Det bynære!-ja tak! v/ Bent Jørgensen, Møn

Print Friendly, PDF & Email

Bebt-jorgensenPå økonomiudvalgets sidste møde, blev tre købstilbud på Stege Nor Campingplads afvist, selv om udspillet fra kommunen var, at der kunne bydes fra een krone og opefter.

Udvalget overvejer nu, om arealet skal udstykkes til byggegrunde, men det er jo ikke lige det, som Møn mangler. Det vi mangler er selvfølgelig, at imødegå det stadigt faldende antal turister og det gør vi ikke ved at lukke de steder de kommer. Især ældre turister, foretrækker ofte en campingplads med beliggenhed i nærheden af en by, med de muligheder den kan byde på.

Et andet godt trækplaster for Stege, var da foreningen Kridthuset i den gamle Stege Skole, var i fuld aktivitet med mange arrangementer, som også de mange pensionister i byen skønnede på. Men siden kommunen for flere år siden, besluttede at sælge Kridthuset, er aktiviteterne her selvfølgelig faldet drastisk, takket været denne dødsdom, som man stadig har hængende over hovedet. Dette på trods af, at det har vist sig umuligt at sælge huset.

Hvorfor skal Møn og Stege hele tiden trække det korteste strå, når man sammenligner med, hvad der til stadighed diskes op med i Vordingborg, sidst med planerne om et stort oplevelsescenter på Solbakken? Især da vi nu har en borgmester bosat på Møn, må man undre sig over, at der ikke er mere focus på de udfordringer,som vi står overfor her.

Bent Jørgensen, Møn

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *