Monthly Archives: March 2013
Kommunalt roderi om borgermøde v/ John Kreiner, Præstø
Nu tyder det på, at borgermødet, der skulle være afholdt i Præstø den 8. april, er blevet flyttet.
Endnu har kommunen ikke informeret officielt om flytningen.
I et svar på et debatindlæg i Sjællandske i dag (30. marts) til denne blogs Leif Jeberg, skriver Vordingborg kommunes udviklingschef. Torben Gleesborg, at mødet er blevet flyttet til Langebækhallen.
Det var på grund af en tilfældighed, at borgerne overhovedet blev opmærksomme på, at mødet skulle holdes i Præstø, og nu er det på grund af en tilfældighed, at borgerne opdager, at mødet er flyttet til Langebækhallen. Borgere, der ikke følger læserdebatten eller ikke læser Sjællandske, ved det ikke endnu.
Torben Gleesborg skriver i sit svar, at flytningen vil blive annonceret i Sydsjællands Tidende den 3. april. Den dag kommer mødets dagsorden også, skriver han.
Det duer ikke, Torben Gleesborg..!
Det giver de forskellige interessegrupper, der har engageret deres grupper i mødet, max. fem dage til at sikre, at grupperne er blevet informeret om flytningen. Fem dag af den i forvejen knappe forberedelsestid, som kommunen mener, er tilstrækkelig for borgerne.
Aflys det møde helt og find så nogle nye datoer, så borgerne kan få ordentlig tid til at forberede sig til mødet.
Det vil give såvel borgere som kommunen det største udbytte.
Det her er noget rod, som kommunen ikke kan være bekendt..!
John Kreiner, Præstø
Kommuneplan 2013’s høringsfase: Idéer og forslag efterlyses til servicering af borgerne her på bloggen?
Kommuneplan 2013 som et web-dokument er umulig at få overblik over i høringsfasen. Vogterne vil forsøge at servicere borgerne med overblik og værktøjer?
Kommunen har sent Kommuneplan 2013 i høring indtil 5. juni 2013.
I forordet skriver Borgmester Henrik Holmer:
“Som noget nyt findes kommuneplanen kun som en digital plan, dvs. på denne hjemmeside.”
Og i Læsevejledningen kaldes den digitale udgave for en “Dynamisk plan”!
Og det tilføjes:
“En digital kommuneplan er en dynamisk plan, der giver mulighed for løbende opdatering af planen i takt med, at der vedtages ændringer af den, så der ikke opstår forvirring om det aktuelle indhold. Du behøver derfor ikke at holde styr på eventuelle tillæg til kommuneplanen, som bliver vedtaget i løbet af de kommende år, men bare forholde dig til hvad der står her.”
Og vi skal bare forholde os til hvad, der står. Nej, vel vil vi ej, vi vil forholde os til processen, og vi vil være med til at bestemme, hvad der kommer til at stå?
Hvem hjælper dette web-dokument?
Det lyder rigtigt flot, og hvor ville jeg dog gerne for en gangs skyld sige noget positivt, men denne beslutning er altså ikke til nogen fordel for borgerne i høringsprocessen, tværtimod er dette værktøj optimeret til planlæggerne i planprocessen.
Kommuneplanen er et uhyre komplekst dokument, og ved at præsentere planen som et web-dokument optræder planen fragmentarisk og forvirrende. Det er en præsentationsform, som gør det meget vanskeligt at bevare overblikket over planen i en ændringsfase.
Helt konkret bliver det svært at sammenligne den planudgave, som her sendes til høring med den plan, som embedsmændene lægger frem til kommunalbestyrelsen til endelig vedtagelse, og hvor vi borgere naturligvis ønsker at kontrollere, hvor meget eller hvor lidt af vores høringssvar, der er taget hensyn til?
Desværre må jeg sige, at planlæggerne har skabt sig et værktøj, som i denne høringsfase tjener dem bedst, for web-dokumentet er for planlæggerne optimeret til at lette planlæggernes ajourføring af planen efterhånden, som elementer i planen ændres.
Web-udgaven er meget velegnet som et opslagsværk, når man søger efter bestemte emner i den vedtagne udgave, men det er et elendigt værktøj for borgerne i høringsfasen, fordi borgerne ikke kan sammenligne de forskellige udgaver af planen, når der foretages ændringer – der er ikke skabt mulighed for versionsstyring af planen.
Borgerne mister fuldstændig muligheden for at følge ændringer i planen gennem kommuneplanens tilblivelse frem til den endelig godkendelse og fastfrysning. Og hvad jeg frygter endnu mere er, at det samme gælder politikerne, som i sidste ende skal beslutte planen.
Forslag og idéer efterlyses – Hvad kunne I tænke jer af muligheder?
Jeg efterlyser forslag til, hvordan Vogterne vil kunne hjælpe os i høringsfasen til at skabe overblik over høringssvar, og dialog indbyrdes?
Det er tanken at samle alt om Kommuneplan 2013 på denne side:
Kom med idéer og forslag til, hvordan vi kan skabe overblik over borgernes høringssvar, overblik over møder og aktiviteter, koordinering af lokalrådenes aktiviteter, og meget mere?
Læg jeres idéer på som selvstændige indlæg – eller som kommentarer til dette indlæg?
Jeg vil næppe kunne efterkomme alle ønsker, men jeg vil bestræbe mig på det.
Leif Jeberg
Udviklingsdirektør Torben Gleesborg, Udvikling – Teknik og Miljø, Vordingborg Kommune besvarer Ingolf Jacobsen og Hjalmar Hansen, Vordingborg Køkkenet a/s’ indlæg vedrørende “UHÆDERLIG BORGMESTER OG FORVALTNING”
Kommunalbestyrelsen i Vordingborg har den 14. marts 2013 vedtaget at sende forslag til kommuneplan i høring fra den 20. marts til den 5. juni 2013. En del af forarbejdet til forslaget til kommuneplan er en helhedsplan for Vordingborg by, der viser kommunalbestyrelsen vision og ønsker til udvikling af byen. I helhedsplanen lægges der vægt på, at udvikle byen indenfor for dens eksisterende rammer ved bl.a. bygge nye boliger, hvor der tidligere har været industri.
I helhedsplanen der findes på kommunens hjemmeside, står følgende på side 16 nederst om et større område af Masnedsund / Sydhavn: ”En del af Sydhavnen er sårbar overfor oversvømmelse i forbindelse med ekstremregn og stigende hav-niveau. Det er derfor nødvendigt at revurdere det lokalplanlagte område med henblik på at sikre området.”
De senere års ekstremregn og deraf følgende oversvømmelser gør, at kommunerne i deres planlægning skal have øget fokus på, at planlægge så oversvømmelser udgås. I forslag til kommuneplan har det konkret betydet, at Vordingborg Køkkenet, der i den nuværende kommuneplan er udlagt til boligformål, er foreslået udlagt til rekreativ areal. Denne ændring var undertegnet ikke opmærksom på, da jeg sammen med borgmesteren holdte møde med Vordingborg Køkkenet. Det er naturligvis ærgerligt set i lyset af den reaktion det har medført.
Vi står ved de aftaler, der på mødet blev indgået med Vordingborg Køkkenet. Vi vil fortsat medvirke til, at Vordingborg Køkkenets grund udvikles fra erhverv til boligformål. Planen skal tage højde for, at det er et lavtliggende område, så boligerne ikke er i risiko for oversvømmelse. Når der foreligger en plan, der både anviser, hvordan området skal udvikles og hvordan det sikres mod oversvømmelse, så vil rammen i kommuneplanen igen blive ændret til boligformål. Det var vores opfattelse, at området ikke udvikles her og nu, men over de kommende år. Vurderer Vordingborg Køkkenet at udviklingen og planen skal fremskyndes og at der allerede nu er et marked for parcel eller rækkehuse, medvirker vi gerne til at planen udvikles hurtigere.
Vi vil sikre, at Vordingborg Køkkenets ønske om, at ikke at ændre kommuneplanrammen indgår i den igangværende høring og at kommunalbestyrelsen drøfter dette.
Med venlig hilsen
Torben Gleesborg
Udviklingsdirektør
Udvikling – Teknik og Miljø
Vordingborg Kommune
Kære politikere, hvor er I dygtige;)
Som det er vore læsere bekendt, er Vogterne meget kritiske over for kommunens mangelfulde kommunikation til borgerne om gennemførelse af betydningsfulde projekter, og ikke mindst vores udelukkelse fra at blive involveret i processerne – og det på trods af vores gentagne tilbud om deltagelse?
Senest har vi kritiseret kommunen for, at indkalde til et borgermøde den 8. april her i Præsø midt i Påskeferien, og at det har været nærmest umuligt at få noget at vide om dette møde. Vi har kritiseret, at vi ikke gives mulighed for at forberede os ordentligt til dette vigtige møde, endsige givet lokalrådene mulighed for at involvere borgerne?
Og nu føjer kommunen spot til skade.
En Præstø borger har netop oplyst mig, at han har sendt et spørgsmål til Plan og Miljøsekretariatet vedr Kommunalplan 2013 og har modtaget dette svar:
“Holder Påskeferie og er tilbage igen torsdag den 11. april.“
På trods af ferien vil borgerne engagerer sig i høringsprocessen og forberede sig godt, kommunen kalder til borgermøde den 8. april, men holder ferieluket til den 11. april.
Sådan forhindres borgernes mødeforberedelse.
Dygtig gjort, kære politikere!
Leif Jeberg
UHÆDERLIG BORGMESTER OG FORVALTNING!!! v/ Ingolf Jacobsen, Bestyrelsesformand og Hjalmar Hansen, Direktør, Vordingborg Køkkenet a/s
Da Vordingborg Kommune startede udviklingen af Sydhavnsområdet, udkæmpede Vordingborg Køkkenet (VK) en kamp mod kommunen og investorerne i Sydhavnen om at bibeholde rettighederne til at udbygge VK på Langøvej. Det endte ud med en lokalplan som tilgodeså VK’s interesser på dets arealer, men også med andre lokalplaner omkring Vordingborg Køkkenets arealer, som blev udlagt til boligformål.
VK blev mere og mere trængt af boligområder, og var afventende med hensyn til nye udvidelser af produktionen, af frygt for problemer med borgere i de nye boligområder, og endelig men ikke mindst på grund af finanskrisens indtog.
I forbindelse med kommunens ønske om en ny Kommuneplan (2009 – 2021), blev der efter drøftelser med kommunen v/ borgmesteren og daværende kommunaldirektør, aftalt nye retningslinier for området på Langøvej (se side 285 kommuneplan 2009 – 2021).
Kommuneplanen 2009 – 21, gav mulighed for boligbebyggelse i 4 etager, med bebyggelses grad på 70 % på hele VK’s areal, som er på ca. 10 Ha. Det var ikke den optimale løsning for VK; men det gav en mulighed for på et senere tidspunkt, i forbindelse med udflytning, at kapitalisere på ejendommen, som der gennem tiderne var investeret 3 cifrede millionbeløb i.
Ved et møde i anden forbindelse på kommunekontoret i oktober 2012, med udviklingsdirektør Torben Gleesborg og hans stab, Forespurgte undertegnede om en udarbejdelse af lokalplan for VK’s arealer på Langøvej. Torben Gleesborg var enig i, at det burde sættes i værk; men mente at området skulle udlægges til parcelhusbebyggelse, da der ikke var flere byggegrunde inden for Vordingborgs bygrænse; men jeg kunne jo komme med et lokalplanforslag. Det var fint med mig, så jeg begyndte at arbejde med sagen.
Den 11 marts 2013 havde borgmesteren bedt om et møde på VK, blandt andet for at få en opdatering af VK’s fremtidsudsigter. Tilstede var dir. Hjalmar Hansen, best. formand Ingolf Jacobsen, borgmester Henrik Holmer, udviklingsdirektør Torben Gleesborg og erhvervskonsulent Asger Clausen. Hjalmar Hansen og undertegnede gav, blandt andet, borgmesteren opdatering af VK’s situation nu, og vort syn på fremtiden.
Mens vi beundrede rådyrene på engen bag hovedkontoret, diskuterede vi områdets fremtidige anvendelse. Torben Gleesborg mente blandt andet, at udformningen af bebyggelsen, som parcelhusbyggeri, skulle styres så vi ikke fik et ”klondyke”. Vi kunne kun være enige, og aftalte at Torben Gleesborg skulle indkalde os til et møde.
I tillid til tidligere samtaler med borgmester og forvaltning tog jeg derfor kontakt til Landmålergården I/S for at få startet op på byggemodningen, og fik aftalt et møde tirsdag den 26.03.2013 med landinspektør Niels Malmskov.
Til min store overraskelse ringede han mig op mandag morgen, og fortalte at kommunen fredag den 22 marts i det nye Kommuneplanforslag, havde udlagt alle Vordingborg Køkkenets jorder og bygninger som rekreative områder, hvorfor han ikke mente det gav nogen mening at opstarte en byggemodning af området (se side 600 i kommuneplan 2013).
Jeg havde sgu nær fået et hjertestop. Hvordan kan borgmester og forvaltning i Vordingborg kommune være så uhæderlige og så erhvervsfjendske? Det skriger jo til himmelen. De har jo kendt til og udarbejdet den nye kommuneplan gennem mange måneder.
Vordingborg Køkkenet har til alle tider været medspillere og ikke modspillere, vi er gået meget langt i bestræbelserne for at imødekomme kommunens ønske om at få ændret området fra industri til beboelse, og havde tillid til de aftaler der var indgået derom. Føj hvor er det usmageligt.
Jeg er som erhvervsmand vant til og forbandet afhængig af, at kunne stole på indgåede aftaler, derfor er det ekstra ubehageligt at blive mindet om, at man end ikke kan have tillid til sin egen kommune, som foregiver at være erhvervsvenlig; men som i virkeligheden fedtspiller på bekostning af arbejdspladser.
For Vordingborg Køkkenets vedkommende kan det kun gå for langsomt med at finde en anden kommune at slå sig ned i.
Med venlig hilsen
Ingolf Jacobsen, Bestyrelsesformand
Hjalmar Hansen, Direktør
Vordingborg Køkkenet a/s m.fl.
Alle glaskugler udsolgt! v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg
Jeg har købt en glaskugle i Næstved. De var nemlig udsolgt i Vordingborg.
Alle med lokalpolitisk interesse – ikke mindst de nye kandidater – har nemlig travlt med at se i glaskuglen, hvad der mon sker ved valget 19. november. Det er da også spændende – ja for nogen ligefrem gyseragtigt.
Her er min ”kvalificerede” vurdering af kommunalvalget:
1) Hvis de nuværende landspolitiske meningsmålinger overføres med halv effekt, mister Socialdemokratiet (SD) og Konservative (K) et mandat, medens SF mister 2. SD og SF vil udveksle stemmer, medens SF afgiver stemmer til Enhedslisten (EL), der vil få et mandat. Samtidig vil SD og K afgive stemmer til Dansk Folkeparti (DF) og Venstre, således at DF får et mandat ekstra og Venstre 2. Status for Radikale (1) og Liberal Alliance (LA) (0) vil være uændret. Konklusion: flertalsgruppen og oppositionen vil begge råde over 14 pladser i byrådet. Støttes flertalsgruppen af EL, vil vi stadig have socialdemokratisk borgmester, men hvis K finder tilbage til de borgerlige, vil Venstre få borgmesterposten.
2) Når de nuværende lokalpolitiske problemstillinger, f.eks. manglende dialog, bycenter, vindmøller og skolestruktur, inddrages, vil balancen rykkes. SD og K mister for-mentlig (mindst) et mandat ekstra, medens DF og Venstre får yderligere et mandat på grund af DF’s og enkelte Venstre-politikeres klare udmeldinger. Dog med den forudsætning, at det splittede Venstre ikke stemmer for et bycenter. K vil stå overfor en valggyser, da de fleste kernevælgerne bag Fog og Nybo er smuldret væk, og Christ-fort er afhængig af sine flygtende mønboer. Partiets nye kandidater er kun kendt i nærområdet, og resultatet tegner til en udradering. Konklusion: Flertalsgruppen vil råde over max. 13 mandater (+ 1 fra EL), og oppositionen vil have minimum 15, og borgmesteren hedder Knud Larsen.
3) Hvis den lokalpolitiske debat giver stødet til en lokalliste (”Lyt til Borgerne”) – og det vil ske, hvis kommunalbestyrelsen siger ja til et bycenter – vil valget blive rigtigt spændende og uforudsigeligt! Resultatet kan udarte sig i yderligere afskalning til fordel for lokallisten fra SD og K (hvis der er mere tilbage) og Venstre, hvis disse stemmer for et bycenter. Konklusion: lokallisten vil afgøre, hvem der bliver borgmester!
Allan Huglstad, Vordingborg
Refleksioner over et skifte til et provinsliv fra et storbyliv – Er den lokale demokratimodel truet?
Jeg flyttede til Præstø for snart 4 1/2 år siden med det mål at nedtrappe mine professionelle aktiviteter.
Sejle og nyde gode venners lag og nyde det dejlige Præstø med havnen og den smukke fjord. Jeg kommer fra Frederiksberg og har levet et byliv stort set uberørt af lokalpolitiske disponeringer – ja ikke en gang folketingets gøren og laden har berørt mit liv særligt meget. Problemerne har været af typen – stigende brændstofudgifter, masser af friværdi i fast ejendom, som pludselig forsvandt, utroligt bureaukrati som besværliggjorde det at drive virksomhed, og meget meget mere. Men alligevel var det ikke problemer, som berørte mig særligt personligt – man tilpassede sig og løste problemerne professionelt.
Men så flytter man til et lokalsamfund, og så skal jeg lige love for, at ens liv bliver vendt på hovedet. På Frederiksberg tog jeg bilen, når der skulle handles ind. Her i Præstø har jeg stor set alle butikker i gåafstand, men tro mig, jeg bruger mere end dobbelt så megen tid til mine indkøb som i storbyen- og jeg nyder det. Og hvorfor, jo, jeg møder så mange dejlige mennesker, som man lige skal snakke med, og turen er fri for larm, og fyldt med natur – tænke sig, at en indkøbstur samtidig giver udsigt til fjorden. Hvor er man privilegeret, når man sammenligner med Frederiksberg med dens larm, sure mennesker og dårlige luft – og store og grimme bygninger.
Og så har jeg Dagli’Brugsen i Uglediget – 6 km fra Præstø. In the middle of nowhere i et lille vejkryds omgivet af marker og kaldende haner møder jeg de dejligste brugsmedarbejdere, som giver mig en kærlig modtagelse. Og her har de en ostekælder med de lækreste oste og kvalitetspølser og vinkælder har de osse, og sommerfester, vinsmagning og en generalforsamling, som bliver overtegnet, hvis man ikke tilmelder sig i tide, for der kan kun være ca 130 deltagere – og det kommer der.
Nu spørger du nok. kære læser, hvorfor pokker sidder jeg her og flipper ud på min blog, hvad har det med Vogternes mission at gøre?
Jo, det kommer nu. Mit budskab er, at når man flytter til et lokalsamfund, kommer man ubehagelig tæt på de politiske beslutninger i kommunalbestyrelsen. Resultatet af den politiske proces kan du se lige uden for din dør. Politikerne kan fra den ene dag til den anden med et pennestrøg ændre på forudsætningerne for det lokalsamfund, som du holder af. Og når de gør det uden at involvere dig, eller uden at lytte til dig, så kan du enten resignere eller gøre noget ved sagen.
Jeg har gjort det sidste med denne blog og min FB-side. For godt 2 måneder siden skrev jeg mit livs første læserbrev, og nu er det min mission, at jeg vil bringe vores politikere til at forstå, at vi ikke vil finde os i at blive ignoreret og behandlet som børn, når store beslutninger, som kan ændre på vores liv, skal planlægges og gennemføres.
Den proces har jeg nu sat i søen og den bliver ikke stoppet.
Men mit engagement i den lokalpolitiske proces, har osse givet mig en lille indsigt i de lokalpolitiske vilkår, som bekymrer mig meget, og denne bekymring er den egentlige årsag til, at jeg giver jer læsere en lille status på mit liv her i Præstø.
Det bekymrer mig meget, at jeg kan se, at Danmarks lokale demokratimodel er under så meget pres, at jeg forudser et sammenbrud på længere sigt.
Prøv at reflektere lidt over disse kendsgerninger:
- En undersøgelse viser, at en politiker skal forholde sig til ca 500 siders materiale i gennemsnit ved hvert kommunalbestyrelsesmøde
- Lokalpolitikere er ulønnede og typisk med et fuldtidsarbejde ved siden af den politiske virksomhed
- En lokalpolitiker har ingen sekretærbistand til sagsforberedelse, som partierne i folketinget har
- Vi ser et stigende antal embedsmænd pr lokalpolitiker
- Vi ser et stigende antal sager pr politiker
Det er ikke vanskeligt at se, at vor demokratiske model er under en – omend langsom – men ikke desto mindre katastrofal forandring. Flere sager og flere embedsmænd til færre og overbelastede politikere fører ganske enkelt til en teknokratisk styreform. Det bliver embedsmændene, der overtager styringen af vores politikere gennem deres sagsforberedelse – politikerne har ikke en jordisk chance for at give højtuddannede embedsmænd det kvalificerede modspil, som den demokratiske model forudsætter?
Se dette bekymrer mig, for jeg kan ikke se nogen let løsning på dette problem. Men en løsning skal findes, men hvilken?
Nu sidder du nok, kære læser, og tænker, at jeg jo ikke gør det lettere for politikerne, når jeg sådan bider dem i haserne, og nej, det gør jeg ikke.
Men måske kan jeg og andre aktive borgere være med til at sætte dette demokratiproblem på dagsordenen, så overvejelser om løsninger kan bringes i spil på den politiske arena?
Blot lidt refleksioner en sen aftentime over et skifte fra by til land.
Leif Jeberg
Er dét en kommuneplan? v/ Marie Hjort, Stege
Helt tilfældigt ser jeg at vi er i gang med en høringsperiode om en ny kommuneplan og efter at PCén fik en kogevask gik det bedre og planen blev endelig fundet og læst. Min konklusion er, at vi er kommet endnu længere ud nu, vi læner os ud over afgrunden mod total manglende demokrati. Hver side er en hån mod til den demokratiske proces vi havde om kommuneplanen.
Der er rettet helt som man lyster – og ikke mindst, uden at man gør opmærksom på, at her er teksten en helt anden end sidst vi satte os ind i planen. Der bliver desuden strøet lidt rundt med hoteller, erhvervsområder, perspektivområder som nok er blanco checks. Hvis man så i det mindste havde gjort det på dén måde, at man beskrev konsekvenserne af planen så borgerne kunne reagere på det i høringen kunne jeg nok leve med det. Derfor er jeg også allermest sur over miljøvurderingen.
Det er meningen at man laver miljøvurderingen før eller sideløbende med planerne og ud fra resultatet af miljøvurderingen finder man ud af hvordan, og om, man vil planlægge i et område. Her er man gået den anden vej og planlagt som man lyster og så smidt en mildest talt sjofel miljøvurdering ind som nødvendigt onde.
Der er helt faste og præcise punkter man skal undersøge når man laver en lovpligtig miljøvurdering, undersøgelser, beskrivelser og vurderinger. De punkter er også med som overskrifter, men under hvert punkt har man brugt teksten på at skrive hvad der menes med punktet. Nogle steder er man gået lidt videre og har afsløret, at man godt véd man skal skrive noget konkret og fornuftigt og undersøge nogle ting, men henlægger opgaven til den senere lokalplanlægning.
Det er selvfølgelig ikke lovligt at gøre sådan og efterhånden er der også en håndfuld sager fra Naturklagenævnet om netop den fremgangsmåde. En klar strategi for Vordingborg Kommune kunne være, at jo mindre man skriver jo mindre opdager borgerne og politikerne. En klar strategi kunne også være, at hvis bare man får nævnt planmuligheden i kommuneplanen, så kan man senere bruge det til at legitimere hvad som helst.
Når planen konkretiseres senere i et eller andet monster, udviklet af en investor, og vi alle får at vide at det har vi jo selv valgt med henvisning til en hovedplan, så er det jo for sent at opdage de egentlige problemer og især at tage konsekvensen af dem. Så arbejdes der udelukkende FOR planen.
Det så vi jo tydeligt med Kostervig. Vindmølleplanen bandt selv om man i lokalplanlægningen finder ud af at der på grund af miljøet slet ikke burde være vindmøller i Kostervig. Det var borgmesteren himself ude og holde buldertale til politikerne om, dét at de var forpligtet af en allerede vedtaget tidligere plan (se evt. indlæg: vælgerne eller vindmølleplanen).
Selv skrev jeg til naturafdelingen før planen om Kostervig møllerne rullede, om de var klar over at den bredøret flagermus ville gøre, at de aldrig ville komme igennem med en konsekvens- og miljøvurdering. Jeg sendte endda en fin rapport som beviste problemet – mine skrivelser til forvaltningen resulterede i en bandlysning af min besværlige person. Der blev sendt en mail ud til afdelingerne om at man ikke måtte svare på lige præcis mine henvendelser til kommunen.
Selv så jeg det faktisk som en service til kommunen, de kunne have sparet 2 års arbejde og noget der ligner en million skattekroner. Og de kunne have sparet en investor for noget lignende.
Planen er på alle måder udtryk for en kultur – borgerne er et besværligt onde. Spørgsmålet er hvem som er kulturbærende i kommunen. Man sniger noget ind i en overordnet plan, siger at det er så overordnet, at man ikke kan vurdere miljøkonsekvenserne eller andre konsekvenser, og når så kommune eller en investor får lyst til at lave det, jamen så har vi jo selv valgt det!
Det husker vi jo nok og ellers husker borgmesteren os på det. Det giver ultimativ frihed til forvaltningsleddet som så nemt kan tilgodese de politiske vinde der måtte herske til hver en tid. Det giver moment, hurtige udviklingsmuligheder, blanco checks til investorer og konsekvenser som først ligger i næste forvaltningsperiode. En win-win situation for alle i systemet.
Selvom jeg vælger at tro at politikerne ikke er ”med-ydere” til strategien blot passive ”med-nydere”. Ja, og naturen og borgerne vil jeg selvsagt regne helt uden for systemet. Så meget udenfor, at forvaltningsdirektørene bliver tydeligt irriteret når man blander sig.
Jeg husker et vindmøllemøde hvor een af dem tordnede for planen og blev irriteret over borgernes modvilje. Senest så jeg det da en forvaltningsdirektør, via medierne forsøgte at presse en statslig styrelse til at omgå aktindsigtsloven og dermed holde mig som borger uinformeret om officielle dokumenter i sagen.
Derpå bad jeg om aktindsigt i hvorfor de ikke mener jeg har aktindsigt – jeg fik et svar om at sådan plejer vi at gøre. Og da jeg gjorde opmærksom på at det var ulovligt og henviste til en tidligere dom kommunen havde fået på den forkerte fremgangsmåde ja, gæt selv så var svaret at forvaltningen ikke vil svare.
Meget morsomt sendte de dog et notat om hvordan deres procedure til at svare borgeren er. Den overholdt de så netop ikke. Jeg gætter på at vores indsigelser til kommuneplanen ”ikke giver anledning til ændring af kommuneplanen” – det skal endelig ikke afholde nogen fra at forsøge at fastholde demokratisk indflydelse sådan som man har det i normale kommuner. En dag virker det måske.
Jeg føler at det passer når en politiker antyder at vi nærmere os en bananstat.
Marie Hjort, Stege
Kurt Johansen (S) kan ikke lide, at Vogterne kalder kommunens behandling af borgerne i Præstø for sjofel og arrogant – få svaret på hvorfor vi bruger disse vendinger?
Du synes ikke om, at jeg anvender begreber som arrogance og sjofel om politikernes behandling af os borgere i kommunen – i det aktuelle tilfælde os i Præstø.
Du er måske overrasket over, at jeg faktisk heller ikke kan lide disse ord?
Jeg er bonde født og kvajet opdraget, fortalte min mor mig tit og ofte, og vi bønder ser ingen anledning til at skjule, at en spade er en spade, hvis vi ikke bliver behandlet med respekt eller snarere bliver udsat for manipulation.
Men lad os først lige se, hvad Den Danske Ordbog siger om begrebet “at sjofle”. Ordbogen skriver: “behandle uretfærdigt eller skødesløst; forsømme groft; tiltale uanstændigt“!
Og sådan føler mange i Præstø sig behandlet af kommunen!
Lad mig erindre dig om kommunes håndtering af sagen vedrørende etablering af den famøse Bålhytte i sivskoven ved Frederiksminde i Præstø i det herrens år 2011.
I denne sag kortsluttede politikerne og embedsmændene den demokratiske proces på det groveste.
Her er forløbet i korthed:
- Kommunen ønsker at etablere en stor bålhytte midt i den naturskønne sivskov ved Frederiksminde med et rigt fugleliv. Her skulle der holdes grillfester og kanosejlere i massevis skulle kunne lægge til i sivene ved hytten.
- Miljøministeriet, Naturstyrelsen, tillader den d. 18. februar 2011, at bålhytten kan opsættes inden for strandbeskyttelseslinjen.
- Klagefristen vedrørende Naturstyrelsen afgørelse er 4 uger, men vi i Præstø bliver ikke orienteret om dette? De eneste der orienteres om denne sag, er disse organisationer: Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Vordingborg Kommune selv, Dansk Botanisk Forening, Sydsjællands Museum, Friluftsrådet Storstrøm?
- Sivskoven er fredet område, så etablering af bålhytten kræver dispensation fra Fredningsnævnet. Denne får kommunen den 28. marts 2011 med en klagefrist på 4 uger, men vi i Præstø bliver ikke orienteret om dette? Orientering sendes alene til: Naturstyrelsen Storstrøm, Nykøbing F, Naturstyrelsen, København Ø, Danmarks Naturfredningsforening, København Ø, Danmarks Naturfredningsforening, Vordingborg. Vordingborg kommune, Dansk Ornitologisk Forening, Gedser, Friluftsrådet, Edith Marie Rosenmeier og Niels Brixvold!
- Projektet kræver en dispensation fra byplanvedtægten og nabohøring. Høringen igangsættes midt i sommerferien den 14. juli 2011!
- Indsigelsesfristen sættes til senest den 8. august 2011 – altså inden sommerferien er afsluttet!
Dette er beskrivelsen af et procesforløb, som i den grad kan siges at sjofle borgerne i Præstø og et arrogant forsøg på at manipulere et projekt igennem, som flertallet af Præstøs borgere ikke ønskede.
Kommunen og dens embedsmænd sendte projektet i høring midt i sommerferien med en høringsfrist, der sluttede inden sommerferieperioden var forbi.
Hvad kalder du det for, Kurt?
Kommunen indhentede en række dispensationer og afgørelser, som vi i Præstø aldrig blev orienteret om.
Hvad kalder du det for, Kurt?
Kommunen undlod at orienteret os i Præstø om, at de forskellige afgørelser og dispensationer havde klage- og indsigelsesfrister, som vi i Præstø aldrig blev orienteret om.
Hvad kalder du det for, Kurt?
Når vi borgere overhovedet fik adgang til disse oplysninger, skyldes det alene, at den gode Præstøborger, John Kreiner, krævede aktindsigt i kommunens sagsbehandling.
Hvad kalder du det for, Kurt?
Kan du finde en bedre karakteristik af denne proces end en arrogant og sjofel behandling af borgerne i Præstø, så hører jeg gerne fra dig?
Leif Jeberg
Kurt Johansen (S) svarer Vogterne vedr Kommunens indkaldelse til borgermødet den 8. april 2013!
Her er hvad jeg har brygget sammen som svar på din mail:
Helt overordnet har vi politikere et problem når borgere ikke føler de bliver hørt, orienteret, eller ikke føler sig inddraget i beslutningeprocesser – som bl.a. den konkrete sag om offentliggørelsen af borgermødet den 8. april i Præstø-Hallen, om Kommuneplan 2013-2025 (- og tag så det fra den humoristiske side, at der i en annonce står at der er: “fri entré”)
Når der er postulater om arrogance over for borgerne, undergravende demokratiproces og sjofel behandling af borgerne – må jeg stå af, og tage afstand fra slige.
Virkeligheden er nok nærmere, at vi ikke er gode nok til at inddrage og informere! Jeg har tidligere taget det op, og vil foreslå Udvalget for økonomi, planlægning og udvikling, tager en drøftelse af problematikken. Jeg kunne her forestille mig at vores dygtige kommunikationfolk blev inddraget i hvordan man informere og og er mere præcise i hvad der bliver formidlet ud – og i tide…
Jeg er ikke enig i at påskeferien forhindre interesserede i at finde frem til relevante materiale – al den stund, at det kan findes på kommunens hjemmeside under Forslag til Kommuneplanen. Når det er sagt, har jeg hørt fra borgere, at der har haft problemer med at finde rundt på hjemmesiden. Det må der gøres noget ved.
- Tidsplanen er følgende:
- Kommuneplanen blev sendt i høring den 14. april
- Borgermøde i Præstø-Hallen den 8. april
- Høringsperiode frem til den 5. juni
Med venlig hilsen
Kurt Johansen (A)
Lindevej 17
Præstø
Bo Manderup (V) svarer Vogterne vedr Kommunens indkaldelse til borgermødet den 8. april 2013!
Jer er enig med jer i, at der burde være en længere frist for indkaldelse af et sådant møde.
Som sagt, så stiller jeg mig gerne til rådighed for en forudgående drøftelse af kommuneplanen og mødernes indhold.
Forslaget til ny kommuneplan er just blevet vedtaget af kommunalbestyrelsen på sit møde den 14.marts. Nu er planen sendt i høring, indtil den 5. juni. I den forbindelse er der fastsat en række borgermøder om planen, herunder det møde, du refererer til i din mail.
Jeg håber, at vi kan få et godt møde. Der er planlagt i alt tre møder. Udover den 8. april, er der møde den 18. april og 30. maj.
Jeg vil opfordre til, at lokalrådet tager en god drøftelse inden disse møder. Jeg stiller mig gerne til rådighed.
Det er tanken, at møderne får følgende form:
- Mødet starter og slutter med en fælles præsentation/opsamling. Resten af mødet foregår ved dialog ved 9 temaborde i 3 runder (á 25 minutter+ 5 minutter til skift).
- Hver runde starter med et 5 minutters oplæg ved en politiker (økonomiudvalgsmedlem og/eller udvalgsformand), der fortæller om det aktuelle tema. Mellem hver runde bliver der ringet med en klokke. Dette giver mulighed for at høre om og debattere tre forskellige temaer. Folk kan dog gå rundt ved de enkelte stande/temaborde i det omfang, de har lyst og skifter stand/tema efter lyst.). Der samles op til sidst.
- Under hele arrangementet er der mulighed for løs snak ved lange borde uden for temaerne.
Efter dialogrunderne samler Henrik Holmer op på aftenens debat og minder om høring og hvor man kan se planen (biblioteker, borgerservice, ældrecentre).
Hvert tema vil være repræsenteret af én til flere embedsmænd.
Med venlig hilsen
Bo Manderup
Vordingborg Kommune tager ikke sin egen demokratimodel alvorlig – den er ren sminke på kommunens image…
Kommunen har vedtaget Kommuneplan 2013 og bringer den nu i høring hos borgerne!
Ved et rent tilfælde finder lokalrådet ud af, at Vordingborg Kommune afholder et borgermøde i Præstø Hallen den 8. april 2013? Man skal virkelig lede meget intenst på nettet for at opdage denne indkaldelse. Den er ikke engang med i den seneste nyhedsmail fra kommunen? Vi kan kun finde en lille bitte notits om dette møde på vordingborg.nu? Regner kommunen virkelig med, at kommunes borgere går ind på denne hjemmeside hver dag?
Endnu en gang kan vi her i Præstø konstatere, at kommunen tilsyneladende forsøger at undergrave den lokale demokratiproces ved ikke at informere behørigt om vigtige og endda lovpligtige høringsprocesser.
Endnu en gang kan vi konstatere, at kommunen vælger at igangsætte vigtige initiativer midt i en ferieperiode (Påsken), som i dette tilfælde betyder, at borgerne ikke får den nødvendige tid til at fremfinde relevant materiale samt tid til at sætte sig ordentlig ind i sagen, som både er meget omfattende og for mange borgere kompliceret stof?
Vi husker stadig den sjofle behandling af borgerne Præstø, som kommunen gennemførte 2011 i deres forsøg på at presse en bålhytte ind i den fredede sivskov ved Frederiksminde, og hvor høringsprocessen blev igangsat i sommerferien og sluttede inden sommerferiens afslutning. Havde det ikke været for Bo Manderups (V) indsats i kommunalbestyrelsen, havde Præstø fået spoleret et fredet og meget smukt stykke natur med et rigt fugleliv.
Kommunen praler ved enhver given lejlighed af sin demokratimodel med lokalråd, dialogmøder, mv. Men dette er tilsyneladende ren sminke på kommunens image, når vi kan konstatere, at kommunens ikke en gang orienterer lokalrådene om denne vigtige begivenhed, endsige inddrager disse i planlægningen, således at lokalrådene kan få den nødvendige tid til at engagere borgerne i den demokratiske proces?
Vogterne har spurgt de to Præstø politikere i kommunalbestyrelsen, Kurt Johansen (S) og Bo Manderup (V), om de finder denne orientering af kommunens borgere for fremmende for den demokratiske proces?
Når vi ikke har spurgt andre politikere, skyldes det erfaringerne fra Vogternes seneste politikerhøring, hvor vi jo stort set blev ignoreret.
Vi ser frem til at modtage Kurts og Bos kommentarer til denne sag – for desværre er det blevet til en sag.
Leif Jeberg
Spørgsmål til de 29 byråds medlemmer v/ Klaus Abel, Regions Råds kandidat for Liberal Alliance, Vordingborg
Opfordring til medlemmerne af Vordingborg Byråd
En hilsen til de 29 medlemmer af Vordingborg byråd som i denne uge (11) har modtaget DI`s redegørelse om offentlig-privat samarbejde og udliciterings muligheder som der er i vores kommune. Hvis Vordingborg lagde opgaverne ud i konkurrance på samme niveau som de bedste kommuner, vil kommunen kunne tjene / – eller spare 25.000.000,- kr. Min opfordring og spørgsmål er:
Vil I som ansvarlige byråds medlemmer sætte denne udlicitering igang, og få den administrative medarbejder stab til at optimerer og “trimme” sig selv til, at kommunen får endnu bedre vilkår, når der tales om udlicitering og sætter sig nye mål ift. hvad der er muligt i henhold til loven og gældende regler for udlicitering.
Denne fortjeneste på 25 millioner kr kunne kommunen lægge i en pulje, som skulle bruges til at starte private initiativer op, som f.eks privat børnehave, privat dagpleje, privat skole, privat pleje center – eller beløbet kunne også lægges til i kasse beholdningen. Der er et fakta ark som alle læserne kan se på www.di.dk/kommunefakta, og jeg vil anbefale, at alle vi skatte borgere som ikke sidder i byråddet, er opmærksomme på, hvordan vi kan få mere for vores skatte kroner, ved at holde os orienteret om mulighederne, for at få endnu bedre service og ydelser til glæde for dem som trænger og dem som vil sætte noget igang, der er alt for meget negativ omtale af den service borgerne modtager fra kommune personalet , jeg hører og ser det hver uge i diverse læserbreve m.m.
Vi i Liberal Alliance Vordingborg arbejder hårdt på, at blive en del af en flertals gruppe, som bliver de ansattes ved Vordingborg kommunen nye arbejdsgiver pr 1.1.2014.
Jeg ser frem til at modtage svar fra de implicerede.
Med venlig hilsen
Regions Råds kandidat for Liberal Alliance Vordingborg
Klaus Abel – Fanefjordgade 1152 – 4792 Askeby
Forældreblog Præstø Skole
Møn Nu
LA ønsker ikke vindmøller ved Kostervig v/ Thorsten Gregersen, Borgmesterkandidat – Liberal alliance, Vordingborg
Liberal Alliance er ikke bange for at have en holdning til vindmøller opstillet ved Kostervig. Vi mener ikke de skal opføres!
Så længe det udelukkende er attraktivt at investere i opførsel af vindmøller, fordi andre elforbrugere skal betale ekstra, mener vi ikke der skal opføres vindmøller.
Hvis nogen vil opføre vindmøller baseret på afregning til markedspriser, har vi ikke noget imod vindmøller. Dog kun hvis de bliver opsat hvor de ikke er til gene for andre.
Så nej tak til vindmøller ved Kostervig!
Med venlig hilsen
Thorsten Gregersen
Borgmesterkandidat – Liberal alliance
Flyt rådhuset til Lindholm v/ Joachim Brix-Hansen, Kalvehave
Hvis et snævert flertal i kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune absolut vil have et nyt, dyrt super-rådhus for skatteydernes penge i stedet for at efterisolere/ renovere det nuværende rådhus, så kan de passende flytte rådhuset til Lindholm – kommunens geografiske centrum.
Så kan både politikerne og administrationen fjerne sig endnu mere fra borgerne og virksomhederne, og i tilgift vil de have en enestående flot udsigt til Europas trækfugle og det påtænkte kraftværk ved det naturskønne Kostervig (5 stk. 142 meter høje kæmpevindmøller – betalt af borgerne og virksomhederne via markant højere elpriser/ særafgifter til mølleopstillerne).
Ydermere vil færgeoverfarten til og fra Lindholm fra Kalvehave være ren ”oplevelsesøkonomi” for både kommunens politikere, medarbejdere og besøgende borgere/ virksomheder. Og måske vil Kalvehave og omegn efterfølgende opleve en tiltrængt opblomstring efter den meningsløse skolelukning sidste år. Der er ledige huse nok.
Joachim Brix-Hansen, civiløkonom
Strandvej 6
4771 Kalvehave
Fredensborg Bycenter: Føtex er ikke den eneste: Butikker lukker på stribe!
“Fredensborg Bycenter åbnede for blot halvandet år siden med to supermarkeder, et fitnesscenter og seks butikker. Tilbage er nu kun fitnesscentret, Netto og Nybolig”
Sådan skriver “det grønne område” i oktober 2012!
Vore politikere i kommunen er i færd med, som de kalder det, at undersøge etableringen af et Shoppingcenter i Vordingborg. Deres opfattelse af, hvad en undersøgelse er for en størrelses, kommer til udtryk i gennemførelse af en udbudsforretning, hvor vinderkriteriet er formuleret således: “Det økonomisk mest fordelagtige tilbud” vil få tildelt opgaven?
Det har politikerne indtil videre brugt mindst 1/2 mio kr på – nogen har hvisket mig i øret, at det nok nærmere er en hel mio kr – men de kunne have nøjes med at leje en bus, og kørt en tur til Fredensborg.
Vi borgere har kun at håbe på, at det trods alt viser sig, at der vil være et flertal af ansvarlige politikere tilbage efter valget den 19. november.
Leif Jeberg
Kridthuset lever! v/ Bent Jørgensen, Hårbølle
På generalforsamlingen, mandag d.11 marts, blev det besluttet at sende girokort ud til medlemmerne som sædvanlig, for huset vil stå uantastet af kommunens salgsplaner, mindst til 1. januar 2014. Der var dog ikke stor tro på, at kommunen ville lykkes med sine planer, som blev besluttet i 2011 for at støtte det nye “Foreningernes Hus” i Lendemarke.
Siden har man vel håbet, at foreningen Kridthuset enten ville opløse sig selv eller flytte til Lendemarke. Men takket været en stædig og tålmodig bestyrelse, er aktiviteterne fortsat som hidtil, selv om nogle af brugerne er flyttet til det nye hus i Lendemarke. Regnskabet for 2012 fortæller om en omsætning på godt 50.000 kr. og en formue på godt 60.000 kr. Kridthuset startede i 1998, som resultat af en række Kulturforum-møder på biblioteket i Stege.
Man overtog en nedslidt Stege Skole, men ved en imponerende indsats af medlemmerne gennem årene, står man med et på alle måder perfekt og indbydende hus – ovenikøbet med fast kontordame og pedel. Men kommunen havde sine planer og sendte i første omgang embedsmænd, der bl.a. satte spørgsmålstegn ved brugen af huset til fødselsdage og konfirmationer, til en yderst rimelig leje, og som forbandt folk med huset.
Det var konkurrenceforvridende fik man at vide, og så var det slut med det. På et stormøde i huset, i efteråret 2011, med borgmester, kulturudvalgsformand og referent fra administrationen, blev salgsplanerne for huset fastholdt, på trods af de massive protester fra medlemmerne.
Det var her, at kulturudvalgsformanden kom med den berømte bemærkning, at Møn aldrig havde været hendes kop te!
Ved dette møde, glimrede kommunalpolitikerne fra Møn, som så ofte før, ved deres fravær. Men – først og fremmest til borgerne i Stege! Hvis I ikke har været i Kridthuset før, så gør jer lige den ulejlighed at kigge ind og se det indvendigt, der er åbent hver dag. Og husk så, at alle der ønsker at bevare Stege som den levende by, den er, inclusive Handelsstandsforeningen, huset skaber trafik i byen! Ja, de lægger selvfølgelig hvad de kan af møder, kurser, udstillinger osv i Kridthuset!
Og bestyrelsen behøver jo ikke at sanke mere til lade, men kunne jo halvere lejebeløbene i resten af året, til gavn for mere liv i huset!
Og så må vi jo ikke glemme, at midt i salgsplanerne, kommer der et kommunalvalg på tværs, så husk at spørge din mønske politiker: Hvad med Kridthuset?
Bent Jørgensen
Hårbøllevej 60
Askeby
Synspunkt: Nye politiske spilleregler, Sjællandske den 21. marts 2013
”So ein Ding…” og Vordingborg v/ John Kreiner, Præstø
So ein Ding müssen wir auch haben – hvis de andre har, så må vi også ha’ én – synes at være mantraet hos nogle politikere i kommunalbestyrelsen i Vordingborg kommune.
Når Næstved og Nykøbing Falster har store butikscentre, så må Vordingborg også ha’ et…
Og skulle de tungnemme borgere ikke kunne forstå det, så får vi bare et institut, der lever af at rådgive om butikscentre, til at udarbejde en rapport, der dokumenterer et behov.
På kommunalbestyrelsesmødet den 14. marts, hvor bl.a. kommunens fremtidig turistpolitik blev behandlet, kom den så igen:
”So ein Ding…”
Kommunen vil satse på, at turismen styrkes og brandes igennem tre ”fyrtårne” i kommunen:
- Møns Klint og det tilhørende Geocenter
- Danmarks Borgcenter
- Oplevelsesmuligheder i naturen og langs kysten.
Områder, der er helt enestående for Vordingborg kommune.
Men det mener venstremanden Asger Diness Andersen ikke er tilstrækkeligt (Sjællandske 19/3). Han mener, at der også skal være plads, hvis en investor eller iværksætter kommer og vil bygge et vandland eller et tivoli et sted i kommunen.
Når Næstved har ”Bonbonland” og Lolland ”Lalandia”, så må Vordingborg kunne svare igen med sit eget tivoli eller vandland…
Og det må være muligt at finde et tivoli-institut, der kan lave en rapport, som dokumenterer behovet.
En vandrutsjebane fra Dronningestolen på Møns Klint og ud i Østersøen, var måske en idé? Det må da kunne tiltrække turister. Eller hvad med en tivoli-bane fra toppen af Gåsetårnet og ud over Borgcentret?
Pyt med naturen – det billige skidt (Citat: Asterix og byplanlæggeren).
Trods en massiv modstand fra borgerne i Præstø, da man i 2009 havde idéer om et storstilet parcelhusbyggeri på Antonihøjen ved indkørslen til Præstø fra Rødeled, så er denne idé atter taget frem af mølposen. Også selv om politikerne den gang besluttede, at i hvert fald den nordlige side af Antonihøjen (mod Nysø og fjorden) skulle friholdes for byggeri.
Men når enhver anden købstad i Danmark har en kønsløs og uinteressant indkørsel, der er plastret til med standardiserede parcelhuse, så skal Præstø naturligvis også have én, synes holdningen at være.
Nu er det heldigvis ”Antonibakken” (hvor den så måtte ligge?), politikerne har besluttet for, mens den smukke indkørsel til Præstø smykkes af ”Antonihøjen”. Så lidt har politikerne sat sig ind i forholdene før en afstemning, at de ikke en gang kender den lokalitet, de stemmer om.
Vi har selv valgt dem, men hvordan har vi dog kunnet være så dumme, at vi har valgt så visionsløse politikere?
Det må vi spørge os selv om, og tænke os bedre om den 19. november.
Vi har valgt politikere, der ikke er i stand til at se, hvordan Vordingborg kommune kan være noget særligt alene ved at udvikle de unikke forhold kommunen i forvejen har.
I stedet lader de nabokommuner og kostbare konsulentfirmaer styre udviklingen, så Vordingborg kommer til at ligne alle andre danske kommuner – og forsvinder i mængden.
Bare fordi „So ein Ding müssen wir auch haben…“
Venlig hilsen
John Kreiner, Præstø
Hvorfor har I udeladt Liberal Alliance v/ Klaus Abel (I)
Omtale i Sjællandske den 18. marts 2013 af Vogternes politikerhøring!
Sjællandske omtaler i dag resultatet af Vogternes politikerhøring
Hent omtalen her:
Sjaellandske-omtaler-Vogternes-pressemeddelelse-18-03-13
Købstadsmodellen kontra centrum-modellen! v/ Bo Manderup (V), Præstø
Centraliseringen ser ud til ingen ende at ville tage. Bare se på debatten om Lindholm og senest om Vordingborg kassernes fremtid. Hvis ikke vi får stoppet centraliseringen, vil der ikke længere være liv uden for de store byer. Det er ikke acceptabelt.
Lige så vigtigt er det, at vi undgår den selv samme centraliseringstendens i vor egen kommune.
Debatten om den nye kommuneplan tegner linjerne skarpt os. Der findes, groft sagt, to ”modeller” for udviklingen af kommunen. For nemheds skyld vil jeg kalde dem for ”centrum-modellen” og ”købstads-modellen”. Stillet lidt firkantet op, ser det således ud: Dem, der er tilhængere af centrum-modellen mener, at udviklingen af kommunen skal ske på grundlag af, og begynder i, Vordingborg by. Dem, der er tilhængere af ”købstads-modellen” mener, at kommunens tre købstæder, byerne og landsbyerne, alle bør kunne udvikles på ligeværdige vilkår.
Personligt er jeg stærk tilhænger af ”købstads-modellen”. Det betyder, at Vordingborg kommunes tre købstæder bør være grundlaget for udviklingen af en attraktiv bosætningskommune.
Jeg mener, at købstædernes individuelle særpræg og historie bør fremhæves og understøttes. Der skal skabes rum for udvikling alle steder i vor kommune; for nye boliger, for nye arbejdspladser, for handel, for kultur og for turisme.
Det betyder også, at det kommunale serviceniveau i Præstø og Stege, herunder tilstedeværelsen af kommunale institutioner og administration, skal fastholdes og udvikles.
Handels- og forretningslivet skal styrkes i hele kommunen. Et butikscenter i Vordingborg by, der begrænser handelsmulighederne i Præstø og Stege, er ikke en god løsning. Jeg tror heller ikke, at et butikscenter vil løse de aktuelle problemer i Vordingborg by.
”Købstads-modellen” betyder ikke, at alle skal have det samme. Vi skal ikke være ens. Det er en selvfølge, at vi understøtter en positiv udvikling af Vordingborg by. Det er fint, at der er uddannelsesinstitutioner i Vordingborg by. Der behøver ikke være et gymnasium i alle købstæder! Den nye helhedsplan for Vordingborg by indeholder mange gode ideer til byens udvikling, som jeg helhjertet støtter.
Men, det skal være sådan, at en styrkelse af Vordingborg by ikke betyder, at vi svækker de andre købstæder og deres muligheder.
Kommuneplanen lægger de overordnede rammer for Vordingborg kommunes udvikling frem til 2025. Du kan læse den på dette link www.kommuneplan.vordingborg.dk . Planen er nu sendt i høring. Alle borgere har mulighed for at komme med indsigelser frem til den 5. juni 2013.
Bo Manderup, Præstø
Efterlysning! v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg
Vordingborg Lokalråd har været ret usynlig i den senere tid, og kommunalbestyrelsen har frataget lokalrådet sin økonomiske støtte.
Vi er nu nogle få, der vil reorganisere Vordingborg Lokalråd, således at borgerne i kommunens største by også har en chance for at blive hørt – håber vi. Derfor indkalder vi til ekstraordinær generalforsamling den 23. april i ungdomshuset Birdhouse.
I den anledning efterlyser vi personer, der gerne vil med i bestyrelsen, eller personer, der blot vil være kontaktpersoner til organisationer og foreninger. I begge tilfælde skal I have bopæl eller eje ejendom i Vordingborg By. Vi vil også i kontakt med borgere, der er interesseret i Vordingborgs udvikling eller i specifikke emner, som f.eks. Slotstorvet, Algade, kulturhus, rådhus eller bycenter.
Disse borgere behøver ikke at bo i Vordingborg. Tanken er, at vi efter generalforsamlingen afholder borgermøder og nedsætter arbejdsgrupper/underudvalg vedrørende emner, der interesserer borgerne i byen, og at konklusioner og indstillinger fra disse grupper formidles videre til kommunens administration og kommunalpolitikere samt til pressen. Især i et valgår tror vi, at dette har betydning. Vi er også parat til at arrangere vælgermøder, når valget nærmer sig.
Selv om du ikke har tid til at sidde i bestyrelsen eller være med i en eventuel arbejdsgruppe, vil du som “kontaktperson” eller “interesseret borger” have mulighed for indflydelse. Alle, der melder sig med navn og email, vi modtage vore mødeindkaldelser, dagsordener og referater pr. email samt blive orienteret om vores dialog med embedsmænd og politikere.
Derfor meld dig til;
Allan Huglstad
email: huglstad@youseeme.dk
eller evt.
tlf: 2830 6447 (efter kl. 12)
Brainpower – til V, K og andre v/ Margareta Dahlström, Borre
Jeg tror at vi borgere og politikere må hjælpe hinanden til at forstå og forløse potentialet i “den nye virkelighed”, som ikke stopper ved at vi qua sociale medier kan kritisere som vi lyster. Bloggen hér kommer af nødvendighed. (De fleste af os ville vel hellere bruge tiden på andet, og læne os tilbage og nyde trygheden i en veldrevet og fremsynet kommune. ..)
Den demokratiske krise i Vordingborg Kommune stikker dybere end hos nabokommuner som Køge og Stevns – hvor politikerne eksempelvis kan finde ud af at trække vindmølleplaner tilbage. Men netop dyb krise kan fremtvinge grundlæggende forbedringer.
Borgmesteren styrer
Den typiske beslutningsproces starter med at borgmester og udvalgsformand lægger en linje, som de beder den veluddannede og velaflønnede administration om at arbejde til fordel for. Administrationen parerer ordre, og den gør det godt. Så godt, at den formelle beslutningsproces, afstemningen i byrådet, er…. formalia. Politikernes mulighed for at forstå – og nå at læse – beslutningsgrundlaget og danne selvstændige, velbegrundede meninger er stærkt begrænset – hvilket er dokumenteret bl.a. i en undersøgelse fornylig. Reelt deponerer vi altså vores demokrati hos politikere, som – med de bedste hensigter – ikke forstår nok af hvad de stemmer om.
Jeg tror at dette udløser en “Kejserens Nye Klæder”: Byrådsmedlemmerne skammer sig – og lader som om de forstår – og bygger en mur, i håb om at borgerne ikke kan se deres ynkelige nøgenhed. Og projicerer den egne utilstrækkelighed via en mere eller mindre udtalt irritation og arrogance mod borgere som “blander sig”.
Når en politiker ikke kan forklare nødvendigheden af en beslutning, så er det oftest fordi han/hun ikke forstår det selv.
Brainpower
Udfordringen for de kritiske borgere ligger lige nu i at levere præcis og skarp kritik konstruktivt, så politikerne ikke går endnu mere i forsvar. Udfordringen for politikerne er at forstå, at borgerne i virkeligheden rækker en hjælpende hånd.
Den intelligente udgang er, at borgerne gives mulighed for at bidrage – ved at den nye borgmester forstår at omlægge den politiske procedure således at borgerne kan bidrage i en meget tidlig fase af beslutningsprocessen, ja faktisk allerede i erkendelses- eller problemformuleringsfasen.
Egentlig er det banalt. Det handler dybest set blot om at effektivere udnyttelsen af kommunens samlede brainpower. Samt levere hjælp til politikerne at “stå sig” over for forvaltningen.
Men det kræver en kæmpe kraftanstrengelse. Fordi, når tingene er sandet til gennem lang tid som de er i vores kommune, så er det den perfekte grobund for særinteresser, som forstår at bide sig fast og kæmpe imod. Jeg er bange for, at det er dette, vi dybest set også er oppe imod.
Borgmesteren er altså den vigtigste person. Kan nogen af kandidaterne udfylde rollen? Er nogen af kandidaterne overhovedet indstillet på en forandring? Hvordan finder vi ud af hvem der skal satses på?
Politisk inklusion som mål i sig selv
Der er også en mere dyster begrundelse til at tage lokaldemokratiet alvorligt. Den jødiske politiske filosof Hannah Arendt, hvis analyse af totalitarismens væsen har haft stor indflydelse på senere tænkere, forudsagde at efter totalitarismens første bølge (Hitler, Stalin) vil der komme en anden bølge. (Indimellem kan det føles, som om vi er i starten af denne…) Men pointen er, at Hannah Arendt identificerer dét at folk stilles uden reel politisk indflydelse, “politisk marginalisering” som noget, der for alvor gøder jorden for totalitarisme. Omvendt er reel demokrati og borgerinddragelse den bedste vaccine imod totalitarisme.
Destruktive samfundsformer kommer ikke som lyn fra en klar himmel, forudsætningerne for at de kan bryde ud etableres over lang tid. For øvrigt peger Arendt også på bureaukratisme = embedsmandsvælde som en grundpille i totalitarisme.
Margareta Dahlström, Borre
Pressemeddelse med resultatet af Vogternes høring af politikerne!
Helhedsplanen halter v/ Bo Brebøl, Langebæk
Det er glædeligt, at helhedsplanens væsentligste problem, bycentret, er udskudt til senere beslutning. Resten af planen er ikke – som anført – en gennemarbejdet helhed.
Den omstændighed, at planen har været længe undervejs, er ikke en garanti for at den er gennemarbejdet. Planen er efter en lang offentlig idéfase blevet sammenskrevet i Vordingborg kommunes udviklingsafdeling som et forholdsvis ukritisk klippe-klistre-arbejde. Det er i den sædvanlige politiske proces blevet til et broget kludetæppe. Derfor mangler den såkaldte helhedsplan stadig den røde tråd og det solide faglige grundlag for udviklingen af Vordingborg by og Vordingborg kommune. Vedtagelsen af planen har forhåbentlig kun en så overordnet karakter, at planen stadig gennem en frugtbar debat kan tilføres den nødvendige faglighed og skarpe fokus.
Jeg har – i det eneste af 30 høringssvar – forsøgt at forholde mig til hele planen. Vordingborg kommune har ikke ønsket at offentliggøre høringssvarene på sin egen hjemmeside og føre en seriøs debat dér. I stedet har kommunen ladet sin udviklingsafdeling sammenfatte høringssvarene i en såkaldt hvidbog, som under hvert høringssvar rummer udviklingsafdelingens kortfattede udlægning af den evige sandhed desangående. Offentliggørelsen heraf har fundet sted på den lidet kendte hjemmeside polweb.dk og har kun været tilgængelig i nogle få dage forud for planens vedtagelse den 14. marts 2013.
Kommentarer til Helhedsplan for Vordingborg by og link til polweb kan findes på hjemmesiden vordingborgpolitikernes-vogter.dk
Jeg er ikke specielt begejstret for denne hjemmesides noget provokatoriske navn, og jeg er bedrøvet over, at nogen har fundet det nødvendigt at oprette den; men det var – og er – i situationen den eneste mulighed for at opnå den nødvendige nuancerede debat, som rækker udover de kortfattede meninger, der kan tilkendegives i et læserbrev.
Lad os nu forsøge – gennem en fornuftig dialog – at få luget ud i den brogede buket og få skabt en troværdig rød tråd for udviklingen af såvel Vordingborg by som Vordingborg kommune.
Med venlig hilsen
Bo Brebøl, Vordingborger siden 1950
Det radikale byrådsmedlem Birgitte Steen Jørgensen (B) undsiger sit partis lokalformand!
“Butikscenter bør ikke bygges”, siger de radikales lokal partiformand Thomas G Bagge til Sjællandske den 14. marts.
Og han fortsætter:
“Vi ønsker liv i Vordingborgs gader. Og et rigt og varieret handelsliv. Derfor bør der ikke bygges et stort butikscenter på Rådhusgrunden. Man risikerer meget vel at spænde ben for den positive udvikling, der kunne være i og omkring Algade, når Borgcentret åbner. Det virker ikke realistisk at tro, at et bycenter på Rådhusgrunden kan trække så mange flere handlende til byen, at det både bliver rentabelt i sig selv og undgår at få dramatiske konsekvenser for de handlende i Algade, samt i kommunens to øvrige centerbyer, Stege og Præstø. En fortætning…”
Thomas G Bagge siger ikke bare nej, men peger konstruktivt på andre gode muligheder for at skabe et forstærket handelsliv i Vordingborg by.
Vogterne har i en mail forholdt Birgitte Steen Jørgensen lokalformandens udmelding, og om hun vil erklære sig enig i et nej til Shoppingcentret?
Birgitte Steen Jørgensen skriver tilbage:
“…Som jeg tidligere har skrevet afventer jeg med at melde ud…”
Vogterne må altså skuffende konstatere, at Birgitte Steen Jørgensen undsiger sit partis stilling til Shoppingcentret.
Leif Jeberg, Præstø
Vordingborg kaserne lukker ikke – stor ros til vordingborgpolitikerne!
Ros skal gives, når det er fortjent!
Selvom vordingborgpolitikernes-vogter.dk ikke lægger skjul på sin kritik af vores lokale politikeres forsøg på at etablere et Shoppingcenter i Vordingborg by, glæder vi os over, at politikerne har stået samlet mod fjenden udadtil i kampen om at bevare kasernen i Vordingborg.
Det skal I have ros for. Jeg er overbevist om, at jeres kraftige bearbejdning af Christiansborgpolitikerne har gjort den forskel, at kasernen bliver, hvor den hører hjemme.
Og selv om jeg absolut ikke har sympati for Hr Holmers politiske ledelse af Vordingborg kommune, skal han alligevel roses, når han for en gang skyld siger noget klogt, og det gør han i dag den 12. marts i Sjællandske:
“…Men når det er sagt (om skuffelsen, red), så er det også nødvendigt at komme videre og arbejde med de udviklingsprojekter, vi har i området…”
Se, det er klog og optimistisk tale, idet jeg naturligvis går ud fra, at Hr Holmer ikke tænker på Shoppingcentre og deslignende, men derimod på udnyttelsen af kommunens mange ildsjæle i den ligeværdige udvikling af kommunens 3 købssteder.
Leif Jeberg
Helhedsplanen for Vordingborg by behandles af kommunalbestyrelsen den 14. marts 2013
Helhedsplanen for Vordingborg by er på agendaen ved komumnalbestyrelsesmødet den 14. marts 2013 som pkt 11.
Se Bilag – Proces for borgerinddragelse i forbindelse – Helhedsplan for Vordingborg by
Se Bilag – Hvidbog – Forslag til Helhedsplan Vordingborg by m/ høringssvar
Hvis ikke Kurt Johansen (S) havde instrueret os i, hvor vi kunne finde Hvidbogen, ville der næppe være mange borger, der ville have fundet den.
Jeg anser ikke mig selv som en helt teknologisk analfabet, men jeg har ikke inden for en rimelig tid kunne finde disse relevante oplysninger. Man kan desværre ikke undgå at få den tanke, at kommunen ikke ønsker at blive kigget i kortene.
/Leif Jeberg
“Helhedsplan” for Vordingborg v/ Bo Brebøl, Langebæk
Kære kommunalbestyrelsesmedlem!
Hermed sender jeg mine kommentarer til forslaget til Helhedsplan for Vordingborg By. De 30 indkomne kommentarer fra organisationer og enkeltpersoner kan ikke læses på kommunens hjemmeside, selvom jeg har foreslået det for 10 dage siden. Kommentarerne skal derimod af Vordingborg kommunes plansekretariat sammenfattes til en såkaldt hvidbog forud for behandlingen på kommunalbestyrelsesmødet om 4 dage.
Jeg finder det væsentligt, at såvel kommunalbestyrelsens medlemmer som alle andre borgere kan orientere sig direkte om alle forslag, der er lagt op til beslutning. Det strider imod gode demokratiske principper at lade administrationen filtrere borgernes synspunkter, inden de præsenteres for politikerne, og da filteret i denne sag har vist sig at være inkompetent såvel med hensyn til aktuelle som historiske data, er det ganske enkelt en katastrofal fremgangsmåde.
Det eneste rigtige vil være en åben beslutningsproces, nøjagtig som i Folketinget, hvor såvel forslag som debat og høringssvar kan læses på den officielle hjemmeside. Det er jo ikke meningen, at Vordingborg.dk skal være en skatteyderbetalt propagandaside for borgmesteren og det til enhver tid siddende flertal.
I konsekvens af ovenstående har jeg også sendt mit høringssvar til en hjemmeside med det noget provokerende navn Vordingborgpolitikernes-vogter.dk, selvom jeg hellere havde ført debatten på Vordingborg kommunes officielle hjemmeside.
Det vil ikke være muligt at behandle forslaget til Helhedsplan forsvarligt inden den 14. marts. En helhedsplan for Vordingborg By skal også understøtte udviklingen i hele Vordingborg kommune. Det fremlagte forslag støtter hverken udviklingen af Vordingborg By eller Vordingborg kommune som helhed, tværtimod. Derfor vil den eneste rigtige beslutning på kommunalbestyrelsesmødet den 14. ds. være at udsætte planen til endelig behandling efter kommunalvalget. Den mellemliggende periode kan så forhåbentlig bruges til en ordentlig debat, som hviler på regulære præmisser.
Med venlig hilsen
Bo Brebøl, cand.agro., HD(O)
Ellebrudgaard
Rødsbjergvej 1
DK-4772 Langebæk
Telefon 55 39 50 11 – Mobil 22 16 07 22
Forslagets baggrund og vision
Forslaget til helhedsplan for Vordingborg by rækker i sin vision 10 år frem til år 2022. Det tilstræber at skabe en by med en tydelig struktur og gode trafikforbindelser med historien og kulturarven som væsentlige elementer, der binder byen sammen. Det er rigtig flot tænkt; men det er en meget kort vision på en utrolig lang historisk baggrund. Desværre er de historiske forudsætninger også på væsentlige punkter misforståede, og nogle af de væsentligste forslag vil – hvis de gennemføres – ikke føre til det ønskede resultat, men derimod fremme en ødelæggelse af Vordingborg by og af dens sammenhæng med resten af den nye store Vordingborg storkommune.
Den manglende forståelse for Vordingborgs historiske udvikling findes fx på planforslagets side 9, hvor kommunens udviklingsstab, som har udarbejdet forslaget, skriver, at ”de karakteristiske herregårdslandskaber med 3 godser omkring byen, vidner om byens storhedstid som kongeby”. Det er ikke rigtigt. Tværtimod. Herregårdene er ca. 500 år yngre end kongebyen. De blev skabt ved Vordingborg Rytterdistrikts udstykning i sidste halvdel af 1770-erne. Det er bestemt nogle smukke landskaber, som vi ud fra andre forudsætninger skal værne om; men når vi skal værne om Vordingborgs historiske rødder som kongeby, skal vi interessere os for bymidten og for hovedfærdselsårerne til og fra byens borg.
Til efteråret 2013 indvies Danmarks Borgcenter på det, vi hidtil har kaldt Ruinterrænet, som i den anledning helt fortjent ændrer navn til Slotsbanken. Det er med udgangspunkt på Slotsbanken og i byens strukturer omkring denne, vi skal have en vision for Vordingborgs udvikling. Algade har gennem århundreder udviklet sig som byens hovedstrøg, der på den ene side førte videre østpå gennem Nyråd mod Møn og på den anden side førte videre til Køng, Hammer og Næstved. Fra Slotsbanken fører Københavnsvej direkte mod nord til det, der senere skulle blive Danmarks kongeby. De strukturer må man ikke ødelægge. Det er der heller ingen grund til.
I den anden ende af Algade har vi jernbanestationen og rutebilstationen. Indtil midten af 1930-erne lå stationen i Masnedsund ved færgelejet. Stationen blev flyttet op til byen, da færgeforbindelsen blev afløst af Masnedsundbroen og Storstrømsbroen. Afviklingen af Sydhavnen som erhvervshavn har haft et noget tilfældigt forløb, hvor nogle af byens centrale aktiviteter er blevet spredt. Det vil forslaget til helhedsplan rette op på ved at flytte biblioteket fra de ombyggede pakhuse på Sydhavnen til et nyt rådhuscenter. I tilknytning hertil foreslår man et stort butikscenter samt en boligmæssig fortætning af midtbyen.
Nyt rådhus og butikscenter
Forslaget strider imod de foreliggende analyser og fremskrivninger. Detailhandelsanalysen giver ikke belæg for at etablere et butikscenter i Vordingborg. Tværtimod vil et butikscenter efter al sandsynlighed ødelægge såvel byens som kommunens handelsstruktur. Den eneste grund til, at forslaget er taget med i planen er angiveligt, at en projektmager har ønsket at bygge et nyt rådhus til kommunen imod kontant betaling på godt 100 millioner kroner og i tilknytning hertil et butikscenter til nogle ekstra hundrede millioner, som skal finansieres på anden måde. De mest naive opfatter dette initiativ som en garanti for, at butikscentret nok kan betale sig, siden nogen vil beskæftige sig med det. De mere skeptiske overvejer nok, om det nu også kan være rigtigt, at borgerne i Vordingborg kommune skal levere hele udbetalingen til et i øvrigt tvivlsomt projekt.
Behovet for et nyt rådhus er heller ikke dokumenteret. Jeg vil ikke udelukke, at det kan være til stede; men det kræver da lidt mere end en strøtanke, hvis man vil foreslå skatteborgerne, at de skal bruge over 100 millioner kroner på at centralisere kommunens administrative funktioner i Vordingborg. Det drejer sig ikke alene om teknisk-økonomiske overvejelser, men også om, hvor meget vi ønsker at centralisere. Jeg synes fx, at det er en rigtig god idé, at det tidligere kommunekontor i Langebæk nu er arbejdsplads for Teknisk Forvaltning. Så findes Langebæk da stadig, selvom Langebæk er fuldstændig forsvundet fra det kommunale planlægningsmateriale.
Fortætning af boligområderne i bymidten
Befolkningsprognosen kan også kun efterlade en hovedrystende undren over, hvad forslaget om en fortætning af boligkvartererne skal bruges til. Ifølge kommunens egen prognose vil Vordingborg kommune i perioden frem til 2022 miste 7% af sine indbyggere, og Vordingborg by vil stagnere i indbyggertal.
Nedrivningspulje
På side 16 anbefales det at arbejde med en nedrivningspulje som led i fortætningen af bymidten. Jeg savner en redegørelse for, hvor pengene til denne pulje skal komme fra. Mig bekendt er der ikke flere penge at hente i byfornyelsesmidlerne, og puljemidler, som vi kender dem fra landdistrikterne, er netop beregnet til at løse problemer i de tyndt befolkede landdistrikter. De kan ikke indgå i en ambitiøs og i øvrigt overflødig fortætning af Vordingborgs bymidte.
Boliger i oversvømmelsestruede områder – fup eller fakta?
Planens forslag om et højvandsdige langs Ore Strand forekommer velbegrundet ud fra faktiske iagttagelser af periodiske oversvømmelser igennem en årrække.
Betragtningerne omkring de vandlidende ældre boligkvarterer omkring Voldgade/Axelgade er mere problematiske. En gennemgang af klimadata fra Danmarks meteorologiske Institut (DMI) giver ikke grundlag for at fremdrage øgede regnmængder og stigende havniveau som forklaring på den tiltagende forsumpning.
Faktisk er der faldet mindre regn i de senere år, og Vordingborg ligger i et af de områder af Danmark, hvor der falder mindst regn.
En gennemgang af data fra Danmarks geologiske Undersøgelser (GEUS) med boreprofiler og vandstandsmålinger giver heller ikke belæg for den antagelse, at ophør med vandindvinding i området skulle have medført forsumpning af overfladen. Et 20-40m tæt lerlag adskiller grundvandsmagasinerne fra overfladevandet.
Den helt enkle forklaring på forsumpningen er, at velfungerende dræn og åbne vandløb er blevet afløst af tætte kloakledninger. Der er derfor simpelthen behov for en afdræning af de vandlidende områder, når vandet som nævnt ovenfor ikke kan sive direkte ned i undergrunden. Det er en udvikling, vi vil se mere til, efterhånden som kloakeringsdillen breder sig i det åbne land, og de tidligere velfungerende afløb overlades til forfald.
Tungt Erhverv
Tungt erhverv foreslås placeret på Masnedø. Det bør alene gælde havnerelateret erhverv. Andet tungt erhverv bør placeres i erhvervsområdet ved hovedvej 2 i Ørslev eller ved motorvejsafkørselen Vordingborg Nord. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at belaste Masnedsundbroen og vejnettet frem til motorvejen med tunge transporter.
Kultur- og idrætscenter samt konferencehotel
Planerne om et kultur- og idrætscenter i de gamle fabrikshaller på Solbakken virker meget tiltalende; men det ville være endnu bedre, hvis der kunne blive plads til kultur- og idrætsfaciliteterne i direkte tilknytning til Kasernen og Iselingeskolen. Arealet på Solbakken kunne så anvendes til det andetsteds i planen foreslåede konferencehotel. Det vil være en flot og trafikalt fremragende placering af et stort hotel. I den store sammenhæng har de gamle haller forsvindende værdi. Det har langt større betydning at opnå sammenhæng mellem kaserne, skole, idræt og kultur uden at skulle krydse en af byens hovedfærdselsårer (Københavnsvej). Kamfabrikken – Panther Plast – vil vi stadig kunne mindes med den pt. lyserøde panther og den tilhørende administrationsbygning, som er bevaret ved ombygning fra kontor- til boligformål.
Maritime fritidstilbud og turisme
Planen rummer mange gode ideer om udvikling af såvel Nordhavnen som Sydhavnen. Det vil bestemt pynte at få fjernet den kommunale iskiosk, som står mellem voldgraven og havnen; men planens forslag herom (side 30, andet afsnit) bidrager til indtrykket af, at man fortaber sig i detaljen, frem for at fordybe sig i de væsentlige helheder i byens fremtidige struktur.
Muligheden for at indrette et natur- og havformidlingscenterer interessant. Jeg vil dog af sikkerhedsmæssige grunde advare imod en sammenblanding af havnefunktioner og sportsfaciliteter. Dykkerbaner (side 30) og søbade (side 31) hører ikke hjemme i områder med sejlads! Måske skulle man i forbindelse med etableringen af en ny Masnedsundbro lukke for gennemsejling og henlægge al sejlads med større skibe til Vesthavnen. Det vil være ganske umuligt at få noget, der ligner et krydstogtskib, ind i Sydhavnen.
Ore Strand
Planens overvejelser om at omdanne sommerhusområdet til helårsbeboelse er lige så dårligt begrundet som fortætningen af bymidten. Der er simpelthen ikke grundlag for at udlægge flere helårsboliger, når man ser på befolkningsprognosen. Det stemmer også dårligt med ønsket om en skarpere profil og en mere klar opdeling af byens funktioner. Ore Strand bør – som det også fremgår af forslaget side 30 – udvikles til et aktivt og attraktivt friluftsområde for hele byen. Og for at det hele ikke skal ende i det rene vrøvl om pleje af de kystnære strandarealer (side 30, nederst), bedes forslagets forfattere forklare, om der findes strandarealer, som ikke er kystnære, og hvad der i givet fald skal ske med dem.
Rådhusparken
Rådhusparken omfatter de sidste rester af det gartneri, som har lagt jord til byudviklingen omkring det ”nye” rådhus og det ”gamle” Kvickly supermarked. Gartneriets friarealer bør opretholdes og gerne forbedres som det åndehul, de altid har været lige ved siden af bykernen. Dette centrale grønne område bør ikke inddrages til hverken centerbyggeri eller centerparkering.
Grøn plan
Vordingborg har god brug for en samlet grøn plan. Byen har også gode muligheder for at realisere det vedligehold og den sammenknytning af de grønne områder, planen lægger op til. Vordingborg har betydeligt større muligheder end mange andre byer for at integrere grønne områder i byen.
Berettigelsen af at lave Vordingborgs lavere beliggende områder til kanalbyer som en slags Nordens Venedig, har – som anført i min redegørelse under afsnittet ”Boliger i oversvømmelsestruede områder” – ikke sagligt belæg i øgede vandmængder, men er alene resultatet af en manglende vedligeholdelse af afdræningen. Et eventuelt anlæg af kanaler skal derfor mere begrundes i æstetiske hensyn end i behovet for opsamling af regnvand.
Danmarks Borgcenter, Slotstorvet, Algade og Stationen
Ifølge planen (side 34) skal Danmarks Borgcenter og Slotstorvet skabe liv i byen. Der anføres et besøgstal på 30.000 årligt i Gåsetårnet og et potentiale for Borgcentret på 150.000 besøgende om året. Det svarer til besøgstallet for tirsdagsmarkederne i Stege ifølge den turistpolitiske analyse (!), og det er det dobbelte af denne analyses estimat over antallet af besøgende på Borgcentret. Besøgstallet skulle gerne blive endnu større end forventet, og Vordingborg skal være parat til at tage imod disse besøgende. Derfor skal vi satse på Københavnsvej som hovedindfaldsvej med gode parkeringsmuligheder. Vi skal tillige satse på Algade som byens ældgamle hovedstrøg mellem Slotstorvet og Stationspladsen. Det vil ødelægge byens klare struktur at lave en ny stor indfaldsvej ved en diagonal gennemhugning, som ændrer Næstvedvejs direkte forløb til Algade og i stedet lægger det om i Valdemarsgade. Der er ikke behov for en omfartsvej til et baggårdscenter, som skal konkurrere med Algade.
Planens udsagn om voldgravens genskabelse som den fremstod under Valdemar Atterdag, trænger til omformulering i overensstemmelse med de fund, der er gjort under udgravningerne. Borgen og voldgravene har vist sig at være betydeligt ældre.
Overnatningsmuligheder
Hotel Kong Valdemar har som planen anfører et godt vækstpotentiale som byens helt centrale hotel. Som anført tidligere, kunne det suppleres med et større konferencehotel på Solbakken.
Det er rigtigt, at vandrerhjemmet i Kastrup bør flyttes ind til byen, men planens forslag om spredte vandrerhjemsfaciliteter blandt andet på det gamle elværk på Færgegårdsvej samt på eventuelt kommende søsportsfaciliteter i Sydhavnen og ved et idrætscenter ved Iselingen holder formentlig ikke. Forudsætningen for at kunne etablere et tidssvarende vandrerhjem i Vordingborg er, at ressourcerne samles ét sted. En placering ved det største af idrætscentrene ville nok være at foretrække. Planens bemærkninger om, at mindre overnatningshytter andre steder i landet med stor succes er placeret i tæt forbindelse med aktivitetscentre, savner dokumentation. Primitiv overnatning kan være en god løsning på landligt beliggende aktivitetscentre, men i byen er det væsentligt at samle kræfterne om de gode løsninger.
Der lægges op til en undersøgelse af behovet for en udvidelse af Ore Strand Camping. Hvis der etableres en campingplads på Farø, og der også etableres et stort vandrerhjem i Vordingborg, vil behovet for udvidelser på Ore Strand nok være begrænset. For camping generelt bør man desuden overveje, i hvilket omfang kommunen skal etablere pladser for autocampere – jævnfør forslaget ved Nordhavnen – og i hvilket omfang autocampere skal benytte campingpladsernes faciliteter.
Trafikken i og omkring byen
Københavnsvej er den naturlige indfaldsvej til bymidten, og Brovejen kan med drejebaner eller en rundkørsel ved kasernen samt bedre afkørselsforhold til Masnedsund fordele trafikken rundt om Vordingborg. At hugge Næstvedvej diagonalt igennem byen til Valdemarsgade vil ødelægge byens struktur og sammenhæng. Trafikken fra Næstvedvej kan mere hensigtsmæssigt – og billigere – fordeles ad Brovejen til byens øvrige indfaldsveje, herunder eventuelt en forlængelse af Sankelmarksvej, som anført i planen, og en ny tværgående forbindelse fra Brovejen til Marienbergvej.
Efterskrift
Jeg kom til Vordingborg som 2-årig i 1950. Vi boede i et nybygget hus på Birkeallé, som er den yderste villavej langs Brovejen, der dengang hed hovedvej 2. Jeg gik i skolen på Kirketorvet. Hver dag – også lørdag – gik jeg gennem Algade, hvor der ikke var en eneste tom butik. Ved stationen gik jeg forbi springvandet med den smukke kvindefigur, som jeg nu ved er Eos, morgenrødens gudinde. I stil og materiale passede hun fint til stationsbygningen, og hun blev da også skabt sammen med denne. Nu er hun pakket bort, ligesom Stalinstatuerne i øst og erstattet af nogle skaterknolde, der nok kunne være blevet plads til et andet sted.
Når vi ændrer byen, skal vi passe på historien. Vordingborg er ikke Harlem og skal heller ikke være det. Vi kan sagtens skabe en hensigtsmæssig udvikling uden at ødelægge det gamle. Det virker paradoksalt, at et socialdemokratisk bystyre skulle sende morgenrødens gudinde på pension i et kommunalt lager.
Vordingborgs udvikling har jeg kunnet følge med åbne øjne og åbent sind. Udviklingen har mest været præget af tilfældigheder. Byens vise fædre har sjældent gået foran i udviklingen. Det skal de nok heller ikke. De skal bare vedtage nogle fornuftige rammer, så fremsynede og driftige borgere kan få mulighed for at skabe en udvikling med sammenhæng og fremtid i.
Forslaget til helhedsplan mangler sammenhæng. Visse steder overskygger detaljen det væsentlige (Ishuset på Nordhavnen). Andre steder fremsættes forslag til gennemgribende ændringer uden forankring i virkelighedens verden (Nyt rådhus og butikscenter med vejgennembrud tværs gennem en gammel bydel). Det vil ødelægge Vordingborg både økonomisk og æstetisk.
Det nytter ikke at satse på en vedtagelse af det fremlagte forslag inden kommunalvalget. Forslaget trænger til en grundig bearbejdning og debat inden vedtagelsen. Det kunne blive det væsentligste tema i valgkampen. Der bor flere vælgere uden for Vordingborg end i Vordingborg. Derfor kan det føre til en debat om det kommunale aktivitetsniveau og om centralisering contra fornuftig fordeling af aktiviteterne.
I 1966 flyttede jeg med mine forældre og søskende til Langebæk. Dengang var borgmesteren fodermester på Liliendal, og den kommunale administration bestod af kæmneren og en kontordame, som havde til huse i kælderen under plejehjemmet Skovbo. Resultatet var en borgernær og billig administration. Sidenhen fik vi i Langebæk et nyt kommunekontor med flere ansatte. Det huser nu Vordingborg storkommunes tekniske forvaltning. Når jeg ser mig omkring, kan jeg ikke få øje på, at folk er blevet meget mere lykkelige af disse ændringer. Jeg tror ikke, at niveauet af lykke vil stige, hvis det lykkes et flertal i kommunalbestyrelsen at samle hele storkommunens administration i et nyt superrådhus i Vordingborg by.
Jeg håber, vi i fællesskab kan finde frem til en god plan for udviklingen af Vordingborg by i sammenhæng med hele Vordingborg kommune.
Langebæk, den 14. februar 2013
Med venlig hilsen
Bo Brebøl.
Vordingborg kan få – men Møn kan ikke!
Sjællandske kan i dag den 9. marts 2013 oplyse, at Vordingborg Kommune har afslået Møn Nu’s ansøgning om et bidrag på kr 150.000 til aflønning af en koordinator i det første ansættelsesår.
Ultimo januar i år hed det i en pressemeddelelse fra kommunen ifbm udbydelsen af Shoppingcentret: “… vil arbejde med projekter, der kan være med til at udvikle kommunens to andre købstæder Præstø og Stege.”
Vi var jo en hel del, der trak lidt resigneret på skuldrene, for det troede vi ikke rigtigt på. Det var bare lidt smørelse til os i Stege og Præstø. Med afslaget til Møn NU får vi bekræftet, hvordan kommunen drypvis udsulter ildsjælenes initiativer. Ildsjæle, der på trods at de centralistiske politikere, kæmper for deres lokale del af kommunen, og gør det med succes, og det skal vi altså straffes for.
Lad os sætte afslaget lidt i perspektiv:
- Politikerne har i budgetforliget 2013 – 2016 vedtaget at arbejde for at etablere et Shoppingcenter i Vordingborg.
- Politikerne siger at intet er besluttet endnu
- Niels Fog (K) siger, at vi er midt i en høringsfase
- Borgerne har ikke fået oplyst, at høringsfasen er påbegyndt
- Politikerne har fået ICP til at udarbejde en centeranalyse
- Politikerne har gennemført en prækvalificeringsrunde, hvor man har valgt tre potentielle tilbudsgivere til at bygge shoppingscentret
- Politikerne har igangsat en udbudsforretning med henblik på valg af en investor til at stå for gennemførelsen af projekt Shoppingcenter – udbudsforretningen er ikke afsluttet endnu
- Af dagsordenen for kommunalbestyrelsens møde den 14. marts då fremgår det af pkt 17, at politikerne skal behandle denne indstilling: “Overordnet byggeprogram for eventuel flytning af Bibliotek og Musikskole til et kommende bycenter“. Heri anføres bla følgende: “Som følge af budgetforlig og efterfølgende fremlagte helhedsplan er i samarbejde med Bascon udarbejdet et overordnet byggeprogram, som skal danne baggrund for mulige forhandlinger med en kommende investor.”
Et kvalificeret gæt på kommunens udgifter til planlægningen af shoppingcentret indtil nu vil sandsynlig blive i størrelsesordnen af mindst 1/2 mio kr til lønudgifter og konsulentydelser. Udgifter til et projekt, som er uønsket af de fleste borgere og handlende i kommunen, et projekt, som politikkerne igen og igen hævder, ikke er besluttet, men som politikerne lystigt bliver ved med at spendere store midler til?
Og perspektivet? Joohh, politikerne afslår at støtte de gode ildsjæle på Møn med sølle kr 150.000, som i stedet for at bruge store midler på fine undersøgelser, rent faktisk gør noget for Møn.
Og politikerne siger, de vil gøre noget for Stege og Præstø – nej, de vil gøre noget for Vordingborg by ved at give byen en gave i form af et Shoppingcenter, og det mest tragikomiske er, at borgerne og de handlende i de tre købssteder ikke vil have gaven?
Hvem sagde molboagtigt?
Leif jeberg
Nu kan du abonerer på en nyhedsmail fra Vogterne
Nu kan du få ugens indlæg fra Vogterne i din mailboks.
Tilmeld dig Vogternes nyhedsmail. Vi skal nok lade være med at overøse dig med mails, så vi udsender nyhedsmailen én gang om ugen, hvor du kan få et overblik over ugens debat.
På forsiden kan du se ovenviste billede. Klik på det og tilmeld dig.
Leif Jeberg
Selvstændige politikere V/ Tone Brix-Hansen, Stege
I Stevns Kommune har der været en høringsfase om kommunens vindmølleplan. Den blev afsluttet for en måned siden. Tre dage senere meldte Socialdemokraterne ud, at de havde læst indsigelserne (der var 2000 stk af dem, fordelt på fem mølleområder) og at de, af respekt for borgernes store bekymringer, alligevel ikke kunne stemme for vindmølleplanen.
Nu, en måned senere, melder Venstre ud, at de også har læst indsigelserne, hæfter sig ved borgernes store bekymringer, og heller ikke kan stemme for vindmølleplanen. Borgernes bekymringer og store usikkerhed om vindmøllernes sundhedsskadelige effekter på naboerne, negative indvirkning på landskaber, stilhed og turisme, vil partiet viderebringe til deres Energiordfører på Christiansborg. De har også taget sig tid til på egen hånd at tage kontakt til en af de førende eksperter for vindmøller og lavfrekvent støj, prof. Henrik Møller ved Ålborg Universitet, for at forstå baggrunden for hans kritik af støjbekendtgørelsen.
Det er forfriskende at høre om politikere som på eget initiativ læser borgernes indsigelser i en så vigtig sag, i stedet for at sætte sig ned på ubestemt tid og vente på embedsmændenes fortolkning af dem. Det er også forfriskende at høre om politikere som aktivt forsøger at forstå baggrunden for borgernes bekymringer, som tør stille spørgsmål ved fornuften i at følge et fra forskernes side dybt kritiseret regelværk, og som synes det er på sin plads at sende noget feedback tilbage til Christiansborg om de problemer og bekymringer de oplever ude i ”det virkelige liv”. Man kan kun være misundelig!
Tone BrixHansen, Stege
SF – hvorfor røber I ikke jeres holdninger? v/ Margareta Dahlström, Borre
Kære SF. Det undrer mig og skuffer mig, at I tilsyneladende er så topstyrede og konforme, at I ikke, ikke en eneste af jer, vil eller kan tilkendegive jeres holdninger til Kostervig og Bycenteret.
Det skuffer mig. Da jeg egentlig synes at I står for mange værdier, som jeg selv er tilhænger af. I sidste valgkamp kan jeg dog huske, at Peter Jonassen (SF) erklærede “ikke flere store svinefarme”. Det var efter det skandaløse forløb omkring den ulovligt byggede store svinefarm på Risbækvej 5 tæt på Natura 2000 område Busemarke Mose (Østmøn), hvor Erling B. Nielsen (SF) dengang ligesom nu formand for Miljø & Teknik arbejdede for lovliggørelse af svinestalden frem for at med hjemmel i husdyrloven stoppe projektet i respekt for natur, naboer og den almene retsfølelse. Hvis kæmpevindmøllerne kommer op, vil I så bagefter gå ud og sige: “ikke flere store vindmøller”?
Hvis jeg må have lov til at fortælle en meget personlig historie:
Jeg er finsk statsborger, og stolt af mit statsborgerskab. Min opvækst og skolegang i Finland har givet mig gode færdigheder i læsning, skrivning og matematik, samt respekt for dem der ved noget. Jeg har fået god gratis skolemad og lange sommerferier = lov til at lege. Finland er et ungt land, selvstændigt i 1917, hvorfor det ligger frisk i erindringen at demokrati er en skabende proces, og at landvindinger ikke kommer uden kamp og opofringer. Når du spørger finner om hvorfor de mener at deres land er så godt i dag, så vil de fleste i en eller anden form give udtryk for, at de står i gæld til Finlands fantastiske natur. I Finland er mennesket stadigvæk lille, og naturen stor. I Danmark er det omvendt. Der er små rester af natur hist og her, og min holdning er at det lidt der er tilbage skal bevares og om muligt få bedre betingelser.
Nå, men jeg har aldrig overvejet at opgive mit finske statsborgerskab. Kun én gang, og det var for nogle år siden, da jeg hørte Villy Søvndahl tale i radioen, og blev så begejstret for hvad jeg hørte, at jeg overvejede at søge om dansk statsborgerskab, alene for at kunne gå ind i SF. Dog skete det, at meget kort efter, så var det ligesom at Villy kammede over. Såvidt jeg husker, var det da han begyndte at tale om muslimer på en måde som bare virkede forkert. Så jeg beholder mit finske pas, og tanken om at melde mig ind i SF forekommer mig i dag uendeligt fjern.
Margareta Dahlström, Borre
Naturpleje er godt købmandskab, Niels Fog (K) v/ Margareta Dahlström, Borre
Kloge kommuner har forstået, at naturpleje og biodiversitet giver:
- Flere turister
- Flere ressourcestærke tilflyttere
- Bedre sundhed (da borgere som dyrker friluftsliv er sundere).
Derfor virker det rent ud Molboagtigt når Vordingborg Kommune med næb og kløer, for skatteborgernes penge, bider sig fast i at Kostermøllerne SKAL op. På den naturskønne indfart til Møn, til begge sider omgivet af naturområder, som er blandt de rigeste i Danmark på internationalt beskyttelseskrævende arter.
Jeg håber, at politikerne meget snart vil fatte, at det er langt bedre købmandskab at investere i Møns mange naturområder – som desuden med habitatdirektivet i ryggen giver os lov til at sige nej til skæmmende infrastruktur & store anlæg, som – selv om de er nødvendige i et moderne samfund – ikke bør placeres på Møn og andre naturskønne områder, som netop lever af at være naturskønne “oaser” for tilflyttere og turister.
Det ville være klogt hvis kommunen formulerede en krystalklar og langsigtet politik som gik ud på at man beskytter og investerer i naturområderne. Det ville både give tryghed til dem der driver turisterhverv, og til dem der overvejer at bosætte sig her. Som det er nu har jeres politik nærmest den konsekvens, at den får folk til at flygte.
Hvorfor ikke følge Stevns Kommunes friske eksempel, og droppe planerne om kæmpevindmøller i kommunen. Formanden for Plan- og Teknikudvalget, Lene Madsen Milner begrunder beslutningen sådan her:
– Jeg mener, det vil være uacceptabelt, hvis jeg som formand for Plan- og Teknikudvalget forsøgte at gennemføre vindmølleområder, så længe der blandt vores borgere eksisterer en så udtalt utryghed, som de 2000 indsigelser giver udtryk for. Især bekymringerne for helbredsproblemer på grund af lavfrekvent støj gør indtryk. (Stevns Dagblad, side 8, 6. marts 2013)
Margareta Dahlstroem, Borre
Møde om en gordisk knude v/ Marie Hjort, Stege
Den 12. marts holder kommunen møde med Naturstyrelsen om vindmølleparken og planen er at gå fra mødet med en afklaring af hvad der præcist mangler i miljørapporten. Dét som, iflg. Naturstyrelsen, mangler er overensstemmelse mellem datagrundlaget og konklusionerne. Lad os se på hvad det indebærer.
Ved mødet den 12. vil vindmølleopstiller og forvaltningen gerne instrueres i hvordan dette kan løses.
Ved mødet vil der være to muligheder for afklarethed:
- datagrundlaget er korrekt, naturen vil blive skadet af projektet, konklusion: der kan ikke stå vindmøller i området – eller
- datagrundlaget er forkert eller datagrundlaget kan ændres, naturen vil ikke blive skadet af projektet, konklusion: vindmøllerne kan opstilles.
Lad os nøjes med at se på udgangspunkt 2. Nu er det sådan, at for hver gang man har prøvet at overbevise Naturstyrelsen, så er det sket ved at inddrage mere datagrundlag i form af observationsrapporter. En rigtig god håndfuld af de observationsrapporter man nu har i sagen, skal derfor pludselig være enten forkerte eller bevises at være uden betydning, eller ændres. Man har kun et valg som der er håb for, man er nødt til at vælge det sidste. En meget vanskelig manøvre som indebærer, at man overbeviser Naturstyrelsen om at man kan gøre et eller andet teknisk fix som virker for en masse forskellige dyrearter og at dét man gør, med tiden vil ændre datagrundlaget på en, for naturen, positiv måde. Lad os se de midler, man har, til at løse denne primære knude.
Først og fremmest skal man helt grundlæggende undersøge og beskrive alle de forhold som er indeholdt i en konsekvensvurdering. Det er jo meget præcist defineret i loven hvad det er og alligevel er dette ikke fulgt i miljørapporten endnu. Når det er så præcist angivet, kan man spørge sig selv hvorfor det ikke er lavet. Og selvom det er et enormt stort arbejde (dyrene skal f.eks. observeres gennem en årscyklus så allerede dér er det noget som tager tid og ressourcer) så er det nok noget man kan arbejde sig igennem. Det som foreløbigt er lavet er dataopsamling og så en lille smule ”konsekvensvurdering light”. Problemet er nemlig, at hvis man skriver mere og for alvor går igang med konsekvensvurderingen så kommer den første helt store hurdle straks på banen: Man véd man ikke må skade dyrene (lovgivning), man véd vindmøllerne vil skade dyrene (videnskabelig dokumentation), man véd dyrene er lige hvor vindmøllerne skal være (observationer og nu kaldet datagrundlag). Arbejdet i konsekvenvurderingen tydeliggør modsætningen ved at give et mere og mere oplyst grundlag.
Når man vælger at dyrene skal flyttes skal man nu ud i intet mindre end at bevise (iflg. loven) at det vil gå godt (iflg. loven). Og at det vil gå så godt, at initiativet ikke bare er neutralt, men faktisk vil bidrager til gunstig bevaringsstatus (iflg. loven). Her skal man, blandt utrolig mange andre ting også, ud i at bevise at flagermus kan klare sig uden deres træer eller at ufattelig mange fugle helt sikkert fremover vil fravælge deres rute hen over møllerne. Jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig hvilke ideer man kan kreere som kan overbevise Naturstyrelsen om vil gå godt og jeg kan virkelig heller ikke forstille mig at Naturstyrelsen selv har en god ide de vil anbefale at kommunen kaster sig ud i. Når jeg siger sådan, er det også fordi denne sag allerede har øjne fra EU kommissionen, Eurobat´s hovedkontor og deres lokalafdeling i Miljøministeriet, DN, professor i miljøret Peter Pagh, DOF mfl. og har en officiel sag liggende til afklaring netop nu i EU.
I denne proces, som kommunen skal arbejde sig igennem og som min. vil tage et år (lovgivning), er der utrolig mange små sidegrene som bidrager ind fra højre til den gordiske knude og gør det hele endnu mere umuligt. Lad os lige se på bare een af disse små sideproblemer som forvaltningen ikke engang er begyndt på at få med i miljørapporten: den økologiske forbindelse. Den økologiske forbindelse er et areal lige midt i
vindmølleområdet som der er specielle regler for. Efter kommunesammenlægningen blev reglerne for de økologiske forbindelser ophøjet til landsplandirektiv som kommunen iflg. Planloven skal overholde. Kommuneplanen indeholder derfor også en fast retningslinie for den økologiske forbindelse: ”Ved planlægning og administration af areallovgivningen i de økologiske forbindelser skal større tekniske anlæg undgås eller placeres så spredningsmulighederne ikke forringes.” Man uddyber med: ”I de økologiske forbindelser er det derfor særligt betydningsfuldt, at det eksisterende mønster af grøfter, levende hegn og diger bevares og udbygges”. Hov, de hegn vil man jo fjerne for på den måde at fjerne dyrene for på den måde at sige at dyrene ikke er henne ved møllerne, for på den måde at sige at de ikke kan blive slået ihjel. Og ja, det kræver sin mand at få bortforklaret. Men det helt særlige ved sådan en sidegren, og tro mig dem er der altså virkelig mange af, det er dens bidrag ind i den gordiske knude. Den økologiske forbindelses formål er at bringe dyr sikkert og velfungerende fremad mod andre områder. Det er simpelthen en pligt for kommunen, og for Danmark internationalt, at sørge for at forbindelsen kan netop det. Er det så ikke en tilståelsessag når vindmølleopstillers finurlige plan går ud på at sikre, at dyrene netop ikke må være i den økologiske forbindelse? Dette spørgsmål og tusind andre lignende spørgsmål, kan man nok ikke forvente at Naturstyrelsen vil stille sig til rådighed for at løse for kommunen. Og har man sat sig ind i lovgrundlaget så er man ikke i tvivl om, at denne sag kun har een vej frem – længere og længere ind i den gordiske knude.
Naturstyrelsen fører ikke legalitetskontrol med kommunerne, dvs. det er vindmølleopstillers eget problem og arbejdsindsats at levere en rapport til kommunen som er lovlig og som kan holde til en sag både i Naturklagenævnet og i EU. Hvis Naturstyrelsen en dag ophæver sin indsigelse, så betyder det ikke at man står med en lovlig rapport, så betyder det bare at de ret få, helt specifikke områder, som Naturstyrelsen skal gøre indsigelse mod ikke længere er overtrådt. Så er der alt det andet…..
Marie Hjort, Stege
Nye tider for politikerne – Leder i Sjællandske den 6. marts 2013
Leder i Sjællandske den 6. marts 2013 diskuterer de nye politiske spilleregler!
Klik for stort billede
Nye spilleregler
Nogle politikere kan ikke lide min blog. Vi beskyldes for at true og afpresse politikerne, ja, bloggen er sågar blevet beskyldt for at være halvkorrupt og sammenlignet med torturstater. Men mon ikke det er de politikere, der har fremtiden bag sig?
Politikerne må vænne sig til, at de sociale medier har ændret spillereglerne på den politiske bane, jf lederen i Sjællandske. Og de gamle politikere kan ikke lide det. De protestere mod, at vi vælgere vil kende til deres holdninger til vigtige projekter – projekter der på afgørende vis ændrer vores hverdag, projekter hvis gennemførelse ikke kan tilbagespoles, Projekter der rækker år ind i fremtiden.
Politikerne siger, at de først selv skal undersøge projekterne i detaljer, før de kan tage stilling til, om de er for eller imod? Og når de selv har taget stilling til et projekt, vil de bringe projekterne i den lovpligtige høringsfase, hvor borgerne kan komme med deres eventuelle indsigelser eller ændringsforslag. Se det kalder de “den demokratiske proces”. Men når vi vælgere ønsker kendskab til politikernes holdninger til projektet, kalder de os udemokratiske – indblanding i den politiske proces – eller som Niels Fog (K) udtalte forleden, at vi borgere er halvkorrupte og anvender metoder, der hører til hos diktaturstater.
Forandringsprocesser
Nu har jeg arbejdet som ledelseskonsulent med forandringsprocesser i rigtig mange år, og min erfaring er, at mennesker, der arbejder med forandringsprocesser, skal involvere brugerne længe før, de selv opnår en erkendelse af hvilken løsning på et problem, de selv foretrækker. Gør de ikke det, vil brugerne, som skal leve med ændringerne overhovedet ingen indflydelse få på den forelagte løsning. Ofte får brugerne kun lov til at ændre “som” til “der”, eller omvendt.
Høringsfasen
Politikerne udtaler, at vi borgere er udemokratiske, når vi blander os i politikernes erkendelsesproces. Situation er den samme som ovenfor beskrevet. Politikerne er i færd med at forholde sig til et Shoppingcenter, dvs de gør deres egen stilling klar. Når de har fundet den løsning, de foretrækker, sender de deres forslag i høring hos borgerne. Og samtidig bryster de sig ved at sige: “Nu skal I borgere jo ikke regne med, at vi benytter os af jeres forslag til ændringer, mv, for vi kan jo ikke efterkomme alles ønsker, men vi lytter til jer”.
Og hvad er så borgernes erfaringer? Jo, vi oplever, at politikerne stort set gennemfører de løsninger, som de sender i høring. Og forklaringen er, at politikerne ikke involverer borgerne, medens de selv er i gang med at skabe deres egen erkendelse af problemstillingerne. Og hvem lytter de så til i deres erkendelsesfase? Jo, det er embedsmændene, konsulenterne, investorerne, etc. Men vi borgere, vi komme først til fadet, når alt er aftalt mellem beslutningstagerne indbyrdes (læs politikerne), og hvis vi er meget heldige, kan vi prale af, at der på side 534 i løsningsforslaget stod “som”, og nu har vi sandelig fået ændret det til et “der”!
Demokratiopfattelsen?
Så kære Fog og andre med samme demokratiopfattelse som dig. Det er jer, der i virkeligheden leverer et pseudo demokrati, så I i jeres lukkede lønkammer kan skabe jeres løsninger uden indblanding fra os borgere. Men vi borgere arbejder faktisk for et mere sandt demokrati ved at komme på banen, før I har låst jer fast i jeres egen selvforståelse. Og det er her, kære politikere – jer som har fremtiden foran jer – at I kommer til at indse, at spillereglerne på den politiske bane har ændret sig.
De sociale mediers magt
De sociale medier skaber en magt til vælgerne, som I ikke har været vant til – om I kan lide det eller ej. Store multinationale virksomheder som Toyota har opdaget det, Netto om polske varer har opdaget det, den amerikanske præsident har opdaget det, diktatorerne i Mellemøsten har opdaget det, og jeg kunne blive ved.
Kære politikere, involver os før i låser jer selv fast på konkrete løsninger – det kan godt være, at det er besværligt, men det giver med sikkerhed bedre og mere varige resultater. Og lad være med at komme med den der med, at vi vælgere ikke er kompetente eller ikke gider engagere os.
En ny politikertype
Men der er selvfølgelig et meget stort problem. Det kræver nemlig en meget stærk personlighed og et stort personligt overskud, at engagere sig direkte med borgeren i forandringsprocessen.
Har vi mon nogle eksemplarer af denne politikertype her i Vordingborg Kommune, som tør tage rejsen i fællesskab med borgerne og sammen med os nå til en erkendelse af fælles løsninger solidt forankret bredt i kommunen?
Leif Jeberg
Ikke smagsdom – politisk holdning v/ John Kreiner, Præstø
Her på sitet er der stillet et par helt konkrete spørgsmål til politikerne i Vordingborg kommunes kommunalbestyrelse.
Et af disse spørgsmål er: Siger du ja eller nej til “Shoppingcenter i Vordingborg”?
Nogle politikere har givet deres mening klart tilkende, men flere har svaret, at de ikke vil svare, før de har set projektet. Dette kan ses ud af de svar, der er kommet her til sitet. Det blev af flere af politikerne desuden slået ekstra fast på dialogmødet i Præstø i aftes, den 5. marts.
Hvis spørgsmålet havde været, om politikerne siger ja eller nej til projektet, forstår jeg godt den holdning, men det er ikke det, der bliver spurgt om.
Politikerne bliver IKKE bedt om at være smagsdommere for, hvordan dette projekt skal se ud eller indrettes.
Der bliver spurgt om de siger ja eller nej til et shoppingcenter i Vordingborg, altså om de rent politisk mener, at det er en god idé at lægge et shoppingcenter i Vordingborg.
Der bliver spurgt efter politikernes politiske holdning til idéen om at lægge et shoppingcenter i Vordingborg, når de samme politikere ved, at det vil få alvorlige konsekvenser for det eksisterende butiksliv i Vordingborg by og fald på op til 30% i omsætningen i såvel Præstø som Stege.
Hvad er deres politiske holdning til, at man vil skabe arbejdspladser og vækst et sted i kommunen ved at svække andre steder i kommunen?
Jeg tror, at de fleste er ligeglade med politikernes mening om udseendet af et eventuelt shoppingcenter, men ikke deres politiske holdning. Det er jo blandt andet den, der skal kigges på, når der skal stemmes den 19. november.
Der er ingen, der ønsker politikerne som smagsdommere, men som politikere – så prøv at leve op til det..!
John Kreiner, Præstø
Demokratisk førstehjælp v/ Marie Hjort, Stege
Kære Vordingborgpolitikernes-vogter
Jeg glæder mig til at høre hvad politikernes holdning til kommunens to vigtigste sager mon er.
Jeg må indrømme at jeg, de sidste par år, ikke har haft det fjerneste indtryk af hvem politikerne er og hvad de står for. Til gengæld har jeg flere gange set at kommunens topembedsmænd er politikskabende gennem deres handlinger. Og måske krisetid bare er sådan, at private investorer som har penge til store ingeniørrapporter med underlødig dokumentation i meterlange baner vinder fordi alle er så bange for at agere selvstændigt. Krise kræver en meget meget sikker politiker som er meget moralsk og politisk afklaret. Sådan er det bare og de hænger selvfølgelig ikke på træerne, ligesom vi selv jo også bare er mennesker.
Men dér hvor filmen helt knækker for mig er når 1200 borgere bruger tid på at sætte sig voldsomt meget ind i et emne og politikerne så ikke må få at vide hvad borgerne mener. Helt i samme demokratiforladte ånd blev jeg helt paf over, at en embedsmand nu rasler med sablen om at man vil forhindre borgernes helt almindelige aktindsigt i sagen. Her er vi nærmest helt nede og pille ved grundlovsikrede rettigheder. Og jeg bliver paf når kommunens vision det sidste år har gået på internt at overbevise sig selv om at EU´s miljøpolitk ikke gælder i Vordingborg Kommune. Det skriger til himlen om rettidigt politisk indblanding og alligevel er det helt overladt til os tilfældige borgere at bokse med så stor en omvæltning af kommunens selvtilstrækkelighed.
Det kan godt være denne blogs undersøgelse af politikernes holdning til kommunens to vigtige sager er atypisk, men den er godt nok tiltrængt! Jeg vil gerne se politikerne. Jeg savner dem sgu for at være helt ærligt. Jeg savner at de træder stærkt ind på banen og slår fast at denne kommune skal køre efter vores fælles regler, demokratisk vedtagne regler og ikke bare alles kamp mod alle. For den taber borgerne i det lange løb, ingen tvivl om det. Jeg savner samarbejdet med dem og jeg savner den rolle vi som borgere er tiltænkt i et demokratisk samfund. Til gengæld vil jeg gerne som borger tage et medansvar, men til det medansvar hører at jeg kender politikerne og kan give mit bidrag til vores demokratiske styre ved valget.
Meget kan man gøre ved os, og vi på Møn har fået så hatten passede og snakken om løsrivelse er noget man støder på på ugebasis, men at vi ikke må vide hvad vores politikere står for ville da godt nok være dråben. Alt i alt kan jeg ikke se andet, end at politikerne vil tage rigtig godt imod din demokratiske ledelinie!
Marie Hjort, Stege
Ny kommunaldirektør! v/ Jørgen Nymark, Vordingborg
Det må hilses med tilfredshed, at vi tilsyneladende bliver benådet med en stor kapacitet, når den nyansatte kommunaldirektør tiltræder sin stilling indenfor kort tid, så han skal være så hjertelig velkommen.
Mindre tilfredsstillende er det, at kommunalbestyrelsen har overhørt den tidligere rejste kritik ved ansættelser af nøglepersoner, hvor disse ikke var gjort betinget af, at der fulgte tilflytning til området med, inden for en vis tidsramme.
Begrundelsen for et sådant krav, når betydningsfulde stillinger besættes er; at, det er først når man er lokal beboer i et område, at man lever sig ind i miljøet og føler den rigtige samhørighed.
Er man på forhånd ikke villig hertil, er hjertet og sjælen ikke med, og så opnås ikke et gensidigt tilfredsstillende udbytte, i det lange løb.
Sket er sket, og det står vel ikke til at ændre i denne omgang.
Igen må vi bare konstatere, at kritiske røster fra offentligheden ikke bemærkes, og i hvert fald ikke tages til efterretning.
Men! – det kunne jo være, at kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune overrasker og bliver Vordingborggenser alligevel.
Jørgen Nymark, Vordingborg
Smid dem ud i vandet! v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg
Beslutningen om megamøller ved Kostervig trækker i langdrag, og snart starter debatten om Lundby-møllerne. Som mange andre har jeg svært ved at forstå al det vind-møllebøvl. Det er jo en ren win – win situation. Alle tjener penge – vindmølleindustrien, investorerne, jordejerne og Danmark.
Det påstås, at møllerne på Møn skæmmer landskabet og skader turismen. Det tror jeg ikke. Borgmesterens ”parteigenosse” fra det sydlige udland vil sikkert dele visse politikeres dårlige smag og falde i svime over disse monumentale kæmpekolosser. Grønne mennesker frygter, at flagermus og andet kryb vil blive hugget til plukfisk af møllevingerne. Det kan ikke røre mig til tårer.
Andre siger, man kan blive syg af vindmøllestøj. Miljøstyrelsen siger, det er løgn, men her er der kun ansat ingeniører – ikke læger. Sundhedsstyrelsen udtaler, at negative helbredseffekter ikke kan udelukkes. Støjens skadelige virkninger er ikke videnskabeligt undersøgt. Samtidig har Miljøministeriet fastsat lempeligere støjkrav til vindmøller end til industri og landbrug.
Hovsa! Hvad var det? Er der virkelig tvivl om skadelige virkninger på mennesker? Hvorfor standser man så ikke vindmølleplanerne, indtil det klart kan konkluderes, at vindmøller ikke er skadelige? Selv den mindste tvivl må undersøges! Alt andet ville være umenneskeligt.
Hvis landspolitikerne ikke gør det, må kommunalpolitikerne råbe vagt i gevær. 73 % af befolkningen satser på havmøller og kun 7 % på landvindmøller. Effekten er større på det åbne hav, og Vordingborgs vindmøller – og mange flere – kan erstattes af en enkelt mølle på Kriegers Flak.
Hvorfor kan et flertal af kommunalbestyrelsen ikke fatte dette? Har fremtiden overhalet dem? Eller er de vildledt af stærke og dominerende vindfolk og store jordejere? I så fald bør de skiftes ud 19. november.
Vindenergi er godt, men hvis der er den mindste tvivl om skader på mennesker, skal møllerne ikke stå på land eller ved kysten.
Smid dem langt ud i vandet, hvor det rigtigt blæser!
Allan Huglstad
Niels Fog (K) anklager Vordingborgpolitikernes vogter for at bruge metoder, der “…hører hjemme i halvkorrupte diktaturer som Haiti eller i ikke fungerende stater som Grækenland”
Jeg skal da lige love for, at de gamle politikere føler sig gået for nær, når bloggen her anmoder politikerne i kommunen om at tilkendegive deres holdninger til projekter, som borgerne finder er af stor betydning for deres liv og velfærd.
Nu sammenligner den konservative Niels Fog os med “halvkorrupte diktaturer”, ja, læs selv hvad Niels Fog skriver i en mail til os:
“Min demokratiopfattelse er at det I forsøger hører hjemme i halvkorrupte diktaturer som Haiti eller i ikke fungerende stater som Grækenland.”
Hr Fog, vi skriver år 2013, hvor den danske demokratimodel har udviklet sig til en styringsform, hvor holdninger og synspunkter brydes i åbenhed, og hvor der er tradition for, at det er argumenterne, der tæller.
Hvilken tidsalder befinder du dig i, siden du vil skjule dine holdninger over for dine vælgere? Det er vist længe siden, det har været en vindende strategi, at leve som: “Den der lever skjult, lever godt”. Du kan ikke skjule dig, Hr Fog – de gode gamle dage, hvor politikerne kunne bage deres rævekager i det skjulte, Hr Fog, er forbi.
Vågn op Hr Fog, det er vælgerne i Vordingborg Kommune, der er interesseret i dine holdninger – denne blog er blot mediet, der formidler dem.
Du skylder os en forklaring på, hvordan du kan beskylde os for at være halvkorrupte, ja i det hele tage sammenligne en blog med stater. Det er så langt ude i hampen, Hr Fog, at vi ikke en gang føler os smigret?
Lad os få en forklaring, Hr Fog?
Leif Jeberg
Kurt Johansen (A) føler sig truet af Vordingborgpolitikernes Vogter?
Som oplyst i går har vi sendt en personlig mail til hvert kommunalbestyrelsesmedlem for at høre om deres indstilling til de to meget vigtige projekter: “Vindmøller ved Kostervig” og “Shoppingcenter i Vordingborg”.
Vi mener, det er vigtigt, at vælgerne den 19. november bør kunne sætte deres kryds på et oplyst grundlag.
Og hvad vil være mere naturligt end at spørge politikerne selv om deres holdninger til projekterne – mente vi! Vi er da osse af den opfattelse, at enhver politiker med glæde vil oplyse sine vælgere om, hvor de står i så vigtige sager – som betyder så meget for kommunens borgere?
Men jeg skal da lige love for, at vi har taget fejl?
Her til morgen har vi fået et svar fra Kurt Johansen (A), der beskylder os for at true ham?
Han skriver bla i svaret til mig:
“Hvad der med sikkerhed ikke vil indgå i mine beslutninger, er slet skjulte trusler under dække af en undersøgelse til en hjemmeside eller facebook”
Jeg burde være overrasket over en sådan reaktion, men desværre er jeg det egentlig ikke, for det bekræfter min erfaring i, at der findes arrogante politikere, der er komplet ligeglade med deres vælgere.
Men det bekræfter mig osse i, at denne blog har sin eksistensberettigelse – at politikerne skal vogtes i deres forvaltning af det ansvar, vi vælgere har givet dem, at de altid blive husket på, at det er os vælgere, der er deres arbejdsgivere.
Et sådant arrogant svar giver virkelig energi til at gøre en forskel ved valget den 19. november ved at forsyne vælgerne med et reelt valggrundlag.
Leif Jeberg
Spørgsmål til politikerne i Vordingborg kommunalbestyrelse
I dag den 2. marts 2013 har Allan Huglstad og jeg sendt nedenstående til hver enkelt politiker i kommunalbestyrelsen:
Til politikerne i Vordingborg kommunalbestyrelse!
cc redaktionerne på Sjællandske og TV2 Øst
Kære politiker,
Undertegnede er af flere blevet opfordret til at spørge til din holdning til to meget vigtige og omfattende projekter, som kommunen for tiden ønsker at gennemføre, eller er i færd med at undersøge mulighederne for at gennemføre.
Der er naturligvis tale om projekterne “Vindmøller ved Kostervig” og “Shoppingcenter i Vordingborg”. Projekterne, som er irreversible, har store konsekvenser for borgerne i kommunen – projekter, som ikke kan spoles tilbage i tid, når de er gennemført.
Vi mener derfor, at det er fair, at kommunens vælgere bliver oplyst om hver enkelt politikers standpunkt vedrørende disse to projekter.
Vi vil gerne yde denne informationsservice til vore læsere og vil derfor bede dig returnere denne mail med en besvarelse af disse spørgsmål:
- Siger du ja eller nej til “Vindmøller ved Kostervig”?
- Siger du ja eller nej til “Shoppingcenter i Vordingborg”?
Spørgsmålene bedes besvaret med JA eller NEJ, evt. VIL VENTE MED STILLINGTAGEN. Hvis du ikke svarer på disse spørgsmål, vil vi tolke dette som ” VIL VENTE MED STILLINGTAGEN “.
Torsdag den 14. marts 2013 vil vi offentliggøre resultatet af denne lille survey på:
- http://vordingborgpolitikernes-vogter.dk.php74serv1.workzoneurl.com/
- https://www.facebook.com/Vordingborg.politikernes.vogter
- Trykte og elektroniske medier
Resultatet vil blive præsenteret således:
Politikere som siger JA til “Vindmøller ved Kostervig” | |
Navn | Parti |
Politikere som siger NEJ til “Vindmøller ved Kostervig” | |
Navn | Parti |
Politikere som siger VIL VENTE MED STILLINGTAGEN til “Vindmøller ved Kostervig” | |
Navn | Parti |
Politikere som siger JA til “Shoppingcenter i Vordingborg” | |
Navn | Parti |
Politikere som siger NEJ til “Shoppingcenter i Vordingborg” | |
Navn | Parti |
Politikere som siger VIL VENTE MED STILLINGTAGEN til “Shoppingcenter i Vordingborg” | |
Navn | Parti |
Vi anser ikke denne survey som et one shot. Vi vil gennem hele perioden frem til valget gentage disse spørgsmål til de politikere, som ikke har villet besvare spørgsmålene, samt til nye kandidater. Resultatet vil løbende blive offentliggjort, således at kommunens vælgere ved valget den 19. november kan sætte deres kryds på et informeret grundlag.
Vi ser frem til at modtage dit svar.
Med venlig hilsen
Allan Huglstad, Vordingborg og Leif Jeberg, Præstø
Mappedyr med kriseeliksir? v/ Marie Hjort, Stege
Kære John Kreiner
Du er bestemt ikke den eneste som gør modstand mod omlægningen af de mange små indtægtskilder i vores kommune til storinvestorer. Når du og andre går til kamp mod, at forære vores mange forgrenede levebrød til centraliserede pengemaskiner, så er det præcist samme kamp vi har med vindmøllerne i Kostervig. På Møn vil man smadre mange små turisterhverv og velfærd hos naboer og skatteborgere som vi lever af, for til gengæld at give over 80 millioner i tilskud til to godsejere. Hvis der betales fuld skat af vindmølleparken vil det give max. en halv million kroner om året.
Som det ser ud nu, vil pengene tilfalde Frederiksberg Kommune. Vores kommune vil dog, som engangsbeløb, få omkring 1.2 million, betalt af os selv via vores elregninger, som hold kæft penge. De penge er snart brugt til sagsbehandling og resten kan dække lidt af beløbet som skal bruges til klagebehandling i årevis. Altså et latterligt dårligt regnskab for vores kommune hvis man sammenligner med turismeindtægterne, og skatteindtægterne fra de familier som flytter væk fra området og dem som fremover fravælger Møn.
I vindmølleprojektet er vindmølleinvestoren kommunens eneste rådgiver. I indkøbscenterprojektet er det også investoren som rådgiver om den ”brilliante” idé. I vindmølleprojektet snakker S og SF om, at man vil overholde regelgrundlaget, og alligevel har investoren allerede tre gange fået lov til at forsøge at omgå regelgrundlaget. Vi må åbenbart være så meget på gyngende grund i vores kommune, at vi her i en krisetid, er blevet helt frit vildt for gullaschbaroner med alskins gode ideer om millionfortjenester til sig selv. I vindmølleprojektet har vi stået til rådighed med viden om hvorfor VVM arbejdet teknisk set ikke kan lade sig gøre og er spild af kommunens penge. Kun ganske få politikere har indtil nu opsøgt den viden. Man undres…..
Med venlig hilsen
Marie Hjort
Stege
Vælgerne eller Vindmølleplanen? v/ Marie Hjort, Stege
Det undrer mig, at borgmesteren siger at vindmølleplanen moralsk forpligter politikerne til at stemme FOR vindmøller i Kostervig.
En vindmølleplan betyder ja til undersøgelse af nogle udvalgte områder. Intet andet. Da man vedtager vindmølleplanen, i marts 2011, beslutter man derved at 3 områder måske kan bruges til vindmøller. Man skriver også løbende, at de måske ikke kan, som f.eks. på side 30:
”Væsentlige påvirkninger af miljøet identificeret ved VVM redegørelser kan medføre et der ikke kan etableres vindmøller i de udlagte områder”.
Og det er jo dér vi er nu. Vigtig viden er kommet til forvaltningen, væsentlige påvirkninger er konstateret – og går ikke væk igen.
Spørgsmålet er også om politikerne overhovedet fik de rigtige oplysninger, og lovpligtige oplysninger, til at beslutte ud fra? Politikerne skulle allerede i vindmølleplanen have haft en gennemgang af miljøpåvirkningerne – en såkaldt MV – for hvert område. I stedet henviser forvaltningen til, at dén laver man senere i VVM´erne da kommunen er så stor (altså på trods af, at planen jo er kogt ned til 3 områder). Præcist dette gjorde Vejle Kommune også i deres plan nr. 29 – en plan som blev ugyldiggjort den 16, november 2012 af Natur- og Miljøklagenævnet netop af den grund (NoMO nr. 106).
Som plaster på såret gennemgår forvaltningen eksisterende miljøproblemer ved gamle møller andre steder i kommunen. Det siger sig selv, at det ikke giver et retvisende grundlag at beslutte noget ud fra.
Og som et plaster på såret i forhold til Miljøvurderingsloven (MV), laver man en, iøvrigt mangelfuld, opsamling. Man skriver:
”Denne miljøvurdering er derfor udformet som en opsamling til sikring af overholdelse af Miljøvurderingsloven for de punkter, som ikke er berørt i udarbejdelsen af planen”.
Vindmølleplanen er bestemt ikke en plan der forpligter til politisk ensretning – politikerne må faktisk gerne repræsentere deres vælgere.
Med venlig hilsen
Marie Hjort
4780 Stege
20-06-2022
14-11-2021
6-02-2021
4-04-2020
20-01-2020