Søg et parti?

vandmiljø

Godsejerhykleri af værste skuffe v/Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadThomas Christfort, formand for Teknik- og Miljøudvalget, har lukket aktindsigten vedr. Marienborgs forurenede vandforsyning grundet godsejerfruens ”private forhold”. Hermed har Christfort mulighed for at manipulere med sandheden, og lejerne er blevet gidsler. Men for godsejere, der lever i et andet århundrede, har det næppe betydning, at (underbetalte?) østarbejdere skal forgiftes med plantegifte, gødningsrester og colibakterier.

Her er nogle fakta – på trods af manglende aktindsigt:

  • Marienborgs vandværk fra ca. 1950 har ikke en tidsvarende vandrensningsteknologi.
  • Siden 1995 har Møn Kommune konstateret forureningen.
  • 2010 afslår Vordingborg Kommune en boretilladelse, fordi det ikke vil forbedre det nedslidte vandværks vandkvalitet, og en tilslutning til Gammelsø Vandværk er billigere og i overensstemmelse med Møns vandforsyningsplan.
  • 2012 giver en klage kommunen medhold fra Natur- og Miljøklagenævnet.
  • 2013 udsteder kommunen påbud om at forbedre vandkvaliteten.
  • 2014 anbefaler Klagenævnet et påbud om tilslutning til alment vandforsyningsanlæg.
  • 2014 har forvaltningen lavet en ny vandforsyningsplan, hvor godsernes vandværker skal lukkes og i stedet tilsluttes de almene vandværker. Christfort får udsat planen og laver en alliance med kommunens godsejere og Venstrebønderne (med egne boringer/brønde), og med Dansk Folkepartis accept. Aftalen giver godserne valgfrihed, dvs. at godsernes gamle vandværker kan fortsætte.
  • 2015 får Marienborg 9 måneder (!) til at forbedre vandkvaliteten samt tilladelse til en undersøgelsesboring – vel vidende, at en klage vil have opsættende virkning – hvilket sker, da Gammelsø Vandværk klager over boretilladelsen.
  • Ved påbuddets udløb 1/3 2016 er vandkvaliteten uændret, og embedslægen er vred. Derfor kræver kommunen tilslutning til Gammelsø inden 3/6, hvilket ikke sker. Derfor politianmeldelse.
  • Christfort udtaler 11/8, at han er helt sikker på, at Klagenævnet giver boringstilladelse, hvilket er ønsketænkning, da Klagenævnet tidligere har sagt nej og anbefalet tilslutning.

Konklusion: Christfort har med sin kyniske godsejeralliance og forhalingstaktik bragt lejerne i denne ulykkelige situation. Nu kan der igen gå måneder med beskidt vand.

Allan Huglstad, Vordingborg

Kampen om det giftige vand v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Allan-HuglstadKommunalt kammerateri og magtmisbrug har kronede dage med Thomas Christfort som dobbeltformand for Teknik- og Miljøudvalget og Vordingborg Forsyning. Det gavner de store landbrug og især ”godsejermafiaen” på Møn. Her gør man, som man plejer, og Christfort er et værdigt medlem med sin kæmpebøde for miljøsvineri. Samtidig har han en engleblid tålmodighed over for sandtyven Scavenius, Klintholm, der i årevis har forurenet Vrinskebækken.

Nu er den gal på Marienborg hos Birgitte Natorp, der leverer forurenet vand til sine 9 husstande/lejere. Også her har Christfort flere kasketter, idet han deler forvalter og maskiner med godsejerfruen.

Marienborgs vandværk ligger tæt på stald, benzintank, vaskeplads og plantegifte og har i årevis været nedslidt, snavset og uhygiejnisk. Her er der fundet 9 forskellige plantegifte og for meget chlorid, fluorid, ammonium og nitrit, og siden 2011 har embedslægen givet kogeanbefaling pga. bakterier.

I 2013 udstedte kommunen påbud om at forbedre vandkvaliteten, og i 2014 anbefalede Natur- og Miljøklagenævnet en tilslutning til offentligt vandværk. Her kastede Christfort masken, da han standsede sin egen forvaltnings vandforsyningsplan, der bl.a. ville lukke Marienborgs vandværk. Med til historien hører, at Christfort selv har været politianmeldt for at levere beskidt vand til sine lejere.

Selv om Sundhedsstyrelsen i 2012 anbefalede et kommunalt påbud om en ny vandforsyning, skete der intet før maj 2015, hvor Marienborg fik hele 9 måneder til at forbedre vandkvaliteten. Ved deadline 1. marts 2016 var intet sket, hvilket gjorde embedslægen vred: ”Forløbet er ganske usædvanligt, idet den tidsfrist for forbedring, som kommunen undervejs har accepteret, har strakt sig helt ekstraordinært langt.” 14. april påbød kommunen, at Marienborg skulle tilsluttes Gammelsø Vandværk inden 3. juni, hvilket ikke er sket.

Først nu har kommunen meldt fru Natorp til politiet. Samtidig har man nægtet aktindsigt grundet fruens ”private forhold”, hvorimod hensynet til lejerne er uvedkommende. Man aner Christfort i baggrunden…

Allan Huglstad, Vordingborg

Indsigelse til Vordingborg kommunes Spildevandsplan 2013 v/ Jørn Rasmussen, Vordingborg

Vordingborg-spildevandVordingborg kommune har endnu engang sendt en spildevandsplan i høring.

At jeg gider at reagere ved jeg faktisk ikke, da jeg aldrig har oplevet at kunne flytte bare et komma.

Men gør man det ikke, for man skudt i skoene – du sagde jo ikke noget.

Ved at kigge nærmere på nogle kærneområder er konklusionen ikke særlig opløftende. Det er nok mest korrekt at give planen karakteren ikke bestået.

På samme måde som en bil får klippet pladerne, hvis der ved syn er for mange graverende fejl, må både den eksisterende spildevandsplanlægning og den der er til høring stoppes, indtil fejlene er udbedret.

Det skal dog retfærdigvis tilføjes, at Vordingborg kommune ikke alene må påtage sig ansvaret for den noget utilfredsstillende karakter, men må have en snak med overordnede myndigheder, hvis karakteren skal forbedres væsentligt i næste forsøg.

Også vedr. borgerinddragelse er den som sædvanlig helt gal:

I vandrammedirektivets indledning (14) står

”Forudsætningerne for, at dette direktiv får den ønskede virkning, er et nært samarbejde og en samordnet indsats på fællesskabsplan, medlemsstatsplan og lokalt plan samt oplysning, høring og inddragelse af offentligheden, herunder brugerne.”

I artikel 14 stk. 1 står yderligere Medlemsstaterne tilskynder til, at alle interesserede parter inddrages aktivt i gennemførelsen af dette direktiv, navnlig i udarbejdelse, revision og ajourføring af vandområdeplanerne…

Regionplan 2005 for Storstrøms Amt (Regionplan 2005)

På side 232 i regionplanen står:

“Ved øget borgerinvolvering skal der skabes en interesse for vandområderne for derigennem at skabe en forståelse for vandmiljøets betydning, således at det opleves som vigtigt at medvirke til at vandkvaliteten forbedres.”

Hvis man skal leve op til kravet om borgerinddragelse som påtalt adskillige gange, skal denne inddragelse ske meget tidligere i processen. Ved først at rette henvendelse til borgerne, når der foreligger en endelig plan, er der ikke tale om inddragelse, men blot en orientering, som aldrig kan blive påvirket af en inddragelse, da alt for meget planarbejde så skal kasseres og man skal begynde forfra, hvis man skal give indrømmelser til gode og vægtige indsigelser fra borgerne. Man har med den planlægningsstrategi på forhånd ødelagt muligheden for reel borgerinddragelse.

Overholder Vordingborg kommune vandrammedirektivets og regionplanens forudsætninger for at direktivet og planen kan få den ønskede virkning ved reel borgerinddragelse.

Dertil må svares nej.

Hent hele indsigelsen her:

Indsigelse til Vordingborg kommunes Spildevandsplan 2013 doc

Jørn Rasmussen, Vordingborg

Nyeste kommentarer