Inklusion – igen igen v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Print Friendly, PDF & Email

Allan-HuglstadSå er den første rapport om skolereformen landet, og det er ikke morsom læsning.

Og da slet ikke for det gamle Børne- og Unge Udvalg, der til det sidste påstod, at alt gik godt. Godt hjulpet af skoleforvaltningen, der var kolportør af rosenrøde historier. De eneste, man ikke gad høre på, var lærere, pædagoger og forældre.

Nu er der rådet bod på dette, hvad angår de første. Men desværre er svarprocenten nede på 50 %, hvilket ikke kan overraske, når man betænker den manglende dialog og tvivl om lærernes ytringsfrihed. Men alligevel taler rapporten sit tydelige sprog. Den afslører en afgrund mellem frontmedarbejderne og de fleste ledere, der sidder gemt bag skriveborde, beskæftiget med at tilfredsstille rådhusets krav om positive historier. Således mener over halvdelen af lederne, at børnene trives, medens kun ¼ af lærerne og 7 % af pædagogerne er enige. Om inklusionen er lykkedes, er over halvdelen af lederne enige om, men kun 4 % af lærerne og 11 % af pædagogerne!

Det var Borgerlisten og Enhedslisten, der under valgkampen satte spørgsmålstegn ved inklusionens succes, og vi blev mødt med skepsis fra de andre partier. Vi blev tilmed beskyldt for at være imod inklusionen og børnenes optagelse i fællesskabet. Det lykkedes aldrig at overbevise Socialdemokratiet, SF og Radikale, der holdt fast i deres luftige visioner, hvorimod Venstre var lydhør, selvom partiet i starten mente, at havregryn til alle var løsningen.

Det er derfor en fordel, at en dygtig Venstrekvinde nu er formand for Børneudvalget. Men jobbet er ikke misundelsesværdigt – ja nærmest en Uriaspost. Inden der kan ryddes op, er vi i slutningen af 2. skoleår siden reformen, og de problemer, der kunne være løst i 2013, har vokset sig større – og dyrere. Der er ganske vist afsat 1.6 millioner, men dette forslår som en skrædder i helvede – uden at drage sammenligning med situationen i skolerne.

Borgerlisten forudser, at der skal afsættes flere ressourcer, først og fremmest lærere og pædagoger, inden inklusionen lykkes, og det faglige niveau højnes. Vi forudser også, at nogle af de ”inkluderede” reelt er så ekskluderede, at de af hensyn til dem selv og undervisningen skal tilbageføres til en centerklasse, hvor de eventuelt kan deltage i dele af undervisningen sammen med øvrige elever.

Men det bliver hverken let eller billigt.

Allan Huglstad, Vordingborg

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *