Søg et parti?

Kloakeringen

Passiv kommune eller passiv godsejer? v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Vordingborg Kommune har besluttet at betale for godsejer Peter Scavenius’s tilsvining af Vrinskebækken. Prisen er 150.000 kr., hvilket er meget lavt sat – sikkert for ikke at provokere skatteyderne.

Princippet er ellers, at forureneren betaler. Men her mener embedsværket og Thomas Christfort, formand T- og M-udvalget, at Møn og Vordingborg kommuner har udvist passivitet ved ikke at gribe ind overfor lovovertrædelserne. Derfor gælder princippet ikke, da miljøsvineren jo ikke kan forstå, at han har gjort noget forkert.

Selvfølgelig har Scavenius ikke kunnet undgå gennem 40 år at lugte lort og se skidt hobe sig op i bækken. Aktindsigt røber da også, at han vidste, at renseanlægget ikke virkede. Tilmed har han haft flere campister på campingpladsen end tilladt, hvilket giver mere forurening. Men penge lugter ikke, og Scavenius har tjent en formue for ikke at investere i rensning. Scavenius har været lige så passiv som kommunen, men belønnes nu for sine lovovertrædelser, fordi han tilhører Christforts og borgmesterens loge- og vennekreds. Samme borgmester, der i Møn kommune svigtede tilsynet med Scavenius.

Desuden har Scavenius fået positiv særbehandling, idet han må opføre et større renseanlæg på fredet område i stedet for en kommunal rensning af spildevandet. Denne valgmulighed får borgerne ikke – spørg bare i Magleby!
Nu er det ikke kommunens lommeprokuratorer, der skal afgøre denne sag. Derfor skal der foretages en kompetent juridisk analyse af, hvem der skal betale. Hvis der skal afviges fra princippet om, at forurener betaler, må kommunalbestyrelsen på banen. Dette er en politisk beslutning.

Vi skatteborgere vil ikke betale regningen, mens en godsejer scorer kassen. Udgiften må opdeles i rensning og forbedring af vandløbet – det første betaler Scavenius, det sidste kommunen. Vi vil heller ikke acceptere den forskelsbehandling, der tillader godsejere selv at bestemme hvor og hvordan, de vil rense deres spildevand, når andre borgere bliver tvangskloakeret.

Allan Huglstad, Vordingborg

Mens vi venter v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Vordingborg Forsyning ved Thomas Christfort har udsendt rykkere til de 16 i Magleby, der nægter at betale kloaktilslutningsbidrag. Den forvirrede Christfort truer skiftevis med SKAT og Kongens Foged, selv om ingen af dem kan, må eller vil inddrive den ulovlige opkrævning. I Forsyningen har forvirringen medført, at henvendelser og aktindsigter ikke besvares.

Hvad bliver det næste? Kan Forsyningen mande sig op til at få afprøvet lovligheden af kloakbidraget ved en retssag? Eller nøler man, fordi det er en tabersag? Eller hyrer man en rockerbande til at inddrive kloakpengene? Hverken kommune eller Christfort er jo ukendte med ulovligheder.

Nu er Maglebysagen ikke enestående. Der er lignende sager i Busemarke, Mandemarke og Øster Egesborg. I de næste år skal der findes spildevandsløsninger på landet, og der skal laves kloakseparering. Der vil være rigeligt at tale om under valgkampen og de næste 4 år. Alene af den grund bør Maglebysagen afsluttes!

Hvis Forsyningen er handlingslammet, kunne kommunalbestyrelsen vågne op til dåd. Flertalsgruppen lovede trods alt en ”uvildig undersøgelse” for 3 år siden. Den mangler vi stadig. Bortset fra Borgerlisten har ingen politikere forsøgt at sætte sig ind i sagen og markere deres holdning. Borgmesteren og Christfort har selvfølgelig en holdning, men intet tyder på, at den er baseret på viden og indsigt. De lader sig forføre af kommunens DJØF’er og et advokatfirma, hvis spidskompetence er tabte kloaksager.

Nu findes der også intelligente mennesker i kommunalbestyrelsen. Kunne man forestille sig, at kommunalbestyrelsen lukkede sig inde en uges tid med kompetente eksperter i spildevand? Kunne man forestille sig, at man konkluderede, at kommunen havde lavet fejl? Og at kommunalbestyrelsen pålagde Forsyningen at tilbagebetale tilslutningsbidragene – med renter?

Kunne man forestille sig, at kommunalbestyrelsen ville gøre denne indsats for fred og fordragelighed på spildevandsområdet de næste år?

Er jeg naiv? Eller stoler jeg for meget på retfærdigheden?

Allan Huglstad, Vordingborg

Bolighajen Vordingborg kommune v/ Uffe Thorndahl, Ambassadør for Borgerretsbevægelsen

Uffe-ThorndahlDet vakte opsigt blandt beboerne i Magleby, at Vordingborg kommune på en tvangsauktion overtog ejendommen Klintholm Havnevej 6, som var beboet ( lejet )  af en enlig mor med to børn.

Tvangsauktionen var bl.a. udløst af manglende betaling af et kloaktilslutningsbidrag. Et bidrag der i øvrigt var pålignet ulovligt, da ejendommen allerede var tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg. D. 11.12.2013 skriver den enlige mor til borgmester Knud Larsen bl.a. :

"Jeg har boet her i 9 år og er nu opsagt med 5 måneders varsel pga. at Vordingborg kommune vil rive det ned. Synes du det er okay, de har ikke engang været ude og se om det overhovedet er nedrivningsværdigt. Jeg står nu med 2 børn og alle vores dyr og skal til at finde noget nyt at bo i."

Vordringborg kommune foretog opsigelsen af lejemålet med henvisning til lejelovens § 83 stk.1. Denne bestemmelse fratager lejeren stort set al den beskyttelse, der er i lejeloven, men bestemmelsen kan først lovligt anvendes, såfremt kommunen forinden har besluttet, at ejendommen skal nedrives. Det gjorde kommunen imidlertid først 8 måneder efter, at lejemålet var opsagt. Opsigelsen er derfor alene af denne grund klart ulovlig.

En nedrivningsbeslutning kan endvidere først foretages af kommunen, såfremt kommunalbestyrelsen efter boligreguleringslovens § 46 har besluttet at nedlægge boligen. En sådan beslutning har kommunalbestyrelsen imidlertid aldrig truffet. Det betyder, at lejeopsigelsen er dobbelt ulovlig. Hertil kommer, at ejendommen samtidig med var vurderet som bevaringsværdig, idet der blot skulle anvendes lidt midler til at istandsatte facaden med fornyelse af vinduer etc.

Kommunen har således overhovedet ikke vurderet ejendommens kvaliteter før kommunen misbruger skatteydernes penge til en komplet uforslåelig og usaglig nedrivning.

I den første sætning i grundlovens § 72 er bestemt :

" Boligen er ukrænkelig."

Denne grundlovsbeskyttelse har Borgmester Knud Larsen og Vordingborg kommune således groft overtrådt i forbindelse med den ulovlige uddrivelse af en enlig mor med to børn.

Uffe Thorndahl, Ambassadør for Borgerretsbevægelsen

Statsforvaltningen reagerer på Magleby Kloaksag v/ Margareta Dahlström, Borre

Margareta-DahlstroemAldrig har jeg set en så hurtig reaktion fra det offentlige!

René fra Magleby sendte henvendelse til Statsforvaltningen 3/6. Dagen efter, igår 4/6, sendte Statsforvaltningen denne anmodning til Vordingborg Kommune om redegørelse inden 4 uger:

http://www.scribd.com/doc/228067014/Statstilsynets-anmodning-4jun14

I henvendelsen til Statsforvaltningen gør René opmærksom på Vordingborg Kommunes usammenhængende udsagn om Maglebys gamle kloakledninger, og på kommunens “bøllemetoder” til inddrivelse af de tilslutningsafgifter, som der så vidt vi kan forstå ikke er lovhjemmel for.

Margareta Dahlström, Borre

Dokumentation for at kommunen har haft ejerskab til og ansvar for driften af spildvandsanlægget i Magleby v/ Uffe Thorndahl, Møn

Uffe-ThorndahlKære alle,

I fortsættelse af min tidligere korrespondance sender jeg et eksempel, hvor kommunen giver tilladelse til tilslutning af husspildevand til gadekloakken i Magleby. Denne tilslutningstilladelse kan kommunen kun give, såfremt det er kommunen, der ejer ledningen. Så heraf fremgår med al tydelighed, at kommunen har haft ejerskab til og ansvar for driften af spildvandsanlægget i Magleby, Med den konsekvens, at kommunen i medfør af lovgivningen fra 1997, herefter ikke lovligt kan påligne tilslutningsbidrag på ejendomme, der har været/er tilsluttet det oprindelige ledningsanlæg, der således efter kommunens egen vurdering er et spildevandsledningsanlæg i Magleby.

Med venlig hilsen

og god weekend

Se dokumentationen her:

CCE04042014_00000

Thomas Christfort løber fra ansvaret i kloaksag v/ Bo Brebøl, Borgerlisten i Vordingborg

PortratfotoBoBrebolFormanden for Vordingborg Forsyning og for Teknikudvalget under Vordingborg Kommunalbestyrelse, proprietær Thomas Christfort (K), har udtalt, at han ikke vil lave den uvildige undersøgelse af kommunens kloakering i landdistrikterne, han lovede i valgkampen.

I stedet henviser Thomas Christfort borgerne i Magleby til at anlægge sag, hvis de er utilfredse med kommunens afgørelse om, at de skal betale tilslutningsbidrag til den nye kloak samt ny separatkloakering på egen grund. Der er tale om beløb, som i visse tilfælde kan overstige ejendommens værdi.

Fra kommunens side er der spredt meget mudder i kloakdebatten, blandt andet har en af kommunens medarbejdere udarbejdet et lille notat, som frikender kommunen. Notatet er baseret på en særdeles mangelfuld gennemgang af kommunens arkiver; men der er dog dukket to arkivalier op, som begge viser, at der faktisk har været kommunal kloakering i Magleby på Møn. Den 24. maj 1956 betaler gårdejer Svend Hansen således til Magleby Kommune 150 kr. i tilslutningsafgift for matrikel nummer 4a Magleby, Magleby Sogn.

Man kan ikke opkræve tilslutningsafgift til en kloak, man ikke har. Allerede derved er det bevist, at Magleby har haft en kommunal kloak i hvert fald siden 24.5.1956. Det er ikke troligt, at den kommunale kloak har været anlagt alene for at betjene gårdejer Svend Hansen på matrikel nummer 4a. Det er kommunen, som har pligten til at opbevare arkivalierne på en sådan måde, at de ikke går tabt for eftertiden, men kan danne grundlag for fremtidige afgørelser. Det må ikke komme borgerne til skade, at kommunen ikke lever op til dette krav.

Proprietær Thomas Christfort udtrykker håb om, at en af beboerne i Magleby vil prøve kommunens afgørelse i en retssag, idet han ikke vil misbruge borgernes penge på en uvildig undersøgelse. Hertil er kun at sige, at proprietær Christforts misbrug af borgernes penge begyndte allerede dengang, han stemte for en helt forkert kloakløsning i landdistrikterne. Det er politisk uvederhæftigt og tillige meget arrogant at henvise ubemidlede borgere til at anlægge sag imod deres egen kommune, som kan finansiere sagen med uanede mængder af skattekroner.

Kære Thomas Christfort, der er ikke brug for flere undersøgelser, endsige retssager. Der er alene brug for en erkendelse af, at kommunen har taget fejl og kloakeret Magleby for anden gang. Jeres egen stikprøve vedrørende gårdejer Svend Hansen viser det. Advokatfirmaet Hortens ”undersøgelse” viser det også. Der er nemlig ikke tale om nogen undersøgelse af forholdene i Magleby, men om en generel – og velkvalificeret – gennemgang af, hvad man skal lægge vægt på, når man afgør, om der har været offentlig kloakering. En omhyggelig læsning af Hortens vejledning og efterprøvning af de enkelte punkter imod forholdene i Magleby kan kun føre til, at kommunens afgørelse dumper på flere punkter.

Kloakerne i Magleby er simpelthen en ommer. Hvis ikke Thomas Christfort kan eller vil indse det, må Borgmesteren gribe ind, inden sagen udarter til en ren farce.

Bo Brebøl, Langebæk

Thomas Christfort har i sagen om kloakker i Magleby dobbeltkasket på som formand for både kommunens nye megaudvalg Teknik og Miljø samt Vordingborg Forsyning v/ Margareta Dahlström, Borre

Margareta-DahlstroemI dagens Sydsjællands Tidende er Thomas Christfort, som jo har dobbeltkasket som formand for kommunens nye megaudvalg Teknik og Miljø samt Vordingborg Forsyning, citeret for at sige, at der ikke kommer nogen uafhængig undersøgelse omkring Maglebys kloaksag.

Han henviser til, at der allerede er lavet en juridisk undersøgelse hos Horten, og en fysisk undersøgelse ved kommunens egen ingeniør Carsten Møller, som såvidt jeg kan forstå også er arkitekt bag kommunens spildevandsplaner. Thomas Christfort argumenterer videre, at han ikke vil misbruge kommunens penge.

Men: At misbruge kommunens penge, det er præcist hvad kommunen har gjort, på de to ovennævnte undersøgelser. Hortens “undersøgelse”, som vel egentlig er et notat, er en “Typefremstilling ved tilslutning af ejendomme i det åbne land”. Altså en generel fremstilling, som ikke belyser Maglebys konkrete kloakeringsforhold.  Og Carsten Møllers skrivelse fortjener næppe betegnelsen “undersøgelse”. Den er både summarisk og underlødig, og fylder lidt over en A4, når man skræller kommunestemplerne væk.

Min klare fornemmelse er, at kommunen kryber rundt om sagens kerne, i håb om at de kloakeringsramte kan køres trætte med udenomssnak og undvigemanøvre. Fordi man simpelthen frygter sandheden – det kan jo være, at mistanken om at husene både fysisk og juridisk allerede er kloakeret, er begrundet. Jeg lægger lige et link til Hortens og Carsten Møllers “undersøgelser”, så kan I bedømme selv.

Personligt holder jeg p.t. en tænkepause. Undersøgelser skal ikke iværksættes for sjov. Men Maglebys husejere har en uvildig undersøgelse til gode, hvis de ønsker dette, i henhold til konstitueringsaftalens klare formulering:

“Der laves en uvildig undersøgelse af tvister omkring kloaktilslutningsbidraget. “

Se punkt 3:

http://www.vordingborg.dk/cms/site.aspx?p=23876

Hvis undersøgelsen bliver til en realitet, så er det afgørende, at Maglebys husejere repræsenteres på lige fod med kommunen og forsyningen i dialogen med den undersøgende instans. Ellers bliver undersøgelsens resultat ikke troværdigt.

Det virker arrogant, at kommunen velkomner en retssag.  En retssag løber slag på tasken op i 100.000 kr klassen. Selv med en stærk sag kan det være svært at rejse risikovillig kapital i den størrelsesorden i Magleby.

Ved siden af den langsomme afklaring af Maglebys generelle kloakeringsstatus har jeg i sidste uge opfordret Thomas Christfort til at behandle afklaringen af to konkrete ejendomme som en påtrængende hastesag. Det er kommunen selv, som har fundet dokumenterne tilbage i maj måned 2013, men det er en opgave for fagfolk at tyde dem. (Kommunen fejlfortolkede dem som “anlæg af afløbsledninger med kommunalt tilskud”).

Dokumenterne er fra 1950-erne og fastslår, for 2 konkrete ejendommes vedkommende, betaling af en sum, som “en gang for alle” giver ret til at aflede bl.a. afløb fra WC gennem septictank.   I hvert fald det ene hus er identificeret som en udlejningsejendom, som nu er på tvangsauktion – formentlig udløst af kravet om kloakering.

Jeg har ikke endnu fået svar fra Christfort.

Margareta Dahlström, Borre

Udskyd Spildevandsplanen v/ Margareta Dahlström, Borre , kandidat for Borgerlisten

lyt-til-osUdvalgsbehandling og vedtagelse af Spildevandsplan 2013-2024 bør udsættes yderligere.

Som minimum til efter det nye Byråds tiltrædelse i januar 2014. P.t. er det lagt op til hastegodkendelse lige inden Jul.

Det er godt, at Vordingborg Forsyning vil nedsætte vandafledningsafgiften til 40 kr/m3, og finansiere det gennem et langsommere kloakeringstempo. Men det handler ikke kun om tempo. Det handler også om kvalitet. Erfaringerne viser, at dårligt planlagt kloakering giver store ekstraregninger, som også skal finansieres over afledningsafgiften.

Det handler også om hensyn til borgere og virksomheder. Uigennemtænkt kloakering giver gener og kiv – og mere dårligt image.

Eksempler er der nok af: Magleby, Masnedsund, eller skel til Faxe, hvor Forsyningen står tilbage med en ekstraregning på et tocifret millionbeløb.

Også i spørgsmålet om kloakering, må kommunen lære at optræde som serviceorgan og ikke som utilnærmelig myndighed. Borgernes egne løsningsforslag skal velkomnes, ikke affærdiges som irritationsmomenter. Som regel  giver det bedre og billigere løsninger.

Margareta Dahlström, Borre

Kandidat til Vordingborg Forsyning Forbrugerrepræsentantvalg 7-20 oktober

Kandidat for Borgerlisten (Liste Å)

Vil du vide mere, gå til Borgerlistens hjemmeside her…

vordingborg-kommune-borgerliste

Det lugter…! v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadEn ny konflikt mellem borgere og kommune er på vej – denne gang i Magleby på Møn.

Magleby blev kloakeret for regn- og spildevand i slutningen af 1950’erne, hvilket borgerne har gjort Vordingborg Kommune opmærksom på. Men kommunen har angiveligt ikke taget hensyn til dette, da man lavede en ny kloakering i år. Tilmed har man ifølge de lokale beskadiget de gamle kloakrør, der stadig skal tage sig af regnvandet. Oven i købet kræver kommunen en tilslutningsafgift på 35.201 kr. pr. ejendom, hvilket borgerne hævder er ulovligt, da der ikke kan opkræves afgift 2 gange.

De gamle kloakplaner fremgår bl.a. af arkiverne for Præstø Amt og Magleby og Møn kommuner, og umiddelbart ser det ud til, at kommunen ikke har konsulteret disse planer. Dette har måske medført, at den nye kloakering er blevet dyrere, samtidig med at man angiveligt har beskadiget regnvandskloaken. Tilmed har man påført et yderområde en økonomisk belastning, der gør det sværere at sælge og lokke tilflyttere til. Kommunen kan nu risikere et sagsanlæg, der i sidste ende kan munde ud i, at skatteborgerne skal betale for endnu en hovsabeslutning.

Sagen lugter langt væk af manglende dialog og kommunikation og rejser flere spørgsmål. Er det rigtigt, at embedsværket ikke har undersøgt de lokale forhold, inden man lavede en ny kloakplan? Er det rigtigt, at den gamle regnvandskloak er beskadiget? Er det rigtigt, at der skal betales ekstra tilslutningsafgift? Hvem har sovet i timen?

Mon ikke det er på tide, at formanden for Miljø- og Klimaudvalget, Erling B. Nielsen (SF), fortæller både de lokale borgere og os andre, hvad der foregår – eller rettere er foregået – inden en eventuel skandalesag trækker store overskrifter. Men da Erling Nielsen er part i sagen, og som fanatisk vindmølletilhænger i forvejen er ugleset på Møn, var det måske bedre, at borgmesteren – som offentligt ansat – redegjorde for sagen – hvis ikke han har for travlt med at pakke flyttekasser?

Allan Huglstad, Vordingborg

Se også dette indlæg om samme sag…

Kriminelt klodset kloakering v/ Margareta Dahlström, Borre

Margareta-DahlstroemKloakeringen på Østmøn af Borre med oplande, herunder Magleby, viser endnu en gang hvor uklogt det er ikke at inddrage borgerne i en meget tidlig fase af planlægningen.

I stedet for at bruge borgernes lokalkendskab, har Vordingborg Kommune hyret firmaet NIRAS fra Lillerød til at udarbejde en kloakeringssplan – hvori man totalt har overset, at bl.a. Magleby allerede er kloakeret, bl.a. gennem det tidligere Præstø Amts meget omfattende kloakering i 1950’erne og 1960’erne. De fleste eller alle huse i Magleby er således allerede spildevandskloakeret, med typisk 2 stikledninger hvoraf den ene fra septictanken, ud til hovedledningen, som ligger i 2,5 – 3,5 m dybde. Systemet har fungeret så godt, at det nærmest er faldet i glemsel. Men på gamle gemte BBR’er står der stadig “offentligt kloakeret” – hvilket (af hvem? hvornår? hvorfor?) er blevet ændret, så der på nye BBR’er for samme ejendomme nu står “nedsivning” eller lignende.

Det korte af det lange er, at siden husene i Magleby allerede er kloakeret, så må kommunen ikke opkræve tilslutningsafgift en gang til, dette fremgår klart og tydeligt af lovgrundlaget §2 st.1 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=131457. Loven er ændret i 2009, så man ikke længere behøver kvittering for betalt tilslutningsbidrag. Meget heldigt for os der ejer huse i Magleby, idet noget tyder på at borgerne i sin tid blev tilsluttet imod at afgive et stykke af deres grund til Præstø Amt, til fortove.

Altså, kommunen skal ud at finde pengene et andet sted, det må jo så blive i form af generelt hævede vandafledningsafgifter? Vi er nu spændte på om vi uden videre får en kreditnota på de 35.201 kroner som står til forfald d. 15/7 – som for nogles vedkommende vil være redningen fra at gå fra hus og hjem – eller om vi skal ud i ombudsmænd, advokater og retsopgør – og tvangsauktioner i mellemtiden. (Gaab, hvornår stopper det mon… jeg synes allerede jeg har brugt for meget af mit liv på lignende sager i Vordingborg Kommune).

Et andet spændingsmoment er at følge med i, hvordan de i forbindelse med 2013-kloakeringen beskadigede gamle kloakrør vil klare skybrud og lignende fremover. Kommunen risikerer yderligere udgifter til reparation, lad os håbe at de ikke bliver så store. Især hældningen ned ad Klintevej gennem Magleby genererer voldsomme mængder af overfladevand, som fortsat skal afledes til den gamle betonkloak.

Hvis man nu fra kommunens side havde startet med at undersøge de eksisterende forhold, så havde man kunnet løse kloakeringen både billigere mht anlæg og drift,  og mere miljøvenligt – ved at ajourføre eksisterende kloaknet, fremfor at pumpe spildevandet til Stege. Bakteriel nedbrydning foregår bedst langsomt og lokalt. Oveni har vi klimatilpasninsaspektet – den eksisterende og rummelige betonkloak skal vedligeholdes for at kunne tage imod store vandmængder, i stedet for har man nu påført den skader.

Helt overordnet har vi spørgsmålet om det er lovligt i det hele taget at kommunerne påtvinger borgerne kloakering – da statens vandplaner er underkendt. Lolland Kommune har ikke villet risikere noget, her har man stillet spørgsmålet videre til Naturstyrelsen, som så vidt jeg ved ikke har svaret endnu.

Margareta Dahlström, Borre

Klik her for at se mit høringssvar til kommunens “Forslag til spildevandsplan 2013-2024”

Nyeste kommentarer