Havnen er blevet grim v/ Jens Bjerre Tybjerg, Præstø

Print Friendly, PDF & Email

Uanset hvem, der har ansvaret for Præstø Havn, kommunen eller søsportscentret, må nogen gribe ind.

Havnen er blevet så grim, at byen ikke kan være den bekendt. Allerførst for ligger Fiskebutiken, men Marianne Olsen kunne ikke klare konkurrencen fra det mylder af rullende fiskebutikker, ved Rema 1000, Aldi og Super Best. Kvalitetsmæssigt kunne hun sagtens, men de mange vogne tog kunderne.

Nu er der så åbnet et madmarked i den gamle Skipperkro, og ikke et ondt ord om den forretning, men den skiltning. forretningen udstiller på facaden, er under al kritik. Den er virkelig grim og må være en oplagt sag for Facade og Skilteudvalget. Det er en usædvanlig uskøn velkomst til byens sejlende gæster.

Til overflod har forretningen så fået en fiskebus til at parkere lige op ad det gamle røde pakhus. Jeg kender ikke fiskenes kvalitet, men bussen skal væk Det samme skal de tre haveborde, der er stillet op foran flagstangen. Bevaringsforeningen må op i støvlerne og ned på havnen.

Men dybest set er det vel kommunens ansvar.

Jens Bjerre Tybjerg
Juulsvej 11
4720 Præstø

One Response to Havnen er blevet grim v/ Jens Bjerre Tybjerg, Præstø

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *