Lykkehjul og gode venner afgør kloakering v/ Allan Huglstad, Vordingborg

Selvom spildevandsplanen er udsat, fortsætter kloak-skandalen i Magleby.

Og for de mange, der de næste år står overfor en økonomisk belastende spildevandsrensning, er der god grund til at følge med. Hvis Vordingborg Kommune slipper ustraffet fra Magleby-skandalen, vil politikere og embedsmænd for alvor få blod på tanden.

Trods flertalsgruppens konstitueringsløfte om en ”uvildig undersøgelse” i Magleby, er denne aldrig blevet gennemført. I stedet har Uffe Thorndahl, tidligere borgmester i Hørsholm, bedt om aktindsigt. Selvom det er begrænset, hvad de modvillige embedsmænd har fundet frem, kan det allerede nu konkluderes, at embedsmænd og ansvarlige politikere har ført folk bag lyset – bevidst eller ubevidst – for at udtrykke det diplomatisk.

Dette vil jeg belyse i en række indlæg baseret på det materiale, kommunen har udleveret. I dette indlæg vil jeg se på, om der overhoved var behov for at kloakere.

Det mente Thomas Christfort, dobbeltformand for Forsyningen og Teknik og Miljø, åbenbart ikke, da han sidste år udtalte: ”Det er frygteligt, det der sker derude, og som det ser ud nu, så skulle Magleby nok aldrig have været separatkloakeret”. Året efter vendte han kåben, og som en anden tøsedreng var det nu regeringen, ikke kommunen, der var den skyldige.

Af krav til en forbedret spildevandsrensning fremgår det, at ejendommen skal forurene, og at der skal være dokumentation herfor. I Miljøbeskyttelsesloven kræves en beskrivelse af kloakanlæggets tilstand. Ingen af disse krav har kommunen opfyldt i Magleby. Ingen ved derfor, om man har fået en miljøgevinst for millioninvesteringen og for de årlige vandafledningsbidrag.

At kloakbeslutningen i Magleby bygger på en tilfældighed, bekræftes af andre ”tilfældigheder”. Således er der flere landsbyer, der ikke skal separatkloakeres, selvom de ligger tættere på et ledningsanlæg end Magleby. F.eks. Kraneled og Ullemarke. Der er kloakplan for sommerhusområdet Oddermosen – dog ikke gården i sydvestkanten, der fortsat kan udlede spildevand på badestranden. Noget lignende er tilfældet med den gamle præstegård i Stavreby – i lokalplanen hotel og kursted. Her kan der fortsat udledes spildevand i Bøgestrømmen, selvom Stavreby kloakeres. Begge steder aner man en ”kommunal forbindelse” på topplan. De fleste sommerhuse på Råbylille Strand er kloakerede – dog skal det østlige område ikke kloakeres.

Hvorfor?

Det værste eksempel ligger dog tættere på Magleby. Det er campingpladsen Møns Klint, der er Østmøns – måske Møns – største forurener. Her har man siden 1991 udledt enorme mængder spildevand – i forhold til Magleby – via et primitivt nedsivningsanlæg og ud i Vrinskebækken, der nu fungerer som åben kloak. Kommunens egne måleresultater dokumenterer, at spildevandet stort set ikke renses, men alligevel griber kommunen ikke ind. Er det fordi, der er tale om turister og godsejere og ikke ”fattigrøve” som i Magleby?

Meget tyder på, at beslutningerne om kloakering ikke bygger på dokumentation, men tilfældigheder og gode forbindelser.

Allan Huglstad

Vordingborg