Fem spørgsmål til borgmesteren v/ Bent Jørgensen, Møn

Print Friendly, PDF & Email

Bebt-jorgensenUnder den tidligere borgmester, Henrik Holmer, Socialdemokratiet, stillede jeg ham to gange i pressen, de fem spørgsmål nedenfor, som desværre aldrig blev besvaret, selv om svar selvfølgelig burde gives af en folkevalgt politiker i kommunen.

Derfor vil jeg da gerne gentage mine fem spørgsmål overfor den nuværende borgmester, Knud Larsen, Venstre, da hans parti jo var med hele vejen, i alle væsentlige afgørelser, i den forrige valgperiode og dermed selvfølgelig medansvarlig i den førte politik, selv om der foregik megen håndvask fra Venstres side, op til sidste kommunalvalg. Så her kommer spørgsmålene:

 

  • Hvor meget har Vordingborg kommune brugt på konsulenthjælp og konsulentrapporter i valgperioden 2010 til og med 2013?

 

  • Hvor meget er der i samme periode brugt og afsat til byrenovering i Vordingborg By?

 

  • Hvor mange busruter havde vi ved storkommunens start og hvor mange har vi i dag og hvor mange er blevet indskrænket i deres ruter, inklusive skolebusserne der før kunne benyttes af alle, mod betaling?

 

  • Hvor meget har Danmarks Borgcenter i Vordingborg By kostet kommunekassen indtil idag, og hvor meget i gældsætning som kommunen skal udrede, og hvor meget er afsat årligt til drift og anlæg i fremtiden?

 

  • Hvor stor en besparelse er der opnået årligt ved indførelse af den nye skolestruktur,og hvor mange fyringer har den medført?

 

Bent Jørgensen, Møn

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *