Fodbold og politik v/ Bent Jørgensen, Møn

Print Friendly, PDF & Email

Forskning kan bruges til mange ting og et interessant eksempel kommer fra forskere der analyserede straffespark fra de store europæiske fodboldligaer. Her viste det sig, at selv om skytten ganske ofte placerede bolden midt i målet, sprang målmændene stort set, altid til en af siderne.

Dette forklares med, at vi belønner folk for, i det mindste, at gøre noget, uanset om deres handling hjælper eller ej.

Dette eksempel bliver så ført over på politikernes handlinger, og så bliver det rigtig interessant. Det er nemlig ofte politikernes trang til handling, der sætter i bedste fald uvirksomme tiltag i gang. Men på trods af det, er det vigtigste at blive set på som handlekraftig, og eksemplerne er mange på politiske tiltag der både har været dyre og unyttige.

Her i kommunen behøver vi ikke gå langt for et godt eksempel, nemlig borgmester Mikael Smeds beslutning om, at vi skal have et nyt rådhus til 125 millioner, et rådhus som vi i bedste fald ikke har brug for og i værste fald kan blive dobbelt så dyrt, og trække liv ud af nabobyerne Præstø og Stege. Men Mikael Smed har fået den opmærksomhed som handlekraftig, han åbenbart har haft brug for, men måske også lidt mere end han ønskede sig, for en folkeafstemning i dag, i vores kommune, ville selvfølgelig lægge dette nye rådhus i graven, inden det belaster vores skrøbelige økonomi. At et flertal i kommunalbestyrelsen, er gået med på den galej med et nyt rådhus, viser jo bare hvor lidt kontakt politikerne har med befolkningen.

Bent Jørgensen, Møn

One Response to Fodbold og politik v/ Bent Jørgensen, Møn

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *