Søg et parti?

Møn

Proleføde” til danskerne v/ Tone Brix-Hansen, Formand for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Tone-Brix-HansenGeorge Orwell introducerede i sin berømte roman ”1984” ordet ”proleføde”.

Ordet betegner den tarvelige underholdning og de propagandaløgne, som ”Ministeriet for Sandhed” producerer for at pacificere proletariatet.

Miljøministeriet har netop udsendt en pressemeddelelse og udgivet en folder om, hvordan man planlægger store vindmøller, uden at der opstår for meget modstand blandt de kommende vindmøllenaboer. I arbejdet for at finde en metode til at undgå modstand har man inddraget en gruppe antropologer, og deres anbefalinger er også inkluderede i folderen, som skal inspirere alle landets kommuner i deres planlægning.

Der skåles og hilses på

Her anbefales bl.a. at invitere naboer og andre parter til middag på det lokale gods, hvis ejer som regel er involveret i vindmølleplanerne.

Det anbefales, at der serveres en gratis middag med en genstand samt kaffe og kage bagefter og gerne ”festlege” både før og efter maden. Der skal skåles og hilses på, med nik, ord og øjne, og passes på, at der hele tiden skænkes vand i glassene.

Opfordring til magtmisbrug

Råvarerne anbefales at være lokale. Arrangementet bør være præget af fest mere end workshop. På den måde mener Miljøministeriet, at kommunerne skal møde de kommende vindmøllenaboer med ”respekt” tidligt i planlægningsprocessen, så modstand mod projektet forhåbentlig kan undgås.

Jeg vælger at tro, at de involverede antropologer ikke har sat sig ind i, hvordan deres bidrag bliver misbrugt i en større sammenhæng. For Miljøministeriets folder er i virkeligheden en grim opfordring til magtmisbrug og manipulation af de danske borgere.

Naboernes modstand mod store vindmøller er kompleks. En af de største bekymringer er omkring de store vindmøllers virkning på ens helbred over tid. Naboerne rammes personligt og sætter sig godt ind i tingene. De stiller spørgsmål, som de oplever, at deres folkevalgte ikke kan besvare.

Helt grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt store vindmøller kan påvirke ens helbred negativt, er der ingen, som kan give et reelt svar på. Det er nemlig aldrig blevet undersøgt.

Ingen politisk vilje

Der er afsat sølle 1,6 mio. kr. til en national registerundersøgelse om, hvorvidt vindmøller øger risikoen for hjertekarsygdomme. Forskningen foregår dog på grundlag af historiske data om mindre møller og vil ikke kunne give svar på risikoen forbundet ved at leve som nabo til de moderne, store møller.

Projektlederen fra Kræftens Bekæmpelse har sagt dette højt og tydeligt, men fra politisk hold gradbøjer og omformulerer man. Dasam (Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin) og akustikerne ved Aalborg Universitet har for længst skrevet en anbefaling om, hvordan en helbredsundersøgelse bør gennemføres, men der er ingen politisk vilje til at finde de nødvendige ressourcer til en sådan undersøgelse og ej heller til at vente på svaret.

Vindmøllerne skal op

Vindmøllerne skal jo op uanset hvad, mener politikerne, og politisk har man jo vedtaget, at vindmøller ikke er skadelige. I skærende kontrast er der således bevilget ca. 20 mio. kr. til at forske i, hvordan man bedst navigerer udenom naboernes bekymringer og bringer dem til tavshed. Middage på godset er tilsyneladende en af anbefalingerne fra denne ”forskning”. Det er grotesk, det er komisk, det er arrogant, og det er tragisk.

Vores politikere og embedsmænd er helt ude af trit med borgerne, når de i fuldt alvor anbefaler kommunerne at møde kommende vindmøllenaboers meget reelle bekymringer med en god middag hos godsejeren i stedet for med svar på deres velberettigede spørgsmål. Almindelige danskere har sat sig godt ind i problemstillingerne, og deres kundskabsniveau overgår langt miljøministerens, embedsmændenes og de lokale politikeres.

Propaganda på amatørniveau

På den måde kommer Miljøministeriets propagandaløgne på amatørniveau til at stå i skrigende kontrast til borgernes viden.

Danskerne ønsker ikke ”proleføde” fra ministeriet for en politisk vedtaget sandhed. Vi ønsker at bevare vores demokratiske ret til at tænke selv og til at kræve svar på vores velbegrundede spørgsmål. Vi vil ikke have middage og selskabslege. Vi vil have faglig ærlighed og viden.

Tone Brix-Hansen
Formand for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Godsejervælde v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenEn række godser i kommunen, stiller sig på bagbenene overfor kommunens plan, om at lukke deres vandværker og har fundet en trofast allieret i formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Thomas Christfort,(K).

Ja, man tror ikke sine egne øjne, når man i Sydsjællands Tidende fra d.26 marts, side 2, læser om det mønske gods, Marienborg, der fra eget vandværk har leveret forurenet vand til sine lejere, siden 2011, i hvilket år embedslægen indførte en “koge-anbefaling” af vandet, der har været fastholdt lige siden. Hvorfor embedslægen blot har forlænget denne anbefaling, stiller da spørgsmålstegn ved, om han dermed har overholdt gældende lovgivning.

Godsets vandværksbygning beskrives efter et tilsynsbesøg i 2012, som værende: “-i dårlig stand, ikke rengjort og ikke hygiejnisk”. Dertil ligger den nær: ” en benzintank,en vaskeplads, pesticidoplag og tidligere olieoplag”. Kommunens Miljøsekretariat skriver at: “Forureningen af vandet er i en grad, der er sjældent set i kommunen” og de vurderer: ” – at der er nærliggende fare for, at vandet bliver sundhedsfarligt”.

Sagen skulle således ligge klar til en lukning, hvis det ikke var for godsets allierede i Thomas Christfort, der som større jordbruger har forvalter fælles med Marienborg. Hans udtalelser til avisen, sætter alvorlig tvivl ved hans dømmekraft, når han bl.a. erklærer sig uenig med sin forvaltning, der mener at godsets skal tilsluttes Damsholte Vandværk.

Denne sag er så alvorlig og dybt uretfærdig overfor lejerne på Marienborg, at man må appelere til de øvrige politikere i kommunalbestyrelsen om at tage affære, også for deres egen skyld, inden de samlet risikerer at blive draget til ansvar for helbredsskader, som er set opstå andre steder i landet, som følge af vandforurening. Det skulle nødig gå så vidt, for det er vel ikke herremændene og deres allierede, der længere bestemmer over vores liv og helbred? Men man får sin tvivl!

Bent Jørgensen, Møn

Kostervigmøllernes endeligt v/ Margareta Dahlström, Borre

Margareta-DahlstroemDet vil nu vise sig, om borgmester Knud Larsen og teknikudvalgets formand Thomas Christfort har det minimum af selvstændig handlekraft, som skal til for at lukke Kostervigsagen.

Eller er berøringsangsten (over for hvem? investorerne? vindmølleselskaberne? klimaministeren?

bare for en sikkerheds skyld?) så stor, at man vil lade sagen trække yderligere i diffust langdrag i forsøget på at afhænde sig ansvaret steder det ikke hører hjemme?

I kommunalvalgkampen lød der ellers et mere og mere tydeligt og eftertrykkeligt nej fra Knud Larsen, og spørgsmålet om kæmpevindmøller var højst sandsynligt med til sikre både borgmesterkæden og afgøre valget til den borgerlige bloks klare fordel – godt hjulpet af S, SF’s og R’s ude-af-trit “ja” til Kostervigmøller.

Med Naturstyrelsens fornyede veto er det nemt at følge op på valgløfterne. Det kræver bare politisk vilje. Processen kalder på gennemsigtighed fra nu af – gemmer der sig noget, som vi ikke må vide?

Planloven giver mulighed for korrekt og ligetil lukning af sagen.

Hvidbogen fra høringsfasen i 2012 skal blot færdiggøres. Hvorpå et nyt tillæg til kommuneplanen kan vedtages, som ophæver Kostervig som vindmølleområde. Man må formode, at der er politisk flertal for det.

Naturstyrelsen kan ikke – som TC er inde på – afgøre sagen. Hvorimod pingpong med Naturstyrelsen principielt kan fortsætte i al evighed, hvis kommunen ikke træder i karakter.

Det er vigtigt at forstå, at projektet ikke falder på én juridisk spidsfindighed, én enkelt lille hypotetisk flagermus. Der er tværtimod en overvældende bredside af naturfaglige argumenter, som umuliggør projektet. Kostervigområdet er en kernelokalitet for et mylder af beskyttede fugle- og flagermusarter. Natur, som kommunen sælger sig selv på, og som skaffer brød på bordet bl.a. via turisme.

Man skal lede længe efter et mere tåbeligt og juridisk umuligt sted at projektere kæmpevindmøller!

Margareta Dahlström, Borre

Det bynære!-ja tak! v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenPå økonomiudvalgets sidste møde, blev tre købstilbud på Stege Nor Campingplads afvist, selv om udspillet fra kommunen var, at der kunne bydes fra een krone og opefter.

Udvalget overvejer nu, om arealet skal udstykkes til byggegrunde, men det er jo ikke lige det, som Møn mangler. Det vi mangler er selvfølgelig, at imødegå det stadigt faldende antal turister og det gør vi ikke ved at lukke de steder de kommer. Især ældre turister, foretrækker ofte en campingplads med beliggenhed i nærheden af en by, med de muligheder den kan byde på.

Et andet godt trækplaster for Stege, var da foreningen Kridthuset i den gamle Stege Skole, var i fuld aktivitet med mange arrangementer, som også de mange pensionister i byen skønnede på. Men siden kommunen for flere år siden, besluttede at sælge Kridthuset, er aktiviteterne her selvfølgelig faldet drastisk, takket været denne dødsdom, som man stadig har hængende over hovedet. Dette på trods af, at det har vist sig umuligt at sælge huset.

Hvorfor skal Møn og Stege hele tiden trække det korteste strå, når man sammenligner med, hvad der til stadighed diskes op med i Vordingborg, sidst med planerne om et stort oplevelsescenter på Solbakken? Især da vi nu har en borgmester bosat på Møn, må man undre sig over, at der ikke er mere focus på de udfordringer,som vi står overfor her.

Bent Jørgensen, Møn

Hvor bliver spildevandet af? v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenJa, fra Hårbølle løber det ud i Hårbøllebækken, som indtil for få år siden var rørlagt helt ned til Fanefjord Kirke.

Men stadige oversvømmelser, især på Bøllegårdens jord betød, at vi fik frilagt bækken til et åbent vandløb, ligesom de to næste gårdejere frilagde bækken, helt ned til kirken. Det har samtidig betydet, at der nu løber renere vand ud i Fanefjorden, fordi et frilagt vandløb rummer mange vandrensende planter og dyr, også i en grad, så ørred søger op i bækken og gyder hver vinter, ifølge vores lokale lystfiskere.

Alt er således i orden, bortset fra at kommunens biolog med mellemrum foretager målinger af bækkens renhed, som afsløres ved antallet af mikrodyr i vandet, en renhed som i dag er god, men ikke ren nok til godkendelse. Det skyldes, at alt hvad vi hælder i vores vaske og toiletter af kemikalier og vaskemidler slår bækkens mikrodyr ihjel.

Så også i egen interesse, bør vi stoppe al unødvendig brug af kemi i vores spildevand, der havner i bækken, det smukke blå toiletvand er til eksempel stærkt giftigt for dyrelivet. Og hvorfor nu det? Ja udover gevinsten for miljøet, så betyder en renere Hårbøllebæk, at vi kan undgå den bebudede kloakplan med individuelle rensningsanlæg ved hver husstand til mellem 50 og 100 tusinde kroner plus en spildevandsafgift på nu 40 kr. pr m3, hvis man vælger at lade “Vordingborg Forsyning” stå for etablering og drift af et husanlæg.

Det samme gælder selvfølgelig andre steder på Møn i “det åbne land”, der også kan omfatte landsbyer, så her er da en opgave for lokale beboere, at undersøge hvor spildevandet bliver af og hvor rent er det mon?

For miljøets og vores pengepungs skyld!

Bent Jørgensen, Møn

Afstemning haster! v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenMed en frist til den 20 oktober, er der nu valg af 2 brugerrepræsentanter til Vordingborg Forsyning (vand, spildevand, affald), som alle borgere i kommunen er tilmeldt.

Valget er dog forbeholdt brugere af computer, idet det foregår på nettet. Især for beboere i det såkaldte “åbne land”, hvorunder der også kan høre landsbyer, er det vigtigt at følge med i, hvad der foregår på spildevandsområdet, så man ikke udsættes for kostbare hovsa-løsninger, som den beboerne i Magleby på Møn har oplevet.

Desværre fungerede afstemningen ikke hos os. Man bliver bedt om at anføre sit kundenummer ved afstemningen, og det står ganske rigtigt, til eksempel, på ens PBS-kvittering, blot har banken tilføjet nogle ekstra cifre, men hvem aner det? Så den gik ikke. Som en tålmodig mand, ringer man så til Vordingborg Forsyning, (55353700), og får renset sit kundenummer for overflødige cifre, men stadig uden held med afstemningen. Tilslut er sekretæren så venlig at foretage afstemningen, så just hemmelig kan man ikke kalde den.

I respekt for demokratiet, kunne man jo have henlagt denne afstemning samtidig med kommunalvalget, så alle berørte borgere fik mulighed for at stemme, det kunne endda hæve stemmeprocenten med dette ekstra tilbud!

Bent Jørgensen, Møn

Fra tilhørerpladserne! v/ Bent Jørgensen, Møn

Bebt-jorgensenEr der nogen der står sammen i enighed om egen fortræffelighed, udi den kommunale styrelse, så var det politikerne forsamlet i Byrådssalen den 10. oktober til deres sidste møde, inden de skal til eksamen og høre vælgernes dom til kommunalvalget, en dom som de med god grund kan frygte.

Derfor var dette møde da også nærmest en opvisning i teambuilding, hvor ordfører efter ordfører byggede den samlede gruppe op med mange rosende ord om den førte politik, og hvor indsigelser nærmest havde karakter af smådrillerier, der blev afleveret for et syns skyld.

Borgerens indignerede røst og den sociale samvittigheds stemme, som den er kommet til udtryk i utallige læserbreve, fandt man ingen talsmand for i Byrådssalen. Der er ellers nok af eksempler at tage af, først og fremmest den nye skolestruktur, som politikerne nærmest forholder sig laboratorieagtigt, eksperimentelt til, for lad os nu se hvad evalueringen vil fortælle os til næste år, lyder det fra salen.

Partiet Venstre vil sikkert stille sig kritisk an i valgkampen, for der er jo stemmer at hente her, men til det afgørende møde hvor skolestrukturen blev vedtaget, med demonstration og tilhørere helt ud på gaden, blev der foreslået en “time out”, der ville udsætte beslutningen et år, sandsynligvis til et bedre resultat. Men her ville Venstre ikke være med, for det var nu skolestrukturen skulle vedtages.

Også kæmpeindsatsen mod vindmøllerne på Kostervig på Møn, med tusindvis af borgere involveret, ja den indsats blev heller ikke nævnt, for nu afventer man endnu en rapport, bekvemt efter valget, selvfølgelig. Tilbage står, at flertalsgruppen har været ihærdige fortalere for disse godsejer-møller, for miljøets skyld hedder det sig, miljøet for borgerne på Møn har ikke været så vigtigt at omtale.

Borgmesteren indledte mødet med en lang, rosende “pep talk”, om kommunalbestyrelsens indsats i de forgangne fire år, som han afsluttede med et, “Vordingborg er kommet på Danmarkskortet på en rigtig flot måde”. Pladsen er desværre, eller heldigvis, for knap til at nævne den selvros, som partierne helt klart havde brug for til at stive sig af med, inden det bekymrende møde med vælgerne.

Mit bedste råd vil være, send så mange som muligt af de nuværende politikere på pension, det kan kun blive bedre med nye folk i Byrådssalen.

Bent Jørgensen, Møn

Kostervigvindmøllerne udsat til 2015 v/ Margareta Dahlström, Borre

lyt-til-osSkal man tro politikernes tilkendegivelser i øjeblikket, så er en eventuel vedtagelse af Kostervigvindmøllerne  og i det hele taget kæmpevindmøller til lands i Vordingborg Kommune udsat til 2015 – hvor resultatet af Sundhedsministeriets undersøgelse af helbredseffekter foreligger.

Til debatmødet i Kalvehave Skole tirsdag den 10. september  arrangeret af Landsbyforum svarede politikerne på mit direkte spørgsmål, enten “nej” eller “afventer undersøgelsens resultat før vi tager stilling”. Sidstnævnte svar kom fra SF (Michael Juliussen), V (Henning Larsen), S (Martin Leider Olsen) og R (Birgitte Steen Jørgensen).

Det er glædeligt, at Vordingborg Kommune hermed slutter sig til de fornuftige kommuner, som også afventer undersøgelsen før man eventuelt giver tilladelser.

Mht Kostervigmøllerne  er der jo yderligere den realitet, at Naturstyrelsen stadig opretholder sit veto, så længe ansøger ikke kan dokumentere, at beskyttede arter ikke tager skade.

Er det ikke på tide at Kostervig-planerne skrinlægges definitivt? Så der ikke løber flere udgifter på til yderligere sagsbehandling. Gad vide hvor mange skattekroner der allerede er brugt?

Måtte kommunens lære af Kostervigsagen m.fl. blive, at man så at sige ikke skal bygge kolosser på lerfødder, altså igangsætte store projekter på et for løst grundlag.

I mellemtiden: Bliv ved med at minde politikerne om dette løfte både før og efter valget!

Margareta Dahlström, Borre
Kandidat for Borgerlisten (Liste Å)

vordingborg-kommune-borgerliste

Så sig dog nej! v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadAlliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig har sendt brev til alle kandidater til kommunalvalget.

I brevet efterlyser Alliancen kandidaternes og partiernes holdning til kæmpelandvindmøller. Et af valgkampens vigtige spørgsmål, da den nye kommunalbestyrelse skal sige ja eller nej allerede til næste år.

Borgerlisten siger nej til kæmpevindmøller, uanset hvor de står i kommunen. Projektet i Kostervig på Møn hører til blandt de værste vindmølleprojekter i landet. Det går helt til kanten vedr. støjbelastning og over grænsen for skyggekast, og Naturstyrelsen har tilmed fastholdt sin indsigelse hele 3 gange! Møllerne er et stort indgreb i landskabet til skade for turismen. Mange beboere vil søge væk, og huspriserne vil falde gevaldigt – og enhver kan tænke sig til, hvilke personer, der vil flytte ind i de billige boliger. Det er næppe nogen, der vil berige kommunen hverken på den ene eller anden måde. De eneste, der vil blive rige, er investorerne og godsejeren på Marienborg – og det for vore skattekroner!

Tilmed er der en undersøgelse i gang vedrørende de helbredsmæssige konsekvenser af vindmøllestøj, hvor resultatet foreligger i 2015. Alene dette skulle være argument nok til at klappe hesten de næste par år.

Kommunerne er ikke forpligtede til at sætte vindmøller op, og flere kommuner har da også sagt nej eller valgt at udskyde planlægning og opstilling. Hvorfor er vores byråd så sendrægtigt? Kan politikerne ikke tænke selv? Følger de slavisk partidisciplinen? Eller er der politikere, der personligt er fedtet ind i investeringer og aftaler, som borgerne ikke kender til?

Hvorfor vil Vordingborg Kommune være klassens duks? Træd dog i karakter og sig NEJ!

Lyt til borgerne.

v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Bedre sent end aldrig v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadI sidste uge forlød det, at de konservative vil have hele spildevandsplanen revurderet.

Den blev ellers vedtaget i 2009 med de konservatives støtte, og siden har det ikke skortet på kritik, især fra Østmøn. Her har kloakeringen medført en økonomisk belastning, der ikke står mål med ejendomsværdien, og som gør det umuligt at sælge og lokke tilflyttere og virksomheder til. Men i de øvrige landdistrikter skal kloakvand og regnvand også adskilles, hvilket koster 850 millioner og en stor ekstraregning til lodsejerne.

Det er Thomas Christfort og Søren Nybo, der nu indleder et frontalangreb på spildevandsplanen og kræver, at den revurderes både med hensyn til økonomi og miljøeffekt. Med mindre end 3 måneder til valget, kan man let få den tanke, at det kun er valgflæsk og varm luft, der lukkes ud. Her tæller det dog med, at Søren Nybo støtter forslaget og dermed indrømmer, at han har medvirket til en hovsabeslutning. Nybo, der stiller lighedstegn mellem nærdemokrati og lefleri, har i sin (alt for) lange byrådsperiode sjældent indrømmet en fejl. Derfor tror jeg, at det konservative udspil er ærligt.

I den rige Hørsholm Kommune har man droppet kloakplanerne for 370 meget dyre villaer, fordi det ville blive alt for dyrt for kommunens fattige millionærer. Den samme mulighed foreligger i vor kommune, hvor der er lidt længere mellem millionærerne. Vi behøver ikke at være klassens duks!

Borgerlisten er enig med de konservative. Vi kræver mere tid til grundig sagsbehandling og inddragelse af borgerne ved planlægning og udførelse af de kommende kloakeringer. Spildevandsplanen skal sættes i bero, indtil vi er sikre på, at vi har den bedste og billigste løsning, der tilgodeser både lovgivning og borgere. Samtidig skal kloakplanerne koordineres med nedlægning af , så hele kommunen dækkes med kommunikation på lige vilkår. Alle – også på Østmøn – skal have lige adgang til internet og telefoni.

Hvad siger de andre partier?

Allan Huglstad, Vordingborg

Kære kommunalbestyrelsesmedlem/potentielle kommunalbestyrelsesmedlem, Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig

Tone-Brix-HansenAlliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig ønsker at gøre jer opmærksomme på, at vi vil have fokus på bl.a. nedenstående emner i forbindelse med den nært forestående valgkamp.

På vegne af naboerne til de evt. kommende vindmøller i kommunen, og alle andre borgere, vil vi søge at få en afklaring omkring kandidaternes holdninger til opstilling af kæmpevindmøller i kommunen inden valget.

Siden høringsperioden for projektet ved Kostervig udløb i juni 2012, er der kommet nye momenter til af væsentlig karakter, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne må forholde sig til:

  • Ved samråd i uge 26 udtalte både Sundhedsministeren og den fungerende Miljøminister, at man ikke er i besiddelse af viden om de helbredsmæssige konsekvenser af vindmøllestøj.  Der vil derfor blive iværksat en undersøgelse af sammenhængen, og resultatet af undersøgelsen forventes at foreligge i 2015 (se evt. indslag fra TVSyd på www.stopkostervig.dk).
  • En undersøgelse udført af Jysk Analyse i efteråret 2012, betalt af vindindustrien, omfattende samtlige møller over 120m højde, der har stået i landet i mere end 1 år, har vist at for naboer som bor mellem 4 og 6 gange møllehøjden (op til ca. 750 m), er 53% generede af vindmøllestøjen, og 29% har søvnforstyrrelser.  Selv på 2 km afstand oplever hele 20% lavfrekvent støj.

Kostervig

  • Under samrådet udtalte den fungerende Miljøminister at kommunerne ikke er forpligtede til at sætte møller op.  Venstres Hans Christian Schmidt har efterfølgende valgt at formulere det sådan, at kommunerne opstiller vindmøller fuldt og helt på eget ansvar.
  • Venstre har officielt udtalt, at der på Christiansborg arbejdes for en helt ny vindmøllebekendtgørelse, som i større grad beskytter naboerne. En holdning som bakkes op af Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
  • Flere og flere kommuner i Danmark vælger nu at sige nej eller at udskyde planlægning og opstilling af vindmøller.  Senest har Roskilde, Tønder og Haderslev kommuner sagt nej tak pga. usikkerhed om helbredseffekter.

Specifikt for projektet ved Kostervig:

  • Projektet vil berøre ca. 160 husstande eller knapt 400 personer indenfor en radius på ca. 2 km.
  • Ca. 98% af disse husstandene har skrevet under på, at de ikke ønsker at der stilles møller op.
  • 1.200 personer skrev personlige indsigelser mod projektet.
  • Projektet går helt til grænsen hvad angår støjbelastning hos naboerne, og over den anbefalede grænse hvad angår skyggekast hos naboerne.
  • En af møllerne forudsættes støjdæmpet, for overhovedet at kunne stilles op.  Med den nuværende bekendtgørelse har kommunen ingen reel mulighed for at kontrollere, at møllen også kører i støjdæmpet modus.  Vi vedhæfter et brev fra Holbæk Kommune som illustrerer de udfordringer en kommune kan løbe ind i desangående. Hent brevet nederst i dette dokument.
  • Vindmøllerne vil påvirke områdets attraktivitet og boligpriserne negativt, og vil bidrage til øget fattigdom og øget fraflytning fra området.
  • Vindmøllerne repræsenterer et stort indgreb i landskabet omkring Bøgestrømmen og vil forstyrre det smukke kystlandskab som er Møn-Sydsjællands største aktiv.
  • Vindmøllerne kan forventes at påvirke turismen negativt.
  • Møllerne vil påvirke negativt de fredede dyre- og fuglearter, som danner grundlag for udpegelsen af de to Natura2000 områder, som ligger helt op til vindmølleområdet.  VVM redegørelsen har været af meget ringe kvalitet og har undladt at drøfte de problematiske aspekter omkring vindmøllernes påvirkning af fredede dyre- og fuglearter.  Naturstyrelsen har fastholdt sin indsigelse mod projektet tre gange.
  • Man kan som borger undre sig over, hvor mange forsøg vindmølleopstillerne får på at skrive sig rundt om lovgivningen, inden politikerne aktivt forholder sig til projektet.

I Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig håber vi meget, at den kommende kommunalbestyrelse vil tage den nye viden om at mere end halvdelen af de mennesker som bor som naboer til vindmøllerne vil føle sig generede af vindmøllestøjen, at en tredjedel af naboerne vil få søvnforstyrrelsen, og at vi i øjeblikket intet ved om de helbredsmæssige konsekvenser.  Om to år vil den forestående undersøgelse formentlig have givet os mere viden herom.  Stiller man vindmøller op i kommunen under disse nuværende forudsætninger, pådrager man sig et meget stort ansvar.

Venlig hilsen
Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig
Rigmor Nielsen
Erik V. Nielsen
Otto Juhlin
Tone Brix-Hansen

Holbæk Kom revideret referat

Ikke just demokratisk! v/ Bent Jørgensen, Hårbølle, Møn

Bebt-jorgensenSå er det slut med at abonnere på politiske dagsordener og referater pr.1`august, ifølge mail fra Vordingborg Kommune, demokratiets blomst, nu i fuldt flor!

Hvordan vil man kunne stemme på politikere der står bag beslutninger som denne? Det er da en gevinst for kommunens liv og virke, med de over 200 borgere der ønsker at følge med i de politiske overvejelser og beslutninger, og derfor har tegnet abonnement. Med den lukkethed og holden kortene tæt til kroppen, som hidtil har været kommunalbestyrelsens varemærke, kan det desværre ikke undre, at disse kanaler for orientering drosles ned, og det næste bliver vel, at der også skrues ned for nysgerrige blikke på kommunens hjemmeside.

Ydermere træder den regel nu i kraft, at der ikke kan stilles spørgsmål fra borgerne i Byrådssalen, 3 måneder inden kommunalvalget. Hvis man bragte de sidste 4 års læserbreve i Sydsjællands Tidende i bogform, ville man have flere binds dokumentation for et hoved- og talentløst styre af den siddende kommunalbestyrelse. Lad os dog stemme nye folk ind til kommunalvalget, stem personligt! Det kan kun blive bedre!

Bent Jørgensen, Hårbølle, Møn

Bravo Møn v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadVed den ekstraordinære generalforsamling i Møns Bank stod mønboerne samlet, og de grådige bedrevidende gulddrenge M/K måtte retirere tomhændede til deres nordsjællandske domiciler.

Det minder mig om min barndom i Stege, når de blege, men frække baggårdsbørn kom på ferie og opfodring på Møn og pralede af alle deres københavnske velsignelser og kritiserede og nedgjorde vores lille samfund. Især var de utilfredse med vores biograf, hvor vi hver søndag samledes for at se sorthvide cowboyfilm. Biografen var latterlig lille, slikkiosken ligeså, stolene slidte, og filmene havde for længst haft premiere i hovedstaden. Dengang fik de et lag tæsk – kun drengene naturligvis – og de blev helt fornuftige at snakke med.

Dengang i vores univers startede København i Kalvehave – i dag er grænsen forskudt mod Næstved.

Ved generalforsamlingen viste mønboerne, at de stadig – trods broerne – havde de gamle øbo-dyder i behold: sammenhold, selvstændighed, sund fornuft, kritisk sans, kampgejst og iværksættermod. Evner, der efterhånden bliver færre af både på landsbasis og i Vordingborg Kommune.

Disse mønske gener, som kun er blevet styrket af de mange kreative tilflyttere, har også præget den mønske historie, som viser flere eksempler på, at mønboer ikke kan kues. Under svenskekrigene kæmpede de mønske bønder til det sidste for deres frihed, og de var blandt de første, der købte deres gårde og flyttede ud på markerne. Under besættelsen blev kun nogle få herregårdsbisser og et par fodermestre smittet af det nazistiske ugræs, og alle – høj som lav – stod samlet om at skjule og transportere de forfulgte københavnske jøder til Sverige. I nyere tid havde mønboerne mod til at lave den første storkommune i Danmark – frivilligt og uden større sværdslag – og tilmed en velfungerende kommune, som mange længes tilbage til.

Mønboer har meget at være stolte af – og et nyt kapitel er nu tilføjet. Kun kedeligt, at der skulle bruges 450.000 kr. på en generalforsamling. De kunne være brugt til et mere værdigt formål.

Allan Huglstad, Vordingborg

Kloak vand vid! v/ Torben Hellborn, Askeby

Ret-hammer

OBS – Store planer – store vaner

Kommunen har for tiden sin spildevandsplan for 2013 – 2024 til høring.

Må jeg ikke varmt anbefale borgere i Mern, Råbylille, Allerslev og Kalvehave allerede nu begynde at gøre indsigelser mod nedlæggelse af deres lokale rensnings anlæg. Det kan nås endnu, hvorimod Damsholte løbet er kørt efter Grønsund og Æbelnæs vejene har fået nedlagt centralkloakering med deraf følgende store udgifter til de enkelte lodsejere og kommunen.

Her er ammunition:

Spildevandsplanen rummer faktisk mulighed for enten at følge den skitserede plan eller en 0-løsning. Spildevandsplanens hovedargumenter er, at ved kraftige regnskyl blandes fæces og regnvand og stiger op ovenud og videre ud i det der så smukt kaldes recipienter = er lig med åer og vandløb. Samt at der fremover skal renses for nitrit. Samlet set kaldes disse tiltag for klimatilpasning. Fine ord, ik ? Men hvad mon der sker når Stege eller Petersværft’s rensningsanlæg uventet lukker ned – så kan jeg love Jer for der flyder lort ovenud, når hele oplandet er tilsluttet og de mindre decentrale rensningsenheder er nedlagt.

Så altså: kæmp for bevaring af exsis. rørføring til eget rensningsanlæg. Gå med til at separere regnvand på den enkelte ejendom, kæmp for at få en “nitrit-filtrering” på dit lokale anlæg og hvis ej muligt kan “man” trække en rørføring fra lokalt anlæg og videre.

Her kommer det allersjoveste og jeg citerer:

“For at optimere investeringen vil det være nødvendigt at nedlægge nogle renseanlæg, hvor den nødvendige investering vil overstige værdien af det pågældende renseanlæg væsentligt.”

Dér ligger hunden begravet. Det betyder på alm dansk at der sådan set ikke er noget i vejen med de renseanlæg der nedlægges.

Venlig hilsen

Torben Hellborn
Vollerupgade 49
4792 Askeby

Det lugter…! v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadEn ny konflikt mellem borgere og kommune er på vej – denne gang i Magleby på Møn.

Magleby blev kloakeret for regn- og spildevand i slutningen af 1950’erne, hvilket borgerne har gjort Vordingborg Kommune opmærksom på. Men kommunen har angiveligt ikke taget hensyn til dette, da man lavede en ny kloakering i år. Tilmed har man ifølge de lokale beskadiget de gamle kloakrør, der stadig skal tage sig af regnvandet. Oven i købet kræver kommunen en tilslutningsafgift på 35.201 kr. pr. ejendom, hvilket borgerne hævder er ulovligt, da der ikke kan opkræves afgift 2 gange.

De gamle kloakplaner fremgår bl.a. af arkiverne for Præstø Amt og Magleby og Møn kommuner, og umiddelbart ser det ud til, at kommunen ikke har konsulteret disse planer. Dette har måske medført, at den nye kloakering er blevet dyrere, samtidig med at man angiveligt har beskadiget regnvandskloaken. Tilmed har man påført et yderområde en økonomisk belastning, der gør det sværere at sælge og lokke tilflyttere til. Kommunen kan nu risikere et sagsanlæg, der i sidste ende kan munde ud i, at skatteborgerne skal betale for endnu en hovsabeslutning.

Sagen lugter langt væk af manglende dialog og kommunikation og rejser flere spørgsmål. Er det rigtigt, at embedsværket ikke har undersøgt de lokale forhold, inden man lavede en ny kloakplan? Er det rigtigt, at den gamle regnvandskloak er beskadiget? Er det rigtigt, at der skal betales ekstra tilslutningsafgift? Hvem har sovet i timen?

Mon ikke det er på tide, at formanden for Miljø- og Klimaudvalget, Erling B. Nielsen (SF), fortæller både de lokale borgere og os andre, hvad der foregår – eller rettere er foregået – inden en eventuel skandalesag trækker store overskrifter. Men da Erling Nielsen er part i sagen, og som fanatisk vindmølletilhænger i forvejen er ugleset på Møn, var det måske bedre, at borgmesteren – som offentligt ansat – redegjorde for sagen – hvis ikke han har for travlt med at pakke flyttekasser?

Allan Huglstad, Vordingborg

Se også dette indlæg om samme sag…

Kriminelt klodset kloakering v/ Margareta Dahlström, Borre

Margareta-DahlstroemKloakeringen på Østmøn af Borre med oplande, herunder Magleby, viser endnu en gang hvor uklogt det er ikke at inddrage borgerne i en meget tidlig fase af planlægningen.

I stedet for at bruge borgernes lokalkendskab, har Vordingborg Kommune hyret firmaet NIRAS fra Lillerød til at udarbejde en kloakeringssplan – hvori man totalt har overset, at bl.a. Magleby allerede er kloakeret, bl.a. gennem det tidligere Præstø Amts meget omfattende kloakering i 1950’erne og 1960’erne. De fleste eller alle huse i Magleby er således allerede spildevandskloakeret, med typisk 2 stikledninger hvoraf den ene fra septictanken, ud til hovedledningen, som ligger i 2,5 – 3,5 m dybde. Systemet har fungeret så godt, at det nærmest er faldet i glemsel. Men på gamle gemte BBR’er står der stadig “offentligt kloakeret” – hvilket (af hvem? hvornår? hvorfor?) er blevet ændret, så der på nye BBR’er for samme ejendomme nu står “nedsivning” eller lignende.

Det korte af det lange er, at siden husene i Magleby allerede er kloakeret, så må kommunen ikke opkræve tilslutningsafgift en gang til, dette fremgår klart og tydeligt af lovgrundlaget §2 st.1 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=131457. Loven er ændret i 2009, så man ikke længere behøver kvittering for betalt tilslutningsbidrag. Meget heldigt for os der ejer huse i Magleby, idet noget tyder på at borgerne i sin tid blev tilsluttet imod at afgive et stykke af deres grund til Præstø Amt, til fortove.

Altså, kommunen skal ud at finde pengene et andet sted, det må jo så blive i form af generelt hævede vandafledningsafgifter? Vi er nu spændte på om vi uden videre får en kreditnota på de 35.201 kroner som står til forfald d. 15/7 – som for nogles vedkommende vil være redningen fra at gå fra hus og hjem – eller om vi skal ud i ombudsmænd, advokater og retsopgør – og tvangsauktioner i mellemtiden. (Gaab, hvornår stopper det mon… jeg synes allerede jeg har brugt for meget af mit liv på lignende sager i Vordingborg Kommune).

Et andet spændingsmoment er at følge med i, hvordan de i forbindelse med 2013-kloakeringen beskadigede gamle kloakrør vil klare skybrud og lignende fremover. Kommunen risikerer yderligere udgifter til reparation, lad os håbe at de ikke bliver så store. Især hældningen ned ad Klintevej gennem Magleby genererer voldsomme mængder af overfladevand, som fortsat skal afledes til den gamle betonkloak.

Hvis man nu fra kommunens side havde startet med at undersøge de eksisterende forhold, så havde man kunnet løse kloakeringen både billigere mht anlæg og drift,  og mere miljøvenligt – ved at ajourføre eksisterende kloaknet, fremfor at pumpe spildevandet til Stege. Bakteriel nedbrydning foregår bedst langsomt og lokalt. Oveni har vi klimatilpasninsaspektet – den eksisterende og rummelige betonkloak skal vedligeholdes for at kunne tage imod store vandmængder, i stedet for har man nu påført den skader.

Helt overordnet har vi spørgsmålet om det er lovligt i det hele taget at kommunerne påtvinger borgerne kloakering – da statens vandplaner er underkendt. Lolland Kommune har ikke villet risikere noget, her har man stillet spørgsmålet videre til Naturstyrelsen, som så vidt jeg ved ikke har svaret endnu.

Margareta Dahlström, Borre

Klik her for at se mit høringssvar til kommunens “Forslag til spildevandsplan 2013-2024”

En god kommunal uge v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

I sidste uge var det en positiv oplevelse at være borger i Vordingborg Kommune.

Højdepunkterne var et rent overflødighedshorn af aktiviteter i forbindelse med kulturnatten og et borgermøde om erhvervsudvikling, hvor der ikke blev råbt, men lyttet. At der stadig er enkelte politikere, der kun kan argumentere ud fra ”det kan vi ikke” i forskellige afskygninger, må vi nok leve med lidt endnu.

Blandt de gode nyheder var EU-tilskud til en citymanager til gavn for udviklingen i de 3 købstæder samt beslutningen om fast TV-dækning af byrådsmøderne, som forhåbentlig kan styrke interessen for kommunalpolitik. Hvis det også kan få borgmesteren til at finde en god frisør, ville det være en kærkommen bonuseffekt. Også nyheden om fibernet-pilotprojektet i Magleby skaber håb for beboere og erhvervsliv på Østmøn.

Midt i det hele bugner det kommende møde i Økonomiudvalget med gode forslag, der viser, at man kommer langt med dialog, og at alle kan være vindere. Algadeprojektet med gå- og sivegader er et skoleeksempel på kompromis, som (næsten) alle kan være tilfredse med. Det samme gælder forslagene om politik for frivillige og den reviderede nærdemokratimodel.

Forslaget om udbygning af Vesthavnen giver også anledning til optimisme. Her er både god rentabilitet og mulighed for flere firmaer og arbejdspladser. At ideen er nøjagtig 75 år gammel og for længst burde have været ført ud i livet, er en anden ting. Ting Tager Tid – også i Vordingborg. Det er også glædeligt – også for byggefagene – at man nu har lagt bycentret bag sig og går i gang med planlægningen af den kommunale administrationsbygning på Rådhusgrunden og nedrivning af den gamle. Samtidig bevares den kommunale administration i Præstø og Stege, som i bycenterplanen var på nippet til at blive nedlagt. Også købstadsprojektet, der skal udvikle de 3 byers potentiale for bosætning og turisme er på dagsordenen.

Som prikken over i’et har en administrationsanalyse fastslået, at der er et rimeligt lavt ressourceforbrug i kommunen.

Alt i alt en god uge!

Allan Huglstad, Vordingborg

LA ønsker ikke vindmøller ved Kostervig v/ Thorsten Gregersen, Borgmesterkandidat – Liberal alliance, Vordingborg

Thorsten-Gregersen (I)Liberal Alliance er ikke bange for at have en holdning til vindmøller opstillet ved Kostervig. Vi mener ikke de skal opføres!
Så længe det udelukkende er attraktivt at investere i opførsel af vindmøller, fordi andre elforbrugere skal betale ekstra, mener vi ikke der skal opføres vindmøller.

Hvis nogen vil opføre vindmøller baseret på afregning til markedspriser, har vi ikke noget imod vindmøller. Dog kun hvis de bliver opsat hvor de ikke er til gene for andre.

Så nej tak til vindmøller ved Kostervig!

Med venlig hilsen

Thorsten Gregersen
Borgmesterkandidat – Liberal alliance

Flyt rådhuset til Lindholm v/ Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

joachim-brix-hansenHvis et snævert flertal i kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune absolut vil have et nyt, dyrt super-rådhus for skatteydernes penge i stedet for at efterisolere/ renovere det nuværende rådhus, så kan de passende flytte rådhuset til Lindholm – kommunens geografiske centrum.

Så kan både politikerne og administrationen fjerne sig endnu mere fra borgerne og virksomhederne, og i tilgift vil de have en enestående flot udsigt til Europas trækfugle og det påtænkte kraftværk ved det naturskønne Kostervig (5 stk. 142 meter høje kæmpevindmøller – betalt af borgerne og virksomhederne via markant højere elpriser/ særafgifter til mølleopstillerne).

Ydermere vil færgeoverfarten til og fra Lindholm fra Kalvehave være ren ”oplevelsesøkonomi” for både kommunens politikere, medarbejdere og besøgende borgere/ virksomheder. Og måske vil Kalvehave og omegn efterfølgende opleve en tiltrængt opblomstring efter den meningsløse skolelukning sidste år. Der er ledige huse nok.

 

Joachim Brix-Hansen, civiløkonom
Strandvej 6
4771 Kalvehave

Kridthuset lever! v/ Bent Jørgensen, Hårbølle

KridthusetPå generalforsamlingen, mandag d.11 marts, blev det besluttet at sende girokort ud til medlemmerne som sædvanlig, for huset vil stå uantastet af kommunens salgsplaner, mindst til 1. januar 2014. Der var dog ikke stor tro på, at kommunen ville lykkes med sine planer, som blev besluttet i 2011 for at støtte det nye “Foreningernes Hus” i Lendemarke.

Siden har man vel håbet, at foreningen Kridthuset enten ville opløse sig selv eller flytte til Lendemarke. Men takket været en stædig og tålmodig bestyrelse, er aktiviteterne fortsat som hidtil, selv om nogle af brugerne er flyttet til det nye hus i Lendemarke. Regnskabet for 2012 fortæller om en omsætning på godt 50.000 kr. og en formue på godt 60.000 kr. Kridthuset startede i 1998, som resultat af en række Kulturforum-møder på biblioteket i Stege.

Man overtog en nedslidt Stege Skole, men ved en imponerende indsats af medlemmerne gennem årene, står man med et på alle måder perfekt og indbydende hus – ovenikøbet med fast kontordame og pedel. Men kommunen havde sine planer og sendte i første omgang embedsmænd, der bl.a. satte spørgsmålstegn ved brugen af huset til fødselsdage og konfirmationer, til en yderst rimelig leje, og som forbandt folk med huset.

Det var konkurrenceforvridende fik man at vide, og så var det slut med det. På et stormøde i huset, i efteråret 2011, med borgmester, kulturudvalgsformand og referent fra administrationen, blev salgsplanerne for huset fastholdt, på trods af de massive protester fra medlemmerne.

Det var her, at kulturudvalgsformanden kom med den berømte bemærkning, at Møn aldrig havde været hendes kop te!

Ved dette møde, glimrede kommunalpolitikerne fra Møn, som så ofte før, ved deres fravær. Men – først og fremmest til borgerne i Stege! Hvis I ikke har været i Kridthuset før, så gør jer lige den ulejlighed at kigge ind og se det indvendigt, der er åbent hver dag. Og husk så, at alle der ønsker at bevare Stege som den levende by, den er, inclusive Handelsstandsforeningen, huset skaber trafik i byen! Ja, de lægger selvfølgelig hvad de kan af møder, kurser, udstillinger osv i Kridthuset!

Og bestyrelsen behøver jo ikke at sanke mere til lade, men kunne jo halvere lejebeløbene i resten af året, til gavn for mere liv i huset!

Og så må vi jo ikke glemme, at midt i salgsplanerne, kommer der et kommunalvalg på tværs, så husk at spørge din mønske politiker: Hvad med Kridthuset?

Bent Jørgensen
Hårbøllevej 60
Askeby

Selvstændige politikere V/ Tone Brix-Hansen, Stege

kostervig-mollerI Stevns Kommune har der været en høringsfase om kommunens vindmølleplan. Den blev afsluttet for en måned siden. Tre dage senere meldte Socialdemokraterne ud, at de havde læst indsigelserne (der var 2000 stk af dem, fordelt på fem mølleområder) og at de, af respekt for borgernes store bekymringer, alligevel ikke kunne stemme for vindmølleplanen.

Nu, en måned senere, melder Venstre ud, at de også har læst indsigelserne, hæfter sig ved borgernes store bekymringer, og heller ikke kan stemme for vindmølleplanen. Borgernes bekymringer og store usikkerhed om vindmøllernes sundhedsskadelige effekter på naboerne, negative indvirkning på landskaber, stilhed og turisme, vil partiet viderebringe til deres Energiordfører på Christiansborg. De har også taget sig tid til på egen hånd at tage kontakt til en af de førende eksperter for vindmøller og lavfrekvent støj, prof. Henrik Møller ved Ålborg Universitet, for at forstå baggrunden for hans kritik af støjbekendtgørelsen.

Det er forfriskende at høre om politikere som på eget initiativ læser borgernes indsigelser i en så vigtig sag, i stedet for at sætte sig ned på ubestemt tid og vente på embedsmændenes fortolkning af dem. Det er også forfriskende at høre om politikere som aktivt forsøger at forstå baggrunden for borgernes bekymringer, som tør stille spørgsmål ved fornuften i at følge et fra forskernes side dybt kritiseret regelværk, og som synes det er på sin plads at sende noget feedback tilbage til Christiansborg om de problemer og bekymringer de oplever ude i ”det virkelige liv”. Man kan kun være misundelig!

Tone BrixHansen, Stege

Naturpleje er godt købmandskab, Niels Fog (K) v/ Margareta Dahlström, Borre

Margareta-DahlstroemKloge kommuner har forstået, at naturpleje og biodiversitet giver:

 

  1. Flere turister
  2. Flere ressourcestærke tilflyttere
  3. Bedre sundhed (da borgere som dyrker friluftsliv er sundere).

Derfor virker det rent ud Molboagtigt når Vordingborg Kommune med næb og kløer, for skatteborgernes penge, bider sig fast i at Kostermøllerne SKAL op. På den naturskønne indfart til Møn, til begge sider omgivet af naturområder, som er blandt de rigeste i Danmark på internationalt beskyttelseskrævende arter.

Jeg håber, at politikerne meget snart vil fatte, at det er langt bedre købmandskab at investere i Møns mange naturområder – som desuden med habitatdirektivet i ryggen giver os lov til at sige nej til skæmmende infrastruktur & store anlæg, som – selv om de er nødvendige i et moderne samfund – ikke bør placeres på Møn og andre naturskønne områder, som netop lever af at være naturskønne “oaser” for tilflyttere og turister.

Det ville være klogt hvis kommunen formulerede en krystalklar og langsigtet politik som gik ud på at man beskytter og investerer i naturområderne. Det ville både give tryghed til dem der driver turisterhverv, og til dem der overvejer at bosætte sig her. Som det er nu har jeres politik nærmest den konsekvens, at den får folk til at flygte.

Hvorfor ikke følge Stevns Kommunes friske eksempel, og droppe planerne om kæmpevindmøller i kommunen. Formanden for Plan- og Teknikudvalget, Lene Madsen Milner begrunder beslutningen sådan her:

– Jeg mener, det vil være uacceptabelt, hvis jeg som formand for Plan- og Teknikudvalget forsøgte at gennemføre vindmølleområder, så længe der blandt vores borgere eksisterer en så udtalt utryghed, som de 2000 indsigelser giver udtryk for. Især bekymringerne for helbredsproblemer på grund af lavfrekvent støj gør indtryk. (Stevns Dagblad, side 8, 6. marts 2013)

Margareta Dahlstroem, Borre

Jeg opfordrer alle jer, der gerne vil bakke op omkring Østmøn Naturforening til at melde sig ind – det er gratis. Er du uden for fra Østmøn, er du også velkomne! Østmøn Naturforening er uafhængig og drevet af frivillige kræfter. Læs mere her…

Møde om en gordisk knude v/ Marie Hjort, Stege

Gordisk_knute_101078aDen 12. marts holder kommunen møde med Naturstyrelsen om vindmølleparken og planen er at gå fra mødet med en afklaring af hvad der præcist mangler i miljørapporten. Dét som, iflg. Naturstyrelsen, mangler er overensstemmelse mellem datagrundlaget og konklusionerne. Lad os se på hvad det indebærer.

Ved mødet den 12. vil vindmølleopstiller og forvaltningen gerne instrueres i hvordan dette kan løses.

Ved mødet vil der være to muligheder for afklarethed:

  1. datagrundlaget er korrekt, naturen vil blive skadet af projektet, konklusion: der kan ikke stå vindmøller i området – eller
  2. datagrundlaget er forkert eller datagrundlaget kan ændres, naturen vil ikke blive skadet af projektet, konklusion: vindmøllerne kan opstilles.

Lad os nøjes med at se på udgangspunkt 2. Nu er det sådan, at for hver gang man har prøvet at overbevise Naturstyrelsen, så er det sket ved at inddrage mere datagrundlag i form af observationsrapporter. En rigtig god håndfuld af de observationsrapporter man nu har i sagen, skal derfor pludselig være enten forkerte eller bevises at være uden betydning, eller ændres. Man har kun et valg som der er håb for, man er nødt til at vælge det sidste. En meget vanskelig manøvre som indebærer, at man overbeviser Naturstyrelsen om at man kan gøre et eller andet teknisk fix som virker for en masse forskellige dyrearter og at dét man gør, med tiden vil ændre datagrundlaget på en, for naturen, positiv måde. Lad os se de midler, man har, til at løse denne primære knude.

Først og fremmest skal man helt grundlæggende undersøge og beskrive alle de forhold som er indeholdt i en konsekvensvurdering. Det er jo meget præcist defineret i loven hvad det er og alligevel er dette ikke fulgt i miljørapporten endnu. Når det er så præcist angivet, kan man spørge sig selv hvorfor det ikke er lavet. Og selvom det er et enormt stort arbejde (dyrene skal f.eks. observeres gennem en årscyklus så allerede dér er det noget som tager tid og ressourcer) så er det nok noget man kan arbejde sig igennem. Det som foreløbigt er lavet er dataopsamling og så en lille smule ”konsekvensvurdering light”. Problemet er nemlig, at hvis man skriver mere og for alvor går igang med konsekvensvurderingen så kommer den første helt store hurdle straks på banen: Man véd man ikke må skade dyrene (lovgivning), man véd vindmøllerne vil skade dyrene (videnskabelig dokumentation), man véd dyrene er lige hvor vindmøllerne skal være (observationer og nu kaldet datagrundlag). Arbejdet i konsekvenvurderingen tydeliggør modsætningen ved at give et mere og mere oplyst grundlag.

Når man vælger at dyrene skal flyttes skal man nu ud i intet mindre end at bevise (iflg. loven) at det vil gå godt (iflg. loven). Og at det vil gå så godt, at initiativet ikke bare er neutralt, men faktisk vil bidrager til gunstig bevaringsstatus (iflg. loven). Her skal man, blandt utrolig mange andre ting også, ud i at bevise at flagermus kan klare sig uden deres træer eller at ufattelig mange fugle helt sikkert fremover vil fravælge deres rute hen over møllerne. Jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig hvilke ideer man kan kreere som kan overbevise Naturstyrelsen om vil gå godt og jeg kan virkelig heller ikke forstille mig at Naturstyrelsen selv har en god ide de vil anbefale at kommunen kaster sig ud i. Når jeg siger sådan, er det også fordi denne sag allerede har øjne fra EU kommissionen, Eurobat´s hovedkontor og deres lokalafdeling i Miljøministeriet, DN, professor i miljøret Peter Pagh, DOF mfl. og har en officiel sag liggende til afklaring netop nu i EU.

I denne proces, som kommunen skal arbejde sig igennem og som min. vil tage et år (lovgivning), er der utrolig mange små sidegrene som bidrager ind fra højre til den gordiske knude og gør det hele endnu mere umuligt. Lad os lige se på bare een af disse små sideproblemer som forvaltningen ikke engang er begyndt på at få med i miljørapporten: den økologiske forbindelse. Den økologiske forbindelse er et areal lige midt i

vindmølleområdet som der er specielle regler for. Efter kommunesammenlægningen blev reglerne for de økologiske forbindelser ophøjet til landsplandirektiv som kommunen iflg. Planloven skal overholde. Kommuneplanen indeholder derfor også en fast retningslinie for den økologiske forbindelse: ”Ved planlægning og administration af areallovgivningen i de økologiske forbindelser skal større tekniske anlæg undgås eller placeres så spredningsmulighederne ikke forringes.” Man uddyber med: ”I de økologiske forbindelser er det derfor særligt betydningsfuldt, at det eksisterende mønster af grøfter, levende hegn og diger bevares og udbygges”. Hov, de hegn vil man jo fjerne for på den måde at fjerne dyrene for på den måde at sige at dyrene ikke er henne ved møllerne, for på den måde at sige at de ikke kan blive slået ihjel. Og ja, det kræver sin mand at få bortforklaret. Men det helt særlige ved sådan en sidegren, og tro mig dem er der altså virkelig mange af, det er dens bidrag ind i den gordiske knude. Den økologiske forbindelses formål er at bringe dyr sikkert og velfungerende fremad mod andre områder. Det er simpelthen en pligt for kommunen, og for Danmark internationalt, at sørge for at forbindelsen kan netop det. Er det så ikke en tilståelsessag når vindmølleopstillers finurlige plan går ud på at sikre, at dyrene netop ikke må være i den økologiske forbindelse? Dette spørgsmål og tusind andre lignende spørgsmål, kan man nok ikke forvente at Naturstyrelsen vil stille sig til rådighed for at løse for kommunen. Og har man sat sig ind i lovgrundlaget så er man ikke i tvivl om, at denne sag kun har een vej frem – længere og længere ind i den gordiske knude.

Naturstyrelsen fører ikke legalitetskontrol med kommunerne, dvs. det er vindmølleopstillers eget problem og arbejdsindsats at levere en rapport til kommunen som er lovlig og som kan holde til en sag både i Naturklagenævnet og i EU. Hvis Naturstyrelsen en dag ophæver sin indsigelse, så betyder det ikke at man står med en lovlig rapport, så betyder det bare at de ret få, helt specifikke områder, som Naturstyrelsen skal gøre indsigelse mod ikke længere er overtrådt. Så er der alt det andet…..

 Marie Hjort, Stege

Demokratisk førstehjælp v/ Marie Hjort, Stege

Kære Vordingborgpolitikernes-vogter

ikke-hoere-seJeg glæder mig til at høre hvad politikernes holdning til kommunens to vigtigste sager mon er.

Jeg må indrømme at jeg, de sidste par år, ikke har haft det fjerneste indtryk af hvem politikerne er og hvad de står for. Til gengæld har jeg flere gange set at kommunens topembedsmænd er politikskabende gennem deres handlinger. Og måske krisetid bare er sådan, at private investorer som har penge til store ingeniørrapporter med underlødig dokumentation i meterlange baner vinder fordi alle er så bange for at agere selvstændigt. Krise kræver en meget meget sikker politiker som er meget moralsk og politisk afklaret. Sådan er det bare og de hænger selvfølgelig ikke på træerne, ligesom vi selv jo også bare er mennesker.

Men dér hvor filmen helt knækker for mig er når 1200 borgere bruger tid på at sætte sig voldsomt meget ind i et emne og politikerne så ikke må få at vide hvad borgerne mener. Helt i samme demokratiforladte ånd blev jeg helt paf over, at en embedsmand nu rasler med sablen om at man vil forhindre borgernes helt almindelige aktindsigt i sagen. Her er vi nærmest helt nede og pille ved grundlovsikrede rettigheder. Og jeg bliver paf når kommunens vision det sidste år har gået på internt at overbevise sig selv om at EU´s miljøpolitk ikke gælder i Vordingborg Kommune. Det skriger til himlen om rettidigt politisk indblanding og alligevel er det helt overladt til os tilfældige borgere at bokse med så stor en omvæltning af kommunens selvtilstrækkelighed.

Det kan godt være denne blogs undersøgelse af politikernes holdning til kommunens to vigtige sager er atypisk, men den er godt nok tiltrængt! Jeg vil gerne se politikerne. Jeg savner dem sgu for at være helt ærligt. Jeg savner at de træder stærkt ind på banen og slår fast at denne kommune skal køre efter vores fælles regler, demokratisk vedtagne regler og ikke bare alles kamp mod alle. For den taber borgerne i det lange løb, ingen tvivl om det. Jeg savner samarbejdet med dem og jeg savner den rolle vi som borgere er tiltænkt i et demokratisk samfund. Til gengæld vil jeg gerne som borger tage et medansvar, men til det medansvar hører at jeg kender politikerne og kan give mit bidrag til vores demokratiske styre ved valget.

Meget kan man gøre ved os, og vi på Møn har fået så hatten passede og snakken om løsrivelse er noget man støder på på ugebasis, men at vi ikke må vide hvad vores politikere står for ville da godt nok være dråben. Alt i alt kan jeg ikke se andet, end at politikerne vil tage rigtig godt imod din demokratiske ledelinie!

Marie Hjort, Stege

Mappedyr med kriseeliksir? v/ Marie Hjort, Stege

Kære John Kreiner

Du er bestemt ikke den eneste som gør modstand mod omlægningen af de mange små indtægtskilder i vores kommune til storinvestorer. Når du og andre går til kamp mod, at forære vores mange forgrenede levebrød til centraliserede pengemaskiner, så er det præcist samme kamp vi har med vindmøllerne i Kostervig. På Møn vil man smadre mange små turisterhverv og velfærd hos naboer og skatteborgere som vi lever af, for til gengæld at give over 80 millioner i tilskud til to godsejere.  Hvis der betales fuld skat af vindmølleparken vil det give max. en halv million kroner om året.

Som det ser ud nu, vil pengene tilfalde Frederiksberg Kommune. Vores kommune vil dog, som engangsbeløb, få  omkring 1.2 million, betalt af os selv via vores elregninger, som hold kæft penge. De penge er snart brugt til sagsbehandling og resten kan dække lidt af beløbet som skal bruges til klagebehandling i årevis. Altså et latterligt dårligt regnskab for vores kommune hvis man sammenligner med turismeindtægterne, og skatteindtægterne fra de familier som flytter væk fra området og dem som fremover fravælger Møn.

I vindmølleprojektet er vindmølleinvestoren kommunens eneste rådgiver. I indkøbscenterprojektet er det også investoren som rådgiver om den ”brilliante” idé. I vindmølleprojektet snakker S og SF om, at man vil overholde regelgrundlaget, og alligevel har investoren allerede tre gange fået lov til at forsøge at omgå regelgrundlaget.  Vi må åbenbart være så meget på gyngende grund i vores kommune, at vi her i en krisetid, er blevet helt frit vildt for gullaschbaroner med alskins gode ideer om millionfortjenester til sig selv.  I vindmølleprojektet har vi stået til rådighed med viden om hvorfor VVM arbejdet teknisk set ikke kan lade sig gøre og er spild af kommunens penge.  Kun ganske få politikere har indtil nu opsøgt den viden. Man undres…..

Med venlig hilsen

Marie Hjort

Stege

SÆT HELHEDSPLANEN PÅ HYLDEN TIL STORCENTERPLANERNE ER TAGET AF BORDET, OG LAV SÅ EN RIGTIG HELHEDSPLAN – MED RETNING OG KONSEKVENS! Kommentar til Helhedsplanen for Vordingborg By fra Foreningen Bygnings- og Landskabskultur Møn

Til Vordingborg Kommune
Valdemarsgade 43
Postboks 200
4760 Vordingborg

post@vordingborg.dk

Møn, februar 2013

Kommentar til Helhedsplanen for Vordingborg By fra Foreningen Bygnings- og Landskabskultur Møn

 

SÆT HELHEDSPLANEN PÅ HYLDEN TIL STORCENTERPLANERNE ER TAGET AF BORDET, OG LAV SÅ EN RIGTIG HELHEDSPLAN – MED RETNING OG KONSEKVENS!

Det var med åbent og positivt sind, vi i foreningen Bygnings- og Landskabskultur Møn satte os til at læse Helhedsplanen for Vordingborg By. Godt nok var vi foruroliget over den del af planen, der omhandler de ulyksalige storcenterplaner. Men på den anden er det da positivt, tænkte vi, at byrådet endelig forsøger at skabe en sammenhængende plan for kommunens hovedby. Det har der været brug for i mange år. Og bortset fra storcenterplanerne kunne der jo være mange gode ting i Helhedsplanen. Den kan sagtens være andet og mere end bare en legitimering af storcenterplanerne.

 

Tænkte vi. Nu da vi har læst planen, må vi desværre konstatere, at det er svært at se anden mening med Helhedsplanen, end at den netop skal være den legitimering af storcenterplanerne, som byrådet åbenbart mener, der er behov for. Og ikke ret meget andet. Planen kommer rundt om mange ting og rummer masser af gode idéer og fromme målsætninger; men der er ingen klar retning eller holdning i planen. Og det står langtfra klart, hvilke af de mange muligheder, der luftes, man faktisk har tænkt sig at følge op med konkret handling.

 

Bortset fra storcenterplanerne – som dog ikke er udtryk for klare holdninger fra politikernes side til, hvordan de ønsker, at fremtidens Vordingborg skal være. Men desværre, ser det ud til, for det modsatte: At politikerne holdningsløst vil overlade det til ’investorer’ at bestemme, hvordan vores by skal udvikle sig fremover.

 

Udgangspunkt i en centralistisk bymønster-opfattelse

 

Da Helhedsplanen med bycenter-idéen blev fremlagt, havde vi meget svær ved at forstå, at byrådet kunne tage initiativ til et storcenterprojekt, som kommunens samlede detailhandel er imod, og som ingen borger har ønsket. Et projekt, der har som udtrykt mål at stjæle detailhandelsandele fra Stege og Præstø. Vi har fortsat svært ved at forstå det.

 

Den eneste forklaring, vi kan komme på, er at byrådsflertallet og de kommunale ledere har ladet sig forføre af troen på, at ’BIG IS BEAUTIFUL’. At det, der er godt for Vordingborg, også pr. automatik er godt for hele kommunen. Det samme billede gennemsyrer kommuneplanstrategien og kommunens anlægsinvesteringer, der massivt koncentreres i Vordingborg by i disse år.

 

Idéen om, at man må satse på den stærkeste by, hvis man skal skabe udvikling i kommunen, kan være forståelig i andre kommuner. F. eks. i Guldborgsund og i Næstved. Men i Vordingborg kommune har vi ikke een altdominerende hovedby. Kun 1/3 af befolkningen bor i Vordingborg-området, inkl. forstæder. Kommunens bystruktur består af tre mindre købstæder, og selv om den ene er dobbelt så stor som de to andre, er der intet, der tyder på, at udvikling i Vordingborg er mere sandsynlig eller mere gavnlig for helheden end udvikling i de andre byer.

 

I en kommune som vores bør vi arbejde for en udvikling af alle tre købstæder (+ Lundby), med et vågent øje for byroller – de særlige potentialer, den enkelte by har, og som kan udvikles til gavn for hele kommunen.

 

Vordingborg er kommunens naturlige center m.h.t. uddannelse, men IKKE (i modsætning til, hvad byrådsflertallet ser du til at tro) m.h.t. industri, bosætning eller detailhandel. Kommunens langt største industrivirksomhed ligger i Stege. Præstø har (i forhold til vigtige målgrupper) større potentialer som bosætningsby end Vordingborg. Og indenfor detailhandlen er Vordingborg i tilbagegang, medens Præstø og især Stege er i vækst.

 

Byrådsflertallet drømmer om, at Vordingborg kan blive et regionalt handelscenter – som Næstved og Nykøbing. Glem det, det er totalt urealistisk! Tværtimod er der stor risiko for, at et nyt storcenter kan ødelægge det for Stege og Præstø, uden at det gavner Vordingborg! At vores handelsliv går yderligere tilbage i forhold til nabokommunerne, og at kommunens udvikling får endnu et ryk tilbage.

 

Alternativet synes klart: Det er oplagt at satse på udvikling af de klassiske købstads-handelsmiljøer i alle tre byer. At udvikle smukke og oplevelsesrige bymiljøer, som et alternativ til de sjælløse storcentre i nabokommunerne. Det vil give en mere ligelig udvikling af kommunen, hvor vi ikke hindrer udviklingsmuligheder i Stege og Præstø, af misforstået hensyn til kommunehovedstaden. For Vordingborg Bys vedkommende handler det om at tage udgangspunkt i byens sjæl og de unikke kvaliteter, som byen rummer. Det er der faktisk en række bud på i disse år – i forlængelse af Borgcenter-planerne. Du skal lære at tro på dig selv, Vordingborg!

 

Borgernes eller investorernes by?

 

Det har undret os og mange andre, at alle de politiske partier mener, at såkaldte ’investorer’ – og ikke borgerne og deres repræsentanter – skal bestemme hvilken by, Vordingborg skal blive til. Selv ’bycenter-skeptiske’ politikere mener, at vi skal vente og se, om der kommer investorer. Hvorfor skal vi vente, hvis vi allerede nu kan blive enige om, at vi ikke vil have det storcenter?

 

Flere politikere har udtrykt, at byrådet ikke bør lægge hindringer i vejen for investorer, hvis de vil sætte penge i Vordingborg by. Hvorfor dog ikke, må man spørge? Hvis investorerne nu vil noget helt andet med byen, end borgerne synes er ønskværdigt, så har man vel netop sine valgte politikere til at gå op imod stærke interessegrupper og sikre, at hensynet til borgernes livskvalitet, til byen og dens miljø kommer til at veje lige så tungt som pengenes magt?

 

Vordingborgs planlægning: En serie af Hovsa-beslutninger

 

Holdningsløsheden overfor investorerne er så meget mere paradoksal, som det langt hen ad vejen er samme eftergivenhed overfor pengemændene, der er årsagen til det morads, Vordingborg By er havnet i. ’Syv Søstre’ projektet, der har været en katastrofe for byen, byggede på samme følgagtighed. For at få pengemændene til at investere, gav man dem ikke blot lov til at bygge, hvad de ville, men fulgte op med detailhandelsareal og udflytning af vigtige kommunale funktioner som bibliotek og jobcenter. Uden at stille selvindlysende spørgsmål såsom: Kan en lille by med kun 10.000 indbyggere virkelig bære to bycentre med 2 km afstand? Og hvad sker der, hvis investorerne alligevel ikke gennemfører deres planer?

 

I dag ser vi resultatet: Et forblæst betonhusområde på en øde kaj uden attraktionsværdi, et kulturhus ’in the middle of nowhere’ og – vigtigst – undergravning af bycentret omkring Algade, med butikslukninger og forarmelse af bymiljøet til følge.

 

Stå ved byens kvaliteter – styrk det historiske bycenter omkring Algade!

 

I det hele taget ligger Vordingborg desværre, som den selv (både den gamle og den nye kommune) har redt. Byens planlægning er én lang historie om hovsa-beslutninger og manglende tro på egne bykvaliteter og visioner. Når Vordingborgs bymidte ikke er nær så charmerende som bymidterne i Stege og Præstø, skyldes det historisk slappere planbestemmelser for midtbyen end i de to andre byer. Og når dele af Algade ligner noget fra Vestlolland, skyldes det manglende konsekvens i styringen af facader og skiltning.

 

Vi troede, at kommunen endelig var kommet til fornuft m.h.t. Vordingborgs planlægning: Byudviklingskonkurrencen, renoveringen af Slotstorvet og Banegårdspladsen, og Områdefornyelsen peger alle på styrkelse af Algadeområdet. Men så kommer bycenter-idéen pludselig ind fra højre, oprindelig for at sikre borgmesterens drøm om et storrådhus på Panter Plast-grunden, og selv om dén plan (tilsyneladende?) er opgivet, er politikerne faste i troen på, at nu kommer pengemændene og redder byen!

 

Andre uklare forudsætninger

 

Helhedsplanen bygger på forudsætninger, der langtfra alle fremstår med den nødvendige klarhed. En af dem er, at der skulle være brug for et nybygget rådhus. Vi har søgt information om de tilstandsvurderinger af det nuværende rådhus, der må ligge bag en sådan konklusion, samt de alternativer til nybyggeri, som må være udarbejdet, men har ikke kunnet finde noget. Sådanne forudsætninger bør da frem i lyset, så borgerne kan vurdere, om der overhovedet er brug for dét, som tilsyneladende er en væsentlig del af begrundelsen for storcentret – nemlig at byrådet gerne vil have et ’gratis’ nyt rådhus.

 

Øvrige elementer i helhedsplanen

 

Tilbage til tanken om, at der jo – principielt – også kan være mange gode ting i Helhedsplanen, selv om vi ikke kan lide storcenterplanen. Der udtrykkes mange gode målsætninger og nogle rigtige hovedprincipper for byudviklingen. De bliver bare dementeret af, at forfatterne synes at mene, at de kan realiseres med storcenterplanen som vigtigste redskab. Planen kommer også omkring en del konkrete problemstillinger – revl og krat, kan man sige, stort og småt. Fra storcenter til ishus på havnen.

 

Der er også en del spændende forslag til konkrete handlinger, men igen – relevante og irrelevante forslag mellem hinanden, realistiske handlingsmuligheder og rene luftkasteller i én pærevælling. Til sidstnævnte hører planerne om et stort hotel med konferencecenter og om et havcenter på Sydhavnen. Det er OK at forsøge at være idérig, men når realistiske og urealistiske handlingsmuligheder på denne måde blandes sammen og fremsættes med samme styrke – der er ingen form for prioritering af de mange handlingsmuligheder i Helhedsplanen – skaber man snarere forvirring blandt borgerne end klare fremtidsbilleder, og man risikerer at afspore debatten.

 

Blandt de gode og realistiske ting skal nævnes idéerne til udvikling af uddannelsesmiljøet og af nye fritidsfaciliteter i byen. Samt tankerne om nye byerhverv, måske i stationsområdet. Igen savner man dog konsekvens og handlingsorientering: Hvad skal der til for at realisere disse idéer, og er byrådet villig til at satse ressourcer på det?

 

Et andet emne, vi så frem til med spænding, var planens trafik-afsnit. Et af de største planlægningsbehov i Vordingborg By har i mange år været en klar og gennemarbejdet trafikplan. Byrådet har i de senere år produceret det ene byudviklingsinitiativ efter det andet – uden at have haft en så fundamental forudsætning som en trafikplan på plads. Også på dette punkt ligger man, som man selv har redt: Balladen om trafikafvikling over slotstorvet for et års tid siden var ren selvskabt plage.

 

Et godt tilløb til en trafikplan i Helhedsplanen følges dog desværre ikke op. Vi savner ikke mindst en klar plan for det overordnede vejnet. Skabelse af et robust net af ring- og forsyningsgader, med Brovejen i en ny rolle som ydre ring og forsyningsvej, er vigtigere end det aktuelle spørgsmål om en forlægning af Næstvedvej ved stationen. Den trafikale situation i morgendagens Vordingborg er fortsat uafklaret.

 

Udskyd storcenter-beslutningen, sæt Helhedsplanen på hylden og skab forudsætningerne for en rigtig helhedsplan!

 

Vi vil opfordre til, at byrådet undlader at beslutte noget om bycentret på denne side af valget. At politikerne ærligt fremlægger deres holdninger til spørgsmålet i valgkampen, og lader vælgerne sammensætte et nyt byråd, der så – i dialog med borgerne – kan fastlæge, hvad det er for en by, vi ønsker.

 

Når storcentret er taget af bordet, kan man vende tilbage til Helhedsplanen og lave en rigtig helhedsplan – med holdning, klarhed og konsekvens. I mellemtiden kunne man fint bruge tiden til at tilvejebringe de grundigere forudsætninger, som den nuværende helhedsplan mangler. F. eks.:

  • Er hotelplanerne realistiske, og hvordan kan man fremkalde investorer til dette projekt? Man har jo, så vidt vi ved, prøvet i årevis – hvorfor er det ikke lykkedes? Og hvad er udsigten til, at det, der ikke kunne lade sig gøre under højkonjunkturen, kan ske i en lavkonjunktur?
  • Hvordan færdiggøres områdefornyelsen, og hvordan kan P-området nord for Algade gøres mere attraktivt – og kan forbindelserne til de flygtende dagligvarebutikker forbedres?
  • Lad os få tilstandsvurderingen af rådhuset og alternativerne til nybyggeri på bordet!
  • Hvordan kan man konkret styrke bymiljø og byliv i Algade? Er de bebyggelsesregulerende bestemmelser og styringen af facader og skiltning stærke nok?
  • Hvordan sikres en konsekvent trafikplan, med en troværdig plan for det overordnede vejnet, for forbindelserne mellem bydelene (inkl. Vordingborgruten – hvad er der blevet af den?), trafikforsyning af og parkering i bymidten. Som andre har påpeget, er en fundamental ting som hvor, de mange forventede gæster til Borgcentret skal parkere, fortsat ubesvaret.

 

 

Med venlig hilsen

Bygnings- og Landskabskultur Møn v/ Rigmor Nielsen
Sprovegade 20
4780 Stege

Tlf.: 51 90 69 81

E-mail: rigmor@sprove.dk

Hvor skal turisterne parkere? v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadI helhedsplanen for Vordingborg står der om Københavnsvej: ”Trafikanterne føres direkte til hjertet af byen – Slotstorvet og det nye Borgcenter med Gåsetårnet”. Men der står intet om, hvad der sker, når de ankommer til ”hjertet”.

Men her kan fantasien supplere. Jeg forestiller mig en sommerlørdag med masser af folk i byen, bl.a. i bycentret og biblioteket. For mig ser jeg 1000 biler, campere og busser mase sig ind til Slotstorvet fra Københavnsvej, Nyrådsvej og Færgegårdsvej for herefter langsomt at køre i karrusel rundt om ruinterrænet spejdende efter parkeringspladser.

Hvor skal de parkere? I Algade? På Slotstorvet? I Nordhavnen? Vel næppe ved det fjerne bycenter og Voldgade, der – ifølge kommunalbestyrelsens vision – allerede er fyldt op af de mange handlende fra Næstved, Nykøbing, Møn og Præstø. 

Man bliver ikke klogere af helhedsplanen, hvor der kun er anført én ny P-plads – på kasernen langt fra byens ”hjerte”. Desuden anslås det, at turisterne kommer med toget og på bycykler og sågar med krydstogtskib! Det er politikernes fantasier!

Helhedsplanen regner med 150.000 besøgende årligt. Antager man, at hovedparten, dvs. 100.000, vil besøge Borgcentret i de 12 sommeruger, giver det 8300 pr. uge, hvoraf de fleste vil komme i weekenden. Så min fantasi fejler vel ikke noget?

Men måske skal der graves en P-kælder under ruinerne eller Slotstorvet? Eller over-dækning af voldgraven? Politikerne finder nok en ny hovsabeslutning.

Der er mange gode ideer i helhedsplanen, men de går i alle retninger. Planen mangler strategisk tænkning – hvilket i høj grad er politikernes opgave. Borgcentret er århundredets gave til byen, men dette fremgår ikke tydeligt af helhedsplanen. Her savner jeg en kraftig prioritering, der bakker op bag Borgcentret. Også når det gælder parkering.

Nyeste kommentarer