Ny skole, tak v/ Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

Print Friendly, PDF & Email

joachim-brix-hansenJeg foreslår, at politikerne i Vordingborg Kommune sætter en genåbning af Kalvehave Skole på agendaen.

Kalvehave-området med byerne Kalvehave, Gl. Kalvehave og Viemose lider efter min mening voldsomt under den meningsløse skolelukning for 2 år siden. Mange ejendomme er blevet nærmest usælgelige, banken og tankkiosken er lukket osv.

Ser man lidt fremad, så burde området efter min mening have et kæmpe udviklingspotentiale. Her er skov, strand, havn, vand og mange dejlige mennesker, og med det nye forhøjede pendlerfradrag burde området være en lækkerbisken for mange børnefamilier m.fl. fra nær og fjern – hvis skolen altså bliver genåbnet. Og Kalvehave ligger kun få minutter i bil fra kommunens 3 købstæder: Stege, Vordingborg og Præstø, og kun ca. en time fra København.

Så kære politikere – gør det rigtige og noget godt for den mest centrale del af kommunen – byg en ny skole i Kalvehave eller genåben den gamle skole, f.eks. t.o.m. 5. klasse. Det vil tiltrække mange gode skatteydere til området/ kommunen. Og mange herboende borgere/ børnefamilier vil sikkert vælge at blive i kommunen i stedet for at flytte til større kommuner som f.eks. Næstved, Køge eller København.

Joachim Brix-Hansen, civiløkonom
Strandvej 6
4771 Kalvehave

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *