De vigtigste regler for fuglebeskyttelsen og flagermusbeskyttelsen i Kostervig findes i henholdsvis Fugledirektivet og Habitatdirektivet.

For udfordre os alle har man for fuglenes vedkommende krydset de to og siger om fuglene, at de er beskyttet efter habitatdirektivet også.

Der er især to artikler (paragraffer) fra Habitatdirektivet som Kostervigsagen drejer sig særligt om. Det ene er artikel 6.2 om hvordan dyrene skal beskyttes – de regler gælder for ”VVM dyrene” og ”Miljøvurderings dyrene”. Den anden er artikel 6.3 om hvordan og hvornår man kan vedtage et projekt som vedrører ”Natura2000 dyrene”.

Konsekvensvurderingen er lavet efter artikel 6.3 og behøver ikke at behandle reglerne fra 6.2 samtidigt, man forudsætter at det blev klaret allerede i VVM og Miljøvurderingen. Hvis møllerne bliver stillet op skal projektet dog stadig leve op til reglerne i 6.2 og ellers har myndighederne pligt til at gribe ind. Ideelt set har man lavet konsekvensvurderingen så godt, at man har udelukket at man senere kan komme til at overtræde reglerne i 6.2 og dermed få standset projektet af myndighederne. En standsning kunne ske hvis dyrene blev forstyrret eller levestederne forringet eller f.eks. hvis dyrenes bevaringsstatus blev nedklassificeret ved revision af Naturaplanerne, samtidigt med at der var konstateret lejlighedsvise kollisioner mellen fuglene og vindmøllerne.

Det er derfor ekstremt vigtigt at konsekvensvurderingen er af god kvalitet – allermest af hensyn til opstiller selv som helst ikke skal miste sin investering ved at projektet efterfølgende vil blive standset af myndighederne. Det er derfor vigtig at forstå at en godkendelse af projektet i forhold til 6.3 ikke er fritagelse for løbende overholdelse af reglerne i 6.2.

Konsekvensvurderingen som nu er lavet for de dyrearter som tilhører EU (altså er udpeget til at være beskyttet i Natura 2000 området ved siden af vindmølleområdet) altså er lavet efter reglerne i 6.3, men skal også efter en eventuel tilladelse leve op til regler i 6.2. Dermed er det i ansøgers interesse at også VVM og Miljøvurdering er at solid kvalitet.

Efter reglerne i 6.3 så må projektet ikke skade bevaringsmålsætningen for dyrene i Natura 2000 området – det er 26 fuglearter, flagermusene og nogle få andre ikke aktuelle dyrearter.Og projektet må heller ikke skade bevaringsmålsætningen selvom dyrene kommer noget til uden for området.

Når man læser hvad det indebærer i vejledningen til Habitatdirektivet så fremgår det ikke klart (og slet ikke klart hvis man læser den danske sammenblanding af det hele nemlig den danske habitatbekendtgørelse). Der skal man ind og se på retspraksis – hvordan fortolkes reglerne af dem som bestemmer, det kan være Kommissionen og allerhelst EU Domstolen. Med hensyn til Kostervig problematikken så findes der gode svar i bl.a.Waddenzee dommen (google C-127/02). Præmis 84, 85 og 86:

• 84. Imidlertid bør Kommissionen gives medhold, for så vidt den tager udgangspunkt i bevaringsmålsætningerne for et område. Disse målsætninger definerer et områdes betydning inden for rammerne af Natura 2000. Hver enkel målsætning er derfor relevant for netværket. Hvis man accepterer, at planer eller projekter påvirker området, fordi de vanskeliggør gennemførelsen af disse målsætninger, men ikke gør dem umulige eller usandsynlige at nå, ville bestanden af arter og levesteder i Natura 2000 kunne eroderes som følge af disse planer eller projekter. Omfanget af en sådan erosion ville ikke skulle bedømmes med nøjagtighed, eftersom der ikke ville være gennemført en vurdering. Disse tab ville ikke kunne afhjælpes, eftersom habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, ikke ville finde anvendelse.

 


• 85. Således må enhver negativ virkning på bevaringsmålsætningerne i princippet antages at kunne påvirke hele området væsentligt. Kun virkninger, der ikke berører en bevaringsmålsætning, er inden for rammerne af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, uvæsentlige.

 


• 86. Denne del af det tredje spørgsmål bør derfor besvares med, at enhver negativ indvirkning på bevaringsmålsætningerne udgør en væsentlig negativ indvirkning på det berørte område.

Der står altså her, at det er væsentligt (og dermed må projektet ikke vedtages) hvis der sker enhver negativ virkning på bevaringsmålsætningen. Derfor skriver man også i konsekvensvurderingen, at ”Bestandene skal være stabile eller stigende på lokalt niveau”.  Og det er jo også klart nok, man kan ikke udelukke en skade på bevaringsmålsætningen hvis man skader en fugl hvis status er ukendt eller faldende. Hvorimod man godt kan forsvare at tage toppen af en bestand som har gunstig status – helt ligesom man har det med jagtreguleringen hvor fugle som kan reproducere sig godt, løbende får taget toppen af bestanden.

MEN når man så senere i  vurderiingen skriver, for nogle af fuglene, at bevaringsstatus er ukendt eller faldende så  glemmer man helt at tage konsekvensen af det. Så burde konklusionen efter reglerne være, at projektet vil have en negativ effekt på bevaringsmålsætningerne (må ikke vedtages). At man istedet konkluderer, at projektet ikke vil have en negativ effekt på bevaringsmålsætningen (må vedtages) er sådan lidt går den så går den. Og det ser jo så også ud til at den kan gøre det en rum tid endnu, forvaltningen har ikke tænkt sig at stille krav til opstillers rapporter,  Naturstyrelsen gennemgår det ikke,  opstiller afløser et arkitektfirma med et ingeniørfirma og er lige langt,  og de forskellige modstandsgrupper som véd det her, bliver ikke spurgt. Fint nok, vi tager den bare senere….. (det ændrer dog ikke på at jeg synes sagen er pinlig. Aldrig har jeg set så mange kræfter sat ind på at få lov til at slå fredede dyr ihjel).

Marie Hjort, Stege

Kommunen venter forgæves hvis den venter på at Naturstyrelsen skal sige nej til vindmølleprojektet for dem. Naturstyrelsen har kun een rolle i forhold til planlægning ude i kommunen og det er at varetage statens rolle. Den skal påse, at de tiltag man vil lave, ikke er i konflikt med statens interesser. 

Der kan være hundredvis af problemer med et plangrundlag som Naturstyrelsen ikke blander sig i, ikke reagerer på og ikke laver indsigelse imod. Det skyldes, at det ene og alene er kommunens ansvar at leve op til VVM reglerne og derigennem at overholde de love som inddrages som led i det arbejde.

Naturstyrelsen reagerer kun hvis tingene er en ”statslig interesse” og tillige er ”mangelfulde eller åbenlyst fejlbehæftede” for nu at citere deres standardsætning hvis man spørger dem.

I konsekvensvurderingen (som opfattes af kommunen og Naturstyrelsen som et supplement til VVM, men faktisk har en selvstændig juridisk status) så er der dyr som er udpeget til at leve i de nærliggende Natura2000 områder. De dyr som har relation til Natura2000 området står på en liste og de dyr har en ”statslig interesse” fordi vi har en statslig plan for dem og fordi den danske stat har en forpligtelse overfor EU. Kommunen skal, ud over arbejdet med ”konsekvensvurderings for dyrene”, vurdere skader  på alle de andre dyr som kan være beskyttet i  Fugledirektivet, Habitatdirektivet, Naturbeskyttelsesloven og alle mulige andre love. Disse dyr kan have en ”statslig interesse” hvis f.eks. dyrene er fredede eller hvis man f.eks. overtræder internationale regler ude i kommunerne. Og endelig kan diverse dyr have en ”statslig interesse” hvis man vil gøre noget ved dem som overtræder nogle regler hvor Naturstyrelsen har tilsynet med kommunerne.

Der er med andre ord flere kategorier af dyr i spil med hver sine juridiske beskyttelser og hvor nogle af dem er med i konsekvensvurderingen fordi de er udpeget i forhold til de mange regler for Natura 2000.

Først til Naturstyrelsens rolle mht. dyrene som er udpeget og som konsekvensvurderingen handler om.

Kan man sige, at hvis man arbejder videre med den og Naturstyrelsen ophæver sin indsigelse, så har man en lovlig konsekvensvurdering?

1. Først og fremmest er der de dyr som Naturstyrelsen finder ikke er undersøgt godt nok, i konsekvensvurderingen, hvor konklusionen ikke holder vand. Der er vi nu mht. to præcise arter; Bredøret flagermus og fuglen Hjejlen. Vurderingen af Bredøret er både ”åbenlys fejlbehæftet” (man må ikke, som man foreslår, satse på at samle ihjelslåede eksemplarer af een af verdens mest sjældne flagermus op med hunde og så bagefter finde ud af hvad man skal gøre ved det) og den er også ”mangelfuld” (fordi man ikke har bevist at området ikke bruges til at yngle og raste i).

   Vurderingen  af Hjejlen er ”mangelfuld” (konsekvenser er ikke vurderet før end man så blot konkluderer at den ikke vil komme til skade). De to arter skal derfor undersøges noget mere.  Kan det opfattes som en bagdør til succes for opstiller sådan at hvis det bliver undersøgt så er konsekvensvurderingen god nok? Nej, Naturstyrelsen går ikke ind og siger at hvis I undersøger det så kan vi godkende det og så er planen lovlig. Det er kommunens ansvar at sørge for at det hele er lovligt. De kan allerhøjest gå ind og sige, at nu er det godt nok til ikke at overtræde de af statens interesser som Naturstyrelsen skal holde øje med, men det betyder ikke at reglerne så er overholdt i øvrigt.

2. Så er der de dyr som er med i konsekvenvurderingen hvor Naturstyrelsen ikke finder åbenlyse fejl. Det betyder slet slet ikke at der ikke er fejl. F.eks er omfanget af drab på ørnene ude i området dokumenteret med en kilde som opgør omfanget af ørnedrab ved en bestemt vindmøllerpark, men vindmølleparken består af vindmøller som kun er 25,5 meter høje og dermed ikke har termiske opvinde som er det der tiltrækker rovfuglene til vindmøller. Og det er jo en fejl som slet ikke kan godkendes i klagenævnet. Men det er ikke en fejl som Naturstyrelsen skal reagere på, for Naturstyrelsen skal ikke gå ind og kontrollere de faglige argumenter bag vurderingen.

   Naturstyrelsen skal ikke se om det der står passer eller har en vis kvalitet eller om det man har tænkt sig at gøre er lovligt.

3. Og så er der endelig de dyr hvor biologien i kombination med seriøse kilder, observationer må nå frem til et helt andet resultat end det studentermedhjælperne hos Niras er nået frem til. Det er heller ikke noget Naturstyrelsen skal reagere på, for Naturstyrelsen skal i princippet slet ikke ind og nærstudere VVM arbejdet og der kan ske alt muligt ulovligt og siges alt mulig vrøvl som ikke er underlagt Naturstyrelsens interesse,  det er alene kommunens ansvar at opdage.

   Det har kommunen så til gengæld også pligt til iflg. VVM reglerne, men det kræver at man starter med at få oversendt data og baggrundsmateriale fra opstillers konsulenter. Det er ikke sket endnu i Kostervigsagen.  Det véd jeg fordi jeg ikke kan få aktindsigt i materialet med den begrundelse, at det ikke er i kommunens besiddelse.

   (Nu har jeg så bedt om aktindsigt i forhold til miljøoplysningsloven, men det er nu også ment som en service til forvaltningen så de selv har det materiale som det hele drejer sig om. Mit håb er, at de dermed vil opdage hvor galt det står til og orientere politikerne).

Man skal med andre ord ikke opfatte dét, at Naturstyrelsen vil have flere undersøgelser og mere dokumentation, som at den nye konsekvensvurdering er ved at være lovlig. Naturstyrelsen går slet ikke ind og siger at sagen er lovlig hvis man gør som de siger. Naturstyrelsen siger, at disse fejl er så ”mangelfulde eller åbenlyst fejlbehæftede” at Naturstyrelsen rent lovgivningsmæssigt ikke kan slippe for at være blandet ind i missæren og Naturstyrelsen siger også, at hvad kommunen så gør ved det, må de selv om. Naturstyrelsen kan så rådgive kommunen og måske endda mundtligt give et vink med en vognstang, men om det er sket ved jeg ikke.

Det var så dyrene som er udpeget og derfor indeholdt i konsekvensvurderingen. Så er der alle de andre dyr. Kan man sige at hvis Naturstyrelsen en dag ophæver sit veto så er VVM og miljørapporten også lovlig mht. til at der ikke sker skade på de andre dyr?

1. Først og fremmest er der de andre arter af flagermus, som der alle er regler for. Reglerne er bare en smule anderledes end for den udpegede Bredøret flagermus. Man må ikke dræbe dem, man må ikke forstyrre dem, man må ikke ødelægge deres hvileområder, man må ikke ødelægge deres yngleområder, man må ikke ødelægge deres overvintringsområder, man må ikke stille noget op som kan gøre at de ikke længere kan bruge området som levested og diverse andre regler.

   Når man så skal i gang med at bevise, at man ikke gør noget af ovenstående så skal man huske at der er over 10 forskellige flagermusarter derude. Hver art er forskellig fra den anden, nogle kan lide at flyve op i en vindmølle og tage insekterne som samles ved turbinen, andre følger pænt et hegn eller bliver tæt ved jorden. De yngler forskellige steder, flyver forskellige steder, de jager forskellige insekter og derfor befinder de sig også forskellige steder på de forskellige dage afhængigt af vejret. De er ligeså forskellige som fuglearterne. Hver enkelt art skal ifølge reglerne vurderes mht. om den på noget tidspunkt, i alle de her kombination af opførsel, kan skades af projektet. Eller om noget andet, den skal bruge for at overleve, kan skades af projektet.

   Det er med andre ord ikke ligesom f.eks. et landskab som kan opgraderes til at være et herregårdslandskab og hvor kommunen, via skønsbeføjelser, kan gå ud og sige at vindmølllerne vil se pæne ud og landskabet pga. storskala kan tåle det. Det er virkelig gennemregulerede regler helt uden skønsmuligheder eller fortolkninger som kan fremme projektet. Heller ikke hvor der bruges skøn, men skulle være brugt videnskab, går Naturstyrelsen ind hvis ikke der er klare overtrædelse i form af, at man selv skriver noget klart ulovligt og nærmest understreger det med gult.

   Vurderingen kan med andre ord være ren Anders And uden at Naturstyrelsen kan, eller skal, reagere.

   Disse fejl skal i stedet oplistes til Natur- og Miljøklagenævnet, som så i form af en afgørelse, gør kommunen opmærksom på ulovlighederne.

2. Dernæst er der de fugle eller andre dyr som ikke er udpeget, men som har en tilknytning til området for at spise, hvile sig, parre sig, yngle eller trække hen over. De er ligesom ikke rigtig behandlet seriøst i VVM og miljøvurderingen endnu, så det kan man spændt vente på. Men sagen har jo frembragt utrolig meget dokumentation som er vældig svært at løbe fra nu. Heller ikke her er det op til Naturstyrelsen at finde fejlene andet end hvad der må være af stærkt synlige og åbenlyse fejl eller mangler i forhold til statens interesser. Det skal være ”vi skriver selv fejlen og understreger den med gult” åbenlyst for at Naturstyrelsen går ind og peger på det som en slags hjælpelærer for kommunen.  Det er muligt at pege på de første 50 fejl i plangrundlaget som kan give en ophævelse i Natur- og Miljøklagenævnet af en evt. vedtagelse, men som ikke har Naturstyrelsens interesse. Jeg véd det, jeg har talt med dem om det. På et tidspunkt sendte jeg dem en enkelt side fra konsekvensvurderingen med 12 graverende fejl –  det gav ikke anledning til tilføjelser i indsigelsen. Fair nok, de skal ikke lave hverken opstillers eller kommunens arbejde.

Der tales så om et evt. erstatnings ansvar hvis sagen stoppes nu, før end opstiller har opbrugt alle sine muligheder – altså det må skyldes manglende viden om lovgivningen eller det rent naturvidenskabelige.

Denne sag døde den dag de konstaterede Bredøret flagermus under 200 meter fra hvor de vil opstille møllerne. Fra den dag var der ikke flere muligheder, resten har bare været tidsspilde. Det er jo nok derfor man i planer skriver en disclaimer, at der kan vise sig at være konkrete forhold i et konkret planområde, som gør at projektet ikke kan lade sig gøre. Der var så det som ramte denne plan. Problemet er bare at opstiller ikke har sat sig ind i de regler han skulle overholde, og hans konsulenter har hellere villet lave rapporter end at fortælle ham det. Højst sandsynligt har alle parter bare ikke ville acceptere at naturen skulle bestemme over een når man er vant til at kunne bestemme over naturen. Det problem må man så gå til rette behandler med – det kan umuligt være kommunens ansvar.

Nåh, det blev lidt langt. Leder man efter et mere enkelt dødstød, så kan man jo spørge til den kumulative effekt, som kommer hvis området sættes under vand. Væsentlige kumulative effekter skal med i vurderingen, også fremtidige man kender til, og det er ikke med i plangrundlaget endnu. Området er jo udlagt til vindmøller med den klausul, at det skal kunne sættes under vand. Og man antyder selv, at så vil det se helt helt anderledes ud med dyrene og konsekvenserne for dem.  Det skal jo med i beslutningen om man kan kombinere vådlægning med vindmøller for hver af de forskellige dyrearter uden at de kommer til skade.

Konsekvensvurderes det ikke, har man muligvis tilsidesat kravet om at området skal kunne sættes under vand. For opstiller er det meget enkelt, det er cirka al det arbejde man har lavet een gang, bare forfra med noget vand blandet ind i det.

Marie Hjort, Stege

Sjællandske oplyser i dag i sin digitale udgave, at Naturstyrelsen opretholder sit veto mod den konsekvensvurdering, der ligger til grund for vindmølleplanerne ved Kostervig.

Læs hele artiklen her…

Borgmester Knud Larsen & Co. gør sig skyldige i både udenomssnak og brudte valgløfter. Det er ikke rigtigt, når proprietær Thomas Christfort siger, at kommunalbestyrelsen ikke kan eller må gribe ind i planprocessen. Tværtimod er det kommunalbestyrelsens pligt at gribe ind, når flertallet mener, der ikke bør placeres kæmpevindmøller på land. Alt andet er udenomssnak og brudte valgløfter fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

Valgløfterne var baseret på en frygt for menneskers helbred. Denne frygt eksisterer stadig. Andre kommuner har på dette grundlag standset opstilling af kæmpevindmøller. Det bør flertallet i Vordingborgs kommunalbestyrelse også gøre. Den rigtige og varige løsning er at slette de udpegede vindmølleområder fra kommuneplanen. Det er ikke nødvendigt at afvente en undersøgelse vedrørende flagermus.

Flagermusene kan Knud Larsen & Co. helt gratis redde, samtidig med at de lever op til deres valgløfter og redder borgerne fra kæmpevindmøllernes ødelæggelser.

Bo Brebøl, Langebæk