Søg et parti?

Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Skal vi opstille vindmøller for København? v/ Tone Brix-HansenTone Brix-Hansen, Stege

Tone-Brix-HansenDer har netop været høring om kommunens planlægning for vindmøller.

Man ønsker at opstille min. 13 store vindmøller for at reducere kommunens CO2-udledning og nå nogle i øvrigt uforpligtende energimål.

Det er blevet sagt mange gange: De besparelser man går efter i kommunens CO2 regnskab, hvis man vælger at stille vindmøller op, er desværre kun fiktive skrivebordsbesparelser. Vores økonomiske vismænd har sagt det, og vores energiministre har efter tur indrømmet, at det forholder sig sådan. Alligevel føler jeg mig nødsaget til at påpege det igen, siden kommunen i vindmølleplanen lader som om, at det forholder sig anderledes.

Og dette er bare begyndelsen: Trioen, som ønsker at stille vindmøller op ved Barmosen og Rosenfelt, reklamerer i avisen med lokalt ejerskab, men har til anden side givet udtryk for, at de vil opstille møllerne for bagefter at sælge dem, eller de fleste af dem, til en anden investor.

Det forlyder, at det er Københavns Kommune, som vil købe møllerne. Hvorfor har man ikke meldt åbent ud om dette? Der er mange ulemper ved at opstille vindmøller: gener for naboerne, ødelagt natur og landskab, store tab af ejendomsværdi og attraktivitet.

Skal vi i Vordingborg acceptere disse store tab, for at København skal købe sig aflad og kunne bogføre nogle fiktive CO2-besparelser og kalde sig en ”grøn” kommune? De små skatteindtægter og de fiktive CO2-besparelser, som Vordingborg Kommune kunne have håbet på at opnå ved at tillade opstillingen af vindmøllerne, eksporteres dermed ud af kommunen, og Vordingborg sidder alene tilbage med ulemperne og tabene.

Eller er princippet om fiktive skrivebordsbesparelser mon så gennemført hævet over ethvert retsprincip, at den samme ”besparelse” bogføres i to kommuner – både i den kommune som har møllerne stående, og i den kommune som ejer møllerne?

Dette var faktisk tilfældet, da man solgte den ene mølle i St. Røttinge i Næstved kommune til Frederiksberg Kommune, og begge kommuner bogførte den fulde ”besparelse”! Hvis dette dobbelte bogholderi tillades, er det for mig den fuldendte farce.

Jeg harmes!

Måtte vores kommunalbestyrelse hæve sig over dette beskidte spil for galleriet, hvor Vordingborg på forhånd er dømt til at tabe, og sige nej tak til store vindmøller her i kommunen.

Tone Brix-HansenTone Brix-Hansen, Stege

Borgmesterpagten er ikke det samme som kæmpe vindmøller v/ Rigmor Nielsen, Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig

Skriget-kaempevidmøllerDen tidligere borgmester – Henrik Holmer – indgik i 2008 i en såkaldt “borgmesterpagt” hvor kommunen moralsk forpligtede sig til at reducere CO2 udledningen med 20% inden 2020.

Dette var bl.a baggrunden for at man udpegede området ved Koster Vig til vindmøllerejsnings med mulighed for at etablere kæmpevindmøller på land og hurtigt få opfyldt kvoten på CO2 reduktion.

Det er imidlertidig endnu ikke lykkedes at få de nødvendige tilladelser på plads til opstilling af møllerne og på det kommende udvalgsmøde i Teknik- og Miljø skal politikerne tage stilling til møllernes fremtid, i og med at den fremlagte lokalplan bortfalder i begyndelsen af maj. (En lokalplan skal vedtages inden 3 år fra fremsættelsen, uanset hvad der ligger til grunde for at den ikke er blevet vedtaget.)

Selvfølgelig skal vi reducere vores CO2 udledning i Vordingborg kommune, men det kan gøres på mange måder. At etablere store vindmøller der giver lokalområderne utallige gener er ikke løsningen!

Vi vil gerne hjælpe med at udarbejde et idé-katalog og et par alternativer kunne være:

  • At tage lavbundsarealer ud af dyrkning
  • Bevidst gå efter lav-energiløsninger, såsom lokale pileanlæg til spildevandsrensning frem for at etablere dyre og ressourcekrævende centrale renseanlæg
  • Mere udbredt bygningsforbedringer af ældre bygninger. F.eks kan mange ældre vinduer renoveres med energiforsatsrude for få midler
  • Etablere flere solcelleparker
  • Satse yderligere på cykelturisme og andre former for økoturisme
  • Bedre offentlig transport og delebilsordninger

Sideeffekterne af flere af forslagene vil desuden at samfundet spare penge og generelt hjælpe miljøet. Som opsummering har Vordingborg kommune mange muligheder for at opfylde borgmesterpagten – man skal bare være lidt kreativ.

Rigmor Nielsen, Stege

Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig

Proleføde” til danskerne v/ Tone Brix-Hansen, Formand for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Tone-Brix-HansenGeorge Orwell introducerede i sin berømte roman ”1984” ordet ”proleføde”.

Ordet betegner den tarvelige underholdning og de propagandaløgne, som ”Ministeriet for Sandhed” producerer for at pacificere proletariatet.

Miljøministeriet har netop udsendt en pressemeddelelse og udgivet en folder om, hvordan man planlægger store vindmøller, uden at der opstår for meget modstand blandt de kommende vindmøllenaboer. I arbejdet for at finde en metode til at undgå modstand har man inddraget en gruppe antropologer, og deres anbefalinger er også inkluderede i folderen, som skal inspirere alle landets kommuner i deres planlægning.

Der skåles og hilses på

Her anbefales bl.a. at invitere naboer og andre parter til middag på det lokale gods, hvis ejer som regel er involveret i vindmølleplanerne.

Det anbefales, at der serveres en gratis middag med en genstand samt kaffe og kage bagefter og gerne ”festlege” både før og efter maden. Der skal skåles og hilses på, med nik, ord og øjne, og passes på, at der hele tiden skænkes vand i glassene.

Opfordring til magtmisbrug

Råvarerne anbefales at være lokale. Arrangementet bør være præget af fest mere end workshop. På den måde mener Miljøministeriet, at kommunerne skal møde de kommende vindmøllenaboer med ”respekt” tidligt i planlægningsprocessen, så modstand mod projektet forhåbentlig kan undgås.

Jeg vælger at tro, at de involverede antropologer ikke har sat sig ind i, hvordan deres bidrag bliver misbrugt i en større sammenhæng. For Miljøministeriets folder er i virkeligheden en grim opfordring til magtmisbrug og manipulation af de danske borgere.

Naboernes modstand mod store vindmøller er kompleks. En af de største bekymringer er omkring de store vindmøllers virkning på ens helbred over tid. Naboerne rammes personligt og sætter sig godt ind i tingene. De stiller spørgsmål, som de oplever, at deres folkevalgte ikke kan besvare.

Helt grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt store vindmøller kan påvirke ens helbred negativt, er der ingen, som kan give et reelt svar på. Det er nemlig aldrig blevet undersøgt.

Ingen politisk vilje

Der er afsat sølle 1,6 mio. kr. til en national registerundersøgelse om, hvorvidt vindmøller øger risikoen for hjertekarsygdomme. Forskningen foregår dog på grundlag af historiske data om mindre møller og vil ikke kunne give svar på risikoen forbundet ved at leve som nabo til de moderne, store møller.

Projektlederen fra Kræftens Bekæmpelse har sagt dette højt og tydeligt, men fra politisk hold gradbøjer og omformulerer man. Dasam (Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin) og akustikerne ved Aalborg Universitet har for længst skrevet en anbefaling om, hvordan en helbredsundersøgelse bør gennemføres, men der er ingen politisk vilje til at finde de nødvendige ressourcer til en sådan undersøgelse og ej heller til at vente på svaret.

Vindmøllerne skal op

Vindmøllerne skal jo op uanset hvad, mener politikerne, og politisk har man jo vedtaget, at vindmøller ikke er skadelige. I skærende kontrast er der således bevilget ca. 20 mio. kr. til at forske i, hvordan man bedst navigerer udenom naboernes bekymringer og bringer dem til tavshed. Middage på godset er tilsyneladende en af anbefalingerne fra denne ”forskning”. Det er grotesk, det er komisk, det er arrogant, og det er tragisk.

Vores politikere og embedsmænd er helt ude af trit med borgerne, når de i fuldt alvor anbefaler kommunerne at møde kommende vindmøllenaboers meget reelle bekymringer med en god middag hos godsejeren i stedet for med svar på deres velberettigede spørgsmål. Almindelige danskere har sat sig godt ind i problemstillingerne, og deres kundskabsniveau overgår langt miljøministerens, embedsmændenes og de lokale politikeres.

Propaganda på amatørniveau

På den måde kommer Miljøministeriets propagandaløgne på amatørniveau til at stå i skrigende kontrast til borgernes viden.

Danskerne ønsker ikke ”proleføde” fra ministeriet for en politisk vedtaget sandhed. Vi ønsker at bevare vores demokratiske ret til at tænke selv og til at kræve svar på vores velbegrundede spørgsmål. Vi vil ikke have middage og selskabslege. Vi vil have faglig ærlighed og viden.

Tone Brix-Hansen
Formand for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Vindmøller er ikke klima-vigtige v/ Tone Brix-Hansen, Konst. Formand, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Tone-Brix-HansenHvilket Jan Hylleberg, adm.dir. i Vindmølleindustrien, ellers påstår i et indlæg her på siden (Sjællandske, red) den 8. april.

At vi bliver ved med at stille vindmøller op i Danmark gør ingen som helst forskel for vores klima.  Når vi reducerer vores CO2 udslip sælger vi CO2-kvoter, der købes af andre lande, der så kan bruge mere kul, og det til en meget lav pris.  Vindindustrien er klar over dette, og er gået over til at argumentere med, at vindmøllerne reducerer vores partikel-forurening.  Nu skønnes den menneskeskabte partikelforurening at udgøre kun 10% af den samlede partikelforurening i verden – vegetation, skovbrande, vulkanudbrud mv. forurener langt mere.  En stor del af partikelforureningen i Danmark kommer i øvrigt fra biltrafik, togdrift, flytrafik og brændeovne og ”importeres” luftbårent fra andre lande.  Den reduktion af partikelforurening som opstillingen af vindmøller på land i Danmark medfører, er helt mikroskopisk, hvis den overhovedet er til at få øje på.

Hylleberg påstår videre, at vindmøllerne giver os en større forsyningssikkerhed. Om noget, bidrager vindmøllerne til det modsatte – nemlig en usikker energiforsyning. Vindmøller producerer el som vinden blæser. Når det blæser, producerer vindmøllerne for meget el, og vi må sælge den til udlandet til en lav pris for at komme af med al strømmen – som vi danskere i øvrigt betaler fuld pris og PSO-afgift for, at vindmøllerne skal producere.  Vi betaler altså verdens højeste el-pris for at vindmøllerne skal producere strøm, som vi så dumper eller sågar betaler udlandet for at aftage!  Når vinden ikke blæser, må vi importere strøm fra udlandet, og så importerer vi både kulkraft og atomkraft.  På grund af vindmøllerne, udgør atomkraft nu 14% af den strøm vi får leveret i vores stikkontakter, og det er en stigning fra 1-3% for tre år siden

Hylleberg påstår, at vindmøllerne skaber jobs i Danmark. Sandheden er også i dette tilfælde den modsatte.  Vindmøllerne forringer den danske konkurrenceevne og dermed antallet af arbejdspladser i Danmark.  I 2014 vil danskerne og de danske virksomheder betale 7,6 milliarder kroner i PSO-afgift (44% mere end i 2012!).  Det svarer til en tredjedel Storebæltsbro, hvert år.  Denne galopperende PSO-udgift vil stige for hver eneste vindmølle, der bliver stillet op! Vores økonomiske vismænd har længe advaret om omkostningerne ved den danske energipolitik, og Dansk Industri har været ude med advarsler, fordi danske industrivirksomheder vitterlig er i fuld gang med at udvandre fra Danmark pga. det høje afgiftsniveau.  Som noget helt nyt er Dansk Erhverv kommet på banen og udtaler, at den danske PSO-afgift nu også koster jobs i serviceerhverv, såsom handel og turisme.

Vores politikere begrunder det danske sats på vindmøller med, at Danmark skal gå foran og vise alle andre lande i verden vejen til en grøn fremtid. Men hvilke andre lande vil underminere deres økonomi og følge det danske skrækeksempel og implementere en ekstremt dyr, ineffektiv og usikker energiform, som kræver back-up produktion, og som forurener deres landskaber og er til stor gene for de mennesker, der bor tæt på?

Tone Brix-Hansen
Konst. Formand, Landsforeningen Naboer til  Kæmpevindmøller

Kære kommunalbestyrelsesmedlem/potentielle kommunalbestyrelsesmedlem, Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig

Tone-Brix-HansenAlliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig ønsker at gøre jer opmærksomme på, at vi vil have fokus på bl.a. nedenstående emner i forbindelse med den nært forestående valgkamp.

På vegne af naboerne til de evt. kommende vindmøller i kommunen, og alle andre borgere, vil vi søge at få en afklaring omkring kandidaternes holdninger til opstilling af kæmpevindmøller i kommunen inden valget.

Siden høringsperioden for projektet ved Kostervig udløb i juni 2012, er der kommet nye momenter til af væsentlig karakter, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne må forholde sig til:

  • Ved samråd i uge 26 udtalte både Sundhedsministeren og den fungerende Miljøminister, at man ikke er i besiddelse af viden om de helbredsmæssige konsekvenser af vindmøllestøj.  Der vil derfor blive iværksat en undersøgelse af sammenhængen, og resultatet af undersøgelsen forventes at foreligge i 2015 (se evt. indslag fra TVSyd på www.stopkostervig.dk).
  • En undersøgelse udført af Jysk Analyse i efteråret 2012, betalt af vindindustrien, omfattende samtlige møller over 120m højde, der har stået i landet i mere end 1 år, har vist at for naboer som bor mellem 4 og 6 gange møllehøjden (op til ca. 750 m), er 53% generede af vindmøllestøjen, og 29% har søvnforstyrrelser.  Selv på 2 km afstand oplever hele 20% lavfrekvent støj.

Kostervig

  • Under samrådet udtalte den fungerende Miljøminister at kommunerne ikke er forpligtede til at sætte møller op.  Venstres Hans Christian Schmidt har efterfølgende valgt at formulere det sådan, at kommunerne opstiller vindmøller fuldt og helt på eget ansvar.
  • Venstre har officielt udtalt, at der på Christiansborg arbejdes for en helt ny vindmøllebekendtgørelse, som i større grad beskytter naboerne. En holdning som bakkes op af Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
  • Flere og flere kommuner i Danmark vælger nu at sige nej eller at udskyde planlægning og opstilling af vindmøller.  Senest har Roskilde, Tønder og Haderslev kommuner sagt nej tak pga. usikkerhed om helbredseffekter.

Specifikt for projektet ved Kostervig:

  • Projektet vil berøre ca. 160 husstande eller knapt 400 personer indenfor en radius på ca. 2 km.
  • Ca. 98% af disse husstandene har skrevet under på, at de ikke ønsker at der stilles møller op.
  • 1.200 personer skrev personlige indsigelser mod projektet.
  • Projektet går helt til grænsen hvad angår støjbelastning hos naboerne, og over den anbefalede grænse hvad angår skyggekast hos naboerne.
  • En af møllerne forudsættes støjdæmpet, for overhovedet at kunne stilles op.  Med den nuværende bekendtgørelse har kommunen ingen reel mulighed for at kontrollere, at møllen også kører i støjdæmpet modus.  Vi vedhæfter et brev fra Holbæk Kommune som illustrerer de udfordringer en kommune kan løbe ind i desangående. Hent brevet nederst i dette dokument.
  • Vindmøllerne vil påvirke områdets attraktivitet og boligpriserne negativt, og vil bidrage til øget fattigdom og øget fraflytning fra området.
  • Vindmøllerne repræsenterer et stort indgreb i landskabet omkring Bøgestrømmen og vil forstyrre det smukke kystlandskab som er Møn-Sydsjællands største aktiv.
  • Vindmøllerne kan forventes at påvirke turismen negativt.
  • Møllerne vil påvirke negativt de fredede dyre- og fuglearter, som danner grundlag for udpegelsen af de to Natura2000 områder, som ligger helt op til vindmølleområdet.  VVM redegørelsen har været af meget ringe kvalitet og har undladt at drøfte de problematiske aspekter omkring vindmøllernes påvirkning af fredede dyre- og fuglearter.  Naturstyrelsen har fastholdt sin indsigelse mod projektet tre gange.
  • Man kan som borger undre sig over, hvor mange forsøg vindmølleopstillerne får på at skrive sig rundt om lovgivningen, inden politikerne aktivt forholder sig til projektet.

I Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig håber vi meget, at den kommende kommunalbestyrelse vil tage den nye viden om at mere end halvdelen af de mennesker som bor som naboer til vindmøllerne vil føle sig generede af vindmøllestøjen, at en tredjedel af naboerne vil få søvnforstyrrelsen, og at vi i øjeblikket intet ved om de helbredsmæssige konsekvenser.  Om to år vil den forestående undersøgelse formentlig have givet os mere viden herom.  Stiller man vindmøller op i kommunen under disse nuværende forudsætninger, pådrager man sig et meget stort ansvar.

Venlig hilsen
Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig
Rigmor Nielsen
Erik V. Nielsen
Otto Juhlin
Tone Brix-Hansen

Holbæk Kom revideret referat

Vindmøllebekendtgørelsen – en bekendtgørelsen et retssystem som det danske ikke burde kunne acceptere. v/ Tone Brix-Hansen, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Tone-Brix-HansenHenrik Vinther fra Danmarks Vindmølleforening roser i sit indlæg den 18. maj de danske støjregler, og forklarer, at støjbekendtgørelsen kun gælder ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s fordi det er da møllerne støjer mest.

Hvis det er tilfældet, hvorfor må bekendtgørelsen så ikke gælde ved alle vindhastigheder?

Vinther påstår, at hvis støjen var utålelig, ville mange klage over den, hvilket ikke er tilfældet. Kommunen kan også bede mølleejer foretage en kontrolmåling, skriver han. Der har været talrige klager.

Den myndighed, man kan klage til, er i øvrigt kommunen, som selv har planlagt opsætningen af vindmøller, godkendt vindmølleplanen, og som modtager penge per opsat mølle.  Når møllerne står der, generne er en realitet, og vindmøllebekendtgørelsen gælder, er der desværre ikke meget at gøre. Kommunen kan bede mølleejer foretage en kontrolmåling, men kun én gang om året, og på et tidspunkt som på forhånd er aftalt med mølleejer!

Vindmøller er elektronisk styrede, og mølleejer kan således sørge for, at møllen er korrekt indstillet på det tidspunkt kontrolmålingen foretages.  Ved kontrolmålingen fratrækkes der en usikkerhed på 2 dB.  En usikkerhed som vel at mærke kommer vindmølleejeren til gode, og ikke naboen.

I en VVM-redegørelse (miljøvurdering) for et vindmølleprojekt kan man læse, at en af vindmøllerne er forudsat støjdæmpet ved 6 og 8 m/s.  Men altså ikke ved andre vindhastigheder.  Støjmålingsprogrammet WindPros manual beskriver hvordan mølleejer kan udnytte loven ved kun at regulere møllerne ved 6 og 8 m/s, og ellers lade dem køre løs, for at optimere det økonomiske udbytte!  I praksis understøtter vindmøllebekendtgørelsen, at vindmøllerne må støje frit.

Samme dag, som Vinthers indlæg var i avisen, modtog jeg et referat fra et møde mellem generede naboer og repræsentanter fra deres kommune.  Naboer fra ikke mindre end 11 husstande fortæller her om deres gener: Dårlig nattesøvn, rystelser i kroppen, trykken for brystet, forhøjet blodtryk, vibreren i ørerne og blødningsforstyrrelser.

Nogle bor lange perioder i deres sommerhus for at få ro, andre har helt forladt deres huse, og tre naboer siger, at beregningerne for skyggekast kraftigt undervurderer det virkelige antal timer.  Den ansvarlige embedsmand udtaler, at kommunen ”gør det den skal og håndhæver alt overfor (mølleejer), men meget af problemet er at finde i selve vindmøllebekendtgørelsen”.  Det er altså ikke bare naboerne, der er utilfredse med bekendtgørelsen.  Kommunerne kan heller ikke bruge den til andet end at afvise naboernes klager.

For naboerne er vindmøllebekendtgørelsen ikke det papir værd, den er skrevet på.  Det burde et retssystem som det danske ikke kunne acceptere.  Vi bliver nødt til at få en ny vindmøllebekendtgørelse, som gælder ved alle vindhastigheder, og som reelt beskytter naboerne!

Tone Brix-Hansen

Næstformand
Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Nyeste kommentarer