Vores dejlige strande v/ Bent Jørgensen, Møn

Print Friendly, PDF & Email

Bebt-jorgensenVores kommune praler med rette, af  vores lange kystlinje, som et særligt aktiv. Der kan dog være steder, der ikke er helt så pralende. Billederne her viser rester fra arbejdshavnen på Farø, der er blevet parkeret på stranden ved Madses Klint på Vestmøn, længere fremme ligger betonelementer i så stor en bunke, så man ikke kan komme videre langs stranden.

Forhistorien er, at Møn Kommune fik tilbudt arbejdshavnen for een krone, efter at havnen havde sluttet sin mission, under bygningen af Farø-broerne, hvor forsyningsskibene udgik herfra. Men da kommunen ikke ville købe havnen, skulle den fjernes, normalt et dyrt projekt, men nu fik lodsejerne tilbudt betonaffaldet, som kystsikring, og det må kommunen være gået med til, for nu begyndte lastbilerne at rulle ud hvor de bedst kunne komme til og hælde affaldet ud over klinterne, hovedsageligt i området ved Fanefjord Skov og Slotshaven.

Værdien af denne tilfældige kystsikring kan nok anfægtes, men især, at det drejede sig om armeret beton, hvis lange jernender stak ud alle vegne, så badegæsterne skulle virkeligt passe på, ikke at blive spiddet, både på land og ude i vandet. Det medførte en kort overgang, at en smed blev hyret, til at svejse disse jernspyd af, men det sluttede inden alt var fjernet. Så problemet ligger der stadig, så gad vide om kommunen føler sig ansvarlig for tidligere politikeres synder, og vil sørge for, som det første, at affaldet ikke udgør nogen fare for badegæsterne men også, at dette betonaffald bliver anbragt på en måde, så det beskytter kysten og samtidig ikke spærer for den frie færdsel langs stranden.

Bent Jørgensen, Møn

be-2bent-1

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *