Søg et parti?

turister

Mange sukker! v/ Bent Jørgensen, Møn

Mange sukker efter, at Sukkerfabrikken i Lendemarke får oprettet toiletter til de mange kunder der efterhånden besøger både butikker og de andre erhvervslejemål, der er oprettet på hele fabriksområdet. Det går nemlig ikke i længden, at man kører på frihjul i forhold til Superbrugsen i Lendemarke, der som det eneste sted i området, stiller offentlige toiletter til rådighed. Det så man sidst til Tirsdagmarkedet i Stege d.1.August, med en lang kø ved Superbrugsens toilet, og dermed risiko for nødløsninger omkring den nærliggende parkeringsplads.

I forvejen optræder Stege by ikke prangende, med de toiletforhold der er i byen, som især i sommertiden står i misforhold, til det store rykind af turister, der må jage rundt i byen for at finde et tilgængeligt toilet. Hvis man gerne vil have folks penge, må man også sørge for at basale behov bliver løst, istedet for at de bliver et problem, der tilmed giver dårligt omdømme.

Bent Jørgensen, Møn

Turismen skal styrkes! v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadI Europa er ferieplanlægningen startet.

Vor kommunes målgrupper er især børnefamilier og seniorer. Mange seniorer går på biblioteket, hvor de måske finder en bog om Danmark, hvor der næppe står meget om Vordingborg. Til gengæld vil der være mange bøger, f.eks. om Mallorca, Rhodos eller Alanya, og det bliver måske feriemålet.

Mange søger på nettet. Hvis Herr Müller søger på tysk, bliver mulighederne lig nul. Prøver han på dansk, f.eks. Sydsjælland, får han meget at vælge imellem, men på dansk og det meste uinteressant for en turist. Med ordbog finder Müller måske ”Sydsjælland og Møn visiteastdenmark”, men et klik her afslører en kedelig hjemmeside om Danmark! Med lidt held finder Müller måske ”Sydsjælland, Møn VisitDenmark”, men klikker han på ”Deutsch”, havner han på ”Willkommen in Dänemark” – og så kan han starte forfra!

Prøver Müller Vordingborg, dukker der igen alt muligt op på dansk. Måske vil den ihærdige Müller finde kommunens turistside og få et billigt grin med en google-oversættelse. Med lidt held finder Müller ”visitvordingborg/visitmoen/visitpraestoe” og havner på ”Møn-Sydsjælland”. Klikker han på ”Guide über Vordingborg”, får han et google-kort med turistkontorets placering!

Denne side er klart den bedste, men med alt for få informationer. Klikker man f.eks. på ”Strände”, kommer der kun 2 (mønske) strande frem – og på dansk. Klikker man ”Deutsch”, ryger man retur til start – som i ludo!

Hvis Frau Müller vil på en guidet tur og f.eks. søger ”Ausflug”, sker der intet. Prøver hun på dansk, kan hun vælge mellem Kolding og Kirsebærkroen! Søger hun på Borg-center, havner hun i Aalborg!

Dette er blot tilfældige forsøg! Er det forklaringen på de manglende tyske turister?

Dette rod skyldes en svag turistorganisation. Ekstra PR-medarbejdere burde straks ansættes. Herefter skal organisationen løsrives fra Udviklingsselskabet. Turisterhvervet skal gøres til kommunens største erhverv, og det gøres bedst ved en stærk og professionel turistorganisation, der kan markedsføre kommunen i samarbejde med alle interessenter.

Allan Huglstad, Vordingborg

En god uge v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadUgen startede med den gode nyhed, at Lindholm bevares endnu 3 år.

Straks tog socialdemokratiets borgmesterkandidat – ”fremad i fællesskab” – al æren. Alligevel skal han roses – og da især, hvis han redder endnu flere arbejdspladser ved at sige nej til Vordingborgs bycenter.

Vordingborg Handelsforening fik ny bestyrelse, og nu venter vi spændt på nye initiativer. Foreløbig må vi håbe, at der lyttes til deres bøn om fortsat trafik på Algade. I mellemtiden burde den nye bestyrelse alliere sig med det nye Vordingborg Lokalråd. Så vil slagordet ”Algade for alle” få mere gennemslagskraft.

Borgmesterens uheldige køkkenbesøg blev udsonet med en kryptisk aftale, men ellers blev der ikke ændret ved kommunens erhvervsimage. Dette blev understreget af et skilt på Københavnsvej med venstresving forbudt ind til Kvickly. Argumentet var et nærliggende kryds, men dette gælder åbenbart ikke for Netto på Marienbergvej, der er endnu tættere på et kryds.

På borgermødet om turisme lyttede kommunen til de mange initiativer, der bl.a. omhandler samarbejde med ildsjæle og turismeaktører – som jeg i al beskedenhed henregner mig til. Desværre var den elendige markedsføring ikke i fokus.

Ugen sluttede både godt og skidt. Venstre blev omsider samlet bag et nej til bycentret. Men man var glad for undersøgelsen – hvilken undersøgelse? Sandheden er, at der ikke er kommet et eneste bud, selv om deadline var 2. april. Den dårlige nyhed var, at et flertal vil forhandle med Goldschmidt om bycentret. Ifølge ”sædvanligvis pålidelig kilde” skulle dette indebære, at der også skal være plads til den kommunale administration fra Stege og Præstø.

I sidste uge pegede konservative på Knud Larsen som borgmester. I denne uge støttede de socialisternes bycenter. Denne zigzagkurs fremskynder kun partiets selvmord. Det ville have været klædeligt (og glædeligt), hvis man havde fulgt Venstre. Men måske i næste uge?

Allan Huglstad, Vordingborg

Det kan vi ikke være bekendt! v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadAf Kommuneplan 2013 fremgår, at ”kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at turisme udvikles til et vigtigt erhverv opgjort i arbejdspladser og værdiskabelse”.

Hvorfor så beskeden, når et af kommunens stærkeste kort er turisme? Måske det stærkeste? Ingen af partiernes hjemmesider gør noget særligt ud af turisterhvervet. Som regel nævner de det ikke. Dette gælder f.eks. den socialdemokratiske borgmesterkandidats facebookside, hvor visionerne mest drejer sig om seniorer og pendlere! Men her er også mange vælgere!

Ganske vist giver turisterhvervet ikke så mange arbejdspladser, som samlebånd og rygende skorstene, men i modsætning til et bycenter stjæler det ikke arbejdspladser, og det giver en god indtjening i mange erhverv, f.eks. i byernes handel. Det er derfor en gåde, at man ikke samler det guld op, der ligger på gaden!

I Vordingborg Kommune er turismen forankret i Vordingborg Udviklingsselskab, hvor kommune og erhverv samarbejder, og hvor Møn-Sydsjælland Turistforening især tager sig af turismen. Alt skulle således være i den skønneste orden. Men er det rigtigt?

Svaret er et rungende NEJ! Og enhver med adgang til internettet kan overbevise sig selv herom. Prøv at klikke på turistforeningens hjemmeside og fortsæt med stikprøver! Man skal godt nok lede længe efter så meget rod og manglende professionalisme. En tysker eller hollænder, der vover sig ind på disse sider, skal være mere end tålmodig, og måske ender det med, at han eller hun finder en anden destination. Jeg vil i et kommende indlæg give eksempler på den elendige markedsføring, kommunen indirekte lægger navn til. Vi kan simpelthen ikke være det bekendt!

Umiddelbart vil jeg tro, at Udviklingsselskabet mangler PR-medarbejdere og hjemmesideudviklere. Men det er kun toppen af isbjerget. Sandheden er nok snarere, at turismen er lillebror i Udviklingsselskabet. Der mangler gennemslagskraft og ressourcer.

Alfa og omega i turisterhvervet er synliggørelse og formidling af seværdigheder og oplevelser i alle medier og på alle relevante sprog. Det magter vi ikke i dag. Men vi kan, hvis vi vil! Efter min mening skal turisterhvervet gøres til kommunens største erhverv, og det gøres bedst ved en stærk, selvstændig og professionel turistorganisation, der kan markedsføre og udvikle kommunens potentiale i samarbejde med alle interessenter.

Allan Huglstad, Vordingborg

”So ein Ding…” og Vordingborg v/ John Kreiner, Præstø

PRÆSTO -LOKALRAD

So ein Ding müssen wir auch haben – hvis de andre har, så må vi også ha’ én – synes at være mantraet hos nogle politikere i kommunalbestyrelsen i Vordingborg kommune.

Når Næstved og Nykøbing Falster har store butikscentre, så må Vordingborg også ha’ et…

Og skulle de tungnemme borgere ikke kunne forstå det, så får vi bare et institut, der lever af at rådgive om butikscentre, til at udarbejde en rapport, der dokumenterer et behov.

På kommunalbestyrelsesmødet den 14. marts, hvor bl.a. kommunens fremtidig turistpolitik blev behandlet, kom den så igen:

”So ein Ding…”

Kommunen vil satse på, at turismen styrkes og brandes igennem tre ”fyrtårne” i kommunen:

  • Møns Klint og det tilhørende Geocenter
  • Danmarks Borgcenter
  • Oplevelsesmuligheder i naturen og langs kysten.

Områder, der er helt enestående for Vordingborg kommune.

Men det mener venstremanden Asger Diness Andersen ikke er tilstrækkeligt (Sjællandske 19/3). Han mener, at der også skal være plads, hvis en investor eller iværksætter kommer og vil bygge et vandland eller et tivoli et sted i kommunen.

Når Næstved har ”Bonbonland” og Lolland ”Lalandia”, så må Vordingborg kunne svare igen med sit eget tivoli eller vandland…

Og det må være muligt at finde et tivoli-institut, der kan lave en rapport, som dokumenterer behovet.

En vandrutsjebane fra Dronningestolen på Møns Klint og ud i Østersøen, var måske en idé? Det må da kunne tiltrække turister. Eller hvad med en tivoli-bane fra toppen af Gåsetårnet og ud over Borgcentret?

Pyt med naturen – det billige skidt (Citat: Asterix og byplanlæggeren).

Trods en massiv modstand fra borgerne i Præstø, da man i 2009 havde idéer om et storstilet parcelhusbyggeri på Antonihøjen ved indkørslen til Præstø fra Rødeled, så er denne idé atter taget frem af mølposen. Også selv om politikerne den gang besluttede, at i hvert fald den nordlige side af Antonihøjen (mod Nysø og fjorden) skulle friholdes for byggeri.

Men når enhver anden købstad i Danmark har en kønsløs og uinteressant indkørsel, der er plastret til med standardiserede parcelhuse, så skal Præstø naturligvis også have én, synes holdningen at være.

Nu er det heldigvis ”Antonibakken” (hvor den så måtte ligge?), politikerne har besluttet for, mens den smukke indkørsel til Præstø smykkes af ”Antonihøjen”. Så lidt har politikerne sat sig ind i forholdene før en afstemning, at de ikke en gang kender den lokalitet, de stemmer om.

Vi har selv valgt dem, men hvordan har vi dog kunnet være så dumme, at vi har valgt så visionsløse politikere?

Det må vi spørge os selv om, og tænke os bedre om den 19. november.

Vi har valgt politikere, der ikke er i stand til at se, hvordan Vordingborg kommune kan være noget særligt alene ved at udvikle de unikke forhold kommunen i forvejen har.

I stedet lader de nabokommuner og kostbare konsulentfirmaer styre udviklingen, så Vordingborg kommer til at ligne alle andre danske kommuner – og forsvinder i mængden.

Bare fordi „So ein Ding müssen wir auch haben…“

 

Venlig hilsen

John Kreiner, Præstø

“Helhedsplan” for Vordingborg v/ Bo Brebøl, Langebæk

Kære kommunalbestyrelsesmedlem!

Vordingborg-kommune-logoHermed sender jeg mine kommentarer til forslaget til Helhedsplan for Vordingborg By. De 30 indkomne kommentarer fra organisationer og enkeltpersoner kan ikke læses på kommunens hjemmeside, selvom jeg har foreslået det for 10 dage siden. Kommentarerne skal derimod af Vordingborg kommunes plansekretariat sammenfattes til en såkaldt hvidbog forud for behandlingen på kommunalbestyrelsesmødet om 4 dage.

Jeg finder det væsentligt, at såvel kommunalbestyrelsens medlemmer som alle andre borgere kan orientere sig direkte om alle forslag, der er lagt op til beslutning. Det strider imod gode demokratiske principper at lade administrationen filtrere borgernes synspunkter, inden de præsenteres for politikerne, og da filteret i denne sag har vist sig at være inkompetent såvel med hensyn til aktuelle som historiske data, er det ganske enkelt en katastrofal fremgangsmåde.

Det eneste rigtige vil være en åben beslutningsproces, nøjagtig som i Folketinget, hvor såvel forslag som debat og høringssvar kan læses på den officielle hjemmeside. Det er jo ikke meningen, at Vordingborg.dk skal være en skatteyderbetalt propagandaside for borgmesteren og det til enhver tid siddende flertal.

I konsekvens af ovenstående har jeg også sendt mit høringssvar til en hjemmeside med det noget provokerende navn Vordingborgpolitikernes-vogter.dk, selvom jeg hellere havde ført debatten på Vordingborg kommunes officielle hjemmeside.

Det vil ikke være muligt at behandle forslaget til Helhedsplan forsvarligt inden den 14. marts. En helhedsplan for Vordingborg By skal også understøtte udviklingen i hele Vordingborg kommune. Det fremlagte forslag støtter hverken udviklingen af Vordingborg By eller Vordingborg kommune som helhed, tværtimod. Derfor vil den eneste rigtige beslutning på kommunalbestyrelsesmødet den 14. ds. være at udsætte planen til endelig behandling efter kommunalvalget. Den mellemliggende periode kan så forhåbentlig bruges til en ordentlig debat, som hviler på regulære præmisser.

Med venlig hilsen

Bo Brebøl, cand.agro., HD(O)
Ellebrudgaard
Rødsbjergvej 1
DK-4772 Langebæk
Telefon 55 39 50 11 – Mobil 22 16 07 22

Forslagets baggrund og vision
Forslaget til helhedsplan for Vordingborg by rækker i sin vision 10 år frem til år 2022. Det tilstræber at skabe en by med en tydelig struktur og gode trafikforbindelser med historien og kulturarven som væsentlige elementer, der binder byen sammen. Det er rigtig flot tænkt; men det er en meget kort vision på en utrolig lang historisk baggrund. Desværre er de historiske forudsætninger også på væsentlige punkter misforståede, og nogle af de væsentligste forslag vil – hvis de gennemføres – ikke føre til det ønskede resultat, men derimod fremme en ødelæggelse af Vordingborg by og af dens sammenhæng med resten af den nye store Vordingborg storkommune.

Den manglende forståelse for Vordingborgs historiske udvikling findes fx på planforslagets side 9, hvor kommunens udviklingsstab, som har udarbejdet forslaget, skriver, at ”de karakteristiske herregårdslandskaber med 3 godser omkring byen, vidner om byens storhedstid som kongeby”. Det er ikke rigtigt. Tværtimod. Herregårdene er ca. 500 år yngre end kongebyen. De blev skabt ved Vordingborg Rytterdistrikts udstykning i sidste halvdel af 1770-erne. Det er bestemt nogle smukke landskaber, som vi ud fra andre forudsætninger skal værne om; men når vi skal værne om Vordingborgs historiske rødder som kongeby, skal vi interessere os for bymidten og for hovedfærdselsårerne til og fra byens borg.

Til efteråret 2013 indvies Danmarks Borgcenter på det, vi hidtil har kaldt Ruinterrænet, som i den anledning helt fortjent ændrer navn til Slotsbanken. Det er med udgangspunkt på Slotsbanken og i byens strukturer omkring denne, vi skal have en vision for Vordingborgs udvikling. Algade har gennem århundreder udviklet sig som byens hovedstrøg, der på den ene side førte videre østpå gennem Nyråd mod Møn og på den anden side førte videre til Køng, Hammer og Næstved. Fra Slotsbanken fører Københavnsvej direkte mod nord til det, der senere skulle blive Danmarks kongeby. De strukturer må man ikke ødelægge. Det er der heller ingen grund til.

I den anden ende af Algade har vi jernbanestationen og rutebilstationen. Indtil midten af 1930-erne lå stationen i Masnedsund ved færgelejet. Stationen blev flyttet op til byen, da færgeforbindelsen blev afløst af Masnedsundbroen og Storstrømsbroen. Afviklingen af Sydhavnen som erhvervshavn har haft et noget tilfældigt forløb, hvor nogle af byens centrale aktiviteter er blevet spredt. Det vil forslaget til helhedsplan rette op på ved at flytte biblioteket fra de ombyggede pakhuse på Sydhavnen til et nyt rådhuscenter. I tilknytning hertil foreslår man et stort butikscenter samt en boligmæssig fortætning af midtbyen.

Nyt rådhus og butikscenter
vordingborgForslaget strider imod de foreliggende analyser og fremskrivninger. Detailhandelsanalysen giver ikke belæg for at etablere et butikscenter i Vordingborg. Tværtimod vil et butikscenter efter al sandsynlighed ødelægge såvel byens som kommunens handelsstruktur. Den eneste grund til, at forslaget er taget med i planen er angiveligt, at en projektmager har ønsket at bygge et nyt rådhus til kommunen imod kontant betaling på godt 100 millioner kroner og i tilknytning hertil et butikscenter til nogle ekstra hundrede millioner, som skal finansieres på anden måde. De mest naive opfatter dette initiativ som en garanti for, at butikscentret nok kan betale sig, siden nogen vil beskæftige sig med det. De mere skeptiske overvejer nok, om det nu også kan være rigtigt, at borgerne i Vordingborg kommune skal levere hele udbetalingen til et i øvrigt tvivlsomt projekt.

Behovet for et nyt rådhus er heller ikke dokumenteret. Jeg vil ikke udelukke, at det kan være til stede; men det kræver da lidt mere end en strøtanke, hvis man vil foreslå skatteborgerne, at de skal bruge over 100 millioner kroner på at centralisere kommunens administrative funktioner i Vordingborg. Det drejer sig ikke alene om teknisk-økonomiske overvejelser, men også om, hvor meget vi ønsker at centralisere. Jeg synes fx, at det er en rigtig god idé, at det tidligere kommunekontor i Langebæk nu er arbejdsplads for Teknisk Forvaltning. Så findes Langebæk da stadig, selvom Langebæk er fuldstændig forsvundet fra det kommunale planlægningsmateriale.

Fortætning af boligområderne i bymidten
Befolkningsprognosen kan også kun efterlade en hovedrystende undren over, hvad forslaget om en fortætning af boligkvartererne skal bruges til. Ifølge kommunens egen prognose vil Vordingborg kommune i perioden frem til 2022 miste 7% af sine indbyggere, og Vordingborg by vil stagnere i indbyggertal.

Nedrivningspulje
På side 16 anbefales det at arbejde med en nedrivningspulje som led i fortætningen af bymidten. Jeg savner en redegørelse for, hvor pengene til denne pulje skal komme fra. Mig bekendt er der ikke flere penge at hente i byfornyelsesmidlerne, og puljemidler, som vi kender dem fra landdistrikterne, er netop beregnet til at løse problemer i de tyndt befolkede landdistrikter. De kan ikke indgå i en ambitiøs og i øvrigt overflødig fortætning af Vordingborgs bymidte.

Boliger i oversvømmelsestruede områder – fup eller fakta?
Planens forslag om et højvandsdige langs Ore Strand forekommer velbegrundet ud fra faktiske iagttagelser af periodiske oversvømmelser igennem en årrække.
Betragtningerne omkring de vandlidende ældre boligkvarterer omkring Voldgade/Axelgade er mere problematiske. En gennemgang af klimadata fra Danmarks meteorologiske Institut (DMI) giver ikke grundlag for at fremdrage øgede regnmængder og stigende havniveau som forklaring på den tiltagende forsumpning.
Faktisk er der faldet mindre regn i de senere år, og Vordingborg ligger i et af de områder af Danmark, hvor der falder mindst regn.

En gennemgang af data fra Danmarks geologiske Undersøgelser (GEUS) med boreprofiler og vandstandsmålinger giver heller ikke belæg for den antagelse, at ophør med vandindvinding i området skulle have medført forsumpning af overfladen. Et 20-40m tæt lerlag adskiller grundvandsmagasinerne fra overfladevandet.

Den helt enkle forklaring på forsumpningen er, at velfungerende dræn og åbne vandløb er blevet afløst af tætte kloakledninger. Der er derfor simpelthen behov for en afdræning af de vandlidende områder, når vandet som nævnt ovenfor ikke kan sive direkte ned i undergrunden. Det er en udvikling, vi vil se mere til, efterhånden som kloakeringsdillen breder sig i det åbne land, og de tidligere velfungerende afløb overlades til forfald.

Tungt Erhverv
Tungt erhverv foreslås placeret på Masnedø. Det bør alene gælde havnerelateret erhverv. Andet tungt erhverv bør placeres i erhvervsområdet ved hovedvej 2 i Ørslev eller ved motorvejsafkørselen Vordingborg Nord. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at belaste Masnedsundbroen og vejnettet frem til motorvejen med tunge transporter.

Kultur- og idrætscenter samt konferencehotel
stegePlanerne om et kultur- og idrætscenter i de gamle fabrikshaller på Solbakken virker meget tiltalende; men det ville være endnu bedre, hvis der kunne blive plads til kultur- og idrætsfaciliteterne i direkte tilknytning til Kasernen og Iselingeskolen. Arealet på Solbakken kunne så anvendes til det andetsteds i planen foreslåede konferencehotel. Det vil være en flot og trafikalt fremragende placering af et stort hotel. I den store sammenhæng har de gamle haller forsvindende værdi. Det har langt større betydning at opnå sammenhæng mellem kaserne, skole, idræt og kultur uden at skulle krydse en af byens hovedfærdselsårer (Københavnsvej). Kamfabrikken – Panther Plast – vil vi stadig kunne mindes med den pt. lyserøde panther og den tilhørende administrationsbygning, som er bevaret ved ombygning fra kontor- til boligformål.

Maritime fritidstilbud og turisme
Planen rummer mange gode ideer om udvikling af såvel Nordhavnen som Sydhavnen. Det vil bestemt pynte at få fjernet den kommunale iskiosk, som står mellem voldgraven og havnen; men planens forslag herom (side 30, andet afsnit) bidrager til indtrykket af, at man fortaber sig i detaljen, frem for at fordybe sig i de væsentlige helheder i byens fremtidige struktur.
Muligheden for at indrette et natur- og havformidlingscenterer interessant. Jeg vil dog af sikkerhedsmæssige grunde advare imod en sammenblanding af havnefunktioner og sportsfaciliteter. Dykkerbaner (side 30) og søbade (side 31) hører ikke hjemme i områder med sejlads! Måske skulle man i forbindelse med etableringen af en ny Masnedsundbro lukke for gennemsejling og henlægge al sejlads med større skibe til Vesthavnen. Det vil være ganske umuligt at få noget, der ligner et krydstogtskib, ind i Sydhavnen.

Ore Strand
Planens overvejelser om at omdanne sommerhusområdet til helårsbeboelse er lige så dårligt begrundet som fortætningen af bymidten. Der er simpelthen ikke grundlag for at udlægge flere helårsboliger, når man ser på befolkningsprognosen. Det stemmer også dårligt med ønsket om en skarpere profil og en mere klar opdeling af byens funktioner. Ore Strand bør – som det også fremgår af forslaget side 30 – udvikles til et aktivt og attraktivt friluftsområde for hele byen. Og for at det hele ikke skal ende i det rene vrøvl om pleje af de kystnære strandarealer (side 30, nederst), bedes forslagets forfattere forklare, om der findes strandarealer, som ikke er kystnære, og hvad der i givet fald skal ske med dem.

Rådhusparken
Rådhusparken omfatter de sidste rester af det gartneri, som har lagt jord til byudviklingen omkring det ”nye” rådhus og det ”gamle” Kvickly supermarked. Gartneriets friarealer bør opretholdes og gerne forbedres som det åndehul, de altid har været lige ved siden af bykernen. Dette centrale grønne område bør ikke inddrages til hverken centerbyggeri eller centerparkering.

Grøn plan
Vordingborg har god brug for en samlet grøn plan. Byen har også gode muligheder for at realisere det vedligehold og den sammenknytning af de grønne områder, planen lægger op til. Vordingborg har betydeligt større muligheder end mange andre byer for at integrere grønne områder i byen.

Berettigelsen af at lave Vordingborgs lavere beliggende områder til kanalbyer som en slags Nordens Venedig, har – som anført i min redegørelse under afsnittet ”Boliger i oversvømmelsestruede områder” – ikke sagligt belæg i øgede vandmængder, men er alene resultatet af en manglende vedligeholdelse af afdræningen. Et eventuelt anlæg af kanaler skal derfor mere begrundes i æstetiske hensyn end i behovet for opsamling af regnvand.

Danmarks Borgcenter, Slotstorvet, Algade og Stationen
Ifølge planen (side 34) skal Danmarks Borgcenter og Slotstorvet skabe liv i byen. Der anføres et besøgstal på 30.000 årligt i Gåsetårnet og et potentiale for Borgcentret på 150.000 besøgende om året. Det svarer til besøgstallet for tirsdagsmarkederne i Stege ifølge den turistpolitiske analyse (!), og det er det dobbelte af denne analyses estimat over antallet af besøgende på Borgcentret. Besøgstallet skulle gerne blive endnu større end forventet, og Vordingborg skal være parat til at tage imod disse besøgende. Derfor skal vi satse på Københavnsvej som hovedindfaldsvej med gode parkeringsmuligheder. Vi skal tillige satse på Algade som byens ældgamle hovedstrøg mellem Slotstorvet og Stationspladsen. Det vil ødelægge byens klare struktur at lave en ny stor indfaldsvej ved en diagonal gennemhugning, som ændrer Næstvedvejs direkte forløb til Algade og i stedet lægger det om i Valdemarsgade. Der er ikke behov for en omfartsvej til et baggårdscenter, som skal konkurrere med Algade.

Planens udsagn om voldgravens genskabelse som den fremstod under Valdemar Atterdag, trænger til omformulering i overensstemmelse med de fund, der er gjort under udgravningerne. Borgen og voldgravene har vist sig at være betydeligt ældre.

Overnatningsmuligheder
praestoeHotel Kong Valdemar har som planen anfører et godt vækstpotentiale som byens helt centrale hotel. Som anført tidligere, kunne det suppleres med et større konferencehotel på Solbakken.

Det er rigtigt, at vandrerhjemmet i Kastrup bør flyttes ind til byen, men planens forslag om spredte vandrerhjemsfaciliteter blandt andet på det gamle elværk på Færgegårdsvej samt på eventuelt kommende søsportsfaciliteter i Sydhavnen og ved et idrætscenter ved Iselingen holder formentlig ikke. Forudsætningen for at kunne etablere et tidssvarende vandrerhjem i Vordingborg er, at ressourcerne samles ét sted. En placering ved det største af idrætscentrene ville nok være at foretrække. Planens bemærkninger om, at mindre overnatningshytter andre steder i landet med stor succes er placeret i tæt forbindelse med aktivitetscentre, savner dokumentation. Primitiv overnatning kan være en god løsning på landligt beliggende aktivitetscentre, men i byen er det væsentligt at samle kræfterne om de gode løsninger.

Der lægges op til en undersøgelse af behovet for en udvidelse af Ore Strand Camping. Hvis der etableres en campingplads på Farø, og der også etableres et stort vandrerhjem i Vordingborg, vil behovet for udvidelser på Ore Strand nok være begrænset. For camping generelt bør man desuden overveje, i hvilket omfang kommunen skal etablere pladser for autocampere – jævnfør forslaget ved Nordhavnen – og i hvilket omfang autocampere skal benytte campingpladsernes faciliteter.

Trafikken i og omkring byen
Københavnsvej er den naturlige indfaldsvej til bymidten, og Brovejen kan med drejebaner eller en rundkørsel ved kasernen samt bedre afkørselsforhold til Masnedsund fordele trafikken rundt om Vordingborg. At hugge Næstvedvej diagonalt igennem byen til Valdemarsgade vil ødelægge byens struktur og sammenhæng. Trafikken fra Næstvedvej kan mere hensigtsmæssigt – og billigere – fordeles ad Brovejen til byens øvrige indfaldsveje, herunder eventuelt en forlængelse af Sankelmarksvej, som anført i planen, og en ny tværgående forbindelse fra Brovejen til Marienbergvej.

Efterskrift
Jeg kom til Vordingborg som 2-årig i 1950. Vi boede i et nybygget hus på Birkeallé, som er den yderste villavej langs Brovejen, der dengang hed hovedvej 2. Jeg gik i skolen på Kirketorvet. Hver dag – også lørdag – gik jeg gennem Algade, hvor der ikke var en eneste tom butik. Ved stationen gik jeg forbi springvandet med den smukke kvindefigur, som jeg nu ved er Eos, morgenrødens gudinde. I stil og materiale passede hun fint til stationsbygningen, og hun blev da også skabt sammen med denne. Nu er hun pakket bort, ligesom Stalinstatuerne i øst og erstattet af nogle skaterknolde, der nok kunne være blevet plads til et andet sted.

Når vi ændrer byen, skal vi passe på historien. Vordingborg er ikke Harlem og skal heller ikke være det. Vi kan sagtens skabe en hensigtsmæssig udvikling uden at ødelægge det gamle. Det virker paradoksalt, at et socialdemokratisk bystyre skulle sende morgenrødens gudinde på pension i et kommunalt lager.

Vordingborgs udvikling har jeg kunnet følge med åbne øjne og åbent sind. Udviklingen har mest været præget af tilfældigheder. Byens vise fædre har sjældent gået foran i udviklingen. Det skal de nok heller ikke. De skal bare vedtage nogle fornuftige rammer, så fremsynede og driftige borgere kan få mulighed for at skabe en udvikling med sammenhæng og fremtid i.

Forslaget til helhedsplan mangler sammenhæng. Visse steder overskygger detaljen det væsentlige (Ishuset på Nordhavnen). Andre steder fremsættes forslag til gennemgribende ændringer uden forankring i virkelighedens verden (Nyt rådhus og butikscenter med vejgennembrud tværs gennem en gammel bydel). Det vil ødelægge Vordingborg både økonomisk og æstetisk.

Det nytter ikke at satse på en vedtagelse af det fremlagte forslag inden kommunalvalget. Forslaget trænger til en grundig bearbejdning og debat inden vedtagelsen. Det kunne blive det væsentligste tema i valgkampen. Der bor flere vælgere uden for Vordingborg end i Vordingborg. Derfor kan det føre til en debat om det kommunale aktivitetsniveau og om centralisering contra fornuftig fordeling af aktiviteterne.

I 1966 flyttede jeg med mine forældre og søskende til Langebæk. Dengang var borgmesteren fodermester på Liliendal, og den kommunale administration bestod af kæmneren og en kontordame, som havde til huse i kælderen under plejehjemmet Skovbo. Resultatet var en borgernær og billig administration. Sidenhen fik vi i Langebæk et nyt kommunekontor med flere ansatte. Det huser nu Vordingborg storkommunes tekniske forvaltning. Når jeg ser mig omkring, kan jeg ikke få øje på, at folk er blevet meget mere lykkelige af disse ændringer. Jeg tror ikke, at niveauet af lykke vil stige, hvis det lykkes et flertal i kommunalbestyrelsen at samle hele storkommunens administration i et nyt superrådhus i Vordingborg by.

Jeg håber, vi i fællesskab kan finde frem til en god plan for udviklingen af Vordingborg by i sammenhæng med hele Vordingborg kommune.

Langebæk, den 14. februar 2013
Med venlig hilsen
Bo Brebøl.

Selvstændige politikere V/ Tone Brix-Hansen, Stege

kostervig-mollerI Stevns Kommune har der været en høringsfase om kommunens vindmølleplan. Den blev afsluttet for en måned siden. Tre dage senere meldte Socialdemokraterne ud, at de havde læst indsigelserne (der var 2000 stk af dem, fordelt på fem mølleområder) og at de, af respekt for borgernes store bekymringer, alligevel ikke kunne stemme for vindmølleplanen.

Nu, en måned senere, melder Venstre ud, at de også har læst indsigelserne, hæfter sig ved borgernes store bekymringer, og heller ikke kan stemme for vindmølleplanen. Borgernes bekymringer og store usikkerhed om vindmøllernes sundhedsskadelige effekter på naboerne, negative indvirkning på landskaber, stilhed og turisme, vil partiet viderebringe til deres Energiordfører på Christiansborg. De har også taget sig tid til på egen hånd at tage kontakt til en af de førende eksperter for vindmøller og lavfrekvent støj, prof. Henrik Møller ved Ålborg Universitet, for at forstå baggrunden for hans kritik af støjbekendtgørelsen.

Det er forfriskende at høre om politikere som på eget initiativ læser borgernes indsigelser i en så vigtig sag, i stedet for at sætte sig ned på ubestemt tid og vente på embedsmændenes fortolkning af dem. Det er også forfriskende at høre om politikere som aktivt forsøger at forstå baggrunden for borgernes bekymringer, som tør stille spørgsmål ved fornuften i at følge et fra forskernes side dybt kritiseret regelværk, og som synes det er på sin plads at sende noget feedback tilbage til Christiansborg om de problemer og bekymringer de oplever ude i ”det virkelige liv”. Man kan kun være misundelig!

Tone BrixHansen, Stege

Smid dem ud i vandet! v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadBeslutningen om megamøller ved Kostervig trækker i langdrag, og snart starter debatten om Lundby-møllerne. Som mange andre har jeg svært ved at forstå al det vind-møllebøvl. Det er jo en ren win – win situation. Alle tjener penge – vindmølleindustrien, investorerne, jordejerne og Danmark.

Det påstås, at møllerne på Møn skæmmer landskabet og skader turismen. Det tror jeg ikke. Borgmesterens ”parteigenosse” fra det sydlige udland vil sikkert dele visse politikeres dårlige smag og falde i svime over disse monumentale kæmpekolosser. Grønne mennesker frygter, at flagermus og andet kryb vil blive hugget til plukfisk af møllevingerne. Det kan ikke røre mig til tårer.

Andre siger, man kan blive syg af vindmøllestøj. Miljøstyrelsen siger, det er løgn, men her er der kun ansat ingeniører – ikke læger. Sundhedsstyrelsen udtaler, at negative helbredseffekter ikke kan udelukkes. Støjens skadelige virkninger er ikke videnskabeligt undersøgt. Samtidig har Miljøministeriet fastsat lempeligere støjkrav til vindmøller end til industri og landbrug.

Hovsa! Hvad var det? Er der virkelig tvivl om skadelige virkninger på mennesker? Hvorfor standser man så ikke vindmølleplanerne, indtil det klart kan konkluderes, at vindmøller ikke er skadelige? Selv den mindste tvivl må undersøges! Alt andet ville være umenneskeligt.

Hvis landspolitikerne ikke gør det, må kommunalpolitikerne råbe vagt i gevær. 73 % af befolkningen satser på havmøller og kun 7 % på landvindmøller. Effekten er større på det åbne hav, og Vordingborgs vindmøller – og mange flere – kan erstattes af en enkelt mølle på Kriegers Flak.

Hvorfor kan et flertal af kommunalbestyrelsen ikke fatte dette? Har fremtiden overhalet dem? Eller er de vildledt af stærke og dominerende vindfolk og store jordejere? I så fald bør de skiftes ud 19. november.

Vindenergi er godt, men hvis der er den mindste tvivl om skader på mennesker, skal møllerne ikke stå på land eller ved kysten.

Smid dem langt ud i vandet, hvor det rigtigt blæser!

Allan Huglstad

Mappedyr med kriseeliksir? v/ Marie Hjort, Stege

Kære John Kreiner

Du er bestemt ikke den eneste som gør modstand mod omlægningen af de mange små indtægtskilder i vores kommune til storinvestorer. Når du og andre går til kamp mod, at forære vores mange forgrenede levebrød til centraliserede pengemaskiner, så er det præcist samme kamp vi har med vindmøllerne i Kostervig. På Møn vil man smadre mange små turisterhverv og velfærd hos naboer og skatteborgere som vi lever af, for til gengæld at give over 80 millioner i tilskud til to godsejere.  Hvis der betales fuld skat af vindmølleparken vil det give max. en halv million kroner om året.

Som det ser ud nu, vil pengene tilfalde Frederiksberg Kommune. Vores kommune vil dog, som engangsbeløb, få  omkring 1.2 million, betalt af os selv via vores elregninger, som hold kæft penge. De penge er snart brugt til sagsbehandling og resten kan dække lidt af beløbet som skal bruges til klagebehandling i årevis. Altså et latterligt dårligt regnskab for vores kommune hvis man sammenligner med turismeindtægterne, og skatteindtægterne fra de familier som flytter væk fra området og dem som fremover fravælger Møn.

I vindmølleprojektet er vindmølleinvestoren kommunens eneste rådgiver. I indkøbscenterprojektet er det også investoren som rådgiver om den ”brilliante” idé. I vindmølleprojektet snakker S og SF om, at man vil overholde regelgrundlaget, og alligevel har investoren allerede tre gange fået lov til at forsøge at omgå regelgrundlaget.  Vi må åbenbart være så meget på gyngende grund i vores kommune, at vi her i en krisetid, er blevet helt frit vildt for gullaschbaroner med alskins gode ideer om millionfortjenester til sig selv.  I vindmølleprojektet har vi stået til rådighed med viden om hvorfor VVM arbejdet teknisk set ikke kan lade sig gøre og er spild af kommunens penge.  Kun ganske få politikere har indtil nu opsøgt den viden. Man undres…..

Med venlig hilsen

Marie Hjort

Stege

Vand i helhedsplanen v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadJeg savner 2 ting i Vordingborgs helhedsplan.

Den første omhandler det vandlidende kvarter mellem Vinkelvej og Volmersgade, Gallemaden. Området er en forlængelse af Trellemarkens fjorddynd, og allerede i 30’erne advarede byingeniøren mod yderligere bebyggelse. Området har da også fået en pæn blå farve i helhedsplanen. Jeg savner dog også lidt blåt på Kirkeengen og forlængelsen mod Arrebovej-kvarteret samt St. Rørbund med idrætspladsen, hvor man så sent som i 1939 konstaterede ”utrolig blød bund”.

I Sydhavnen anbefaler man kanalby. Men hvad er visionerne for Gallemaden? ”Vordingborgs Venedig” eller ”Den sunkne By”? Forhåbentlig ikke, men områdets redning må have højere prioritet end Sydhavnen eller det såkaldte aktivitets- og bevægelseslandskab ved kasernen. Om ikke andet for at sone bystyrets gamle synder.

I planen omtales et arbejdende museum for joller, kystfiskeri og søtransport i Nordhavnen. Denne ide bør udbygges til et Storstrømsmuseum. Borgcentret prioriterer borge, konger og magt, og jeg er bange for, at Vordingborgs øvrige historie, herunder beliggenheden ved Storstrømmen, fortrænges. Dette museum burde ideelt ligge på Masnedøfortet, men for at udnytte synergieffekten og nærheden til Borgcentret bør det ligge ved Nordhavnen. Herfra kunne der tilbydes guidede rundvisninger på Masnedøfortet – med bus eller bycykel.

Museet bør omhandle Storstrømmens strategiske betydning siden vikingetiden, herunder forbindelsen til det sydlige udland og til Skandinavien og Østersøen. Med udgangspunkt i den kolde krigs omfattende – og for de fleste ukendte – planer kunne man bevæge sig tilbage i historien til 9. april og den tyske Festung Vordingborg, til Storstrømsbro og færgeoverfarter og videre til Flådebase Masnedø og Smålandsfarvands- og Grønsundstillingen. Herefter via Englands- og svenskekrigene til ledingsfådens samling og vikingetiden plyndrings- og handelstogter.

Et Storstrømsmuseum vil styrke såvel Borgcenter som turismen.

Allan Huglstad

Den, der vil alt, vil intet v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadVordingborg havde også en helhedsplan i 1945! Fyldt med gode ideer og visioner, der strittede i alle retninger. Men der blev ikke sat mål, og der blev ikke prioriteret. Manglende analyse og beslutninger forhalede byens udvikling.  

Helhedsplanen anno 2013 har også mange gode ideer og visioner – endda nogle gengangere fra 1945! Heller ikke i dag har politikerne taget stilling til hvilken by, Vordingborg skal være. Ideer og visioner peger fortsat i alle retninger.

Planen opererer med Vordingborg som turistby, handelscentrum, uddannelsesby, bosætningsby, kulturby, idrætsby, kongresby samt grøn og blå by – for at nævne de vigtigste. Bl.a. er containerhavn og krydstogtskibe udeladt. Til forskel fra 1945-planen vil man ikke være industriby – så meget realisme har politikerne trods alt!

Der er naturligvis ikke ressourcer til at omforme alle visionerne til realiteter hverken nu eller de næste 100 år. De mange gode ideer er intet værd uden fastlæggelse af mål og prioritering og en langsigtet planlægning.

Helhedsplanen mangler en analyse og en konklusion, der fortæller, hvad by Vordingborg skal være.

Med Borgcenter og byens øvrige kvaliteter er jeg ikke i tvivl: Byen skal først og fremmest være turistby. Alt hvad der understøtter dette i helhedsplanen, skal prioriteres. Dvs. i første omgang cafeer og handel på begge sider af Slotstorvet, P-pladser, plads til autocampere, bynært vandrerhjem og renovering af indfaldsveje.

I næste omgang bør der satses bredere, f.eks. overnatningsmuligheder, sandstrand, søbade, grøn by og maritim turisme. Hvad der ikke fører mod målet eller ligefrem modarbejder det, bortfalder eller nedprioriteres til bedre tider. F.eks. bycenter, biblioteksflytning, nyt rådhus, kanalby og idræts- og fritidsfaciliteter.

Men hvad vil politikerne?

Allan Huglstad

Høringssvar til Vordingborg Kommune fra Præstøs- og Steges Handelsstandsforeninger

Læs her Præstøs- og Steges handelsstandsforeningers høringssvar til Vordingborg Kommune vedr “Vordingborg Kommune, Detalihandelsanalyse, maj 2012.

 Åbent-brev-til-Vordingborg-fra-handelstandsforeningerne-Præstø-Stege

Grib chancen! Eller fortsæt som taberby v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadFor at skabe fremtiden, må man forstå nutiden, og for at forstå nutiden, må man kende fortiden.

Borgmester Holmer kender sin historie, når han kalder Vordingborg ”de forspildte chancers by”. Man må håbe, at kredsen bag ”Helhedsplanen for Vordingborg by” også kender historien, men jeg har mine tvivl.

Vordingborg startede som et servicecenter for kongeborgen. Da kongerne rejste, og murene faldt i voldgraven, startede nedturen. Sat på spidsen var der ikke mere brug for en by. Men nu lå den der, og i det 20. århundrede fik byen den ene chance efter den anden, men forstod det ikke.

Med Storstrømsbroen fulgte en gave: et nyt opland på Nordfalster. Det blev ikke udnyttet. Samtidig fik man regionens største havneanlæg, der kunne udkonkurrere Næstved og Nykøbing. Det blev heller ikke udnyttet. Under besættelsen byggede man prestigeprojekter som svømmehal og sportshal og stod i 1945 med et nedslidt skolevæsen og en kæmpe boligmangel, der skræmte nye firmaer væk. Igen glemte man sin besøgstid. Vordingborg var blandt de sidste, der fik et erhvervsråd – og blandt de første, der fyrede sin energiske erhvervschef. Men han nåede da at efterlade to ideer: en kongestatue og en garde. Efter 1945 forsøgte man at lokke nye virksomheder til byen, men det eneste, man kunne tilbyde var dyre grunde og piloteringsudgifter på Trellemarkens fjorddynd. Mange virksomheder fravalgte Vordingborg, og resten flyttede igen.

I nyere tid fik man tilbudt et centralsygehus og et amtsrådhus, men byen forstod sig ikke på rænker og nord-syd-konflikt. Heller ikke da investorer ville bygge et storcenter – det havnede i Næstved.

Især handelslivet har mærket tilbagegang. Ikke mærkeligt, fordi byen i snart 100 år har haft for mange håndværkere og købmænd i forhold til oplandets størrelse. Derfor har den gennemsnitlige omsætning også været den laveste i sammenligning med nabobyer og byer af samme størrelse. Desuden har dårligt købmandskab gjort oplandet mindre – i Stege er der såmænd butikker, der påstår, at deres opland nu går til Algade!

Men nu er redningen i sigte. Den nye helhedsplan skal have ros, fordi den for første gang udnytter byens stærke sider og udstikker målet for byens udvikling: Vi skal være en by for institutioner, bosætning, kultur og turisme – for at sige det kort. Samtidig har man samlet tidligere ideer og planer, hvilket er påskønnelsesværdigt, men også afslørende. Flere ideer er nok hentet i arkivkælderen, hvor de har mange år på bagen. Tag f.eks. sand på Ore Strand – et forslag der blev fremsat både i 30’erne, 40’erne og 50’erne – og som nu måske får en chance.

Helhedsplanens mest kontroversielle ide er bycentret – et ministorcenter. Her er et tydeligt eksempel på, at nogen ikke har lært af historien. Når det flere gange er gået galt, er det bl.a. fordi byens vise fædre ikke har analyseret byens stærke og svage sider og ikke har haft et klart mål at gå efter. Byens udkantsplacering, et lille opland og et kæmpestorcenter i Næstved er de fakta, der gør, at Vordingborg ikke kan blive et regionalt handelscentrum. Tiden er forpasset. Dette mål skal tages ud af helhedsplanen. Hvis ikke, fortsætter vi blot den historiske tradition med at gå planløst i alle retninger – uden at have ressourcerne.

De forretningsfolk, der er tilbage i Algade, må være de dygtigste – overleverne. Skal de nu belønnes med kvælningsdøden fra et bycenter, der er for lille til at konkurrere med Næstved og Nykøbing, men stort nok til at kastrere handelen i Stege og Præstø? Er det byrådets nye politik: at straffe de dygtige og driftige?

Brug de ideer i helhedsplanen, der støtter målet: turist-, institutions-, kultur- og bosætningsby. Lyt til de handlende – både når det gælder gågader, overdækning og Slotstorv. Hjælp de handlende – dræb dem ikke. Til gengæld må de handlende lette røven og løfte i flok. Og hvis de ikke ved hvordan, kan de spørge i Stege og Præstø. Men det haster!

Århundredets gave til Vordingborg, Borgcentret, kommer i år. Grib chancen! Der kommer næppe flere…

Mere bycenter v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadDe sidste 24 timer har jeg måttet lytte til mange argumenter for et bycenter – bl.a. fra byrådsmedlemmer og måske kommende medlemmer af det vise råd. Langt hovedparten er bosiddende i Vordingborg og omegn og kan næppe være talerør for Møn og Præstø.

Fra de historieløse lyder det: ”Vi sagde nej til et shoppingcenter for 25 år siden, og den fejl vil vi ikke gentage”. Herre Jemini! Situationen dengang var helt anderledes. Dengang var der mulighed for at få Næstved i vort opland sammen med Falster, Møn og hele Sydsjælland. I dag skal man være mere naiv end optimist, hvis man tror, at man kan tilbageerobre det tabte fra Næstved med et lilleputcenter.

”Vi skal have et bycenter, fordi handelslivet i Vordingborg bløder, forretningerne kæmper for at overleve”. Enig – i det sidste. Men byrådets analyse fastslår, at det vil gå ud over butikkerne i Algade – for ikke at tale om omsætningsnedgangen i Præstø og Stege. Hertil kommer butikkerne i Stensved og Mern. Men det kan da ikke være byrådets opgave at give aktiv dødshjælp til de overlevende butikker?

”Jamen vi vil også hjælpe handelslivet i Stege og Præstø”. Hvordan? Skal det nu være en kommunal opgave at give bistandshjælp – for mine skattekroner – for at hjælpe forretninger, der har bevist, at de kan klare sig selv?

”Vi vil ansætte en konsulent, der skal koordinere og hjælpe handelslivet i kommunen”. Lyder godt – selv om jeg som borgerlig er principielt imod, at politikerne blander sig i handelslivet. Men lige nu er det ikke Stege og Præstø, der har behov for konsulentbistand – de kan nemlig selv. Det er Vordingborg, der har behov for livreddende førstehjælp. Det vil han eller hun hurtigt opdage, hvis man ansætter en person med analytiske evner og kendskab til kommunen.
Men behøver butikkerne en kommunal sagsbehandler? Ved vi ikke selv, hvor skoen trykker? Som 3. gangs tilflytter kan jeg i hvert fald godt udpege Algades stærke og svage sider, og hvor der bør sættes ind. Og jeg er næppe den eneste.

”Hvis ikke vi får et bycenter, vil den sidste forretning i Algade lukke og slukke om 15 år”. Det er pessimisme af værste klasse. Jeg foretrækker at være optimist. Jeg tror, at de overlevende på Algade har læst skriften på væggen og inden længe vil tage kampen op mod konkurrencen fra Stege og Præstø. Konkurrencen fra Næstved er sværere, men ikke umulig med masser af turister til Borgcentret. Her vil byrådets lilleputcenter alligevel komme til kort. Skal man tage argumentet for pålydende, er der stadig 2 muligheder: Vent med bycentret, til butikkerne har lukket – eller kom med det nu, så vi kan afkorte dødsprocessen…

”Et bycenter har ikke noget med Borgcentret at gøre”. Nåda – nu kommer det 21. århundredes gave til byen med masser af turister – som Geocentret på Møns Klint. Jeg har for nylig besøgt flere lignende ”borgcentre”, især i Frankrig, og her har handelen fået en opblomstring på grund af de mange turister. Hvordan skal man få disse turister til at handle i byen – som i Stege – når Algade er dødt? Hvordan tror man, at disse mennesker vil finde frem til bycentret? Og hvor skal busser og biler parkere? Skal den døde Algade laves om til P-pladser? Ville det ikke være mere naturligt at opmuntre butikker og cafeer til at placere sig i de nærmeste omgivelser til ruinerne? Det er Algade på begge sider af det gamle rådhus, der skal være bycenter. Det er lige det, der er sket i flere franske borgbyer – hvor det store shoppingcenter er forvist til byens udkant – hvis der er noget.

”Uden et bycenter skal vi bygge et dyrt rådhus – administrationscenter – og nu har vi også mulighed for at flytte biblioteket til centrum”. Nu er argumentationen da vendt på hovedet! Vi skal have et bycenter for at få et rådhus! Hvem siger, at rådhuset skal ligge i Vordingborg? Vordingborg ligger i udkanten af kommunen. I fremtiden er det stort set kun de ansatte, der kommer på rådhuset – og optager parkeringspladser. Det er jo kommunernes politik, at vi skal kommunikere digitalt, så hvorfor i alverden skal borgerne besøge rådhuset? Tværtimod ville der være mere fornuft i at placere rådhuset i kommunens centrum, dvs. området mellem Stensved og Kalvehave. Det kunne måske også få politikerne til at tænke i helhedsløsninger – og ikke lege sognekonger, som der i dag er en tendens til, når det gælder Vordingborg.

Og biblioteket? Indrømmet – det var en hovsabeslutning at flytte det til Masnedsund, men retfærdiggør det en ny – og dyr – hovsabeslutning: at flytte det tilbage? Og turisterne? De leder næppe efter biblioteket, når de bliver kaffetørstige.

Den kommunale valgkamp er så småt gået i gang. De kommende kandidater til kommunalbestyrelsen – både de få gamle og de mange nye – vil blive vejet på deres holdning til bycentret og deres manglende tilslutning til Borgcentret. Jeg misunder dem ikke – og da slet ikke dem, der med bopæl i Præstø og Stege skal forsvare bycentret.

Mon ikke der bliver mere liv i valgkampen, end der har været i mange år? Nu gælder det ikke bare at pege på borgmesterkandidater. Alle skal afdække deres holdning til bycenter, Algade, Slotstorv, rådhus – og vindmøller.
Gid man kunne begrave den sidste sognekonge og blive enige om ét: jævnbyrdighed mellem kommunens tre købstæder!

Allan Huglstad, Vordingborg.

Nyeste kommentarer