

  • Under samrådet udtalte den fungerende Miljøminister at kommunerne ikke er forpligtede til at sætte møller op.  Venstres Hans Christian Schmidt har efterfølgende valgt at formulere det sådan, at kommunerne opstiller vindmøller fuldt og helt på eget ansvar.
  • Venstre har officielt udtalt, at der på Christiansborg arbejdes for en helt ny vindmøllebekendtgørelse, som i større grad beskytter naboerne. En holdning som bakkes op af Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
  • Flere og flere kommuner i Danmark vælger nu at sige nej eller at udskyde planlægning og opstilling af vindmøller.  Senest har Roskilde, Tønder og Haderslev kommuner sagt nej tak pga. usikkerhed om helbredseffekter.

Specifikt for projektet ved Kostervig:

  • Projektet vil berøre ca. 160 husstande eller knapt 400 personer indenfor en radius på ca. 2 km.
  • Ca. 98% af disse husstandene har skrevet under på, at de ikke ønsker at der stilles møller op.
  • 1.200 personer skrev personlige indsigelser mod projektet.
  • Projektet går helt til grænsen hvad angår støjbelastning hos naboerne, og over den anbefalede grænse hvad angår skyggekast hos naboerne.
  • En af møllerne forudsættes støjdæmpet, for overhovedet at kunne stilles op.  Med den nuværende bekendtgørelse har kommunen ingen reel mulighed for at kontrollere, at møllen også kører i støjdæmpet modus.  Vi vedhæfter et brev fra Holbæk Kommune som illustrerer de udfordringer en kommune kan løbe ind i desangående. Hent brevet nederst i dette dokument.
  • Vindmøllerne vil påvirke områdets attraktivitet og boligpriserne negativt, og vil bidrage til øget fattigdom og øget fraflytning fra området.
  • Vindmøllerne repræsenterer et stort indgreb i landskabet omkring Bøgestrømmen og vil forstyrre det smukke kystlandskab som er Møn-Sydsjællands største aktiv.
  • Vindmøllerne kan forventes at påvirke turismen negativt.
  • Møllerne vil påvirke negativt de fredede dyre- og fuglearter, som danner grundlag for udpegelsen af de to Natura2000 områder, som ligger helt op til vindmølleområdet.  VVM redegørelsen har været af meget ringe kvalitet og har undladt at drøfte de problematiske aspekter omkring vindmøllernes påvirkning af fredede dyre- og fuglearter.  Naturstyrelsen har fastholdt sin indsigelse mod projektet tre gange.
  • Man kan som borger undre sig over, hvor mange forsøg vindmølleopstillerne får på at skrive sig rundt om lovgivningen, inden politikerne aktivt forholder sig til projektet.

I Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig håber vi meget, at den kommende kommunalbestyrelse vil tage den nye viden om at mere end halvdelen af de mennesker som bor som naboer til vindmøllerne vil føle sig generede af vindmøllestøjen, at en tredjedel af naboerne vil få søvnforstyrrelsen, og at vi i øjeblikket intet ved om de helbredsmæssige konsekvenser.  Om to år vil den forestående undersøgelse formentlig have givet os mere viden herom.  Stiller man vindmøller op i kommunen under disse nuværende forudsætninger, pådrager man sig et meget stort ansvar.

Venlig hilsen
Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig
Rigmor Nielsen
Erik V. Nielsen
Otto Juhlin
Tone Brix-Hansen

Holbæk Kom revideret referat

Vi mangler kandidater – især i Præstø! v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadIdeen med en tværpolitisk borgerliste med arbejdstitlen ”Lyt til borgerne” er opstået i kølvandet på debatten om bycentret i Vordingborg.

Som andre borgerlister – som f.eks. den i Faxe – er der nogle vigtige ting, byrådskandidaterne skal være enige om. I dette tilfælde er det bedre dialog og kommunikation mellem byråd og borgere, mere åbenhed og nærdemokrati, herunder styrkelse af lokalrådene og nej til kæmpevindmøller på land. Andre sager kunne komme på listen, f.eks. udbedring af de fejl, der er afstedkommet ved den hastige gennemførelse af den nye skolestruktur. På de områder, hvor der ikke er enighed, kan kandidaterne – også når de sidder i kommunalbestyrelsen – følge deres egen samvittighed.

Der har været stor interesse for en borgerliste – ikke mindst fra de større partier, der er bange for, at listen stjæler stemmer fra dem og dermed truer deres borgmesterkandidat. Truslen er i høj grad sandsynlig. 2-3 mandater til en borgerliste – ja måske blot ét mandat – kan blive tungen på vægtskålen. I en sådan situation vil borgmesterpartierne være til købs, og aftale kan indgås med den højstbydende. Af eksempler på sådanne aftaler kunne være nej til vindmøller og flere penge til skolerne. Sager, der i dag ikke er flertal for, bliver på valgnatten til flertalssager!

Men inden vi kommer så vidt, skal der findes og opstilles egnede kandidater. Som minimum én fra hver af byerne Vordingborg, Stege og Præstø og helst 2-3 ekstra. Mange er spurgt og har været positivt indstillede, men har måttet sige nej, bl.a. under hensyntagen til familie og arbejde. Andre er stadig i tænkeboks, og deres svar vil tilgå i juli. Lige nu er der 2 sikre kandidater – og det er som sagt ikke nok. Især mangler vi én i Præstø området!

Hvis du er interesseret eller har forslag, så kontakt mig på huglstad@youseeme.dk eller mobil 28 30 64 47 (bedst eftermiddag og aften).

Allan Huglstad, Vordingborg

Den politiske sandkasse v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadDen kommunale valgkamp er for alvor i gang, men desværre kun på sandkasseniveau.

Der er nemlig ingen klare udmeldinger, hvilket måske skyldes, at partierne endnu ikke har lavet deres valgoplæg.

Helt tydeligt kommer det frem i Socialdemokratiets spidskandidat Martin Leider Olsens sidste læserbrev med alle de fine og intetsigende management-ord, som man lærer på politikerkurser. Som f.eks. nye svar, friske ideer, nytænkning, udvikling, unikke potentiale, tænke nyt, se muligheder, gode ideer osv. osv. Helt galt bliver det, når han vil skabe udvikling for at udvikle! Hvor dumme tror politikerne vi er? Hold op med at belære vælgerne og brug spaltepladsen til at fortælle, hvad I vil! Eller også må vi forlange som læservejledning, at skribentens intelligenskvotient anføres efter partitilhørsforholdet.

Socialdemokratiet har også travlt med at udfritte Dansk Folkeparti og Venstre om deres holdning til skat, udlicitering og Storstrømsbro – uden at deres egne tanker formuleres på en forståelig måde. Samtidig er DF og Venstre tilbageholdende – valgprogrammet er jo ikke klar endnu. Midt i det hele bekendtgør Enhedslisten, at de først vil tage stilling til borgmestervalg på valgnatten, og at det måske kan blive en borgerlig borgmester.

Forståeligt nok, efter at både Socialdemokratiet og SF er overtaget af akademikere, og de eneste tilbageværende arbejderpartier er DF og Venstre. Men hvilket parti ved sine fulde fem vil bygge et flertal på et taberparti af kommunister, maoister, venstresocialister og et sammenrend af dovne Robert’er og fattige Carina’er?

Hvis man spørger en kommende borgerliste, er svarene ligetil og uden tøven: ingen nedsættelse af indkomstskatten, kun udlicitering med samme kvalitet, og selvfølgelig skal den nye Storstrømsbro – og nedrivning af den gamle – udføres på danske løn- og arbejdsvilkår. Vedrørende borgmester er borgerlisten enig med Enhedslisten med den vigtige justering, at borgerlisten bestemmer, hvem der bliver borgmester – og det bliver ikke én, der er tilhænger af shoppingcenter og vindmøller på land!

Allan Huglstad, Vordingborg

Havørn klippet midt over af vindmølle i Skagen. v/ Margareta Dahlström, Borre

Margareta-DahlstroemI søndags, på Danmarks befrielsesdag d. 5. maj blev en havørn kløvet midt over af en kæmpevindmølle i Skagen.

Se BTs reportage her…

Er det den slags PR kommunen ønsker med Kostermøllerne? Hvis man vil minimere dræbte fugle, skal man undgå højrisikoplaceringer, som den i Skagen og på Koster. Det fastslår bl.a. en svensk, meget omfattende rapport.

Ornitologer har advaret imod placeringen i Skagen, og imod placeringen på Kostervig, som højrisikoplaceringer. Ser vi på rovfuglene, så risikerer vi med placeringen Kostervig foruden dræbte havørne, desværre også dræbt rød glente.

Som noget af en sensation er den store rovfugl rød glente indvandret i området med 2 ynglende par i 2012. Fra tyske undersøgelser ved vi, at rød glente har stor risiko for at blive ramt af møllevingerne, da de fouragerer på vindmølledræbte dyr. Endvidere er der grund til at være særligt bekymret for vandrefalkeparret på Mønsbroen.

Margareta Dahlström, Borre