Opgør med et forældet industriparadigme

Print Friendly, PDF & Email

Industriparadig,e

Djøfbladet.dk har den 4. marts en artikel om den britiske kompleksitetsteoretiker Ralph Stacey, hvor han udtaler, at moderne ledere lever på en løgn. Han citeres for, at moderne ledelse er blevet en virkelighedsfjern illusion, som alt for ofte får ledere til at fejle, fordi de gang på gang oplever, at deres strategier ikke går som planlagt, samt at de moderne ledere bliver mere stålsatte i troen på, at de kan forudsige fremtiden og flytte organisationer i bestemte retninger med præcise strategier, visioner og scenarier.

Det er interessante udtalelser, som giver mig lyst til at sætte dem lidt i perspektiv til det herskende ledelsesparadigme, der kendetegner offentlig ledelse formidlet af det symbiotiske samspil mellem politikere og embedsmænd – centralt som lokalt.

Ralph Stacey gør med sin kompleksitetsteori op med det gamle industriparadigme som hylder stordriftstanken og det Henry Fordske samlebåndskoncept, hvor mennesker er maskinelle ressourcer – måske med lidt menneskelige egenskaber – altså et ledelsesparadigme (Taylor) skabt tilbage i "Nullerne", nej ikke i 20tallets nuller, men i 19tallets nuller.

Det er det ledelsesparadigme, der den dag i dag gennemsyrer vores politikere og ledende embedsmænd – centralt som lokalt. Det er det ledelsesparadigme, der i dag er ved at skævvride Danmark med dets centralistiske stordriftstænkning.

Ralph Staceys kompleksitetsteori omsat til ledelse baserer sig i princippet på et socialkonstruktivistisk videnskabsteoretisk paradigme, men helt lavpraktisk, er det det samme, som det ledelsesprincip, vi kender som "Situationsbestemt ledelse.

Men Ralph Staceys kompleksitetsteori udelukker ikke, at ledere arbejder med visions- og strategiprocesser, blot man er indforstået med, at det er processen, der skaber værdi – det er ikke resultatet. En udviklet strategi er de facto kun et øjebliksbilleder af virkeligheden – et øjebliksbillede som i vore dage i nogle brancher allerede er forældet dagen efter dens tilblivelse.

I den digitale virkelighed er en forretningsmodel ikke længere en stabil størrelse. En webshop baseret virksomheds overlevelse forudsætter en kontinuerlig justering af forretningsmodellen, hvilket bla indebærer gentænkning af konkurrenter, resourcetyper, logistik, partnerskaber, produkter og ydelser, kunderelationer, teknologiske muligheder, etc etc."

Problemet med især den "djøfiserede ledelsesform" (grønthøsteren og regnearket) er desværre, at der holdes fast i strategier i den tro, at de er sande og uforgængelige. Dette ledelsesprincip indtænker ikke, at strategier skal revideres, når omgivelserne ændrer sig.

Den herskende strategi for udvikling af dagens Danmark er gennemført centralistisk – ikke bare med Christiansborg som centrum, men osse i provinsen, hvor kommunalreformen har skabt en række nye "hovedstæder" i de nye storkommuner. I disse nye "provinshovedstæder" hersker politikerne og deres ledende embedsmænd centralistisk i forhold til kommunernes i øvrigt velfungerende landbysamfund.

Dette forældede industriparadigme med dets blinde centralisme giver sig til udtryk i fuldkommende uforståelige ledelsesdisponeringer.

Jeg tror ikke, at der findes en kommune i dag, som ikke kan genkende dette tragisk-komiske scenario:

BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen gennemfører en visions- og strategiproces, hvor en af de vigtigste delstrategier har til formål at skabe flere arbejdspladser og tiltrække flere velfungerende tilflyttere til kommunen.

Visionen sælges til kommunens borgere på flere store borgermøder med farvestrålende PowerPoint præsentationer. Der er ikke et øje tørt og borgmesteren og kommunaldirektøren soler sig som et par skrukhøns i borgernes begejstring.

HANDLING: Dagen efter lukker politikerne velfungerende vuggestuer og skoler og flytter den lokale administration til centrale nybyggede rådhuse i "provinshovedstaden". De velfungerende familier giver op og flytter tilbage til København, tilflytningen stopper og de driftige virksomheder undlader at etablere arbejdspladser – for hvorfor skal de dog det, når arbejdskraften forsvinder? Den lokale købmand og brugs lukker. Den før så velfungerende landsby lukker og husene står og forfalder.

På næste borgermøde stiller politikerne op og med bekymrede miner oplyser, at befolkningstallet i kommunen desværre er faldende, så det bliver desværre nødvendigt at lukke flere skoler og reducere de offentlige transportmuligheder, som desværre osse lige bliver lidt dyrere.

OG NU TIL POINTEN: NÅR VI I DET PRIVATE ERHVERVSLIV KONSTATERER, AT VORES STRATEGIER IKKE PASSER TIL VIRKELIGHEDEN, SÅ LAVER VI DEM OM.

NÅR EMBEDSVÆRKET OG POLITIKERNE KONSTATERER, AT DERES STRATEGIER IKKE PASSER TIL VIRKELIGHEDEN? HVAD GØR DE SÅ? JA, RIGTIGT SVARET: DE LAVER OM PÅ VIRKELIGHEDEN. OG HVORDAN GØR DE SÅ DET?

ELEMENTARY, MY DEAR WATSON! POLITIKERNE LØSER LET OG ELEGANT DETTE DILEMMA VED LOVGIVNINGENS MAGT.

OG VI SOM LEVER I DEN VIRKELIGE VERDEN HAR SÅ TIL OPGAVE AT FÅ DEN FAKTISKE VIRKELIGHED TIL AT FUNGERE I POLITIKERNES KUNSTIGE VIRKELIGHED.

OG DET GIVER FULDTIDSBESKÆFTIGELSE.

DET ER GANSKE VIST…

Følg med her:

http://www.oprørfraudkanten.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *