Søg et parti?

Anders J. Andersen

“Hovedløs inklusion i Vordingborg Kommune”, skriver en lærer på DH-Vordingborg/Danske Handicaporganisationers hjemmeside v/ Leif Jeberg, Præstø

DH Vordingborg Hovedløs inklusion

Vogterne har i flere indlæg kritiseret inklusionens gennemførelse i Vordingborg kommune.

Ikke kritik af visionerne bag inklusionen, men en kraftig kritik af, at kommunalbestyrelsen og embedsværket ikke har efterlevet forskernes udtalte forudsætninger for inklusionens succes.

I den anledning har Stella Steengaard, Tovholder i Børn/unge-netværket, Danske Handicaporganisationer, anklaget mig for at drive hetz på børn med særlige behov, og Anders J Andersen (S), som har været aktiv i handicapbevægelsen i 25 år, beskylder mig for at være et ondt menneske og at sparke til en gruppe af mennesker i en udsat position.

Det er sundt en gang imellem at undre sig, og jeg undrer mig såre over årsagen til disse beskyldninger. Jeg er naturligvis klar over, at der er mange følelser involveret i børns og voksnes ulykkelige skæbner, men jeg har meget svært ved at forstå, at de to personer finder det korrekt at skyde budbringeren i stedet for at lytte til budskabet?

Stella og Anders kan da ikke være uvidende om, at inklusionen i Vordingborg kommune efterlader det ene spor efter det andet af utrygge forældre, børn der mistrives og er bange for skoledagen og lærere, der er frustrerede over manglende ressourcer og kompetencer til at leve op til inklusionens visioner?

Stella og Anders, hvordan kan I ignorere disse kendsgerninger, og hvordan kan I lukke øjnene for overskrifter som: “Hovedløs inklusion i Vordingborg Kommune” på jeres egen handicaporganisations hjemmeside?

Se lærens indlæg her…

Læs hele kronikken i folkeskolen.dk her…

Mener I virkelig, at I tjener jeres sag bedst ved ikke at se virkeligheden i øjnene og at forsøge at lukke munden på os, der forsøger at råbe politikerne op, og tvinge dem til at gøre deres arbejde ordentligt?

Tro det eller lad være, men vi, som kritiserer kommunens håndtering af inklusionen, er ikke jeres fjender, vi vil bare ikke sidde med hænderne i skødet og se på, at børn med særlige behov og ellers velfungerende børn får frastjålet et af deres vigtigste udviklings- og formningsstadier i deres liv på grund af uansvarlige politikere.

Leif Jeberg

Anders Andersen (S), anklager mig for at sparke til en gruppe af mennesker i en udsat position, ja, han anklager mig faktisk for at være et ondt menneske v/ Leif Jeberg

Leif-ProfilKære Anders Andersen (S), i dit indlæg d. 4. oktober anklager du mig for at sparke til en gruppe af mennesker i en udsat position, ja, du anklager mig faktisk for at være et ondt menneske.

Anders, du er et stærkt menneske. Vi har siddet i samme gruppe i ca halvandet år, og der har jeg lært at respektere dig som et helt menneske. Du har en ulykkelig historie, og selvom du har en funktionsnedsættelse, så ser vi det jo ikke. Du besøger Akropolis – endda på toppen, du afslår mit tilbud, når jeg vil hjælpe din kørestol gennem gruset, du afslår, at jeg skal flytte stole, når du skal til mødebordet. Du kan selv, vil selv. Men aldrig havde jeg forestillet mig, at du ville skabe tvivl om din personlige integritet, som du nu gør. Du er nu blevet politiker, Anders, og nu går du efter manden i stedet for bolden. Mht de forskningsresultater, du refererer til, har jeg i to læserbreve påpeget, at inklusionens succes har nogle forudsætninger, der ikke er opfyldt. Nu er du politiker, Anders. Og så forholder man sig ikke længere til fakta? Kære Anders, vil du vælges på medlidenhed, eller på politiske budskaber?

Se debatten i Sjællandske nedenfor, og bedøm selv, hvad der er op eller ned i debatten om inklusionen og dens politiske indførelse. Indlæggene er i omvendt kronologisk rækkefølge:

Anders kalder mig for ond

Mit svar 2 til Stella
Stella 2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mit svar til Stella

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stella Steengaard

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Leif Jeberg

Manipulerende sammenblanding v/ Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig

kostervig-mollerAnders J. Andersen (S) skriver i et indlæg i Sjællandske den 22. april bl.a. at ”Venstres vaklen i vindmøllesagen skader det grønne område, der ellers giver store muligheder med Kriegers Flak”.

Vi sætter stor pris på at Venstre – og også andre partier – tager 1.200 indsigelser og en række gode argumenter alvorligt og tænker sig godt om i sagen om kæmpevindmøller ved Kostervig.  Vi ville ønske, at S (og SF) udviste sagen den samme respekt og satte sig godt ind i problemstillingerne.

Anders J. Andersen er enten meget ignorant, eller også bevidst manipulerende med sin udtalelse om sammenhængen mellem ”det grønne område” og Kriegers Flak.  I Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig er vi tidligere blevet konfronteret med en tilsvarende manipulerende sammenblanding af de to ting.  For et år siden bad vi i Alliancen om et møde med udvalgsformand Erling Nielsen, udviklingsdirektør Torben Gleesborg og souschef Peter Vergo.  På mødet ville vi præsentere et forslag til hvordan kommunen selv kunne investere i kæmpevindmøller, således at den økonomiske gevinst ville komme alle borgere til gode, og hvor kommunen kunne tage ansvaret for at finde en hensigtsmæssig placering af kæmpevindmøllerne.  Dagens tænkte placering er både tilfældig og uhensigtsmæssig på de to projektmageres jord ved Kostervig, tæt på naboer og værdifulde naturområder.

Kommunens embedsmænd og udvalgsformanden benyttede lejligheden til at true os med, at en negativ indstilling til Kostervig-møllerne blandt mønboerne ville gøre det umuligt at få Kriegers Flak servicehavn til Klintholm Havn!  Det kunne ikke opfattes som andet end et groft forsøg på manipulation af os borgere.

Der er selvfølgelig ingen sammenhæng mellem de to projekter: Enten er det Energinet.dk, som udbyder af Kriegers Flak projektet, som kan vælge at forudsætte Klintholm havn som servicehavn, eller også er det den som vinder udbuddet om Kriegers Flak (Dong, Vattenfall el.l.) som foretager udvælgelsen af servicehavn.  De vil alle sammen være ligeglade med, om to lodsejere får lov til at stille kæmpevindmøller op ved Kostervig eller ej.

Hvis der var en sammenhæng mellem de to projekter, ville det i øvrigt være dybt korrupt.  Derfor bad vi Torben Gleesborg om en forklaring på mail, og fik da også hurtigt bekræftet, at der ingen reel sammenhæng var.  Borgmesteren har bekræftet det samme i byrådssalen.

Vi vil anbefale Anders J. Andersen og det øvrige socialdemokrati, at lade være med at begå den samme dumhed at blande de to ting sammen i et forsøg på at manipulere borgerne.

På vegne af Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig

Rigmor Nielsen
Erik V. Nielsen
Otto Juhlin
Tone Brix-Hansen

Socialdemokratisk job-kannibalisme v/ John Kreiner, Præstø

John-Kreiner-PrastoDen socialdemokratiske kandidat til kommunevalget, Anders J. Andersen, mener tilsyneladende, at det er positivt, at socialdemokrater, SF’ere og konservative, vil forhandle videre med en enkelt mulig investor om opførelsen af et bycenter (Sjællandske 22/4).

Jeg mener, at det er en hån mod nærdemokratiet, når protesterne fra kommunens borgere og handlende ikke tæller, fordi politikerne har sat sig noget i hovedet.

To andre potentielle investorer, meldte fra – formentlig fordi de ikke kunne se økonomiske muligheder i det projekt, kommunen havde lagt frem.

Når de tre nævnte partier ønsker at fortsætte forhandlingerne, må det jo skyldes, at de er parate til at justere projektet efter investors ønsker.

Og på den måde overlader det politiske ansvar for byplanlægningen til en privat forretningsmand.

Anders J. Andersen har muligvis ret i, at det vil skabe nogle arbejdspladser i byggeperioden.

Men han fremturer, som flere af de øvrige kommunale bycenter-fans, med, at dette center på længere sigt vil ”tiltrække mere handel, omsætning og skabe jobs”.

Ganske som det er blevet kutyme blandt visse byrødder, overser han i sin begejstring, at den mere handel, omsætning og de skabte jobs, Vordingborg by tiltrækker, blot er hentet andre steder i kommunen, hvor resultatet er MINDRE handel, omsætning og TABTE jobs. Det faktum er ellers blevet nævnt ganske ofte.

Man lukker butikker og nedlægger arbejdspladser i Præstø og Stege for at flytte dem til Vordingborg. Smart, ikk’(?)

Man skal vist være meget partitro socialdemokratisk kandidat for at kunne se det geniale i den slags job-kannibalisme.

På den anden side, så har de også en kommunalpolitisk begynder som borgmesterkandidat…

John Kreiner Præstø