Cykelfærgen Ida/ Bent Jørgensen, Møn

Print Friendly, PDF & Email

Lars Bakke Olsen kommer i læserbrev i dagbladet Sjællandske, d. 18 februar, med flere gode forslag til, at det kunne blive nogenlunde tåleligt for cyklister, at komme igennem den trafikale Skærsild på Grønsundvej, mellem Bogø og Stege.

Men for helt at undgå Grønsundvej, kunne man med en enkelt daglig tur, med Bogøfærgen som cykelfærge, genoptage tidligere tiders færgerute, nemlig, Stubbekøbing-Hårbølle Havn-Bogø-Stubbekøbing. Fra Hårbølle Havn, kunne cyklisterne sprede sig ud over Vestmøn, på deres vej til Stege, uden at komme i berøring med Grønsundvej, og samtidig opleve en mere varieret tur, gennem skove og landskaber. På en senere tilbagetur fra Hårbølle Havn, kunne cyklisterne også nå at opleve Bogø, og hele rundturen kunne blive endnu en skattet turist attraktion.

Bent Jørgensen, Møn

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *