Søg et parti?

kostervig

Kostervigmøllernes endeligt v/ Margareta Dahlström, Borre

Margareta-DahlstroemDet vil nu vise sig, om borgmester Knud Larsen og teknikudvalgets formand Thomas Christfort har det minimum af selvstændig handlekraft, som skal til for at lukke Kostervigsagen.

Eller er berøringsangsten (over for hvem? investorerne? vindmølleselskaberne? klimaministeren?

bare for en sikkerheds skyld?) så stor, at man vil lade sagen trække yderligere i diffust langdrag i forsøget på at afhænde sig ansvaret steder det ikke hører hjemme?

I kommunalvalgkampen lød der ellers et mere og mere tydeligt og eftertrykkeligt nej fra Knud Larsen, og spørgsmålet om kæmpevindmøller var højst sandsynligt med til sikre både borgmesterkæden og afgøre valget til den borgerlige bloks klare fordel – godt hjulpet af S, SF’s og R’s ude-af-trit “ja” til Kostervigmøller.

Med Naturstyrelsens fornyede veto er det nemt at følge op på valgløfterne. Det kræver bare politisk vilje. Processen kalder på gennemsigtighed fra nu af – gemmer der sig noget, som vi ikke må vide?

Planloven giver mulighed for korrekt og ligetil lukning af sagen.

Hvidbogen fra høringsfasen i 2012 skal blot færdiggøres. Hvorpå et nyt tillæg til kommuneplanen kan vedtages, som ophæver Kostervig som vindmølleområde. Man må formode, at der er politisk flertal for det.

Naturstyrelsen kan ikke – som TC er inde på – afgøre sagen. Hvorimod pingpong med Naturstyrelsen principielt kan fortsætte i al evighed, hvis kommunen ikke træder i karakter.

Det er vigtigt at forstå, at projektet ikke falder på én juridisk spidsfindighed, én enkelt lille hypotetisk flagermus. Der er tværtimod en overvældende bredside af naturfaglige argumenter, som umuliggør projektet. Kostervigområdet er en kernelokalitet for et mylder af beskyttede fugle- og flagermusarter. Natur, som kommunen sælger sig selv på, og som skaffer brød på bordet bl.a. via turisme.

Man skal lede længe efter et mere tåbeligt og juridisk umuligt sted at projektere kæmpevindmøller!

Margareta Dahlström, Borre

Waddenzee dommens rolle i Kostervigsagen v/ Marie Hjort, Stege

kostervig-mollerDe vigtigste regler for fuglebeskyttelsen og flagermusbeskyttelsen i Kostervig findes i henholdsvis Fugledirektivet og Habitatdirektivet.

For udfordre os alle har man for fuglenes vedkommende krydset de to og siger om fuglene, at de er beskyttet efter habitatdirektivet også.

Der er især to artikler (paragraffer) fra Habitatdirektivet som Kostervigsagen drejer sig særligt om. Det ene er artikel 6.2 om hvordan dyrene skal beskyttes – de regler gælder for ”VVM dyrene” og ”Miljøvurderings dyrene”. Den anden er artikel 6.3 om hvordan og hvornår man kan vedtage et projekt som vedrører ”Natura2000 dyrene”.

Konsekvensvurderingen er lavet efter artikel 6.3 og behøver ikke at behandle reglerne fra 6.2 samtidigt, man forudsætter at det blev klaret allerede i VVM og Miljøvurderingen. Hvis møllerne bliver stillet op skal projektet dog stadig leve op til reglerne i 6.2 og ellers har myndighederne pligt til at gribe ind. Ideelt set har man lavet konsekvensvurderingen så godt, at man har udelukket at man senere kan komme til at overtræde reglerne i 6.2 og dermed få standset projektet af myndighederne. En standsning kunne ske hvis dyrene blev forstyrret eller levestederne forringet eller f.eks. hvis dyrenes bevaringsstatus blev nedklassificeret ved revision af Naturaplanerne, samtidigt med at der var konstateret lejlighedsvise kollisioner mellen fuglene og vindmøllerne.

Det er derfor ekstremt vigtigt at konsekvensvurderingen er af god kvalitet – allermest af hensyn til opstiller selv som helst ikke skal miste sin investering ved at projektet efterfølgende vil blive standset af myndighederne. Det er derfor vigtig at forstå at en godkendelse af projektet i forhold til 6.3 ikke er fritagelse for løbende overholdelse af reglerne i 6.2.

Konsekvensvurderingen som nu er lavet for de dyrearter som tilhører EU (altså er udpeget til at være beskyttet i Natura 2000 området ved siden af vindmølleområdet) altså er lavet efter reglerne i 6.3, men skal også efter en eventuel tilladelse leve op til regler i 6.2. Dermed er det i ansøgers interesse at også VVM og Miljøvurdering er at solid kvalitet.

Efter reglerne i 6.3 så må projektet ikke skade bevaringsmålsætningen for dyrene i Natura 2000 området – det er 26 fuglearter, flagermusene og nogle få andre ikke aktuelle dyrearter.Og projektet må heller ikke skade bevaringsmålsætningen selvom dyrene kommer noget til uden for området.

Når man læser hvad det indebærer i vejledningen til Habitatdirektivet så fremgår det ikke klart (og slet ikke klart hvis man læser den danske sammenblanding af det hele nemlig den danske habitatbekendtgørelse). Der skal man ind og se på retspraksis – hvordan fortolkes reglerne af dem som bestemmer, det kan være Kommissionen og allerhelst EU Domstolen. Med hensyn til Kostervig problematikken så findes der gode svar i bl.a.Waddenzee dommen (google C-127/02). Præmis 84, 85 og 86:

  • 84. Imidlertid bør Kommissionen gives medhold, for så vidt den tager udgangspunkt i bevaringsmålsætningerne for et område. Disse målsætninger definerer et områdes betydning inden for rammerne af Natura 2000. Hver enkel målsætning er derfor relevant for netværket. Hvis man accepterer, at planer eller projekter påvirker området, fordi de vanskeliggør gennemførelsen af disse målsætninger, men ikke gør dem umulige eller usandsynlige at nå, ville bestanden af arter og levesteder i Natura 2000 kunne eroderes som følge af disse planer eller projekter. Omfanget af en sådan erosion ville ikke skulle bedømmes med nøjagtighed, eftersom der ikke ville være gennemført en vurdering. Disse tab ville ikke kunne afhjælpes, eftersom habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, ikke ville finde anvendelse.
  •  

  • 85. Således må enhver negativ virkning på bevaringsmålsætningerne i princippet antages at kunne påvirke hele området væsentligt. Kun virkninger, der ikke berører en bevaringsmålsætning, er inden for rammerne af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, uvæsentlige.
  •  

  • 86. Denne del af det tredje spørgsmål bør derfor besvares med, at enhver negativ indvirkning på bevaringsmålsætningerne udgør en væsentlig negativ indvirkning på det berørte område.

Der står altså her, at det er væsentligt (og dermed må projektet ikke vedtages) hvis der sker enhver negativ virkning på bevaringsmålsætningen. Derfor skriver man også i konsekvensvurderingen, at ”Bestandene skal være stabile eller stigende på lokalt niveau”.  Og det er jo også klart nok, man kan ikke udelukke en skade på bevaringsmålsætningen hvis man skader en fugl hvis status er ukendt eller faldende. Hvorimod man godt kan forsvare at tage toppen af en bestand som har gunstig status – helt ligesom man har det med jagtreguleringen hvor fugle som kan reproducere sig godt, løbende får taget toppen af bestanden.

MEN når man så senere i  vurderiingen skriver, for nogle af fuglene, at bevaringsstatus er ukendt eller faldende så  glemmer man helt at tage konsekvensen af det. Så burde konklusionen efter reglerne være, at projektet vil have en negativ effekt på bevaringsmålsætningerne (må ikke vedtages). At man istedet konkluderer, at projektet ikke vil have en negativ effekt på bevaringsmålsætningen (må vedtages) er sådan lidt går den så går den. Og det ser jo så også ud til at den kan gøre det en rum tid endnu, forvaltningen har ikke tænkt sig at stille krav til opstillers rapporter,  Naturstyrelsen gennemgår det ikke,  opstiller afløser et arkitektfirma med et ingeniørfirma og er lige langt,  og de forskellige modstandsgrupper som véd det her, bliver ikke spurgt. Fint nok, vi tager den bare senere….. (det ændrer dog ikke på at jeg synes sagen er pinlig. Aldrig har jeg set så mange kræfter sat ind på at få lov til at slå fredede dyr ihjel).

Marie Hjort, Stege

Naturstyrelsens rolle i Kostervigsagen v/ Marie Hjort, Stege

kostervig-mollerKommunen venter forgæves hvis den venter på at Naturstyrelsen skal sige nej til vindmølleprojektet for dem. Naturstyrelsen har kun een rolle i forhold til planlægning ude i kommunen og det er at varetage statens rolle. Den skal påse, at de tiltag man vil lave, ikke er i konflikt med statens interesser. 

Der kan være hundredvis af problemer med et plangrundlag som Naturstyrelsen ikke blander sig i, ikke reagerer på og ikke laver indsigelse imod. Det skyldes, at det ene og alene er kommunens ansvar at leve op til VVM reglerne og derigennem at overholde de love som inddrages som led i det arbejde.

Naturstyrelsen reagerer kun hvis tingene er en ”statslig interesse” og tillige er ”mangelfulde eller åbenlyst fejlbehæftede” for nu at citere deres standardsætning hvis man spørger dem.

I konsekvensvurderingen (som opfattes af kommunen og Naturstyrelsen som et supplement til VVM, men faktisk har en selvstændig juridisk status) så er der dyr som er udpeget til at leve i de nærliggende Natura2000 områder. De dyr som har relation til Natura2000 området står på en liste og de dyr har en ”statslig interesse” fordi vi har en statslig plan for dem og fordi den danske stat har en forpligtelse overfor EU. Kommunen skal, ud over arbejdet med ”konsekvensvurderings for dyrene”, vurdere skader  på alle de andre dyr som kan være beskyttet i  Fugledirektivet, Habitatdirektivet, Naturbeskyttelsesloven og alle mulige andre love. Disse dyr kan have en ”statslig interesse” hvis f.eks. dyrene er fredede eller hvis man f.eks. overtræder internationale regler ude i kommunerne. Og endelig kan diverse dyr have en ”statslig interesse” hvis man vil gøre noget ved dem som overtræder nogle regler hvor Naturstyrelsen har tilsynet med kommunerne.

Der er med andre ord flere kategorier af dyr i spil med hver sine juridiske beskyttelser og hvor nogle af dem er med i konsekvensvurderingen fordi de er udpeget i forhold til de mange regler for Natura 2000.

Først til Naturstyrelsens rolle mht. dyrene som er udpeget og som konsekvensvurderingen handler om.

Kan man sige, at hvis man arbejder videre med den og Naturstyrelsen ophæver sin indsigelse, så har man en lovlig konsekvensvurdering?

  1. Først og fremmest er der de dyr som Naturstyrelsen finder ikke er undersøgt godt nok, i konsekvensvurderingen, hvor konklusionen ikke holder vand. Der er vi nu mht. to præcise arter; Bredøret flagermus og fuglen Hjejlen. Vurderingen af Bredøret er både ”åbenlys fejlbehæftet” (man må ikke, som man foreslår, satse på at samle ihjelslåede eksemplarer af een af verdens mest sjældne flagermus op med hunde og så bagefter finde ud af hvad man skal gøre ved det) og den er også ”mangelfuld” (fordi man ikke har bevist at området ikke bruges til at yngle og raste i).

    Vurderingen  af Hjejlen er ”mangelfuld” (konsekvenser er ikke vurderet før end man så blot konkluderer at den ikke vil komme til skade). De to arter skal derfor undersøges noget mere.  Kan det opfattes som en bagdør til succes for opstiller sådan at hvis det bliver undersøgt så er konsekvensvurderingen god nok? Nej, Naturstyrelsen går ikke ind og siger at hvis I undersøger det så kan vi godkende det og så er planen lovlig. Det er kommunens ansvar at sørge for at det hele er lovligt. De kan allerhøjest gå ind og sige, at nu er det godt nok til ikke at overtræde de af statens interesser som Naturstyrelsen skal holde øje med, men det betyder ikke at reglerne så er overholdt i øvrigt.

  2. Så er der de dyr som er med i konsekvenvurderingen hvor Naturstyrelsen ikke finder åbenlyse fejl. Det betyder slet slet ikke at der ikke er fejl. F.eks er omfanget af drab på ørnene ude i området dokumenteret med en kilde som opgør omfanget af ørnedrab ved en bestemt vindmøllerpark, men vindmølleparken består af vindmøller som kun er 25,5 meter høje og dermed ikke har termiske opvinde som er det der tiltrækker rovfuglene til vindmøller. Og det er jo en fejl som slet ikke kan godkendes i klagenævnet. Men det er ikke en fejl som Naturstyrelsen skal reagere på, for Naturstyrelsen skal ikke gå ind og kontrollere de faglige argumenter bag vurderingen.

    Naturstyrelsen skal ikke se om det der står passer eller har en vis kvalitet eller om det man har tænkt sig at gøre er lovligt.

  3. Og så er der endelig de dyr hvor biologien i kombination med seriøse kilder, observationer må nå frem til et helt andet resultat end det studentermedhjælperne hos Niras er nået frem til. Det er heller ikke noget Naturstyrelsen skal reagere på, for Naturstyrelsen skal i princippet slet ikke ind og nærstudere VVM arbejdet og der kan ske alt muligt ulovligt og siges alt mulig vrøvl som ikke er underlagt Naturstyrelsens interesse,  det er alene kommunens ansvar at opdage.

    Det har kommunen så til gengæld også pligt til iflg. VVM reglerne, men det kræver at man starter med at få oversendt data og baggrundsmateriale fra opstillers konsulenter. Det er ikke sket endnu i Kostervigsagen.  Det véd jeg fordi jeg ikke kan få aktindsigt i materialet med den begrundelse, at det ikke er i kommunens besiddelse.

    (Nu har jeg så bedt om aktindsigt i forhold til miljøoplysningsloven, men det er nu også ment som en service til forvaltningen så de selv har det materiale som det hele drejer sig om. Mit håb er, at de dermed vil opdage hvor galt det står til og orientere politikerne).

Man skal med andre ord ikke opfatte dét, at Naturstyrelsen vil have flere undersøgelser og mere dokumentation, som at den nye konsekvensvurdering er ved at være lovlig. Naturstyrelsen går slet ikke ind og siger at sagen er lovlig hvis man gør som de siger. Naturstyrelsen siger, at disse fejl er så ”mangelfulde eller åbenlyst fejlbehæftede” at Naturstyrelsen rent lovgivningsmæssigt ikke kan slippe for at være blandet ind i missæren og Naturstyrelsen siger også, at hvad kommunen så gør ved det, må de selv om. Naturstyrelsen kan så rådgive kommunen og måske endda mundtligt give et vink med en vognstang, men om det er sket ved jeg ikke.

Det var så dyrene som er udpeget og derfor indeholdt i konsekvensvurderingen. Så er der alle de andre dyr. Kan man sige at hvis Naturstyrelsen en dag ophæver sit veto så er VVM og miljørapporten også lovlig mht. til at der ikke sker skade på de andre dyr?

  1. Først og fremmest er der de andre arter af flagermus, som der alle er regler for. Reglerne er bare en smule anderledes end for den udpegede Bredøret flagermus. Man må ikke dræbe dem, man må ikke forstyrre dem, man må ikke ødelægge deres hvileområder, man må ikke ødelægge deres yngleområder, man må ikke ødelægge deres overvintringsområder, man må ikke stille noget op som kan gøre at de ikke længere kan bruge området som levested og diverse andre regler.

    Når man så skal i gang med at bevise, at man ikke gør noget af ovenstående så skal man huske at der er over 10 forskellige flagermusarter derude. Hver art er forskellig fra den anden, nogle kan lide at flyve op i en vindmølle og tage insekterne som samles ved turbinen, andre følger pænt et hegn eller bliver tæt ved jorden. De yngler forskellige steder, flyver forskellige steder, de jager forskellige insekter og derfor befinder de sig også forskellige steder på de forskellige dage afhængigt af vejret. De er ligeså forskellige som fuglearterne. Hver enkelt art skal ifølge reglerne vurderes mht. om den på noget tidspunkt, i alle de her kombination af opførsel, kan skades af projektet. Eller om noget andet, den skal bruge for at overleve, kan skades af projektet.

    Det er med andre ord ikke ligesom f.eks. et landskab som kan opgraderes til at være et herregårdslandskab og hvor kommunen, via skønsbeføjelser, kan gå ud og sige at vindmølllerne vil se pæne ud og landskabet pga. storskala kan tåle det. Det er virkelig gennemregulerede regler helt uden skønsmuligheder eller fortolkninger som kan fremme projektet. Heller ikke hvor der bruges skøn, men skulle være brugt videnskab, går Naturstyrelsen ind hvis ikke der er klare overtrædelse i form af, at man selv skriver noget klart ulovligt og nærmest understreger det med gult.

    Vurderingen kan med andre ord være ren Anders And uden at Naturstyrelsen kan, eller skal, reagere.

    Disse fejl skal i stedet oplistes til Natur- og Miljøklagenævnet, som så i form af en afgørelse, gør kommunen opmærksom på ulovlighederne.

  2. Dernæst er der de fugle eller andre dyr som ikke er udpeget, men som har en tilknytning til området for at spise, hvile sig, parre sig, yngle eller trække hen over. De er ligesom ikke rigtig behandlet seriøst i VVM og miljøvurderingen endnu, så det kan man spændt vente på. Men sagen har jo frembragt utrolig meget dokumentation som er vældig svært at løbe fra nu. Heller ikke her er det op til Naturstyrelsen at finde fejlene andet end hvad der må være af stærkt synlige og åbenlyse fejl eller mangler i forhold til statens interesser. Det skal være ”vi skriver selv fejlen og understreger den med gult” åbenlyst for at Naturstyrelsen går ind og peger på det som en slags hjælpelærer for kommunen.  Det er muligt at pege på de første 50 fejl i plangrundlaget som kan give en ophævelse i Natur- og Miljøklagenævnet af en evt. vedtagelse, men som ikke har Naturstyrelsens interesse. Jeg véd det, jeg har talt med dem om det. På et tidspunkt sendte jeg dem en enkelt side fra konsekvensvurderingen med 12 graverende fejl –  det gav ikke anledning til tilføjelser i indsigelsen. Fair nok, de skal ikke lave hverken opstillers eller kommunens arbejde.

Der tales så om et evt. erstatnings ansvar hvis sagen stoppes nu, før end opstiller har opbrugt alle sine muligheder – altså det må skyldes manglende viden om lovgivningen eller det rent naturvidenskabelige.

Denne sag døde den dag de konstaterede Bredøret flagermus under 200 meter fra hvor de vil opstille møllerne. Fra den dag var der ikke flere muligheder, resten har bare været tidsspilde. Det er jo nok derfor man i planer skriver en disclaimer, at der kan vise sig at være konkrete forhold i et konkret planområde, som gør at projektet ikke kan lade sig gøre. Der var så det som ramte denne plan. Problemet er bare at opstiller ikke har sat sig ind i de regler han skulle overholde, og hans konsulenter har hellere villet lave rapporter end at fortælle ham det. Højst sandsynligt har alle parter bare ikke ville acceptere at naturen skulle bestemme over een når man er vant til at kunne bestemme over naturen. Det problem må man så gå til rette behandler med – det kan umuligt være kommunens ansvar.

Nåh, det blev lidt langt. Leder man efter et mere enkelt dødstød, så kan man jo spørge til den kumulative effekt, som kommer hvis området sættes under vand. Væsentlige kumulative effekter skal med i vurderingen, også fremtidige man kender til, og det er ikke med i plangrundlaget endnu. Området er jo udlagt til vindmøller med den klausul, at det skal kunne sættes under vand. Og man antyder selv, at så vil det se helt helt anderledes ud med dyrene og konsekvenserne for dem.  Det skal jo med i beslutningen om man kan kombinere vådlægning med vindmøller for hver af de forskellige dyrearter uden at de kommer til skade.

Konsekvensvurderes det ikke, har man muligvis tilsidesat kravet om at området skal kunne sættes under vand. For opstiller er det meget enkelt, det er cirka al det arbejde man har lavet een gang, bare forfra med noget vand blandet ind i det.

Marie Hjort, Stege

Udenomssnak og brudte valgløfter v/ Bo Brebøl, Langebæk

Bo-BreboelSjællandske oplyser i dag i sin digitale udgave, at Naturstyrelsen opretholder sit veto mod den konsekvensvurdering, der ligger til grund for vindmølleplanerne ved Kostervig.

Læs hele artiklen her…

Borgmester Knud Larsen & Co. gør sig skyldige i både udenomssnak og brudte valgløfter. Det er ikke rigtigt, når proprietær Thomas Christfort siger, at kommunalbestyrelsen ikke kan eller må gribe ind i planprocessen. Tværtimod er det kommunalbestyrelsens pligt at gribe ind, når flertallet mener, der ikke bør placeres kæmpevindmøller på land. Alt andet er udenomssnak og brudte valgløfter fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

Valgløfterne var baseret på en frygt for menneskers helbred. Denne frygt eksisterer stadig. Andre kommuner har på dette grundlag standset opstilling af kæmpevindmøller. Det bør flertallet i Vordingborgs kommunalbestyrelse også gøre. Den rigtige og varige løsning er at slette de udpegede vindmølleområder fra kommuneplanen. Det er ikke nødvendigt at afvente en undersøgelse vedrørende flagermus.

Flagermusene kan Knud Larsen & Co. helt gratis redde, samtidig med at de lever op til deres valgløfter og redder borgerne fra kæmpevindmøllernes ødelæggelser.

Bo Brebøl, Langebæk

Fra tilhørerpladserne! v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenEr der nogen der står sammen i enighed om egen fortræffelighed, udi den kommunale styrelse, så var det politikerne forsamlet i Byrådssalen den 10. oktober til deres sidste møde, inden de skal til eksamen og høre vælgernes dom til kommunalvalget, en dom som de med god grund kan frygte.

Derfor var dette møde da også nærmest en opvisning i teambuilding, hvor ordfører efter ordfører byggede den samlede gruppe op med mange rosende ord om den førte politik, og hvor indsigelser nærmest havde karakter af smådrillerier, der blev afleveret for et syns skyld.

Borgerens indignerede røst og den sociale samvittigheds stemme, som den er kommet til udtryk i utallige læserbreve, fandt man ingen talsmand for i Byrådssalen. Der er ellers nok af eksempler at tage af, først og fremmest den nye skolestruktur, som politikerne nærmest forholder sig laboratorieagtigt, eksperimentelt til, for lad os nu se hvad evalueringen vil fortælle os til næste år, lyder det fra salen.

Partiet Venstre vil sikkert stille sig kritisk an i valgkampen, for der er jo stemmer at hente her, men til det afgørende møde hvor skolestrukturen blev vedtaget, med demonstration og tilhørere helt ud på gaden, blev der foreslået en “time out”, der ville udsætte beslutningen et år, sandsynligvis til et bedre resultat. Men her ville Venstre ikke være med, for det var nu skolestrukturen skulle vedtages.

Også kæmpeindsatsen mod vindmøllerne på Kostervig på Møn, med tusindvis af borgere involveret, ja den indsats blev heller ikke nævnt, for nu afventer man endnu en rapport, bekvemt efter valget, selvfølgelig. Tilbage står, at flertalsgruppen har været ihærdige fortalere for disse godsejer-møller, for miljøets skyld hedder det sig, miljøet for borgerne på Møn har ikke været så vigtigt at omtale.

Borgmesteren indledte mødet med en lang, rosende “pep talk”, om kommunalbestyrelsens indsats i de forgangne fire år, som han afsluttede med et, “Vordingborg er kommet på Danmarkskortet på en rigtig flot måde”. Pladsen er desværre, eller heldigvis, for knap til at nævne den selvros, som partierne helt klart havde brug for til at stive sig af med, inden det bekymrende møde med vælgerne.

Mit bedste råd vil være, send så mange som muligt af de nuværende politikere på pension, det kan kun blive bedre med nye folk i Byrådssalen.

Bent Jørgensen, Møn

PRESSEMEDDELELSE – lyttilborgerne.dk

lyt-til-osDen nystiftede, tværpolitiske Borgerlisten i Vordingborg Kommune, er nu klar med en  hjemmeside: lyttilborgerne.dk.

Borgerlisten opstiller med foreløbig 4 kandidater til Kommunalvalget, som “Liste Å”. Der er stadig plads til flere engagerede kandidater, henvendelse på mail@lyttilborgerne.dk.

Borgerlisten er opstået efter mange henvendelser fra borgere, der er utilfredse med tingenes tilstand. Den udfordring har Borgerlisten taget op, fordi vi selv er utilfredse med de gamle partiers afvisning af at involvere borgene i vigtige beslutninger. Som eksempler kan nævnes skolestrukturreformen, Kostervig-vindmøllerne og bycenterplanerne. Kommunens manglende lydhørhed over for borgernes massive og velbegrundende indsigelser resulterer i dårlige beslutninger, som yderligere forringer kommunens i forvejen svage position som bosætnings- og erhvervskommune.

Borgerlisten mener, at der er brug for et kraftigt indspark, så vi kan få gang i en sundere politisk kultur. En velfungerende kommune handler ikke om hvilken partifarve politikerne har, men om at de kan skabe gode løsninger og gode strategier, til gavn for borgerne.  Vi har ikke brug for de evindelige hovsa-beslutninger, hvor politikerne tørrer ansvaret af på dyre konsulentrapporter. Politikerne skal selv sætte sig ind i tingene, og inddrage borgerne meget tidligt i beslutningsprocesserne.

Hvor de politiske partier, og i særdeleshed flertalsgruppen, går i en stor bue uden om eksempelvis den hårdhændende inklusion af børn med særlige behov i skoleklasserne, finder Borgerlisten det vigtigt at italesætte de her ting, og ikke bedrive strudsepolitik. Et andet eksempel er kloakeringen, hvor der er brug for sund fornuft, proportionssans og hensyn til borgerne. Borgerlisten  mener, at det er vigtigt at spotte de problematikker, som har størst betydning for kommunens fremtid, og at se problemerne i en større sammenhæng.

Borgerlisten er imod yderligere centralisering, da 60% af kommunens indbyggere bor uden for købstæderne. Når vi er modstandere af nyt rådhus til 123 millioner, så handler det ikke kun om økonomisk forsvarlighed, og at der også skal være råd til ordentlige forhold på eksempelvis kommunens folkeskoler. Vores nej til nyt rådhus handler også om, at decentrale afdelinger som Teknik og Miljø i Langebæk skal bevares, så det hele ikke ligger i Vordingborg.

Kommunen skal have styr på sin egen “butik”, så vi kan udstikke den rette kurs udadtil. Der er brug for fokus og imødekommenhed over for erhvervslivet inkl. turisme. Herunder er der brug for en god og fremsynet strategi for internet og mobildækning. Vi skal gøre det der skal til for at Vordingborg Kaserne kan bevares – det giver faktisk god mening også nationalt. Hvis det lykkes, betyder det 800 arbejdspladser.  Hvis det mislykkes, er der rigeligt plads til både Rådhus og kommunens samtlige folkeskoler, og meget mere, i de velholdte bygninger!

På hjemmesiden lyttilborgerne.dk kan du læse om Borgerlistens politik. Hjemmesiden er også tænkt som en platform for dialog. Alle er velkomne til at skrive relevante indlæg.

Derudover rummer lyttilborgerne.dk en del baggrundsstof og nyheder, såvel fra officielle kanaler som via jungletrommerne. Lyttilborgerne.dk bestræber sig på at holde en god og faktuelt sober tone, dog indimellem med lidt “kant”.

Med venlig hilsen

Margareta Dahlström
Webmaster og kandidat for Borgerlisten i Vordingborg Kommune

vordingborg-kommune-borgerliste

Stop kommunalt hærværk og CO2 udslip! v/ Allan Huglstad, kandidat for Borgerlisten i Vordingborg

lyt-til-osBorgerlistens Vordingborg Afdeling har vedtaget følgende resolution til den kommende kommunalbestyrelse:

1. Fjern ”skildpadderne” i den østlige Algade ved indkørslen fra Nyråd. Det er kommunalt hærværk mod mennesker og biler! Hvis nødvendigt – men kun hvis nødvendigt – kan de erstattes med almindelige bil- og menneskevenlige chikaner.

”Skildpadderne” skal fjernes i januar 2014 som den første handling af den nyvalgte kommunalbestyrelse for at vise, at man lytter til borgerne!

2. Stop omlægningen af Næstvedvej til Valdemarsgade tværs gennem haver og villaer. Med stigende budgetunderskud og behov for renovering af skoler og veje har vi ikke råd til nye vejanlæg, ekspropriationer og nyt rådhus. Trafikken på Valdemarsgade er i forvejen alt for høj, og den lille rundkørsel ved dagligvarebutikkerne er overbelastet og farlig for bløde trafikanter.

3. Stands det kommunale CO2 udslip! På Ore må bilisterne hvert år køre omveje på tusindvis af ekstra km, fordi kommunen har nægtet at bidrage med lidt grus til Rosenfeldts vejnet. I Østbyen må man køre omveje, dels for at undgå ”skildpadderne”, dels fordi Møllevej er lukket. Det er større udslip, end megamøllerne i Kostervig kan spare os for!

Vil du vide mere, gå til Borgerlistens hjemmeside her…

Allan Huglstad, Vordingborg

vordingborg-kommune-borgerliste

Kostervigvindmøllerne udsat til 2015 v/ Margareta Dahlström, Borre

lyt-til-osSkal man tro politikernes tilkendegivelser i øjeblikket, så er en eventuel vedtagelse af Kostervigvindmøllerne  og i det hele taget kæmpevindmøller til lands i Vordingborg Kommune udsat til 2015 – hvor resultatet af Sundhedsministeriets undersøgelse af helbredseffekter foreligger.

Til debatmødet i Kalvehave Skole tirsdag den 10. september  arrangeret af Landsbyforum svarede politikerne på mit direkte spørgsmål, enten “nej” eller “afventer undersøgelsens resultat før vi tager stilling”. Sidstnævnte svar kom fra SF (Michael Juliussen), V (Henning Larsen), S (Martin Leider Olsen) og R (Birgitte Steen Jørgensen).

Det er glædeligt, at Vordingborg Kommune hermed slutter sig til de fornuftige kommuner, som også afventer undersøgelsen før man eventuelt giver tilladelser.

Mht Kostervigmøllerne  er der jo yderligere den realitet, at Naturstyrelsen stadig opretholder sit veto, så længe ansøger ikke kan dokumentere, at beskyttede arter ikke tager skade.

Er det ikke på tide at Kostervig-planerne skrinlægges definitivt? Så der ikke løber flere udgifter på til yderligere sagsbehandling. Gad vide hvor mange skattekroner der allerede er brugt?

Måtte kommunens lære af Kostervigsagen m.fl. blive, at man så at sige ikke skal bygge kolosser på lerfødder, altså igangsætte store projekter på et for løst grundlag.

I mellemtiden: Bliv ved med at minde politikerne om dette løfte både før og efter valget!

Margareta Dahlström, Borre
Kandidat for Borgerlisten (Liste Å)

vordingborg-kommune-borgerliste

Så sig dog nej! v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadAlliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig har sendt brev til alle kandidater til kommunalvalget.

I brevet efterlyser Alliancen kandidaternes og partiernes holdning til kæmpelandvindmøller. Et af valgkampens vigtige spørgsmål, da den nye kommunalbestyrelse skal sige ja eller nej allerede til næste år.

Borgerlisten siger nej til kæmpevindmøller, uanset hvor de står i kommunen. Projektet i Kostervig på Møn hører til blandt de værste vindmølleprojekter i landet. Det går helt til kanten vedr. støjbelastning og over grænsen for skyggekast, og Naturstyrelsen har tilmed fastholdt sin indsigelse hele 3 gange! Møllerne er et stort indgreb i landskabet til skade for turismen. Mange beboere vil søge væk, og huspriserne vil falde gevaldigt – og enhver kan tænke sig til, hvilke personer, der vil flytte ind i de billige boliger. Det er næppe nogen, der vil berige kommunen hverken på den ene eller anden måde. De eneste, der vil blive rige, er investorerne og godsejeren på Marienborg – og det for vore skattekroner!

Tilmed er der en undersøgelse i gang vedrørende de helbredsmæssige konsekvenser af vindmøllestøj, hvor resultatet foreligger i 2015. Alene dette skulle være argument nok til at klappe hesten de næste par år.

Kommunerne er ikke forpligtede til at sætte vindmøller op, og flere kommuner har da også sagt nej eller valgt at udskyde planlægning og opstilling. Hvorfor er vores byråd så sendrægtigt? Kan politikerne ikke tænke selv? Følger de slavisk partidisciplinen? Eller er der politikere, der personligt er fedtet ind i investeringer og aftaler, som borgerne ikke kender til?

Hvorfor vil Vordingborg Kommune være klassens duks? Træd dog i karakter og sig NEJ!

Lyt til borgerne.

v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Kære kommunalbestyrelsesmedlem/potentielle kommunalbestyrelsesmedlem, Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig

Tone-Brix-HansenAlliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig ønsker at gøre jer opmærksomme på, at vi vil have fokus på bl.a. nedenstående emner i forbindelse med den nært forestående valgkamp.

På vegne af naboerne til de evt. kommende vindmøller i kommunen, og alle andre borgere, vil vi søge at få en afklaring omkring kandidaternes holdninger til opstilling af kæmpevindmøller i kommunen inden valget.

Siden høringsperioden for projektet ved Kostervig udløb i juni 2012, er der kommet nye momenter til af væsentlig karakter, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne må forholde sig til:

  • Ved samråd i uge 26 udtalte både Sundhedsministeren og den fungerende Miljøminister, at man ikke er i besiddelse af viden om de helbredsmæssige konsekvenser af vindmøllestøj.  Der vil derfor blive iværksat en undersøgelse af sammenhængen, og resultatet af undersøgelsen forventes at foreligge i 2015 (se evt. indslag fra TVSyd på www.stopkostervig.dk).
  • En undersøgelse udført af Jysk Analyse i efteråret 2012, betalt af vindindustrien, omfattende samtlige møller over 120m højde, der har stået i landet i mere end 1 år, har vist at for naboer som bor mellem 4 og 6 gange møllehøjden (op til ca. 750 m), er 53% generede af vindmøllestøjen, og 29% har søvnforstyrrelser.  Selv på 2 km afstand oplever hele 20% lavfrekvent støj.

Kostervig

  • Under samrådet udtalte den fungerende Miljøminister at kommunerne ikke er forpligtede til at sætte møller op.  Venstres Hans Christian Schmidt har efterfølgende valgt at formulere det sådan, at kommunerne opstiller vindmøller fuldt og helt på eget ansvar.
  • Venstre har officielt udtalt, at der på Christiansborg arbejdes for en helt ny vindmøllebekendtgørelse, som i større grad beskytter naboerne. En holdning som bakkes op af Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
  • Flere og flere kommuner i Danmark vælger nu at sige nej eller at udskyde planlægning og opstilling af vindmøller.  Senest har Roskilde, Tønder og Haderslev kommuner sagt nej tak pga. usikkerhed om helbredseffekter.

Specifikt for projektet ved Kostervig:

  • Projektet vil berøre ca. 160 husstande eller knapt 400 personer indenfor en radius på ca. 2 km.
  • Ca. 98% af disse husstandene har skrevet under på, at de ikke ønsker at der stilles møller op.
  • 1.200 personer skrev personlige indsigelser mod projektet.
  • Projektet går helt til grænsen hvad angår støjbelastning hos naboerne, og over den anbefalede grænse hvad angår skyggekast hos naboerne.
  • En af møllerne forudsættes støjdæmpet, for overhovedet at kunne stilles op.  Med den nuværende bekendtgørelse har kommunen ingen reel mulighed for at kontrollere, at møllen også kører i støjdæmpet modus.  Vi vedhæfter et brev fra Holbæk Kommune som illustrerer de udfordringer en kommune kan løbe ind i desangående. Hent brevet nederst i dette dokument.
  • Vindmøllerne vil påvirke områdets attraktivitet og boligpriserne negativt, og vil bidrage til øget fattigdom og øget fraflytning fra området.
  • Vindmøllerne repræsenterer et stort indgreb i landskabet omkring Bøgestrømmen og vil forstyrre det smukke kystlandskab som er Møn-Sydsjællands største aktiv.
  • Vindmøllerne kan forventes at påvirke turismen negativt.
  • Møllerne vil påvirke negativt de fredede dyre- og fuglearter, som danner grundlag for udpegelsen af de to Natura2000 områder, som ligger helt op til vindmølleområdet.  VVM redegørelsen har været af meget ringe kvalitet og har undladt at drøfte de problematiske aspekter omkring vindmøllernes påvirkning af fredede dyre- og fuglearter.  Naturstyrelsen har fastholdt sin indsigelse mod projektet tre gange.
  • Man kan som borger undre sig over, hvor mange forsøg vindmølleopstillerne får på at skrive sig rundt om lovgivningen, inden politikerne aktivt forholder sig til projektet.

I Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig håber vi meget, at den kommende kommunalbestyrelse vil tage den nye viden om at mere end halvdelen af de mennesker som bor som naboer til vindmøllerne vil føle sig generede af vindmøllestøjen, at en tredjedel af naboerne vil få søvnforstyrrelsen, og at vi i øjeblikket intet ved om de helbredsmæssige konsekvenser.  Om to år vil den forestående undersøgelse formentlig have givet os mere viden herom.  Stiller man vindmøller op i kommunen under disse nuværende forudsætninger, pådrager man sig et meget stort ansvar.

Venlig hilsen
Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig
Rigmor Nielsen
Erik V. Nielsen
Otto Juhlin
Tone Brix-Hansen

Holbæk Kom revideret referat

Den politiske sandkasse v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadDen kommunale valgkamp er for alvor i gang, men desværre kun på sandkasseniveau.

Der er nemlig ingen klare udmeldinger, hvilket måske skyldes, at partierne endnu ikke har lavet deres valgoplæg.

Helt tydeligt kommer det frem i Socialdemokratiets spidskandidat Martin Leider Olsens sidste læserbrev med alle de fine og intetsigende management-ord, som man lærer på politikerkurser. Som f.eks. nye svar, friske ideer, nytænkning, udvikling, unikke potentiale, tænke nyt, se muligheder, gode ideer osv. osv. Helt galt bliver det, når han vil skabe udvikling for at udvikle! Hvor dumme tror politikerne vi er? Hold op med at belære vælgerne og brug spaltepladsen til at fortælle, hvad I vil! Eller også må vi forlange som læservejledning, at skribentens intelligenskvotient anføres efter partitilhørsforholdet.

Socialdemokratiet har også travlt med at udfritte Dansk Folkeparti og Venstre om deres holdning til skat, udlicitering og Storstrømsbro – uden at deres egne tanker formuleres på en forståelig måde. Samtidig er DF og Venstre tilbageholdende – valgprogrammet er jo ikke klar endnu. Midt i det hele bekendtgør Enhedslisten, at de først vil tage stilling til borgmestervalg på valgnatten, og at det måske kan blive en borgerlig borgmester.

Forståeligt nok, efter at både Socialdemokratiet og SF er overtaget af akademikere, og de eneste tilbageværende arbejderpartier er DF og Venstre. Men hvilket parti ved sine fulde fem vil bygge et flertal på et taberparti af kommunister, maoister, venstresocialister og et sammenrend af dovne Robert’er og fattige Carina’er?

Hvis man spørger en kommende borgerliste, er svarene ligetil og uden tøven: ingen nedsættelse af indkomstskatten, kun udlicitering med samme kvalitet, og selvfølgelig skal den nye Storstrømsbro – og nedrivning af den gamle – udføres på danske løn- og arbejdsvilkår. Vedrørende borgmester er borgerlisten enig med Enhedslisten med den vigtige justering, at borgerlisten bestemmer, hvem der bliver borgmester – og det bliver ikke én, der er tilhænger af shoppingcenter og vindmøller på land!

Allan Huglstad, Vordingborg

Havørn klippet midt over af vindmølle i Skagen. v/ Margareta Dahlström, Borre

Margareta-DahlstroemI søndags, på Danmarks befrielsesdag d. 5. maj blev en havørn kløvet midt over af en kæmpevindmølle i Skagen.

Se BTs reportage her…

Er det den slags PR kommunen ønsker med Kostermøllerne? Hvis man vil minimere dræbte fugle, skal man undgå højrisikoplaceringer, som den i Skagen og på Koster. Det fastslår bl.a. en svensk, meget omfattende rapport.

Ornitologer har advaret imod placeringen i Skagen, og imod placeringen på Kostervig, som højrisikoplaceringer. Ser vi på rovfuglene, så risikerer vi med placeringen Kostervig foruden dræbte havørne, desværre også dræbt rød glente.

Som noget af en sensation er den store rovfugl rød glente indvandret i området med 2 ynglende par i 2012. Fra tyske undersøgelser ved vi, at rød glente har stor risiko for at blive ramt af møllevingerne, da de fouragerer på vindmølledræbte dyr. Endvidere er der grund til at være særligt bekymret for vandrefalkeparret på Mønsbroen.

Margareta Dahlström, Borre

Er dét en kommuneplan? v/ Marie Hjort, Stege

Vordingborg-kommune-logoHelt tilfældigt ser jeg at vi er i gang med en høringsperiode om en ny kommuneplan og efter at PCén fik en kogevask gik det bedre og planen blev endelig fundet og læst. Min konklusion er, at vi er kommet endnu længere ud nu, vi læner os ud over afgrunden mod total manglende demokrati. Hver side er en hån mod til den demokratiske proces vi havde om kommuneplanen.

Der er rettet helt som man lyster – og ikke mindst, uden at man gør opmærksom på, at her er teksten en helt anden end sidst vi satte os ind i planen. Der bliver desuden strøet lidt rundt med hoteller, erhvervsområder, perspektivområder som nok er blanco checks. Hvis man så i det mindste havde gjort det på dén måde, at man beskrev konsekvenserne af planen så borgerne kunne reagere på det i høringen kunne jeg nok leve med det. Derfor er jeg også allermest sur over miljøvurderingen.

Det er meningen at man laver miljøvurderingen før eller sideløbende med planerne og ud fra resultatet af miljøvurderingen finder man ud af hvordan, og om, man vil planlægge i et område. Her er man gået den anden vej og planlagt som man lyster og så smidt en mildest talt sjofel miljøvurdering ind som nødvendigt onde.

Der er helt faste og præcise punkter man skal undersøge når man laver en lovpligtig miljøvurdering, undersøgelser, beskrivelser og vurderinger. De punkter er også med som overskrifter, men under hvert punkt har man brugt teksten på at skrive hvad der menes med punktet. Nogle steder er man gået lidt videre og har afsløret, at man godt véd man skal skrive noget konkret og fornuftigt og undersøge nogle ting, men henlægger opgaven til den senere lokalplanlægning.

Det er selvfølgelig ikke lovligt at gøre sådan og efterhånden er der også en håndfuld sager fra Naturklagenævnet om netop den fremgangsmåde.  En klar strategi for Vordingborg Kommune kunne være, at jo mindre man skriver jo mindre opdager borgerne og politikerne. En klar strategi kunne også være, at hvis bare man får nævnt planmuligheden i kommuneplanen, så kan man senere bruge det til at legitimere hvad som helst.

Når planen konkretiseres senere i et eller andet monster, udviklet af en investor, og vi alle får at vide at det har vi jo selv valgt med henvisning til en hovedplan, så er det jo for sent at opdage de egentlige problemer og især at tage konsekvensen af dem. Så arbejdes der udelukkende FOR planen.

Det så vi jo tydeligt med Kostervig. Vindmølleplanen bandt selv om man i lokalplanlægningen finder ud af at der på grund af miljøet slet ikke burde være vindmøller i Kostervig. Det var borgmesteren himself ude og holde buldertale til politikerne om, dét at de var forpligtet af en allerede vedtaget tidligere plan (se evt. indlæg: vælgerne eller vindmølleplanen).

Selv skrev jeg til naturafdelingen før planen om Kostervig møllerne rullede, om de var klar over at den bredøret flagermus ville gøre, at de aldrig ville komme igennem med en konsekvens- og miljøvurdering. Jeg sendte endda en fin rapport som beviste problemet – mine skrivelser til forvaltningen resulterede i en bandlysning af min besværlige person. Der blev sendt en mail ud til afdelingerne om at man ikke måtte svare på lige præcis mine henvendelser til kommunen.

Selv så jeg det faktisk som en service til kommunen, de kunne have sparet 2 års arbejde og noget der ligner en million skattekroner. Og de kunne have sparet en investor for noget lignende.

Planen er på alle måder udtryk for en kultur – borgerne er et besværligt onde. Spørgsmålet er hvem som er kulturbærende i kommunen. Man sniger noget ind i en overordnet plan, siger at det er så overordnet, at man ikke kan vurdere miljøkonsekvenserne eller andre konsekvenser, og når så kommune eller en investor får lyst til at lave det, jamen så har vi jo selv valgt det!

Det husker vi jo nok og ellers husker borgmesteren os på det. Det giver ultimativ frihed til forvaltningsleddet som så nemt kan tilgodese de politiske vinde der måtte herske til hver en tid. Det giver moment, hurtige udviklingsmuligheder, blanco checks til investorer og konsekvenser som først ligger i næste forvaltningsperiode. En win-win situation for alle i systemet.

Selvom jeg vælger at tro at politikerne ikke er ”med-ydere” til strategien blot passive ”med-nydere”.  Ja, og naturen og borgerne vil jeg selvsagt regne helt uden for systemet. Så meget udenfor, at forvaltningsdirektørene bliver tydeligt irriteret når man blander sig.

Jeg husker et vindmøllemøde hvor een af dem tordnede for planen og blev irriteret over borgernes modvilje. Senest så jeg det da en forvaltningsdirektør, via medierne forsøgte at presse en statslig styrelse til at omgå aktindsigtsloven og dermed holde mig som borger uinformeret om officielle dokumenter i sagen.

Derpå bad jeg om aktindsigt i hvorfor de ikke mener jeg har aktindsigt – jeg fik et svar om at sådan plejer vi at gøre. Og da jeg gjorde opmærksom på at det var ulovligt og henviste til en tidligere dom kommunen havde fået på den forkerte fremgangsmåde ja, gæt selv så var svaret at forvaltningen ikke vil svare.

Meget morsomt sendte de dog et notat om hvordan deres procedure til at svare borgeren er. Den overholdt de så netop ikke. Jeg gætter på at vores indsigelser til kommuneplanen ”ikke giver anledning til ændring af kommuneplanen” – det skal endelig ikke afholde nogen fra at forsøge at fastholde demokratisk indflydelse sådan som man har det i normale kommuner. En dag virker det måske.

Jeg føler at det passer når en politiker antyder at vi nærmere os en bananstat.

Marie Hjort, Stege

LA ønsker ikke vindmøller ved Kostervig v/ Thorsten Gregersen, Borgmesterkandidat – Liberal alliance, Vordingborg

Thorsten-Gregersen (I)Liberal Alliance er ikke bange for at have en holdning til vindmøller opstillet ved Kostervig. Vi mener ikke de skal opføres!
Så længe det udelukkende er attraktivt at investere i opførsel af vindmøller, fordi andre elforbrugere skal betale ekstra, mener vi ikke der skal opføres vindmøller.

Hvis nogen vil opføre vindmøller baseret på afregning til markedspriser, har vi ikke noget imod vindmøller. Dog kun hvis de bliver opsat hvor de ikke er til gene for andre.

Så nej tak til vindmøller ved Kostervig!

Med venlig hilsen

Thorsten Gregersen
Borgmesterkandidat – Liberal alliance

Flyt rådhuset til Lindholm v/ Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

joachim-brix-hansenHvis et snævert flertal i kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune absolut vil have et nyt, dyrt super-rådhus for skatteydernes penge i stedet for at efterisolere/ renovere det nuværende rådhus, så kan de passende flytte rådhuset til Lindholm – kommunens geografiske centrum.

Så kan både politikerne og administrationen fjerne sig endnu mere fra borgerne og virksomhederne, og i tilgift vil de have en enestående flot udsigt til Europas trækfugle og det påtænkte kraftværk ved det naturskønne Kostervig (5 stk. 142 meter høje kæmpevindmøller – betalt af borgerne og virksomhederne via markant højere elpriser/ særafgifter til mølleopstillerne).

Ydermere vil færgeoverfarten til og fra Lindholm fra Kalvehave være ren ”oplevelsesøkonomi” for både kommunens politikere, medarbejdere og besøgende borgere/ virksomheder. Og måske vil Kalvehave og omegn efterfølgende opleve en tiltrængt opblomstring efter den meningsløse skolelukning sidste år. Der er ledige huse nok.

 

Joachim Brix-Hansen, civiløkonom
Strandvej 6
4771 Kalvehave

Pressemeddelse med resultatet af Vogternes høring af politikerne!

Selvstændige politikere V/ Tone Brix-Hansen, Stege

kostervig-mollerI Stevns Kommune har der været en høringsfase om kommunens vindmølleplan. Den blev afsluttet for en måned siden. Tre dage senere meldte Socialdemokraterne ud, at de havde læst indsigelserne (der var 2000 stk af dem, fordelt på fem mølleområder) og at de, af respekt for borgernes store bekymringer, alligevel ikke kunne stemme for vindmølleplanen.

Nu, en måned senere, melder Venstre ud, at de også har læst indsigelserne, hæfter sig ved borgernes store bekymringer, og heller ikke kan stemme for vindmølleplanen. Borgernes bekymringer og store usikkerhed om vindmøllernes sundhedsskadelige effekter på naboerne, negative indvirkning på landskaber, stilhed og turisme, vil partiet viderebringe til deres Energiordfører på Christiansborg. De har også taget sig tid til på egen hånd at tage kontakt til en af de førende eksperter for vindmøller og lavfrekvent støj, prof. Henrik Møller ved Ålborg Universitet, for at forstå baggrunden for hans kritik af støjbekendtgørelsen.

Det er forfriskende at høre om politikere som på eget initiativ læser borgernes indsigelser i en så vigtig sag, i stedet for at sætte sig ned på ubestemt tid og vente på embedsmændenes fortolkning af dem. Det er også forfriskende at høre om politikere som aktivt forsøger at forstå baggrunden for borgernes bekymringer, som tør stille spørgsmål ved fornuften i at følge et fra forskernes side dybt kritiseret regelværk, og som synes det er på sin plads at sende noget feedback tilbage til Christiansborg om de problemer og bekymringer de oplever ude i ”det virkelige liv”. Man kan kun være misundelig!

Tone BrixHansen, Stege

SF – hvorfor røber I ikke jeres holdninger? v/ Margareta Dahlström, Borre

Margareta-DahlstroemKære SF. Det undrer mig og skuffer mig, at I tilsyneladende er så topstyrede og konforme, at I ikke, ikke en eneste af jer, vil eller kan tilkendegive jeres holdninger til Kostervig og Bycenteret.

Det skuffer mig. Da jeg egentlig synes at I står for mange værdier, som jeg selv er tilhænger af. I sidste valgkamp kan jeg dog huske, at Peter Jonassen (SF) erklærede “ikke flere store svinefarme”. Det var efter det skandaløse forløb omkring den ulovligt byggede store svinefarm på Risbækvej 5 tæt på Natura 2000 område Busemarke Mose (Østmøn), hvor Erling B. Nielsen (SF) dengang ligesom nu formand for Miljø & Teknik arbejdede for lovliggørelse af svinestalden frem for at med hjemmel i husdyrloven stoppe projektet i respekt for natur, naboer og den almene retsfølelse. Hvis kæmpevindmøllerne kommer op, vil I så bagefter gå ud og sige: “ikke flere store vindmøller”?

Hvis jeg må have lov til at fortælle en meget personlig historie:

Jeg er finsk statsborger, og stolt af mit statsborgerskab. Min opvækst og skolegang i Finland har givet mig gode færdigheder i læsning, skrivning og matematik, samt respekt for dem der ved noget. Jeg har fået god gratis skolemad og lange sommerferier = lov til at lege. Finland er et ungt land, selvstændigt i 1917, hvorfor det ligger frisk i erindringen at demokrati er en skabende proces, og at landvindinger ikke kommer uden kamp og opofringer. Når du spørger finner om hvorfor de mener at deres land er så godt i dag, så vil de fleste i en eller anden form give udtryk for, at de står i gæld til Finlands fantastiske natur. I Finland er mennesket stadigvæk lille, og naturen stor. I Danmark er det omvendt. Der er små rester af natur hist og her, og min holdning er at det lidt der er tilbage skal bevares og om muligt få bedre betingelser.

Nå, men jeg har aldrig overvejet at opgive mit finske statsborgerskab. Kun én gang, og det var for nogle år siden, da jeg hørte Villy Søvndahl tale i radioen, og blev så begejstret for hvad jeg hørte, at jeg overvejede at søge om dansk statsborgerskab, alene for at kunne gå ind i SF. Dog skete det, at meget kort efter, så var det ligesom at Villy kammede over. Såvidt jeg husker, var det da han begyndte at tale om muslimer på en måde som bare virkede forkert. Så jeg beholder mit finske pas, og tanken om at melde mig ind i SF forekommer mig i dag uendeligt fjern.

Margareta Dahlström, Borre

Naturpleje er godt købmandskab, Niels Fog (K) v/ Margareta Dahlström, Borre

Margareta-DahlstroemKloge kommuner har forstået, at naturpleje og biodiversitet giver:

 

  1. Flere turister
  2. Flere ressourcestærke tilflyttere
  3. Bedre sundhed (da borgere som dyrker friluftsliv er sundere).

Derfor virker det rent ud Molboagtigt når Vordingborg Kommune med næb og kløer, for skatteborgernes penge, bider sig fast i at Kostermøllerne SKAL op. På den naturskønne indfart til Møn, til begge sider omgivet af naturområder, som er blandt de rigeste i Danmark på internationalt beskyttelseskrævende arter.

Jeg håber, at politikerne meget snart vil fatte, at det er langt bedre købmandskab at investere i Møns mange naturområder – som desuden med habitatdirektivet i ryggen giver os lov til at sige nej til skæmmende infrastruktur & store anlæg, som – selv om de er nødvendige i et moderne samfund – ikke bør placeres på Møn og andre naturskønne områder, som netop lever af at være naturskønne “oaser” for tilflyttere og turister.

Det ville være klogt hvis kommunen formulerede en krystalklar og langsigtet politik som gik ud på at man beskytter og investerer i naturområderne. Det ville både give tryghed til dem der driver turisterhverv, og til dem der overvejer at bosætte sig her. Som det er nu har jeres politik nærmest den konsekvens, at den får folk til at flygte.

Hvorfor ikke følge Stevns Kommunes friske eksempel, og droppe planerne om kæmpevindmøller i kommunen. Formanden for Plan- og Teknikudvalget, Lene Madsen Milner begrunder beslutningen sådan her:

– Jeg mener, det vil være uacceptabelt, hvis jeg som formand for Plan- og Teknikudvalget forsøgte at gennemføre vindmølleområder, så længe der blandt vores borgere eksisterer en så udtalt utryghed, som de 2000 indsigelser giver udtryk for. Især bekymringerne for helbredsproblemer på grund af lavfrekvent støj gør indtryk. (Stevns Dagblad, side 8, 6. marts 2013)

Margareta Dahlstroem, Borre

Jeg opfordrer alle jer, der gerne vil bakke op omkring Østmøn Naturforening til at melde sig ind – det er gratis. Er du uden for fra Østmøn, er du også velkomne! Østmøn Naturforening er uafhængig og drevet af frivillige kræfter. Læs mere her…

Møde om en gordisk knude v/ Marie Hjort, Stege

Gordisk_knute_101078aDen 12. marts holder kommunen møde med Naturstyrelsen om vindmølleparken og planen er at gå fra mødet med en afklaring af hvad der præcist mangler i miljørapporten. Dét som, iflg. Naturstyrelsen, mangler er overensstemmelse mellem datagrundlaget og konklusionerne. Lad os se på hvad det indebærer.

Ved mødet den 12. vil vindmølleopstiller og forvaltningen gerne instrueres i hvordan dette kan løses.

Ved mødet vil der være to muligheder for afklarethed:

  1. datagrundlaget er korrekt, naturen vil blive skadet af projektet, konklusion: der kan ikke stå vindmøller i området – eller
  2. datagrundlaget er forkert eller datagrundlaget kan ændres, naturen vil ikke blive skadet af projektet, konklusion: vindmøllerne kan opstilles.

Lad os nøjes med at se på udgangspunkt 2. Nu er det sådan, at for hver gang man har prøvet at overbevise Naturstyrelsen, så er det sket ved at inddrage mere datagrundlag i form af observationsrapporter. En rigtig god håndfuld af de observationsrapporter man nu har i sagen, skal derfor pludselig være enten forkerte eller bevises at være uden betydning, eller ændres. Man har kun et valg som der er håb for, man er nødt til at vælge det sidste. En meget vanskelig manøvre som indebærer, at man overbeviser Naturstyrelsen om at man kan gøre et eller andet teknisk fix som virker for en masse forskellige dyrearter og at dét man gør, med tiden vil ændre datagrundlaget på en, for naturen, positiv måde. Lad os se de midler, man har, til at løse denne primære knude.

Først og fremmest skal man helt grundlæggende undersøge og beskrive alle de forhold som er indeholdt i en konsekvensvurdering. Det er jo meget præcist defineret i loven hvad det er og alligevel er dette ikke fulgt i miljørapporten endnu. Når det er så præcist angivet, kan man spørge sig selv hvorfor det ikke er lavet. Og selvom det er et enormt stort arbejde (dyrene skal f.eks. observeres gennem en årscyklus så allerede dér er det noget som tager tid og ressourcer) så er det nok noget man kan arbejde sig igennem. Det som foreløbigt er lavet er dataopsamling og så en lille smule ”konsekvensvurdering light”. Problemet er nemlig, at hvis man skriver mere og for alvor går igang med konsekvensvurderingen så kommer den første helt store hurdle straks på banen: Man véd man ikke må skade dyrene (lovgivning), man véd vindmøllerne vil skade dyrene (videnskabelig dokumentation), man véd dyrene er lige hvor vindmøllerne skal være (observationer og nu kaldet datagrundlag). Arbejdet i konsekvenvurderingen tydeliggør modsætningen ved at give et mere og mere oplyst grundlag.

Når man vælger at dyrene skal flyttes skal man nu ud i intet mindre end at bevise (iflg. loven) at det vil gå godt (iflg. loven). Og at det vil gå så godt, at initiativet ikke bare er neutralt, men faktisk vil bidrager til gunstig bevaringsstatus (iflg. loven). Her skal man, blandt utrolig mange andre ting også, ud i at bevise at flagermus kan klare sig uden deres træer eller at ufattelig mange fugle helt sikkert fremover vil fravælge deres rute hen over møllerne. Jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig hvilke ideer man kan kreere som kan overbevise Naturstyrelsen om vil gå godt og jeg kan virkelig heller ikke forstille mig at Naturstyrelsen selv har en god ide de vil anbefale at kommunen kaster sig ud i. Når jeg siger sådan, er det også fordi denne sag allerede har øjne fra EU kommissionen, Eurobat´s hovedkontor og deres lokalafdeling i Miljøministeriet, DN, professor i miljøret Peter Pagh, DOF mfl. og har en officiel sag liggende til afklaring netop nu i EU.

I denne proces, som kommunen skal arbejde sig igennem og som min. vil tage et år (lovgivning), er der utrolig mange små sidegrene som bidrager ind fra højre til den gordiske knude og gør det hele endnu mere umuligt. Lad os lige se på bare een af disse små sideproblemer som forvaltningen ikke engang er begyndt på at få med i miljørapporten: den økologiske forbindelse. Den økologiske forbindelse er et areal lige midt i

vindmølleområdet som der er specielle regler for. Efter kommunesammenlægningen blev reglerne for de økologiske forbindelser ophøjet til landsplandirektiv som kommunen iflg. Planloven skal overholde. Kommuneplanen indeholder derfor også en fast retningslinie for den økologiske forbindelse: ”Ved planlægning og administration af areallovgivningen i de økologiske forbindelser skal større tekniske anlæg undgås eller placeres så spredningsmulighederne ikke forringes.” Man uddyber med: ”I de økologiske forbindelser er det derfor særligt betydningsfuldt, at det eksisterende mønster af grøfter, levende hegn og diger bevares og udbygges”. Hov, de hegn vil man jo fjerne for på den måde at fjerne dyrene for på den måde at sige at dyrene ikke er henne ved møllerne, for på den måde at sige at de ikke kan blive slået ihjel. Og ja, det kræver sin mand at få bortforklaret. Men det helt særlige ved sådan en sidegren, og tro mig dem er der altså virkelig mange af, det er dens bidrag ind i den gordiske knude. Den økologiske forbindelses formål er at bringe dyr sikkert og velfungerende fremad mod andre områder. Det er simpelthen en pligt for kommunen, og for Danmark internationalt, at sørge for at forbindelsen kan netop det. Er det så ikke en tilståelsessag når vindmølleopstillers finurlige plan går ud på at sikre, at dyrene netop ikke må være i den økologiske forbindelse? Dette spørgsmål og tusind andre lignende spørgsmål, kan man nok ikke forvente at Naturstyrelsen vil stille sig til rådighed for at løse for kommunen. Og har man sat sig ind i lovgrundlaget så er man ikke i tvivl om, at denne sag kun har een vej frem – længere og længere ind i den gordiske knude.

Naturstyrelsen fører ikke legalitetskontrol med kommunerne, dvs. det er vindmølleopstillers eget problem og arbejdsindsats at levere en rapport til kommunen som er lovlig og som kan holde til en sag både i Naturklagenævnet og i EU. Hvis Naturstyrelsen en dag ophæver sin indsigelse, så betyder det ikke at man står med en lovlig rapport, så betyder det bare at de ret få, helt specifikke områder, som Naturstyrelsen skal gøre indsigelse mod ikke længere er overtrådt. Så er der alt det andet…..

 Marie Hjort, Stege

Smid dem ud i vandet! v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadBeslutningen om megamøller ved Kostervig trækker i langdrag, og snart starter debatten om Lundby-møllerne. Som mange andre har jeg svært ved at forstå al det vind-møllebøvl. Det er jo en ren win – win situation. Alle tjener penge – vindmølleindustrien, investorerne, jordejerne og Danmark.

Det påstås, at møllerne på Møn skæmmer landskabet og skader turismen. Det tror jeg ikke. Borgmesterens ”parteigenosse” fra det sydlige udland vil sikkert dele visse politikeres dårlige smag og falde i svime over disse monumentale kæmpekolosser. Grønne mennesker frygter, at flagermus og andet kryb vil blive hugget til plukfisk af møllevingerne. Det kan ikke røre mig til tårer.

Andre siger, man kan blive syg af vindmøllestøj. Miljøstyrelsen siger, det er løgn, men her er der kun ansat ingeniører – ikke læger. Sundhedsstyrelsen udtaler, at negative helbredseffekter ikke kan udelukkes. Støjens skadelige virkninger er ikke videnskabeligt undersøgt. Samtidig har Miljøministeriet fastsat lempeligere støjkrav til vindmøller end til industri og landbrug.

Hovsa! Hvad var det? Er der virkelig tvivl om skadelige virkninger på mennesker? Hvorfor standser man så ikke vindmølleplanerne, indtil det klart kan konkluderes, at vindmøller ikke er skadelige? Selv den mindste tvivl må undersøges! Alt andet ville være umenneskeligt.

Hvis landspolitikerne ikke gør det, må kommunalpolitikerne råbe vagt i gevær. 73 % af befolkningen satser på havmøller og kun 7 % på landvindmøller. Effekten er større på det åbne hav, og Vordingborgs vindmøller – og mange flere – kan erstattes af en enkelt mølle på Kriegers Flak.

Hvorfor kan et flertal af kommunalbestyrelsen ikke fatte dette? Har fremtiden overhalet dem? Eller er de vildledt af stærke og dominerende vindfolk og store jordejere? I så fald bør de skiftes ud 19. november.

Vindenergi er godt, men hvis der er den mindste tvivl om skader på mennesker, skal møllerne ikke stå på land eller ved kysten.

Smid dem langt ud i vandet, hvor det rigtigt blæser!

Allan Huglstad

Kurt Johansen (A) føler sig truet af Vordingborgpolitikernes Vogter?

SONY DSCSom oplyst i går har vi sendt en personlig mail til hvert kommunalbestyrelsesmedlem for at høre om deres indstilling til de to meget vigtige projekter: “Vindmøller ved Kostervig” og “Shoppingcenter i Vordingborg”.

Vi mener, det er vigtigt, at vælgerne den 19. november bør kunne sætte deres kryds på et oplyst grundlag.

Og hvad vil være mere naturligt end at spørge politikerne selv om deres holdninger til projekterne – mente vi! Vi er da osse af den opfattelse, at enhver politiker med glæde vil oplyse sine vælgere om, hvor de står i så vigtige sager – som betyder så meget for kommunens borgere?

Men jeg skal da lige love for, at vi har taget fejl?

Her til morgen har vi fået et svar fra Kurt Johansen (A), der beskylder os for at true ham?

Han skriver bla i svaret til mig:

“Hvad der med sikkerhed ikke vil indgå i mine beslutninger, er slet skjulte trusler under dække af en undersøgelse til en hjemmeside eller facebook”

Jeg burde være overrasket over en sådan reaktion, men desværre er jeg det egentlig ikke, for det bekræfter min erfaring i, at der findes arrogante politikere, der er komplet ligeglade med deres vælgere.

Men det bekræfter mig osse i, at denne blog har sin eksistensberettigelse – at politikerne skal vogtes i deres forvaltning af det ansvar, vi vælgere har givet dem, at de altid blive husket på, at det er os vælgere, der er deres arbejdsgivere.

Et sådant arrogant svar giver virkelig energi til at gøre en forskel ved valget den 19. november ved at forsyne vælgerne med et reelt valggrundlag.

Leif Jeberg

Spørgsmål til politikerne i Vordingborg kommunalbestyrelse

Vordingborg-kommune-logoI dag den 2. marts 2013 har Allan Huglstad og jeg sendt nedenstående til hver enkelt politiker i kommunalbestyrelsen:

Til politikerne i Vordingborg kommunalbestyrelse!

cc redaktionerne på Sjællandske og TV2 Øst

 

Kære politiker,

Undertegnede er af flere blevet opfordret til at spørge til din holdning til to meget vigtige og omfattende projekter, som kommunen for tiden ønsker at gennemføre, eller er i færd med at undersøge mulighederne for at gennemføre.

Der er naturligvis tale om projekterne “Vindmøller ved Kostervig” og “Shoppingcenter i Vordingborg”. Projekterne, som er irreversible, har store konsekvenser for borgerne i kommunen – projekter, som ikke kan spoles tilbage i tid, når de er gennemført.

Vi mener derfor, at det er fair, at kommunens vælgere bliver oplyst om hver enkelt politikers standpunkt vedrørende disse to projekter.

Vi vil gerne yde denne informationsservice til vore læsere og vil derfor bede dig returnere denne mail med en besvarelse af disse spørgsmål:

  1. Siger du ja eller nej til “Vindmøller ved Kostervig”?
  2. Siger du ja eller nej til “Shoppingcenter i Vordingborg”?

Spørgsmålene bedes besvaret med JA eller NEJ, evt. VIL VENTE MED STILLINGTAGEN. Hvis du ikke svarer på disse spørgsmål, vil vi tolke dette som ” VIL VENTE MED STILLINGTAGEN “.

Torsdag den 14. marts 2013 vil vi offentliggøre resultatet af denne lille survey på:

Resultatet vil blive præsenteret således:

Politikere som siger JA til “Vindmøller ved Kostervig”
Navn Parti

 

Politikere som siger NEJ til “Vindmøller ved Kostervig”
Navn Parti

 

Politikere som siger VIL VENTE MED STILLINGTAGEN til “Vindmøller ved Kostervig”
Navn Parti

 

 

Politikere som siger JA til “Shoppingcenter i Vordingborg”
Navn Parti

 

Politikere som siger NEJ til “Shoppingcenter i Vordingborg”
Navn Parti

 

Politikere som siger VIL VENTE MED STILLINGTAGEN til “Shoppingcenter i Vordingborg”
Navn Parti

 

Vi anser ikke denne survey som et one shot. Vi vil gennem hele perioden frem til valget gentage disse spørgsmål til de politikere, som ikke har villet besvare spørgsmålene, samt til nye kandidater. Resultatet vil løbende blive offentliggjort, således at kommunens vælgere ved valget den 19. november kan sætte deres kryds på et informeret grundlag.

Vi ser frem til at modtage dit svar.

Med venlig hilsen

Allan Huglstad, Vordingborg og Leif Jeberg, Præstø

 

 

Mappedyr med kriseeliksir? v/ Marie Hjort, Stege

Kære John Kreiner

Du er bestemt ikke den eneste som gør modstand mod omlægningen af de mange små indtægtskilder i vores kommune til storinvestorer. Når du og andre går til kamp mod, at forære vores mange forgrenede levebrød til centraliserede pengemaskiner, så er det præcist samme kamp vi har med vindmøllerne i Kostervig. På Møn vil man smadre mange små turisterhverv og velfærd hos naboer og skatteborgere som vi lever af, for til gengæld at give over 80 millioner i tilskud til to godsejere.  Hvis der betales fuld skat af vindmølleparken vil det give max. en halv million kroner om året.

Som det ser ud nu, vil pengene tilfalde Frederiksberg Kommune. Vores kommune vil dog, som engangsbeløb, få  omkring 1.2 million, betalt af os selv via vores elregninger, som hold kæft penge. De penge er snart brugt til sagsbehandling og resten kan dække lidt af beløbet som skal bruges til klagebehandling i årevis. Altså et latterligt dårligt regnskab for vores kommune hvis man sammenligner med turismeindtægterne, og skatteindtægterne fra de familier som flytter væk fra området og dem som fremover fravælger Møn.

I vindmølleprojektet er vindmølleinvestoren kommunens eneste rådgiver. I indkøbscenterprojektet er det også investoren som rådgiver om den ”brilliante” idé. I vindmølleprojektet snakker S og SF om, at man vil overholde regelgrundlaget, og alligevel har investoren allerede tre gange fået lov til at forsøge at omgå regelgrundlaget.  Vi må åbenbart være så meget på gyngende grund i vores kommune, at vi her i en krisetid, er blevet helt frit vildt for gullaschbaroner med alskins gode ideer om millionfortjenester til sig selv.  I vindmølleprojektet har vi stået til rådighed med viden om hvorfor VVM arbejdet teknisk set ikke kan lade sig gøre og er spild af kommunens penge.  Kun ganske få politikere har indtil nu opsøgt den viden. Man undres…..

Med venlig hilsen

Marie Hjort

Stege

Vælgerne eller Vindmølleplanen? v/ Marie Hjort, Stege

Det undrer mig, at borgmesteren siger at vindmølleplanen moralsk forpligter politikerne til at stemme FOR vindmøller i Kostervig.

En vindmølleplan betyder ja til undersøgelse af nogle udvalgte områder. Intet andet. Da man vedtager vindmølleplanen, i marts 2011, beslutter man derved at 3 områder måske kan bruges til vindmøller. Man skriver også løbende, at de måske ikke kan, som f.eks. på side 30:

”Væsentlige påvirkninger af miljøet identificeret ved VVM redegørelser kan medføre et der ikke kan etableres vindmøller i de udlagte områder”.

Og det er jo dér vi er nu. Vigtig viden er kommet til forvaltningen, væsentlige påvirkninger er konstateret – og går ikke væk igen.

Spørgsmålet er også om politikerne overhovedet fik de rigtige oplysninger, og lovpligtige oplysninger, til at beslutte ud fra? Politikerne skulle allerede i vindmølleplanen have haft en gennemgang af miljøpåvirkningerne – en såkaldt MV – for hvert område. I stedet henviser forvaltningen til, at dén laver man senere i VVM´erne da kommunen er så stor (altså på trods af, at planen jo er kogt ned til 3 områder). Præcist dette gjorde Vejle Kommune også i deres plan nr. 29 – en plan som blev ugyldiggjort den 16, november 2012 af Natur- og Miljøklagenævnet netop af den grund (NoMO nr. 106).

Som plaster på såret gennemgår forvaltningen eksisterende miljøproblemer ved gamle møller andre steder i kommunen. Det siger sig selv, at det ikke giver et retvisende grundlag at beslutte noget ud fra.

Og som et plaster på såret i forhold til Miljøvurderingsloven (MV), laver man en, iøvrigt mangelfuld, opsamling. Man skriver:
”Denne miljøvurdering er derfor udformet som en opsamling til sikring af overholdelse af Miljøvurderingsloven for de punkter, som ikke er berørt i udarbejdelsen af planen”.

Vindmølleplanen er bestemt ikke en plan der forpligter til politisk ensretning – politikerne må faktisk gerne repræsentere deres vælgere.

Med venlig hilsen
Marie Hjort
4780 Stege

Nyeste kommentarer