Vordingborg Kommune nedgraderer lokalrådene til rene ekspeditionskontorer….?

Print Friendly, PDF & Email

Leif-ProfilIndkaldelsen til borgermødet om kommuneplan 2013 den 8. april udvikler sig til tragikomiske højder.

Sjældent har jeg været vidne til en så amatøragtig sagsbehandling, som det borgerne udsættes for ved starten af kommunalplanens høring?

I dag har kommunens lokalråd modtaget en mail med anmodning om lokalrådenes hjælp til indkaldelse af borgerne til mødet den 8. april. Kommunen skriver:

“Vi har derfor brug for en ekstraordinær indsats for at gøre opmærksom på mødet, som vi håber I vil hjælpe med.”

Og grunden, tja, den er såmænd blot, at kommunen ikke evner noget så simpelt som at sikre en behørig annoncering af mødet i pressen? Kommunen har tidligere oplyst, at agendaen for borgermødet ville blive annonceret i Sydsjællandske Tidende den 3. april, og nu anklager kommunen avisen for at være skyld i, at annoncen ikke er blevet bragt? Med den kvalitet i sagsbehandlingen vi til nu har oplevet, kan man sandelig have sine tvivl om, det nu osse er avisens, der har fejlet?

Kommunen har haft et pokkers hastværk med at få dette møde i stand, og vi borgere kan blot konstatere, at kommunen ganske enkelt ikke har styr på noget som helst?

Lokalrådene har kritiseret, at kommunen ikke på forhånd har orienteret dem om det forestående borgermøde, endsige har involveret dem i processen, og givet dem tid nok til at involvere borgerne i forberedelsen til mødet?

Men nu har kommunen fejlet, og så kan lokalrådene godt bruges til noget, nemlig til at hænge plakater op!

Lokalrådene er hermed nedgraderet til rene ekspeditionskontorer – så meget for kommunens demokratimodel.

Leif Jeberg

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *